Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 63
Offentligt
1693457_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
28. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 6 (L 63), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 6:
J.nr. 2016-7717
”Er det ministerens vurdering, at det er en fordel for dansk forskning, økonomi og
erhvervsliv at have en højtuddannet arbejdsstyrke med flere ph.d.’er?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra uddannelses- og forsk-
ningsministeren, der har oplyst følgende:
”En veluddannet arbejdsstyrke, der matcher virksomhedernes behov og bidrager
med ny viden og innovation, er afgørende for vækst og produktivitet i Danmark.
I 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at styrke investeringerne i dansk
forskning. Herunder blev det besluttet, at optaget af ph.d.-studerende over en år-
række skulle forøges til 2.400 personer årligt. Som følge heraf er optaget af ph.d.-
studerende fordoblet i perioden fra 2003-2010.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har i 2016 undersøgt betydnin-
gen af ph.d.-optaget for kvaliteten af dansk forskning. Rådet konkluderer, at bl.a.
det forøgede ph.d.-optag har været en væsentlig forudsætning for, at dansk forsk-
ning er af høj international standard. Dette skyldes i særlig grad, at de mange
ph.d.er udgør et helt afgørende rekrutteringsgrundlag for det danske forskningssy-
stem. Samtidig fremhæver rådet, at mange ph.d.er har opnået beskæftigelse i priva-
te virksomheder.”
Jeg kan henholde mig hertil.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen