Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17, Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17, Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 37 , L 37 A , L 37 B
Offentligt
1684637_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
08-11-2016Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
08-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 37) Forslag til Lov om ændring af
dagtilbudsloven (Bedre vilkår for etablering af virksomhedsinstitutioner
og internationale dagtilbud) har udvalget i brev af 28. oktober 2016 efter
ønske fra Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Vil ministeren bekræfte, at der med lovforslaget ikke sker en udvidelse,
men tværtimod en indskrænkning af kommunernes muligheder for at
godkende et andet sprog end dansk som hovedsprog, idet kommunalbe-
styrelsen i dag kan dispensere fra dansk som hovedsprog, uanset hvilket
hovedsprog, der er tale om, så længe det ikke vurderes at have integrati-
onsmæssige konsekvenser?”
Svar:
Mulighederne for at etablere internationale dagtilbud, hvor der ikke tales
dansk, fremgår i dag i dagtilbudslovens forarbejder fra 2006. Heraf frem-
går det, at kommunalbestyrelsen, hvis den konkret skønner, at det ikke
medfører integrationsmæssige problemer, kan se bort fra kravet om, at
der tales dansk i dagtilbuddet.
Lovforslaget har derfor til hensigt at skabe fuld klarhed over vilkårene
for etablering af internationale dagtilbud ved at skabe en tydelig hjemmel
i dagtilbudsloven.
Det er korrekt, at der i denne sammenhæng lægges op til, at der fremad-
rettet, i lighed med de kommunale internationale grundskoler, alene kan
tales engelsk, tysk eller fransk i de internationale dagtilbud. Det betyder,
at der ikke vil kunne etableres privatinstitutioner, hvor der tales eksem-
pelvis tyrkisk eller arabisk.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby