Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 4 Bilag 1
Offentligt
1671252_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
30. september 2016
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og bar-
selsloven (Præciseringer af Jobreform fase I og kon-
sekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for sen
anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær m.v.)
Myndighed/Afsender
Lovens ikrafttrædelsesdato
Kontaktperson
Telefon
E-mail
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
1. januar 2017
Mie Skovbæk Mortensen
72 14 21 29
[email protected]
J.nr. 16/09207
Arbejdsmarkedsydelser
MSM
Baggrund for lovforslaget
Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti indgik den 18. november 2015 ”Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor
det kan betale sig at arbejde - Jobreform fase I”.
Aftalen indeholder en række initiativer, som skal være med til at sikre, at det kan
betale sig for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
at tage et arbejde og opfylde deres rådighedsforpligtelse: Et kontanthjælpsloft, en
225-timersregel og ændrede regler for ferie for modtagere af kontanthjælp m.fl.
Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen blev vedtaget af Folketinget den
17. marts 2016 med vedtagelsen af lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskel-
lige andre love (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kon-
tanthjælpsmodtagere m.v.).
Dette lovforslag indeholder forslag til præciseringer af en række bestemmelser i
lov om aktiv socialpolitik, som blev indført med ovenstående lovforslag, og skal
derfor ses i sammenhæng med den vedtagne ændringslov. Derudover indeholder
lovforslaget en række øvrige forslag til konsekvensrettelser i lov om aktiv socialpo-
litik.
For denne del af lovforslaget henvises til ligestillingsnotatet som blev udarbejdet i
forbindelse med L 113 (2015/2016).
Lovforslaget indeholder desuden en ændring til barselsloven, hvis formål er at rette
op på en utilsigtet ændring af barselsloven i 2012, hvorved reglen om, at arbejdsgi-
veren mister retten til refusion, såfremt arbejdsgiveren ikke overholder fristen for
anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær til Udbetaling Danmark, udgik.
L 4 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Dette ligestillingsnotat vedrører alene den foreslåede ændring af barselsloven.
Formål
Lovforslaget forslag om at udvide hjemmelsbestemmelsen i barselslovens § 39, stk.
3, vil muliggøre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om konsekvensen
for arbejdsgiverens ret til refusion ved graviditetsbetinget sygefravær, hvis arbejds-
giver ikke har anmeldt sygefraværet til tiden. Forslaget har til formål at rette op på
en utilsigtet ændring af barselsloven i 2012, hvor reglen om, at en arbejdsgiver
mister retten til refusion, hvis arbejdsgiver ikke overholder fristen for anmeldelse
af graviditetsbetinget sygefravær, udgik.
Det foreslås, at ændringen i barselsloven træder i kraft den 1. januar 2017 og finder
anvendelse for arbejdsgivers anmeldelse af en lønmodtagers graviditetsbetingede
sygefravær, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.
Den primære målgruppe
Lovforslagets primære målgruppe er de arbejdsgivere, der ikke anmelder en kvin-
delig ansats graviditetsbetingede sygefravær til Udbetaling Danmark inden for
fristen på 5 uger.
De sekundære målgrupper
Der er ingen sekundære målgrupper for lovforslaget.
Samlet vurdering
Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget gives lige rettigheder til
kvindelige og mandlige arbejdsgivere, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre
tilsigtede eller utilsigtede forskelle for disse. Det vurderes, at mandlige og kvinde-
lige arbejdsgivere bliver berørt af forslaget på samme måde.
2