Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69 Bilag 14
Offentligt
1694438_0001.png
Til  medlemmer  af  Uddannelse-­‐  og  forskningsudvalg  
 
Jeg  henvender  mig  med  spørgsmål  angående  fire  punkter  ved  lovforslag  L69,  der  synes  at  
være  uklare  og/eller  overset.  Herefter  fremsætter  jeg  4  konkrete  forslag,  der  kan  løse  disse.  
 
1.  Angående  beregningen  af  besparelsen:  
hvilke  forbehold  er  der  tager  mod  følgende  
økonomiske  konsekvenser  af  L69?  
 
Bekymring:  I  beregningen  af  besparelsen  på  ca.  400  mio.  kroner,  synes  særligt  to  områder  at  
være  overset.  Af  denne  årsag  kan  jeg  ikke  se,  hvordan  besparelsen  skal  blive  
virkelig.  
I  stedet  
frygter  jeg  og  mine  medstuderende,  at  nedskæringen  bliver  et  urealistisk  ideal,  der  aldrig  kan  
opfyldes,  og  som  vil  skade  studerende  uden  den  intenderede  virkning.    
 
(1.1)  For  det  første  er  besparelsen  baseret  på  en  antagelse  om,  at  ca.  2.200  studerende  om  
året  vil  fortsætte,  hvor  de  fanges.  Men  I  synes  at  have  overset,  at  det  ikke  bliver  tilfældet.  
Sandsynligvis  vil  mange  studerende  –  som  jeg  og  mine  medstuderende  i  samme  situation  –  
droppe  ud  før  deres  sidste  eksamener;  kun  ét  fag  fra  en  grad.  Udgifterne  er  de  samme,  men  på  
papiret  er  den  studerende  dårligere  (stillet).    
 
(1.2)  For  det  andet  indregnes  der  ingen  nævneværdige  udgifter  ved  loven.  Der  ses  bort  fra,  at  
når  studerende  kommer  i  tvivl,  så  vil  de  enten  studieforlænge  eller  droppe  ud.  Der  ses  bort  
fra,  at  mange  vælger  en  ny  uddannelse  pga.  bedre  jobmuligheder  (=skattekroner).  Der  ses  
bort  fra,  at  man  over  en  livstid  nok  ikke  sparer  én  krone  på  at  sende  mennesker  på  
arbejdsmarkedet  i  et  fagområde,  de  fortrød,  da  de  var  22  år.    
 
2.  Angående  konsekvenser  for  frafald  og  studieforlængelser:  
hvordan  vil  forslaget  undgå  
at  skabe  utryghed,  og  hermed  modarbejde  intentionen  bag  Fremdriftsreformen  ved  at  skabe  
større  studietvivl,  frafald  og  længere  studietider?    
 
Bekymring:  Når  man  gerne  vil  have  studerende  hurtigere  igennem,  er  det  mest  
kontraproduktive  at  gøre  dem  utrygge  ved  deres  valg.  De  fleste  studerende  tvivler  undervejs,  
men  de  fleste  studerende  fortsætter.  Men  når  man  fjerner  muligheden  for  at  kunne  fortryde,  
så  fjerner  man  den  tryghed,  der  får  studerende  til  at  forsætte  trods  almindelig  studietvivl.  
Man  behøver  ikke  at  være  synsk  for  at  turde  forudse  reaktionerne;  flere  sabbatår,  flere  halve  
uddannelser,  flere  føl-­‐efter-­‐i-­‐maven-­‐ophold.  I  frygt  for  at  færdiggøre  den  forkerte,  vil  færre  
færdiggøre  den  første.    
 
3.  Angående  den  ramte  kontra  den  intenderede  målgruppe:  
hvilke  forbehold  er  der  taget  
for,  at  forslaget  skal  ramme  de  studerende,  der  koster  uddannelsessystemet  fremfor  dem,  der  
øger  deres  jobmuligheder?    
 
Bekymring:  Lovforslaget  ser  ud  til  at  ramme  forbi  den  
intenderede  
målgruppe,  og  i  stedet  
ramme  de  studerende,  der  aktivt  –  og  forholdsvist  billigt  –  øger  deres  jobmuligheder  og  
hermed  den  ’samfundsmæssige  værdi’,  vi  ønsker.    
 
(3.1)  
Den  intenderede  målgruppe:  
lovforslaget  må  være  tiltænkt  at  ramme  studerende,  der  
koster  mere  end,  hvad  de  behøver  relativt  til  det,  de  kommer  til  at  biddrage  med.  Dette  
inkluderer  studerende,  der  tager  flere  halve  uddannelser  uden  at  færdiggøre,  og  dermed  uden  
 L 69 - 2016-17 - Bilag 14: Henvendelse af 30/11-16 fra Anders Elkjær Lund, København SV
1694438_0002.png
 
 
30.11.16  
at  opnå  kvalifikationer.  Den  evighedsstuderende  er  en  uddød  art,  men  dette  er  det  nærmeste,  
vi  har  på  en  efterkommer.    
 
(3.2)  
Den  ramte  målgruppe:  
ingen  tager  uddannelse  nummer  to  for  sjov;  det  er  hårdt  og  det  er  
der  ikke  SU  til.  Det  ved  alle.  4  ud  af  de  5  af  de  studerende,  jeg  kender,  som  bliver  nødt  til  at  
droppe  ud  falder  i  kategorien  af  ’superstuderende’.  De  har  både  i  gymnasiet  og  på  universitet  
haft  gennemsnit  tættere  på  12  end  på  11  (uden  bonus)  og  er  gået  hurtigt  gennem  systemet.  
Årsagen  til  at  skifte  er  i  vores  alle  fires  tilfælde  at  opnå  bedre  karrieremuligheder.  Det  koster  
ikke  samfundet  noget  på  længere  sigt,  men  manglen  på  
faglige  dispensationer  
umuliggør  dette.    
 
For  eksempel  vil  en  af  os  tage  to  bachelorer,  for  derefter  at  søge  en  kombineret  kandidat/ph.d.  
på  et  Ivy  League  universitet;  dvs.  kun  5  år  i  det  danske  system  (grundet  merit),  ligesom  hvis  
han  havde  taget  en  bachelor  og  kandidat.  Men  uden  den  rette  fagkombination  vil  han  blive  
stoppet.  Personligt,  vil  jeg  kombinere  min  bachelor  i  filosofi  med  at  blive  psykiater  eller  
neurolog.  Psykiatrien  er  på  flere  områder  ved  at  tage  en  fænomenologisk  drejning,  hvilket  
Danmark  er  verdensførende  til  med  forskningscentre  som  Center  for  Subjektivitetsforskning.  
Her  kombineres  psykiatri  og  filosofi,  men  det  er  kun  som  psykiater,  at  man  kan  have  patienter  
og  gøre  en  direkte  forskel.  Igen  kan  lovforslaget  ikke  tage  højde  for  dette.    
 
4.  Angående  positivlisten:  
der  synes  at  være  flere  uddannelser  end  dem  på  positivlisten,  der  
lever  op  til  kriterierne  for  undtagelse,  bl.a.  medicin.  Hvorfor  er  disse  ikke  undtaget?  
 
 
Konkrete  forslag  til  ændringer  af  lovforslaget:  
For  at  undgå  de  ovenstående  utilsigtede  
konsekvenser  af  lovforslaget  vil  jeg  foreslå  fire  ændringer.  
 
(i)  Begræns  antallet  af  uddannelser  man  kan  
påbegynde  
fremfor  færdiggøre.  Det  vil  ramme  
den  
intenderede  
målgruppe  af  studerende,  der  blot  starter  og  falder  fra  et  par  gange  inden  de  
finder,  hvad  de  søger.  Samtidig  vil  dette  undgå  at  forhindre  studerende  i  aktivt  at  tage  ansvar  
for  at  øge  deres  jobmuligheder.    
 
(ii)  Udvid  positivlisten.  Positivlisten  er  kort  og  kortsigtet.  Inkluder  evt.  flere  STEM  
uddannelser,  dvs.  flere  (S)  naturvidenskabelige  uddannelser,  (T)  it-­‐uddannelser,  (E)  
ingeniøruddannelser  og  (M)  matematik  –  og  medicin.  På  alle  disse  områder  kommer  der  til  at  
være  efterspørgsel.  Den  nuværende  positivliste  er  et  snævert  og  misvisende  udsnit  af  dette.  
 
(iii)  Muliggør  faglige  dispensationer.  Indfør  krav  til  faglige  dispensationer,  så  de  studerende,  
der  øger  deres  karrieremuligheder  markant  ved  en  tværfaglig  kombination  tilgodeses.  
Hermed  kan  man  identificere  dem,  hvor  dobbeltuddannelse  er  god  investering  for  alle.  
 
(iv)  Udskyd  lovforslaget  til  2018  eller  2019.  Indfør  ikke  en  lov  med  bagudvirkende  effekt;  det  
er  om  noget  udemokratisk.  Lad  studerende  handle  på  baggrund  af  deres  vejledning.  Alt  andet  
vil  være  i  mod  intentionen.  Hvis  intentionen  er  at  spare  penge  og  ikke  at  skade  studerende,  så  
bør  man  ikke  tvinge  studerende  til  at  droppe  ud  kort  før  deres  sidste  eksamener.  Hermed  
opnås  kun  at  skade  studerende  uden,  at  man  sparer  én  krone.  Altså  det  modsatte  af  
intentionen.  
 
 
 
 
 
 
 
 
Med  venlig  hilsen    
Anders  Lund