Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41 Bilag 3
Offentligt
1684296_0001.png
3. november 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til ændring af direktiv 2015/849 af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finan-
sielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (4.
hvidvaskdirektiv) samt direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009
om samordning af de garantier, som kræves i medlemsstaterne af de
i traktatens artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel
selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at
gøre disse garantier lige byrdefulde (1. selskabsdirektiv)
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 5. juli 2016 et forslag om ændring af 4.
hvidvaskdirektiv som udmøntning af den handlingsplan, Kommissionen
fremsatte den 2. februar 2016 på baggrund af bl.a. terrorangrebene i Pa-
ris i november 2015. Kommissionens forslag har til formål at styrke ind-
satsen mod finansiering af terrorisme og øge gennemsigtigheden i for-
bindelse med finansielle transaktioner samt i relation til f.eks. visse virk-
somheder.
De væsentligste ændringer er, at virtuelle valutaer omfattes af anvendel-
sesområdet, der indføres krav til medlemsstaterne om at samkøre registre
over reelle ejere, krav om et nationalt register eller en mekanisme med
udvalgte oplysninger om indehavere af bank- og betalingskonti, skærpet
regulering af elektroniske penge (fx forudbetalte kort) samt styrket sam-
arbejde mellem nationale myndigheder.
Derudover indeholder forslaget en ændring af implementeringsdatoen for
4. hvidvaskdirektiv, som i stedet for 26. juni 2017 foreslås fremrykket til
1. januar 2017. Kommissionen og Rådet har tidligere, bl.a. i lyset af ter-
rorhandlingerne i Paris i november 2015, som en del af en handlingsplan
til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering opfordret
medlemsstaterne til at implementere direktivet inden udgangen af 2016.
Erhvervs- og vækstministeren forventer i efteråret 2016 at fremsætte for-
slag til en ny hvidvasklov, der gennemfører dele af 4. hvidvaskdirektiv.
Kommissionens forslag indebærer et behov for efterfølgende at foretage
yderligere lovændringer i bl.a. hvidvaskloven. Forslaget skønnes at inde-
bære statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
1684296_0002.png
2/12
2. Baggrund
EU vedtog den 20. maj 2015 4. hvidvaskdirektiv, hvis overordnede for-
mål er at forhindre, at den finansielle sektor misbruges til hvidvask af
penge og finansiering af terrorisme, samt at bekæmpe hvidvask og terro-
risme på EU-niveau. På baggrund af bl.a. terrorangrebene i Paris i no-
vember 2015 fremsatte Kommissionen den 2. februar 2016 en handlings-
plan
1
med henblik på at styrke indsatsen mod finansiering af terrorisme.
Handlingsplanen havde to hovedformål:
At spore terrorister gennem flytning af midler og forhindre dem i
at flytte midler eller værdier
At afbryde tilførslen af midler til terrororganisationer ved at gå
målrettet efter deres kapacitet til at indsamle penge.
Som et yderligere element har den såkaldte Panama-Papers
2
-sag efter
handlingsplanens offentliggørelse vist, at visse lande i høj grad anvendes
som mellemled i skatteunddragelsesøjemed for at skjule reelle ejere af
midler. Som reaktion herpå blev landene i den såkaldte ”G5-gruppe”
3
enige om et pilotprojekt med automatisk udveksling af oplysninger om
reelle ejere af selskaber.
Den 12. februar 2016 anmodede Rådet for Økonomi og Finans (ECOFIN)
Kommissionen om at fremsætte et forslag til ændring af 4. hvidvaskdirek-
tiv ikke senere end 2. kvartal 2016. I Europa-Parlamentets resolution af
16. december 2015 er det fremhævet, at det er nødvendigt at øge gennem-
sigtighed, samarbejde og konvergens på området for beskatning af sel-
skaber. På internationalt niveau har FN’s Sikkerhedsråd anmodet om at
vedtage foranstaltninger til at forhindre terroristorganisationer i at få ad-
gang til internationale finansielle institutioner. Den 18. april 2016 har
G20 anmodet Financial Action Task Force (FATF) og Global Forum on
Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes om at frem-
sætte forslag med henblik på at forbedre national implementering af reg-
lerne om gennemsigtighed samt adgangen til information om reelle ejere
af selskaber.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med forslaget er at styrke indsatsen mod finan-
siering af terrorisme og at øge gennemsigtigheden i forbindelse med fi-
nansielle transaktioner og i relation til visse virksomheder.
Forslagets nærmere indhold uddybes nedenfor.
Udbydere af virtuelle valutaer og tegnebøger
1
2
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16-202_en.htm
Et lækket sæt data bestående af 11,5 millioner dokumenter udarbejdet af det panaman-
ske selskab Mossack Fonseca, som rummer detaljerede oplysninger om mere end
214.000 offshore-selskaber, herunder identiteter på ejere og direktører.
3
Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien og Tyskland.
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
3/12
Udbydere af virtuelle valutaer og tegnebøger er på nuværende tidspunkt
ikke reguleret på EU-niveau eller i medlemsstaterne og er ikke omfattet
af 4. hvidvaskdirektiv. En virtuel valuta er et alternativ til penge og er ka-
rakteriseret ved, at de typisk kun foreligger i elektronisk form.
Virtuelle valutaer er i dag ureguleret, hvilket bl.a. betyder, at køber og
sælger kan være anonyme. Denne anonymitet er blevet identificeret som
et risikoområde, specielt i relation til finansiering af terrorisme. Kommis-
sionen foreslår, at virksomhederne omfattes af anvendelsesområdet for 4.
hvidvaskdirektiv, samt at medlemsstaterne skal sikre, at virksomhederne
enten skal registreres eller søge tilladelse. I den forbindelse skal ledelsen
og reelle ejere besidde den fornødne egnet- og hæderlighed.
Elektroniske penge (forudbetalte kort mv.)
Elektroniske penge tilbyder på samme måde som virtuelle valutaer ano-
nymitet og kan derfor også være et risikoområde i relation til finansiering
af terrorisme. Kommissionen foreslår at nedsætte grænserne for, hvornår
medlemsstaterne nationalt kan undtage udbydere af elektroniske penge
fra generelle krav i hvidvaskreguleringen, fra 250 EUR til 150 EUR samt
at fjerne muligheden for højere grænser på betalingsinstrumenter, der kun
kan anvendes nationalt.
Samtidig foreslås indført et krav om, at finansielle virksomheder kun må
tage imod disse kort med elektroniske penge fra 3. lande, hvis kortene op-
fylder en række specifikke krav.
Elektroniske penge er fx forudbetalte kort som gavekort, der kan modta-
ges af flere butikker (særskilte juridiske personer). Gavekort, der kun kan
modtages af én butik (én juridisk person) er ikke defineret som elektroni-
ske penge og dermed ikke omfattet.
Styrkelse af Financial Intelligence Units (FIU)
En FIU har bl.a. til opgave at modtage og analysere indberetninger fra
virksomheder og personer om mistænkelige transaktioner. FIU’ens funk-
tion er derfor ikke efterforskning af kriminalitet i konkrete sager, men
analyse af information med henblik på at sende disse til myndigheder, der
herefter kan foretage efterforskning. FIU i Danmark er Hvidvasksekreta-
riatet, der er placeret organisatorisk i Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet (SØIK).
Det foreslås præciseret, at FIU kan indhente information fra de virksom-
heder og personer, der er omfattet af direktivet, uden at disse forudgående
har sendt en underretning om mistænkelige transaktioner eller aktiviteter
til FIU.
Mekanisme til sikring af identifikation af indehavere af bank- og beta-
lingskonti
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
1684296_0004.png
4/12
Det foreslås, at medlemsstaterne enten skal etablere et centralt register el-
ler en tilsvarende central mekanisme, der sikrer, at FIU (i Danmark
SØIK) og andre kompetente myndigheder får fuld og hurtig adgang til
oplysninger om indehavere af bank- og betalingskonti. Formålet med for-
slaget er at sikre, at myndighederne hurtigt kan få et overblik over alle
konti, en person har eller har tilknytning til. Det foreslås, at registeret skal
indeholde oplysninger om konti tilhørende fysiske personer, fuldmagt-
shavere (for fysiske og juridiske personer), virksomheder samt reelle eje-
re af virksomheder.
Det foreslås endvidere, at der skal være oplysninger om navn,
cpr.nr./cvr.nr., IBAN nummer og dato for åbning og lukning af konti. Det
foreslås ikke, at der skal være oplysninger om indestående, men det over-
lades til medlemsstaterne at vurdere, om de ønsker yderligere oplysnin-
ger.
En registreret person skal have ret til at søge indsigt i disse data og skal
have oplysninger om, hvor de kan rette henvendelse vedrørende personli-
ge data. Alene myndigheder, der har behov for oplysningerne, skal have
adgang til oplysningerne.
Kunder fra højrisikolande
Har en kunde bopæl i højrisikolande
4
er det et krav efter 4. hvidvaskdi-
rektiv, at virksomhederne skal gennemføre skærpede kundekendskabs-
procedurer, fx indhente supplerende identifikationsoplysninger mv. Det
er dog ikke i 4. hvidvaskdirektiv nærmere fastsat, hvilke foranstaltninger,
der skal iværksættes for at opfylde de skærpede kundekendskabsprocedu-
rer. Kravene kan derfor variere mellem medlemsstaterne, hvilket kan
medføre, at kunden vælger landet med de lempeligste regler. Der foreslås
derfor en række minimumsforanstaltninger for kunder fra højrisikolande.
Dette gælder både i forhold til kundekendskabsprocedurerne, og krav om,
at finansielle institutioner fra disse lande ikke må etablere filialer i med-
lemsstaten, at finansielle institutioner fra medlemsstaten ikke må etablere
filialer i de pågældende lande mv.
Ændringer af reglerne om det reelle ejerregister
Oplysninger om reelle ejere
4. hvidvaskdirektiv stiller krav om et nationalt register med oplysninger
om reelle ejere af juridiske personer (”other legal entities”) og retlige ar-
rangementer (fx trusts). Kommissionen foreslår allerede nu, at der gen-
nemføres en række ændringer til registeret. Bl.a. skal et sådan register
være offentligt tilgængelig, og der skal foretages en ændring i definitio-
nen af reel ejer for så vidt angår passive ikke-finansielle selskaber (sel-
skaber uden økonomisk aktivitet). Endeligt foreslås det, at nationale regi-
stre over reelle ejere skal sammenkobles på EU-niveau for at øge gen-
4
Pt. Afghanistan,
Bosnien-Hercegovina,
Guyana, Irak, Laos, Syrien, Uganda, Vanuatu,
Yemen, Iran og Nordkorea
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
1684296_0005.png
5/12
nemsigtigheden, samt at det skal fastsættes i national ret i hvilke tilfælde,
der ikke skal være oplysninger i registeret om reelle ejere.
Oplysninger om trusts
Det foreslås, at der for så vidt angår trusts og lignende juridiske arrange-
menter, der administreres i den pågældende medlemsstat, skal etableres et
centralt, nationalt register med oplysninger om de reelle ejere (stiftere,
forvaltere, protektorer, begunstigede eller grupper heraf og personer, som
udøver reel kontrol over trusten mv.) Det foreslås, at et sådan register
skal være tilgængelig for de kompetente myndigheder og andre myndig-
heder, der har ansvar for at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. For
visse erhvervsmæssige trusts mv. foreslås det herudover at give offentlig
adgang til oplysninger om de reelle ejere. For andre trusts mv. foreslås
dette indskrænket dem, der har en legitim interesse heri. Det foreslås
endvidere, at de nationale registre skal sammenkobles på EU-niveau for
at øge gennemsigtigheden, samt at det skal fastsættes i national ret i hvil-
ke tilfælde, der ikke skal være oplysninger i registeret om de pågældende
personer.
Ændringer i direktiv 2009/101/EF (1. selskabsdirektiv)
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet af 1. selskabsdirektiv således,
at foranstaltninger vedrørende offentliggørelse af oplysninger om reelt
ejerskab udover at finde anvendelse på aktieselskaber, kommanditaktie-
selskaber og anpartsselskaber også finder anvendelse på medlemsstater-
nes love og administrative bestemmelser for selskaber og juridiske enhe-
der som omhandlet i 4. hvidvaskdirektiv (foreninger mv.)samt trusts.
Desuden indføres en sondring mellem erhvervsdrivende og ikke-
erhvervsdrivende selskaber.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foran-
staltninger om offentliggørelse om reelt ejerskab og hvilke oplysninger,
der skal registreres af den reelle ejer. Oplysningerne skal gøres offentlig
tilgængelige i højst 10 år via et fælles registersammenkoblingssystem og
har til formål at bibringe tredjeparter og civilsamfundet generelt kendskab
til, hvem de reelle ejere er, samt at forebygge misbrug gennem øget of-
fentlig kontrol. I særlige situationer, fastsat af national ret, kan medlems-
staterne undtage den reelle ejer fra den obligatoriske offentliggørelse.
Gennemførelsesdato
Kommissionen foreslår gennemførelsesdatoen for 4. hvidvaskdirektiv
ændret fra 26. juni 2017 til 1. januar 2017, med henvisning til det presse-
rende behov for at skærpe medlemslandendes foranstaltninger til fore-
byggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er for-
ventningen, at Europa-Parlamentet generelt vil være positiv over for
Kommissionens forslag.
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
1684296_0006.png
6/12
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte ændringer ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, hvis de handler uaf-
hængigt af hinanden. Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er
ofte grænseoverskridende kriminalitet. Kommissionen vurderer på den
baggrund, at formålet med forslaget bedre kan opfyldes på EU-niveau
end på nationalt niveau, og at nærhedsprincippet derved er opfyldt. De
enkelte lande har derudover muligheder for at fastsætte strengere regler.
Organiseret kriminalitet og finansiering af terrorisme kan skade den fi-
nansielle stabilitet og dermed true det indre marked. Det er derfor nød-
vendigt med en koordineret indsats for at beskytte det indre marked. Der-
udover kan en mangel i ét medlemslands foranstaltninger udnyttes af
kriminelle og medføre konsekvenser for et andet medlemsland.
Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, da det vurderes, at bekæmpelse af hvidvask og
bekæmpelse af finansiering af terrorisme på tværs af landene i EU fordrer
fælles regler.
6. Gældende dansk ret
Dele af EU’s 3. hvidvaskdirektiv er implementeret i lovbekendtgørelse
nr. 1022 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering
af terrorisme (hvidvaskloven) med senere ændringer.
Dele af bestemmelserne i EU’s 4. hvidvaskdirektiv, for så vidt angår reel-
le ejere, er implementeret i lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af
selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om er-
hvervsdrivende fonde og forskellige andre love (Indførelse af register
over reelle ejere). Med loven indføres regler om, at selskaber, fonde og
andre virksomheder skal indhente og opbevare oplysninger om deres reel-
le ejere. Oplysningerne skal registreres og offentliggøres i Erhvervssty-
relsens it-system.
Trusts har sin oprindelse i engelsk ret, men anerkendes ikke i dansk ret og
er ikke det samme som en fond. En trust defineres ved, at en person over-
drager en formue til en anden person (trustee), der som ejer råder over
formuen til fordel for de(n) begunstigede, som kan være stifteren eller
tredjemand. De(n) begunstigede må efter Erhvervsstyrelsens opfattelse
svare til de personer, der efter en fonds vedtægt har krav på uddelings-
midler fra en fond.
Selskabsretligt kan der ikke stiftes en trust i Danmark, og der er derfor
ikke en selskabsretlig registrering af trust. I henhold til skattelovgivnin-
gen registreres trust som ”anden udenlandsk virksomhed”, herunder
settlor, trustee og beneficial samt kopi af vedtægter. Skattekontrolloven
indeholder således regler om, at trustees og administratorer af trusts mv.
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
1684296_0007.png
7/12
skal opbevare oplysninger om trustees, stiftere og begunstigede. Der er
dog ingen regler om et centralt register med disse oplysninger. Det har
tidligere fra dansk side over for FATF været fremført som argument, at
det ikke er muligt at fastsætte konkrete regler for trusts, da de ikke aner-
kendes i Danmark.
Politiet i Danmark kan indhente oplysninger om indehavere af bankkonti
med en editionskendelse i medfør af § 804 i retsplejeloven.
Direktiv 2009/101/EF (1. selskabsdirektiv) er implementeret i lovbe-
kendtgørelse nr. 1089 af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabslo-
ven) med senere ændringer. Loven finder anvendelse på kapitalselskaber
med begrænset ansvar, og der sondres ikke mellem erhvervsdrivende og
ikke-erhvervsdrivende.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Erhvervs- og vækstministeren forventer i efteråret 2016 at fremsætte for-
slag til en ny hvidvasklov, der gennemfører dele af 4. hvidvaskdirektiv.
Kommissionens forslag indebærer et behov for efterfølgende at foretage
yderligere lovændringer i hvidvaskloven. Samtidig kan forslaget medføre,
at lov nr. 262 af 16. marts 2016 vedrørende indførelse af register over re-
elle ejere skal ændres, da disse regler foreslås ændret. Som følge heraf vil
der skulle ændres i en række selskabslove og finansielle love, herunder
selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om er-
hvervsdrivende fonde og lov om finansiel virksomhed, lov om tilsyn med
firmapensionskasser samt lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde mv.
For Danmarks vedkommende fortolkes begrebet ”other legal entities” i
dag som omfattende en mindre kreds af juridiske personer, end ændrings-
forslagets bredere definition lægger op til, om end omfanget af begrebet
skal afklares. Det kan betyde, at flere enheder og evt. love skal omfattes
regler svarende til bestemmelserne i lov nr. 262 af 16. marts 2016.
Det er uklart, hvilke lovgivningsmæssige konsekvenser en eventuel udvi-
delse af anvendelsesområdet i 1. selskabsdirektiv samt en sondring mel-
lem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende selskaber vil have. De af
1. selskabsdirektiv omfattede selskaber er i dag pr. definition erhvervs-
drivende.
Ved etableringen af et register for reelle ejere af trusts skal det overvejes,
om skattekontrollovens pligt for trustees mv. til at opbevare sådanne op-
lysninger skal ophæves.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
8/12
Forslaget om mekanisme til sikring af identifikation af indehavere af
bank- og betalingskonti kræver som udgangspunkt etablering af en it-
løsning ved den relevante myndighed til at modtage og behandle data.
Det er endnu uklart, hvilke egenskaber registeret skal have, hvilke oplys-
ninger der skal indgå, samt hvilke myndigheder der skal have adgang til
registeret. Det vurderes umiddelbart, at forslaget vil have væsentlige
statsfinansielle konsekvenser.
Den ændrede definition af reelle ejere, de ændrede krav om offentlighed
ift. registeret over reelle ejere samt de nye krav om registrering af oplys-
ninger i det land, hvor trusten forvaltes samt sammenkobling af de natio-
nale registre over reelle ejere på EU-plan vurderes ligeledes at medføre
væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget om skattemyndighedernes adgang til registrene over reelle ejer,
herunder trusts, og identifikation af indehavere af bank- og betalingskon-
ti, vurderes at ville styrke SKATs kontrolmuligheder og at kunne styrke
effektiviteten af det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes
skattemyndigheder. Det må derfor vurderes, at forslaget i et vist omfang
kan medføre et merprovenu, der dog ikke lader sig kvantificere.
Forslaget påvirker ikke kommunernes eller regionernes økonomi.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Styrkelsen af indsatsen på området for hvidvask og terrorfinansiering
vurderes samlet set, at ville have positive samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre både økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Kommissionen vurderer, at reguleringen af virtuelle valutaer vil pålægge
udstedere mv. af disse en byrde på 75 kr. pr. kunde. Derudover vil krave-
ne om skærpede kundekendskabsprocedurer i forhold til kunder fra højri-
sikolande kunne medføre omkostninger, men det har ikke været muligt
for Kommissionen at opgøre disse. Derudover forventer Kommissionen
ikke, at udstedere af elektroniske penge pålægges byrder, da disse allere-
de i dag er underlagt regulering.
Kommissionen vurderer samtidig, at en oprettelse af et centralt register,
herunder indrapporteringsforpligtelsen hertil, vil være mindre bebyrdende
for de finansielle virksomheder, i forhold til metoden, der anvendes i dag,
hvor virksomhederne skal levere oplysningerne på forespørgsel. Den fi-
nansielle sektor i Danmark er dog ikke enig i den vurdering. De finansiel-
le virksomheder vurderer imidlertid, at etablering af IT-løsninger i Dan-
mark vil kunne overstige de udgifter, finansielle virksomheder i dag har
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
1684296_0009.png
9/12
til at udlevere specifikke oplysninger til SØIK på baggrund af en editi-
onskendelse.
Det kan ikke udelukkes, at flere af de øvrige ændringer vil kunne indebæ-
re økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det er ikke på nuværende
tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle omkostninger.
8. Høring
Kommissionens forslag blev den 6. juli 2016 sendt i høring i EU-
Specialudvalget for den finansielle sektor med høringsfrist den 22. juli
2016.
Der er indkommet fire høringssvar fra hhv. Dansk Erhverv, Realkreditrå-
det, Realkreditforeningen og Finansrådet.
Dansk Erhverv støtter overordnet kampen imod hvidvask og terrorfinan-
siering, idet tiltag dog skal være proportionelle og risikofunderede, så
virksomhederne ikke underlægges unødvendige byrder. Dansk Erhverv
ser det som positivt, at virtuelle valutaer nu tages i betragtning i forhold
til hvidvask, men minder om, at denne type virksomheder ofte er små og
kan have svært ved at leve op til samme regulering som fx banker, hvor-
for Dansk Erhverv foreslår en overgangsperiode. Dansk Erhverv finder
det afgørende, at erhvervsdrivende stadig kan udstede elektroniske gave-
kort og tilgodebeviser, samt at der er mulighed for kontantsurrogater,
hvorfor større restriktioner på dette områder vil være hæmmende. Dansk
Erhverv ønsker yderligere, at der sikres et samspil med de krav, der stilles
til virksomhederne i databeskyttelsesforordningen.
Realkreditrådet finder det uhensigtsmæssigt med to definitioner af begre-
bet reel ejer og påpeger, at der ikke er en definition af Passive Non-
Financial Entity. Realkreditrådet støtter forslaget om, at en digital signa-
tur kan anvendes til identifikation af kunden og kontrol af kundens identi-
tet, men mener, at dette kan præciseres.
Realkreditforeningen påpeger i forhold til den foreslåede udvidede ad-
gang for SØIK til at udveksle informationer, at hensynet til persondata-
reglerne ikke beskrives. Angående registret over kontoindehavere anfører
Realkreditforeningen, at det ikke er klart, hvem der skal indlevere oplys-
ninger og med hvilket ansvar, samt at dette vil være forbundet med bety-
delige udgifter for institutterne. Realkreditforeningen støtter skærpede
kundekendskabsprocedurer til kunder fra højrisikolande, så konkurrence-
vilkårene i EU ensrettes. Realkreditforeningen støtter, at det i national ret
skal fastsættes, hvornår der ikke er adgang til oplysninger om reelle ejere.
Realkreditforeningen finder det endvidere væsentligt, at Passive Non-
Financial Entity defineres præcist. Endelig finder Realkreditforeningen,
at implementeringsfristen er urealistisk kort.
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
1684296_0010.png
10/12
Finansrådet har forståelse for hensynene bag forslaget om at identificere
indehaveren af en bank- eller betalingskonto, men er umiddelbart af den
opfattelse, at politiet efter retsplejelovens regler allerede i dag har adgang
til disse oplysninger. Finansrådet bemærker yderligere, at bankerne alle-
rede i dag foretager en omfattende indberetning af kontooplysninger mv.
til skattemyndighederne. Det er efter Finansrådets opfattelse afgørende, at
det i forbindelse med eventuelle nye initiativer på området sikres, at der
ikke pålægges den finansielle sektor en stor unødig byrde, herunder til
indretning af nye it-systemer og indberetningsløsninger. Vedrørende
skærpede kundekendskabsprocedurer for kunder fra højrisikolande er det
vigtigt, at begrænsninger ensrettes på tværs af landene for at sikre ensar-
tede konkurrencevilkår. Finansrådet støtter et paneuropæisk samarbejde,
så myndigheder og virksomheder via deres nationale registre over reelle
ejere kan foretage søgninger på tværs af EU, men påpeger, at der skal væ-
re en klar definition af Passive Non-Financial Entity.
Finansrådet støtter endvidere, hvis medlemslandene i national lovgivning
skal fastsætte de ekstraordinære omstændigheder, der kan give anledning
til undtagelser fra adgang til registret over reelle ejere. Endelig finder Fi-
nansrådet, at implementeringsfristen er urealistisk kort.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de øvrige medlemslande generelt støtter Kommissionens
forslag og de foreslåede initiativer til bekæmpelse af terrorfinansiering.
Samtidig forventes også opmærksomhed på, at tiltagene skal være afba-
lancerede og proportionelle, ligesom medlemslandene generelt har til-
kendegivet, at den foreslåede implementeringsfrist den 1. januar 2017
vurderes som urealistisk.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til ændring af 4.
hvidvaskdirektiv og styrkelse af indsatsen til bekæmpelse af hvidvask og
terrorfinansiering. Det er samtidig vigtigt at sikre en balance mellem på
den ene side en effektiv bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og
på den anden side, at nye tiltag ikke fører til uforholdsmæssige begræns-
ninger fx i forhold til væksten i Europa. Endvidere er det afgørende for
regeringen, at grundlæggende rettigheder såsom retten til privatlivets fred
respekteres i overvejelserne og forhandlingerne om nye tiltag.
Regeringen lægger desuden vægt på, at der gennemføres en grundig kort-
lægning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved Kommissionens
forslag, som bør indgå i det videre arbejde med forslaget.
Regeringen støtter forslaget om at omfatte udbydere af virtuelle valutaer
og tegnebøger i anvendelsesområdet for 4. hvidvaskdirektiv, idet der dog
vil være behov for at arbejde videre med og præcisere de foreslåede defi-
nitioner med henblik på at sikre klarhed over, hvem der er omfattet af
forslaget.
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
11/12
Vedrørende forslaget om at nedsætte grænserne for, hvornår medlemssta-
terne nationalt kan undtage udbydere af elektroniske penge fra at skulle
udføre kundekendskabsprocedurer, anerkender regeringen, at anvendelse
af elektroniske penge potentielt kan medføre en øget risiko for specielt fi-
nansiering af terrorisme. Der er dog behov for nærmere at belyse, hvor-
vidt de potentielle fordele ved en nedsættelse af grænserne vil overstige
eventuelle øgede byrder for erhvervslivet.
Vedrørende de foreslåede bestemmelser om et centralt, automatiseret
bank- og betalingskontoregister eller lignende samt FIU’s adgang til op-
lysninger er regeringen fortsat ved at vurdere det efterforskningsmæssige
behov i forhold til den adgang, politiet allerede har i dag til oplysninger
via editionskendelse og eksisterende systemer. Regeringen vil arbejde
for, at merværdien ved et eventuelt register over bankkonti står mål med
de økonomiske konsekvenser forbundet hermed.
Regeringen støtter generelt forslaget om skærpede kundekendskabskrav
for kunder med bopæl i en højrisikojurisdiktion, idet der dog er behov for
nærmere at belyse effekten ift. f.eks. byrder for erhvervslivet ved den
konkrete udformning af forslaget.
Regeringen støtter forslaget om en sammenkobling af registre over reelle
ejere, idet den konkrete sammenkobling bør undersøges nærmere, herun-
der at Kommissionen bør have en nærmere fastsat rolle i dette arbejde.
Regeringen støtter registrering af de reelle ejere i trusts, som forvaltes i
Danmark, som led i registreringen af trustee, men er betænkelig ved for-
slaget om registrering af selve trusten i den medlemsstat, den forvaltes i,
hvilket kan være i flere lande. Skærpede krav til selve trusten bør primært
være en opgave for det land, hvor trusten er stiftet. Dette forhold bør der-
for belyses og drøftes nærmere, da det må formodes at medføre grund-
læggende ændringer i en række medlemsstater og medføre krav om regi-
strering af enheder, som reelt ikke anerkendes som juridiske enheder.
Regeringen er betænkelig ved, at det foreslås i 1. selskabsdirektiv at ud-
strække pligten til registrering af reelle ejere til at omfatte flere virksom-
hedsformer, da direktivet i dag alene omhandler en begrænset mængde
selskaber. Det vil skabe en uklar retsstilling, at der nu også refereres til
”other legal entities” og ”trusts”. Regeringen finder, at begrebet ”other
legal entities” bør defineres nærmere. Derudover er regeringen betænke-
lig ved, at der sondres mellem erhvervsdrivende og ikke-
erhvervsdrivende selskaber, da de af 1. selskabsdirektiv omfattede sel-
skaber i dag pr. definition er erhvervsdrivende i henhold til dansk sel-
skabslovgivning.
L 41 - 2016-17 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om revision af 4. hvidvaskdirektiv
1684296_0012.png
12/12
Regeringen støtter en ambitiøs tidsplan, men finder, at den foreslåede im-
plementeringsfrist den 1. januar 2017 er urealistisk, da de foreslås æn-
dringer af 4. hvidvaskdirektiv er relativt omfattende.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagen har været omtalt i forbindelse med forelæggelse for Folketingets
Europaudvalg af samlenotat om vedtagelse af rådskonklusioner vedr. be-
kæmpelse af terrorfinansiering forud for ECOFIN den 12. februar 2016.