Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69 Bilag 6
Offentligt
Kære medlemmer af
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Jeg har fulgt meget med i debatten om begrænsning af dobbeltuddannelse, senest 1. behandlingen
i Folketinget i dag.
Man kan selvfølgelig diskutere selve prioriteringen, men det er ikke mit formål.
Jeg er en tidligere jurastuderende, der kæmpede sig igennem det sidste halve år af bacheloren, fordi
så havde jeg efter karrierevejledernes ord: "i det mindste et bevis". Det kan jeg forstå, at det råd
skulle jeg ikke have lyttet til. I dag er jeg blevet klogere og ved, at det er Journalistuddannelsen på
DMJX jeg brænder for. Jeg kan ikke vente med at komme i gang. Lige siden jeg kom til den konklu-
sion, har jeg ikke været gladere i mit voksne liv. Derfor var det utroligt nedslående at læse i sommer,
at der pludseligt var flertal for begrænsning af dobbeltuddannelse.
Endvidere blev jeg utroligt skuffet da høringssvarene kom og det viste sig, at Aarhus Universitet var
de eneste, der rigtigt havde argumenteret for en længere indfasningsperiode (udsættelse af ikraft-
trædelsesdatoen). Nogle ordførere fulgte universitetet og nævnte i dag, at det var en god idé at
udskyde ikrafttrædelsen.
Idet lovforslaget allerede gælder fra næste sommeroptagelse, så er der mange nuværende og tidli-
gere studerende, der er vejledt efter de nugældende regler, som havde planlagt efter, at de på et
tidspunkt kunne skifte. Derfor dropper/droppede de ikke ud af deres bachelor. Men idet lovforsla-
get allerede gælder fra næste mulige optagelse, så har mange ikke haft mulighed for at indrette sig
efter lovforslaget.
Jeg
appellerer indtrængende
til, at man blot
udskyder ikrafttrædelsen!
På den måde kan man sta-
dig generere en stor del af det planlagte provenu på 342,3 mio. i 2020; men borgerne kan rent fak-
tisk nå at indrette sig på lovforslaget.
Den ellers planlagte behandling af lovforslaget vil efter min mening være
retssikkerhedsmæs-
sigt meget betænkeligt,
idet mange reelt ikke har kunne planlægge efter gældende ret!
Jeg ønsker fortsat god behandling, og jeg håber inderligt at i lytter til denne kritik!
Med venlig hilsen
Mads Hansen