Grønlandsudvalget 2016-17
L 72 Bilag 5
Offentligt
1693170_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Civilafdelingen
Dato:
25. november 2016
Kontor:
Nordatlantenheden
Sagsbeh: Morten Søndergård Peder-
sen
Sagsnr.: 2014-411-0050
Dok.:
2141742
Til brug for behandlingen af lovforslag nr. L 72 om ændring af retsplejelov
for Grønland og kriminallov for Grønland (Telefonforkyndelse, magtan-
vendelse i grønlandske anstalter samt tilhold, opholdsforbud og bortvis-
ning m.v.) vedlægges kopi af Grønlands Selvstyres udtalelse og den tilhø-
rende betænkning fra Inatsisartuts Lovudvalg vedrørende lovforslaget.
Som det fremgår af udtalelsen fra Grønlands Selvstyre, har et enigt
Inatsisartut den 18. november 2016 tilsluttet sig lovforslaget, idet justits-
ministeren dog anmodes om at overveje, hvorvidt de bemærkninger Lov-
udvalget har fremsat i sin betænkning, giver anledning til ændringer eller
tiltag i øvrigt.
1.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører telefonforkyndel-
se, foreslår Inatsisartuts Lovudvalg ingen ændringer.
2.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører magtanvendelse i
de grønlandske anstalter, bemærker Lovudvalget bl.a., at de anbefalinger,
som Institut for Menneskerettigheder har givet vedrørende brugen af pe-
berspray, bør indarbejdes enten i lovforslaget eller i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen. Lovudvalget bemærker endvidere, at anvendelse af peber-
spray som magtmiddel i de grønlandske anstalter bør ske ansvarligt og
med behørig tilbageholdenhed. Endelig opfordrer Lovudvalget til, at det
sikres, at anstaltspersonalet er uddannet i brugen af peberspray, og man
understreger vigtigheden af, at indsatte, som udsættes for peberspray, in-
formeres om muligheden for at blive tilset af en læge.
Det fremgår i øvrigt af udtalelsen fra Grønlands Selvstyre, at Naalak-
kersuisut er skeptisk i forhold til anvendelsen af peberspray i de grønland-
ske anstalter, idet man finder, at anvendelsen af peberspray er en alvorlig
form for magtmiddel, og at man er bekymret for, hvilken betydning indfø-
relsen af peberspray vil få for den grønlandske anstaltstradition. Naalak-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 72 - 2016-17 - Bilag 5: Selvstyrets udtalelse, fra justitsministeren
kersuisut bemærker endvidere, at det er afgørende, at anstaltsbetjentene
uddannes i anvendelse af peberspray, og at de fysiske rammer i anstalterne
tillader en forsvarlig anvendelse af peberspray.
Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at det forudsættes i lovfor-
slaget, at Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter nærmere regler om an-
vendelsen af peberspray i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Det fremgår
endvidere, at der i den forbindelse bl.a. bør fastsættes regler om, at der –
før pebersprayen tages i brug mod en person – skal ske orientering om, at
institutionen har til hensigt at bruge peberspray, og regler om, hvornår og
af hvem peberspray kan bæres. Endelig fremgår det, at brug af peberspray
vil skulle ske i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og
skånsomhedsprincippet, og at der efter brug af peberspray skal gennemfø-
res lægetilsyn. Der henvises til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Justitsministeriet forudsætter i øvrigt, at Kriminalforsorgen i Grønland i
nødvendigt omfang instruerer de ansatte i reglerne om og anvendelsen af
peberspray.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der med lovfor-
slaget og de regler, der vil blive fastsat i magtanvendelsesbekendtgørelsen,
tilvejebringes et tilstrækkeligt grundlag for, at brugen af peberspray i de
grønlandske anstalter sker forsvarligt og skånsomt.
3.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører tilhold, opholds-
forbud og bortvisning, har Lovudvalget en række bemærkninger til den
kongelige anordning, der skal sætte lov om tilhold, opholdsforbud og bort-
visning i kraft for Grønland.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget alene har til formål at
gennemføre visse ændringer af den grønlandske kriminallov og den grøn-
landske retsplejelov som konsekvens af den samtidige ikraftsættelse for
Grønland ved kongelig anordning af lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning. De bemærkninger, der relaterer sig til den konkrete udform-
ning af udkastet til kongelig anordning, er således ikke relevante i forhold
til lovforslaget.
Søren Pind
/
Anders Aagaard
2