L 212 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-17 fra LETT Advokatpartnerselskab, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 212
Offentligt

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nansiering til de øgede administra-

tive omkostninger, som dog skal

konsolideres nærmere.

Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering

Lov om individuel boligstøtte

Ingen bemærkninger i forhold til

lov om individuel boligstøtte.

Thomas Booker, advo-

kat, LETT Advokat-

partnerselskab

Dækningsafgift på statsskov

Lovforslaget vil iflg. advokat Tho-

mas Booker medføre, at kommu-

ner, der har opkrævet dækningsaf-

gift af statsligt ejede skovejen-

domme, vil få et væsentligt prove-

nutab som følge af, at kommu-

nerne ikke fremover vil kunne op-

kræve dækningsafgift af disse ejen-

domme. Dette rammer kommuner

med statsskov, hvilket primært er

kommunerne i Sønderjylland,

Midt- og Vestjylland samt de

nordsjællandske kommuner.

Der er iflg. advokaten ikke tale

om, at kommunerne har ændret

deres praksis for opkrævning af

ejendomsskat af bl.a. statslige area-

ler, der anvendes til skov- og land-

brug. Overgangen til opkrævning

af dækningsafgift skyldes iflg. ad-

vokaten, at lovgiver har reguleret

Naturstyrelsens måde at drive

statsskov, så driften af statssko-

vene ikke længere skal være er-

hvervsmæssig.

Advokaten er ikke enig i det, der

er anført i lovbemærkningerne om,

at den foreslåede ændring er i

overensstemmelse med hensigten

Visse kommuner er i stigende grad

begyndt at opkræve dækningsafgift

af statsligt ejede skovejendomme,

hvilket ikke er i overensstemmelse

med hensigten bag reglerne om

opkrævning af ejendomsskat, som

har været, at der som det klare ud-

gangspunkt skal betales grundskyld

af offentligt ejede skov- og land-

brugsejendomme, jf. også bemærk-

ningerne til lovforslaget.

Det har desuden ikke været hen-

sigten med ejendomsskatteloven,

at kommunerne skulle kunne op-

kræve dækningsafgift i det niveau,

som det er tilfældet, hvor dæk-

ningsafgiften normalt væsentligt

overstiger grundskylden. Der er så-

ledes eksempel på, at dækningsaf-

giften af statsskov har været fem

gange højere, end grundskylden af

samme ejendom.

Det betyder, at kommunerne i

2017 skønnes at opnå isolerede

merindtægter på op til 100 mio. kr.

i forhold til det forudsatte. Disse

merindtægter har der ikke været ta-

get højde for ved fastsættelse af

det kommunale bloktilskud for

2017. Det betyder, at staten (Na-

Side 78 af 85

L 212 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-17 fra LETT Advokatpartnerselskab, til skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bag reglerne om opkrævning af

ejendomsskat.

turstyrelsen) vil få tilsvarende mer-

udgifter. Det har derfor været nød-

vendigt at øge Naturstyrelsens be-

villing med 100 mio. kr. i 2017 fi-

nansieret af TB-reserven, da finan-

sieringen skulle findes, efter 2017

var påbegyndt.

Med lovændringen kommer reg-

lerne for opkrævning af ejendoms-

skat for offentlige skov- og land-

brugsejendomme m.v. til at svare

til reglerne for privatejede ejen-

domme, der anvendes til disse for-

mål, hvor der kun er adgang til op-

krævning af grundskyld, men ikke

dækningsafgift.

Lovændringen skal ses i sammen-

hæng med, at der som følge af for-

liget om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem, fra 2019 generelt ikke

vil blive ansat ejendomsværdier for

skov- og landbrugsejendomme.

Det skyldes, at et bærende princip

ved det nye vurderingssystem er, at

der ikke skal foretages vurderinger,

der ikke udgør et beskatnings-

grundlag. Med den foreslåede op-

hævelse af adgangen til at opkræve

dækningsafgift af statens skove, vil

vurderingerne tilsvarende ikke

danne grundlag for beskatningen

af statsskove.

Økonomiske konsekvenser

Det anføres, at hvis øvelsen for

staten er, at det for staten skal

være en udgiftsneutral løsning, så

ville det være mere rimeligt og

hensigtsmæssigt, at det samlede

Som det ligeledes fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget, vil

kommunerne set under ét fra

2018 blive kompenseret gennem

det kommunale bloktilskud.

Side 79 af 85

L 212 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-17 fra LETT Advokatpartnerselskab, til skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bloktilskud fra staten til kommu-

nerne reduceres med den merud-

gift, som overgang til opkrævning

af dækningsafgift medfører.

Advokat Booker stiller tre spørgs-

mål om de økonomiske konse-

kvenser:

1) Hvordan har lovgiver tænkt sig

at kompensere de berørte kommu-

ner for tab af provenu?

2) Skal lovforslagets bemærkninger

(pkt. 3.1.3) forstås sådan, at statens

merudgifter krone-for-krone ville

reducere det samlede bloktilskud

fra staten til kommunerne således,

at det for staten ville være udgifte-

neutralt?

3) Hvorfor vælger staten ikke at

reducere det samlede bloktilskud?

Lovændringen vil således være ud-

giftsneutral for kommunerne set

under ét, idet det kommunale

bloktilskud fastsættes således, at

der sikres balance mellem kommu-

nernes udgifter og indtægter sam-

let set (balanceprincippet).

Lovændringen vil alt andet lige in-

debære mindre fordelingsmæssige

konsekvenser mellem kommu-

nerne. Det skyldes, at hvis der var

adgang til opkrævning af dæk-

ningsafgift, så ville det fremover

have medført et lidt lavere bloktil-

skud for alle kommuner, mens den

højere indtægt fra dækningsafgift

kun ville tilfalde det mindre antal

kommuner, der besidder skovarea-

ler.

En stigning i kommunernes ind-

tægter som følge af opkrævning af

dækningsafgift af offentlige ejen-

domme vil som anført alt andet

lige indebære et tilsvarende lavere

statsligt bloktilskud til kommu-

nerne som følge af balanceprincip-

pet, hvorved statens samlede ud-

gifter ville være uændrede.

Tinglysningsretten

Oplysninger til vurderingsmyndigheden

fra andre offentlige myndigheder

Tinglysningsretten finder, at be-

stemmelsen i ejendomsvurderings-

lovens § 56 er meget vidtgående,

når der ikke samtidig er taget

højde for de økonomiske konse-

kvenser.

Vurderingsmyndigheden vil i vur-

deringsarbejdet i vid udstrækning

basere sig på oplysninger indhentet

fra offentlige registre og fra offent-

lige myndigheder. Det er imidlertid

ikke alene nødvendigt at trække på

oplysninger til konkrete vurderin-

ger. Der vil desuden være behov

Side 80 af 85