Den 18. nov. 2016 kl. 19.50 skrev Sofie Korsgaard
Hej Christine
Jeg skriver til dig, fordi jeg er en af dem, der bliver ramt af den nye lov, der sætter en stopper for
dobbeltuddannelser.
Jeg er uddannet journalist i 2010, men har faktisk aldrig været rigtig glad for mit arbejde. Det har
været kilde til stor frustration og manglende motivation i flere år, mens jeg har gået og grublet over,
hvad jeg kunne lave i stedet. Så nåede jeg endelig frem til, at jeg gerne vil være jordemoder, og jeg
har aldrig været så glad, som siden jeg traf det valg og begyndte at forberede mig på at
opkvalificere mig til at søge ind på kvote 2. Men nu er håbet tilsyneladende ude.
Jeg har ingen mulighed for at søge ind på uddannelsen - heller ikke selvom jeg er villig til at betale
hver en krone selv.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan I kan være med til at lave en lov, der begrænser alle med
eksempelvis en professionsbachelor eller en universitetsuddannelse at skifte spor. Jeg kan nu vælge
at læse en kandidat (mulighederne er dog ikke så mange, når jeg kun har en professionsbachelor),
men jeg er overhovedet ikke bogligt anlagt på den måde og passer slet ikke ind på universitetet. Jeg
vil gerne arbejde tæt sammen med mennesker - lære et "håndværk", ligesom journalistikken var for
mig.
Jeg er ærlig talt dybt ulykkelig over denne nye lov - jeg sidder og overvejer at flytte til Sverige for
at opnå min drøm - og forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan få lov at betale selv. Jeg synes virkelig, det
er at stavnsbinde folk til det uddannelsesvalg, de traf som 18-19-20-årige, og jeg synes, Ulla Tørnæs
i medierne har fået det til at lyde som om, staten bare ikke længere vil betale for uddannelse
nummer to, men det er jo ikke sandheden - medmindre man af helbredsmæssige årsager ikke kan
bruge sin uddannelse, er der for evigt fuldstændig lukket for, at jeg kan blive jordemoder,
sygeplejerske, pædagog, sosu-assistent, skolelærer osv. osv.
Lovforslaget rammer som et lyn fra en klar himmel - vi er mange, der har påtaget os jobs, taget
enkeltfag m.m. for at kvalificere os til at komme ind på en bestemt uddannelse, men det har været
spild af tid og energi, fordi I allerede vil implementere loven fra sommeren 2017. Vi kan altså ikke
så meget som nå at søge ind på vores drømmeuddannelse én eneste gang, inden loven træder i kraft.
Kunne man ikke gøre det muligt at lade os betale taxameterpengene selv? Jeg synes, man i det
mindste skal have muligheden for at opnå sin drøm, hvis man er villig til at spinke og spare og leve
på en sten i 3,5 år, hvis det betyder, at man får lov at lave noget, man er glad for. Vi skal trods alt
arbejde rigtig rigtig mange år endnu, og jeg går da også ud fra, at det er i politikernes interesse, at
borgerne går glade og motiverede på arbejde.
I er i gang med at vedtage en lov med voldsomme konsekvenser for alle os, der ikke har et job, vi er
glade for. Jeg synes, I skylder os at forklare, hvad bevæggrunden er for, at vi ikke engang må betale
selv, når formålet med loven blot er at spare penge.
På forhånd tak for dit svar.
Med venlig hilsen
Sofie Korsgaard