Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17, Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17, Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 37 Bilag 1, L 37 A Bilag 1, L 37 B Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Oktober 2016
Sagsnr.: 007.603.351
Høringsnotat om
Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
(Bedre vilkår for virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring i perioden 20. juni 2016 til 15. august 2016.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: KL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO),
Fobu, Det Centrale Handicapråd, Danske Handicaporganisationer (DH), FOA – Fag og Arbejde, Bør-
nerådet, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), FTF, Socialpædagogernes Landsfor-
bund (SL), Børnesagens Fællesråd og Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Følgende har indsendt høringssvar: KL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), FOA – Fag
og Arbejde og Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark.
Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark har ingen bemærkninger til lov-
forslaget.
Herudover er der modtaget høringssvar fra Deutsche Schul- und Sprachverein für Nordschleswig
(DSSV).
Følgende har ikke indsendt høringssvar: Fobu, Det Centrale Handicapråd, Danske Handicaporganisati-
oner (DH), Børnerådet, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), FTF, Socialpædago-
gernes Landsforbund (SL) og Børnesagens Fællesråd.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringsrunden
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i forhold til det ud-
kast, der har været i høring:
Der er foretaget en præcisering af definitionen af virksomhedsinstitutioner i henholdsvis lovtekst, jf.
§ 1, nr. 3 og 4, forslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2, og i bemærkningerne til lov-
forslaget enkelte bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4. Præciseringen er foretaget for
1
L 37a - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672626_0002.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Oktober 2016
Sagsnr.: 007.603.351
at tydeliggøre, at institutionerne har til formål at tilgodese medarbejderne i forbindelse med optagel-
sessituationen.
Det er i forhold til virksomhedsinstitutioner tydeliggjort i de almindelige bemærkninger, jf. afsnit
2.1.2, at virksomheder i denne sammenhæng omfatter både offentlige og private arbejdsgivere.
Der er foretaget en præcisering i lovforslagets § 1, nr. 5, så det tydeligt fremgår, at et barn ikke kan
opsiges fra en virksomhedsinstitution, alene fordi forældrenes ansættelsesforhold ophører i den på-
gældende virksomhed.
Der er indsat et afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2, samt bemærknin-
gerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4, som beskriver,
hvad der skal til for, at eksisterende selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutio-
ner kan overgå til de nye regler om virksomhedsinstitutioner.
Det er tydeliggjort i de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.2, at kommunalbestyrelsens beslut-
ning om, at hovedsproget kan være engelsk, tysk eller fransk, både gælder daginstitutioner og afde-
linger heraf samt dagpleje. Afdelinger kan fx være stuer i en daginstitution eller enkelte enheder i
daginstitutioner bestående af flere enheder.
Det er tydeliggjort i lovteksten, jf. § 1, nr. 1, forslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.1 og
2.2.2, og bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1, at
kravet om, at dansk skal være hovedsprog i alle dagtilbud, ikke omfatter dagtilbud, som er oprettet
af det tyske mindretal.
Der er udover ovenstående foretaget enkelte ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Virksomhedsinstitutioner
4.1.1. Generelle bemærkninger
BUPL anfører i deres høringssvar, at der skal være gode muligheder for at skabe løsninger, som tilgode-
ser familier og børns behov. BUPL angiver endvidere, at de finder det grundlæggende, at daginstitutio-
ner skal være mødested for alle samfundsgrupper – både børn af familier i og uden for arbejde. I den
forbindelse angives, at børn fra mindre ressourcestærke hjem har gavn af at være sammen med børn fra
mere ressourcestærke miljøer. Senere i høringssvaret angiver BUPL, at de mener, at lovforslaget kom-
promitterer med grundværdien om, at alle børn skal kunne optages i alle dagtilbud. I samme forbindelse
nævnes, at der er mulighed for, at der kan gives fortrinsret til fx børn/forældre, som institutionen sær-
ligt er oprettet med henblik på. BUPL anfører endvidere, at det bør være muligt at gøre virksomhedsin-
stitutioner mere fleksible uden at fjerne den generelle adgang for alle børn. Endelig henviser BUPL til,
at mange kommuner har igangsat sammenhængende indsatser for børn mellem 0 og 16 år, og at nye
initiativer ikke bør spænde ben herfor.
BKF anerkender i deres høringssvar, at der kan være behov for kunne forbeholde pladser til børn af
medarbejdere fra en eller flere virksomheder som et middel til at kunne tiltrække kvalificeret arbejds-
kraft. BKF gør i den forbindelse opmærksom på, at muligheden allerede eksisterer i dag, da flere selv-
ejende institutioner har lavet aftale med kommunerne om reservation af pladser. BKF henviser endvi-
dere til, at der også i dag er mulighed for at søge en plads i et dagtilbud over kommunegrænsen, hvilket
giver mulighed for at få en plads i nærheden af forældrenes arbejdsplads.
2
L 37a - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672626_0003.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Oktober 2016
Sagsnr.: 007.603.351
FOA angiver generelt, at
”det er en urimelig forskelsbehandling, at private, selvejende og udliciterede daginstitutioner i
modsætning til kommunale daginstitutioner kan forbeholde pladserne for særlige grupper af forældre af og børn”.
De
finder det forkert, at selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner får mulighed for
at fastsætte særlige åbningstider, som favoriserer særlige forældregrupper. FOA angiver endvidere, at
der generelt er behov for udvidede åbningstider, og at det ikke kun skal forbeholdes selvejende, udlici-
terede og private institutioner at imødekomme dette behov. FOA mener i stedet, at der bør satses på at
styrke de eksisterende kommunale daginstitutioner, som, de angiver, er mangfoldige mødesteder for
børn, hvor de lærer at omgås andre børn med anden baggrund end deres egen.
DLO har i deres høringssvar angivet, at de hilser initiativet velkomment.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Det skal indledningsvis bemærkes, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på de generelle
optagelsesregler i dagtilbudsloven. Det er således stadig udgangspunktet, at kommuner og privatdrevne
daginstitutioner med optagelseskompetence ikke kan afvise at optage børn, hvis der er ledig plads i in-
stitutionen. I den forbindelse gælder også, at der ikke kan diskrimineres på grund af race, køn, religion
og lignende.
Med lovforslaget lægges der alene op til, at selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelses-
kompetence samt privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at institutionerne i forbindelse med
optagelsen har til formål at tilgodese medarbejdere fra en eller flere virksomheder, kan vælge at forbe-
holde pladserne for de pågældende medarbejderes børn. Det vil desuden fortsat være muligt at optage
børn udefra, hvis der er ledig kapacitet, og institutionen selv ønsker det. For selvejende og udliciterede
daginstitutioner skal det aftales med kommunalbestyrelsen og fremgå af institutionens vedtægter og den
indgåede driftsaftale. For disse institutioner vil der være tale om ændrede vilkår, idet de ikke længere vil
være pålagt at optage børn udefra, hvis der er ledig kapacitet i institutionen. Det vil fortsat være sådan,
at der i disse institutioner ikke kan diskrimineres på grund af race, køn, religion og lignende, når det
kommer til optagelse af medarbejdernes børn. Institutionerne vil være for alle medarbejderes børn og
vil således ikke være forbeholdt ”særlige grupper” af virksomheden. Virksomhedsinstitutioner er der-
med både for børn af ledelsen, børn at timelønnede og børn af medarbejdere på skiftehold mv.
I forhold til FOA’s bemærkning, skal det samtidig bemærkes, at kommunerne i deres retningslinjer for
optagelse bl.a. har mulighed for at tage højde for geografisk placering i forhold til fx forældrenes ar-
bejdsplads. Det skal endvidere i relation til FOA’s gennerelle bemærkninger pointeres, at der efter gæl-
dende regler ikke er noget til hinder for, at kommuner kan tilbyde fleksible og/eller udvidede åbningsti-
der i de kommunale dagtilbud.
Ministeriet finder på baggrund af de gennerelle bemærkninger til elementet om virksomhedsinstitutio-
ner ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.1.2. Definition af virksomhedsinstitutioner
KL anfører i deres høringssvar, at lovforslagets definition af virksomhedsinstitutioner kan misforstås,
idet det ikke eksplicit fremgår, at institutionernes formål om at tilgodese medarbejdere refererer til op-
tagelsessituationen. KL anbefaler på denne baggrund, at dette præciseres i lovforslaget, således at det
ikke giver anledning til fortolkningstvivl.
3
L 37a - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672626_0004.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Oktober 2016
Sagsnr.: 007.603.351
BKF anbefaler, at det fremgår af lovforslaget, at der med virksomheder også menes offentlige virksom-
heder som fx hospitaler, offentlige styrelser eller lignende.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Ministeriet har tydeliggjort i lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, i forslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit
2.1.2, og i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4,
at der med virksomhedsinstitutioner menes institutioner, som har til formål at tilgodese børn af medar-
bejdere fra en eller flere virksomheder i forbindelse med optagelse i institutionen.
Herudover er det på baggrund af BKF’s bemærkning præciseret i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, jf. afsnit 2.1.2, at begrebet ”virksomheder” i denne sammenhæng omfatter både offentlige og priva-
te arbejdsgivere.
4.1.3. Tilbud omfattet af ordningen
BKF anbefaler, at ordningen også kommer til at omfatte kommunale daginstitutioner, således at kom-
muner får mulighed for at indgå aftale med virksomheder, at der reserveres pladser til medarbejdernes
børn. BKF angiver i den forbindelse bl.a., at det kan være omfattende for en virksomhed at skulle etab-
lere og drive en daginstitution.
Endelig anfører BUPL, at de ikke mener, at det giver mening at ændre reglerne for udliciterede daginsti-
tutioner. BUPL mener ikke, at der i denne driftsform bør kunne forbeholdes pladser for en bestemt
gruppe af børn.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Ministeriet skal til ovennævnte bemærkninger anføre, at det alene er hensigten med lovforlaget at ændre
optagelsesreglerne for de institutioner, som efter gældende regler har mulighed for at blive oprettet med
et særligt formål, og som følge heraf give fortrinsret for bestemte grupper af børn. Det gælder efter
ministeriets vurdering alene selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner. Som det
fremgår under de generelle bemærkninger, skal der endvidere henvises til, at kommunerne i deres ret-
ningslinjer for optagelse bl.a. kan tage højde for geografisk afstand til fx forældrenes arbejdsplads.
I forhold BKF’s bemærkning om, at det kan være for omfattende for en virksomhed at etablere og dri-
ve en daginstitution, skal der henvises til lovforslagets bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2., hvoraf det frem-
går, at der ikke stilles krav om, at den eller de pågældende virksomheder enten ejer institutionen eller
finansierer dele af institutionens udgifter.
Ministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.
4.1.4. Situationer hvor forældrenes ansættelsesforhold afsluttes
KL foreslår i deres høringssvar, at lovforslagets § 1, nr. 5, formuleres mere præcist, så det tydeligt frem-
går, at der i bestemmelsen henvises til situationer, hvor forældrenes ansættelsesforhold ophører i den
pågældende virksomhed.
4
L 37a - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672626_0005.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Oktober 2016
Sagsnr.: 007.603.351
BUPL og FOA angiver, at de er enige i, at barnet ikke skal kunne opsiges fra en virksomhedsinstitution,
alene fordi forældrenes ansættelse i virksomheden ophører.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Ministeriet er enigt med KL i, at det vil være hensigtsmæssigt at foretage en præcisering af lovforslagets
§ 1, nr. 5. Ordlyden af bestemmelsen er derfor ændret, så det tydeligt fremgår, at et barn ikke kan opsi-
ges fra en plads i en virksomhedsinstitution, alene fordi forældrenes ansættelsesforhold ophører i den
pågældende virksomhed.
4.1.5. Overgangsregler
BUPL anfører i høringssvaret, at det bør overvejes, hvilke overgangsregler der bør gælde for eksiste-
rende selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
I forhold til kommentaren fra BUPL om, hvordan eksisterende selvejende og udliciterede daginstitutio-
ner omfattes af de nye regler for virksomhedsinstitutioner, er det præciseret i lovforslagets almindelige
bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2, at hvis en eksisterende selvejende eller udliciteret daginstitution, som er
omfattet af definitionen virksomhedsinstitutioner, ønsker at forbeholde pladserne for børn af medar-
bejdere i en eller flere virksomheder, så kræver det en ændring af driftsaftalen eller en tillægsaftale hertil.
Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der kan beslutte, om der skal ske en ændring af driftsaftalen
eller udarbejdes en tillægsaftale til den eksisterende aftale. Herudover kræver det en ændring af instituti-
onens vedtægter eller et tillæg til de eksisterende vedtægter. For eksisterende privatinstitutioner skal der
ligeledes ske en ændring af institutionens vedtægter eller et udarbejdes et tillæg hertil.
4.1.6. Økonomiske konsekvenser
BUPL angiver i deres høringssvar, at det kan være vanskeligt at se, hvordan det kan være økonomisk
fordelagtigt at drive en institution, som har tomme pladser. De stiller endvidere spørgsmålstegn ved,
om det bør være en kommunal opgave at finansiere dette.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Ministeriet skal pointere, at der med forslaget ikke lægges op til, at kommunerne skal afholde finansie-
ringen af eventuelle tomme pladser i en virksomhedsinstitution. Kommunerne kan således tage højde
herfor i aftalerne med selvejende og udliciterede daginstitutioner. Herudover følger det af de nuværen-
de regler, at privatinstitutioner modtager et driftstilskud pr. barn, som er optaget i institutionen.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget på baggrund af BUPL’s
bemærkning.
4.2. Internationale dagtilbud
4.2.1. Generelle bemærkninger
KL angiver i deres høringssvar, at de er enige i, at hovedsproget skal være dansk i alle dagtilbud. Her-
udover ser de positivt på muligheden for at etablere internationale dagtilbud, hvor hovedsproget kan
være enten engelsk, tysk eller fransk.
5
L 37a - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672626_0006.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Oktober 2016
Sagsnr.: 007.603.351
BUPL anfører, at de finder det fornuftigt, at der foretages en præcisering af hjemlen til at etablere in-
ternationale dagtilbud. De henviser endvidere til, at der i dag findes forskellige dagtilbud, hvor hoved-
sproget er fx engelsk. BUPL skriver ligeledes, at de er tilfredse med, at selvejende daginstitutioner ikke
skal kunne pålægges et andet hovedsprog end dansk, ligesom de bifalder, at kommunerne ikke skal
kunne anvise pladser i internationale dagtilbud.
FOA har i deres høringsbrev tilkendegivet, at det kan være en god ide at tilgodese forældre og børn,
som midlertidigt opholder sig her i landet. FOA foreslår dog, at der findes en mere fleksibel løsning,
hvor der fx kun tales engelsk på en stue, mens der tales dansk i øvrige dele af institutionen. De anfører,
at man alternativt risikerer, at nogle forældre vil fravælge institutionen, eller at der ikke er nok børn til at
fylde pladserne op.
Endelig har DLO angivet, at de generelt hilser initiativet velkomment, men henviser til, at der ikke er
taget højde for de daginstitutioner, som er etableret af det tyske mindretal, jf. afsnit 4.2.3.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Ministeriet har noteret de generelle bemærkninger til lovforslagets del om internationale dagtilbud.
Ministeriet skal endvidere i relation til FOA’s bemærkning om behovet for en fleksibel løsning henvise
til lovforslagets definition af internationale dagtilbud, jf. fx afsnit 2.2.2., hvoraf det fremgår, at internati-
onale dagtilbud defineres som
”dagtilbud eller afdelinger heraf, hvor hovedsproget ikke er dansk”.
Det er således
hensigten med den foreslåede ordning, at der skal kunne etableres en ordning, som den FOA foreslår.
Ministeriet har på baggrund heraf tydeliggjort i bemærkningerne, at hovedsproget i kommunale, selv-
ejende og udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner
eller afdelinger heraf
samt kommunal og privat
dagpleje efter kommunalbestyrelsens beslutning kan være engelsk, tysk eller fransk. I den forbindelse
nævnes, at afdelinger fx kan være stuer i daginstitutioner eller enkelte enheder i daginstitutioner bestå-
ende af flere fysisk adskilte enheder. I de tilfælde, hvor der er tale om afdelinger, vil afgrænsningen og
andre relevante forhold skulle aftales med kommunalbestyrelsen.
4.2.2. Alternative sprog
BUPL har anført, at det bør overvejes, om der med lovforslaget skal ske en indsnævring af, hvilke al-
ternative hovedsprog der kan være i dagtilbud. BUPL begrunder dette med, at kommunalbestyrelsen
fortsat er forpligtet til at vurdere, om fravigelsen af dansk som hovedsprog medfører integrationsmæs-
sige konsekvenser. BUPL stiller spørgsmålstegn ved, om indskrænkningen af mulige alternative sprog
imødekommer et aktuelt erhvervsargumenteret behov.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at indsnævringen af sprog til engelsk, tysk og fransk bl.a. er sket for at skabe en
parallel til loven om kommunale internationale grundskoler, jf. lov nr. 609 af 6. maj 2015, hvor de alter-
native undervisningssprog tilsvarende kan være engelsk, tysk og fransk. Loven om kommunale interna-
tionale grundskoler har ligesom nærværende lovforslag bl.a. til hensigt at forbedre mulighederne for
lokalt at styrke indsatsen for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og for at tiltrække
udenlandske virksomheder.
6
L 37a - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672626_0007.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Oktober 2016
Sagsnr.: 007.603.351
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget i forhold til spørgsmålet
om alternative hovedsprog.
4.2.3. Daginstitutioner oprettet af det tyske mindretal
DLO og DSSV har i deres høringssvar begge gjort opmærksom på, at lovforslaget ikke tager højde for
de daginstitutioner, som er etableret af det tyske mindretal. DSSV fremfører endvidere, at det tyske
mindretal, jf. den såkaldte ”København-Bonn-erklæring”, har ret til at etablere egne dagtilbud, hvis
primære målsætning er at formidle det tyske sprog og den tyske kultur. DSSV skriver derudover, at de
tyske mindretalsinstitutioner i samarbejde med forældrene skal forberede børnene sprogligt på skole-
gang i en tysk mindretalsskole. DSSV mener på baggrund heraf, at det tyske mindretals særstatus bør
fremgå tydeligt af lovforslaget.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Ministeriet kan oplyse, at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på vilkårene for det tyske
mindretals daginstitutioner. Ministeriet har på denne baggrund, med henvisning til bl.a. Danmarks trak-
tatmæssige forpligtelser i forhold til Europarådet, tilføjet i forslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne
hertil, at kravet om, at dansk skal være hovedsprog i alle dagtilbud, ikke gælder daginstitutioner, som er
oprettet af det tyske mindretal.
4.2.4. Praktiske forhold
I høringssvaret henviser BUPL ligeledes til, at man skal være opmærksom på de praktiske udfordringer,
som kan opstå ved en forøgelse af antallet af internationale dagtilbud.
For det første
nævner BUPL, at
kommunernes myndighedsopgaver ikke skal kompliceres med materialer på andre sprog end dansk.
For
det andet
nævner de, at det ikke skal stille de faglige organisationer sværere i forhold til at opnå overens-
komst med privatinstitutioner med andre sprog. De oplyser i den forbindelse, at de i forvejen møder
engelsk, tysk og fransk sprog. Endelig nævner de
for det tredje,
at det stadig skal være gældende for de
internationale dagtilbud, at de skal leve op til danske værdier og formålet for dagtilbud.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Ministeriet kan til BUPL’s bemærkninger om de praktiske forhold oplyse følgende:
For det første
vil det fortsat være den enkelte kommune, som har kompetencen til at beslutte, om der skal
være et andet hovedsprog end dansk i de enkelte dagtilbud.
For det andet
skal der henvises til, at de mulige alternative hovedsprog netop er engelsk, tysk og fransk,
som BUPL i høringssvaret oplyser, at de allerede kender til.
Endelig skal det
for det tredje
bemærkes, at internationale dagtilbud – ligesom alle andre dagtilbud – vil
være omfattet af dagtilbudslovens specifikke formål for dagtilbud. Det betyder, jf. dagtilbudslovens § 7,
stk. 4, bl.a., at dagtilbuddene skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati,
ligesom de skal bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber
og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Ministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
7
L 37a - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672626_0008.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Oktober 2016
Sagsnr.: 007.603.351
4.2.5. Økonomiske konsekvenser
BKF angiver i høringssvaret, at der bør være et krav om, at børn i internationale dagtilbud skal have et
aldersvarende dansk, når de starter i en kommunal folkeskole, der gør, at de kan følge med i undervis-
ningen. BKF mener, at kommunerne i modsat fald vil få ekstra udgifter til danskundervisning i folke-
skolen.
Herudover har KL bemærket, at de noterer sig, at der er tale om en tydeliggørelse af gældende regler.
De anfører dog samtidig, at hvis tydeliggørelsen medfører, at der kommer flere internationale dagtilbud,
kan det øge de kommunale udgifter til fx tolkebistand ved tilsyn. KL angiver derfor, at de vil følge ud-
viklingen fremadrettet.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings bemærkninger
Ministeriet skal i relation til BKF’s bemærkning henvise til, at reglerne om internationale dagtilbud langt
hen ad vejen er en tydeliggørelse af gældende regler, og at det allerede nu er muligt at have andre ho-
vedsprog end dansk i dagtilbud.
Herudover skal ministeriet i relation til både BKF’s og KL’s bemærkninger henvise til bl.a. lovforslagets
almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.2, hvoraf det fremgår, at
”…kommunalbestyrelsen, hvis det ikke
vurderes at medføre integrationsmæssige problemer, i konkrete tilfælde kan beslutte, at hovedsproget i kommunale, selv-
ejende og udliciterede daginstitutioner, privatinstitutioner samt kommunal og privat dagpleje ikke behøver at være
dansk.”.
Der ændres således ikke på, at det fortsat vil være den enkelte kommune, som har kompeten-
cen til at beslutte, om der kan dispenseres fra dansk som hovedsprog. Dette gælder uanset, hvilken
driftsform der er tale om.
Ministeriet finder på baggrund heraf ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
8