Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 54 Bilag 1, L 54 A Bilag 1, L 54 B Bilag 1
Offentligt
1685385_0001.png
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Laura Brogaard
Poulsen/Katrine
Nyborg
Koordineret med
Udsatte Børn
Sagsnr.
2016 - 3656
Doknr.
403474
Dato
24-10-2016
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
over
forslag til lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolati-
onsrum m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag blev den 15. september 2016 sendt i høring hos:
3F (Fagligt Fælles Forbund), Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen,
Civilstyrelsen, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog-
forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det
Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen for Offentlige Anklagere, Foreningen af
Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, HK/kommunal, Institut
for Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Forsvars-
advokater, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen LEV, Lægeforeningen, Politidi-
rektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Retslægerådet,
Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Socialt Udsatte, samtlige byretter, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt Leder-
forum, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Civilstyrelsen,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Social-
chefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen LEV, Politi-
forbundet i Danmark, Rigsadvokaten, samtlige byretter, Socialpædagogernes Lands-
forbund, Statsforvaltningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Ændringer foretaget efter høringsrunden
Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foretaget føl-
gende ændringer efter høringsrunden:
I § 63 b, stk. 3, er alderen ændret fra 12 til 15 år, således at den nugældende
retstilstand opretholdes.
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0002.png
I § 137 h, stk. 4, er den anbragtes værge føjet til listen over personer, som
den anbragte har ret til ukontrolleret brevveksling med.
I bemærkningerne er behovet for yderligere indgrebsmuligheder uddybet.
I bemærkningerne er det præciseret, at det er hensigten med de foreslåede
supplerende indgreb, at de alene skal anvendes i situationer, hvor det er nød-
vendigt, og hvor den socialpædagogiske indsats har været forsøgt, men ikke
har været tilstrækkelig.
I bemærkningerne er det præciseret, at Folketingets Ombudsmand overvåger
forholdene på de pågældende institutioner, ligesom den kompetente kommu-
nalbestyrelse skal føre tilsyn med forholdene efter reglerne i lov om socialtil-
syn.
I bemærkningerne er det præciseret, at undersøgelse af den anbragte person
alene kan foretages ved mistanke om, at den anbragte er i besiddelse af ef-
fekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at
begå ny kriminalitet.
I bemærkningerne er det præciseret, at undersøgelse af den anbragte person
skal foretages af den person, som det skønnes, at den anbragte vil have det
bedst med at blive undersøgt af.
I bemærkningerne er det præciseret, at undersøgelse af den anbragte person
både kan foretages indenfor og udenfor botilbuddets fysiske rammer, f.eks. i
forbindelse med udgang. Det er ligeledes præciseret, at undersøgelsen kan
foretages af visse eksterne personer, såfremt de er hyret til opgaven.
I bemærkningerne er det præciseret, at en afgørelse om inddragelse af effek-
ter kan opretholdes, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
er påkrævet.
I bemærkningerne er det præciseret, at åbning og kontrol af post alene kan fo-
retages ved mistanke om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen
eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet.
I bemærkningerne er det præciseret, at adgangen til åbning og kontrol af post
alene omfatter fysisk post, dvs. fysiske breve og pakker. Det er ligeledes præ-
ciseret, at det ikke er hensigten med forslaget, at der gives adgang til, at per-
sonalet kan læse den anbragtes breve.
I bemærkningerne er det præciseret, at den anbragte, forinden der foretages
kontrol eller åbning af post til den anbragte, skal høres og have mulighed for
at afvise modtagelsen af den pågældende post. Det er ligeledes præciseret,
at personalet i boformen, såfremt den anbragte afviser modtagelsen, skal
sende posten retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt, skal personalet de-
struere posten.
I bemærkningerne er det præciseret, at der alene kan foretages undersøgelse
af effekter, som besøgende til anbragte bringer ind på en særligt sikret afde-
ling, når der er mistanke om, at den besøgende medbringer effekter, der kan
true ordenen eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny krimi-
nalitet.
Samtlige henvisninger i lovforslaget til §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område er ændret til §§ 9 og 9 a.
Ordene ”uden retskendelse” er taget ud af § 137 j og de dertilhørende be-
mærkninger.
Ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 2-5 og 8, er ændret til 1. juli
2017.
3. Høringssvarene
Ankestyrelsen, Civilstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive
Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet i Danmark, samtlige byretter og
Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke at udtale sig om lovforslaget.
2
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0003.png
3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
3.1.1. Forholdet til FN’s handicapkonvention
Institut for Menneskerettigheder
påpeger, at de foreslåede regler typisk vil ramme
personer med et handicap, og at det er problematisk, at ministeriet ikke har overvejet,
om reglerne er forenelige med FN’s Handicapkonvention. Instituttet peger på, at lov-
forslaget indebærer, at der kan iværksættes nye og mere vidtgående indgreb overfor
personer, som er anbragt i henhold til en dom, og at dette i sig selv er udtryk for for-
skelsbehandling af personer med handicap, idet indgrebene rammer en personkreds,
som typisk har en eller flere psykiske funktionsnedsættelser i Handicapkonventionens
artikel 1’s forstand. Instituttet anerkender, at reglerne forfølger saglige formål, som
navnlig må være at beskytte personalets og de andre anbragtes sikkerhed samt at
opretholde god ro og orden på institutionen i øvrigt. Instituttet anfører imidlertid, at det
er tvivlsomt, om de foreslåede regler er proportionale.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er karakteristisk for bestemmelserne i FN’s Handicapkonvention, at foranstaltnin-
ger for de af konventionen omfattede personer skal stå i rimeligt forhold til målet og
være tilpasset den enkelte persons situation, gælde i kortest mulig tid og gennemgås
regelmæssigt af en kompetent og upartisk myndighed eller retlig instans.
Herudover er det afgørende, at der ikke sker vilkårlig eller ulovlig frihedsberøvelse, og
at enhver frihedsberøvelse sker i overensstemmelse med loven. Hertil kommer, at
eksistensen af et handicap i intet tilfælde kan berettige til frihedsberøvelse. Når der er
sket frihedsberøvelse, skal menneskerettighederne og konventionerne overholdes.
Forslaget ses ikke at stride mod de hensyn, der er fastlagt i konventionen. Der er i
denne vurdering lagt vægt på, at anbringelsen udspringer af en strafferetlig afgørelse
afsagt ved dom eller kendelse, og at det i serviceloven udtrykkeligt er fastsat, at an-
vendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgri-
bende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Indgreb efter de foreslåede
bestemmelser skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig
hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke for-
voldes unødig krænkelse eller ulempe.
De i Handicapkonventionen forudsatte proportionalitetshensyn vurderes således at
være tilgodeset.
3.1.2. Behovet for yderligere indgrebsmuligheder
Advokatrådet
mener ikke, at behovet for at supplere de gældende indgrebsmulighe-
der med de nu foreslåede er tilstrækkeligt uddybet i bemærkningerne.
Danske Regioner
hilser generelt lovforslaget velkomment og anser det som positivt,
at mulighederne for at anvende de nødvendige indgrebsmuligheder udvides og præci-
seres. Særligt i forhold til den særligt sikrede afdeling på Kofoedsminde, som er drevet
af Region Sjælland, har det været nødvendigt med supplerende og særlige indgrebs-
muligheder for at skærpe sikkerheden omkring anbragte borgere og det omgivende
samfund. Danske Regioner anfører dog, at det bør overvejes, om alle de udvidede
beføjelser alene bør gælde for Kofoedsminde i kraft af deres særlige status.
Institut for Menneskerettigheder
fremfører, at de foreslåede regler synes at bevæge
sig væk fra de nugældende regler i psykiatriloven om indgreb overfor patienter. I psy-
kiatriloven er der eksempelvis kun adgang til at foretage undersøgelser ”[v]ed mistan-
ke om […] medikamenter, rusmidler eller farlige genstande […]”. Endvidere kan der
kun ske tvangsaflåsning af døre i afdelingen (men ikke af døre til patientstuer) i det
omfang, patienten er tvangsindlagt, eller der er risiko for, at patienten utilsigtet udsæt-
3
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0004.png
ter sig selv for væsentlig fare, jf. psykiatrilovens § 18 f, stk. 1. Ministeriet ses ikke at
have redegjort for, hvorfor disse mere vidtgående indgreb skulle være nødvendige.
KL
opfordrer til, at der i stedet for de foreslåede indgrebsmuligheder sker analyse af
og peges på langsigtede løsninger på området, herunder analyse af udviklingen i mål-
gruppens karakteristika. KL foreslår på ovennævnte baggrund, at forslag til øgede
indgrebsmuligheder på voksenområdet udgår af lovforslaget.
Socialchefforeningen
mener ikke, at der er behov for at udvide de nuværende ind-
grebsmuligheder, eller at der er behov for nye tvangs- eller magtbeføjelser på de soci-
ale botilbud. Dertil mener de, at indførelsen af disse ikke vil løse problemerne med
den stigende vold samt forhindre ny kriminalitet i botilbuddene.
Socialpædagogerne
ser det ikke i væsentligt grad argumenteret i bemærkningerne,
at der er et behov for at supplere indgrebsmulighederne. Socialpædagogernes Lands-
forbund er på den baggrund i tvivl om, hvorvidt der er et reelt behov, hvilket naturligvis
er væsentligt indgrebenes vidtgående karakter taget i betragtning.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Behovet for yderligere indgreb er på baggrund af høringssvarene uddybet i lovforsla-
gets bemærkninger. Det er bl.a. fremhævet, at der har været tilfælde, hvor personer
anbragt i en boform på baggrund af en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller
kendelse har været i stand til at fortsætte deres kriminelle adfærd, f.eks. at en pædofi-
lidømt anbragt, der har en dom om overvåget adgang til internettet, har haft kontakt til
mindreårige via internettet. Dertil kommer, at institutionen Kofoedsminde er særligt
udfordret på grund af målgruppen for den særligt sikrede afdeling.
Det er ministeriets vurdering, at der også kan være behov for de foreslåede indgrebs-
muligheder om undersøgelse af den anbragtes person og åbning og kontrol af post til
den anbragte på boformer, der ikke er særligt sikrede, når det skønnes nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre
kriminalitet. Det bemærkes, at der med de foreslåede indgrebsmuligheder – såvel som
de gældende – er tale om kan-bestemmelser, der kan anvendes, når en socialpæda-
gogisk indsats er utilstrækkelig til at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, herunder forebygge eller forhindre kriminalitet.
3.1.3. Udviklingen i brug af magtanvendelse
Danske Handicaporganisationer
mener generelt, at brugen af magtanvendelse
overfor mennesker med handicap skal begrænses mest muligt. Magtanvendelse skal
altid være sidste udvej. Magtanvendelse skal altid ske med respekt for den enkeltes
fysiske og psykiske integritet. Der er derfor også god grund til at være på vagt, når
magtanvendelsesregler foreslås udvidet, som de gør i dette tilfælde. En udvidelse af
muligheden for brug af fysisk magt giver også en øget risiko for, at der i praksis sker
en øget brug af unødvendig magtanvendelse overfor domfældte med psykisk handi-
cap. Der skal også for denne lille målgruppe arbejdes for at minimere brugen af magt-
anvendelse. Det er derfor helt afgørende for DH, at brugen af de nye regler følges
meget tæt.
LEV
ser lovforslaget som en trist udvikling med initiativer, der sigter på at give myn-
digheder og personale i sociale foranstaltninger nye beføjelser til at foretage indgreb
og egentlig magtanvendelse overfor sårbare borgere.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er vigtigt at understrege forskellen på de foreslåede indgrebsmuligheder og reg-
lerne om magtanvendelse efter kapitel 24 i serviceloven. Hvor målgruppen for magt-
anvendelse efter kapitel 24 er personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funkti-
onsevne, er målgruppen for de foreslåede indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a per-
4
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0005.png
soner, der har en dom til anbringelse. Der er tale om personer med vidtgående psyki-
ske handicap, herunder mentalt retarderede personer, der må anses for udtalt farlige
og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger.
Det fremgår bl.a. af Rambølls evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., at de eksisterende indgrebsmulig-
heder kun anvendes i et begrænset omfang. De steder, de er anvendt, drejer det sig
om en relativt snæver gruppe af anbragte borgere, og der er således ofte tale om, at
det er de samme anbragte borgere, som indgrebene er udført overfor ad flere omgan-
ge, eller også er flere indgrebsmuligheder anvendt overfor den samme anbragte bor-
ger i samme situation.
Det fremgår derudover af evalueringen, at personalet på boformerne er bevidste om,
at de eksisterende indgrebsmuligheder kun skal anvendes, hvis der ikke er mulighed
for et mindre indgribende tiltag. I og med at indgrebene kan opleves som voldsomme
og ubehagelige for de anbragte borgere, de udføres overfor, stiller indgrebsmulighe-
derne store krav til personalets faglighed både forud for et indgreb, hvor indgrebet
søges undgået gennem samtale og dialog, og efterfølgende, hvor der skal følges op
med borgeren og relationen til borgeren skal genetableres. Personalet på boformerne
vurderer, at lovændringen ikke har øget brugen af magtanvendelse overfor borgere i
målgruppen eller de øvrige beboere.
Da antallet af indgreb efter de eksisterende indgrebsmuligheder således er meget
begrænset, er det ministeriets vurdering, at der ved indførelse af supplerende ind-
grebsmuligheder ikke vil ske en øget brug af magtanvendelse. Derudover er der tale
om supplerende indgrebsmuligheder til et eksisterende regelsæt, hvis formål er at øge
kommunernes mulighed for at håndtere arbejdet med den pågældende personkreds.
Indgrebsmulighederne vurderes i et vist omfang at kunne substituere anvendelsen af
nogle af de eksisterende indgrebsmuligheder, men valgmulighederne bliver med lov-
forslaget større.
Endelig bemærkes det, at Folketingets Ombudsmand overvåger forholdene på de
pågældende institutioner, ligesom den kompetente kommunalbestyrelse skal føre
tilsyn med forholdene efter reglerne i lov om socialtilsyn. Dette er på baggrund af hø-
ringssvarene præciseret i bemærkningerne. Endelig skal alle indgreb fortsat registre-
res og indberettes til den kommunalbestyrelse, der har pligt til at yde hjælp.
3.1.4. Beskyttelse af retssikkerheden
Advokatrådet
fremhæver, at de foreslåede indgreb, herunder navnlig brug af isolati-
onsrum, aflåsning og personundersøgelser, er alvorlige indgreb, hvorfor behovet nøje
bør overvejes, og at indgrebsmulighederne kun bør anvendes i ganske få tilfælde,
hvor særligt tungtvejende grunde tilsiger det. Anvendelsen af indgrebene bør således
være beskyttet af tilsvarende tunge retssikkerhedsgarantier. Begrundelsen om, at et
indgreb ”skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde”, giver en
uklar retsstilling, da det opstiller meget vide rammer for fortolkningen af, hvornår et
indgreb er berettiget. Indgrebene kan foretages uden forudgående retslig prøvelse,
hvilket er en svækkelse af retssikkerheden hos en gruppe af borgere med svage for-
udsætninger, herunder forståelse for klageadgang.
Socialpædagogerne
opfordrer til, at beslutninger om de nævnte indgreb baseres på
en retskendelse - såvel de eksisterende som de foreslåede. Socialpædagogerne
hævder, at indgreb, der ikke er forankret i en retskendelse, svækker borgernes rets-
sikkerhed. Endvidere mener Socialpædagogerne, at der med reglerne lægges et stort
ansvar og pres på personalet om, at der skønnes rigtigt. Socialpædagogerne finder, at
der kan være en vis ræson i de konkrete udvidelser omkring kropsvisitation, brevkon-
trol samt kontrol af besøgende (Kofoedsminde), og at det i nogle situationer kan være
nødvendigt i forhold til at kunne forhindre kriminalitet samt øge sikkerheden for de
5
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0006.png
ansatte. Socialpædagogerne finder dog de pågældende indgreb af en så relativt om-
fattende karakter, at det bør være en beslutning, der tages i retssystemet. Hertil skal
der sikres en hurtig behandling i retssystemet, når en kommune via lederen af en bo-
form anmoder om en beslutning.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I forhold til Socialpædagogernes ønske om at de foreslåede indgreb alle skal baseres
på en retskendelse, bemærkes det, at det fremgår af grundlovens § 72, at husunder-
søgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på
post-, telegraf- og telefonhemmeligheden alene må, hvor ingen lov hjemler en sær-
egen undtagelse, ske efter en retskendelse. Ifølge grundlovens § 72 er boligen
ukrænkelig. Grundloven stiller derimod ikke tilsvarende krav om indhentelse af rets-
kendelse forud for indgreb i den personlige frihed. Det er således ministeriets vurde-
ring, at det i forhold til de foreslåede indgrebsmuligheder alene giver mening at tale
om retskendelser ved undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele, ved
åbning og kontrol af post og ved inddragelse af effekter.
Med lovforslaget gives der – i lighed med de eksisterende indgrebsmuligheder om
f.eks. undersøgelse af opholdsrum – hjemmel til, at indgrebet kan foretages uden
retskendelse, idet indgrebene ofte vil have en sådan akut karakter, at formålet med
indgrebets gennemførelse vil forspildes, hvis der skal indhentes retskendelse forud for
indgrebet.
Med henblik på yderligere afgrænsning af at indgrebet ”skønnes nødvendigt af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige grunde”, er det på baggrund af høringssvarene præci-
seret i lovforslaget, at undersøgelse af den anbragte person og muligheden for åbning
og kontrol af post kun kan foretages ”ved mistanke” om, at den anbragte er i besiddel-
se af effekter eller får tilsendt effekter, der kan true ordenen eller sikkerheden på botil-
buddet eller bruges til at begå ny kriminalitet.
3.1.5. Straffrihed, indgreb og brugen af socialpædagogiske metoder
Advokatrådet
fremhæver, at de foreslåede indgrebsmuligheder skal ses i lyset af, at
der allerede er foretaget en vurdering af den pågældende anbragte som fritaget for
straf. Det alt overvejende udgangspunkt for socialpædagogisk behandling er frivillig-
hed, hvorfor motivation til behandling under anvendelse af pædagogiske metoder altid
bør være afprøvet forud for anvendelse af tvangsindgreb. Når der herefter alligevel
indføres indgrebsmuligheder, der almindeligvis anvendes overfor borgere, der afsoner
straf, synes grundlaget for, at den pågældende i første omgang blev straffritaget del-
vist undermineret. Øget brug af magtanvendelse er ikke dokumenteret som løsning til
at forhindre ny kriminalitet. Hvis den idømte anbringelsesform ikke bidrager til en støt-
te og udvikling i et miljø, som tager højde for f.eks. den mentale retardering, bør en
anden foranstaltning i stedet overvejes.
Institut for Menneskerettigheder
fremfører, at lovforslaget samlet set bevirker, at
personer, som formelt set er straffri, alligevel behandles som indsatte snarere end
som patienter. Dette går efter instituttets opfattelse imod formålet med reglerne i straf-
feloven. Instituttet finder heller ikke, at det skulle være nødvendigt at pålægge perso-
ner, som er anbragt efter straffelovens regler, mere vidtgående indgreb end personer,
der er indlagt i henhold til psykiatriloven. Instituttet finder i stedet, at reglerne bør svare
til de regler, som i dag gælder efter psykiatriloven.
KL
tilkendegiver på baggrund af dialog med en række af de ansvarlige på området en
bekymring om, at indførelse af de foreslåede indgrebsmuligheder vil vanskeliggøre det
socialpædagogiske arbejde på botilbud, herunder Kofoedsminde, hvor personalet i
stigende grad forventes at udføre handlinger, som i dag henhører under andre myn-
digheder (f.eks. politiet).
6
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0007.png
LEV
mener, at det er stærkt kritisabelt, når magtanvendelse og frihedsberøvelser sæt-
tes i værk for at undgå at tilføre de økonomiske og faglige ressourcer, som er nød-
vendige for at yde en kvalificeret pædagogisk indsats for sårbare mennesker. I den
forstand bliver lovforslagets nærmest rituelle gentagelse af, at indgrebet overfor bor-
geren kun må gennemføres, såfremt der ikke kan opnås resultater med pædagogisk
indsats, en hul frase.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det bemærkes, at der med de foreslåede indgrebsmuligheder – såvel som de gæl-
dende – er tale om kan-bestemmelser, der kun kan anvendes, når en socialpædago-
gisk indsats er utilstrækkelig til at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
herunder forebygge eller forhindre kriminalitet.
Det fremgår bl.a. af Rambølls evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om
fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v., at det varierende kendskab til og
implementering af de eksisterende indgrebsmuligheder efter kapitel 24 a formentlig
hænger sammen med, at flertallet af boformer og anbringelsessteder primært anven-
der socialpædagogiske metoder og prioriterer det socialfaglige arbejde og ikke i dag-
ligdagen oplever situationer, hvor der er behov for at foretage indgreb.
Det fremgår derudover af evalueringen, at personalet på boformerne er bevidste om,
at de eksisterende indgrebsmuligheder kun skal anvendes, hvis der ikke er mulighed
for et mindre indgribende tiltag. I og med at indgrebene kan opleves som voldsomme
og ubehagelige for de anbragte borgere, de udføres overfor, stiller indgrebsmulighe-
derne store krav til personalets faglighed både forud for et indgreb, hvor indgrebet
søges undgået gennem samtale og dialog, og efterfølgende, hvor der skal følges op
med borgeren og relationen til borgeren skal genetableres. Personalet på boformerne
vurderer, at lovændringen ikke har øget brugen af magtanvendelse overfor borgere i
målgruppen eller de øvrige beboere.
Det er på baggrund af høringssvarene fremhævet i lovforslagets bemærkninger, at det
er en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke
hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer, herunder en socialpæ-
dagogisk indsats.
Endelig bemærkes det, at der er tale om en anden målgruppe i dette lovforslag, end
den målgruppe, der er omfattet af psykiatriloven. Målgruppen for det foreliggende
lovforslag er personer, der har en dom til anbringelse i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap, herunder mentalt retarderede personer, der må anses
som udtalt farlige og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger.
Derudover kan der være tale om mentalt retarderede, der har begået personfarlig
kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skøn-
nes, at den mentalt retarderede har behov for konstant overvågning, og at der er risiko
for ny personfarlig kriminalitet.
I forhold til Advokatrådets og Institut for Menneskerettigheders bemærkninger om
straffrihed, bemærkes det, at det er korrekt, at målgruppen omfattet af de eksisterende
og foreslåede indgrebsmuligheder er personer, der ifølge straffelovens § 16, stk. 1, på
grund af deres mentale retardering er fritaget for straf. Det følger dog af straffelovens
§§ 68 og 69, at retten i stedet for at idømme straf kan bestemme, at den pågældende
skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Personer
omfattet af målgruppen har således en dom til anbringelse, hvorfor opholdet ikke er
frivilligt. En del af de anbragte personer må anses som udtalt farlige, og resten har
begået personfarlig kriminalitet, hvorfor det kan være nødvendigt af hensyn til ordenen
eller sikkerheden at anvende de eksisterende og foreslåede indgrebsmuligheder over-
for dem.
Selvom indgrebsmulighederne kan minde om nogle af de indgreb, som personalet i
fængsler har mulighed for at anvende overfor indsatte i fængsler, er det ministeriets
7
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0008.png
vurdering, at hensynet til ordenen og sikkerheden, herunder til at forebygge eller for-
hindre ny kriminalitet, vejer tungere end hensynet til, at domfældte anbragte ikke skal
føle, at de er i fængsel. I denne overvejelse lægger ministeriet særligt vægt på, at
anvendelsen af de eksisterende indgrebsmuligheder er minimal, og at disse samt de
foreslåede indgrebsmuligheder alene skal anvendes, hvor mindre indgribende foran-
staltninger ikke er tilstrækkelige.
3.1.6. Forholdet til personalet og de ikke-domsanbragte beboere på ikke-sikrede
afdelinger
Danske Handicaporganisationer
gør opmærksom på, at ikke sikrede botilbud efter
servicelovens § 108 udgør ikke-domsanbragte beboeres eget hjem. Med de foreslåe-
de indgrebsmuligheder vil ikke-domsanbragte beboere i § 108-botilbud kunne opleve
en dagligdag, hvor der udøves indgribende magtforanstaltninger overfor deres med-
beboere/naboer, udført af det personale, som også hjælper dem i hverdagen. De ikke-
domsanbragte borgere vil muligvis blive oplyst om de særlige vilkår og regler, som
ligger til grund for indgrebet, men mange vil ikke have forudsætninger for at forstå
baggrunden for indgrebene – de vil blot være efterladt med en følelse af, ”at det lige
så godt kunne være dem selv”. Indgrebsmulighederne og deres anvendelse i praksis
vil med andre ord styrke ikke-domsanbragte beboeres oplevelse af at være instituti-
onsanbragt og af, at der kan iværksættes kontrollerende tiltag fra personale og ledel-
se.
LEV
fremhæver, at indførelsen af kropsvisitation og åbning af post uden samtykke,
som både omfatter domsanbragte i ikke-sikrede og sikrede boformer også vil komme
til at berøre en stor gruppe beboere uden dom i botilbud efter servicelovens § 108,
idet disse tiltag ikke kan undgå at blive registreret af de øvrige beboere i det botilbud,
hvor den domfældte er anbragt. LEV ser dette som stærkt problematisk og mener, at
det vil bidrage til en ”fængselsstemning”, der ikke kan undgå at få negativ betydning
for ikke-domsanbragte borgere. LEV opfordrer på den baggrund til, at lovforslaget
ændres således, at visitation og åbning af post udelukkende omfatter særligt sikrede
afdelinger.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
De eksisterende indgrebsmuligheder foretages allerede i dag overfor anbragte på
ikke-sikrede afdelinger, hvor der også bor beboere, der ikke er anbragt på baggrund af
en dom.
I Rambølls evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af
strafferetlige foranstaltninger m.v. er det ikke påvist, at brugen af de eksisterende ind-
grebsmuligheder har haft en negativ påvirkning på de beboere, der ikke er anbragt på
baggrund af en dom.
3.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
3.2.1. Indførelse af mulighed for undersøgelse af den anbragte person
Danske Regioner
fremhæver, at undersøgelse af en anbragt person er en stærkt
indgribende foranstaltning, som kan have voldsom effekt på den, der undersøges.
Danske Regioner mener derfor, at det bør fremhæves, at dette kun bør ske i helt sær-
lige tilfælde og aldrig som forebyggende foranstaltning. Danske Regioner anbefaler
desuden, at det præciseres hvor og i hvilken kontekst, der må foretages en undersø-
gelse af den anbragte person. Endvidere mener Danske Regioner, at det bør fremgå,
om undersøgelsen også kan foretages af andre end personalet på botilbuddet. Det
anbefales, at der skeles til lov om voksenansvar § 16, hvor det fremgår, at visse eks-
terne kan foretage undersøgelsen overfor anbragte børn og unge, såfremt de er hyret
til opgaven.
8
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0009.png
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, som også tidligere anført, at indgrebs-
muligheden skal svare til de muligheder, der gælder efter psykiatriloven. Derudover
anbefaler instituttet, at det ikke bør være den anbragtes sædvanlige pædagog, som
foretager vidtgående legemsundersøgelser af den anbragte.
LEV
mener, at indgrebsmuligheden kun bør finde anvendelse i særligt sikrede afde-
linger. Som begrundelse herfor anføres argumentet om indgrebenes påvirkning på
ikke-domsanbragte borgere (se beskrivelsen af argumentet i afsnit 3.1.6).
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Med henblik på at sikre, at den foreslåede indgrebsmulighed kommer til at svare til de
muligheder, der gælder i psykiatriloven, er det på baggrund af høringssvarene præci-
seret i lovforslaget, at undersøgelse af den anbragte person alene kan foretages ”ved
mistanke” om, at den anbragte er i besiddelse af effekter, der kan true ordenen eller
sikkerheden på botilbuddet eller anvendes til at begå ny kriminalitet. Det kunne for
eksempel være i situationer, hvor der er konkret mistanke om, at den anbragte opbe-
varer en lommekniv i sine knæstrømper under omstændigheder, hvor der er nærlig-
gende risiko for, at den pågældende vil anvende den som våben.
Derudover er det på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslagets bemærk-
ninger, at undersøgelsen, for at minimere den anbragtes følelse af at blive krænket,
skal foretages af den person, som det skønnes, at den anbragte vil have det bedst
med at blive undersøgt af. Således må det antages at være forskelligt fra anbragt til
anbragt, om den pågældende vil føle sig mindst krænket ved, at undersøgelsen fore-
tages af vedkommendes sædvanlige pædagog eller af en pædagog, som den anbrag-
te ikke har noget at gøre med til daglig.
Endeligt er det på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslagets bemærknin-
ger, at undersøgelsen både kan foretages indenfor og udenfor botilbuddets fysiske
rammer, f.eks. i forbindelse med udgang, og at undersøgelsen også kan foretages af
visse eksterne, såfremt de er hyret til opgaven.
Det er ministeriets vurdering, at der også kan være behov for den foreslåede ind-
grebsmulighed om undersøgelse af den anbragtes person på boformer, der ikke er
særligt sikrede, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen-
syn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Det bemærkes, at der med
de foreslåede indgrebsmuligheder – såvel som de gældende – er tale om kan-
bestemmelser, der kan anvendes, når en socialpædagogisk indsats er utilstrækkelig til
at varetage ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder forebygge eller forhin-
dre kriminalitet.
3.2.2. Indførelse af mulighed for åbning og kontrol af post til den anbragte
Danske Regioner
fremhæver, at hjemmel til at træffe afgørelse om åbning og kontrol
af post længe har været efterspurgt på den særligt sikret afdeling Kofoedsminde.
Danske Regioner anbefaler dog, at lovforslaget præciseres yderligere ift., hvad "post"
nærmere omfatter i den konkrete sammenhæng. Det anbefales også, at lovforslaget
forholder sig til en situation, hvor kontrol af post indebærer, at der findes effekter, som
bør inddrages af hensyn til ordenen eller sikkerheden, men hvor der ikke er tale om
effekter, som er ulovlige at besidde; hvor længe kan effekterne tilbageholdes, på hvis
regning sker opbevaringen, kan effekterne destrueres, når ejendomsretten rettelig er
beboerens. Endelig anbefaler Danske Regioner, at lovforslaget forholder sig til, hvor-
vidt værger skal på listen over personer, som den anbragte, må modtage ukontrolleret
post fra.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, som også tidligere anført, at indgrebs-
muligheden skal svare til de muligheder, der gælder efter psykiatriloven, herunder at
den anbragte skal høres, inden dennes post åbnes og kontrolleres, og at personalet
ikke har adgang til at læse den anbragtes post.
9
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0010.png
LEV
fremhæver, at indgrebsmuligheden kun bør finde anvendelse i særligt sikrede
afdelinger. Som begrundelse herfor anføres argumentet om indgrebenes påvirkning
på ikke-domsanbragte borgere (se beskrivelsen af argumentet i afsnit 3.1.6).
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Med henblik på at sikre, at den foreslåede indgrebsmulighed kommer til at svare til de
muligheder, der gælder i psykiatriloven, er det på baggrund af høringssvarene præci-
seret i lovforslaget, at muligheden for åbning og kontrol af post til den anbragte alene
kan foretages ”ved mistanke” om, at posten indeholder effekter, der kan true ordenen
eller sikkerheden på botilbuddet eller bruges til at begå ny kriminalitet. Ligeledes er
det præciseret, at den anbragte skal høres, inden dennes post åbnes og kontrolleres,
og at den anbragte i den forbindelse skal have mulighed for at afvise modtagelsen.
Såfremt den anbragte afviser modtagelsen, skal personalet i boformen sende posten
retur til afsender. Hvis dette ikke er muligt, skal personalet destruere posten. Endeligt
er det præciseret, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at personalet får adgang
til at læse den anbragtes post.
Det er på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der
er tale om fysiske breve og pakker. Elektronisk post er således ikke omfattet af forsla-
get.
Det er på baggrund af høringssvarene præciseret i lovforslagets bemærkninger, at de
effekter, som bør inddrages af hensyn til ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
kan tilbageholdes, så længe det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn er på-
krævet.
Den anbragtes værge er på baggrund af høringssvarene føjet til listen over personer,
som den anbragte har ret til ukontrolleret brevveksling med.
3.2.3. Indførelse af mulighed for undersøgelse og opbevaring af effekter for be-
søgende på særligt sikrede afdelinger
Danske Regioner
synes, at den foreslåede indgrebsmulighed er med til at forebygge
og forhindre fornyet kriminalitet, hvorfor den er positiv og nødvendig.
3.2.4. Udvidelse af mulighederne for aflåsning på særligt sikrede afdelinger
Danske Regioner
vurderer, at aflåsning af den anbragtes værelse om natten vil be-
grænse de anbragte borgeres mulighed for at udveksle ulovlige effekter og forbedre
døgnrytmen.. I praksis opleves det, at nogle anbragte har så uhensigtsmæssig en
døgnrytme, at det går ud over de anbragtes livkvalitet og mulighed for bedring. Mulig-
heden for at låse værelser om natten vurderes således både at skærpe sikkerheden
og at bidrage positivt til de anbragte borgeres livskvalitet.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, som også tidligere anført, at indgrebs-
muligheden skal svare til de muligheder, der gælder efter psykiatriloven.. Der kan i
psykiatriloven kun ske tvangsaflåsning af døre i afdelingen (men ikke af døre til pati-
entstuer) i det omfang, patienten er tvangsindlagt, eller der er risiko for, at patienten
utilsigtet udsætter sig selv for væsentlig fare.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er allerede efter de nuværende regler i § 137 j muligt at låse en anbragt inde i sin
bolig om natten i op til 8 timer i perioden kl. 21.00 – 8.00, hvis der er nærliggende
risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen. Med lovforslaget skabes der
hjemmel til, at denne indgrebsmulighed også kan anvendes af ordens- og sikker-
hedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet.
10
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0011.png
Derudover bemærkes det, at der tale om en anden målgruppe i dette lovforslag, end
den målgruppe, der er omfattet af psykiatriloven. Der henvises til ministeriets mål-
gruppebeskrivelse i afsnit 3.1.5.
Bestemmelsen – herunder hvilke betingelser der skal være for at anvende aflåsning
på særligt sikrede afdelinger – vil blive præciseret i vejledningen.
3.2.5. Indførelse af mulighed for brug af isolationsrum på særligt sikrede afde-
linger
Danske Regioner
vurderer, at den foreslåede indgrebsmulighed er et nødvendigt
bidrag i forhold til at opretholde sikkerhed og tryghed overfor de anbragte borgere. de
bemærker, at ordningen er tilsvarende den, der er gældende på de sikrede døgninsti-
tutioner.
KL
er bekymret for, at anbringelse i isolationsrum vil skade beboerne. KL bemærker i
den forbindelse, at målgruppen på Kofoedsminde har ændret sig, således at de an-
bragte bl.a. er mere intelligente og i højere grad har psykiske lidelser og misbrug. KL
foreslår på den baggrund, at indgrebsmuligheden udgår af lovforslaget.
LEV
ser indgrebsmuligheden som en måde, hvorpå man kan spare ressourcer, og de
mener derfor, at den er kritisabel. Således skriver de, at ”når de udviklingshæmmede
er låst inde, behøver man jo ikke yde dem en pædagogisk indsats - og så kan perso-
nalet sættes til noget andet i mellemtiden, eller måske kan man reducere personale-
gruppen med endnu et par stykker”.
Socialpædagogerne
finder, at indgrebsmuligheden er af særdeles omfattende karak-
ter, hvorfor de er meget betænkelige ved den. Behovet for muligheden for isolation
synes ikke at være tilstrækkeligt godtgjort i bemærkningerne, herunder at være en del
af evalueringen fra Rambøll.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår allerede af lovforslaget, at det er en forudsætning for anbringelse i et sær-
ligt afsondret isolationsrum, at indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en
sundhedsmæssig risiko for den anbragte, og at den anbragte ikke er selvmordstruet.
Derudover er det en forudsætning, at den anbragte har tilkaldemuligheder fra det sær-
ligt afsondrede isolationsrum, som den pågældende er i stand til at betjene, og at per-
sonalet via disse kan tilkaldes, samt at den anbragte har adgang til toilet og vand, og
at der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor den pågældende er låst
inde. Isolation kan max opretholdes i fire timer og skal bringes til ophør straks, når
betingelserne for at gennemføre indgrebet ikke længere er til stede.
Det er en betingelse for anvendelse af indgrebsmuligheden, at formålet med indgrebet
ikke hensigtsmæssigt kan nås ved mindre indgribende initiativer, herunder en pæda-
gogisk indsats. Det er således ikke ministeriets vurdering, at brugen af isolationsrum
står i modsætning til, at personalet kan yde de anbragte en socialpædagogisk indsats.
På baggrund af høringssvarene er behovet for yderligere indgrebsmuligheder uddybet
i lovforslagets bemærkninger.
Bestemmelsen – herunder hvilke betingelser der skal være for at brug af isolationsrum
på særligt sikrede afdelinger – vil blive præciseret i vejledningen.
3.2.6. Ændring af tidspunkterne for registrering og indberetning af indgreb
Danske Regioner
mener, at det er positivt, at reglerne om tidspunkter for registrering
og indberetning af indgreb med lovforslaget ensrettes på børne- og voksenområdet.
De vurderer dog, at forslaget om ændring af tidspunkterne i praksis vil medføre nogle
11
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0012.png
administrative og tidsmæssige udfordringer, hvorfor de foreslår, at der, i de tilfælde
hvor der foreligger en kommunal afgørelse forud for indgrebet, indberettes månedligt. I
øvrige tilfælde foreslås det, at tidsfristen er 72 timer.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget foreslås det, at gældende ret, ifølge hvilken registrering og indberet-
ning af indgreb skal ske straks, ændres til, at registrering skal ske inden for 24 timer,
og at indgrebet skal indberettes uden ugrundet ophold herefter. Med forslaget foreta-
ges således allerede en lempelse af reglerne, idet personalet får længere tid til at re-
gistrere og indberette de foretagne indgreb.
Da anvendelse af de eksisterende og foreslåede indgreb er af alvorlig karakter, er det
ministeriets vurdering, at tidsfristerne for registrering og indberetning ikke skal forlæn-
ges yderligere end, hvad der fremgår af lovforslaget.
3.2.7. Lovforslagets del vedrørende børn og unge
Efter vedtagelsen af Lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte børn og
unge, der træder i kraft 1. januar 2017, samt Lov nr. 647 af 8. juni 2016 om ændring af
lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen (Konsekvensændrin-
ger som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge m.v.), der trådte
delvis i kraft 1. juli 2016, har det vist sig, at der har været behov for at foretage konse-
kvensændringer i form af præciseringer af enkelte bemyndigelsesbestemmelser mv.
samt enkelte rettelser af fejl, der er konstateret efter lovens vedtagelse.
Derudover er der i den foreslåede § 63 b, stk. 3, stillet forslag om, at lederen på en
åben døgninstitution, hvor til der er knyttet en sikret døgninstitution, eller dennes sted-
fortræder, kan træffe midlertidig beslutning om overførsel til en sikret døgninstitution af
børn, der er fyldt 12 år. Efter de gældende regler gælder dette alene for de 15-17 åri-
ge.
Generelt
Institut for Menneskerettigheder
bakker op om, at det fremadrettet er børn og unge-
udvalget, der skal træffe afgørelse om, at anbringe børn og unge på en sikret døgnin-
stitution, særligt sikrede afdelinger samt delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
finder ikke, at børn og unge skal kunne
isoleres. I stedet bør man skærme barnet eller den unge.
Danske Regioner
finder det
positivt, at afgørelseskompetencen for anbringelse på de sikrede døgninstitutioner er
tydeliggjort, herunder at forskellen mellem ”sikret” og ”særlig sikret” er defineret.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Høringssvarene bærer præg af, at reglernes materielle indhold tidligere har været
sendt i ekstern høring. I dette høringsnotat vurderes derfor kun de bestemmelser, der
ikke var med i de oprindelige lovforslag jf. ovenfor. De anførte bemærkninger under
dette punkt vurderes således ikke at være af indholdsmæssig betydning for dette lov-
forslag.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 63 b, stk. 5, om mulighed for at
anbringe børn under 12 år på sikrede døgninstitutioner
Institut for Menneskerettigheder
finder, at man bør være tilbageholdende med at
anbringe børn og unge under 12 år på sikrede døgninstitutioner.
Institut for Menne-
skerettigheder
og
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab
finder endvidere, at
man bør overveje beboersammensætninger på de sikrede døgninstitutioner, da der er
forskel på de forskellige anbringelsesgrundlag, jf. også deres tidligere høringssvar
tilbage i februar 2016.
Institut for Menneskerettigheder
gør endvidere opmærksom på Børnekonventio-
nens artikel 37, som slår fast, at ethvert barn, der frihedsberøves, har ret til hurtig og
12
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0013.png
passende juridisk bistand samt ret til at få prøvet lovligheden. Dette bør således også
gælde børn under 12 år i de tilfælde, hvor de bliver anbragt på en sikret døgninstituti-
on.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Der er tale om en videreførelse af gældende ret, hvor børn og unge-udvalget (der
fremover er tillagt beslutningskompetencen) i særlige tilfælde kan dispensere fra al-
dersgrænsen for de 12-17 årige, såfremt betingelserne er opfyldt. Der er således tale
om en udmøntning af den allerede gældende bemyndigelsesbestemmelse, der rykkes
fra magtanvendelsesbekendtgørelsen til loven.
I forhold til klageadgang kan der henvises til, at det i serviceloven er bestemt, at børn
og unge, der er fyldt 12 år, har særskilt klageadgang og ret til advokatbistand i sager
om bl.a. tvangsanbringelser efter servicelovens § 72. Der er ikke tiltænkt ændringer af
disse regler med dette forslag.
Midlertidig beslutning om overførsel til en sikret døgninstitution af børn, der er
fyldt 12 år
KL
er kritiske over for dette. De anfører, at det ud fra et retssikkerhedsperspektiv er
problematisk at give lederen eller dennes stedfortræder mulighed for at træffe en mid-
lertidig beslutning om overførsel fra en åben døgninstitution til en sikret døgninstituti-
on. KL foreslår i den forbindelse, at bestemmelsen udgår i sin helhed.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Der er tale om en videreførelse af gældende ret med en enkelt indholdsmæssig æn-
dring i forhold til den nuværende bestemmelse i magtanvendelsesbekendtgørelsens §
30, stk. 3, som slår fast, at beslutning om overførsel kan ske for unge, der er fyldt 15
år. Det er således foreslået, at reglen også skal gælde fra børn, der er fyldt 12 år.
Beslutningen der træffes er kun midlertidig og skal efterfølgende forelægges børn og
unge-udvalget i opholdskommunen til afgørelse.
Ministeriet tager KL’s bemærkning til efterretning, men fastholder at reglen fortsat skal
gælde uændret for de 15-17 årige.
Flytning af kompetence til børn og unge-udvalget
KL
er kritiske over for dette. De finder, at der vil være tale om en tung og bureaukra-
tisk proces, hvis kompetencen overflyttes til børn og unge-udvalget.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I forbindelse med vedtagelsen af L 162 og L 163, har man rykket kompetencen til at
træffe afgørelse om anbringelse på en sikret døgninstitution og særligt sikrede afde-
linger til børn og unge-udvalget. Den foreslåede ændring er således en konsekvens-
rettelse af dette. Den efterfølgende prøvelse af en midlertidig beslutning om overførsel
til en sikret, skal således prøves i børn og unge-udvalget som en naturlig konsekvens
af, at kompetencen jo er overgået til dem. Det ligger implicit i det oprindelige lov-
forslag, og der er alene tale om, at man har rykket bestemmelsen over fra bekendtgø-
relsen.
Social- og indenrigsministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om di-
spensation fra aldersgrænsen
KL
anfører i Deres høringssvar, at ministeren ikke skal kunne træffe en sådan beslut-
ning om dispensation fra aldersgrænsen, da det vil være meget problematisk at an-
bringe børn under 12 på en sikret døgninstitution, da der er et meget råt miljø.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I den foreslåede § 63 b, stk. 5, fremgår det, at ministeren bl.a. kan fastsætte nærmere
regler om dispensation for aldersgrænsen i stk. 1 vedrørende anbringelse på en sikret
døgninstitution. Det er alene en nødvendig tydeliggørelse af, hvad der er indeholdt i
bemyndigelsesbestemmelsen (krav fra JM). I den nuværende formulering i magtan-
13
L 54a - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
1685385_0014.png
vendelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1, der videreføres i den nye voksenansvarsbe-
kendtgørelse § 6, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen (nu børn- og ungeud-
valget som konsekvensændring) kan dispensere fra aldersgrænsen i særlige tilfælde.
Der er således ikke tale om en ændring af gældende ret.
Anbringelse af mentalt retarderede, der er dømt men erklæret uegnede til straf
Danske Regioner
finder, at denne gruppe bør fremgår direkte af den foreslåede § 63
b, stk. 2. I dag må man anbringe disse efter andre bestemmelser, herunder farlig-
hedskriteriet.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er ikke hensigten med lovforslaget at udvide adgangen for anbringelse på en sik-
ret døgninstitution.
4. Øvrigt
4.1. Ændring af henvisninger til lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
Ministeriet er blevet opmærksomt på, at lovforslagets henvisninger til § 9 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område ikke er korrekte. Derfor har
ministeriet besluttet at tage § 1, nr. 3 og nr. 9, ud af lovforslaget samt ændre henvis-
ningen i lovforslagets § 1, nr. 5, (nu § 1, nr. 4, fordi § 1, nr. 3 udgår) fra ”§§ 9 og 9 b” til
”§§ 9 og 9 a”.
4.2. Ordene ”uden retskendelse” udgår
Ministeriet er blevet opmærksomt på, at grundlovens udgangspunkt om retskendelse
alene gælder indgreb i boligens ukrænkelighed (grundlovens § 72). Grundloven stiller
ikke tilsvarende krav om indhentelse af retskendelse forud for indgreb i den personlige
frihed. Det er således ministeriets vurdering, at det i forhold til de foreslåede ind-
grebsmuligheder alene giver mening at tale om retskendelser ved undersøgelse af
den anbragtes opholdsrum og ejendele, ved åbning og kontrol af post og ved inddra-
gelse af effekter. Derfor udgår ordene ”uden retskendelse” i lovforslagets § 1, nr. 6,
(nu § 1, nr. 5, fordi § 1, nr. 3 udgår).
4.3. Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt
Ministeriet er blevet opmærksomt på, at lovforslagets § 1, nr. 2-5 og 8, kan have direk-
te konsekvenser for erhvervslivet, såfremt et § 108-tilbud - hvor indgrebene kan kom-
me i anvendelse - drives af private. Som følge af Erhvervs- og Vækstministeriets reg-
ler om fælles ikrafttrædelsesdatoer rykkes ikrafttrædelsen for denne del af lovforslaget
derfor til den 1. juli 2017.
14