Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 7
Offentligt
1730232_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 2480
Doknr.
454459
Dato
07-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (L 7) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 16:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/2-17 fra Jesper Larsen, jf.
L 7 - bilag 16.”
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget (de almindelige bemærkninger, punkt 3 og 8) gælder
bestemmelserne om anerkendelse og fuldbyrdelse af i Rådets forordning (EF) nr.
4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og
samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligtforordningen) mellem Dan-
mark og Tyskland.
Underholdspligtforordningen har forrang for Haagerkonventionerne, og en anmodning
om inddrivelse af et tysk bidrag i Danmark skal derfor behandles efter denne forord-
ning.
Efter forordningen inddrives bidrag fra de øvrige EU-medlemsstater i Danmark på lige
fod med danske bidrag. Der foretages således ikke en prøvelse af afgørelsen, inden
inddrivelsen påbegyndes. Bidragsbetaleren kan fremsætte samme indsigelser mod
inddrivelse af et tysk bidrag som mod inddrivelse af et dansk bidrag, navnlig at gælden
er betalt eller bortfaldet på grund af forældelse. I modsætning til inddrivelse efter Haa-
gerkonventionen af 2007 giver forordningen imidlertid ikke danske myndigheder mu-
lighed for at nægte at inddrive et udenlandsk bidrag, når bidragsafgørelsen indeholder
et meget højt bidrag, eller der er tale om bidrag til et bortført barn.
Hvis sagen om det udenlandske bidrag er indledt før den 18. juni 2011, indeholder
forordningen regler om inddrivelse af bidrag, der svarer til reglerne i Haagerkonventio-
nen af 2007. Efter forordningen kan sådanne bidrag fra de øvrige EU-medlemsstater
således ikke inddrives i Danmark, før bidragsbetaleren har haft mulighed for at frem-
sætte indsigelser imod inddrivelsen, og der er taget stilling til indsigelserne. Endvidere
vil danske myndigheder kunne nægte at inddrive sådanne bidrag, hvis det vil stride
imod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public), eksempelvis nægte at ind-
drive et udenlandsk bidrag, når bidragsafgørelsen indeholder et meget højt bidrag,
eller der er tale om bidrag til et bortført barn. Dette er nærmere beskrevet i bemærk-
ningerne til § 2 i ændringsforslag II af 27. januar 2017.
Ud over inddrivelse af underholdsbidrag omfatter forordningen også inddrivelse af
sagsomkostningerne ved den udenlandske bidragsafgørelse. Hvad der er omfattet af
sagsomkostninger afhænger af lovgivningen i den stat, hvor bidragsafgørelsen er
L 7 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om at kommentere henvendelsen af 27/2-17 fra Jesper Larsen, til børne- og socialministeren
truffet. Hvis en bøde for manglende fremmøde under behandlingen af sagen i udlan-
det efter det pågældende lands ret betragtes som en sagsomkostning, vil bøden såle-
des kunne inddrives efter forordningen. Hvis danske myndigheder helt eller delvist
nægter at inddrive et udenlandsk bidrag, beror det på en konkret vurdering, hvilken
betydning dette vil have for inddrivelsen af sagsomkostninger.
Endelig kan det oplyses, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger om, hvilke
konsekvenser det kan få for en bidragsbetaler, der bor eller opholder sig i Tyskland, at
bidragsbetaleren ikke har betalt et tysk bidragskrav.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2