Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 4
Offentligt
1683847_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
7. November 2016
J.nr. 2016-6040
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 4), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser for forskellige familie-
typer af hvert enkelt element i lovforslaget, samt det forventede antal i hver enkelt
familietype? Der anvendes de samme familietyper, som ligger til grund for bereg-
ning af konsekvenserne af L 133 (2015-16) ”
Svar:
Skatteministeriets familietypemodel, der normalvis anvendes til familietypebereg-
ninger, har til formål at beregne den økonomiske situation for udvalgte familietyper
med bestemte karakteristika vedrørende beskæftigelse, løn, bolig, børn, alder m.m.
Det bemærkes, at familietypemodellen er baseret på gennemsnitsbetragtninger for
bl.a. skat, boligudgifter og betaling af daginstitution og tager udgangspunkt i et pa-
nel af konstruerede familietyper.
Der spørges her til de specifikke persongrupper, der får ændret retsstilling med lov-
forslaget. Persongrupperne vurderes at bestå af et meget begrænset antal personer,
som kan afvige væsentligt fra de konstruerede familietyper. Derfor er i stedet op-
stillet mere overordnede regneeksempler til belysning af de økonomiske konse-
kvenser af lovforslaget for de enkelte grupper.
Af vedlagte skema i bilag 1fremgår en oversigt over de økonomiske konsekvenser
ved forslaget. Endvidere fremgår persongruppernes bruttostørrelse pr. 1. juli 2016.
Det bemærkes, at bruttoantallet alene er et udtryk for det maksimale antal potentielt
berørte personer. Det er altså ikke nødvendigvis alle personer i bruttogruppen, der
vil blive berørt af lovforslaget. Lovforslaget medfører alene efterbetaling for per-
soner, såfremt de er berørt af kontanthjælpsloftet/225-timersreglen.
Af skemaet fremgår det eksempelvis, at gruppen af personer i kontanthjælpssyste-
met under 18 år består af personer under 18 år med ret til hjælp, enten fordi de er
gift eller har et barn og således selv har forsørgelsespligt over for en ægtefælle eller
et barn. Gruppen indeholder endvidere unge integrationsydelsesmodtagere, som in-
gen har forsørgelsespligt overfor, f.eks. uledsagede flygtningebørn.
Denne gruppe består 1. juli 2016 af i alt 116 personer, hvoraf 70 er integrations-
ydelsesmodtagere. Unge under 18 år vil, da de ikke har en erhvervskompetencegi-
L 4 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om de økonomiske konsekvenser for forskellige familietyper af hver enkelt element i lovforslaget, til beskæftigelsesministeren
vende uddannelse, modtage uddannelseshjælp eller, hvis opholdskravet ikke er op-
fyldt, integrationsydelse.
Det fremgår endvidere, at for gruppen af uddannelseshjælps- eller integrationsydel-
sesmodtagere under 18 år medfører lovforslaget, at boligstøtten vil indgå i bereg-
ningen af den samlede hjælp, der reduceres under loftet. Det betyder, at hvis en
person i denne gruppe før lovforslagets indførelse modtager 200 kr. pr. måned over
loftgrænsen i boligstøtte, vil personen reduceres 200 kr. pr. måned efter lovforsla-
gets indførelse. Uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtagere under 18 år
stilles således ringere som følge af præciseringerne i lovforslaget – men stilles i øv-
rigt som uddannelseshjælps- eller integrationsydelsesmodtagere over 18 år.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2