Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 64 Bilag 2
Offentligt
1685589_0001.png
Fremsat den 9. november 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om udstationering af lønmodtagere
m.v. samt lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
1
(Ændring
af organisering og finansiering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats m.v.)
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 1538
af 21. december 2010 og senest ved § 37 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2, nr. 2,
og
§ 64, stk. 2, 1. pkt.,
og
stk. 3,
ændres ”hans” til: ”dennes”.
2.
I
§ 11, 1. pkt.,
ændres ”hans” til: ”arbejdslederens”.
3.
Overskriften til
kapitel
3 affattes således:
”Kapitel
3
Branchefællesskaber for arbejdsmiljø”
4.
I
§ 14, stk. 1,
og
§ 73, 2. pkt.,
ændres ”§ 66, stk. 2, 3. pkt.” til: ”§ 66, stk. 3, 3. pkt.”
5.
I
§ 14, stk. 1, § 66, stk. 2, 3. pkt.,
der bliver stk. 3, 3. pkt.,§
68 a, stk. 1
og
3,
og
§ 72, stk. 1, nr. 1.,
ændres
”branchearbejdsmiljøråd” til: ”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”.
6.
I
§ 14, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4
og
5,
og
§ 14 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ændres
”branchearbejdsmiljøråd” til: ”branchefællesskab for arbejdsmiljø”.
7.
I
§ 14, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”rådet” til: ”branchefællesskabet”.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15.
maj 2015 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”).
1
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
8.
I
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”råd” til: ”branchefællesskab”.
9.
I
§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”rådets” til: ”branchefællesskabets”.
10.
I
§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”inden for branchen”: ”samt deltage i tværgående aktiviteter
iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6”.
11.
I
§ 14 a, stk. 2,
ændres ”branchearbejdsmiljørådenes opbygning” til: ”branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø, deres opbygning”.
12.
I
§ 14 a, stk. 2,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”rådenes” til: ”branchefællesskabernes”.
13.
I
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”han” til: ”denne”, i
stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”Han” til:
”Arbejdslederen”, i
stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”han” til: ”arbejdslederen”, og i
stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”hans” til:
”arbejdslederens”.
14.
I
§ 32, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
”han”
til: ”reparatøren”.
15.
§ 66, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
”2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1, og”
16.
I
§ 66
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med indstillingerne efter stk. 1 anbefalinger til
beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler,
som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.”
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
17.
I
§ 66, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter ”betydning for arbejdsmiljøet”: ”og
arbejdsskadeområdet”.
18.
I
§ 66, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres ”arbejdsmiljøområdet” til: ”arbejdsmiljø- og
arbejdsskadeområdet”.
19.
I
§ 66
indsættes som
stk. 6
og
stk. 7:
2
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
”Stk.
6.
Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af §
68 a, stk. 1.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de tværgående aktiviteter efter stk. 6.”
20.
I
§ 68, stk. 1,
ændres ”og branchearbejdsmiljørådenes” til: ”, indsatsen fra branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø”.
21.
§ 68, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
”Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede
godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om
arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.”
22.
§ 68, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastsættes som gennemsnittet af to procent af
de årlige godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i
arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en ti-årig periode. Perioden på ti år regnes fra og med
det kalenderår, som ligger to år før bidragsåret og ti år bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf.
stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede
godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter
lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.”
23.
I
§ 68 a, stk. 1,
indsættes efter ”Arbejdsmiljørådets aktiviteter,”: ”herunder til tværgående aktiviteter, jf. §
66, stk. 6,”.
24.
§ 68 a, stk. 5,
affattes således:
”Stk.
5.
Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i
Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring af
Arbejdsmiljørådet træffe anden beslutning om midlernes anvendelse.”
25.
I
§ 68 a, stk. 6, 1. pkt.,
ændres
”planer
for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse
og efterregulering m.v.” til: ”årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde,
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.”
26.
I
§ 73, 2. pkt.,
ændres ”§ 66, stk. 3” til: ”§ 66, stk. 4”.
3
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
27.
§ 81 a, stk. 1, nr. 9,
ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.
28.
§ 81 a, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og have bestået juridisk kandidateksamen.”
§2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
2.
§ 35, stk. 1,
affattes således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, Ankestyrelsen, forsikringsselskaber, regioner og kommuner m.fl. med henblik på
koordinering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.«.
3.
§ 35, stk. 7,
affattes således:
»Stk.
7.
Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. §
6, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende
erhvervssygdomme, jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.«.
4.
§ 42, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald
af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal være opmærksom på,
om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.«.
5.
§ 49, stk. 1, 2., pkt.
affattes således:
»Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, jf. dog
§ 10 a.«.
6.
§ 55, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
affattes således:
»Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra
arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende opkrævning af
bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles
opkrævning.«.
7.
§ 63 a, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal udarbejde en sikringsplan.«.
4
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
8.
§ 66, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Ved revisorskifte skal bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og afgående revisor senest
en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.«.
9.
§ 68, stk. 2, nr. 3,
affattes således:
»3) Har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indgået finansielle kontrakter, der reducerer
risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i
aktivernes værdi.«.
10.
§ 69 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan for at sikre allerede foretagne investeringer
midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal underrette Finanstilsynet herom.«.
11.
§ 71,
affattes således:
Ȥ
71.
Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63, 63 a og 64-70 c.
Stk. 2.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf.
lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan give bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påbud om inden for en
fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre
overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser i denne lov.«.
12.
§ 73, stk. 1,
affattes således:
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.«.
13.
§ 73 a
affattes således:
Ȥ
73 a.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.«.
14.
§ 74
affattes således:
Ȥ
74.
Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og en beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars
beretning, herunder redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 63 a, stk. 6.«.
§3
5
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 4. april 2014, som ændret ved
lov nr. 175 af 24. februar 2015 og lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
§ 7 a, stk. 3, og §§ 7 b – 7 e, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af
arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt,
jf. § 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2.
I
§ 7 a, stk. 5,1. pkt.,
ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”.
3.
I
§ 7 b, stk. 1, nr. 3,
ændres ”den udstationerede lønmodtager” til: ”lønmodtageren”.
§4
I lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v., foretages følgende
ændring:
1.
§ 1, nr. 3.
ophæves.
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
I 2017 beregner og opkræver Arbejdstilsynet for hver af de bidragspligtige det endelige bidrag, efter
gældende regler i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1-3. Restbidrag forfalder til betaling den 30. juni 2017 og skal
indbetales til Arbejdstilsynet senest den 31. juli 2017. Tilsvarende skal Arbejdstilsynet tilbagebetale
overskydende bidrag til de bidragspligtige senest den 31. juli 2017.
Stk. 3.
Branchearbejdsmiljørådene varetager efter lovens ikrafttræden opgaver med at indsende redegørelse
om branchearbejdsmiljørådenes virksomhed og aflægge afsluttende årsregnskab for tilskudsåret 2016.
Branchearbejdsmiljørådene afgiver i den forbindelse forslag til fordeling af samtlige aktiver og passiver med
udestående forpligtelser ved udgangen af tilskudsåret 2016, herunder forslag til hvilke branchefællesskaber
for arbejdsmiljø, der skal videreføre ikke-gennemførte aktiviteter med tilhørende budget samt forslag til
videreførelse af eventuelle uforbrugte midler.
§6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedindhold
2.1
Den brancherettede partsindsats
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Udvidelse af Arbejdsmiljørådets opgaver
2.2.1 Gældende ret
2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Finansieringen af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
2.3.1 Gældende ret
2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Fordeling af midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
2.4.1 Gældende ret
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Konsekvensrettelse af udstationeringsloven
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
7
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
3.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
De administrative konsekvenser for borgerne
6.
De miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen finder, at det er vigtigt, at der på arbejdsmiljøområdet er et velfungerende partssystem, hvor
arbejdsmarkedets parter understøtter og medvirker til, at målene i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem
mod 2020 nås. En forudsætning for et velfungerende partssystem er, at der er tæt samarbejde mellem
aktørerne både på centralt niveau og på brancheniveau i systemet, hvor de enkelte aktører bidrager mest
effektivt inden for rammerne af deres ansvar og opgaver. Regeringen finder, at en ny struktur i partssystemet
vil understøtte ambitionerne om en tættere kobling mellem de forskellige aktører og deres aktiviteter, så
potentialet ved det samlede partssystem kan udnyttes fuldt ud, herunder at der hurtigt og smidigt skal kunne
reageres på opståede behov og arbejdsmiljøudfordringer, hvad enten de er af tværgående eller
branchespecifik karakter.
Lovforslaget har til formål at tilpasse reglerne og rammerne for arbejdsmarkedets parters
arbejdsmiljøindsats i lyset heraf og dermed understøtte en samlet effektiv arbejdsmiljøindsats.
Den foreslåede tilpasning af partssystemet sker på baggrund af et forslag fra Arbejdsmiljørådet med sigte
på at styrke dels samarbejdet og koordineringen mellem Arbejdsmiljørådets indsats og den brancherettede
indsats, som i dag varetages af branchearbejdsmiljørådene, dels samarbejdet og koordineringen på
brancheniveau.
8
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Endvidere har lovforslaget til formål at skabe et mere stabilt bevillingsgrundlag for indsatsen.
Med lovforslaget effektiviseres strukturen for den virksomhedsrettede partsindsats, således at potentialet
ved det samlede partssystem kan udnyttes fuldt ud. Samtidigt skabes der en mere stabil finansieringsmodel,
da fastsættelsen af to procent bidraget fremover beregnes på baggrund af et gennemsnit af tilkendte
godtgørelser og erstatninger i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadesikringsloven i en løbende ti-årig periode
frem for som nu af tilkendte godtgørelser og erstatninger i et enkelt år. Den ændrede finansieringsmodel er
således mindre sårbar over for årlige udsving i omfanget af afgjorte arbejdsulykkessager.
Herudover lægges der med lovforslaget op til en mindre ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets
sammensætning, ligesom der indgår mindre ordensmæssige ændringer.
Lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. blev vedtaget af
Folketinget den 3. juni 2016 som led i implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/67/EU om håndhævelse af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af
tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”) (herefter håndhævelsesdirektivet).
Loven medførte bl.a., at der blev oprettet en ny kategori i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-
registret) for udenlandske virksomheder med ansatte, der leverer tjenesteyder i Danmark, men som ikke er
omfattet af udstationeringsdirektivet.
Det har med lov nr. 626 af 8. juni 2016 været forudsat, at anmeldelsespligten til RUT-registret for
virksomheder i den nye kategori skulle kunne håndhæves på samme måde, som over for virksomheder uden
ansatte og virksomheder med ansatte, der er omfattet af udstationeringsdirektivet. Det er imidlertid i
forbindelse med implementeringen af lovændringen konstateret, at det for at opnå dette formål er
nødvendigt, at gennemføre yderligere konsekvensrettelser i udstationeringsloven. Foretages disse
konsekvensrettelser kan der ske en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-registret, hvilket er
formålet med dette lovforslag.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Den brancherettede partsindsats
2.1.1. Gældende ret
9
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 14, at beskæftigelsesministeren godkender et antal
branchearbejdsmiljøråd, der består af medlemmer udpeget af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer
inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker. Beskæftigelsesministerens
godkendelse sker efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 3. pkt.
Efter § 14 a skal det enkelte branchearbejdsmiljøråd inden for rådets område bistå branchens
virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan
iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til
beskæftigelsesministeren, jf. arbejdsmiljølovens § 14, stk. 6.
Der er i dag 11 branchearbejdsmiljøråd, der dækker alle brancher.
2.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen finder, at der er behov for at styrke samarbejdet og koordineringen af partsindsatsen samt at
tilpasse rammerne for en målrettet og effektiv indsats på brancheniveau. Formålet er en mere effektiv
udnyttelse af den viden, de erfaringer og de ressourcer, der er på brancheniveau, og at partssystemet i højere
grad systematisk udnytter den synergi, der er forbundet med at samarbejde både om branchespecifikke og
tværgående områder.
I overensstemmelse med Arbejdsmiljørådets ønsker i rådets såkaldte § 66-redegørelse fra december 2015
samt den såkaldte § 16-indstilling fra april 2016, som begge kan findes på Arbejdsmiljørådets hjemmeside
(www.amr.dk), er der behov for at forbedre betingelserne for partssystemets konkrete, arbejdspladsnære
indsats. Derfor bør strukturen for branchearbejdsmiljørådene gentænkes med henblik på at sikre en robust og
fremtidssikret struktur, der styrker samarbejdet og sikrer en bedre koordinering af partsindsatsen. I den
forbindelse tænkes organiseringen af indsatsen på brancheniveau ændret, så de nuværende 11
branchearbejdsmiljøråd erstattes af et mindre antal branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Forslaget om at ændre brancheorganernes navne fra ”branchearbejdsmiljøråd” til ”branchefællesskaber for
arbejdsmiljø” skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere brancher end
de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en koordinering af den
virksomhedsrettede indsats. Herudover foreslås det, at branchefællesskaberne som noget nyt vil kunne indgå
i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet. Herved opnås mulighed for et styrket samarbejde og
en styrket koordinering af partsindsatsen.
10
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Branchefællesskabernes aktiviteter vil også fremadrettet skulle rette sig mod virksomhederne i de brancher,
som det enkelte branchefællesskab dækker.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 3 og 5-12.
2.2. Udvidelse af Arbejdsmiljørådets opgaver
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren. Rådet
afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om overordnede mål for og prioritering af
arbejdsmiljøindsatsen, fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet,
branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø og opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.
Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet og
kan udtale sig om arbejdsmiljø generelt til beskæftigelsesministeren.
Arbejdsmiljørådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings-
og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt. Rådet udtaler sig desuden
inden beskæftigelsesministeren godkender branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1, jf. § 66, stk. 2, 3. pkt.
Arbejdsmiljørådet afgiver en årlig beretning til ministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om
de forbedringer, som rådet finder ønskeligt, jf. § 66, stk. 4.
Arbejdsmiljørådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for
rådets medlemskreds, jf. § 67, stk. 5.
2.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen finder, at der er behov for at styrke det gensidigt forpligtende samarbejde og koordineringen
mellem Arbejdsmiljørådet og parterne på brancheniveau. Der er således behov for at udvikle og styrke den
styringsmæssige dynamik i partssystemet først og fremmest i forhold til tværgående aktiviteter, således at
partssystemet kan agere hurtigt, effektivt og slagkraftigt.
11
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Regeringen finder endvidere, at der er behov for, at Arbejdsmiljørådet sikrer effektiv rammesætning,
koordinering og opfølgning i forhold til den tværgående partsindsats, mens parterne på brancheniveau
bidrager med specifik viden i forhold til at udvikle fælles initiativer.
Med forslaget udvides Arbejdsmiljørådets opgaver, således at Arbejdsmiljørådet kan godkende og
iværksætte tværgående aktiviteter hovedsageligt via parterne på brancheniveau, dvs. via de nye
branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Der vil være tale om aktiviteter, der berører flere eller alle brancher på
tværs af branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Tværgående aktiviteter kan fx udspringe af politiske aftaler (som fx initiativ 5 i 2020-
arbejdsmiljøstrategien), initiativer fra Arbejdstilsynet, temadrøftelser i Arbejdsmiljørådet eller aktuelle
emner, som er relevante på tværs af branchefællesskaberne.
De tværgående aktiviteter, som skal supplere såvel Arbejdsmiljørådets som den brancherettede indsats,
skal som udgangspunkt være virksomhedsrettede, men kan dog også have et bredere sigte. Arbejdsmiljørådet
har som hidtil ansvaret for at være retningsgivende, dagsordensættende og policyskabende i partssystemet. I
branchefællesskaberne vil der som hidtil foregå aktiviteter rettet mod de branchespecifikke
arbejdsmiljøproblemstillinger.
For at understøtte og koordinere de tværgående aktiviteter vil Arbejdsmiljørådet nedsætte et fast udvalg,
kaldet ”Dialogforum for tværgående samarbejde og udvikling”. Nedsættelsen af dialogforum samt
forummets opgaver og kompetence vil blive nærmere reguleret i Arbejdsmiljørådets forretningsorden, jf.
bekendtgørelse nr. 1477 af 20. december 2004 med senere ændringer.
Dette forum forventes sammensat af medlemmerne af Arbejdsmiljørådets forretningsudvalg, formand og
næstformand eller disses suppleanter for de enkelte branchefællesskaber samt Arbejdstilsynet som
tilforordnet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og andre relevante aktører vil kunne inviteres,
når der konkret er behov for det.
Formålet med Dialogforum er at styrke det gensidigt forpligtende samarbejde og koordinering mellem
branchefællesskaberne og Arbejdsmiljørådet omkring tværgående initiativer, der udspringer af politiske
prioriteringer eller aktuelle arbejdsmiljøudfordringer. Dialogforum skal således drøfte strategiske politiske
prioriteringer, ligesom det er tanken, at dialogforummet kan komme med forslag til tværgående aktiviteter
forud for branchefællesskabernes udarbejdelse af årsplaner. De tværgående aktiviteter, som rådet fremover
skal kunne iværksætte, forventes således iværksat efter indstilling fra dialogforum.
12
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
For yderligere at understøtte de tværgående aktiviteter på arbejdsmiljøområdet foreslås det, at
Arbejdsmiljørådet fremadrettet som noget nyt i forbindelse med indstilling af midler til Videncenter for
Arbejdsmiljø også får kompetence til på tematisk niveau at komme med anbefaling til den konkrete
anvendelse af midlerne til Videncenter for Arbejdsmiljø til ministeren.
Endvidere finder regeringen, at der er behov for i endnu højere grad at samtænke arbejdsmiljø- og
arbejdsskadeområdet. Lovgivnings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområdet er pr. 1. juli 2016
organisatorisk placeret i Arbejdstilsynet som opfølgning på den af Folketinget vedtagne ændring af lov om
arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den
selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Det foreslås i forlængelse heraf, at Arbejdsmiljørådet i rådgivning af ministeren om arbejdsmiljø generelt
også kan inddrage viden om, erfaringer med og ønsker til udvikling af arbejdsskadeområdet som en
integreret del af arbejdsmiljøet. Det giver nye muligheder i forhold til en tidlig indsats og styrket
arbejdsmiljøforebyggelse, at arbejdsskader i endnu højere grad sammentænkes med arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljørådet får herved mulighed for at kunne drøfte og rådgive om mere politiske temaer inden for
arbejdsskadeområdet, som er relevante for arbejdsmiljøet og den forebyggende indsats, fx anbefalinger om
hvordan virksomheder konkret kan understøttes i at forebygge arbejdsskader, og hvordan virksomheder kan
følge op på arbejdsskader.
Arbejdsmiljørådets kompetence til at rådgive ministeren vedrører politiske temaer om sammenhængen
mellem arbejdsmiljø og arbejdsskader, som kan styrke arbejdsmiljøforebyggelse. Forslaget medfører ikke
ændringer i kompetencefordelingen mellem Arbejdsmiljørådet, bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget. Forslaget ændrer således ikke ved, at bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvar for og kompetence til at sætte strategiske mål for og til at
prioritere Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandling af arbejdsskader som fastsat i den af
Folketinget vedtagne lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 394 af
2. maj 2016. Arbejdsmiljørådet kan heller ikke drøfte konkrete arbejdsskadesager, herunder spørgsmål om
anerkendelsespraksis og erstatningsniveau, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen som
første og anden instans har ansvar for og kompetence til at træffe afgørelse i, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget ændrer herudover ikke ved, at Erhvervssygdomsudvalget har kompetence til at indstille til
ministeren, hvilke sygdomme der skal på erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 15-19
13
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2.3. Finansieringen af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
2.3.1. Gældende ret
Finansieringen af arbejdsmiljøindsatsen er reguleret i § 68 i arbejdsmiljøloven, mens midlernes
anvendelse er reguleret i § 68 a.
Efter § 68, stk. 1, tilvejebringes midler til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og
branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
gennem bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra
1. staten,
2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende
finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring,
3. forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, og
4. kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk.
1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring.
Det fremgår af § 68, stk. 7, at 50,4 mio. kr. af de årligt opkrævede midler tilfalder staten.
Det samlede bidrag består dels, jf. § 68, stk. 2, af et beløb på 45 mio. kr., der regulereres af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet, dels, jf. § 68, stk. 3, af et beløb, som udgør
to procent af de godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervstab, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkessager efter arbejdsskadesikringsloven i det kalenderår, der
ligger to år før bidragsåret. Statens bidrag til beløbet på 45 mio. kr. samt til bidraget på to procent ydes af
staten som arbejdsgiver.
Staten yder endvidere et årligt bidrag, som fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 6.
Bidraget på 45 mio. kr. efter stk. 2 fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres
andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven i det år, hvor bidraget opkræves.
To-procents-bidraget efter stk. 3 opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og
erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i
14
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager efter
arbejdsskadesikringsloven i det år, hvor bidraget opkræves.
Den endelige samlede opgørelse af erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén
foreligger i marts måned i året efter bidragsåret. Fordeling og opkrævning af bidraget på 45 mio. kr. efter §
68, stk. 2, og to-procentbidraget efter § 68, stk. 3, fra bidragspligtige sker derfor a conto i bidragsåret, baseret
på erstatninger for erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før med efterregulering i det
efterfølgende år, når den endelige opgørelse foreligger.
Bidragene efter § 68, stk. 2 og 3, optages på finansloven.
2.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Den nuværende finansieringsmodel indebærer, at niveauet for det samlede bidrag til parternes
arbejdsmiljøindsats i kraft af beregningen af bidraget på to procent efter § 68, stk. 3, til dels er betinget af
omfanget af tilkendte godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager.
Hensigten hermed var at skabe en sammenhæng mellem niveauet for tilkendte godtgørelser og erstatninger
og indsatsen i partssystemet for at give incitament til at nedbringe omfanget af arbejdsulykker.
Den nuværende model har vist sig at medføre en utilsigtet ustabilitet i det samlede bidrag til parternes
arbejdsmiljøindsats, idet omfanget af tilkendte godtgørelser for varigt mén og erstatninger for
erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager kan variere betydeligt fra år til år.
For at sikre en større forudsigelighed, et mere stabilt økonomisk grundlag og mulighed for langsigtet
planlægning foreslås en ny finansieringsmodel.
Den foreslåede nye finansieringsmodel indebærer, at to-procents-bidraget bliver fastlagt på grundlag af et
gennemsnit af to procent af de samlede godtgørelser og erstatninger tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov
om arbejdsskadesikring over en løbende ti årig periode. Det foreslås, at ti-års perioden regnes fra og med det
kalenderår, der ligger to år før bidragsåret og ti år tilbage. Den nye model vil styrke forudsigeligheden for
såvel bidragspligtige som de berørte aktører. Samtidig kan incitamentsstrukturen fastholdes ved
bidragsopkrævningen.
Forslaget vil stabilisere det økonomiske grundlag for partsindsatsen og tage højde for udsving i antal
afgjorte arbejdsskadesager i det enkelte år. I forhold til den nuværende model indebærer forslaget en højere
15
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
opkrævning for 2017. Samtidig vil de fremtidige opkrævninger stige relativt mindre, når Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring i de kommende år forventes at afgøre flere arbejdsskadesager.
Den foreslåede model ændrer ikke på 45 mio. kr.’s bidraget efter § 68, stk. 2, samt statens bidrag fastsat
af beskæftigelsesministeren efter § 68, stk. 6.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 22.
Ved siden af forslaget om ændring af finansieringsmodellen for beløb, der opkræves efter § 68, stk. 3,
foreslås den nuværende opkrævningsmodel forenklet. Det foreslås således, at den gældende a conto
opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning. Det foreslås således, at de
enkelte bidragspligtiges andel af det samlede bidrag fremover bliver baseret på deres andel af de samlede
godtgørelser og erstatninger i året før det år, hvor bidraget opkræves. Herved er det muligt at undgå den
nuværende efterregulering af den foreløbige a conto opkrævning, hvor det foreløbige bidrag er baseret på
deres andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i året før bidragsåret.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 21 og 22.
Lovforslaget indeholder endvidere nogle få og mindre lovtekniske justeringer af bestemmelsen om
finansieringen af partsindsatsen i lyset af den af Folketinget vedtagne ændring af lov om arbejdsskadesikring
samt lov om arbejdsmiljø m.v. om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 21 og 22.
2.4. Fordeling af midlerne til arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats
2.4.1. Gældende ret
Finansieringen af arbejdsmiljøindsatsen er reguleret i § 68 i arbejdsmiljøloven, mens midlernes
anvendelse er reguleret i § 68 a.
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af parternes arbejdsmiljøindsats
mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.
16
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse, jf. § 68 a, stk. 2.
Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd beslutter, inden for den udmeldte tilskudsramme
og de fastlagte vilkår, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, jf. § 68 a, stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan
dog bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes
anvendelse ikke overholdes, jf. § 68 a, stk. 4.
Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud, indgår i en fornyet fordeling efter
reglerne i § 68, stk. 1.
2.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Som beskrevet oven for i afsnit 2.2.2 lægges der med forslaget bl.a. op til at udvide Arbejdsmiljørådets
opgaver, således at Arbejdsmiljørådet kan iværksætte tværgående aktiviteter hovedsagelig via parterne på
brancheniveau, dvs. i de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Fordelingen af midlerne til partsindsatsen skal understøtte muligheden for at iværksætte tværgående
aktiviteter, og derfor foreslås det, at der ved den årlige fordeling af midler afsættes midler til
Arbejdsmiljørådet hertil.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 23.
For at understøtte den tværgående indsats foreslås det endvidere, at uforbrugte midler, herunder
bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud, i modsætning til i dag, hvor uforbrugte midler omfordeles, indgår i
Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren efter
høring af Arbejdsmiljørådet kan beslutte, at midlerne skal anvendes til andet formål.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 24.
2.5. Ændring af Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning
2.5.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler i henhold til arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, jf. § 79 a, stk. 4, klager
over afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen samt lov om røgfrie
miljøer, samt klager over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet har truffet
afgørelse, jf. arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 6. Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der hører
17
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet forbereder sagerne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er bemandet
med medarbejdere med juridisk uddannelsesbaggrund
Arbejdsmiljøklagenævnets sammensætning er reguleret i arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1. Klagenævnet
består i dag af en formand og 10 medlemmer, som er indstillet af en række arbejdsgiver- og
arbejdstagerorganisationer. Formanden og de medlemmer, der er indstillet af arbejdsmarkedets parter, har
alle stemmeret. Derudover indstiller henholdsvis Justitsministeriet, Danmarks Tekniske Universitet samt
Ministeriet for sundhed og forebyggelse hver et medlem med særlig sagkundskab inden for disse områder.
Disse medlemmer har ikke stemmeret.
Formanden for klagenævnet skal efter § 81 a, stk. 2, være ansat i Ankestyrelsen og skal opfylde
uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven). Henvisningen til § 51, stk. 2, skulle rettelig have været konsekvensrettet til § 51, stk.
3, i forbindelse med ændringen af retssikkerhedsloven ved L 158 af 27. februar 2013. Retssikkerhedslovens
§ 51, stk. 3, lyder: ”Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have bestået juridisk,
statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. […]”
2.5.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår ikke af forarbejderne til arbejdsmiljøloven, hvilke overvejelser der har ligget til grund for
bestemmelsen om, at et der skal udpeges et medlem fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet udpeger ikke i øvrigt juridisk sagkyndige til andre offentlige nævn. Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet vurderer tilsvarende, at der ikke er behov for, at Justitsministeriet er repræsenteret
i klagenævnet, og det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen ændres, så Justitsministeriet ikke længere
skal indstille et medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet.
For at sikre, at der er juridisk sagkundskab også på møderne i klagenævnet, foreslås det imidlertid at
ændre uddannelseskravet til formanden, så det sikres, at denne er uddannet jurist.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 27 og 28.
2.6. Konsekvensrettelse af udstationeringsloven
2.6.1 Gældende ret
18
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Udstationeringslovens kapitel 3 a fastsætter en række bestemmelser om Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT-registret).
I § 7 a, stk. 1-3, fastsættes anmeldelsespligten for tre kategorier af virksomheder, henholdsvis udenlandske
virksomheder der udstationerer ansatte til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser;
virksomheder uden ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark, og senest er der med lov nr. 626 af 8. juni
2016 indført en anmeldelsespligt for virksomheder med ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark, uden
at betingelserne for udstationering er opfyldt
§ 7 a, stk. 4-6, fastsætter de nærmere betingelser for anmeldelse til RUT-registret, bl.a. følger det af § 7 a,
stk. 5, 1. pkt., at oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes senest samtidig med, at leveringen af
tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest
førstkommende hverdag efter ændringen.
§§ 7 b - 7 e fastsætter supplerende regler omkring RUT-registret, bl.a. undtagelser til anmeldelsespligten,
regler om offentlig adgang til visse oplysninger i registret, faglige organisationers adgang til yderligere
oplysninger, når der er indledt en fagretlig sag, den såkaldte ”hvervgiverpligt” og bestemmelser om
Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelsespligten.
2.6.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
Med lov nr. 626 af 8. juni 2016 blev udstationeringsloven ændret som led i implementering af
håndhævelsesdirektivet. Med lovændringen blev der blandt andet tilføjet et nyt stk. 3 i § 7 a, der fastsætter en
anmeldelsespligt til RUT-registret for en ny kategori af udenlandske tjenesteydere: virksomheder, der ved
udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for udstationering er opfyldt.
Denne kategori af virksomheder skal anmelde de samme oplysninger til RUT-registret, som udenlandske
tjenesteydere, der er omfattet af udstationeringsreglerne.
Formålet med lovændringen var bl.a. at fremme, at reglerne om den fri bevægelighed udnyttes i
overensstemmelse for forudsætningerne for at kunne udstationere lønmodtagere. Den nye kategori i RUT-
registret betyder blandt andet, at der nu for myndigheder og arbejdsmarkedets parter bliver en øget
transparens omkring, hvorvidt udenlandske tjenesteydere er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.
Det har med lov nr. 626 af 8. juni 2016 været forudsat, at anmeldelsespligten til RUT-registret for
virksomheder i den nye kategori skulle kunne håndhæves på samme måde, som over for virksomheder uden
ansatte og virksomheder med ansatte, der er omfattet af udstationeringsreglerne. Det er i forbindelse med
19
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
implementeringen af lovændringen imidlertid konstateret, at det for at opnå dette formål er nødvendigt at
gennemføre yderligere konsekvensrettelser i udstationeringsloven.
Derfor foreslås det, at der i § 1 i udstationeringsloven indsættes et nyt stk. 2, der vedrører den nye
kategori i RUT-registret. Det nye stk. 2 henviser til § 7 a, stk. 3, og bestemmelserne i §§ 7 b – 7 e. Dette
svarer til den måde, hvorpå de øvrige områdebestemmelser for henholdsvis udenlandske tjenesteydere
omfattet af udstationeringsreglerne (§ 1, stk. 1) og udenlandske tjenesteydere uden ansatte (§ 1, stk. 3)
henviser til disse bestemmelser. Som en lovteknisk konsekvensrettelse foreslås det at ophæve § 1, nr. 3, i
ændringsloven, jf. lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
Derudover foreslås det, at ændre § 7 a, stk. 5, 1. pkt., om anmeldelsesfristen til RUT-registret, således at
anmeldelsesfristen er den samme for alle udenlandske tjenesteydere, uanset om de har ansatte eller ej, og
uanset om de er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.
Desuden foreslås det at ændre undtagelsesreglen i § 7 b, stk. 1, således at der tages højde for, at
virksomheder med anmeldelsespligt til RUT-registret ikke nødvendigvis er enten udstationerende
virksomheder eller selvstændige virksomheder. Derfor foreslås det, at formuleringen ” den udstationerede
lønmodtager” ændres til ”lønmodtageren” i § 7 b, stk. 1, nr. 3.
Der henvises til forslaget i §§ 3 og 4.
Med disse ændringer vil anmeldelsespligten til RUT-registret kunne håndhæves på samme måde, uanset
hvilken udenlandsk tjenesteyder, der er tale om.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget stabiliserer indsatsen i det selvfinansierende kredsløb. De nuværende udsving mellem år vil
blive udjævnet.
Beskæftigelsesministeriet vil yde ekstraordinære tilskud til partsindsatsen på 3,9 mio. kr. i 2017 og 1,9
mio. kr. årligt i perioden 2018-2020 som et særligt midlertidigt tilskud til parternes arbejdsmiljøindsats med
henblik på at sikre en hensigtsmæssig opstart af de nye branchefællesskaber for arbejdsmiljø.
Forslaget medfører ikke mer- eller mindre omkostninger (DUT) for regioner og kommuner, idet det
hverken direkte eller indirekte ændrer ved deres pligter.
20
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Lovforslaget indebærer en ny periodisering af statens udgifter som arbejdsgiver. Statens udgifter som
arbejdsgiver vil i 2017 og de førstkommende år stige pga. den ændrede finansieringsmodel. Merudgifter vil
efter en periode blive modsvaret af mindreudgifter, idet de fremtidige opkrævninger vil stige langsommere,
givet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som forventet øger antallet af afgjorte arbejdsskadesager i de
kommende år.
Med lovforslaget foreslås opkrævningsmodellen forenklet, således at de enkelte bidragspligtiges andel af
det samlede bidrag bliver baseret på deres andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i året før det år,
hvor bidraget opkræves. Herved undgås den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto
opkrævning. Det vurderes at opkrævningen derved bliver mere gennemskuelig, og at det vil reducere det
tidsforbrug som medgår hos de bidragspligtige blandt de offentlige arbejdsgivere til at kontrollere og
gennemføre betalingstransaktionen.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for det offentlige som arbejdsgiver.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører en ny periodisering af arbejdsgivernes bidrag til parternes arbejdsmiljøindsats.
Udgifterne vil i 2017 og de førstkommende år medføre merudgifter, som vil blive modsvaret af mindre
udgifter efter en periode. Den ændrede periodisering skal ses i sammenhæng med udsving i antal afgjorte
arbejdsskadesager fra år til år.
Med lovforslaget foreslås opkrævningsmodellen forenklet, således at de enkelte bidragspligtiges andel af
det samlede bidrag bliver baseret på deres andel af de samlede godtgørelser og erstatninger i året før det år,
hvor bidraget opkræves. Herved undgås den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto
opkrævning. Det vurderes at opkrævningen derved bliver mere gennemskuelig, og at det vil reducere det
tidsforbrug som medgår hos de bidragspligtige til at kontrollere og gennemføre betalingstransaktionen.
Forslaget om ændring af udstationeringsloven har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering med henblik på en vurdering af de administrative byrder for erhvervslivet. Team Effektiv
Regulering vurderer, at konsekvensrettelser af udstationeringsloven ikke medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
21
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om konsekvensrettelse af udstationeringsloven er en mindre del af implementeringen dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF
om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU)
nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (”IMI-
forordningen”).
Derudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven har i perioden fra den 26. august til den 23.
september 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Rigsrevisionen, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikerne (AC),
Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL,
Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den
Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det Faglige
Hus, Producentforeningen og Forsikring og Pension.
Et udkast til lovforslag om ændring af udstationeringsloven har i perioden fra den 10. oktober til den 21.
oktober 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsretten, Ankenævnet for ATP m.m., ATP,
Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie
Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse
(KRIFA), Landsorganisationen i Danmark (LO) og Lederne.
22
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0023.png
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
De økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Ændringen af
arbejdsmiljøloven medfører ikke
langsigtede ændringer i de årlige
bidrag til partsindsatsen, idet en
midlertidig stigning i 2017 vil
blive udjævnet over en årrække,
når omfanget af afgjorte
arbejdsulykkessager efter
forventningen stiger igen.
Negative konsekvenser/
Merudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
Ændringen af
arbejdsmiljøloven medfører
ikke langsigtede ændringer i
de årlige bidrag til
partsindsatsen, idet en
midlertidig stigning i 2017 vil
blive udjævnet over en
årrække, når omfanget af
afgjorte arbejdsulykkessager
efter forventningen stiger igen.
De administrative konsekvenser
for det offentlige
Ændringen af
arbejdsmiljøloven indebærer
mindre administrative lettelser
da den nuværende
opkrævningsmodel med en
foreløbig og en endelig
opkrævning bliver erstattet af en
opkrævningsmodel med en
endelig opkrævning.
Ingen
De økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ændringen af
arbejdsmiljøloven medfører ikke
langsigtede ændringer i de årlige
bidrag til partsindsatsen, idet en
midlertidig stigning i 2017 vil
blive udjævnet over en årrække,
når omfanget af afgjorte
arbejdsulykkessager efter
forventningen stiger igen.
Ændringen af
arbejdsmiljøloven medfører
ikke langsigtede ændringer i
de årlige bidrag til
partsindsatsen, idet en
midlertidig stigning i 2017 vil
blive udjævnet over en
årrække, når omfanget af
afgjorte arbejdsulykkessager
23
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0024.png
efter forventningen stiger igen.
Ændringen af
udstationeringsloven har ingen
konsekvenser.
De administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ændringen af
arbejdsmiljøloven indebærer
mindre administrative lettelser
da den nuværende
opkrævningsmodel med en
foreløbig og en endelig
opkrævning bliver erstattet af en
opkrævningsmodel med en
endelig opkrævning.
De administrative konsekvenser
for borgerne
De miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forslaget om ændring af udstationeringsloven implementerer
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15.
maj 2015 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering
af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om
ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt
samarbejde via informationssystemet for det indre marked (”IMI-
forordningen”).
Derudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
24
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 2, at arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer
af arbejdsgiver familie, som hører til hans hustand, er undtaget fra hovedreglen om, at arbejdsmiljøloven
omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Begrebet ”hans” benyttes endvidere i, § 64, stk. 2 og 3, om
lægeundersøgelser m.v. af unge. Disse bestemmelser omfatter ikke kun mænd, idet arbejdsmiljøloven gælder
arbejde som afgrænset i § 2, uanset om det pågældende arbejde udføres af mænd eller kvinder.
På den baggrund foreslås det, at begrebet ”hans” erstattes med ”dennes”, så arbejdsmiljølovens sprogbrug
afspejler, at loven er kønsneutral.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 11, 1. pkt., at hvis en arbejdsleder i en arbejdsmiljøorganisation
afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er
begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før
spørgsmålet har været undergivet behandling.
Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet arbejdslederfunktionen kan varetages af både mænd og
kvinder.
På den baggrund foreslås det, at begrebet ”hans” erstattes med ”arbejdslederens”, så arbejdsmiljølovens
sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.
Forslaget har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3
Overskriften til kapitel 3 i arbejdsmiljøloven er ”Branchearbejdsmiljøråd”. Det foreslås, at overskriften
ændres til ”Branchefællesskaber for arbejdsmiljø”. Forslaget medfører, at overskriften er i overensstemmelse
med den ændring af brancheorganernes navne, som omhandles i nr. 5 – 9 og 11, 12, 20 og 25.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 4
Efter arbejdsmiljølovens § 14, stk. 1, skal beskæftigelsesministeren efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet,
jf. § 66, stk. 2, 3. pkt., godkende et antal branchearbejdsmiljøråd, der inden for det enkelte råds område skal
25
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Efter § 73, 2. pkt. kan
beskæftigelsesministeren, i forbindelse med bemyndigelse til direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve
beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren, efter forhandling med Arbejdsmiljørådet
bestemme, at bl.a. § 66, stk. 2, 3. pkt. kan fraviges.
I nr. 16 foreslås det, at der i § 66 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter det gældende stk. 2 bliver til stk. 3. I
konsekvens heraf foreslås henvisningen til bestemmelsen i § 14, stk. 1, og § 73 ændret til § 66, stk. 3, 3. pkt..
Til nr. 5-9
Efter arbejdsmiljølovens § 14, stk. 1, skal beskæftigelsesministeren godkende et antal
branchearbejdsmiljøråd, der inden for det enkelte råds område skal bistå branchens virksomheder med
information og vejledning om arbejdsmiljø. Efter § 14, stk. 2, udpeger arbejdstager- og
arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, hver lige
mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås
enighed herom, fastsætter beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere
for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode,
gælder den kun til periodens udløb. Efter § 14, stk. 3, vælger det enkelte branchearbejdsmiljøråd blandt sine
medlemmer en formand og en næstformand. Efter stk. 4 fastsætter det enkelte branchearbejdsmiljøråd selv
sin forretningsorden og etablerer et sekretariat. Efter stk. 5 afgiver det enkelte branchearbejdsmiljøråd hvert
år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.
Efter § 14 a, stk. 1, skal det enkelte branchearbejdsmiljøråd inden for rådets område bistå branchens
virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan
iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljøråd” erstattes af ”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”,
Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere
brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en
koordinering af den virksomhedsrettede indsats.
Forslaget indebærer, at de enkelte branchefællesskaber får samme ansvar som de enkelte
branchearbejdsmiljøråd har i dag, og skal ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd udarbejde og følge
op på årsplaner, budget og regnskab m.v.
26
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det enkelte branchefællesskab forudsættes – ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd – at etablere
ét sekretariat, som skal understøtte branchefællesskabets opgavevaretagelse, og at have en fælles digital
indgang. De enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø forudsættes i øvrigt at medvirke til en
koordinering af indsatserne mellem de enkelte branchefællesskaber.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 10
Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 1, er de nuværende branchearbejdsmiljøråds opgaver at bistå
branchens virksomheder inden for rådets område med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det
enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede
arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
Det foreslås, at det i § 14 a, stk. 1, indføjes, at de fremtidige branchefællesskaber for arbejdsmiljø også
kan deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 19 om, at Arbejdsmiljørådet fremadrettet kan iværksætte
tværgående aktiviteter. De tværgående aktiviteter, som skal supplere såvel Arbejdsmiljørådets som den
brancherettede indsats, skal som udgangspunkt være virksomhedsrettede, men kan dog også have et bredere
sigte.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 11
Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om
branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og
funktion.
Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljøråd” erstattes af ”branchefællesskaber for arbejdsmiljø”.
Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere
brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en
koordinering af den virksomhedsrettede indsats.
27
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
De enkelte branchefællesskaber får i øvrigt samme ansvar som de enkelte branchearbejdsmiljøråd har i
dag, og skal ligesom de nuværende branchearbejdsmiljøråd udarbejde og følge op på årsplaner, budget og
regnskab m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 12
Efter arbejdsmiljølovens § 14 a, stk. 2, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om
branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder rådenes opgaver og
funktion. Efter lovens § 14 a, stk. 3, kan rådenes opgaver efter forhandling med miljøministeren udvides til at
omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne.
Det foreslås, at ”rådenes” erstattes af ”branchefællesskabernes”.
Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere
brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en
koordinering af den virksomhedsrettede indsats.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 13
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at arbejdslederen skal medvirke til, at
arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han
leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker
efter deres hensigt. Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, 2. pkt., at hvis arbejdslederen bliver bekendt med fejl
og mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren
ikke afværges ved hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet arbejdslederfunktionen kan varetages af både mænd og
kvinder.
På den baggrund foreslås det, at begrebet ”han” i stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, 2. pkt., erstattes med ”denne”,
at begrebet ”Han” i stk. 1, 2. pkt., erstattes med ”Arbejdslederen”, at begrebet ”han” i stk. 2, 1. pkt., erstattes
med ”arbejdslederen”, og at begrebet ”hans” i stk. 2, 2. pkt., erstattes med ”arbejdslederens”, så
arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.
28
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 14
Det følger af lovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at hvis en reparatør under sit arbejde bliver opmærksom på andre
fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med
dem.
Bestemmelsen omfatter ikke kun mænd, idet en reparatør kan være både en mand og en kvinde.
På den baggrund foreslås det, at begrebet ”han” i § 32, stk. 2, 2. pkt. erstattes med ”reparatøren”, så
arbejdsmiljølovens sprogbrug afspejler, at loven er kønsneutral.
Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 15
Efter § 66, stk. 1, nr. 2, afgiver Arbejdsmiljørådet indstilling om fordeling af midler, der er tilvejebragt
efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø, hvorefter
beskæftigelsesministeren fordeler de tilvejebragte midler og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets
aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø, jf. § 68 a, stk. 1.
De tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og
branchearbejdsmiljørådenes samt Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet
består af et fast bidrag på 45 mio. kr., jf. § 68, stk. 2, et variabelt bidrag på to procent af tilkendte
godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab i arbejdsulykkessager, jf. § 68, stk. 3, og et årligt
bidrag fra staten, som fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 6.
I tilknytning til forslaget om at erstatte branchearbejdsmiljørådene med branchefællesskaber for
arbejdsmiljø samt af forslaget om, at de tilvejebragte midler fremadrettet også fordeles til tværgående
aktiviteter i regi af Arbejdsmiljørådet, jf. forslaget i nr. 19, foreslås det, at bestemmelsen i § 66, stk. 1, nr. 2,
sprogligt forenkles. Det foreslås således, at Arbejdsmiljørådet opgave vedrørende indstilling om fordeling af
midler afgrænses ved henvisningen til § 68 a, stk. 1, uden gengivelse af opregningen af de formål, der
fremgår af § 68 a, stk. 1.
29
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget om sproglig forenkling af § 66, stk. 1, nr. 2, medfører ingen indholdsmæssige ændringer i
forhold til Arbejdsmiljørådets indstilling om fordeling af midler eller den efterfølgende fordeling af
midlerne.
Til nr. 16
Det følger af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmiljørådet afgiver indstilling om fordeling
af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og
Videncenter for Arbejdsmiljø.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke, hvorefter Arbejdsmiljørådet i forbindelse med indstillingen
efter stk. 1 giver anbefaling til beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø
skal igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.
Med forslaget får Arbejdsmiljørådet således fremadrettet som noget nyt i forbindelse med indstilling af
midler til Videncenter for Arbejdsmiljø også kompetence til på tematisk niveau at komme med anbefaling til
den konkrete anvendelse af midlerne til Videncenter for Arbejdsmiljø til ministeren.
Med forslaget understøttes de tværgående aktiviteter på arbejdsmiljøområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 17
Efter arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, 1. pkt., drøfter Arbejdsmiljørådet på eget initiativ spørgsmål, som
det finder af betydning for arbejdsmiljøet og udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Bestemmelsen
indebærer, at rådet kan drøfte alle spørgsmål om arbejdsmiljøet.
Det foreslås, at der i § 66, stk. 2, 1. pkt., efter ”af betydning for arbejdsmiljøet” indsættes ”og
arbejdsskadeområdet”.
Ændringen vil betyde, at Arbejdsmiljørådet fremover på eget initiativ kan drøfte spørgsmål af betydning
for arbejdsmiljøet og for arbejdsskadeområdet som en integreret del af arbejdsmiljøet. Forslaget har til
formål at give mulighed for, at Arbejdsmiljørådet i endnu højere grad kan samtænke arbejdsmiljø og
arbejdsskader med henblik på at styrke arbejdsmiljøforebyggelse i forlængelse af, at udviklings- og
lovgivningsopgaver pr. 1. juli 2016 på arbejdsskadeområdet er placeret i Arbejdstilsynet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2. 2.
30
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 18
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 66, stk. 4, at Arbejdsmiljørådet hvert år afgiver en redegørelse til
beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder
ønskelige.
Det foreslås, at ”arbejdsmiljøområdet” ændres til ”arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet”.
Ændringen vil betyde, at Arbejdsmiljørådet fremover i sin redegørelse til beskæftigelsesministeren om
udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om ønskede forbedringer, også skal medtage arbejdsskadeområdet i
det omfang, det er relevant i forhold til arbejdsmiljøet. Rådet kan fx give anbefalinger om, hvordan
virksomheder kan forebygge arbejdsskader, eller hvordan virksomheder kan følge op på arbejdsskader.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2. 2.
Til nr. 19
Arbejdsmiljørådets opgaver er beskrevet i arbejdsmiljølovens § 66. Det fremgår bl.a. af stk. 2., 2. pkt., at
rådet til brug for politiske drøftelser og prioriteringer i rådet kan iværksætte udviklings- og
analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter.
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af parternes arbejdsmiljøindsats
mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 66, stk. 6, der indebærer, at Arbejdsmiljørådet kan iværksætte
tværgående aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af § 68 a, stk. 1.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmiljørådet får en ny opgave med at iværksætte tværgående aktiviteter. De
tværgående aktiviteter er et supplement til de aktiviteter, der iværksættes af branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø.
Forslag om de tværgående aktiviteter, der som hovedregel skal være af virksomhedsrettet karakter, kan
komme fra bl.a. Arbejdsmiljørådet og de nye branchefællesskaber. For at styrke den tværgående indsats vil
Arbejdsmiljørådet nedsætte et fast udvalg (Dialogforum for tværgående samarbejde og udvikling) – med
hjemmel i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 5, hvorefter Arbejdsmiljørådet kan nedsætte arbejdsudvalg med
31
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
medlemmer også uden for rådets kreds. Dette faste udvalg under Arbejdsmiljørådet vil drøfte forslag om
tværgående aktiviteter og afgive indstilling til Arbejdsmiljørådet om iværksættelse af sådanne aktiviteter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 23 om, at det kommer til at fremgå tilsvarende, at der
fremadrettet også afsættes midler til Arbejdsmiljørådet til tværgående aktiviteter.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt § 66, stk. 7, hvorefter beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om de tværgående aktiviteter, som omfattet af det foreslåede stk. 6
Bemyndigelsen skal benyttes til at fastsætte nærmere regler om organisering og iværksættelse af de
tværgående initiativer, herunder samspillet mellem Arbejdsmiljørådet og branchefællesskaberne herom. I
den forbindelse vil der bl.a. blive fastsat regler om Arbejdsmiljørådets ansvar for administrationen af og
opfølgningen mv. på de tværgående aktiviteter.
Endvidere vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte rammerne for de tværgående aktiviteter,
herunder bl.a. at aktiviteterne som hovedregel skal være af virksomhedsrettet karakter, men at de dog også
kan have et bredere sigte, de kan således fx udspringe af politiske aftaler, initiativer fra Arbejdstilsynet,
temadrøftelser i Arbejdsmiljørådet eller aktuelle emner, som er relevante på tværs af branchefællesskaberne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2 og 2.4.
Til nr. 20
Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, tilvejebringes midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af
Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til
forbedring af arbejdsmiljøet ved bidrag, jf. stk. 2 og 3 fra en række aktører.
Det foreslås, at ”branchearbejdsmiljørådenes” erstattes af ”indsatsen fra branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø”.
Den foreslåede ændring skal understrege, at det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker flere
brancher end de nuværende branchearbejdsmiljøråd, og dermed bl.a. skabe bedre betingelser for en
koordinering af den virksomhedsrettede indsats.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
32
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 21
Efter arbejdsmiljølovens § 68 finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et bidrag på 45 mio.
kr., jf. § 68, stk. 2, 1. pkt.
Efter lovens § 68, stk. 2, 2. pkt., fordeles beløbet på 45 mio. kr. forholdsmæssigt på de bidragspligtige
efter § 68, stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab,
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven i det år, hvor bidraget
opkræves.
Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal baseres på erstatninger og godtgørelser tilkendt i
bidragsåret må fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret – på grundlag af erstatninger for
erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før – med efterregulering i det efterfølgende år, når
den endelige opgørelse foreligger.
Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel forenkles. Det foreslås således, at § 68, stk. 2, 2.
pkt., formuleres, så det fremgår, at beløbet (de 45 mio. kr.) fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige,
jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for erhvervsevnetab,
som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves.
Dette betyder, at den gældende a conto opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig
opkrævning.
Vedrørende den gældende § 68, stk. 2, 2. pkt., bemærkes det, at Folketinget den 26. april 2016 har
vedtaget en ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj
2016) om overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at fordeling og opkrævning af 45 mio. kr.’s bidraget efter § 68, stk. 2,
2. pkt., fremover sker på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og ikke som hidtil af Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er trådt i kraft 1. juli 2016.
Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørelser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor
lov nr. 395 af 2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68, stk. 2, 2. pkt.
Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mulighed for, at fordeling og opkrævning af
bidrag efter § 68, stk. 2, 2. pkt., kan ske på grundlag af godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af
Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og herefter af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
33
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås på den baggrund, at ”som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt” erstattes af ”som
er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring”. Forslaget betyder, at den specifikke myndighedshenvisning
fjernes, og der alene henvises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til nr. 22
Efter arbejdsmiljølovens § 68, stk. 3, 1. pkt., finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. bl.a. af et
bidrag, der udgør to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i arbejdsulykkesager efter arbejdsskadesikringsloven i det
kalenderår, der ligger to år før bidragsåret.
For at sikre forudsigelighed, stabilitet og mulighed for langsigtet planlægning af partsindsatsen foreslås
det, at § 68, stk. 3, 1. og 2. pkt., nyaffattes på følgende måde: ”Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et
beløb, som fastsættes som gennemsnittet af to procent af de årlige godtgørelser for varigt mén og erstatninger
for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en ti-årig
periode. Perioden på ti år regnes fra og med det kalenderår, som ligger to år før bidragsåret og ti år bagud.”
Opkrævningen for 2017 vil således være baseret på tilkendte erstatninger i årene 2006 til 2015.
Med forslaget udjævnes forskelle mellem indsatsen i de enkelte år, idet der anvendes et gennemsnit over
en ti-årig periode ved fastlæggelse af niveauet for den samlede opkrævning. De enkelte bidragsyderes andel
af den samlede opkrævning vil fortsat være baseret på deres relative andel af de samlede godtgørelser og
erstatninger i et givet år.
Efter den gældende § 68, stk. 3, 2. pkt., opkræves beløbet hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 68, stk. 1, nr. 2, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for
mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i
arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring i det år, hvor bidraget opkræves.
Da fordeling af bidrag på de bidragspligtige i dag skal baseres på erstatninger og godtgørelse tilkendt i
bidragsåret må fordeling og opkrævning af bidrag ske a conto i bidragsåret – på grundlag af erstatninger for
erhvervsevnetab og godtgørelser for varigt mén fra året før - med efterregulering i det efterfølgende år, når
den endelige opgørelse foreligger.
34
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at den nuværende opkrævningsmodel forenkles, herunder at den gældende a conto
opkrævning med efterfølgende regulering ændres til en endelig opkrævning. I lyset heraf foreslås det, at §
68, stk. 3, 2. pkt., ændres, så beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger
for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkessager efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år,
hvor bidraget opkræves.
Forslaget betyder, at man vil kunne undgå den nuværende efterregulering af den foreløbige a conto
opkrævning, hvor det foreløbige bidrag er baseret på godtgørelser og erstatninger i året før bidragsåret.
Vedrørende den gældende § 68, stk. 3, bemærkes det, at Folketinget den 26. april 2016 har vedtaget en
ændring af lov om arbejdsskadesikring samt lov om arbejdsmiljø m.v. (lov nr. 395 af 2. maj 2016) om
overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Det følger bl.a. heraf, at beregningen af to procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 1. pkt., og
fordeling og opkrævning af bl.a. to-procentsbidraget efter § 68, stk. 3, 2. pkt., fremover sker på grundlag af
godtgørelser og erstatninger tilkendt i arbejdsulykkessager af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i
opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ikke som hidtil af
Arbejdsskadestyrelsen. Denne lovændring er trådt i kraft 1. juli 2016.
Da Arbejdsskadestyrelsen imidlertid har tilkendt godtgørelser og erstatninger frem til 1. juli 2016, hvor
lov nr. 395 af 2. maj 2016 er trådt i kraft, er det nødvendigt at ændre § 68, stk. 3.
Der er således behov for en ændring af § 68, som åbner mulighed for, at to-procentbidraget efter § 68, stk.
3, 1. pkt., kan beregnes på grundlag af både godtgørelser og erstatninger i arbejdsulykkessager, som er
tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016
og
godtgørelser og erstatninger tilkendt af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra og med 1. juli 2016 og tiden herefter. Tilsvarende må der skabes
mulighed for, at fordeling og opkrævning af bidrag efter § 68, stk. 3, 2. pkt., kan ske på grundlag af
godtgørelser og erstatninger, som er tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen frem til 1. juli 2016 og herefter af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås på den baggrund, at ”som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt” erstattes af ”som
er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring”. Forslaget betyder, at den specifikke myndighedshenvisning
fjernes, og der alene henvises til godtgørelser og erstatninger, der er tilkendt efter lov om
arbejdsskadesikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
35
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 23
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, fordeler beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder
tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for
Arbejdsmiljø.
Det foreslås, at der i § 68 a, stk. 1, efter ”Arbejdsmiljørådets aktiviteter” indsættes: ”herunder til
tværgående aktiviteter”, så der fremadrettet også afsættes midler til Arbejdsmiljørådet til tværgående
aktiviteter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 19, hvor det foreslås, at rådet fremover også skal
kunne iværksætte tværgående aktiviteter, som et supplement til de aktiviteter, der iværksættes af
branchefællesskaberne for arbejdsmiljø.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2 og 2.4.
Til nr. 24
Efter arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 5, indgår uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte
tilskud efter stk. 4, i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.
Det foreslås, at § 68 a, stk. 5, ændres, således at uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte
tilskud efter stk. 4, indgår i Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter. Beskæftigelsesministeren
kan dog efter høring af Arbejdsmiljørådet træffe anden beslutning om midlernes anvendelse.
Det foreslåede 2. pkt. kan fx finde anvendelse ved stor ophobning af uforbrugte midler som følge af
forsinket gennemførelse af planlagte aktiviteter og deraf følgende lavere udgifter i det enkelte tilskudsår. Det
er hensigten, at midlerne skal anvendes til partsindsatsen, jf. § 68 a, stk. 1, og det er ikke tanken, at midlerne
skal anvendes til andre formål end parternes arbejdsmiljøindsats. Formålet hermed er at sikre, at de afsatte
midler til indsatsen bliver anvendt til at gennemføre aktiviteter i overensstemmelse med lovens formål,
fremfor at der over tid bliver ophobet uforbrugte midler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 25
36
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende § 68 a, stk. 6, fasætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om udbetaling af
tilskud, udarbejdelse af planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og
efterregulering m.v.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så ”planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed,
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.” ændres til ”årsplaner, som branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og efterregulering af branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø”.
Branchearbejdsmiljørådene udarbejder efter bekendtgørelse nr. 1705 af 21. december 2010 om
branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats, finansiering, regnskab mv. hvert år en plan for det
kommende års aktiviteter, der godkendes af Arbejdstilsynet. Planen udarbejdes inden for den udmeldte
ramme til aktiviteter i finansåret. Ved afslutningen af finansåret indsender branchearbejdsmiljørådene en
redegørelse for de gennemførte aktiviteter. I sammenhæng med redegørelsen indsender
branchearbejdsmiljørådene et regnskab, som omfatter de faktisk afholdte udgifter. I forbindelse med
regnskabsaflæggelsen skal branchearbejdsmiljørådene redegøre for, hvorvidt uforbrugte midler knyttet til
igangværende aktiviteter skal videreføres til det følgende år. Udbetalingen af tilskuddet til
branchearbejdsmiljørådene sker i dag som hovedregel a conto hvert kvartal med én fjerdedel af årets
udmeldte tilsagnsramme.
I tilknytning til forslaget om, at ”branchearbejdsmiljøråd” erstattes af ”branchefællesskaber for
arbejdsmiljø”, jf. § 1, nr. 3, 5-9, 11, 12 og 20 forventes der med hjemmel i den foreslåede § 68 a, stk. 6, bl.a.
fastsat regler om, at branchefællesskaberne for arbejdsmiljø (ligesom branchearbejdsmiljørådene) hvert år vil
skulle udarbejde en plan for det kommende års aktiviteter, der skal godkendes af Arbejdstilsynet.
Branchefællesskaberne skal, udover det kommende års aktiviteter, også redegøre for igangværende
aktiviteter samt hvor stor en andel af finansårets tilskudsramme, der efter planen vil blive anvendt i de
efterfølgende år.
For samtidig at sikre en fleksibel anvendelse af de afsatte midler i et bevillingsår forventes der fastsat
regler om, at branchefællesskaberne kan disponere med flerårige aktiviteter, der skal være afsluttet senest to
år efter bevillingsåret. Ved den årlige aflæggelse af regnskab skal der tages stilling til uforbrugte midler og
senest efter de tre år overføres resterende uforbrugte midler til tværgående aktiviteter.
I forlængelse af de efter § 1, nr. 19 af beskæftigelsesministeren fastsatte regler om tværgående aktiviteter
forventes der med hjemmel i § 68 a, stk. 6, fastsat regler om, at det vil være Arbejdsmiljørådet, der bliver
økonomisk og administrativ ansvarlig for midlerne til tværgående aktiviteter. I praksis forudsættes det, at
Arbejdsmiljørådets sekretariatet bistår Arbejdsmiljørådet med denne opgave.
37
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at branchefællesskaberne – og Arbejdsmiljørådet for så
vidt angår midlerne til tværgående aktiviteter – kan igangsætte aktiviteter, der strækker sig over flere
finansår, dog således at aktiviteter skal være gennemført senest to år efter finansåret.
Der forventes fortsat fastsat regler om, at midler, som skal finansiere finansårets aktiviteter, kan udbetales a
conto.
Branchefællesskaber forudsættes (ligesom branchearbejdsmiljørådene) at aflægge regnskab for midlernes
anvendelse til Arbejdstilsynet. Endvidere vil Arbejdsmiljørådet skulle aflægge regnskab til Arbejdstilsynet
for anvendelsen af midler til tværgående aktiviteter.
Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.
Til nr. 26
Det følger af arbejdsmiljølovens § 73, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren, i forbindelse med
bemyndigelse til direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt
beskæftigelsesministeren, efter forhandling med Arbejdsmiljørådet kan bestemme, at § 66, stk. 2, 3. pkt. og §
66, stk. 3, kan fraviges.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 16, hvor det foreslås, at der i § 66
indsættes et nyt stk. 2, hvorefter det gældende stk. 3 bliver til stk. 4. I konsekvens heraf foreslås
henvisningen i § 73 til § 66, stk. 3 ændret til § 66, stk. 4.
Til nr. 27
Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, nr. 9, indstiller Justitsministeriet et medlem med særlig juridisk
sagkundskab til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdsmiljøklagenævnet betjenes af et sekretariat, der hører hjemme i Ankestyrelsen. Sekretariatet
forbereder sagerne til nævnets medlemmer. Sekretariatet er bemandet med en række medarbejdere med
juridisk uddannelsesbaggrund.
Justitsministeriet udpeger ikke juridisk sagkyndige til andre offentlige nævn. På den baggrund foreslås
det, at § 81 a, stk. 1, nr. 9, ophæves. Forslaget betyder, at Justitsministeriet ikke længere skal indstille et
medlem med særlig juridisk sagkundskab til klagenævnet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.
38
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 28
Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 2, skal formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet være ansat i
Ankestyrelsen og opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (nu stk. 3). Dette uddannelseskrav indebærer, at formanden skal have bestået juridisk,
statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen.
I tilknytning til forslaget i nr. 27 om, at Justitsministeriet ikke længere skal indstille et medlem med særlig
juridisk sagkundskab til klagenævnet, foreslås det, at bestemmelsen ændres, så det fremgår, at formanden for
klagenævnet skal være ansat i Ankestyrelsen og have bestået juridisk kandidateksamen.
Forslaget skal medvirke til at sikre, at der er juridisk sagkundskab til stede på møderne i
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.
Til § 2
Til nr. 1
Arbejdsskadestyrelsen er i medfør af lov nr. 395 af 2. maj 2016 blevet nedlagt med virkning fra 1. juli
2016, idet styrelsens opgaver er overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås som en konsekvens heraf, at ”Arbejdsskadestyrelsen” ændres til ”Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring” i § 10 a, stk. 3, 1. pkt.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion.
Til nr. 2
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 35, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 1, og nr. 20, da
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget både Arbejdsskadestyrelsens opgaver vedrørende
sagsbehandling og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende
erhvervssygdomsområde.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen.
39
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 3
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 35, stk. 7, ændret ved § 1, nr. 20, og nyaffattet ved § 1, nr. 25.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at præcisere nyaffattelsen af bestemmelsen i overensstemmelse
med § 1, nr. 25, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 42, stk. 2, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 32,
da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget både Arbejdsskadestyrelsens opgaver vedrørende
sagsbehandling og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver vedrørende
erhvervssygdomsområdet.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 49, stk. 1, 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og
nr. 38.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i §
1, nr. 38, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 6
Af lov nr. 395 af 2. maj 2016 fremgår i § 1, nr. 20, en ændring af § 55, stk. 3, 2. pkt., i
arbejdsskadesikringsloven. Ændringen vedrører rettelig § 55, stk. 3, 3. pkt.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at præcisere ændringen ved en nyaffattelse af § 55, stk. 3, 2. og 3.
pkt.
40
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer,
Til nr. 7
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 63 a, stk. 3, 1. pkt., i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20,
og nr. 61.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i §
1, nr. 61 i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 8
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 66, stk. 5, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 61.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i §
1, nr. 61, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 9
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 68, stk. 2, nr. 3, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og
nr. 61.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i §
1, nr. 61, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 10
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 69 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr.
20, og nr. 65.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i §
1, nr. 65 i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
41
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 11
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 71, stk. 3-5, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr.
61. § 71, stk. 4-7, er ophævet ved § 1, nr. 67.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte § 71 i overensstemmelse med ændringen i § 1, nr. 61,
(vedrørende stk. 3) og § 1, nr. 67, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 12
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 73, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i §
1, nr. 65 i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 13
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 73 a, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, 62, 65 og 68.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i §
1, nr. 65 og 68, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 14
Ved lov nr. 395 af 2. maj 2016 er § 74, stk. 1, i arbejdsskadesikringsloven ændret i § 1, nr. 20, og nr. 65.
Det foreslås af ordensmæssige grunde at nyaffatte bestemmelsen i overensstemmelse med ændringen i §
1, nr. 65, i lov nr. 395 af 2. maj 2016.
Forslaget er alene en lovteknisk korrektion, der ikke har indholdsmæssige ændringer.
42
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til § 3
43
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 1
Det foreslås, at der i udstationeringslovens § 1, indsættes et nyt stk. 2, således at § 7a, stk. 3, og §§ 7 b – 7
e, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer
tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4 i
udstationeringsloven.
§ 7 a, stk. 3, vedrører anmeldelse til RUT-registret.
§§ 7 b – 7 e fastsætter supplerende regler omkring anmeldelsespligten til RUT-registret.
§ 7 b, vedrører undtagelser til anmeldelsespligten til RUT-registret.
§ 7 c, vedrører offentlig adgang til visse oplysninger i RUT-registret.
§ 7 d, vedrører faglige organisationers adgang til yderligere oplysninger i RUT-registret, når der er indledt
en fagretlig sag, den såkaldte ”hvervgiverpligt”.
§ 7 e, vedrører Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelsespligten til RUT-registret.
Der henvises til forslagets § 4, nr. 1.
Den forslåede ændring betyder, at der etableres grundlag for en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten
til RUT-registret, uanset hvilken tjenesteyder, der er tale om, herunder virksomheder i den nye kategori i
RUT-registret, der ikke opfylder betingelserne for at kunne udstationere lønmodtagere til Danmark.
Til nr. 2
Det fremgår af udstationeringslovens § 7 a, stk. 5, 1. pkt., at oplysningerne efter § 7 a stk. 1 og 2, skal
anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer
vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest førstkommende hverdag efter ændringen. Den gældende
bestemmelse henviser ikke til § 7 a, stk. 3, og der er således ikke fastsat nogen anmeldelsesfrist for
virksomhederne i den nye kategori for virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at kunne
udstationere til Danmark.
Det foreslås, at der i den gældende bestemmelse ligeledes henvises til § 7 a, stk. 3, således at virksomhederne
i den nye kategori er underlagt den samme anmeldelsesfrist, som de øvrige virksomheder med
anmeldelsespligt til RUT-registret.
Den forslåede ændring betyder, at der etableres grundlag for en ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten
til RUT-registret. Således at anmeldelsesfristen er den samme for alle udenlandske tjenesteydere, uanset om
de har ansatte eller ej, og uanset om de er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.
44
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 3
Det fremgår af udstationeringslovens § 7 b, stk. 1, at en virksomhed ikke skal foretage anmeldelse efter §
7 a, hvis leveringen af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage og sker som led i levering af et teknisk anlæg
eller en teknisk installation og den udstationerede lønmodtager eller den selvstændige virksomhed, jf. § 7 a,
stk. 2, har til opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse, reparere eller
informere om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i Danmark.
Virksomheder med ansatte, der er omfattet af anmeldelsespligten til RUT-registret er med introduktionen af
den nye kategori ikke nødvendigvis udstationerende virksomheder.
Det foreslås derfor, at ”den udstationerede lønmodtager” ændres til ”lønmodtageren”.
Den forslåede ændring betyder, at der tages højde for, at virksomheder med anmeldelsespligt til RUT-
registret ikke nødvendigvis er enten udstationerende virksomheder eller selvstændige virksomheder.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, nr. 3, i lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af
lønmodtagere m.v., at der i udstationeringslovens § 1 indsættes et nyt stk. 2, hvoraf det vil fremgå, at § 7 a,
stk. 3, finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer
tjenesteydelser, uden at betingelserne for at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.
Det foreslås med ændringerne i forslagets § 4, nr. 1, at det tilføjes, at §§ 7 b – 7 e ligeledes finder anvendelse
i denne situation.
Disse ændringer foretages af lovtekniske hensyn.
På baggrund heraf ophæves § 1, nr. 3, i ændringsloven, jf. lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere m.v.
45
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Til stk. 2
Efter lovforslagets § 1, nr. 21 (opkrævning af bidrag efter § 68 a, stk. 2) og § 1, nr. 22 (opkrævning af
bidrag efter § 68 a, stk. 3), vil bidrag efter § 68, stk. 2 og 3, fremover blive opkrævet på grundlag af
godtgørelser og erstatninger tilkendt året før det år, hvor bidraget opkræves.
Efter de gældende regler opkræves bidrag på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i
bidragsåret. Det indebærer, at der i dag sker en a conto-opkrævning i bidragsåret (baseret på godtgørelser og
erstatninger tilkendt året før), med en efterregulering i året efter bidragsåret (på grundlag af de i bidragsåret
tilkendte godtgørelser og erstatninger).
Da der således allerede i 2016 er foretaget en a conto opkrævning for bidraget for 2016 på grundlag af
erstatninger og godtgørelser tilkendt i 2015, må der i 2017 foretages en endelig opkrævning af bidraget for
2016 på grundlag af godtgørelser og erstatninger tilkendt i 2016. Dette sker under hensyn til, at
bidragsyderne kan have en forventning om, at bidrag for 2016 opkræves på grundlag af de gældende regler –
med en efterregulering i 2017.
Til stk. 3
Det foreslås, at de eksisterende branchearbejdsmiljøråd efter lovens ikrafttræden skal varetage opgaver med
at indsende redegørelse for deres virksomhed og aflægge afsluttende årsregnskab for tilskudsåret 2016, I den
forbindelse skal branchearbejdsmiljørådene afgive forslag til fordeling af samtlige aktiver og passiver med
udestående forpligtelser ved udgangen af tilskudsåret 2016, herunder forslag til hvilke branchefællesskaber
for arbejdsmiljø, der skal videreføre ikke-gennemførte aktiviteter med tilhørende budget samt forslag til
videreførelse af eventuelle uforbrugte midler.
Forslaget sikrer, at de eksisterende branchearbejdsmiljøråd afslutter deres virksomhed korrekt og opfylder
gældende krav for afrapportering af indsatsen og aflæggelse af regnskab for tilskudsåret 2016 samt at de
bidrager med forslag til fordeling af deres aktiver og passiver på de nye branchefællesskaber for
arbejdsmiljø, der overtager deres opgaver med virkning for tilskudsåret 2017
Til § 6
Hverken den gældende lov om arbejdsmiljø, den gældende lov om arbejdsskadesikring eller den gældende
lov om udstationering af lønmodtagere m.v. gælder for Færøerne og Grønland.
46
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
I konsekvens heraf foreslås det, at de foreslåede ændringer af de omhandlede love heller ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
47
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0048.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af
7. september 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 1538
af 21. december 2010 og senest ved § 37 i lov nr. 426
af 18. maj 2016, foretages følgende ændringer:
§ 2.
---
Stk. 2.
Undtaget er
1. ---
2. arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer
1.
I
§ 2, stk. 2, nr. 2,
og
§ 64, stk. 2, 1. pkt.
og
stk. 3,
af arbejdsgiverens familie, som hører til hans
husstand, jf. dog § 59,
3. ---
ændres ”hans” til: ”dennes”.
Stk. 3–4.
---
2.
I
§ 11, 1. pkt.,
ændres ”hans til: ”arbejdslederens”.
§ 11.
Såfremt en arbejdsleder i
arbejdsmiljøorganisationen afskediges efter udløbet af
en eventuel prøvetid, og det af en af parterne gøres
gældende, at afskedigelsen er begrundet i
sikkerhedsmæssige forhold, kan hans
ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes,
før spørgsmålet har været undergivet
organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden
for det pågældende overenskomstområde eller
behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens
regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og
mæglingen skal fremmes mest muligt.
Kapitel 3
3.
Overskriften til
kapitel 3
affattes således:
48
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0049.png
Branchearbejdsmiljøråd
”Kapitel
3
Branchefællesskaber for arbejdsmiljø”
2.
I
§ 14, stk. 1,
og
§ 73, 2. pkt.,
ændres ”§ 66, stk. 2, 3.
§ 14.
Beskæftigelsesministeren godkender efter
udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 2. pkt., pkt.” til: ”§ 66, stk. 3, 3. pkt.”
et antal branchearbejdsmiljøråd, der skal medvirke
ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål
inden for en eller flere brancher.
Stk. 2.
Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer
inden for de brancher, som det enkelte
branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege lige
mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd
6.
I
§ 14, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4
og
5,
og
§
”branchearbejdsmiljøråd” til: ”branchefællesskab for
arbejdsmiljø”.
7.
I
§ 14, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”rådet” til:
”branchefællesskabet”.
8.
I
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”råd” til:
”branchefællesskab”.
5.
I
§ 14, stk. 1, § 66, stk. 2, 3. pkt.,
der bliver stk. 3, 3.
pkt.,
§ 68 a, stk. 1
og
3,
og
§ 72, stk. 1, nr. 1,
ændres
”branchearbejdsmiljøråd” til: ”branchefællesskaber for
arbejdsmiljø”.
bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke
14 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
ændres
kan opnås enighed herom, fastsætter
beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer.
Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for
fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun
til periodens udløb.
Stk. 3.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger
blandt sine medlemmer en formand og en
næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har
på skift henholdsvis formandsposten og
næstformandsposten for to år ad gangen.
Stk. 4.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter
selv sin forretningsorden og etablerer et sekretariat.
Stk. 5.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver
hvert år en redegørelse om sin virksomhed til
beskæftigelsesministeren.
§ 14 a.
Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden
9.
I
§ 14 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”rådets” til:
for rådets område bistå branchens virksomheder med ”branchefællesskabets”.
information og vejledning om arbejdsmiljø. Det
enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og
deltage i særlige virksomhedsrettede
10.
I
§ 14 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter ”inden for
branchen”: ”samt deltage i tværgående aktiviteter
49
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0050.png
arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 5”.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning,
11.
I
§ 14 a, stk. 2,
ændres
”branchearbejdsmiljørådenes opbygning” til:
sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes ”branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres
opgaver og funktion.
opbygning”.
12.
I
§ 14 a, stk. 2,
og
stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”rådenes”
Stk. 3.
Efter forhandling med miljøministeren kan
rådenes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål til: ”branchefællesskabernes”.
i direkte tilknytning til virksomhederne.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes
arbejdsmiljøspørgsmål.
§ 26.
Arbejdslederen skal medvirke til, at
13.
I
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”han”
arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er til: ”denne”, i
stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”Han” til:
fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han ”Arbejdslederen”, i
stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”han” til:
leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger,
der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed,
virker efter deres hensigt.
”arbejdslederen”, og i
stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”hans” til:
”arbejdslederens”.
Stk. 2.
Bliver arbejdslederen bekendt med fejl eller
mangler, som kan medføre fare for ulykker eller
sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan
faren ikke afværges ved hans indgriben på stedet, skal
han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.
§ 32.
---
14.
I
§ 32, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
”han”
til:
Stk. 2.
Hvis en reparation kun berører én eller nogle
dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de ”reparatøren”.
sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som
gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under
sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der
50
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0051.png
har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren
eller brugeren bekendt med dem.
§ 64.
---
Stk. 2.
I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge
på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven
forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven
lider eller har lidt af sygdomme, der kan have
indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under
erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for
unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
Stk. 3.
I reglerne kan det endvidere fastsættes, at
arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år
skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er
foreneligt med hans helbredstilstand.
Kapitel 12 - Arbejdsmiljørådet
§ 66.
---
1) ---
2) fordeling af midler, der er tilvejebragt efter §
15.
§ 66, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
68, mellem Arbejdsmiljørådet,
branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for
Arbejdsmiljø og
3) ---
16.
I
§ 66
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Arbejdsmiljørådet giver sammen med
indstillingerne efter stk. 1 anbefalinger til
beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser
Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de
midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået
tildelt efter § 68 a, stk. 1.”
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
”2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1, og”
51
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0052.png
Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ
spørgsmål, som det finder af betydning for
arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til
beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de
politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte
udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have
tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden
beskæftigelsesministeren godkender
branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
17.
I
§ 66, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”betydning for arbejdsmiljøet”: ”og
arbejdsskadeområdet”.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en
redegørelse til beskæftigelsesministeren om
udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de
forbedringer, som rådet finder ønskelige.
18.
I
§ 66, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres
”arbejdsmiljøområdet” til: ”arbejdsmiljø- og
arbejdsskadeområdet”.
19.
I
§ 66
indsættes som
stk. 6
og
stk. 7:
”Stk.
6.
Arbejdsmiljørådet iværksætter tværgående
aktiviteter for de midler, der afsættes hertil i medfør af
§ 68 a, stk. 1.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om de tværgående aktiviteter efter stk. 6.”
Kapitel 12 a
Finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.
§ 68.
Midler til staten, jf. stk. 7, og til
gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter
og branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter
for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af
arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2
og 3 , fra
1) staten,
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt
angår opgavevaretagelsen vedrørende
finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. §
20.
I
§ 68, stk. 1,
ændres ”og
branchearbejdsmiljørådenes” til: ”, indsatsen fra
branchefællesskaberne for arbejdsmiljø”.
52
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0053.png
3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
3) forsikringsselskaber, der tegner
arbejdsskadeforsikring, og
4) kommuner, regioner og andre arbejdsgivere,
der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-
5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2.
Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige
finanslov og består af et beløb på 45 mio. kr., der
21.
§ 68, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
”Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de
reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de
samlede godtgørelser for varigt mén og erstatninger for
fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles
forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud
fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén
og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om
sikring mod følger af arbejdsskade i det år, hvor
bidraget opkræves.
22.
§ 68, stk. 3,
affattes således:
”Stk.
3.
Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et
beløb, som fastsættes som gennemsnittet af to procent
af de årlige godtgørelser for varigt mén og erstatninger
erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om
arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget
opkræves.”
Stk. 3.
Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et
beløb, som udgør to procent af de godtgørelser for
mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i
arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af for erhvervsevnetab, som er tilkendt i
arbejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før
arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i
bidragsåret. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige en ti-årig periode. Perioden på ti år regnes fra og med
det kalenderår, som ligger to år før bidragsåret og ti år
efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de
samlede godtgørelser for mén og erstatninger for
erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har
bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf.
stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andele af de samlede
tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod godtgørelser for varigt mén og erstatninger for
følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget
opkræves.
erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykker efter
lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor
bidraget opkræves.”
Stk. 4-8 ---
23.
I
§ 68 a, stk. 1,
indsættes efter ”Arbejdsmiljørådets
aktiviteter,”: ”herunder til tværgående aktiviteter, jf. §
§ 68 a.
Beskæftigelsesministeren fordeler efter
indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte
53
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0054.png
midler efter § 68 til gennemførelse af
arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til
Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte
branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for
Arbejdsmiljø.
66, stk. 6,”.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller
tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i en fornyet
fordeling efter reglerne i stk. 1.
24.
§ 68 a, stk. 5,
affattes således:
”Stk.
5.
Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller
tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i
Arbejdsmiljørådets midler til tværgående aktiviteter.
Beskæftigelsesministeren kan dog efter høring af
Arbejdsmiljørådet træffe anden beslutning om
midlernes anvendelse.”
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
25.
I
§ 68 a, stk. 6, 1. pkt.,
ændres
”planer
for
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.” til:
”årsplaner, som branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse og
efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø”.
regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af planer branchearbejdsmiljørådenes virksomhed,
for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed,
regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud
kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne
varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 73.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige
direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser,
der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren.
Beskæftigelsesministeren kan i forbindelse hermed
26.
I
§ 73, 2. pkt.
ændres ”§ 66, stk. 3” til: ”§ 66, stk.
efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at 4”.
§ 66, stk. 2, 3. pkt., og § 66, stk. 3, kan fraviges.
§ 81
a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand
og af følgende beskikkede medlemmer:
1-8). ---
54
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0055.png
9) Et medlem med særlig juridisk sagkundskab
indstillet af Justitsministeriet.
10- 11) ---
27.
§ 81 a, stk. 1, nr. 9,
ophæves.
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 9 og 10.
Stk. 2.
Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og
28.
§ 81 a, stk. 2,
affattes således:
opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om
”Stk.
2.
Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og
retssikkerhed og administration på det sociale område. have bestået juridisk kandidateksamen.”
Stk. 3-12.
---
§2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændringer:
§ 10. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsen kan efter § 49, stk. 1-8,
1.
I
§ 10 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres
og § 59 kræve udgifterne betalt af et
»Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets
forsikringsselskab m.fl. eller af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når skaden har
ramt personer, hvis arbejde går ud på at forebygge,
forhindre eller afværge terrorhandlinger eller på at yde
hjælp, assistance eller anden indsats før, under eller
efter en sådan handling.
Stk. 4–5.---
§ 35.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
retningslinjer for samarbejdet mellem
Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen,
forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, regioner og kommuner m.fl.
med henblik på koordinering af
hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.
2.
§ 35, stk. 1,
affattes således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for
samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, Ankestyrelsen, forsikringsselskaber,
regioner og kommuner m.fl. med henblik på
koordinering af hjælpeforanstaltningerne for
tilskadekomne.«.
Stk. 2-6. ---
55
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0056.png
Stk. 7.
Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring betaler alle udgifter til
sagsoplysning i konkrete sager.
3.
§ 35, stk. 7,
affattes således:
»Stk.
7.
Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til
sagsoplysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf.
§ 6, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle
udgifter til sagsoplysning i konkrete sager vedrørende
erhvervssygdomme, jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.«.
4.
§ 42, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal
underrette forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring om enhver forandring i sine forhold,
som kan formodes at medføre nedsættelse eller
bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal være
opmærksom på, om der indtræder sådanne
forandringer i modtagerens forhold.«.
§ 42.
---
Stk. 2.
Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal
underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen
om enhver forandring i sine forhold, som kan
formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af
ydelsen, ligesom forsikringsselskabet,
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller
Arbejdsskadestyrelsen skal være opmærksom på, om
der indtræder sådanne forandringer i modtagerens
forhold.
§ 49.
[…] Ved erhvervssygdomme betales udgifterne
5.
§ 49, stk. 1, 2., pkt.
affattes således:
af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog
»Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af
§ 10 a. [… ]
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55,
jf. dog § 10 a.«.
§ 55.
---
Stk. 3.
[…] Bidraget kan opkræves af
Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre
bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De
beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring vedrørende opkrævning af
bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af
Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med
en fælles opkrævning. […]
6.
§ 55, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
affattes således:
»Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med andre bidrag, der
opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der
tilkommer
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne
lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i
forbindelse med en fælles opkrævning.«.
Stk. 4.
---
§ 63 a.
56
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0057.png
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
skal udarbejde en sikringsplan. […]
7.
§ 63 a, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal udarbejde en sikringsplan.«.
§ 66.
---
Stk. 2-4.---
8.
§ 66, stk. 5,
affattes således:
»Stk.
5.
Ved revisorskifte skal bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og afgående revisor
Stk. 5.
Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og afgående revisor senest senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet
en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige
forhold.«.
redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6-9. ---
§ 68.
---
Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for
bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:
1-2) ---
9.
§ 68, stk. 2, nr. 3,
affattes således:
»3)
Har
bestyrelsen
for
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring indgået finansielle kontrakter, der
reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække
forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne
kontrakter i aktivernes værdi.«.
3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen
for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne,
medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes
værdi.
4) ---
§ 69 a.
---
57
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0058.png
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan
for at sikre allerede foretagne investeringer
midlertidigt drive en anden virksomhed eller medvirke
ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal
underrette Finanstilsynet herom.
10.
§ 69 a, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Bestyrelsen
for
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring kan for at sikre allerede foretagne
investeringer midlertidigt drive en anden virksomhed
eller
medvirke
ved
omstrukturering
af
erhvervsvirksomheder.
Bestyrelsen
for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal underrette
Finanstilsynet herom.«.
§ 71.
Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63-70 c.
11.
§ 71,
affattes således:
Ȥ
71.
Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63, 63
Stk. 2.
Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 a og 64-70 c.
inden for rådets kompetenceområde, jf. lov om
finansiel virksomhed § 345, stk. 2.
Stk. 2.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter
stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. lov
om finansiel virksomhed § 345, stk. 7.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring påbud om inden for en
Stk. 3.
Finanstilsynet kan give bestyrelsen for
fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring påbud om inden for
Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som
sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at
i denne lov.
sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte bestemmelser
i denne lov.«.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter §
62, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan endvidere påbyde
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte
direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om
arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil
indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i §
62, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for
58
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0059.png
efterlevelse af påbuddet.
Stk. 6.
Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af
direktøren forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt direktøren.
Anmodningen har ikke opsættende virkning for
påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at
direktøren under sagens behandling kan opretholde sin
stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen
for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige
retsplejes former.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af
stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om
tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om
domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt
påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet
mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet,
eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på
tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 8.
Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem
ikke lever op til kravene i § 62, stk. 2, underretter
Finanstilsynet den organisation, der har udpeget
medlemmet, herom. Organisationen træffer herefter
afgørelse om, hvorvidt pågældende
bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv.
Samtidig hermed orienterer Finanstilsynet
beskæftigelsesministeren om underretningen.
Stk. 9.
Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4
og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter
stk. 6 underrettes de organisationer, der har udpeget
bestyrelsesmedlemmerne. Samtidig orienterer
Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om
59
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0060.png
underretningen.
Stk. 10.
Med bøde straffes den, som ikke efterkommer
et påbud, der er givet i medfør af stk. 4 og 5.
§ 73.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal
12.
§ 73, stk. 1,
affattes således:
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
for tilsynets virksomhed.
skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.«.
Stk. 2. ---
13.
§ 73 a
affattes således:
Ȥ
73 a.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger
om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og om, at Finanstilsynet kan
offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.«.
§ 73 a.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings pligt til at offentliggøre
oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og om, at
Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
§ 74.
Finanstilsynet afgiver til
beskæftigelsesministeren en årlig beretning om
tilsynet med Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og en beretning baseret på en
gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning,
herunder redegørelsen om hensættelserne i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 63 a,
stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
underrettes om beretningens indhold.
14.
§ 74
affattes således:
Ȥ
74.
Finanstilsynet
afgiver
til
beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet
med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og en
beretning baseret på en gennemgang af den
ansvarshavende
aktuars
beretning,
herunder
redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, jf. § 63 a, stk. 6.«.
§3
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 342 af 4. april 2014, som ændret
ved lov nr. 175 af 24. februar 2015 og lov nr. 626 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
60
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0061.png
§ 1.
Stk. 1.
§§ 2-6 a, § 7 a, stk. 1 og 3-6, og §§ 7b-7e finder
anvendelse i situationer, hvor virksomheder i
forbindelse med levering af tjenesteydelser
udstationerer lønmodtagere til Danmark.
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
§ 7 a, stk. 3, og §§ 7 b – 7 e, finder anvendelse
Stk. 2-4---
i situationer, hvor virksomheder ved udførelse af
arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at
betingelserne for at udstationere lønmodtagere er
opfyldt, jf. § 4.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§7a
Stk. 1-4. ---
Stk. 5.
Oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes,
senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i
Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende
oplysningerne skal anmeldes senest førstkommende
hverdag efter ændringen.
Stk. 6.---
2. I
§ 7 a, stk. 5, 1. pkt.,
ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk.
1-3”.
§ 7 b.
En virksomhed skal ikke foretage anmeldelse
efter § 7 a, hvis
1) levering af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage,
2) levering af tjenesteydelsen sker som led i levering
af et teknisk anlæg eller en teknisk installation og
3) den udstationerede lønmodtager eller den
selvstændige virksomhed, jf. § 7 a, stk. 2, har til
opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at
montere, installere, efterse, reparere eller informere
om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i
Danmark.
Stk. 2. ---
§4
3. I
§ 7 b, stk. 1, nr. 3,ændres
”den udstationerede
lønmodtager” til ”lønmodtageren”.
61
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0062.png
I lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere m.v., foretages
§ 1.
Nr. 1-2 ---
Nr.3.
I
§ 1
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
§ 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situationer,
hvor virksomheder ved udførelse af arbejde i
Danmark leverer tjenesteydelser, uden at
betingelserne for at udstationere lønmodtagere er
opfyldt, jf. § 4. «
Nr. 4-29. ----
1.
§ 1,nr. 3.
ophæves.
følgende ændring:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
I 2017 beregner og opkræver Arbejdstilsynet for
hver af de bidragspligtige det endelige bidrag, efter
gældende regler i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1-3.
Restbidrag forfalder til betaling den 30. juni 2017 og
skal indbetales til Arbejdstilsynet senest den 31. juli
2017. Tilsvarende skal Arbejdstilsynet tilbagebetale
overskydende bidrag til de bidragspligtige senest den
31. juli 2017.
Stk. 3.
Branchearbejdsmiljørådene varetager efter
lovens ikrafttræden opgaver med at indsende
redegørelse om branchearbejdsmiljørådenes
virksomhed og aflægge afsluttende årsregnskab for
tilskudsåret 2016. Branchearbejdsmiljørådene afgiver i
den forbindelse forslag til fordeling af samtlige aktiver
og passiver med udestående forpligtelser ved udgangen
af tilskudsåret 2016, herunder forslag til hvilke
branchefællesskaber for arbejdsmiljø, der skal
videreføre ikke-gennemførte aktiviteter med tilhørende
budget samt forslag til videreførelse af eventuelle
uforbrugte midler.
62
 L 64 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1685589_0063.png
§6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
63