L 212 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-17 fra LETT Advokatpartnerselskab, til skatteministeren

Skatteudvalget 2016-17
L 212
Offentligt

24. maj 2017

J.nr. 2017 - 1440

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 212 - Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kom-

munal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 23. maj 2017.

Karsten Lauritzen

/ Camilla Christensen

L 212 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-17 fra LETT Advokatpartnerselskab, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. maj 2017 fra LETT Advokatpartner-

selskab, jf. L 212 - bilag 8.

Svar

Advokat Thomas Bookers henvendelse, jf. bilag 8, vedrører den foreslåede ændring af lov

om kommunal ejendomsskat, hvorefter der fremover ikke skal kunne opkræves dæk-

ningsafgift af offentligt ejede skov- og landbrugsejendomme.

Advokaten anfører indledningsvis, at lovforslaget vil indebære, at de mere end 35 kom-

muner, som advokaten repræsenterer, ikke længere vil kunne opkræve dækningsafgift af

de statsskove, der er beliggende i kommunerne.

Ifølge advokaten er forslaget problematisk, idet alle kommuner som udgangspunkt skal

opkræve offentlig dækningsafgift af ejendomme, som ejes af det offentlige.

Advokaten anfører, at forslaget medfører en urimelig forskelsbehandling af kommuner

med offentlige ejendomme i form af skovejendomme og kommuner med andre offentlige

ejendomme. Det skyldes ifølge advokaten, at de kommuner, som tilfældigvis har en stor

andel af offentligt ejede skovejendomme i kommunen, straffes (i form af mistet skatte-

provenu), mens de kommuner, som tilfældigvis har andre offentlige ejendomme, kan fort-

sætte med at opkræve offentlig dækningsafgift.

Det anføres videre, at de kommuner, som særligt rammes hårdt af lovændringen, er kom-

munerne i Sønderjylland, Midt- og Vestjylland og Nordjylland, mens kommunerne om-

kring de store byer stort set ikke vil blive berørt.

Advokaten foreslår på den baggrund, at den relevante del af lovforslaget ikke vedtages,

eller alternativt at de kommuner, som med lovændringen ikke længere vil kunne opkræve

offentlig dækningsafgift af skovejendomme, bliver kompenseret for deres tab af skatte-

provenu.

Endelig henviser advokaten til sit høringssvar til lovforslaget (L121

–

bilag 8), hvor der er

skitseret en løsning, som ifølge advokaten er udgiftsneutral for staten, og som er mere ri-

melig og hensigtsmæssig end lovforslaget.

Hertil bemærkes:

Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og kommentarerne til advo-

katens høringssvar, jf. bilag 2, er baggrunden for forslaget, at visse kommuner er begyndt

at opkræve dækningsafgift af statsligt ejede skovejendomme, hvilket ikke er i overens-

stemmelse med hensigten bag reglerne om opkrævning af ejendomsskat, hvorefter det

klare udgangspunkt er, at der skal betales grundskyld af offentligt ejede skov- og land-

brugsejendomme.

Side 2 af 3

L 212 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/5-17 fra LETT Advokatpartnerselskab, til skatteministeren

Det har således ikke været hensigten, at kommunerne skulle kunne opkræve dækningsaf-

gift i det niveau, som det er tilfældet, hvor dækningsafgiften normalt væsentligt overstiger

grundskylden. Der er set eksempler på, at dækningsafgiften af statsskov har været fem

gange højere end grundskylden af samme ejendom.

Det foreslås derfor, at kommunerne alene skal kunne opkræves grundskyld af offentligt

ejede skov- og landbrugsejendomme.

Forslaget indebærer, at der fra 2018 vil gælde ens regler for opkrævning af ejendomsskat

for offentlige skov- og landbrugsejendomme m.v. og privatejede ejendomme, der anven-

des til disse formål, hvor der kun er adgang til opkrævning af grundskyld.

Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med, at der fra 2019 generelt ikke vil blive an-

sat ejendomsværdier for skov- og landbrugsejendomme, jf. forliget om et nyt ejendoms-

vurderingssystem af 18. november 2016. Baggrunden er, at det er et bærende princip ved

det nye vurderingssystem, at der ikke skal foretages vurderinger, der ikke udgør et beskat-

ningsgrundlag. Med den foreslåede ophævelse af adgangen til at opkræve dækningsafgift

af statens skove, vil vurderingerne tilsvarende ikke danne grundlag for beskatningen af

statsskove.

Lovændringen vil være udgiftsneutral for kommunerne set under ét. Kommunerne vil så-

ledes

–

set under ét

–

fra 2018 blive kompenseret gennem det kommunale bloktilskud, da

det kommunale bloktilskud fastsættes således, at der sikres balance mellem kommunernes

udgifter og indtægter samlet set (balanceprincippet).

Der vil alt andet lige være mindre fordelingsmæssige konsekvenser mellem kommunerne.

Det skyldes, at hvis der var adgang til opkrævning af dækningsafgift, så ville det fremover

have medført et lidt lavere bloktilskud for alle kommuner, mens den højere indtægt fra

dækningsafgift kun ville tilfalde det mindre antal kommuner, der besidder skovarealer.

En stigning i kommunernes indtægter som følge af opkrævning af dækningsafgift af of-

fentlige ejendomme vil alt andet lige indebære et tilsvarende lavere statsligt bloktilskud til

kommunerne som følge af balanceprincippet, hvorved statens samlede udgifter ville være

uændrede.

For så vidt angår 2017 skønnes kommunerne at opnå isolerede merindtægter på op til 100

mio. kr. ved opkrævning af dækningsafgift af skovejendommene i forhold til, hvad der

var forudsat. Der har ikke været taget højde for disse merindtægter ved fastsættelsen af

bloktilskuddet for 2017, hvorfor staten (Naturstyrelsen) vil få tilsvarende merudgifter. På

den baggrund har det været nødvendigt at øge Naturstyrelsens bevilling med 100 mio. kr.

i 2017 ved finansiering fra TB-reserven.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslaget og kommentarerne i hørings-

skemaet til høringssvaret fra advokat Thomas Booker (L121

–

bilag 8).

Side 3 af 3