Retsudvalget 2016-17
L 215 Bilag 11
Offentligt
1768924_0001.png
Til lovforslag nr.
L 215
Folketinget 2016-17
Ændringsforslag stillet den 14. juni 2017
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri)
[af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)]
Af
Martin Henriksen
(DF):
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 197, stk. 2,
indsættes efter
»stationer«: », i eller ved supermarkeder«.
[Tiggeri i og ved supermarkeder]
2)
Det under
nr. 1
foreslåede
§ 197, stk. 3,
affattes såle-
des:
»Stk. 3.
Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel indtil 1
år, hvis forholdet er begået et af de steder, der er nævnt i stk.
2.«
[Strafskærpelse for førstegangstilfælde begået et af de ste-
der, der er nævnt i stk. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved »supermarked« forstås en selvbetjeningsbutik, hvis
primære sortiment er fødevarer og dagligvarer. Ændrings-
forslaget omfatter alle egentlige butikker af en vis størrelse,
der forhandler et bredt udvalg af både føde- og dagligvarer.
Ændringsforslaget omfatter ikke kiosker og andre mindre
salgssteder med et begrænset varesortiment. Ændringsfor-
slaget omfatter supermarkeder, der er beliggende i et butiks-
center.
Ændringsforslaget omfatter tiggeri »i eller ved« et super-
marked. Ændringsforslaget omfatter således tiggeri, der
foregår inde i supermarkedet, ligesom tiggeri, der foregår
umiddelbart uden for supermarkedet eller på steder, der na-
turligt hører til supermarkedet, herunder parkeringspladser i
tilknytning til supermarkedet, også er omfattet.
Ændringsforslaget omfatter ikke hjemløse, der sælger
Hus Forbi.
Til nr. 2
Det foreslås i en ny affattelse af det foreslåede § 197, stk.
3, i straffeloven, at straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel
indtil 1 år, hvis forholdet er begået et af de steder, der er
nævnt i det foreslåede stk. 2. Dette gælder, både når ger-
ningsmanden er ansvarlig efter bestemmelsens 1. led (frem-
over stk. 1, 1. pkt., 1. led, jf. stk. 2), og når gerningsmanden
tillader, at nogen under 18 år, der hører til den pågældendes
husstand, tigger et af de steder, der er nævnt i det foreslåede
stk. 2.
Der er herved lagt op til, at straffen i førstegangstilfælde
som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 3 måne-
der, når tiggeri begås et af de steder, der er nævnt i det fore-
slåede stk. 2.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Er lovovertrædelsen således af organiseret karakter, her-
under begået af flere i forening eller som led i omfattende
kriminalitet, vil det – ligesom i dag – kunne indgå som en
(yderligere) skærpende omstændighed ved straffens fastsæt-
telse, jf. straffelovens § 81, nr. 2 og 3. Det gælder efter om-
stændighederne også, hvis der er tale om personer, der kom-
mer til Danmark med det formål at tigge de steder, der er
nævnt i det foreslåede stk. 2.
Under formildende omstændigheder kan straffen om-
vendt udmåles lavere, og der er også mulighed for at lade
straffen bortfalde, jf. bestemmelsens 2. pkt. (fremover stk. 1,
2. pkt.), som ikke foreslås ændret, og straffelovens § 83, 2.
pkt., og § 82.
DokumentId
Journalnummer