Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 63
Offentligt
1693448_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
28. november 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. november 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 63), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 1:
J.nr. 2016-7717
”Vil ministeren give en vurdering af, om der kan være træghed i opdateringen af
uddannelsesregisteret og kan dette ifølge ministeren have indflydelse på, at de
skønnede 550 personer, der ifølge registrene har sammenfald mellem ph.d. studie
og udbetaling af dagpenge, ifølge flere centrale høringsparter ikke er i overens-
stemmelse med den oplevede virkelighed hos de parter, der arbejder med området
til dagligt?”
Svar:
I opgørelsen af, om der er overlap mellem at være indskrevet som ph.d.-studerende
og modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge, er der taget udgangspunkt i Danmarks
Statistiks register over igangværende uddannelser. Ifølge Danmarks Statistik vur-
deres pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger at være god. Uddan-
nelsesoplysningerne i elevregistret stammer fra institutionernes administrative regi-
stre og gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsam-
linger.
Der er en betydelig forsinkelse på offentliggørelsen af Danmarks Statistiks oplys-
ninger om igangværende uddannelse, og det vurderes derfor ikke, at der i væsent-
ligt omfang kan være træghed i opdateringen af uddannelsesregistret.
I opgørelsen af antallet af personer, der modtager dagpenge og samtidig er ph.d.-
studerende, er der indlagt et kriterie om, at der som minimum skal være et overlap
mellem modtagelse af dagpenge og ph.d.-studiet på 3 måneder.
Det vurderes derfor, at opgørelsen af de 550 personer med overlap mellem ph.d.-
studie og modtagelse af dagpenge er retvisende, givet at uddannelsesinstitutionerne
har indberettet korrekt til elevregistret, som denne opgørelse bygger på.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen