Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 42 Bilag 1
Offentligt
1679905_0001.png
NOTAT
Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om Planklagenævnet
1. Indledning
Med lovforslaget etableres et nyt klagesystem på planområdet. Lovforsla-
get fastlægger rammerne for Planklagenævnets virke og sammensætning.
Forslaget blev sendt i høring den 19. august 2016 med høringsfrist den 16.
september 2016 hos en bred kreds af myndigheder, organisationer m.v. Der
er modtaget 43 høringssvar, hvoraf 28 myndigheder, organisationer mv.
har haft bemærkninger til lovforslaget. KLs høringssvar er pt. fremsendt
med forbehold for kommende politisk behandling.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præci-
seringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substan-
sen i det pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser overordnet set, at en række organisationer og kommuner
finder det positivt, at der etableres et nyt selvstændigt planklagenævn,
imens en række andre organisationer og kommuner er bekymrede for eller
imod etableringen af et nyt, selvstændigt planklagenævn.
Arkitektforeningen, Dansk Erhverv (DE), Dansk Akvakultur og Landbrug
& Fødevarer (L & F) er positive over for etablering af Planklagenævnet. L
& F anfører, at det vil medføre mere nuancerede afgørelser i plansager. DE
anfører, at en effektiv, professionel og faglig stærk klageinstans på plan-
området er væsentlig for at sikre en god proces for klagesagerne.
Danmarks Naturfredningsforening (DN), Foreningen af Byplanlæggere og
De Samvirkende Købmænd (DSK) er kritiske overfor etableringen af
Planklagenævnet. Foreningen af Byplanlæggere mener, at helhedssynet på
arealanvendelsen vil blive indsnævret med Planklagenævnet. DSK mener,
at klagesystemets opgave er at foretage en juridisk vurdering uden skelen
til vækstfremmende eller politiske hensyn. Århus Kommune og DN mener,
at klager, som vedrører både fx miljøvurderingsloven og planloven, bør
behandles af samme nævn.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0002.png
2/17
Kommentar
Det fremgår af aftalen mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet fra
juni 2016, at der skal etableres et nyt klagesystem på planområdet, som
skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over
for hensynet til natur og miljø. Derfor nedlægges det nuværende Natur- og
Miljøklagenævn, og der etableres et nyt klagenævn på planområdet med et
selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning.
Det nye Planklagenævn skal underbygge, at afgørelser i klagesager på
planområdet fremover baseres på en afvejning af hensynet til vækst og
udvikling over for hensynet til natur og miljø, og dermed underbygge mo-
derniseringen af planloven.
Det fremgår desuden af aftalen, at de to nye klagenævn på henholdsvis
planområdet og miljø- og fødevareområdet etableres sammen med en ræk-
ke andre statslige klagenævn i Nævnenes Hus i Viborg. Hensigten med
etableringen af Nævnenes Hus er at skabe en fælles indgang for klagesa-
ger og et stærkt fagligt juridisk miljø omkring klagesagsbehandling, der på
sigt kan bidrage til en bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskelli-
ge nævn, herunder i situationer, hvor der klages over flere forskellige af-
gørelser hos forskellige nævn.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1. Nævnets sammensætning
3.2. Klageadgang og prøvelse
3.3. Klagegebyr
3.4. Nævnets sagsbehandling
3.5. Sagsbehandlingstid
3.6. Lovforslagets konsekvenser
3.1. Nævnets sammensætning
Sagkyndige medlemmer
L & F er positive overfor, at nævnet blandt andet kommer til at bestå af
medlemmer med viden om og indsigt i vækst og erhvervsudvikling og
henviser til, at det vil være med til at sikre en bedre balance mellem vækst
og miljøbeskyttelse.
Dansk Akvakultur finder det positivt, at det nye klagenævn vil være et
kombinationsnævn, så alle nuancer i en sag kan blive belyst.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0003.png
3/17
DSK finder det betænkeligt, at de sagkyndige medlemmer udpeges af er-
hvervs- og vækstministeren, og at klagesystemet skal afspejle en bedre
balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur
og miljø. DSK frygter, at der vil ske en politisering af afgørelserne på be-
kostning af en faglig, juridisk vurdering og en sammenblanding af den
udøvende og dømmende magt.
DN mener ikke, at planlovens formål berettiger til, at vækst og erhverv
tillægges dobbelt så mange repræsentanter som de øvrige sagkyndige inte-
resser.
Friluftsrådet og DIF ønsker desuden, at der udpeges sagkyndige medlem-
mer, der har erfaring med at kombinere vækstudvikling og hensynsfuld
planlægning for naturarealer, i stedet for medlemmer, der har rødder i en-
ten vækst- eller naturforhold. Friluftsrådet henviser til arbejdet i Collective
Impact, som arbejder efter et multifunktionelt perspektiv.
Foreningen af Byplanlæggere vurderer, at nævnssammensætningen vil
medføre at planlægningen kommer til at understøtte vækst og i mindre
grad regulere vækst under varetagelse af de øvrige hensyn.
Københavns Kommune tilslutter sig, at de sagkyndige medlemmer skal
udpeges i kraft af deres personlige kompetencer og ikke i kraft af deres
ansættelsesforhold for at sikre nævnets uafhængighed.
DN foreslår, at det indføres i lovforslaget, at de sagkyndige medlemmer
skal udøve deres hverv upartisk og ikke må modtage instrukser om udfø-
relsen af hvervet.
Medlem vedr. fysisk planlægning
Arkitektforeningen ønsker, at ministerens udpegning af et medlem med
viden om fysisk planlægning skal ske på baggrund af en forudgående ind-
stilling fra relevante organisationer. Arkitektforeningen anfører, at planfag-
ligheden ikke må tilsidesættes eller underordnes hensyn til vækst og er-
hvervsudvikling.
Medlem vedr. vækst og erhvervsudvikling
L & F opfordrer til, at der udpeges et yderligere medlem med viden og
vækst og erhvervsudvikling. Dansk Akvakultur ønsker at indstille med-
lemmet med viden om vækst og erhvervsudvikling.
Medlem vedr. kultur- og landskabsforhold
Bygherreforeningen foreslår, at der udpeges to medlemmer vedr. kultur- og
landskabsforhold, så der udpeges én person inden for planlægning og byg-
gefaglighed og én person inden for kultur-, frednings- og bevaringsforhold.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker at deltage i
indstillingen af medlemmet vedr. kultur- og landskabsforhold. DN foreslår,
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0004.png
4/17
at Danske Landskabsarkitekter eller Akademirådet skal indstille medlem-
met.
Medlem vedr. natur- og miljø
Friluftsrådet og Dansk Idrætsforening (DIF) er bekymrede over, at der kun
skal udpeges én person som sagkyndig på natur- og miljøområdet, og at
denne person udpeges efter indstilling fra DN. Dansk Akvakultur foreslår,
at Ingeniørforeningen skal være med til at indstille medlemmet. Dansk
Land- og Strandjagt foreslår, at DCE – Nationalt Center for Miljø og Ener-
gi ved Aarhus Universitet skal indstille medlemmet i stedet for DN.
Kommentarer
Planklagenævnets sagkyndige medlemmer skal underbygge et styrket fokus
på saglighed og objektivitet. Det vil give mulighed for at fokusere skarpt
på planområdet og løbende styrke nævnets planfaglighed.
De sagkyndige medlemmer skal udover planfaglighed dække de øvrige
fagområder, der er mest relevante for klagesager på planområdet. Det
vurderes at være konkret faglighed omkring fysisk planlægning, vækst og
erhvervsudvikling, kultur- og landskabsforhold og natur- og miljøforhold.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at medlemmerne udpeges af den an-
svarlige minister, så der sikres en helhedsorienteret tilgang til nedsættel-
sen af nævnet. Det svarer til, hvad der i dag gælder for sagkyndige med-
lemmer af Natur- og Miljøklagenævnet.
Det vurderes, at Planklagenævnet med de foreslåede sagkyndige medlem-
mer, der indstilles af de foreslåede organisationer m.v., får en sammensæt-
ning, der samlet set vil være godt rustet til at underbygge den nye balance
mellem hensyn til vækst og udvikling og hensyn til natur og miljø på plan-
området.
Planklagenævnet skal være uafhængigt, og det fremgår af lovbemærknin-
gerne, at nævnsmedlemmerne skal være uafhængige. De sagkyndige med-
lemmer udpeges derfor i kraft af deres personlige egenskaber og kompe-
tencer og ikke i kraft af deres ansættelsesforhold eller særinteresser.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at nævnets sammensætning af
sagkyndige medlemmer bør opretholdes uændret i lovforslaget, men at
nævnsmedlemmernes uafhængighed med fordel kan præciseres i lovtek-
sten.
Læge medlemmer
Advokatrådet anfører, at inddragelsen af nuværende og tidligere medlem-
mer af Folketinget (læge medlemmer) indebærer en sammenblanding af
udøvende, dømmende og lovgivende magt.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0005.png
5/17
Friluftsrådet, DIF og DN er bekymrede over, at der ikke er flere end fire
læge medlemmer i Planklagenævnet og ønsker, at der udpeges syv læge
medlemmer som i det nuværende Natur- og Miljøklagenævn for at sikre
bred politisk repræsentation.
Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at ét af de læge medlemmer
skal besidde solidt kendskab til universelt design og tilgængelighed, så de
internationale forpligtelser, der knytter sig til FN’s Handicapkonvention,
indgår i grundlaget for afgørelserne.
Kommentar
Med moderniseringen af planloven følger et behov for et nyt klagenævn på
planområdet med en sammensætning, der afspejler en bedre balance mel-
lem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø.
Derfor nedlægges det nuværende Natur- og Miljøklagenævn, og der etab-
leres et nyt Planklagenævn med et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk
planlægning.
I dag har Natur- og Miljøklagenævnet en læg sammensætning, når det be-
handler klager på planområdet. Det vil sige, at klagesagerne på planom-
rådet udelukkende afgøres af juridiske og læge medlemmer.
Planklagenævnet skal have et styrket fokus på planfaglighed og anden fag-
lighed, der er særlig relevant for afgørelsen af sager på planområdet. Det
underbygges af Planklagenævnets sagkyndige medlemmer. De sagkyndige
medlemmer skal udover planfaglighed dække de øvrige fagområder, der er
mest relevante for klagesager på planområdet. Derfor er der behov for fem
sagkyndige medlemmer i nævnet, hvilket er uddybet nærmere ovenfor.
Det anerkendes samtidig, at der er behov for både juridiske og læge med-
lemmer i Planklagenævnet, hvorfor ordningen med juridiske og læge med-
lemmer, der kendes fra Natur- og Miljøklagenævnet, videreføres i en til-
passet version, så nævnet både har juridiske, læge og sagkyndige medlem-
mer.
De læge medlemmer vil på samme vis som i Natur- og Miljøklagenævnet
kunne være medlemmer af Folketinget.
Planklagenævnet skal samtidig have en størrelse (et antal medlemmer), der
gør nævnet funktionsdygtigt. Planklagenævnets antal af læge medlemmer
(4) skal ses i lyset heraf. Det vurderes derfor, at Planklagenævnet med de
foreslåede 11 medlemmer får en hensigtsmæssig størrelse og via sin sam-
mensætning vil være godt rustet til at underbygge den nye balance mellem
hensyn til vækst og udvikling og hensyn til natur og miljø på planområdet.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at lovforslaget sammensætning
af læge medlemmer bør opretholdes uændret.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0006.png
6/17
Suppleanter
DI, Dansk Akvakultur og Bygherreforeningen foreslår, at der gives mulig-
hed for at udpege suppleanter for at undgå længere sagsbehandling som
følge af eventuel sygdom, inhabilitet eller lign. Alternativt foreslår Bygher-
reforeningen, at nævnet skal kunne træffe beslutninger uden fuldtallighed.
Kommentar
Set i sammenhæng med reglerne om nævnets beslutningsdygtighed efter
lovforslagets § 4, hvorefter det som udgangspunkt er et fuldtalligt nævn,
der træffer beslutning, kan det være hensigtsmæssigt at have bestemmelser
om suppleanter for at sikre et beslutningsdygtigt og effektivt nævn i tilfæl-
de, hvor et medlem ikke kan deltage. På den måde kan det også sikres, at
eventuelt forfald ikke får negativ indflydelse på sagsbehandlingstiden i
Planklagenævnet.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at lovforslaget bør justeres, så
der udpeges suppleanter for alle nævnets medlemmer.
3.2. Klageadgang og prøvelse
Klageadgang
Advokatrådet, Arkitektforeningen, DE, DI, DN, DSK, Friluftsrådet og
Retspolitisk Forening anfører, at klageadgangen bør skrives ind i loven i
stedet for at blive fastlagt ved bekendtgørelse. DN og Friluftsrådet anfører,
at klageadgangen og klageretten må antages at være så fundamental en
rettighed, at reguleringen heraf bør ske ved lov. Arkitektforeningen og
DSK anfører, at klageadgangen af retssikkerhedsmæssige grunde bør regu-
leres direkte i planloven.
Formændene for de fire nationalparkfonde mener, det er vigtigt at fasthol-
de nationalparkfondenes klageadgang efter planloven.
Kommentarer
Med lovforslaget er der ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i klage-
adgangen på planområdet. De foreslåede ændringer vedr. klageadgangen
har alene teknisk karakter, idet en del af reguleringen flyttes fra lov til be-
kendtgørelse.
Med lovforslaget justeres klageadgangen i planlovens § 58, så klagead-
gangen fremover vil blive reguleret nærmere i en bekendtgørelse, jf. de
foreslåede § 58, stk. 2 og 3. Det fremgår af lovbemærkningerne hertil, at
erhvervs- og vækstministeren vil udstede en bekendtgørelse, der vil videre-
føre den gældende klageadgang på planområdet uændret. Det indebærer,
at der for klager på planområdet ikke ændres på hvad, der kan påklages,
hvem, der kan klage, og hvem, der har partsstatus.
Ministeriet har noteret, at flere høringsparter udtrykker bekymring over, at
lovforslaget giver mulighed for at fastsætte administrative regler om, hvad
der kan påklages, og hvem der kan klage, idet lovforslaget alene lovfæster
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0007.png
7/17
planlovens nuværende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan
klages over landzonetilladelser efter planlovens § 35, stk. 1.
Det bemærkes, at formålet med den foreslåede ændring er generelt at ska-
be en mere fleksibel regulering, hvor detailreguleringen foretages i be-
kendtgørelser, der i højere grad kan imødekomme fremtidige behov eller
ønsker om justeringer.
Det anerkendes samtidig, at der på planområdet skal sikres en vid adgang
til at klage, og at lovforslaget ikke bør skabe uhensigtsmæssig tvivl om
klageadgangen på planområdet.
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at lovforslaget bør justeres, så
de gældende bestemmelser om klageadgang på planområdet videreføres
uændret. Det vil samtidig sikre, at de fire nationalparkfondes klageadgang
opretholdes.
Det er dog nødvendigt at foretage mindre konsekvensrettelser i planloven
som følge af de nye regler om VVM, jf. lov nr. 425 af 18. maj 2016 om mil-
jøvurdering (VVM), hvorefter klager over VVM-afgørelser pr. 16. maj
2017 skal behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Opsættende virkning
Thisted Kommune anfører, at klager fremover ikke vil have opsættende
virkning, med mindre det er fastsat i anden lovgivning. Da planlovens be-
stemmelser om opsættende virkning ophæves, vil klager over landzonetil-
ladelser ikke mere have opsættende virkning. Thisted Kommune finder det
uheldigt under henvisning til, at det kan føre til merarbejde i kommunerne,
og ønsker at den opsættende virkning opretholdes for klager over landzo-
netilladelser.
L & F anfører, at lovforslaget er uklart mht. klagers opsættende virkning,
og at det bør præciseres.
DN anfører, at regler om klagers opsættende virkning bør fremgå af lov-
givningen og ikke fastsættes af ministeren ved bekendtgørelse. DN ønsker,
at de nuværende regler for klagers opsættende virkning videreføres, herun-
der efter planlovens landzoneregler, og at listen over, hvilke særlige grun-
de, der kan være til, at en klage skal have opsættende virkning, udvides
med omstændigheder, hvor der kan ske uoprettelig skade på fx natur eller
kultur.
Kommentarer
Det er hensigten med lovforslaget at videreføre gældende ret angående
klagers opsættende virkning på planområdet.
Det vurderes dog samtidig, at der bør tilstræbes en linje, hvor hovedlinjer-
ne for reguleringen fastlægges ved lov, imens sagsbehandlingsregler og
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0008.png
8/17
reguleringen af mere tekniske spørgsmål vedr. klagesagerne fastsættes ved
bekendtgørelse. Dermed kan reguleringen i højere grad imødekomme
fremtidige behov for ændringer i tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen på
området.
Reglerne om opsættende virkning, der i dag findes i planloven, vil derfor
blive videreført dels i loven og dels i en bekendtgørelse, der udstedes med
hjemmel i loven .
Gældende ret om opsættende virkning af klager på planområdet viderefø-
res derved med en mere énstrenget systematik.
Det vurderes, at lovforslagets regler om opsættende virkning bør justeres
og præciseres, så det fremgår mere klart. Det kan ske ved at samle regler-
ne om opsættende virkning i lovforslagets § 7, så det fremgår klart heraf,
at en klage kun har opsættende virkning i følgende situationer:
-
Når det er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning, eller
-
ministeren har fastsat generelle regler herom i henhold til loven, eller
-
i tilfælde, hvor særlige grunde taler herfor, og Planklagenævnet beslut-
ter det.
Prøvelse
Hjørring Kommune udtrykker bekymring over, hvorvidt det er tanken med
lovforslaget at udvide Planklagenævnets kompetence til at efterprøve
kommunernes skønsmæssige afgørelser i videre omfang end det nuværen-
de Natur- og Miljøklagenævn.
Dansk Akvakultur mener, at der bør fastsættes krav om, at der som hoved-
regel kun skal ske prøvelse af de forhold, der er klaget over, og at forman-
den skal orientere nævnet, hvis han træffer beslutning om fuld prøvelse.
Advokatsamfundet anfører, at det følger af den almindelige vejlednings-
pligt samt af, at flertallet af nævnets brugere ikke er professionelle klagere,
at nævnet bør strække sig langt for at afdække klagepunkter.
Arkitektforeningen bemærker, at det bør fremgå af lovforslagets bemærk-
ninger, at nævnet altid skal begrunde sine beslutninger.
DI mener, at bemærkningerne er for kortfattede og opfordrer til, at styrel-
sen uddyber, hvilke hensyn og sagsgange, der vil søges fremmet med de
regler, som efterfølgende skal udstedes af ministeren ved bekendtgørelse.
Dansk Akvakultur og DANVA foreslår, at der skal være mulighed for at
tillade en specialists indtræden i en sag.
Kommentarer
Med lovforslaget videreføres gældende ret for, i hvilket omfang kommu-
nens afgørelser på planområdet kan efterprøves.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0009.png
9/17
Planklagenævnet vil være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige
regler, herunder forvaltningslovens almindelige pligt til at få en sag til-
strækkeligt oplyst (officialmaksimen), vejledningspligten og pligten til at
begrunde afgørelser. Det vil være muligt at lade eventuelle ekspertudtalel-
ser indgå i planklagenævnets sagsbehandling, hvor der vurderes at være
nødvendigt.
Med lovforslaget er der lagt op til, at erhvervs- og vækstministeren bemyn-
diges til at fastsætte nærmere regler om sagsbehandling, herunder oplys-
ning af sager, begrundelse m.v., jf. lovforslagets § 9.
Det vurderes på den baggrund, at der ikke er behov for at ændre lovforsla-
get på dette punkt.
Vesthimmerlands Kommune anfører, at det ikke er beskrevet i lovforsla-
get, hvorledes Planklagenævnet vil sikre lokale hensyn og vurderinger i
den kommunale planlægning og mindre statslig indblanding.
Kommentarer
Planklagenævnet etableres som en uafhængig klageinstans, hvis oprettelse
skal ses i sammenhæng med en større modernisering af planloven med det
overordnede formål at skabe bedre rammer for kommuner, borgere og
virksomheder.
De lokale hensyn og vurderinger imødekommes blandt andet ved at styrke
nævnets sammensætning, herunder udpegning af sagkyndige medlemmer
med erfaring inden for konkret fysisk planlægning, vækst og erhvervsudvik-
ling, kultur- og landskabsforhold samt natur- og miljøforhold. Bredden i
sagkundskaben og nævnets øvrige medlemmer skal medvirke til at give en
bedre og mere nuanceret klagesagsbehandling, hvor hensyn til lokale for-
hold, hvor sådanne indgår i behandlingen af sagerne, også tages i betragt-
ning.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget ikke bør ændres på dette
punkt.
Danske Handicaporganisationer mener, at de internationale forpligtelser i
FN’s Handicapkonventions artikel 9 om fysisk planlægning og tilgænge-
lighed bør indgå i grundlaget for Planklagenævnets afgørelser.
Kommentarer
Planklagenævnet skal træffe afgørelser i overensstemmelse med gældende
national og international ret, herunder FN’s Handicapkonvention.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget ikke bør ændres på dette
punkt.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0010.png
10/17
DN påpeger, at der pålægges klager ansvar for funktionaliteten af statens
IT-systemer, når en klage kun er rettidig, når den er tilgængelig for adres-
saten for meddelelsen, og ønsker, at det ikke skal gælde, hvis klager kan
dokumentere, at problemerne ikke er selvforskyldt.
Kommentarer
I eventuelle tilfælde, hvor det beror på myndighedens forhold, at en klage
ikke er tilgængelig for nævnet inden for klagefristen, må myndigheden bæ-
re ansvaret herfor, forudsat at klager kan dokumentere, at afgørelsen på
behørig vis er afsendt inden klagefristens udløb og under normale om-
stændigheder ville være tilgængelig for nævnet inden fristens udløb.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget ikke bør ændres på dette
punkt.
3.3. Klagegebyr
Arkitektforeningen ønsker at fastholde de nuværende klagegebyrer og me-
ner ikke, at forøgelsen kan begrundes med, at klagegebyret skal dække en
større andel af de gennemsnitlige udgifter til klagebehandlingen, når disse
udgør ca. 30.000 kr. per sag.
DN mener, at der er tale om voldsom forhøjelse af klagegebyrerne, samti-
dig med at klager over landbrugs- og fødevareområdet skal være gebyrfrie.
DN henviser til, at stigningen er langt større end den generelle prisudvik-
ling. DN agter at indbringe spørgsmålet for Aarhuskonventionens Compli-
ance Committee, hvis det vedtages.
Dansk Idrætsforening ønsker, at frivillige, almennyttige organisationer
falder ind under reglerne om privatpersoners gebyr.
Foreningen af Byplanlæggere anfører, at forøgelsen af gebyrerne får væ-
sentlige økonomiske konsekvenser, der ikke indgår i beskrivelsen af de
økonomiske konsekvenser for borgerne.
Friluftsrådet finder det kritisabelt, at gebyret for virksomheder og organisa-
tioner hæves fra 500 kr. til 1.800 kr., hvilket ikke kan begrundes med den
almindelige prisudvikling. Friluftsrådet henviser til Aarhuskonventionens
artikel 9 og mener ikke, at der er tale om et beskedent vederlag. Friluftsrå-
det ønsker en mindre prisstigning, eller at der skelnes mellem virksomhe-
der og organisationer.
Kommentarer
Efter Århuskonventionen må det ikke være ”uoverkommeligt dyrt” at klage
over afgørelser efter miljølovgivningen, herunder planloven. Konventionen
fastsætter dog ikke en konkret gebyrstørrelse, og det baserer sig således på
en konkret vurdering, hvad der er ”uoverkommeligt dyrt”.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0011.png
11/17
Den såkaldte Compliance komité under UNECE fastlægger den nærmere
fortolkning af Århuskonventionen. Komitéen har tidligere konkluderet, at
et gebyr på 3.000 kr. for virksomheder og organisationer var ”uoverkom-
melig dyrt”. Det nye gebyr er således fastsat på baggrund af en vurdering
af praksis fra Komitéen. Klagegebyret skal ses i forhold til, at den gennem-
snitlige statslige udgift for en klagesag udgør ca. 30.000 kr.
Det vurderes dog, at gebyrerne med fordel kan skrives ind i loven, så det
sikres, at Folketinget derved inddrages i fastsættelsen af gebyrerne og i
eventuelle senere ændringer af gebyrerne.
3.4. Nævnets sagsbehandling
DI anbefaler, at der i lovforslaget om planklagenævnet etableres en visita-
tionsfunktion for sager til formandsafgørelse og nævnsafgørelse.
Dansk Akvakultur foreslår, at formanden skal orientere nævnet om de sa-
ger, der er truffet ved formandsafgørelser, og at nævnet skal kunne ændre
på formandens beslutning.
Advokatrådet finder, at det er uhensigtsmæssigt og kan svække tilliden,
hvis et stort antal klager afgøres alene af formanden.
Kommentarer
I Planklagenævnet tillægges formanden en formandskompetence der sva-
rer fuldt ud til den gældende formandskompetence i Natur- og Miljøklage-
nævnet på planområdet. Det betyder, at formanden eller en stedfortræder
for denne får kompetence til på nævnets vegne at træffe kendelser i sager,
der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, eller
hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
Større og principielle afgørelser er afgørelser, hvor væsentlig hensyn til
vækst og udvikling skal afvejes over for væsentlige hensyn til natur og mil-
jø, herunder afgørelser af særligt vidtrækkende økonomisk betydning for
samfundet eller for afgørelsens adressat. Det vil endvidere kunne tillægges
betydning, om der i sagen er uenighed i mellem myndigheder, ofte marke-
ret ved at klager er en myndighed. Kriteriet "større eller principiel" sigter
endvidere til, at sagens væsentlige hensyn ikke er af rent lokal betydning.
Formanden kan desuden træffe afgørelse i sager, der alene angår retlige
spørgsmål - dvs. sager, der alene kræver juridisk sagkundskab. Sager, der
alene angår retlige spørgsmål, vil for eksempel være aktindsigtssager,
hvor der alene kræves juridisk sagkundskab. Tilsvarende vil hjemmels-
spørgsmål, f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt der er anvendt den rette på-
budsbestemmelse eller afvisning af sager pga. formelle spørgsmål (klage-
berettigelse, klagefrist, forkert klageinstans m.v.), være juridiske spørgs-
mål, der kan afgøres af formanden alene. Formanden kan i den forbindelse
træffe principielle juridiske afgørelser.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0012.png
12/17
Planklagenævnet kan uddelegere sin beslutningskompetence eller afgørel-
seskompetence til chefer i sekretariatet i Nævnenes Hus. Nævnsformanden
eller dennes stedfortrædere vil på samme vis kunne uddelegere sin for-
mandskompetence til for eksempel chefer i sekretariatet i Nævnenes Hus.
Det er nødvendigt at videreføre den gældende formandskompetence på
området for at sikre et funktionsdygtigt nævn, hvor sagsbehandlingstiderne
kan holdes på et rimeligt niveau.
Det vurderes dog, at ovenstående bør præciseres i lovforslaget.
DI og Dansk Skovforening efterspørger en præcisering af, hvilke dele af
sagsbehandlingen, der skal være skriftlig, og hvilke dele af afgørelserne,
der skal træffes på møde. Dansk Skovforening påpeger endvidere, at det
ikke fremgår af § 3 om, at nævnets sagsbehandling er skriftlig, at klager og
myndigheden, hvis afgørelse er indklaget, har adgang til at møde for næv-
net.
DN påpeger, at det i lighed med lovforslag om miljø- og fødevareklage-
nævn bør indføjes, at afgørelserne træffes på møde.
Kommentarer
Som det fremgår af lovforslaget, er Planklagenævnets sagsbehandling som
udgangspunkt skriftlig, dvs. at en klage indbringes skriftligt for nævnet, og
at sagen afsluttes med, at klager modtager en skriftlig kendelse fra nævnet.
Klageren og den myndighed, hvis afgørelse indklages, kan anmode om
mundtlig forhandling af sagen, hvorefter formanden beslutter, om der fore-
ligger særlige grunde, som gør, at anmodningen kan imødekommes. Det er
således i begge tilfælde formanden, som beslutter, om en sag kan forhand-
les mundtligt.
Undervejs i sagsbehandlingen kan Planklagenævnet drøfte sager på møder
eller i skriftlig proces på samme vis, som nævnet træffer kendelser på et
møde eller ved skriftlig proces i nævnet. Der kan fastsættes nærmere ret-
ningslinjer herom i Planklagenævnets forretningsorden. Det er dog altid
formanden for nævnet, der beslutter i den konkrete sag, om afgørelsen skal
træffes på et møde eller på skriftligt grundlag (skriftlig nævnsprocedure).
Det vil normalt kun være nødvendigt for nævnet at træde sammen i de stør-
re eller principielt betydende sager, hvor en nævnsafgørelse kræver kollek-
tivt kalibrerede afvejninger og egentlig votering, eller i sager hvor skrift-
lighed ikke er en egnet måde for nævnet at afgøre klagesagen på.
Det vurderes, at ovenstående bør præciseres i lovforslaget, herunder be-
mærkningerne.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0013.png
13/17
Bygherreforeningen anfører, at Planklagenævnet synes at kunne bidrage til
en smidigere behandling af klagesager, som berører bygning- og anlægs-
projekter.
Advokatrådet, L & F, KL og Århus Kommune anfører, at den fornødne
koordination af Planklagenævnets og Miljø- og Fødevareklagenævnets
arbejde sikres i de tilfælde, hvor en klage nødvendiggør behandling i begge
nævn.
Kommentarer
Et projekt kan forudsætte tilladelser, dispensationer og lignende efter flere
love. Sådanne projekter vil kunne forudsætte op til flere afgørelser og der-
med kunne påklages efter hver deres lov og eventuelt til hvert sit klage-
nævn.
Ministeriet er opmærksomt på dette, og vurderer, at den nye nævnsstruktur
på området, herunder den samlede placering af nævnene i Nævnenes Hus,
vil give et godt grundlag for håndtering og koordinering af sager, der in-
deholder forskellige spørgsmål, der skal behandles i hvert sit nævn.
I Nævnenes Hus skabes én fælles indgang for klagesager og et stærkt fag-
ligt juridisk miljø omkring klagesagsbehandling, der på sigt kan bidrage til
en bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn. Dette bl.a.
i form af klar og effektiv praksis for klagevejledning, visitation, sagsgange
(samtidig eller successivt) mv. i forhold til sager der vedrører forskellige
klagenævn.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget ikke bør ændres på dette
punkt.
3.5. Sagsbehandlingstid
Arkitektforeningen anfører, at må forventes, at behandlingstiderne for kla-
ger reduceres væsentligt, når Planklagenævnet etableres.
KL anfører, at nævnenes sagsbehandlingstider bør overvåges, så risikoen
for forlængede sagsbehandlingstider minimeres, og så der i modsat fald
kan iværksættes initiativer til imødegåelse heraf.
Vesthimmerlands Kommune mener, at en kortere sagsbehandlingstid er en
væsentlig parameter for at sikre vækst og udvikling, og foreslår, at der i
lovforslaget fastsættes bestemmelser om maksimal sagsbehandlingstid, og
at der 3 år efter lovens ikrafttræden skal forelægges en redegørelse til Fol-
ketinget om planklagenævnets virke, herunder sagsbehandlingstider.
Kommentarer
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Natur- og Miljøklagenævnet har i
de seneste år svinget imellem ca. 190 og 350 dage.
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
1679905_0014.png
14/17
Af hensyn til særligt borgere, virksomheder og kommuner er det vigtigt at
have et løbende fokus på, hvordan der kan sikres rimelige sagsbehand-
lingstider i klagesagerne. Derfor er der i den brede aftale om modernise-
ring af planloven formuleret et mål om at den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid på sigt kan nedbringes og varigt være under 6 måneder. Det frem-
går nu direkte af lovforslaget.
3.6. Lovforslagets konsekvenser
Foreningen af Byplanlæggere og DN anfører, at formålet med Planklage-
nævnet er at ændre balancen i nævnets afgørelser mellem hensynet til
vækst og udvikling over for natur og miljø, hvilket vil have betydning for
miljøet. Foreningen af Byplanlæggere anfører desuden, at forøgelsen af
gebyret vil have betydning for, hvor mange sager der påklages, hvilket
ligeledes kan få betydning for miljøet.
Arkitektforeningen noterer, at det anføres, at lovforslaget ikke har miljø-
mæssige konsekvenser og forstår det således, at forslaget ikke indebærer
en forringet varetagelse af hensynet til natur og miljø.
Kommentarer
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der ændrer på miljø- og natur-
beskyttelse, landskabelige hensyn eller lignende.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget ikke bør ændres på dette
punkt.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatfirmaet Henning Morit-
zen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademikernes
Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnska-
ber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitekt-
forening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Antenne-, Sattelit- og Kabel-
tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV – Akade-
miet for de Tekniske Videnskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmid-
delrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Bioke-
misk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, BL – Danmarks almene Boliger,
Boxer TV ApS, Branchen Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejds-
miljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, By
& Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i
Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Byg-
ningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S,
Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-
industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark,
DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Danmarks Apotekerfor-
ening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie
AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Dan-
marks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
15/17
Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akvakultur,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil
Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund,
Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørfor-
ening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist-
forbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk
Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl,
Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og
Kajak Forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund,
Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk
Land- og Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magister-
forening, Dansk Metal, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Plante-
værn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme For-
ening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Stan-
dard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vand- og Spildevandsforening,
Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Dagblades Forening, Danske Designere,
Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Danske
Havne, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dan-
ske Mediers, Danske Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Danske Rå-
stoffer, Danske Specialmedier, Danske Speditører, Danske Svineproducen-
ter, Danske Udlejere, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De
Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Dan-
ske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske
Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjer-
kræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning – KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det
Økonomiske Råd, DHI, Dk4, DONG Energy, DR, att.: DR Jura, Politik og
Strategi, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejen-
domsforeningen Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk,
EnviNa, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøbenhavns Erhvervs-
lejer Forening, FAB – Foreningen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes
Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Forbrugerrå-
det, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen
Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Byg-
ninger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndbore-
re, Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Dan-
ske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af
Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i
Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-
Na), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk Internet
Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digitale Publici-
ster, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen
Ugeaviserne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Lands-
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
16/17
forening, FTVS – fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, GI – Gen-
vindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold
FM/Klassisk FM ApS, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne
Familier, Hedeselskabet, HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HK-
Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Hånd-
værksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP
A/S, International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk-
og Teglværksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihavefor-
bundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kyst, Land
& Fjord, Københavns Kommune – Center for byudvikling, Landbrug &
Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyrådet,
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Byg-
nings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsfor-
eningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforenin-
gen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemid-
delindustriforeningen (LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtids-
fond, Nordicom, Mejeriforeningen, METV – Mesopotamia TV, Miljøbe-
vægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 v/Anne Louise
Vogensen, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekreta-
riatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet,
sekretariatet, Natur og Ungdom, Novo Nordisk A/S, Parcelhusejernes
Landsforening, Plastindustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening,
Radio 100FM, Radio 2, RealDania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Større Badesikkerhed,
Sammenslutningen af Danske Småøer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim
Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Kø-
benhavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk
Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa
A/S, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsin-
dustrien, Telenor, Trolle Advokatfirma, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2
Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV
2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens
Skove, Viasat, Videnscenter for Landbrug, Visit Denmark, WAOO, YOU-
SEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ålborg Portland, Aalborg
Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Medie-
og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Ellen Margrethe
Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet,
Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet, Peter Pagh, Kø-
benhavns Universitet, RUC – Roskilde Universitetscenter, Syddansk Uni-
versitet og landets kommuner.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til
lovforslaget:
Brøndby Kommune, Hjørring Kommune, Københavns Kommune, Thisted
Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Aarhus Kommune, Aalborg Uni-
versitet, Advokatsamfundet/Advokatrådet, Arkitektforeningen, Bygherre-
foreningen, DIF – Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Dansk Akvakultur, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Erhverv, Dansk
L 42 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
17/17
Land- og Strandjagt, Dansk Skovforening, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer, Danske vandværker, DANVA, De Samvirkende
Købmænd, DI, FAB – Foreningen af Byplanlæggere, Foreningen Bære-
dygtige Byer og Bygninger, Friluftsrådet, KL – Kommunernes Landsfor-
ening, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen for Bygnings- og Land-
skabskultur, Ligebehandlingsnævnet, Nationalparkfonden Mols Bjerge,
Nationalparkfonden Skjoldundernes Land, Nationalparkfonden Thy og
Nationalparkfonden Vadehavet, Praktiserende Landinspektørers Forening,
Retspolitisk Forening, Forbrugerrådet Tænk og Ældre Sagen.