L 56 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 56 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Forvaltningsjura

Sagsbehandler

Henrik Villum

Jensen/ Martin

Vang Olsen/

Koordineret med

HØRINGSNOTAT

over

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

(Befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse af

borgerlige vielser og målretning af Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssa-

ger)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag blev den 27. juni 2016 sendt i høring hos:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

BDO Kommunernes Revision A/S, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringssty-

relsen, Domstolsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, FSR –

Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut

for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Kommunernes Lønningsnævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsforeningen

Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Moderniseringsstyrelsen, Natur-

og Miljøklagenævnet, Rådet for Socialt Udsatte, Stats- og Kommunalt Ansattes For-

handlingsfællesskab, Statsforvaltningen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vestre Lands-

ret, Østre Landsret og Ældreforum.

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Folketingets Ombuds-

mand, Forbrugerrådet Tænk, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunernes

Lønningsnævn, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, Ældre Sagen og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Der er ud over de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets

egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet mere tekniske, herunder lovtekniske,

ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.

2. Høringssvarene

Ankestyrelsen, Datatilsynet, KL

Ældre Sagen

har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

Sagsnr.

2015 - 3224

Doknr.

382974

Dato

01-11-2016

L 56 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Ombudsmand

har oplyst, at ombudsmanden af principielle grunde ikke

kommenterer lovforslag, medmindre forslaget berører embedets forhold.

Forbrugerrådet Tænk

har oplyst, at lovforslaget ligger uden for rådets interesseom-

råde, hvorfor rådet vil undlade at forholde sig dertil.

Vestre Landsret

Østre Landsret

har meddelt, at landsretterne ikke ønsker at

udtale sig om lovforslaget.

Kommunernes Lønningsnævn

har oplyst, at da forslaget ikke berører Statsforvalt-

ningens anvendelse af den såkaldte fogedfunktion som led i det kommunale tilsyn,

som er af væsentlig betydning for nævnet, giver forslaget ikke anledning til bemærk-

ninger.

Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder

Statsfor-

valtningen

har afgivet bemærkninger til den del af lovforslaget, der omhandler mål-

retning af Statsforvaltningens udvælgelse af tilsynssager. Bemærkningerne behandles

neden for.

2.1. Generelt om målretningen af Statsforvaltningens sagsudvælgelse

Danske Handicaporganisationer

finder det positivt, at målretningen af Statsforvalt-

ningen sagsudvælgelse som led i det kommunale tilsyn skal give mulighed for et mere

proaktivt tilsyn, herunder i forhold til sager, hvor f.eks. en borger ikke har tilstrækkelige

ressourcer til selv at rejse en sag.

Institut for Menneskerettigheder

peger bl.a. på, at målretningen af Statsforvaltnin-

gens sagsudvælgelse involverer to modsatrettede hensyn: hensynet til statens legali-

tetskontrol med kommuner og regioner og hensynet til at borgere m.fl. kan få en be-

handlet kommunale og regionale sager ved Statsforvaltningen, når der er en vis sand-

synlighed for en ikke bagatelagtig ulovlighed. Instituttet fremhæver, at tilsynet dog kun

er kompetent, hvor der ikke er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed.

Statsforvaltningen

er enig i de hensyn og overvejelser, der ligger bag forslaget om

målretningen af Statsforvaltningens sagsudvælgelse, samt vurderingen af de positive

konsekvenser, som den foreslåede ændring antages at medføre.

Statsforvaltningen er videre enig i, at de i bemærkningerne omtalte forhold, som Stats-

forvaltningen kan inddrage ved vurderingen af, om der skal rejses en tilsynssag, har

betydning for denne vurdering.

Statsforvaltningen fremhæver, at målretningen som omtalt i bemærkningerne til lov-

forslaget vil indebære, at Statsforvaltningen i højere grad må antages at afvise at be-

handle sager, der ikke har generel betydning for kommuners og regioners virksomhed,

herunder navnlig enkeltsager vedrørende kommuners og regioners overholdelse af

særlovgivning inden for en række ressortområder.

Statsforvaltningen peger i den forbindelse på, at Statsforvaltningens ressourcer på

området med de ændrede rammer i vidt omfang vil være bundet af behandlingen af

tilsynssager om kommunale og regionale aktindsigtssager, behandlingen af sager om

Statsforvaltningens godkendelse (f.eks. af vedtægter for kommunale fællesskaber

m.v.) samt de fokusområder, som er omtalt i bemærkningerne (kommunal- og myn-

dighedsfuldmagt, lov om kommunernes styrelse, regionsloven m.v.).

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

L 56 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets afsnit 2.2.3. forventes lovforsla-

get bl.a. at give mulighed for, at Statsforvaltningen i højere grad får mulighed for at

være mere proaktiv ved bl.a. at kunne prioritere at tage sager op til behandling på

eget initiativ.

F.eks. vil Statsforvaltningen kunne vælge at tage sager op til behandling, hvor den

eller de involverede ikke selv har tilstrækkelig ressourcer eller overskud til at rejse en

sag over for Statsforvaltningen, eller hvor den eller de involverede uberettiget har op-

nået nogle fordele, som de pågældende derfor ikke har anledning til at gå videre med.

Danske Handicaporganisationers bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

Statsforvaltningen kan ikke af økonomiske eller andre ressourcemæssige hensyn

afvise af tage en sag op til behandling, som vurderes at være generelt egnet til at un-

derstøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.

Det vil ikke være et sagligt hensyn at inddrage i denne vurdering.

Det er præciseret i bemærkningerne, at det ikke vil være sagligt for Statsforvaltningen

at inddrage ressourcemæssige hensyn ved vurderingen af, hvorvidt en sag tages op til

behandling som led i det kommunale tilsyn.

2.2. Særlig fokus på borgernes retssikkerhed på social- og beskæftigelsesom-

råderne

Danske Handicaporganisationer

mener, at der er særligt behov for, at Statsforvalt-

ningen ved sagsudvælgelsen som led i det kommunale tilsyn fokuserer på borgernes

retssikkerhed, og at borgere får de rettigheder og ydelser, som den enkelte måtte

have krav på, inden for social- og beskæftigelsesområdet.

Det foreslås derfor, at Statsforvaltningen som led i det kommunale tilsyn får pligt til at

følge op på Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for at sikre fokus og opfølgning over

for kommuner med mange fejl i sagsbehandlingen på social- og beskæftigelsesområ-

det. Det foreslås i tilknytning hertil, at det kommunale tilsyn udstyres med nye reakti-

onsmuligheder, herunder f.eks. påbud om besøg af taskforcen på handicapområdet,

obligatorisk uddannelse, bødepålæg og fratagelse af refusion.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Forslaget vil indebære en binding af Statsforvaltningens sagsudvælgelse inden for

social- og beskæftigelsesområdet som følge af den foreslåede automatik mellem et

givent områdes omgørelsesprocent og Statsforvaltningens pligt til at rejse en tilsyns-

sag herom som led i det kommunale tilsyn.

Formålet med lovforslaget er modsat at give Statsforvaltningen friere rammer i forhold

til de gældende bindinger af sagsudvælgelsen som led i det kommunale tilsyn for at

målrette Statsforvaltningen mod at tage de sager op, der generelt får betydning for

kommunernes og regionernes opgavevaretagelse.

Det er imidlertid ministeriets vurdering, at det i de fleste tilfælde ikke bliver aktuelt at

tildele Statsforvaltningen disse beføjelser som følge af samspillet mellem Statsforvalt-

ningen og Ankestyrelsen.

Statsforvaltningens tilsyn viger, såfremt en særlig klage- eller tilsynsmyndighed kan

tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Ankestyrelsen er inden for det sociale område i vidt omfang tillagt opgaver som kla-

gemyndighed samt i et vist omfang som tilsynsmyndighed. Ankestyrelsen har en sær-

L 56 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

lig ekspertise inden for disse områder, som det kommunale tilsyn, der dækker en lang

række lovområder, ikke i samme omfang har eller umiddelbart kan tilegne sig.

På socialområdet og beskæftigelsesområdet træffer Ankestyrelsen afgørelser som

klageinstans for bl.a. klager over kommunale afgørelser. På børneområdet behandler

Ankestyrelsen klager over børne- og ungeudvalgenes afgørelser om anbringelse uden

for hjemmet uden samtykke og andre tvangsmæssige foranstaltninger. Ankestyrelsen

har desuden adgang til at tage sager op af egen drift, hvis Ankestyrelsen vurderer, at

kommunen ikke handler tilstrækkeligt og relevant i forhold til et barns eller en ungs

særlige behov.

Ankestyrelsen belyser videre via de såkaldte praksisundersøgelser kommunale afgø-

relser og konkret sagsbehandling inden for et bestemt emne og lovgrundlag på social-

og beskæftigelsesområdet. Praksisundersøgelser giver kommunerne et dokumenteret

grundlag for at udvikle og forbedre kvaliteten af deres fremtidige sagsbehandling og

afgørelser.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 79 a i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område behandle Ankestyrelsens undersøgelser af kommunens praksis på et

møde. Ankestyrelsen kan i den forbindelse beslutte, at kommunalbestyrelsen skal

orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foran-

staltninger undersøgelsens resultater har givet anledning til. Styrelsen kan fastsætte

en frist for denne orientering. Det kommunale tilsyn er derfor oftest ikke den relevante

myndighed i forhold til sager inden for det sociale område.

Det kommunale tilsyn kan dog være relevant at inddrage også inden for det sociale

område, hvor den særlige myndighed – typisk Ankestyrelsen – er forhindret i at be-

handle den pågældende sag af formelle grunde. De formelle grunde kan f.eks. være,

at klagefristen er sprunget, eller at den, der ønsker at klage, ikke er part i sagen.

Det kommunale tilsyn er også kompetent til at se på sager, hvor generelle kommunale

beslutninger, retningslinjer eller praksis vedrørende opgaveudførelsen på et sagsom-

råde ønskes prøvet.

Ændringen af rammerne for udvælgelsen af tilsynssager påvirker ikke, hvilke sager

det kommunale tilsyn har kompetence til at behandle. Tilsynet vil således også efter

ændringen fortsat som oftest vige for navnlig Ankestyrelsen inden for det sociale om-

råde.

I det omfang Statsforvaltningen er kompetent til at se på en sag, er Statsforvaltningen

særdeles opmærksom på de beføjelser, som Ankestyrelsen har, med henblik på at

undgå, at Statsforvaltningen ved sin eventuelle behandling af sagen bevæger sig ind

på et område, hvor Ankestyrelsen har mulighed for eller eventuelt allerede har truffet

afgørelse i en konkret sag, iværksat en praksisundersøgelse eller lignende.

Det kan endelig bemærkes, at det ikke i sig selv kan anses for ulovligt, at en kommu-

ne har en høj omgørelsesprocent inden for et eller flere områder under Ankestyrel-

sens kompetence.

Ministeriet er imidlertid enigt i, at Statsforvaltningen i det omfang, Statsforvaltningen er

kompetent og i det omfang, det ikke er naturligt at inddrage Ankestyrelsens eller en

anden særlig tilsyns- eller klagemyndigheds beføjelser, bør have særligt fokus på, om

sagen vedrører et spørgsmål med alvorlige konsekvenser for den pågældende borger.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget, at Statsforvaltningen ved

vurderingen af, hvorvidt en sag generelt er egnet til at understøtte det kommunale

tilsyns formål og funktion, bl.a. også vil kunne inddrage, om en sag har stor økono-

L 56 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

misk eller administrativ betydning for en eller flere kommuner og regioner, organisati-

oner, foreninger, borgere m.fl.

Det er præciseret i bemærkningerne, at en sags objektive betydning for f.eks. en

gruppe af borgere eller en enkelt borger kan inddrages af Statsforvaltningen ved vur-

deringen af, hvorvidt der er grundlag for at rejse en tilsynssag.

Det er videre tilføjet i bemærkningerne, at lovforslaget kan have positiv betydning for

en flerhed af borgere som følge af, at tilsynet forventes at blive mere proaktivt i forhold

til generelle og principielle spørgsmål, som også vil berøre borgere m.fl.

2.3. Betydningen af særlige klage- eller tilsynsmyndigheder generelt og konkret

Institut for Menneskerettigheder

fremhæver, at de borgernære områder, hvor der

ikke er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, bør begrænses, da det er vigtigt, at

borgerne har let adgang til at få prøvet administrative afgørelser, som måtte være af

stor betydning for den enkelte borger.

Statsforvaltningen

forstår lovforslaget således, at hvis en særlig tilsyns- eller klage-

myndighed af formelle grunde har afvist at behandle en sag, vil det kunne tale imod, at

sagen tages op som led i det kommunale tilsyn.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det kommunale tilsyn viger, hvis en særlig tilsyns- eller klagemyndighed kan behandle

en sag, jf. § 48, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Hvorvidt der bør etableres en særlig klagemyndighed, eller hvorvidt en etableret kla-

gemyndigheds kompetenceområde bør udvides, henhører under det relevante res-

sortministerium.

Ministeriet er som følge af det kommunale tilsyns forhold til særlige klage- og tilsyns-

myndigheder generelt opmærksom på betydningen af særlige klage- og tilsynsmyn-

digheder og fremkommer f.eks. med bemærkninger om betydningen heraf i forbindel-

se med høringer over lovforslag, som kan have vinkler til det kommunale tilsyn.

Institut for Menneskerettigheders bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

Med lovforslaget er lagt op til, at det kan tale imod at rejse en tilsynssag, hvis en sær-

lig klage- eller tilsynsmyndighed, som må formodes at have særlig ekspertise inden for

det givne område, har afvist at behandle sagen af formelle grunde. Formelle grunde

kan f.eks. være en fristoverskridelse eller manglende partsstatus.

Hvor der har været mulighed for at få prøvet en afgørelse, men hvor dette ikke kan

lade sig gøre af formelle grunde, er det ministeriets vurdering, at der ikke bør være

samme mulighed for at få prøvet sagen ved det kommunale tilsyn, der ikke har sam-

me særlige ekspertise inden for det givne område.

Hvorvidt der er anledning til at rejse en tilsynssag, vil med de ændrede rammer bero

på en konkret vurdering af sagens betydning i forhold til det overordnede formål med

det kommunale tilsyn. I den afvejning kan ovennævnte inddrages, ligesom det - som

også fremhævet i de specielle bemærkninger til lovforslaget - kan inddrages, at der er

tale om en sag med store økonomiske og administrative konsekvenser for f.eks. en

borger. Dette vil, som det fremgår under pkt. 2.3., blive præciseret i bemærkningerne.

Ændringen betyder således ikke, at Statsforvaltningen ikke vil kunne se på konkrete

enkeltsager fra f.eks. borgere, virksomheder og andre som led i tilsynet. Det gælder

L 56 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

også i forhold til en sag inden for et område, hvor der er en særlig tilsyns- eller klage-

myndighed, som har afvist at behandle sagen af formelle grunde.

Statsforvaltningens bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

2.4. Rammerne for anvendelse af den såkaldte fogedfunktion

Statsforvaltningen

forstår lovforslaget således, at rammerne for anvendelse af den

såkaldte fogedfunktion, der i praksis er særlig relevant inden for det sociale område,

ikke ændres.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Fogedfunktionen indebærer, at Statsforvaltningen, når det er påkrævet, vil kunne på-

lægge en kommune eller region, der f.eks. nægter at efterleve en bindende afgørelse

fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette.

Lovforslaget ændrer ikke på rammerne for anvendelse af den såkaldte fogedfunktion.

Det er yderligere præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget ikke

berører anvendelsen af den såkaldte fogedfunktion. Beskrivelsen af fogedfunktionen i

bemærkningerne er uddybet.

2.5. Krav til Statsforvaltningens begrundelser

Statsforvaltningen

forstår lovforslaget således, at lovforslaget ikke ændrer de gæl-

dende begrundelseskrav, der i dag gælder i forhold til Statsforvaltningens beslutning

om at afvise at tage en sag under behandling.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget ændrer ikke på den udmelding om forvaltningslovens afgørelsesbegreb,

herunder begrundelser, i relation til det kommunale tilsyn, som det daværende Inden-

rigsministerium fremkom med ved brev af 28. august 1998.

Det er præciseret i bemærkningerne, at lovforslaget ikke ændrer på den hidtidige for-

ståelse af afgørelsesbegrebet i relation til det kommunale tilsyn.

2.6. Gennemsigtighed omkring kriterier for sagsudvælgelse

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at Statsforvaltningen som led i det kom-

munale tilsyn sikrer gennemsigtighed ved at kommunikere klart ud om de kriterier,

som de forventer at inddrage ved udvælgelsen af tilsynssager.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Statsforvaltningen – og ministeriet – vil oplyse om de ændrede rammer på de to myn-

digheders hjemmesider. I den forbindelse vil det være naturligt at fokusere på bl.a. de

momenter i forhold til Statsforvaltningens overvejelser om at rejse en tilsynssag, som

er beskrevet i de specielle bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes, at der, som det fremgår af lovforslaget, ikke er tale om en udtømmen-

de angivelse af de momenter, som Statsforvaltningen kan inddrage ved den konkrete

vurdering af en sags betydning i forhold til det overordnede formål med det kommuna-

le tilsyn.

Det vil videre være muligt at få et indblik i den konkrete udmøntning af de ændrede

rammer ved at orientere sig i de konkrete udtalelser, som Statsforvaltningen løbende

offentliggør via Statsforvaltningens database med udvalgte sager i det kommunale

tilsyn med et tilknyttet nyhedsbrev.

L 56 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Danske Handicaporganisationers bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

2.7. Udarbejdelse af årlige statistikker over tilsynets aktiviteter inden for det

sociale område

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at Statsforvaltningen forpligtes til at udar-

bejde statistikker over sine undersøgelser inden for det social- og beskæftigelsesom-

råderne, så det bliver muligt at følge udviklingen.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Statsforvaltningen har pr. 1. juli 2016 ved hjælp af nye afgørelseskoder iværksat en

yderligere

kategorisering af tilsynssagerne.

Fremover vil sagerne udover oplysning om resultatet af sagen, dvs. f.eks. udtalelse, sank-

tion m.v., som noget nyt blive kategoriseret inden for nogle underområder i forhold til for-

skellige sagstyper.

Underområderne er baseret på sagens emne og omfatter bl.a. kommunalfuldmagt, miljø-

lovgivning, sundhed og sociale sager.

Arbejdet med de yderligere registreringer er bl.a. en udløber af statsrevisorernes kritik

af, at Statsforvaltningen efter statsrevisorernes opfattelse manglede data om sagsbe-

handlingen i det kommunale tilsyn.

Efter ministeriets opfattelse vil de yderligere registreringer give bedre mulighed for at

følge udviklingen inden for de forskellige sagsområder, herunder det sociale område.

Hvis det skulle efterspørges, vil de yderligere registreringer videre give ministeriet

mulighed for at levere mere detaljerede oplysninger herom.

Danske Handicaporganisationers bemærkninger giver ikke anledning til ændringer.

2.8. Evaluering af ændringen

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at ændringerne evalueres efter 2-3 år for

at vurdere om målretningen af sagsudvælgelsen sker ud fra formålet med det kom-

munale tilsyn.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Evaluering af de ændrede rammer for Statsforvaltningens sagsudvælgelse vil give

mulighed for at se på, om ændringen har givet de forventede effekter, om der er for-

hold, der evt. måtte have hindret (fuld) udmøntning af de forventede effekter, hvordan

der evt. kan følges op herpå samt ikke mindst hvordan ændringerne opleves blandt

Statsforvaltningens interessenter, herunder borgere, kommuner, regioner m.fl.

En evaluering bør umiddelbart fokusere på den konkrete udmøntning af de ændrede

rammer i Statsforvaltningens sagsudvælgelse. Fokus kan bl.a. være på, hvilken type

sager det er, Statsforvaltningen dels behandler, dels ikke behandler, om Statsforvalt-

ningen har høstet de forventede effekter, herunder f.eks. om tilsynet opleves som

mere proaktiv, som mere styrende for kommuners og regioners praksis generelt. I den

forbindelse vil interessenternes oplevelse af Statsforvaltningens rolle i det kommunale

tilsyn også skulle afdækkes.

En evaluering bør gennemføres 3 år efter ikrafttræden, da Statsforvaltningen må for-

modes at skulle bruge noget tid på at indrette sig og sin praksis efter de ændrede

rammer, samt navnlig at det med den foreslåede overgangsordning, jf. pkt. 2.9., må

antages, at lovforslagets fulde effekt først vil slå igennem efter noget tid.

Som følge af Danske Handicaporganisationers bemærkninger er det tilføjet i de al-

mindelige bemærkninger, at Social- og Indenrigsministeriet 3 år efter de ændrede

L 56 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

rammers ikrafttræden vil gennemføre en evaluering, som afgives senest den 1. okto-

ber 2020. Det mulige indhold af en sådan evaluering er videre kort omtalt, herunder at

den også skal omhandle Statsforvaltningens sagsbehandlingstid.

2.9. Overgangsordningen

Statsforvaltningen

finder det mere hensigtsmæssigt, at målretningen af Statsforvalt-

ningens sagsudvælgelse som led i det kommunale tilsyn også finder anvendelse for

henvendelser, som Statsforvaltningen har modtaget forud for lovens ikrafttræden.

Statsforvaltningen peger bl.a. på, at anvendelsen af to regelsæt i overgangsperioden

vil forsinke de forventede effekter af lovforslaget, ligesom det vil kunne give anledning

til tvivl og afgrænsningsproblematikker ved Statsforvaltningens sagsbehandling.

Statsforvaltningen foreslår i stedet, at det tilføjes til bemærkningerne, at Statsforvalt-

ningen skal inddrage evt. opståede forventninger om realitetsbehandling ved vurde-

ringen af henvendelser, der er modtaget før lovens ikrafttræden.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter ministeriets opfattelse bør henvendelser, der er modtaget før en eventuel æn-

dring af rammerne, behandles efter de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor

Statsforvaltningen modtog henvendelsen.

En sådan ordning vil tage hensyn til de eventuelle forventninger, som borgere, organi-

sationer m.v. måtte have til behandlingen af deres henvendelse ud fra rammerne for

Statsforvaltningen sagudvælgelse på det tidspunkt, hvor de har henvendt sig til Stats-

forvaltningen.

Ministeriet er opmærksomt på, at det vil medføre, at effekterne af lovforslaget bliver

udskudt, samt at det kan give anledning til afgrænsningsudfordringer. Ministeriet har

søgt at tage højde for sidstnævnte i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3.

Administrationen af overgangsordningen er præciseret i bemærkningerne.