L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 21 Bilag 1
Offentligt

Dato: 4. oktober 2016

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

Høringsnotat vedrørende lovforslag om behandling af erstatningssa-

ger vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i hen-

hold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmel-

ser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (EU-

Tidende 2014, nr. L 349, side 1). Direktivet skal være gennemført i nati-

onal lovgivning senest den 27. december 2016.

Lovforslagets overordnede formål er at understøtte en effektiv konkur-

rence ved at sikre, at konkurrencereglerne virker i praksis. Konkurrence-

begrænsende aftaler, herunder karteller, og misbrug af dominerende stil-

ling er forbudt efter TEUF artikel 101 og 102 og efter den danske konkur-

rencelov. Konkurrencemyndighederne håndhæver disse regler, men hvis

forbuddene skal have fuld virkning i praksis, kræver det imidlertid også,

at alle relevante parter - såvel forbrugere og virksomheder, som offentlige

myndigheder - kan rejse erstatningskrav ved domstolene for det tab, som

de pågældende har lidt som følge af en overtrædelse af konkurrenceret-

ten.

Det er tanken bag direktivet og dermed lovforslaget at forbedre mulighe-

derne for at søge om erstatning i disse sager, hvilket fremmer den effekti-

ve konkurrence, samt kan medvirke til en præventiv virkning.

Lovforslaget blev sendt i høring i fem uger fra den 28. juni 2016 med

høringsfrist den 3. august 2016 til i alt 84 organisationer, myndigheder

mv.

Der er modtaget høringssvar fra 20 ud af de 84 hørte organisationer mv.

Heraf har 16 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag. De 16 hørings-

svar er vedlagt til orientering.

Et høringssvar (Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Finans-

rådet, Håndværksrådet, Forsikring & Pension, Landbrug og Fødevarer, og

Realkreditforeningen) har stærkt beklaget, at den fem ugers høringsperio-

de faldt inden for sommerferieperioden.

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

De væsentligste bemærkninger fra de hørte organisationer mv. til de en-

kelte emner i lovforslaget gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkninger. Da disse ændringer ikke berører

substansen i lovforslaget, omtales de ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Bemærkningerne i høringssvarene kan overordnet deles op i to kategori-

er. En er spørgsmålet om, hvorvidt regler på dette område i det hele taget

er hensigtsmæssigt og proportionalt, bl.a. i forhold til lovforslagets an-

vendelsesområde. En anden er de mere tekniske bemærkninger til selve

erstatningssøgsmålene, f.eks. i forhold til definitionerne, fremlæggelse af

beviser, tabsopgørelse og indgåelse af forlig.

Bygherreforeningen er generelt positiv over for de nye regler om erstat-

ning vedrørende overtrædelser af konkurrenceretten, og mener, at det vil

afbøde mange af de uhensigtsmæssigheder og tvivlsspørgsmål, som erfa-

ringerne fra sagskomplekset om de storkøbenhavnske byggekarteller har

identificeret. Bygherreforeningen støtter op om behovet for at sikre ens

regler på tværs af EU.

CO-industri kan støtte forslaget i dets foreliggende form.

Sø- og Handelsretten bemærker - hvilket Vestre Landsret har tilsluttet sig

- at de ændringer, som lovudkastet gennemfører, i alt væsentlighed vil

være til gavn for dem, der søger erstatning for overtrædelse af konkurren-

ceretten. Sø- og Handelsretten forudser en mulig stigning i antallet af

søgsmål ved Sø- og Handelsretten, herunder formentlig navnlig i de nati-

onale sager uden samhandelspåvirkning.

Dansk Byggeri er overordnet kritisk over for lovforslaget og mener, at et

nyt særskilt regelsæt for erstatningsansvar ved overtrædelser af konkur-

renceloven vil øge kompleksiteten og dermed mindske gennemsigtighe-

den i lovgivningen på området. Dansk Byggeri mener, at lovforslaget vil

skabe usikkerhed omkring, hvordan domstolene vil administrere lov-

forslagets nye regler indenfor proces, bevisbyrde, hæftelse og konkurren-

ceretsområdet.

Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Finansrådet, Håndværks-

rådet, Forsikring & Pension, Landbrug og Fødevarer, og Realkreditfor-

eningen har i et samlet høringssvar anført, at der er tale om et yderst

kompliceret og samtidig principielt meget vigtigt forslag, der ændrer flere

love og retsprincipper, og som alle involverede parter allerede har brugt

mange ressourcer på at opkvalificere. TEKNIQ har tilsluttet sig dette

høringssvar.

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

3. Bemærkninger til de konkrete elementer i lovforslaget

Kommenteringen af høringssvarene er sket med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling.

3.1. Lovens anvendelsesområde

3.2. Definitioner

3.3. Edition og fremlæggelse af beviser

3.4. Endelige afgørelser

3.5. Overvæltning af overpriser

3.6. Tabsopgørelse

3.7. Mindelig tvistbilæggelse og forlig

3.8. Forældelse

3.1. Lovens anvendelsesområde

Dansk Erhverv m.fl. finder argumentationen for at udvide anvendelses-

området til også at omfatte sager uden samhandelspåvirkning spinkel.

Dansk Erhverv m.fl. peger i den forbindelse på, at sager af den aktuelle

art varetages af professionelle aktører, der fuldt ud er i stand til at håndte-

re to regelsæt på området.

Derudover peger Dansk Erhverv m.fl. på, at der med forslaget sker over-

implementering af erstatningsdirektivet, og de hæfter sig i den forbindel-

se især ved de øgede sagsomkostninger til retsafgifter og advokatbistand

mv., som uundgåeligt vil være en følge af det forventede øgede antal rent

nationale retssager.

Dansk Erhverv m.fl. peger endelig på, at en række danske lovregler og

grundlæggende retsprincipper, herunder forældelsesreglerne, fraviges

med lovforslaget. Dansk Erhverv m.fl. finder, at sådanne fravigelser kræ-

ver særligt vægtige begrundelser og dermed er med til at underbygge for-

slagets karakter af overimplementering.

Dansk Byggeri finder, at det er en meget vidtgående og unødvendig over-

implementering, at lovforslaget også skal omfatte rent nationale overtræ-

delser af konkurrencereglerne. Som det også fremgår af lovforslaget, re-

guleres erstatningsspørgsmålet ved overtrædelse af de nationale konkur-

renceregler i dag i store træk af nationale erstatningsregler samt retspleje-

lovens regler. Med lovforslaget skabes der ensretning mellem nationale

erstatningsregler og grænseoverskridende overtrædelser af konkurrence-

reglerne, hvilket isoleret set kan være positivt.

Dansk Byggeri anfører, at der samtidig skabes særregler på dette retsom-

råde i forhold til den almindelige erstatningsret og retspleje. Set ud fra et

nationalt synspunkt er det uhensigtsmæssigt at have forskellige erstat-

ningsregler og retspleje gældende for forskellige materielle lovovertræ-

delser. Dansk Byggeri peger på, at forældelsesloven fra 2008 netop var et

opgør med særlige forældelsesregler på forskellige materielle retsområ-

det.

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Dansk Byggeri finder ikke, at hensynet til ens regler for overtrædelser af

konkurrencereglerne henholdsvis med og uden grænseoverskridende

element opvejer ulemperne ved at indføre særregler angående bl.a. pro-

ces, bevisbyrde og hæftelse indenfor netop det konkurrenceretlige områ-

de.

Sø- og Handelsretten anfører, at erstatningsdirektivet omfatter væsentlige

processuelle regler, som skal anvendes på et tidligt stadie i sagen, hvor

det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at afgøre, om der er sket samhan-

delspåvirkning eller ej. Fra en ren processuel synsvinkel kunne det give

anledning til en mere kompliceret og langstrakt forberedelse, hvis retten i

sådanne sager først skal tage stilling til, om der er sket samhandelspå-

virkning eller ej, og før man tager stilling til, efter hvilke processuelle

regler sagen skal behandles. Dette taler for forslaget om, at processuelle

regler i lovforslaget er ens, uanset om der er sket sammenhandelspåvirk-

ning eller ej. Vestre Landsret har tilsluttet sig Sø- og Handelsrettens hø-

ringssvar.

Kommentar

Direktivet forpligter Danmark til at indføre en række særregler for pro-

ces, forældelse og hæftelse m.v. på området for erstatningskrav som følge

af overtrædelse af konkurrenceretten i sager, hvor de EU-retlige konkur-

renceregler finder anvendelse. Det er derfor under alle omstændigheder

ikke muligt at bevare det nuværende system, hvor alle erstatningskrav

som følge af konkurrenceretsovertrædelser behandles efter de samme

regler som på andre retsområder.

Spørgsmålet er derfor, om det er hensigtsmæssigt, at sådanne erstat-

ningskrav skal behandles forskelligt og efter forskellige regelsæt af-

hængigt af, om en konkurrenceretsovertrædelse har kunnet påvirke sam-

handlen mellem medlemsstater eller ej. Da forbuddene mod konkurren-

cebegrænsende aftaler og misbrug i vidt omfang er ens i konkurrencelo-

ven og i TEUF vil den materielle vurdering af en overtrædelse være den

samme uanset om overtrædelsen fastslås på baggrund af national ret

eller EU-ret.

Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt, at der er et regelsæt i rela-

tion til alle erstatningskrav/-sager, som følge af overtrædelser af konkur-

renceretten. Skadelidte og skadevolder vil på den måde skulle forholde

sig til ét regelsæt, uanset om en overtrædelse af konkurrenceretten har

kunnet påvirke samhandlen mellem medlemsstater eller ej, og uanset

hvor i processen de er.

Det vil medføre klarhed om, hvilke processuelle og forældelsesretlige

regler der gælder i en situation, hvor der ikke foreligger en afgørelse med

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

en stillingtagen til samhandelspåvirkning. Ligeledes må det formodes

også at kunne forenkle forligsdrøftelser.

Tilsvarende gælder i relation til, hvilken forældelsesfrist der gælder, og

hvilke regler for foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen, der finder

anvendelse. F.eks. vil virksomheder og forbrugere, der har lidt et tab som

følge af et hemmeligt kartel, være sikre på, efter hvilke regler forældelsen

af deres krav måtte blive foreløbigt afbrudt under en dansk konkurrence-

myndigheds undersøgelse af sagen. Det vil sige uafhængigt af, om den

danske konkurrencemyndighed måtte nå frem til, at kartellet har haft

samhandelspåvirkning eller ej.

Direktivet indeholder særlige regler om begrænsning af det solidariske

ansvar for små og mellemstore virksomheders ansvar. Et ens regelsæt vil

medføre, at små og mellemstore virksomheders solidariske erstatningsan-

svar vil være ens - uanset om den overtrædelse af konkurrenceretten, som

de har deltaget i, måtte vise sig at have haft samhandelspåvirkning eller

ej.

Direktivet indeholder endvidere særlige regler for begrænsning af det

solidariske ansvar for modtagere af bødefritagelse. Et ens regelsæt vil

medføre, at virksomheder, der overvejer at ansøge om bødefritagelse, vil

være sikre på, at deres solidariske erstatningsansvar vil blive begrænset,

hvis de opnår bødefritagelse - uanset om overtrædelsen måtte vurderes at

have samhandelspåvirkning eller ej. I modsat fald ville denne usikkerhed

også kunne mindske virksomheders incitament til at søge om bødefrita-

gelse i sager, hvor der enten ikke er eller kan være tvivl om samhandels-

påvirkning.

Det vurderes på baggrund af ovenstående mest hensigtsmæssigt for både

skadelidte virksomheder og forbrugere samt overtrædende virksomheder,

hvis der gælder samme regelsæt i relation behandlingen af erstatningssa-

ger om overtrædelser af konkurrenceretten i forhold til proces, forældelse

og hæftelse ved overtrædelse heraf – uanset om en overtrædelse måtte

kunne have samhandelspåvirkning eller ej.

Hertil kommer, at hensynet til konkurrencen i Danmark er lige beskyttel-

sesværdigt, uanset om en overtrædelse af konkurrenceretten har eller

ikke har haft samhandelspåvirkning.

I forhold til høringssvarenes angivelse af, at der er tale om overimple-

mentering, skal det bemærkes, at lovforslaget ikke medfører erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, hvorfor det ifølge ”Guide til ministerier vedrø-

rende arbejdet i regeringens EU-implementeringsudvalg” ikke er i strid

med regeringens fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-

regulering. Der er tale om procedureregler, der alene finder anvendelse i

forbindelse med overtrædelse af konkurrencereglerne. Det bemærkes i

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

den forbindelse, at både skadelidte forbrugere og skadelidte virksomhe-

der, vil have fordel af reglerne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere haft kontakt til flere

medlemsstater - herunder England, Holland, Tyskland og Sverige og i

øvrigt Norge - der oplyste, at de forventede at indføre et ensartet regel-

sæt, der ville gælde for alle erstatningskrav, som følge af overtrædelser af

konkurrenceretten uanset om der var tale om samhandelspåvirkning eller

ej.

3.2 Definitioner

Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret finder, at defini-

tionen af ”National ret” i lovudkastets § 2, nr. 7, er overflødig, og at ud-

trykket i øvrigt også anvendes i relation til nationale regler.

Danske Advokater mener, at en medtagelse af vedtagne stafferetlige og

administrative bødeforlæg under definitionen ”afgørelse om overtrædel-

se” i lovforslagets § 2, nr. 9, vil indebære, at konstateringen af en konkur-

renceovertrædelse i et strafferetligt eller administrativt bødeforlæg vil

være ”uomtvisteligt” i et efterfølgende erstatningssøgsmål, jf. lovforsla-

gets § 7. Danske Advokater mener ikke, at direktivet forpligter medlems-

staterne til at medtage strafferetlige eller administrative bødeforlæg, og at

det vil være udtryk for en skærpelse af retstilstanden, der udtrykkeligt bør

anføres i bemærkningerne. Danske Advokater bemærker i den forbindel-

se, at skærpelsen må antages at medføre en vis tilbageholdenhed med

bødevedtagelser hos virksomheder, da en vedtagelse vil være ensbety-

dende med en erkendelse af ansvarsgrundlaget i en eventuel efterfølgende

erstatningssag.

Østre Landsret finder, at formuleringens af definitionen i § 2, nr. 8 (ap-

pelret), efterlader usikkerhed om den nærmere forståelse af udtrykket

”appelret”, herunder om domstolene i 1. instans (Sø- og Handelsretten

samt byretterne) samt Konkurrenceankenævnet falder ind under begrebet.

Sø- og Handelsretten opfordrer til, at ordlyden af lovudkastets § 2, nr. 8

(om appelret) og 10 (endelig afgørelse), præciseres, så betegnelsen ”al-

mindelige retsmidler” erstattes af betegnelsen ”ordinær appel”, idet det

vil være mere retvisende og sprogligt korrekt.

Sø- og Handelsretten og Østre Landsret bemærker til § 2, nr. 9, (afgørelse

om overtrædelse), der fremtræder som en udtømmende opremsning også

bør indeholde ”civilretlige domme”. Vestre Landsret tilslutter sig Sø- og

Handelsretten og Østre Landsret.

Dansk Byggeri finder det kritisabelt og uhensigtsmæssigt, at definitionen

af kartel i lovforslagets § 2, nr. 12, er forskellig fra definitionen af kartel i

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

konkurrencelovens § 23. Dansk Byggeri er af den opfattelse, at kartelbe-

grebet i lovforslaget væsentligt udvides sammenlignet med definitionen i

konkurrenceloven. Dansk Byggeri opfordrer til, at lovforslagets kartelbe-

greb bringes i overensstemmelse med begrebsdefinitionen i konkurrence-

loven, da det med lovforslaget bliver uklart, hvilke typer af konkurrence-

begrænsende aftaler, der potentielt kan medføre fængselsstraf.

Danske Advokater foreslår, at definitionen af ”forligsredegørelse” i lov-

forslagets § 2, nr. 16, præciseres til også at omfatte ”ordrette citater” i

overensstemmelse med direktivets præambel 26, samt ”referater” fra for-

ligsredegørelser for at sikre overensstemmelse med lovforslagets § 2, nr.

14.

Danske Advokater peger på, at definitionen af ”forlig” i lovforslagets § 2,

nr. 19 og 20, som ”udenretslig bilæggelse af en tvist” ikke omfatter in-

denretslige forlig, hvor forliget ikke tilføres retsbogen. Danske Advokater

mener ikke, at der er nogen begrundelse for, at sådanne indenretslige for-

lig ikke skal medføre samme retsvirkninger som udenretslige forlig, her-

under beskyttelsen mod regreskrav fra ikke-forligende overtrædere i hen-

hold til lovforslagets § 14, stk. 2, 2. pkt. Danske Advokater opfordrer på

den baggrund til, at lovforslaget præciseres, så definitionen af ”Mindelig

tvistbilæggelse” - og dermed indirekte definitionen af ”Forlig” - i det en-

delig lovforslag udvides til også at omfatte indenretslige forlig.

Kommentar

I forhold til definitionen i lovforslagets § 2, nr. 7, om ”national ret”, vil

lovforslaget blive justeret, således at bestemmelsen udgår.

I forhold til spørgsmålet om vedtagne stafferetlige og administrative bø-

deforlæg bør medtages under definitionen ”afgørelse om overtrædelse” i

lovforslagets § 2, nr. 9, bemærkes følgende:

Direktivets artikel 9, stk. 1, forpligter medlemsstaterne til, at sikre,

at: ”når en national konkurrencemyndighed eller appelret har truffet en

endelig afgørelse om overtrædelse af konkurrenceretten, anses den for at

være uomtvistelig med henblik på et erstatningssøgsmål, der er indbragt

for deres nationale retter i henhold til artikel 101 eller 102 i TEUF eller i

henhold til national konkurrenceret.”

Det følger af direktivets artikel 2, nr. 9, at en ”national konkurrencemyn-

dighed” er en ”myndighed, som af en medlemsstat er udpeget i medfør af

artikel 35 i forordning (EF) nr. 1/2003 til at have kompetence til at an-

vende artikel 101 og 102 i TEUF”. Det følger samtidig af direktivets arti-

kel 2, nr. 11, at en ”afgørelse om overtrædelse” er ”en afgørelse om

overtrædelse af konkurrenceretten, der er truffet af en konkurrencemyn-

dighed eller appelret”.

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

I Danmark er retshåndhævelsen af konkurrenceretten og af artikel 101 og

102 i TEUF delt således, at henholdsvis Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-

nalitet er udpeget som konkurrencemyndigheder, jf. artikel 2, nr. 9. Det

betyder, at i Danmark kan en afgørelse om overtrædelse af artikel 101

eller 102 i TEUF (og af de tilsvarende regler i konkurrenceloven) bestå

enten i en administrativ afgørelse eller i en strafferetlig afgørelse, jf. arti-

kel 2, nr. 11.

Direktivets artikel 9 sammenholdt med direktivets artikel 2 forpligter

Danmark til at sidestille administrative og strafferetlige afgørelser.

Det følger af gældende dansk ret, at hvis en virksomhed erklærer sig

skyldig i en overtrædelse af konkurrenceretten, kan virksomheden vælge

at acceptere et bødeforlæg og i givet fald kan straffesagen afgøres uden

en dom, jf. retsplejelovens § 832. En bødevedtagelse træder således i

stedet for en strafferetlig dom, og det fremgår direkte af bødevedtagelsen

at virksomheden erklærer sig skyldig i overtrædelse af konkurrenceretten.

Det er allerede i dag sådan i dansk ret, at en virksomhed må tage højde

for, at en strafferetlig dom eller en bødevedtagelse vil kunne danne

grundlag for efterfølgende erstatningssøgsmål.

Det er på baggrund af ovenstående vurderingen, at direktivet forpligter

Danmark til at alle endelige afgørelser fra en national konkurrencemyn-

dighed skal være uomtvistelige. Denne forpligtelse omfatter også admini-

strative bødeforlæg. Det er på den baggrund vurderingen, at lovforsla-

gets ordlyd i § 2, nr. 9, sammenholdt med lovforslagets § 7, er i overens-

stemmelse med direktivets ordlyd.

I forhold til kommentaren om, at ordlyden i lovforslagets § 2, nr. 8 og 10,

bør ændres til ”ordinær appel”, er det vurderingen, at en sådan ændring

vil være en begrænsning i forhold til direktivets bestemmelse, jf. artikel 2,

nr. 10 og 12. Det skyldes, at ”ordinær appel” vurderes alene at omfatte

domstolsprøvelse og ikke også administrativ rekurs. Da loven også skal

virke i forhold til afgørelser fra andre medlemslandes konkurrencemyn-

digheder, vurderes det at være mest korrekt at bibeholde direktivets ord-

lyd.

I forhold til kommentaren om, at definitionen af ”Appelret” er uklar, vil

bemærkningerne til bestemmelsen blive præciseret.

I forhold til spørgsmålet om definitionen af en ”afgørelse” i lovforslagets

§ 2, nr. 9, bør omfatte civilretlige domme, bemærkes, at bestemmelsen

tilsigter også at omfatte domstolsafgørelser vedrørende prøvelse af afgø-

relse truffet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder Konkur-

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

rencerådet, og Konkurrenceankenævnet. Det fremgår imidlertid ikke eks-

plicit af bestemmelsen og vil blive præciseret.

I forhold til kommentaren om, at lovforslagets definition af karteller i § 2,

nr. 12, ikke er i fuld overensstemmelse med definitionen i konkurrencelo-

vens § 23, bemærkes det, at direktivets – og dermed lovforslagets – defi-

nition af ”kartel” er en selvstændig definition, som vedrører erstatning

for overtrædelser af konkurrenceretten. Der er således ikke tale om en

udvidelse af kartelbegrebet i konkurrenceloven. Dette vil blive præciseret

i bemærkningerne til bestemmelsen.

I forhold til de øvrige forslag til justering af definitioner, er der tale om

forslag af teknisk karakter. Lovforslaget vil blive præciseret i overens-

stemmelse hermed.

3.3. Edition og fremlæggelse af beviser

Advokatrådet opfordrer til, at betingelserne for edition i direktivets artikel

5, stk. 1 og 2, bliver fastsat udtrykkeligt i loven for at sikre korrekt gen-

nemførelse af erstatningsdirektivet. Efter Advokatrådets opfattelse, er de

gældende danske editionsregler på flere punkter ikke overensstemmende

med direktivbestemmelserne. Advokatrådet fremhæver i den anledning,

at retsplejelovens regler ikke indeholder et udtrykkeligt krav om, at sag-

søger skal fremlægge rimeligt tilgængelige oplysninger, der er tilstrække-

lige til at begrunde rimeligheden af sagsøgers erstatningskrav, samt, at

det ikke i medfør af retsplejeloven er et krav, at de begærede beviser skal

være relevante og beskrives så præcist og snævert som muligt. Endelig

bemærker Advokatrådet, at det - uanset om der måtte være hjemmel hertil

i retsplejeloven - i dansk ret ikke synes sædvanligt, at der meddeles editi-

on i en ”kategori af beviser”.

Advokatrådet anfører endvidere, at det udtrykkeligt bør fastsættes i loven,

hvilke sanktioner, der kan pålægges ved manglende overholdelse af krav

om fremlæggelse af beviser, idet der ikke i dansk procesret ses at indgå et

mere generelt sanktionssystem.

Bygherreforeningen ønsker en præcisering af skadelidtes adgang til an-

klagemyndighedens materiale i vurderingen af, om der er grundlag for at

anlægge erstatningssag, da dette forhold har været forbundet med betyde-

lig usikkerhed i sagerne om byggekarteller.

Danske Advokater foreslår, at § 5, stk. 2, ændres i det endelige lov-

forslag, så formuleringen ”og ikke foreligger uafhængigt af denne sag”,

udgår. Høringsparten begrunder dette med, at de i lovforslagets § 5, stk.

2, anførte beviser så vidt ses i sagens natur ikke kan eksistere uafhængigt

af en sag for en konkurrencemyndighed.

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Danske Advokater foreslår endvidere, at § 5, stk. 3, 1. pkt. i lovforslaget,

ændres, så formuleringen ”der indgår i en sag hos en konkurrencemyn-

dighed og ikke foreligger uafhængigt af denne sag”, udgår, idet erstat-

ningsdirektivets artikel 6, som bestemmelsen har til formål at implemen-

tere, ikke indeholder nogen tilsvarende undtagelse.

Advokatrådet mener, at det udtrykkeligt bør fastsættes i loven, hvilke

sanktioner, der kan pålægges ved manglende overholdelse af krav om

fremlæggelse af beviser, idet der ikke i dansk procesret ses at indgå et

mere generelt sanktionssystem.

Kommentar

I relation til betingelserne for edition i direktivets artikel 5, stk. 1 og 2,

indeholder retsplejelovens regler om edition ikke et udtrykkeligt krav om,

at en sagsøger i forbindelse med sin begæring om edition skal fremlægge

en begrundelse, som understøtter rimeligheden af vedkommendes erstat-

ningskrav.

Det fremgår dog af retsplejelovens regler om indgivelse af stævning i §

348, at stævningen bl.a. skal indeholde en påstand, en fremstilling af de

faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, samt angi-

velse af de dokumenter og andre beviser, som der agtes påberåbt. Tilsva-

rende krav gør sig i øvrigt efter retsplejelovens § 351 gældende for sag-

søgtes svarskrift.

Det er desuden bl.a. en betingelse for pålæg af edition, at den part, som

begærer edition, angiver de kendsgerninger, der skal bevises ved de do-

kumenter, der begæres fremlagt, jf. retsplejelovens § 300, stk. 1. Det føl-

ger i den forbindelse af retspraksis, at en begæring om edition skal inde-

holde en nøjagtig oplysning om de kendsgerninger, der ønskes bevist,

samt at editionspligten forudsætter, at de kendsgerninger, der ønskes

bevist, har betydning for sagens bedømmelse.

Det bemærkes herudover, at det fremgår af direktivets artikel 5, stk. 8, at

medlemsstaterne, med forbehold for direktivets artikel 5, stk. 4 og 7, og

artikel 6, kan opretholde eller indføre regler, som vil føre til en mere om-

fattende fremlæggelse af beviser. Det betyder, at selv hvis betingelserne i

direktivets artikel 5, stk. 1 og 2, måtte skulle fortolkes som mere restrikti-

ve for adgangen til bevisførelse end retsplejelovens regler, ville der ikke

være behov for ændringer i de danske regler.

Det vurderes på den baggrund, at direktivets artikel 5, stk. 1 og 2, er op-

fyldt med de gældende regler i retsplejeloven.

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Det vurderes desuden, at der ikke efter gældende ret er noget til hinder

for, at der meddeles edition i kategorier af beviser, hvis retsplejelovens

betingelser om edition er opfyldt. Selvom dansk ret i denne forbindelse

vurderes at opfylde direktivets artikel 5, stk. 1 og 2, justeres lovforslagets

§ 4, stk. 1, med henblik på at sikre en fuldstændig og korrekt gennemfø-

relse af direktivet, således, at det fastsættes udtrykkeligt, at retten kan

pålægge parter og tredjemænd at fremlægge beviser, herunder kategorier

af beviser.

Lovforslagets § 5, stk. 2 og 3, omfatter ikke oplysninger, som foreligger

uafhængigt af konkurrencemyndighedens sag.

Lovforslagets § 5, stk. 2, angår tre kategorier af beviser: Oplysninger,

som er udarbejdet af en fysisk eller juridisk person specifikt til brug for

myndighedens behandling af sagen, oplysninger, som er udarbejdet af

myndigheden og fremsendt til parten eller parterne i myndighedens sag i

forbindelse med behandlingen af sagen, og forligsredegørelser, der er

trukket tilbage.

I lovforslagets § 2, nr. 15, defineres forligsredegørelser som en fremstil-

ling, der frivilligt forelægges en konkurrencemyndighed af eller på vegne

af en virksomhed, med en beskrivelse af virksomhedens bekræftelse af

eller afståelse fra at bestride sin deltagelse i en overtrædelse af konkur-

renceretten og sit ansvar for overtrædelsen af konkurrenceretten, og som

specifikt er affattet således, at konkurrencemyndigheden kan anvende en

forenklet eller fremskyndet procedure.

De i § 5, stk. 2, nævnte kategorier af beviser ses på ovenstående bag-

grund ikke efter deres art at kunne udgøre oplysninger, som foreligger

uafhængigt af konkurrencemyndighedens sag, og det vurderes derfor, at

der ikke er behov for udtrykkeligt at undtage oplysninger, som foreligger

uafhængigt af konkurrencemyndighedens sag, fra bestemmelsen.

Lovforslagets § 5, stk. 3, angår redegørelser til brug for bødefritagelse

eller bødenedsættelse og forligsredegørelser.

Det fremgår bl.a. af lovforslagets § 2, nr. 13, at redegørelser til brug for

bødefritagelse eller bødenedsættelse ikke omfatter allerede eksisterende

oplysninger. I lovforslagets § 2, nr. 14, defineres allerede eksisterende

oplysninger som beviser, der eksisterer uanset sagens behandling ved en

konkurrencemyndighed, og uanset om disse oplysninger foreligger i en

konkurrencemyndigheds sagsakter.

På den baggrund, og med henvisning til den ovenfor nævnte definition af

forligsredegørelser, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, vurderes det, at der ikke

er behov for udtrykkeligt at undtage oplysninger, som foreligger uaf-

hængigt af konkurrencemyndighedens sag, fra bestemmelsen.

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

I relation til direktivets regler om sanktioner, er det vurderingen, at de

krav til sanktioner for undladelse af at efterkomme et påbud fra retten om

fremlæggelse, der opstilles i direktivets artikel 8, stk. 1, litra a, jf. stk. 2,

er opfyldt ved retsplejelovens regler om sanktioner for overtrædelse af

editionspåbud samt retsplejelovens regler om sagsomkostninger.

Det vurderes endvidere, at de krav til sanktioner for tilintetgørelse af

beviser, der opstilles i direktivets artikel 8, stk. 1, litra b, jf. stk. 2, er op-

fyldt med straffelovens regler om sanktioner for ødelæggelse af beviser

samt retsplejelovens regler om processuel skadevirkning og sagsomkost-

ninger.

Herudover vurderes det, at de krav til sanktioner for undladelse af at

opfylde rettens bestemmelser om beskyttelse af fortrolige oplysninger, der

opstilles i direktivets artikel 8, stk. 1, litra c, jf. stk. 2, er opfyldt ved rets-

plejelovens regler om sanktioner for overtrædelse af reglerne om dørluk-

ning.

Det vurderes endelig, at de krav til sanktioner for overtrædelse af be-

grænsningerne i anvendelsen af beviser, der opstilles i direktivets artikel

8, stk. 1, litra d, jf. stk. 2, er opfyldt med retsplejelovens regler om sags-

omkostninger.

Det bemærkes, at skadelidtes adgang til edition i materiale fra Statsadvo-

katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet følger lov-

forslagets regler.

3.4. Konkurrencemyndigheders og domstolenes endelige afgørelser

Advokatrådet mener, at direktivets artikel 9, stk. 2, medfører, at domsto-

lene skal tillægge endelige afgørelser om konkurrenceretlige overtrædel-

ser truffet af konkurrencemyndighederne i andre medlemsstater en

(umiddelbar) bevisvirkning. Advokatrådet anfører, at domstolene efter

gældende dansk ret ikke er forpligtet til at lægge endelige afgørelser fra

andre medlemsstaters konkurrencemyndigheder uprøvet til grund. Sådan-

ne afgørelser kan tillægges bevismæssig betydning under et senere erstat-

ningssøgsmål efter princippet om fri bevisbedømmelse. Efter Advokatrå-

dets opfattelse medfører direktivet på dette punkt en ændring af gældende

ret, der skal fastsættes ved lov.

Kommentar

I forhold til spørgsmålet om behovet for at gennemføre direktivets artikel

9, stk. 2, ved lov, bemærkes det, at som anført i afsnit 2.7.2 er rettens be-

visvurdering efter retsplejelovens almindelige ordning ikke begrænset af

lovregler, og retten kan således som udgangspunkt frit skønne over de

beviser, som er blevet fremlagt under en retssag.

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Hvis en sagsøger fremlægger en endelig afgørelse om overtrædelse af

konkurrenceretten, som er truffet i en anden medlemsstat, må det dog

antages, at retten som udgangspunkt vil tillægge afgørelsen betydelig

vægt, medmindre anden bevisførelse taler herimod.

Dansk ret vurderes således indholdsmæssigt at svare til direktivets artikel

9, stk. 2. Med henblik på at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse

af direktivet, vil det blive fastsat udtrykkeligt i lovens § 7, stk. 2, at en

endelig afgørelse om overtrædelse af konkurrenceretten, som er truffet i

en anden medlemsstat, i et efterfølgende erstatningssøgsmål skaber en

formodning for, at der er sket en overtrædelse af konkurrenceretten.

3.5. Overvæltning af overpriser

Danske Advokater, Sø- og Handelsretten og Østre Landsret – de to sidst-

nævnte tilsluttet af Vestre Landsret – peger på, at lovforslagets §§ 4 og

10-12 gør brug af betegnelserne ”sagsøger” og ”sagsøgte” uanset at be-

stemmelserne finder anvendelse også i ankeinstansen. Dertil kommer, at

§§ 10-11 fastlægger parternes bevisbyrde under henvisning til partens

processuelle stilling som henholdsvis sagsøger og sagsøgt. Direktivet og

loven bygger på en antagelse af, at den mulige skadelidte optræder som

sagsøger under en retssag, mens den mulige skadevolder optræder som

sagsøgt. Imidlertid forekommer det i praksis, at den mulige skadevolder

anlægger et negativt anerkendelsessøgsmål, således at den mulige skade-

volder har processuel stilling som sagsøger, mens den mulige skadelidte

har stilling som sagsøgt. Danske Advokater, Sø- og Handelsretten og

Østre Landsret foreslår, at ordlyden i de omhandlede bestemmelser æn-

dres, så ”sagsøgte” erstattes med ”overtræderen”, og ”sagsøger” erstattes

med ”skadelidte”, da der kan forekomme tilfælde, hvor det er overtræde-

ren, der optræder som sagsøger og skadelidte, der optræder som sagsøgte.

Sø- og Handelsretten bemærker endvidere, at man i relation til § 10, stk.

2, - hvis det er det, der er tilfældet - med fordel kunne anføre i bemærk-

ningerne, at denne bestemmelse ikke ændrer på de almindelig regler om

edition og fremlæggelse af beviser i lovudkastets kapitel 3.

Kommentar

Forslagene fra Danske Advokater, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret

og Østre Landsret om justering af begreberne ”sagsøgte” og ”sagsøger”

vil bidrage til en større klarhed af bestemmelsernes indhold, og lov-

forslaget vil blive præciseret i overensstemmelse hermed.

3.6. Tabsopgørelse

Dansk Byggeri finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslagets § 12, stk. 1,

indeholder en formodningsregel om, at kartelovertrædelser forvolder ska-

de. I licitationssager vil ordregiver ofte være den af parterne, der har det

største samlede overblik over hvilke tilbud, der er afgivet, og de enkelte

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

tilbuds effekt på den samlede konkurrencesituation. Her vil det være uri-

meligt at pålægge karteldeltagerne bevisbyrden for, at kartellet ikke har

medført en konkret skade for den pågældende ordregiver.

Advokatrådet konstaterer, at ordlyden af lovforslagets § 12, stk. 1, er

identisk med direktivets artikel 17, stk. 2, og at bestemmelsen derfor

nødvendigvis må implementeres i dansk ret. Advokatrådet vil dog allige-

vel bemærke, at bestemmelsen efter rådets opfattelse principielt strider

imod retsplejelovens § 244, stk. 1, om rettens frie bevisbedømmelse.

Advokatrådet og Danske Advokater foreslår, at bemærkningerne til § 12,

stk. 2, præciseres i det endelige lovforslag, da den nuværende formulering

i bemærkningerne kan give anledning til tvivl om bevisværdien af kon-

kurrencemyndighedens bistand med hensyn til opgørelse af skaden, her-

under om en konkurrencemyndighed skulle kunne udarbejde en reel be-

regning/opgørelse af tabet, som kan udgøre bevis for tabets størrelse uden

yderligere bevisførelse eller om det indgår som ét element i rettens bevis-

bedømmelse på linje med beviser, som skadelidte måtte fremlægge til

støtte for sit erstatningskrav, herunder syn og skøn. Høringsparterne fore-

slår, at det præciseres, at parterne fortsat vil have mulighed for at føre

anden form for bevis vedrørende tabsopgørelsen, herunder almindeligt

syn og skøn, og at retten herefter må afveje disse forskellige beviser frit i

sin afgørelse.

Kommentar

I forhold til spørgsmålet om formodningsreglen i lovforslagets § 12, stk.

1, bemærkes det, at direktivets artikel 17, stk. 2, er en formodningsregel,

som medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre ved lov. En undladel-

se af denne bestemmelse i loven vil derfor være en mangelfuld gennemfø-

relse af direktivet.

Det vurderes desuden på baggrund af Advokatrådets og Danske Advoka-

ters svar, at det vil skabe øget klarhed i den foreslåede § 12, stk. 2, hvis

det fremgår af bemærkningerne, at der ikke med den foreslåede bestem-

melse er tilsigtet en ændring af retsplejelovens regler, og at det således

fortsat er op til retten at vurdere, hvilken bevisværdi konkurrencemyn-

dighedens eventuelle opgørelsen af skaden skal tillægges i forhold til den

øvrige bevisførelse i sagen. Lovforslaget vil blive præciseret i overens-

stemmelse hermed.

3.7. Mindelig tvistbilæggelse og forlig

Danske Advokater mener, at direktivets artikel 18, stk. 2, som lovforsla-

gets § 13 søger at implementere, alene anses at indebære, at nationale

domstole skal kunne udsætte erstatningssøgsmål i mindst to år, som følge

af forligsdrøftelser mellem parterne. Danske Advokater mener ikke, at

bestemmelsen ”i op til to år” indebærer, at nationale domstole ikke må

udsætte sager i længere tid end to år, herunder ad gangen, hvis det findes

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

hensigtsmæssigt, at et erstatningssøgsmål udsættes i mere end to år som

følge af forligsdrøftelser, herunder i tilfælde af gentagne forsøg på minde-

lig tvistbilæggelse. Danske advokater opfordrer på den baggrund til at

overveje at lade begrænsningen til to år udgå af det endelige lovforslag,

så domstolene vil være frie til at udsætte erstatningssøgsmål i længere tid.

Kommentar

I forhold til spørgsmålet om domstolenes adgang til at udsætte erstat-

ningssøgsmål, som lovforslagets § 13 omhandler, bemærkes det, at direk-

tivets artikel 18, stk. 2, fastsætter et loft på to års udsættelse, hvis parter-

ne deltager i mindelig tvistbilæggelse. Der er således tale om en frist, der

ikke kan forlænges ud over de to år. Det er vurderingen, at lovforslaget

indholdsmæssigt er fuldt ud i overensstemmelse med direktivet.

3.8. Forældelse

Dansk Energi bemærker, at lovforslagets § 15, stk. 2, lægger op til, at det

skal være én blandt flere betingelser for, at forældelsesfristen begynder at

løbe, at skadelidte har ”fået kendskab til”, at skadevolders adfærd er ”i

strid med konkurrenceloven”. Dansk Energi ser dette som et brud på

grundlæggende obligationsret og ikke i overensstemmelse med dansk ret,

fordi en persons retsstilling i almindelighed ikke vil blive påvirket af, at

personen handler under indflydelse af retsuvidenhed. Dansk Energi op-

fordrer derfor til, at denne del af bestemmelsen fjernes.

Dansk Byggeri er overordnet kritisk indstillet over for, at man fraviger

forældelseslovens almindelige regler om forældelse på konkurrencelo-

vens område. Denne høringspart mener, at lovforslagets § 15, stk. 4, om

afbrydelse af forældelse, er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt i forhold

til de omhandlende virksomheder og personer, idet bestemmelsen ikke

indeholder en absolut frist for, hvornår forholdet er forældet. Denne hø-

ringspart mener derfor overordnet, at det er unødvendigt at indføre et

regelsæt på dette område af hensyn til erstatningssager for overtrædelse

af konkurrenceloven, uden at der foreligger en afgørelse fra en konkur-

rencemyndighed.

Kommentar

Der er i direktivets artikel 10 fastsat regler om forældelse af erstatnings-

krav som følge af konkurrenceretsovertrædelser. Danmark er således

forpligtet til at indføre regler i overensstemmelse hermed.

Lovforslagets § 15, stk. 2, gennemfører direktivets artikel 10, stk. 2, om,

hvornår forældelsesfristen begynder at løbe. Lovforslagets § 15, stk. 2, og

direktivets artikel 10, stk. 2, har således samme indhold.

Lovforslagets § 15, stk. 4, gennemfører direktivets artikel 10, stk. 4, om at

en forældelsesfrist suspenderes eller afbrydes, hvis en konkurrencemyn-

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

dighed tager skridt til at undersøge eller forfølge den overtrædelse af

konkurrenceretten, som erstatningssøgsmålet vedrører. Lovforslagets §

15, stk. 4, og direktivets artikel 10, stk. 4, har således samme indhold.

Det bemærkes, at som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.8.2, afbrydes

forældelsen efter de almindelige regler i forældelsesloven i forbindelse

med, at en sag om en fordrings eksistens eller størrelse indbringes for en

administrativ myndighed, jf. forældelseslovens § 21, stk. 2. Omfattet heraf

er også sager om overtrædelse af konkurrenceretten, jf. konkurrencelo-

vens § 25, stk. 1. Efter konkurrencelovens § 25, stk. 2 og 3, finder foræl-

delseslovens § 21, stk. 2, om foreløbig afbrydelse dog kun anvendelse i

forhold til krav fra skadelidte, der har indgivet en klage til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, og hvis klage indgår i styrelsens sagsbehandling.

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.8.3 går direktivets artikel 10,

stk. 4, videre end de gældende regler i konkurrencelovens § 25, stk. 2.

Lovforslagets § 15, stk. 4, er således udformet i overensstemmelse med

direktivets artikel 10, stk. 4. Hvis en konkurrencemyndighed indleder en

undersøgelse af en overtrædelse af konkurrenceretten, afbrydes forældel-

sen for alle potentielle skadelidte som følge af den pågældende overtræ-

delse. Samtidig indebærer lovforslaget, at forældelsen også afbrydes, hvis

det er Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet eller en anden

konkurrencemyndighed, der indleder undersøgelsen.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget

Advokatrådet, Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Finansrådet, Forsikring &

Pension, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen,

Sø- og Handelsretten, TEKNIQ, Østre Landsret og Vestre Landsret.

4. Øvrige ændringer i lovforslaget

I forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den 28. juni 2016, in-

deholder lovforslaget i øvrigt følgende indholdsmæssige ændringer:

På baggrund af bemærkninger fra Kommissionen er det i lovforslagets §

8, stk. 2 (særlige regler om solidarisk hæftelse for små og mellemstore

virksomheder (SMV’er)), tilføjet, at SMV’ers solidariske hæftelsesansvar

også omfatter egne leverandører. SMV’ers solidariske hæftelse er således

begrænset til egne direkte og indirekte aftagere og leverandører, hvis be-

tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

På baggrund af bemærkninger fra Kommissionen er der i lovforslagets §

15 (forældelse) indsat et nyt stk. 6 om foreløbig afbrydelse af forældelsen

af mulige krav mod en overtræder, der har modtaget bødefritagelse, hvis

den skadelidte indleder retsforfølgning for at få erstatning fra de øvrige

overtrædere. Afbrydelsen er betinget af, at den skadelidte underretter den

pågældende overtræder herom. Den pågældende overtræder vil som følge

L 21 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

af bødefritagelsen normalt kun kunne mødes med krav fra sine egne di-

rekte og indirekte aftagere og leverandører. Det gælder dog ikke, hvis de

øvrige skadelidte ikke kan få erstatning fra de andre overtrædere, jf. lov-

forslagets § 8, stk. 4. Afbrydelsen af forældelsen sikrer, at et muligt er-

statningskrav mod den bødefritagne overtræder ikke bliver forældet,

mens den skadelidte tager de nødvendige skridt for at få dækket sit krav

af de øvrige overtrædere.

På baggrund af drøftelser med Kommissionen er den i høringsudgaven af

lovforslagets § 18 (nu § 17) ændret således, at lovens processuelle be-

stemmelser finder anvendelse på erstatningssøgsmål, der er indbragt for

retten efter den 25. december 2014. Det fremgår således af direktivets

artikel 22, stk. 2, at medlemsstaterne skal sikre, at alle nationale love og

bestemmelser, der vedtages i henhold til direktivets artikel 21, udover de i

artikel 22, stk. 1 (om direktivets materielle bestemmelser), ikke finder

anvendelse på erstatningssøgsmål, der indbringes for en national ret før

den 26. december 2014. På baggrund af drøftelserne med Kommissionen,

må bestemmelsen forstås således, at medlemsstaterne er forpligtede til at

lade nationale love og bestemmelser, der implementerer direktivet, træde

i kraft for erstatningssøgsmål, der er indbragt for retten efter den 25. de-

cember 2014. Der henvises i den forbindelse til retspraksis fra Domsto-

len, hvoraf det bl.a. fremgår, at processuelle regler (i EU-retsakter) ifølge

fast praksis antages at finde anvendelse i samtlige tvister, der verserer på

ikrafttrædelsestidspunktet for retsakterne. De høringsparter, der har haft

bemærkninger til lovforslaget er orienteret skriftligt om denne ændring.

Herudover er der foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter.