Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 207 Bilag 1
Offentligt
1751577_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLIFR
Koordineret med:
Sagsnr.: 1609721
Dok. nr.: 343871
Dato: 19. april 2017
KOMMENTERET NOTAT
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT TIL L 207
Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
(Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling)
1.
Hørte organisationer
Udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2016 til den 26. januar 2017 (1.
høringsrunde) og i perioden fra den 14. februar 2017 til den 24. februar 2017 (2. hørings-
runde) været sendt i høring hos følgende organisationer mv.:
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Bedre Psykiatri, Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for
Distriktspsykiatri, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske Patienter,
Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, De private so-
ciale tilbud, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Netværk, Dommerfuldmægtigforeningen, Ergotera-
peutforeningen, FOA , Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af kommunale soci-
al-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Galebevægelsen, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
(LAP), Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger, Landsforeningen Sind
(SIND), Lægeforeningen, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte
og Socialpædagogernes Landsforbund.
Udkastet til lovforslag har desuden været offentligt tilgængeligt på
www.borger.dk
under
Høringsportalen.
1.1. 1. høringsrunde
Følgende organisationer har haft bemærkninger til indholdet i lovforslaget:
KL
Danske Regioner
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP)
SIND
Rådet for Socialt Udsatte
Danske Handicaporganisationer
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Bedre Psykiatri
Psykiatrifonden
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0002.png
Dansk Psykologforening
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
Ergoterapeutforeningen
Socialpædagogerne
Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Sygeplejeråd
FOA
Dansk Erhverv
Selveje Danmark
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
(FSD)
Det Etiske Råd
Institut for Menneskerettigheder
Pia Colére Lenau
En række af høringssvarene henviser desuden til et responsum på lovforslaget, som er ud-
arbejdet af cand.jur.ph.d., Eva Naur Jensen, adjunkt på Juridisk Institut, Aarhus Universi-
tet.
1.2. 2. høringsrunde:
Følgende har svaret på høringen, at de
ikke
har bemærkninger til lovforslaget:
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Følgende organisationer har haft bemærkninger til indholdet i lovforslaget:
Danske Regioner
KL
SIND
Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP)
Bedre Psykiatri
Rådet for Socialt Udsatte
Danske Handicaporganisationer
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
Dansk Psykologforening
FOA
Dansk Sygeplejeråd
Dansk Socialrådgiverforening
Socialpædagogerne
Ergoterapeutforeningen
Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD)
Det Etiske Råd
Institut for Menneskerettigheder
LOS De private sociale tilbud.
Nedenfor følger en opsummering af de enkelte hovedpunkter i lovforslaget, som er berørt
i høringssvarene og Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger hertil i
kursiv.
2.
Høringssvarene – bemærkninger til lovforslaget
2.1. Generelle bemærkninger – 1. høringsrunde
Side 2
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Lovforslaget har afstedkommet en række kommentarer, hvoraf mange rejser kritik af bru-
gen af tvang på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, retssikkerheden hos de ind-
skrevne patienter, visitationskriterier, etableringen af et tilbud, der ligger i en snitflade
mellem serviceloven og psykiatriloven, misbrugsbehandlingen i tilbuddet, den kommunale
visitationskompetence, kompetencesammensætningen hos ledelsen af afdelingerne og på
afdelingen som sådan. Nedenfor følger et mere udførligt resume af høringssvarene.
KL
har anført, at der vurderes generelt at være brug for præciseringer i lovmaterialet såvel
som i bekendtgørelse og vejledninger vedrørende finansiering, takster, fordeling af plad-
ser, kvalitet, organisering, skærmningspulje og kompetencesammensætning.
Danske Regioner
har anført, at der med lovforslaget tages et afgørende skridt frem mod
etableringen af nogle mere robuste rammer for rehabilitering og recovery af de mest ud-
satte borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd og ofte betydelige
misbrugsproblemer. Det tages til efterretning, at afdelingerne etableres med hjemmel i
Psykiatriloven frem for Serviceloven.
Bedre Psykiatri
har anført, at der savnes en beskrivelse af, hvad behandlingen og den soci-
ale støtte på afdelingerne vil bestå af, og hvordan den vil adskille sig fra den, der allerede i
dag tilbydes på henholdsvis bosteder og hospitalsafdelinger. Der rejses kritik af de tvangs-
beføjelser, der er beskrevet i lovforslaget, herunder de praktiske og principielle problemer,
som sammenblandingen mellem servicelov og psykiatrilov medfører. Der vurderes at være
en risiko for, at de nye afdelinger vil blive brugt som aflastning for bostederne, og at be-
handlingen ikke bliver på et tilstrækkeligt højt niveau.
Psykiatrifonden
har anført, at det grundlæggende er sympatisk at ville etablere fem insti-
tutioner, der rummer muligheden for en intensiv og helhedsorienteret indsats. Samtidig
vurderes det, at lovforslaget rummer en række alvorlige problemer. Det vurderes, at lov-
forslaget må være i strid med såvel menneskerettighedskonventionen, handicapkonven-
tionen samt grundloven. Derudover er det anført, at der ikke synes at være videnskabeligt
eller erfaringsmæssigt belæg for, at voldsforebyggelsen kan opnås gennem tvang. Det er
vanskeligt at forestille sig, at tilbøjeligheden til den voldelige adfærd varigt forsvinder in-
den for en overskuelig tidshorisont, men den kan forebygges givet de optimale omstæn-
digheder. På den baggrund har Psykiatrifonden anført, at det er vanskeligt at se det me-
ningsfulde i et midlertidigt socialt tilbud. Derudover vurderes det, at de nye afdelinger ud-
gør en hybrid mellem serviceloven og psykiatriloven. På baggrund af ovenstående foreslår
Psykiatrifonden, at den del af lovforslaget, der vedrører tvang, trækkes tilbage.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har anført, at der allerede findes gode ek-
sempler fra botilbud, der har haft succes med at reducere antallet af både magtanvendel-
ser og vold- og trusselsepisoder. Det er desuden anført, at lovforslaget går imod de senere
års bestræbelser på at nedbringe tvang i psykiatrien.
LAP
har anført, at undersøgelser peger på, at nedbringelse af anvendelsen af tvang mind-
sker voldsepisoderne. LAP anfører, at lovforslaget vil forringe forholdene for psykiatribru-
gere i forhold til eksisterende tilbud, samt at lovforslaget bevæger sig længere væk fra
brugerinddragelse. Det bemærkes, at lovforslaget overtræder flere artikler i såvel menne-
skerettighedskonventionen, handicapkonventionen samt Grundloven. Det bemærkes, at
lovforslaget lægger op til tvangsmedicinering og efterlyser et mere omsorgsfuldt lovfor-
slag.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at der ikke er behov for etablering af en ny tilbudsty-
pe, og at de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger udgør en retssikkerhedsmæssig
Side 3
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
gråzone. Det bemærkes, at man samtidig ser positivt på ønsket om at skabe en mere hel-
hedsorienteret behandling til de mest udsatte psykiatribrugere. Sammenfattende vurde-
res det, at lovforslaget lægger for stor vægt på nultolerance over for brug af rusmidler og
for lidt vægt på at tilbyde kvalificeret misbrugsbehandling. Brugen af magtforanstaltninger
kan mindske patienternes incitament til at indgå frivilligt i behandlingen. Rådet opfordrer
til, at der i lovforslaget i højere grad lægges vægt patientens selvbestemmelse, eksisteren-
de viden om, hvordan man nedbringer tvang, klare visitationskriterier, kvalificeret mis-
brugsbehandling, systematisk inddragelse af patienter og pårørende samt meningsfulde
aktiviteter.
SIND
har anført, at man fortsat er enig i, at der er behov for at sikre, at en mindre mål-
gruppe af borgere med udadreagerende, voldelig eller truende adfærd, svære psykiske li-
delser og eventuelt samtidigt misbrug og/eller dom til behandling, har behov for en særlig
indsats, ligesom man ser positivt på det indhold og den faglige tilgang, der er beskrevet for
det nye tilbud. Samtidig vurderes det, at lovforslaget lægger op til en alvorlig svækkelse af
målgruppens retssikkerhed, ligesom SIND vurderer, at det er i strid med grundloven, men-
neskerettighedskonventionen samt handicapkonventionen. Endelig er det anført, at der
med den skitserede løsning skabes alvorlig uklarhed om, hvad det nye tilbud er.
Danske Handicaporganisationer
har anført, at der kan være god fornuft i et helhedsorien-
teret tilbud, der rummer mange fagligheder og kan samordne indsatsen over for den en-
kelte i en samlet plan mv., men man er grundlæggende imod tvangselementet i lovforsla-
get, idet det er meget betænkeligt, at man fraviger psykiatrilovens grundlæggende princip
om, at tvang kun anvendes over for personer, der er sindssyge. Der stilles spørgsmålstegn
ved, om lovforslaget vil føre til færre tvangsindlæggelser og mindre tvangsmedicinering i
psykiatrien. Det kritiseres, at man med forslaget bevæger sig ud til kanten af, hvad der kan
rummes inden for f.eks. Handicapkonventionen og Grundloven.
Lægeforeningen/Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at en effektiv forebyggelse af vold
på botilbud bør sikres ved at styrke de eksisterende tilbud og institutioner med fokus på
bl.a. et generelt kompetenceløft, øget kapacitet på intensivafdelinger og højere sanktions-
muligheder for socialtilsyn, når botilbud har kritisable forhold. Det er anført, at indsatsen
på afdelingerne ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at misbrugsbehand-
ling og psykiatrisk behandling sker samtidig, idet der kun er tale om en begrænset psykia-
trisk behandling. Derudover bemærkes det, at de stærke tvangselementer svækker chan-
cen for vellykkede patientforløb.
Dansk Psykologforening
har anført, at det ikke findes tilstrækkelig godtgjort, at der er evi-
dens, der underbygger, at oprettelsen af de nye afdelinger vil øge sikkerheden, nedbringe
antallet af voldsepisoder samt nedbringe anvendelsen af tvang overfor målgruppen. Desu-
den finder man ikke, at anvendelsen af magt og tvang er i overensstemmelse med inten-
tionerne om at forbedre patientens helbred, behandle misbrug og nedbringe tvang. Lov-
forslaget lægger op til en omfattende indskrænkning af patienternes frihedsrettigheder og
personlige integritet. Forslaget er et tilbageskridt i forhold til bestræbelserne om at ned-
bringe tvangsanvendelsen. Det er anført, at hjemlen til at anvende tvang skal imødekom-
me det erklærede mål om nedbringelse af tvang. Sammenfattende vurderes det, at de
komplekse behandlingsbehov samt medarbejderne og de øvrige patienters sikkerhed
bedst imødekommes gennem udvikling af de eksisterende tilbud.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført, at det er centralt, at nye tilbud målrettes forskel-
lige delmålgrupper med henblik på at tilpasse institutionstypen borgernes behov. Der op-
fordres til, at der findes en model, der muliggør flere forskellige typer botilbudsformer.
Det er uklart, om de nye afdelinger er tilknyttet det psykiatriske sygehussy-
Side 4
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
stem eller er selvstændige botilbud. Det er anført, at det er positivt, at der afprøves nye
veje til at håndtere den målgruppe, lovforslaget omhandler. Samtidig må det ikke blive en
ny form for opbevaring, der blot har til formål at fjerne farligt stemplede personer fra de
nuværende bosteder. I forhold til tvangselementerne i lovforslaget bemærkes det, at ar-
bejdet med tvang forudsætter kompetent personale, og at retssikkerheden er i orden. Det
anføres, at det ikke er en hjælp for nogen at fokusere på øgede muligheder for brug af
tvang som redskab til voldsforebyggelse.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at de ser positivt på, at der på de nye specialiserede
socialpsykiatriske afdelinger skal ydes en helhedsorienteret indsats, der rummer både den
psykiatriske behandling, misbrugsbehandlingen og en rehabiliterende behandling. Det er
tilføjet, at det er vigtigt, at patienterne under indlæggelse kan trænes i og vedligeholde et
så normalt hverdagsliv som muligt. Afslutningsvis er det anført, at der støttes op om den
evaluering af afdelingerne, som skal foretages efter tre år.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at lovforslaget indeholder en række vidtgående mulighe-
der for anvendelse af tvang, som man finder juridisk, fagligt og menneskeligt dybt proble-
matiske. Der appelleres desuden til, at der sker en bearbejdning af lovforslaget, så det i
højere grad flugter med intentionen i den politiske aftale om, at de nye afdelinger skal væ-
re inspireret af Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Endelig anføres det, at der er
behov for en evaluering af de nye afdelingers resultater. Evalueringen bør måle på hensig-
ten/formålet med afdelingerne.
Socialpædagogerne
finder det positivt, at oprettelsen af de specialiserede socialpsykiatri-
ske afdelinger har formål om rehabilitering og recovery samt opnåelsen af sikkerhed for
medarbejdere og indskrevne foruden forebyggelse af vold og konflikter og forebyggel-
se/mindskelse af tvang. Hvis formålene skal indfries, understreges det, at socialpædago-
gisk faglighed får en central rolle og placering i udformningen af tilbuddene. Det er samti-
dig anført, at man ønsker klarhed over, hvorvidt de nye afdelinger er enten botilbud eller
sygehusafdelinger.
FOA
har anført, at de er positive over for forslaget, og at de nye afdelinger er et skridt i
den rigtige retning til en gruppe personer, der har behov for en mere koordineret, hel-
hedsorienteret og omfattende hjælp for en længere periode.
Dansk Erhverv
har anført, at det er utilfredsstillende, at arbejdsgruppens arbejde, som lig-
ger til grund for lovforslaget, ikke har inddraget kompetence fra de private leverandører.
Der ønskes, at fokus på øgede kompetencer og kortlægning af de eksisterende indgår som
en del af den evaluering, der skal gennemføres af afdelingerne.
Selveje Danmark
har anført, at de anerkender behovet for et særligt fokus på en mindre
gruppe borgere med komplekse problemstillinger. Samtidig beklager de, at den viden, som
de selvejende organisationer besidder, ikke indgår som en del af beslutningsgrundlaget.
Derudover anføres det, at der også bør skabes mulighed for, at de ikke-offentlige leveran-
dører også kan drive de specialiserede socialpsykiatriske tilbud. Selveje Danmark finder
det problematisk, at afdelingerne skal oprettes i regi af regionerne.
FSD
har anført, at det er uklart, hvordan vægten skal være mellem den socialfaglige ind-
sats, misbrugsbehandling og den psykiatriske behandling, og at sprogbrugen i lovforslaget
er inkonsekvent, idet der både henvises til ’patienter’ og ’beboere’. I forhold til tilbuddets
indhold savnes der en kobling til den arbejdsmarkedsrettede indsats og kontakten til det
samfund, borgeren skal udsluses til, ligesom der bør indgå en beskrivelse af samarbejdet
mellem Kriminalforsorgen og politiet.
Side 5
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0006.png
Etisk Råd
har anført, at et flertal af Rådets medlemmer (13) er imod oprettelse af de speci-
aliserede socialpsykiatriske afdelinger, mens et mindretal (3) bakker op om oprettelsen.
Flertallet rejser en bekymring for, at det kan give særlige udfordringer for kulturen på af-
delingerne, at man samler mennesker med særlige personlighedstræk. Om kulturen be-
mærker flertallet desuden, at magtanvendelse kan give anledning til et miljø, der fremstår
hårdt og skaber flere konfrontationer. Flertallet af medlemmerne finder det mangelfuldt
beskrevet, at der er evidens for, at tvangsanvendelsen har den ønskede effekt. Der efterly-
ses en uddybning af, hvordan lovudkastet harmonerer med de internationale konventio-
ner, som er relevante for området. Det bemærkes, at det er hensigtsmæssigt, at ordnin-
gen evalueres efter 3 år.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at lovforslaget indebærer en krænkelse af
Handicapkonventionens artikel 5 og artikel 14, der beskytter mod diskrimination og retten
til frihed og personlig sikkerhed for personer med handicap, idet det ikke kan afvises, at
frihedsberøvelse kunne undgås ved iværksættelsen af yderligere behandling og omsorg.
Det er desuden anført, at der er risiko for, at patienter, der burde behandles på en psykia-
trisk afdeling, i stedet tvangsindskrives på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger
og dermed ikke får den tilstrækkelige psykiatriske behandling.
2.2. Generelle bemærkninger – 2. høringsrunde
KL
har anført, at det er en grundlæggende forudsætning for lovforslaget, at det er pladser
på de sociale tilbud, der skal erstattes, frem for pladser i den regionale psykiatri, hvorfor
det er afgørende, at lovforslagets indhold grundlæggende understøtter denne præmis.
Det er desuden anført, at det bør fremgå af formålsbestemmelsen, at formålet med opret-
telsen af de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er at reducere voldsepisoder og
konflikter på landets botilbud og skabe øget tryghed på botilbud for beboere og medarbej-
dere gennem bedre og integrerede behandlings- og rehabiliteringstilbud for svært psykisk
syge borgere. KL opfordrer til, at kommunernes kompetencer inddrages i bl.a. planlægnin-
gen af den rehabiliteringsindsats, der skal ske på afdelingerne, da kommunerne har særlig
ekspertise på dette område.
Danske Regioner
har anført, at den aktuelle udvikling med voldsepisoder og drab har vist
et behov for at sikre en fortsat udvikling af socialpsykiatrien, herunder behov for en styr-
kelse af botilbuddene sundhedsfagligt og en intensiveret misbrugsbehandling. Danske Re-
gioner anbefaler, at evalueringen af de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger foru-
den visitationskriteriernes matchning af målgruppen tillige inkluderer udviklingen af øvrige
tilbud til målgruppen i både regionalt som kommunalt regi. Danske Regioner savner desu-
den en præcisering af, hvad der menes med at ’få det bedre’, som det fremgår af formåls-
beskrivelsen i lovforslaget. Derudover vurderes det at være uklart, om formålet om bed-
ring kan betyde, at patienten ikke kan indskrives på afdelingen, medmindre der er udsigt
til bedring. Danske Regioner opfordrer desuden til, at det i afsnittet om lovforslagets bag-
grund beskrives, at der etableres et samarbejde med den regionale psykiatri frem for di-
striktspsykiatrien. Det anbefales, at der også i bemyndighedsbestemmelsen i § 42a, stk. 2,
bør fremgå tilbud efter anden lovgivning, herunder f.eks. lov om aktiv beskæftigelsesind-
sats. Endelig er det anført, at forholdet til sundhedsloven ikke er nævnt i lovforslaget.
SIND
har indledningsvis anført, at den foreslåede tilbudstype hverken er nødvendig eller
hensigtsmæssig. Det er SINDs vurdering, at lovforslaget indebærer forringelser af såvel
brugernes som de ansattes retssikkerhed. Samtidig anerkender organisationen, at der i
det reviderede lovforslag er gjort forsøg på at imødekomme den kritik, der blev rejst i 1.
høringsrunde.
Side 6
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
SIND har anført, at formålsbeskrivelsen i det reviderede lovforslag er svækket i forhold til
det lovforslag, der blev sendt i høring i 1. runde. Der henvises til § 42a, hvor det tidligere
fremgik, at ”…afdelingen skal tilbyde…”, og hvor der nu står, at ”…formålet med de nye til-
bud er”… Herved vurderes der at være risiko for en svækkelse af regionernes pligt til ind-
sats. Det er desuden anført, at det reviderede lovforslag fortsat efterlader usikkerhed om,
hvorvidt de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger udgør et botilbud eller en hospi-
talsafdeling, hvilket indebærer uafklarede retsvirkninger for såvel brugere som medarbej-
dere på afdelingerne.
Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP)
har i sit høringssvar
henstillet til, at lovforslaget trækkes tilbage, og at kommunerne i stedet støttes i den for-
nødne opnormering af de eksisterende botilbud. LAP oplever lovforslaget som en krimina-
lisering af en gruppe med specifikke støttebehov, ligesom de rejser kritik af, at man ikke
ser på borgeren, men udelukkende på personalets behov for sikkerhed.
LAP
har desuden anført, at der strukturen omkring etablering af og drift af de specialisere-
de socialpsykiatriske afdelinger er uklar, hvilket forstærker oplevelsen af, at loven er et
forsøg på at kriminalisere målgruppen.
Bedre Psykiatri
har anført, at lovforslaget er utilstrækkeligt og unødvendigt, hvorfor det
bør trækkes tilbage. Der opfordres til, at relevante organisationer inviteres til en drøftelse
og løsning på de grundlæggende problemer med kvalitet og sikkerhed i psykiatrien, og at
de 400 mio. kr., som er afsat i satspuljeaftalen, anvendes mere formålstjenstligt inden for
de eksisterende rammer af social- og behandlingspsykiatrien. Som alternativ til de speciali-
serede socialpsykiatriske afdelinger foreslås oprettelse af højtspecialiserede bosteder i
hver landsdel samt af én specialafdeling i hver af de frem regioner for mennesker med
dobbeltdiagnoser.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at det nye lovudkast ikke ændrer nævneværdigt ved
de problemer, som blev påpeget i første høringsrunde. Det er desuden anført, at lovforsla-
get rummer en uhensigtsmæssig sammenblanding af hospitals- og botilbudsbegrebet, hvil-
ket kan være en barriere for patienternes adgang til behandling. I forlængelse af dette ud-
trykkes bekymring for, at patienter indskrives på de nye afdelinger frem for at modtage
behandling på en egentlig psykiatrisk afdeling.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har anført, at lovforslaget, til trods for revi-
sionen, er intakt i sin substans og i sin intention, og at lovforslaget og dets indgreb i bor-
gernes selvbestemmelsesret i sin helhed er tvivlsom. Det er anført, at det reviderede lov-
forslag indeholder enkelte forbedringer af borgerens retssikkerhed, men at det fortsat hvi-
ler på et syn på borgeren som en trussel.
Danske Handicaporganisationer
har anført, at den samlede vurdering er, at det nye ud-
kast trods forbedringer er problematisk på en række punkter, Det vurderes fortsat, at
tvangselementet ikke burde være der, og at de reelle problemer, lovforslaget omhandler,
burde løses inden for de eksisterende rammer. Organisationen anerkender, at det nye ud-
kast indeholder nogle af de præciseringer og forbedringer, der blev efterlyst i det første
høringssvar men efterlyser fortsat, at kravet om, at patienten skal få det bedre, bør skær-
pes. Det er anført, at dette bør skrives ind i lovteksten. Derudover vurderes det problema-
tisk, at afdelingerne har hybrid karakter mellem social- og sundhedslovgivningen.
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at det anerkendes, at
det reviderede lovforslag rummer visse forbedringer, men at den nye tilbudsform fortsat
er forbundet med en række uhensigtsmæssige tiltag og alvorlige mangler. På
Side 7
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
den baggrund foreslås i stedet et styrket samarbejde mellem personale på botilbud og po-
liti og kriminalforsorg, generelt løft af ressourcer og kompetencer på botilbud, større spe-
cialisering af bostederne, øget kapacitet på intensivafdelinger, så for tidlig udskrivning
undgås og hurtigere sanktionsmuligheder for socialtilsyn, når botilbud har kritisable for-
hold.
Dansk Psykologforening
har anført, at man gerne vil komplimentere for den tættere for-
ankring til psykiatrien, som ses i det reviderede lovforslag. Dog vurderes problemet i for-
hold til vold m.v. ikke at blive løst med etableringen af de nye afdelinger, og der henvises i
stedet til øgede økonomiske ressourcer, og at behandlingen af målgruppen i stedet fore-
går i den allerede etablerede psykiatri. Foreningen er således fortsat imod oprettelsen af
de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger og mener i stedet, at behandlingen af mål-
gruppen skal imødekommes inden for eksisterende rammer, men med fokus på øgede res-
sourcer, forebyggende indsatser, udvikling af praksis, lovgivning og styring samt højt speci-
aliserede tværfaglige indsatser og et bredt behandlingstilbud.
FOA
har anført, at man stadig stiller sig positivt over for forslaget, idet det vurderes, at op-
rettelsen af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er ét skridt i den rigtige retning,
hvis det tilmed lykkes at skabe en positiv behandlingskontinuitet og rehabiliterende kultur,
hvor tvang søges minimeret mest muligt. FOA har desuden anført, at der bør tilføjes en
passus i lovforslaget om, at patienter, der indskrives på de nye afdelinger, hurtigst muligt
skal udredes psykiatrisk, sundheds- og socialfagligt, så der bliver bedre mulighed for at få
en forståelse for den enkeltes vanskeligheder.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at de ser lovforslaget som et fundamentalt skred væk fra
de værdier, der gerne skulle kendetegne et velfærdssamfunds udstrakte hånd til psykisk
sårbare mennesker. Derudover er det anført, at det vurderes, at lovforslaget vil være med
virkende til forringelser af borgernes retsstilling og i strid med de internationale konven-
tioner på området. Som alternativ foreslås det at sikre fornødne ressourcer til højtspeciali-
serede psykiatriske afdelinger for dobbeltdiagnoser, en styrkelse og udbygning af speciali-
serede bosteder for psykisk syge mennesker med samtidigt misbrug samt en systematisk
prioritering af de rette kompetencer hos medarbejderne.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført, at det sender et misvisende signal om de nye af-
delingers indsatsfokus, at loven om de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger indsæt-
tes i lov om tvang i psykiatrien. Det er desuden anført, at der savnes klarhed over, hvordan
lovforslaget skal resultere i en højere behandlingsfaglig kvalitet, hvor fokus er på indsat-
ser, der virker meningsfulde for både medarbejdere og berørte borgere. Der savnes fokus
på, hvordan forslaget adresserer behovet for udvikling og drift af specialiserede behand-
lingstilbud målrettet borgere, som er både psykisk syge og misbrugere. Det vurderes, at de
nye afdelinger ikke vil reducere risikoen for voldsepisoder.
Socialpædagogerne
har anført, at det reviderede lovforslag ikke har forbedret det samle-
de lovforslag, hvorfor der opfordres til, at lovforslaget tages af bordet. Det er desuden an-
ført, at det fremstår uklart, hvad det faglige indhold skal være i tilbuddets rehabiliterende
og recovery-orienterede indsats, herunder misbrugsbehandlingen, skal være. Derudover
rejses der i høringssvaret kritik af, at det er uklart, om opholdet på en specialiseret socialp-
sykiatrisk afdeling har karakter af eget hjem, eller om det er på et sygehus, hvilket har ind-
flydelse på både patienters og ansattes rettigheder og pligter.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at revideringen af lovforslaget imødekommer dele af
den kritik, der blev rejst i 1. høringsrunde, men at man anbefaler, at lovforslaget trækkes
tilbage, og at andre løsninger på problemerne i psykiatrien undersøges. Det
Side 8
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0009.png
anbefales i den forbindelse, at der tilføres flere ressourcer til det eksisterende system i re-
gioner og kommuner.
Det Etiske Råd
har anført, at flertallet af Rådets medlemmer fortsat er imod oprettelse af
specialiserede socialpsykiatriske afdelinger som foreslået. Der henvises til, at der vil kunne
opstå en uhensigtsmæssig kultur, når man samler en bestemt gruppe mennesker mod de-
res vilje, ligesom det kan have negative konsekvenser for anvendelsen af tvang. Samtidig
bemærkes det, at reguleringen på visse punkter er blevet tydeligere i det reviderede lo-
vudkast. Det gælder bl.a. i forhold til visitationskriterier, inddragelse af patienten, tydelig-
gørelse af delegationsadgang samt adgang til erstatning i medfør af klage- og erstatnings-
loven. Medlemmerne finder også den tættere forankring i psykiatrien som et positivt ele-
ment. Samtidig er det anført, at et mindretal af Rådets medlemmer fortsat går ind for op-
rettelse af de nye afdelinger med det formål at sikre en psykiatri med trygge omgivelser,
helhedsorienteret behandling og trygge rammer for personalet.
For så vidt angår flere høringsparters bemærkninger om, at det er uklart, om de specialise-
rede socialpsykiatriske afdelinger udgør et botilbud eller en hospitalsafdeling, kan Sund-
heds- og Ældreministeriet oplyse, at lovforslaget er justeret, så de nye særlige pladser
etableres i den regionale psykiatri.
For så vidt angår monitoreringen af de særlige pladser kan Sundheds- og Ældreministeriet
oplyse, at der foretages en tæt monitorering, så det sikres, at antallet af pladser på lands-
plan og regionalt stemmer overens med ønsket og den politiske aftale. Der udarbejdes der-
for løbende en oversigt over antallet af oprettede pladser i hver region, herunder persona-
lets sammensætning, normering, antallet af henviste patienter og en oversigt over eventu-
elt uforbrugte midler.
For så vidt angår formålsbeskrivelsen kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at hensig-
ten med justeringen af formålsbestemmelsen ikke har været at svække beskrivelsen af re-
gionernes forpligtelser, men at tydeliggøre, at der er tale om en formålsbeskrivelse. Det
fremgår af visitationskriterierne, at en patient kun kan indskrives, hvis opholdet vurderes
at have afgørende betydning for at kunne imødekomme den pågældendes særlige behov
for behandling, rehabilitering og støtte.
Endelig kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at journalføringspligt følger af sund-
hedsloven. De særlige pladser er omfattet af sundhedslovens og autorisationslovens be-
stemmelser.
For så vidt angår bekymringen for, om der med etableringen af de specialiserede socialpsy-
kiatriske afdelinger indskrives patienter, der bør modtage behandling på en psykiatrisk af-
deling, kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at de særlige pladser ikke erstatter de
øvrige tilbud til borgere med psykiske lidelser. Således vil patienter, der har behov herfor,
fortsat skulle indlægges på en ordinær psykiatrisk afdeling.
2.3. Forholdet til grundloven og internationale konventioner (Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention) – 2. høringsrunde
SIND
har anført, at det reviderede lovforslag ikke lever op til grundlovens gældende krav
om, at hjemmel til frihedsberøvelse skal være klar og utvetydig, idet kriteriet om ’svær
psykisk lidelse’ ikke er tilstrækkeligt klart formuleret. SIND har desuden anført, at det revi-
derede lovforslag er i strid med menneskerettighedskonventionen, idet konventionen stil-
ler krav om, at man skal være sindssyg for lovligt at kunne frihedsberøves. Endelig har
SIND anført, at det reviderede lovforslag strider mod handicapkonventionen, at personer
Side 9
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0010.png
med længerevarende psykisk sygdom er omfattet af denne konvention, og at eksistensen
af et handicap ikke berettiger til frihedsberøvelse.
LAP
har anført, at lovforslaget ses som værende i strid med Grundloven, Menneskerettig-
hedskonventionen samt Handicapkonventionen.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har anført, at det fortsat vurderes, at det er
en formel forbedring, at kriteriet om ’nedsat psykisk funktionsevne’ er slettet i det revide-
rede lovforslag. Dog vurderes det fortsat, at lovforslaget hvilker på en stigmatiserende op-
fattelse af mennesker med psykosociale handicaps, hvorfor det er tvivlsomt, om lovforsla-
get respekterer Handicapkonventionen.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at lovforslaget indebærer en risiko for, at patienter
indskrives på de nye afdelinger frem for at modtage behandling på en psykiatrisk afdeling,
og dermed også en risiko for, at forslaget strider mod Handicapkonventionens artikel 25
om personer med handicaps ret til sundhed, herunder adgang til behandling.
Danske Handicaporganisationer
har anført, at de fortsat er bekymrede for, om forslaget
holder sig inden for rammerne af grundloven og internationale konventioner.
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at man fortsat stiller
spørgsmålstegn ved, om lovforslaget opfylder internationale konventioner.
Socialpædagogerne
har anført, at lovforslaget opstiller vidtgående begrænsninger for fri-
heden for en række mennesker, som er omfattet af handicapkonventionen. Derudover er
det anført, at indflytning på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling kan have karakter af
ufrivillig frihedsberøvelse i menneskerettighedskonventionens forstand.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at der foretages en nøje vurdering af, om
vedtagelsen af de foreslåede regler vil indebære en krænkelse af forpligtelserne under
Handicapkonventionens artikel 5 og 14, der beskytter mod diskrimination og retten til fri-
hed og personlig sikkerhed for personer med handicap. Samtidig vurderes det, at oprettel-
sen af de nye afdelinger indebærer en risiko for, at personer med handicaps ikke får ad-
gang til behandling, jf. Handicapkonventionens artikel 25, fordi de tvangsindskrives på af-
delingerne frem for at få den tilstrækkelige psykiatriske behandling.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at det med det reviderede lovforslag om
oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling kun er muligt at visitere patienter til
pladserne med deres samtykke. Afdelingerne vil, når psykiatrilovens betingelser er opfyldt,
kunne anvende de tvangsbeføjelser, der er i psykiatriloven (tilbageførsel, tilbageholdelse,
tvangsbehandling, fastholdelse etc.). Hermed vurderes lovforslaget ikke at være i strid
med hverken grundloven eller internationale konventioner.
2.4. Visitationsforum – 1. høringsrunde
KL
har anført forslag om, at sekretariatsbetjeningen af visitationsforaene placeres i stats-
ligt eller kommunalt regi (f.eks. i Kommunekontaktrådet (KKR), evt. med inddragelse af ek-
sterne eksperter), Det skyldes, at kommunerne har visitationskompetencen. I forhold til
indstillinger til visitationsforummet bør der som minimum afsættes 14 arbejdsdage til, at
det vejledende visitationsforum kan træde sammen. I tilfælde af hastesager bør der etab-
leres mulighed for beslutninger om foreløbige afgørelser. KL har anført, at det udelukken-
de bør være kommunalbestyrelsen, der kan indstille til, at der udfærdiges en vejledende
indstilling om visitation.
Side 10
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Danske Regioner
tilslutter sig, at lovforslaget forankrer ansvaret for at drive og sekretari-
atsbetjene visitationsforaene hos regionerne, hvilket vil sikre en ensartet visitation samt
smidiggøre en effektiv kapacitetsudnyttelse på tværs af regionerne, jf. de sikrede institu-
tioner for børn og unge, som drives af regionerne. Forankringen indebærer desuden, at
foraene kan bemandes af faste og gennemgående personer. Det vurderes, at der er tale
om en meget kort visitationsperiode i hastende tilfælde, og at dette kan give udfordringer
i praksis, dels i forhold til indhentelse af oplysninger, dels i forhold til inddragelse af pa-
tient/netværk. Det foreslås i forhold til ordinære indstillinger, om der kan udpeges en
stedfortræder, ligesom det er tilfældet ved hastende indstillinger. Der bør fastsættes tids-
frister for, hvornår kommunalbestyrelsen senest skal have truffet beslutning på baggrund
af indstilling fra visitationsudvalget. I forhold til visitationsforummet bør de faglige vurde-
ringer fra henholdsvis speciallægen i psykiatri og den socialfaglige konsulent tillægges af-
gørende betydning. Hvis kommunalbestyrelsen tilsidesætter indstillingen fra visitations-
forummet, bør der som minimum stilles krav om begrundelse samt beslutning om alterna-
tivt tilbud til borgeren.
LAP
har anført, at der stilles spørgsmålstegn ved visitationsforummets kompetencer, idet
beslutninger om patienternes anbringelse tages langt væk fra personale, pårørende mv.
SIND
har anført, at det er kritisabelt, at borgere kan frihedsberøves, selv om speciallægen i
visitationsforummet vurderer, at borgeren ikke lever op til visitationskriteriet om svær
psykisk lidelse. Afslutningsvis understreges det, at anbringelse på de nye afdelinger ikke
bør ske mod borgerens ønske, hvis den socialfaglige konsulent eller speciallægen i psykia-
tri ikke mener, at betingelserne er opfyldt.
Danske Handicaporganisationer
har anført, at det er vigtigt, at patienten og/eller dennes
værge/netværk inddrages i udformning af visitationsforummets indstilling, herunder at
det bl.a. bør præciseres, at visitationsforummet kan inddrage patienten m.fl. direkte i
sagsbehandlingen, herunder invitere til deltagelse i det relevante netværk. I forhold til visi-
tationsforummet er det anført, at en borger ikke mod en psykiatrisk speciallæges vurde-
ring kunne visiteres til en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling.
Lægeforeningen/Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført kritik af, at kommunalbestyrelsen
kan beslutte at anbringe en patient med tvang på trods af, at det lægefaglige medlem af
visitationsforummet har vurderet, at patienten ikke opfylder kriterierne.
Ergoterapeutforeningen
har anført kritik af, at kommunalbestyrelsen som visiterende
myndighed kan sidde en lægelig vurdering om, at en borger ikke bør indlægges, overhørig.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført kritik af visitationsforummet, som vurderes at
være for bureaukratisk og kompliceret.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at det bør være et ufravigeligt krav, at tvangsindskrivning
til afdelingerne sker på grundlag af en lægefaglig vurdering.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det bør præciseres, at kommunalbestyrel-
sen er forpligtet til at træffe afgørelse straks efter visitationsforummets indstilling er afgi-
vet.
Dansk Erhverv
har anført bekymring for, hvordan visitationsforummet konkret henviser
borgere og håndterer samspillet mellem handlekommunen, regionens tilbud og det enkel-
te socialpsykiatriske tilbud.
Side 11
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0012.png
Selveje Danmark
har anført kritik af, at de ikke-offentlige tilbud ikke er indtænkt i forhold
til, hvordan visitationsforummet skal modtage henvisning af borgere til vurdering.
2.5. Visitationsforum – 2. høringsrunde
KL
har anført, at sekretariatsbetjeningen af de fem visitationsfora bør forankres kommu-
nalt, konkret i KKR regi. KL vurderer, at en kommunal forankring kan sikre et indgående
kenskab til kommunen og de enkelte botilbud samt de lokale psykiatriske behandlingstil-
bud/afdelinger i regionalt regi, hvormed det lokale samarbejde mellem kommunen og re-
gionen understøttes. Derudover begrunder KL ønsket om en kommunal forankring med, at
der hermed skabes en synergi med administrationen af rammeaftalen på det sociale om-
råde.
KL har desuden rejst kritik af, at der med lovforslaget fortsat er mulighed for, at de regio-
nale psykiatriske afdelinger kan indstille borgere direkte til visitationsforummet, hvormed
KL vurderer, at der gives mulighed for at flytte borgere fra en psykiatrisk afdeling til de so-
cialpsykiatriske afdelinger. Endelig har KL anført ønske om, at det fremgår tydeligere, at
det er kommunen, der har den endelige beslutningskompetence, og at visitationsforum-
mets indstilling ikke er bindende. I forlængelse af dette er det ønsket, at det fremgår, at
det der foregår i visitationsforummet er vurdering af visitationskriterierne i den enkelte
sag og på baggrund heraf udarbejdelse af en vejledende indstilling til kommunalbestyrel-
sen.
Danske Regioner
har kvitteret for, drift og sekretariatsbetjening af visitationsfora er fast-
holdt i regionalt regi. Danske Regioner har samtidig indvendinger imod, at det lægefaglige
medlem i visitationsforummet løbende udskiftes med henblik på at sikre, at vurderingen
af sygdomskriteriet foretages af den speciallæge, som har patienten i aktuel behandling.
Baggrunden for kritikken er, at det vurderes, at denne model forringer muligheden for en
ensartet visitationspraksis, at der vil være habilitetsproblemer forbundet med, at den læ-
ge, der har patienten i aktuel behandling, der den samme læge, der undersøger og indstil-
ler til visitation til afdelingen, og at der vil være en vanskelig logistik forbundet med ord-
ningen. Det anbefales derfor, at der til hvert visitationsforum tilknyttes en fast speciallæge
på højt ledelsesmæssigt niveau, og at en aktuel erklæring fra den behandlende læge ind-
går i vurderingen af, om visitationskriterierne er opfyldt.
Danske Regioner har desuden anført, at det bør indskrives direkte i loven, at kommunalbe-
styrelsen ikke kan træffe afgørelse om visitation, hvis speciallægen i psykiatri og den soci-
alfaglige repræsentant har vurderet, at henholdsvis sygdoms- og farlighedskriteriet ikke er
opfyldt. Danske Regioner foreslår desuden, at det bør skrives ind i lovforslaget, at kommu-
nalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om visitation, såfremt repræsentanten fra den so-
cialpsykiatriske afdeling vurderer, at opholdet ikke vil kunne imødekomme patientens be-
hov for behandling, rehabilitering og støtte – altså en vetoret til repræsentanten fra den
socialpsykiatriske afdeling.
Endelig har Danske Regioner anført, at det ikke i lovforslaget er overvejet, hvordan situa-
tioner med overbelægning skal håndteres, herunder om visitationsforummet skal afvente,
at der bliver en ledig plads, eller om patienten skal indskrives på en overbelægning.
SIND
har anført tilfredshed med, at visitationen til de specialiserede socialpsykiatriske af-
delinger med det reviderede lovforslag nu kun kan ske, hvis visitationsforummets lægefag-
lige medlem vurderer, at borgeren aktuelt lider af en svær psykisk lidelse. Derudover fore-
slår SIND, at det skrives ind i lovforslaget, at det lægefaglige medlem skal sikres uafhæn-
gighed af sygehusmyndigheden.
Side 12
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
LAP
har anført, at de folkevalgte medlemmer af visitationsforummet ikke ses som adækva-
te i forbindelse med forståelse af et eventuelt behov.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at det bør være lægen på afdelingen, der vurderer,
om en patient skal indskrives frem for kommunalbestyrelsen.
Dansk Psykologforening
har foreslået, at der inddrages specialpsykologer i visitations-
forummet, da de vurderes at have den nødvendige specialistviden og erfaring med udred-
ning og diagnosticering af alvorlige psykiske lidelser samt vurdering af behandlingsbehov.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at der ikke bør være mulighed for, at et flertal i visitations-
udvalget kan indstille til visitation på de nye afdelinger, såfremt speciallægen i psykiatri er
uenig heri.
Dansk Socialrådgiverforening
har, for så vidt angår Kriminalforsorgens deltagelse i visita-
tionsforummet, anført, at Kriminalforsorgen ofte ikke kender patienten, da den tilsynsfør-
ende herfra ofte først møder borgeren, når Kriminalforsorgens inviteres til at deltage ved
udskrivningsmøder. I forlængelse af dette bemærkes det, at det bør sikres, at det er perso-
ner, der kender patienten, herunder speciallægen i psykiatri, der udarbejder indstillingen.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det er positivt, at der i det reviderede lov-
forslag er indarbejdet en frist for, hvornår kommunalbestyrelsen skal have truffet afgørel-
se om visitation på baggrund af visitationsforummets indstilling.
For så vidt angår sekretariatsbetjeningen af visitationsforaene, kan Sundheds- og Ældremi-
nisteriet oplyse, at det er forventningen, at de sekretariater, der betjener visitationsforae-
ne qua deres opgave vil opbygge et kendskab til de kommuner, de betjener samt de tilbud
der findes til målgruppen i såvel kommunalt som regionalt regi. Dette vurderes at være til-
fældet, uanset om sekretariatsbetjeningen forankres i regionalt eller kommunalt regi.
For så vidt angår kritikken af, at de regionale psykiatriske afdelinger kan indstille borgere
til visitationsforummet samt kritikken af, at visitationsforaenes kompetencer fremstår
uklare, kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at det vurderes, at det fremgår klart af
lovforslaget, at det er kommunerne, der træffer afgørelse om indskrivning på de særlige
pladser.
For så vidt angår det lægefaglige medlem af visitationsforummet, kan Sundheds- og Ældre-
ministeriet oplyse, at speciallægen i det reviderede lovforslag er et fast medlem, der delta-
ger ved behandling af alle sager. Som det eneste medlem har det lægefaglige medlem
kompetencen til at vurdere, om en henvist patient lever op til sygdomskriteriet, hvorfor
dette medlem også er givet vetoret i relation til dette. Det lægefaglige medlem skal altid
basere sin vurdering på en aktuel og relevant vurdering af den eller de speciallæger i psyki-
atri, som har det aktuelle behandlingsansvar for patienten.
Derudover kan det oplyses, at visitationsforummet ikke består af folkevalgte medlemmer.
Som det fremgår af lovforslaget består forummet af en medarbejder fra visitationsenhe-
den, en socialfaglig konsulent, en speciallæge i psykiatri, en repræsentant fra den særlige
psykiatriske afdeling samt evt. en tilsynsførende fra Kriminalforsorgen, hvis der er tale om
en person med en foranstaltningsdom. Der er således udelukkende tale om faglige medar-
bejdere.
For så vidt angår spørgsmålet om overbelægning på de nye afdelinger, er det Sundheds-
og Ældreministeriets vurdering, at en præcisering af, hvordan dimensionerin-
Side 13
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0014.png
gen af pladser på de rehabiliterende psykiatriske afdelinger skal foregå, skal ske i regi af
den sociale rammeaftale, der indgås mellem KL og Danske Regioner.
2.6. Visitationskriterier – 1. høringsrunde
KL
har anført, at visitationskriterierne behandles nærmere i en vejledning, der forholder
sig til evt. stemmelighed i sager, hvor Kriminalforsorgen ikke skal involveres, ligesom der
skal være tilstrækkelig forskel mellem visitationskriterierne til de kommende afdelinger og
lukkede psykiatriske afdelinger.
Danske Regioner
har anført, at det bør fremgå af visitationskriterierne, at misbrug er et
væsentligt og hyppigt forekommende kriterium for målgruppen, ligesom det bør vurderes,
om målgruppen skal udvides til også at omfatte borgere, som ikke er kendt i behandlings-
psykiatrien. Det er desuden anført, at visitationskriteriet for farlighed bør formuleres: ”risi-
ko for en tilstedeværende og begrundet antagelse om, at patienten kan være/blive farlig i
den visiterede periode”. Det er anført, at kriteriet vedrørende forudgående længerevaren-
de tvangsindlæggelse, der overstiger 6 måneder bør regnes fra udskrivningsdatoen, lige-
som det foreslås, at personlig indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgø-
relse indgår i visitationskriterierne.
Bedre Psykiatri
har anført, at visitationskriterierne er for brede og havde hellere set, at
man havde fokuseret på misbrug som et afgørende kriterie, ligesom der peges på, at mis-
brugsbehandlingen bør være et centralt fokuspunkt i behandlingen. Der henvises til forsk-
ning mv., der peger på, at truende og udadreagerende næsten altid hænger sammen med
kombinationen af misbrug og psykisk sygdom. Derudover peges der på, at visitationskrite-
riet vedrørende nedsat psykisk funktionsevne er i strid med handicapkonventionens for-
bud mod forskelsbehandling som følge af handicap. Det bemærkes endvidere, at det bør
være en grundlæggende hovedbetingelse, at patienter på de specialiserede socialpsykia-
triske afdelinger opfylder det psykiatriske sygdomskriterium sindssygdom.
Psykiatrifonden
har anført, at det er et helt afgørende problem, at der ikke er et absolut
krav om, at vurderingen af, om der foreligger en ’svær psykisk lidelse’ baseres på et læge-
fagligt skøn. Dermed bliver et sygdomskriterium som udgangspunkt for tvangen svækket.
Det er et lægeligt anliggende at vurdere sygdom. Det er desuden anført, at betingelsen
om, at patienter skal have været tvangsindlagt inden for et halvt år forudgående, begræn-
ser gruppen til at være mennesker, som på et tidspunkt har været psykotiske, men som ik-
ke behøver at være det på noget tidspunkt under tvangsanbringelsen på en specialiseret
socialpsykiatrisk afdeling. Vurderingen af voldsrisikoen som visitationskriterium, og kriteri-
et om bl.a. ’nedsat psykisk funktionsevne’ er ikke præciseret og giver associationer til et
socialt afvigerbegreb.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har anført, at lovforslaget hviler på en stig-
matiserende opfattelse af mennesker med psykosociale handicaps i lyset af, at visitations-
kriterierne bl.a. er centreret omkring patienter med svære psykiske lidelser og nedsat psy-
kisk funktionsevne.
LAP
har anført, at da et af visitationskriterierne er nedsat psykisk funktionsevne, er der i
tilfælde af tvangsanbringelse tale om, at et handicap ligger til grund for en tvangsforan-
staltning.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at visitationskriteriet om funktionsnedsættelse inde-
bærer, at handicap bliver et kriterium for frihedsberøvelse, ligesom der henvises til Handi-
capkonventionens artikel 14.
Side 14
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0015.png
SIND
har anført, at visitationskriterierne er formuleret for upræcist. Der rejses kritik af, at
der ikke stilles krav om, at den speciallæge i psykiatri, der skal vurdere, om borgeren har
en psykisk lidelse, skal basere sin vurdering på en aktuel egenundersøgelse af borgeren.
Visitationskriterierne vurderes desuden at stride mod handicapkonventionens artikel 14,
og der stilles spørgsmål til, om hvorvidt de nye afdelinger har modtagepligt i forhold til pa-
tienter med en foranstaltningsdom.
Dansk Psykologforening
har anført, at visitationskriterierne er for vage.
Lægeforeningen/Danske Psykiatrisk Selskab
har anført, at der tages afstand fra, at pa-
tienter, der ikke er psykotiske, skal kunne anbringes med tvang og tvangstilbageholdelse,
jf. visitationskriterierne. Det er tvivlsomt, om det er lovligt at frihedsberøve en person
med henvisning til nedsat psykisk funktionsevne, hvis der foreligger en lægefaglig vurde-
ring af, at personen ikke lider heraf. En sådan afgørelse risikerer at blive indbragt for Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført kritik af, at farlighed er det primære kriterium i
visitationen, og at misbrug ikke er et visitationskriterium. I forlængelse af dette rejses der
bekymring over, om det betyder, at man ikke får fat i den målgruppe, som har et massivt
behov for hjælp.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at handicap ikke bør udgøre et af visitationskriterierne, da
det strider mod diskriminationsforbuddet som følge af handicap.
FOA
har anført forslag om, at visitationskriterierne bygger på de registreringer, risikovur-
deringer og evt. politianmeldelser, der måtte være på den pågældende borger.
Socialpædagogerne
efterlyser en tilbundsgående analyse af, om lovforslaget er i strid med
Handicapkonventionen i lyset af visitationskriteriet om psykisk funktionsnedsættelse.
Etisk Råd
har anført, at flertallet af medlemmerne vurderer, at visitationskriterierne er
uklare, hvilket giver mulighed for vilkårlighed og usikkerhed i anvendelsen af kriterierne, li-
gesom der er risiko for, at en gruppe mennesker vil blive udpeget som uønskede i samfun-
det. Om visitationskriterierne bemærker flertallet desuden, at visitation bør ske på bag-
grund af et reelt behov i situationen, og ikke om patienten tidligere har været tvangsind-
lagt. Flertallet har desuden anført, at de er betænkelige ved, om patienterne i tilstrækkelig
grad kan betragtes som frivilligt visiterede, uanset de siger ja til indskrivning. Derudover
bør Kommunalbestyrelsen i forbindelse med visitationen lægge vægt på den lægelige sag-
kundskab.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at personkredsen rummer personer med
handicap, og at det er et grundlæggende princip, at staten skal respektere den enkeltes
frihed og autonomi, ligesom den personlige frihed, retten til privatliv og retten til sundhed
skal beskyttes. Eksistensen af et handicap kan i intet tilfælde berettige til frihedsberøvelse.
2.7. Visitationskriterier – 2. høringsrunde
KL
har rejst kritik af, at målgruppen i det reviderede lovforslag er udvidet til også at omfat-
te domfældte udviklingshæmmede og opfordrer til, at afsnittene vedrørende domfældte
udviklingshæmmede slettes af bemærkningerne, da målgruppen efter KLs vurdering ikke
indgik i den politiske aftale. Derudover er der i høringssvaret rejst kritik af, at visitations-
kriterierne ligger for tæt op ad kriterierne for en tvangsindlæggelse på en psykiatrisk afde-
ling. Hermed vurderes der at være risiko for, at der sker en glidning af borgere fra de psy-
kiatriske afdelinger til de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger. Derud-
Side 15
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
over anbefaler KL, at det overvejes om kriteriet om ’nedsat psykisk funktionsevne’ bør ge-
nindsættes i lovforslaget.
Danske Regioner
har anført, at de ikke vurderer, at udviklingshæmmede med psykiatrisk
overbygning kan have gavn af de behandlingsmæssige og socialfaglige rammer, som de
nye afdelinger udgør. Det vurderes i øvrigt, at antallet af udviklingshæmmede domfældte,
som vil kunne visiteres til den nye tilbudstype, er meget få. Til gengæld henleder Danske
Regioner opmærksomheden på borgere, som ikke er diagnosticeret med en sindslidelse,
men som på grund af en personlighedsforstyrrelse og aktivt misbrug har en farlig adfærd.
Der opfordres til, at denne målgruppe medtænkes i visitationskriterierne. Derudover an-
befaler Danske Regioner, at der i bemærkningerne om sygdomskriteriet, slettes eksempler
på patienter med ikke-psykotiske lidelser.
SIND
har anført, at visitationskriteriet ’svær psykisk lidelse’ fortsat er formuleret vagt og
uklart, hvorfor det ikke lever op til grundlovens krav om, at hjemmel til frihedsberøvelse
skal være klar og utvetydig. SIND foreslår, at psykosen gøres til kriterium for anvendelse af
tvang. Derudover foreslår SIND, at hele den retspsykiatriske vinkel udelades af lovforsla-
get, da det ikke indgik i den oprindelige aftale.
LAP
har anført, at begrebet ’psykisk lidelse’ ikke er et videnskabeligt adækvat defineret
begreb.
Bedre Psykiatri
har anført, at misbrug bør være et afgørende visitationskriterium.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført ønske om, at dobbeltdiagnose bliver et af kriterierne
for visitation til de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, og at der på afdelingerne
finder behandling sted, der tager højde for dobbeltdiagnoser.
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at det er bekymren-
de, at beskrivelsen af ’svær psykisk lidelse’ ikke stemmer overens med den generelle psy-
kiatriske forståelse og anvendelse af begrebet. Den generelle psykiatriske forståelse inde-
bærer, at patienten befinder sig i en psykotisk tilstand eller en tilstand, der kan sidestilles
med psykose.
Dansk Psykologforening
har anført, at persongruppen, som er omfattet af loven er meget
bred og uspecifik, hvilket er uhensigtsmæssigt, såfremt der skal kunne tilbydes en speciali-
seret indsats.
FOA
har anført, at det bør indarbejdes i lovforslaget, at der i forbindelse med visitationen
skal redegøres for, hvilke tiltag, der forgæves har været sat i værk for at nedbringe den
uhensigtsmæssige adfærd hos den henviste borger. Forslaget begrundes med, at det giver
bedre forudsætninger for, at den specialiserede socialpsykiatriske afdeling får grundlag for
at kunne arbejde videre med den pågældende borger. Det foreslås desuden, at målet med
opholdet på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling tydeliggøres i forbindelse med-
visitationen. Endelig har FOA anført, at det, for så vidt angår sygdomskriteriet, vil være
mere relevant at tage udgangspunkt i en beskrivelse og rating af de typiske svære psykiske
lidelser.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført, at det er positivt, at borgere med nedsat psykisk
funktionsevne ikke længere er målgruppe for forslaget. Derudover rejser foreningen kritik
af, at ’farlighed’ udgør det primære kriterium i visitationen til de specialiserede socialpsy-
kiatriske afdelinger, idet dét at blive stemplet som farlig i sig selv kan være med til at øge
risikoen for yderligere stigmatisering og dæmonisering af borgeren. Det be-
Side 16
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0017.png
mærkes, at der er uklarhed omkring begreberne omkring dom til ambulant behandling og
dom til anbringelse. Foreningen har desuden anført, at det er usikkert, hvor patienten skal
være, hvis de ikke skal være på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, når de er
udskrevet fra psykiatrien.
Socialpædagogerne
har anført, at den retspsykiatriske del af visitationskriterierne udgør
en skærpelse, som helt bør udelades.
Overordnet set kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at borgere udelukkende kan visi-
teres til de særlige pladser, såfremt de opfylder samtlige visitationskriterier. Baggrunden
for at opretholde de skarpe visitationskriterier fra det oprindelige lovforslag er, at det bør
sikres, at de særlige pladser målrettes denne særlige målgruppe.
For så vidt angår kritikken af visitationskriteriet ’svær psykisk lidelse’ kan Sundheds- og Æl-
dreministeriet oplyse, at kriteriet ikke længere kan anvendes som grundlag for frihedsberø-
velse, idet patienter udelukkende kan indskrives på de særlige pladser med samtykke.
For så vidt angår kriteriet om ’nedsat psykisk funktionsevne’, som indgik i det lovforslag,
som blev sendt i 1. høring, blev der i høringssvarene stillet spørgsmålstegn ved, om kriteri-
et lå inden for rammerne af handicapkonventionen. På baggrund af høringssvarene fra 1.
høringsrunde vurderede Sundheds- og Ældreministeriet, at termen skabte forvirring om-
kring målgruppen, ligesom ministeriet vurderede, at målgruppen var dækket af kriteriet
om ’svær psykisk lidelse’.
For så vidt angår domfældte, kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at det fremgik af
det lovforslag, der blev sendt i høring inden jul, at patienter med psykiske lidelser, der har
begået kriminalitet og er idømt en psykiatrisk foranstaltningsdom i form af en dom til am-
bulant psykiatrisk behandling mv. på psykiatrisk afdeling, kan visiteres til en specialiseret
socialpsykiatrisk afdeling, hvis samtlige visitationskriterier er opfyldt. Det kan oplyses, at
en dom til ambulant behandling på psykiatrisk afdeling indebærer i udgangspunktet ambu-
lant behandling, som patienten følger (og tilsyn fra Kriminalforsorgen), men giver som ho-
vedregel også mulighed for, at overlægen sammen med Kriminalforsorgen kan træffe be-
stemmelse om indlæggelse.
Muligheden for, at borgere, der har en dom til ambulant behandling kan visiteres til afde-
lingen, opretholdes. Det betyder, at patienten vil kunne følge en ambulant psykiatrisk be-
handling på en af de særlige pladser. Det bemærkes, at kun patienter, der samtidig opfyl-
der samtlige visitationskriterier til den nye afdeling, vil kunne visiteres til afdelingen.
For så vidt angår ønsket om, at misbrug og dobbeltdiagnose indgår som visitationskriteri-
um, kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at kriterierne ikke indgår i den politiske af-
tale, hvorfor det heller ikke er beskrevet i lovforslaget. Det samme gælder forslaget om at
udvide målgruppen til borgere, som ikke er diagnosticeret med en sindslidelse, men som på
grund af en personlighedsforstyrrelse og aktivt misbrug har en farlig adfærd.
Det kan dog oplyses, at det er uddybet i visitationskriterierne, at opholdet skal ”…vurderes
at have afgørende betydning for at kunne imødekomme den pågældendes særlige behov
for behandling, rehabilitering og støtte, herunder evt. misbrugsbehandling.”
For så vidt angår spørgsmålet om, hvor borgere skal være, hvis de ikke skal være på den
nye tilbudstype, kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at det er kommunalbestyrelsen
i handlekommunen, der har visitationskompetencen og dermed træffer beslutning om,
hvilket tilbud borgeren skal visiteres til.
Side 17
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0018.png
2.8. Kompetencer på afdelingerne – 1. høringsrunde
KL
har anført, at det i lovforslaget bør præciseres, at der skal ske en tilknytning af social-
faglige, psykiatriske og lægelige såvel som terapeutiske kompetencer, da det i modsat fald
er tvivlsomt, om der vil komme til at foregå psykiatrisk behandling på afdelingerne. Her-
med er det ikke tydeligt, hvad der adskiller de nye afdelinger fra de eksisterende kommu-
nale socialpsykiatriske botilbud. Desuden savnes en beskrivelse af den rehabiliterende ind-
sats.
Bedre Psykiatri
har anført, at der savnes en præcisering af kompetencesammensætningen
på afdelingerne, idet kompetencerne har afgørende betydning for muligheden for at fore-
bygge vold.
SIND
har anført, at det er kritisabelt, at der ikke stilles krav om, at der i ledelsen af afdelin-
gerne indgår medicinsk fagkundskab. Der efterlyses oplysninger om, hvordan ledelsen af
afdelingerne organiseres og sammensættes. Endelig rejses kritik af, at de specialiserede
socialpsykiatriske afdelinger befinder sig i en gråzone mellem en sygehusafdeling og et bo-
tilbud.
Danske Handicaporganisationer
har anført, at det er bekymrende, at ledelsen af afdelin-
gernes kompetencer ikke er nærmere beskrevet, idet denne er tillagt væsentlige beføjel-
ser. Det anbefales på den baggrund, at ledelsen af afdelingerne og de rammer, den skal
operere inden for, beskrives og præciseres nærmere.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at der lægges vægt på, at der er de rette kompeten-
cer til stede på afdelingerne.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at det er positivt, at der vurderes et behov for sundheds-
faglige kompetencer på de nye afdelinger, men det er samtidig helt afgørende for sikker-
heden, at der er de fornødne ressourcer på afdelingerne. Derudover bemærkes, at der
skal stilles krav om tilknytning af en fast læge på alle afdelinger.
Socialpædagogerne
har anført, at det er vigtigt, at formålene med de nye afdelinger ind-
fries, og at socialpædagogisk faglighed, samt at uddannede, og ikke mindste erfarne soci-
alpædagoger, får en central rolle og placering i udformning af tilbuddene.
FOA
har anført, at betingelsen om en fast tilknyttet speciallægefaglig ekspertise er en cen-
tral forudsætning for at sikre en tilstrækkelig behandling af målgruppen. Der savnes be-
skrivelser af, hvilke krav til kompetencer afdelingslederen forudsættes at besidde, særligt
når der indføres hjemmel og beføjelser til brug af tvang. Kompetenceniveauet bør lovfæ-
stes, ligesom det bør betinges, at speciallægefaglig bistand som minimum bør inddrages
og konsulteres. I forhold til ledelsen af afdelingerne bemærkes det desuden, at det er
uklart, hvilke kompetencer denne skal besidde, ligesom referenceforholdene er uklare.
Det bemærkes, at indskrevne patienter hurtigst muligt skal udredes psykiatrisk samt sund-
heds- og socialfagligt. Det fremstår uklart, hvorvidt medarbejdere arbejder efter sund-
hedssektorens principper med afsæt i sundhedsloven. Det er desuden anført, at persona-
let i forhold til kompetenceopbygningen skal sikres tid til supervision, sparring mv., lige-
som der bør være mulighed for at inddrage ekstern hjælp og støtte.
FSD
har anført undren over, at der ikke er knyttet faste psykiatere til afdelingerne. Det er
anført, at der mangler nogle mere konkrete anvisninger på, hvordan man kan håndtere
misbrugsbehandlingen i tilbuddet.
Side 18
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0019.png
Etisk Råd
har anført, at mindretallet af medlemmer, som bakker op om lovforslaget vurde-
rer, at det er vigtigt for medlemmernes overvejelser, at det daglige personale vil indgå i et
kompetenceudviklingsforløb, hvor de klædes på i forhold til, hvordan man systematisk ar-
bejder med voldsforebyggende metoder og metoder til reduktion af magt- og tvangsan-
vendelser.
2.9. Kompetencer på afdelingerne – 2. høringsrunde
KL
har anført, at det er tilfredsstillende, at det er skrevet ind i bemærkningerne til lovfor-
slaget, at der på afdelingerne vil ske fast tilknytning af speciallæger i psykiatri, men KL op-
fordrer til, at dette skrives direkte ind i lovteksten, ligesom de øvrige kompetencer på af-
delingerne bør præciseres i lovteksten eller i en efterfølgende bekendtgørelse. Derudover
er det anført, at det bør fremgå af lovteksten, hvilket behandlings- og rehabiliteringsind-
hold, afdelingerne skal tilbyde.
SIND
har anført, at man fortsat vurderer, at der skal være lægelig (psykiatrisk) kompeten-
ce til stede på de nye tilbud.
Bedre Psykiatri
har anført, at det anerkendes, at det reviderede lovforslag lægger op til en
større klarhed over, hvilke kompetencer og ressourcer, der skal være til stede på afdelin-
gerne, men at der fortsat udestår en nærmere præcisering af ledelsen på de nye afdelin-
ger. Der savnes konkret et fokus på misbrugsbehandlingen og på misbrugspersonalets
kompetencer.
Dansk Psykologforening
har foreslået, at der inddrages specialpsykologer i kernepersona-
let, da de vil kunne bidrage til at sikre et stabilt behandlings- og recoveryforløb og en hel-
hedsorienteret indsats, som lovforslaget lægger op til. Derudover vurderes det, at psykolo-
gerne vil kunne hjælpe i forhold til den løsning af de eksisterende problemer med vold
osv. qua deres kompetencer og viden i forhold til konfliktnedtrapning.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at der bør være læger ansat på afdelingen.
FOA
har anført, at tilknytningen af faste læger på afdelingerne bør beskrives i en konkret
og forpligtende aftale, og at det bør være navngivne speciallæger i psykiatri, der tilknyttes
afdelingerne for at sikre den fornødne kontinuitet i behandlingsindsatsen. Alternativt vur-
deres det, at de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger bevæger sig for tæt på et
egentligt botilbud og for langt fra en behandlingspsykiatrisk afdeling, end intentionen med
et mellemformstilbud gav i udsigt. Desuden er det anført, at der fortrinsvis bør være tale
om samarbejde med én psykiatrisk afdeling, hvis en patient fra en specialiseret socialpsy-
kiatrisk afdeling får brug for at blive indlagt på en behandlingspsykiatrisk afdeling. FOA rej-
ser desuden kritik af, at der ved lov fastlægges, at ledelsen skal bestå af medarbejdere
med en særlig faglig baggrund (sygeplejerske med specialuddannelse i psykiatri).
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at det ses som en forbedring af forslaget, at det nu frem-
går af lovteksten, at ser som en del af ledelsen af afdelingen eller knyttet direkte til ledel-
sen af afdelingen skal være sundhedsfaglige og psykiatriske kompetencer. Dog efterlyses
krav til kompetencesammensætningen på afdelingerne og krav til, at der skal være en fast
tilknyttet læge på afdelingerne.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført, at det er positivt, at det i det reviderede lovfor-
slag er præciseret, at det er ledelsen af de nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger,
der har ansvaret for beslutninger omkring patienterne. Det er desuden anført som posi-
tivt, at ansættelse af sundhedsfaglige og psykiatriske kompetencer svarende til sygeplejer-
sker med specialuddannelse i psykiatri er beskrevet eksplicit i forslaget. Samti-
Side 19
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0020.png
dig bemærkes det, at der bør være socialrådgiver- og socialpædagogkompetencer repræ-
senteret blandt personalet i de nye afdelinger. Endelig finder foreningen, at der bør være
ansat en fast psykiater på afdelingerne.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at det er positivt, at der tilknyttes speciallæger i psyki-
atri til afdelingerne, men at det er uklart, hvad det i praksis vil betyde. Derudover er det
anført, at flere ergoterapeuter har taget en efteruddannelsen inden for psykiatrien, der vil
kvalificere dem til at varetage lederstillinger i psykiatrien på lige fod med specialuddanne-
de sygeplejersker.
FSD
har anført, at foreningen med tilfredshed har bemærket, at det forudsættes, at der til-
knyttes faste speciallæger i psykiatri til de nye afdelinger.
LOS
har anført, at tilknytningen af læger til de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger
ikke sikrer den kontinuitet, som er grundlaget for at undgå flere indlæggelser mv. Det er
anført, at faste læger vil opadbære den fornødne ekspertise, som er nødvendig.
Det Etiske Råd
har anført, at mindretallet af medlemmer, som bakker op om de nye afde-
linger samtidig understreger, at det er centralt, at personalet er fagligt klædt på til opga-
ven, og at der er personale nok til at sikre overskud til daglige aktiviteter, samtaler m.v.
Samtidig vurderes det som centralt at sikre kontinuitet og faglig sparring med speciallæger
i psykiatri, som har kendskab til målgruppen for afdelingen.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at de særlige pladser er forankret i den re-
gionale behandlingspsykiatri. Det er således en overlæge, der har det overordnede ansvar
for beslutninger om tvang..
For så vidt angår ønsket om, at kompetencesammensætningen på afdelingerne præciseres
nærmere, kan Sundheds- og Ældreministeriet i øvrigt oplyse, at det forudsættes, at der for-
uden socialfaglige og terapeutiske fagkompetencer, skal ske en tilknytning af misbrugs-
kompetencer til de særlige pladser.
2.10.
Ophold uden samtykke – 1. høringsrunde
Bedre Psykiatri
har anført, at målgruppen mangler evnen til at indgå bindende aftaler,
hvorfor der stilles spørgsmålstegn ved, om målgruppen vil være habil til at indgå en aftale
om indskrivning på afdelingerne på det tidspunkt, hvor de opfylder kriterierne for indskriv-
ning. Det er desuden anført, at afgørelsen om tvangsindlæggelse bør træffes af en læ-
ge/psykiater.
Psykiatrifonden
har anført som kritikpunkt, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslut-
ning om placering uden samtykke, selv om de faglige medlemmer i visitationsforummet ik-
ke mener, at kriterierne er opfyldte.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har anført, at der stilles spørgsmålstegn ved,
om målgruppen er i stand til at indgå frivillige aftaler om indskrivning.
LAP
har anført, at der de facto ikke vil være forskel på, om patienten er på afdelingen af
egen fri vilje, eller er tvunget til at være der, idet mange vil opfylde kriteriet om at have
været tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt inden for 6 måneder før den oprindelige an-
bringelse på den specialiserede socialpsykiatriske afdeling.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at kriterierne for anbringelse på afdelingen uden
samtykke er uklare, samt at kriteriet om at patienten skal have været
Side 20
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0021.png
tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på en psykiatrisk afdeling inden for de seneste 6 må-
neder er en vag begrundelse for at anbringe og tilbageholde patienter på afdelingen mod
deres vilje. Det bemærkes desuden, at det er udgør et retssikkerhedsmæssigt problem, at
det er kommunalbestyrelsen og afdelingslederen, der beslutter, om patienter skal anbrin-
ges med tvang.
Danske Handicaporganisationer
har anført, at det i lovforslaget bør slås fast, at frihedsbe-
røvelse og anden tvang kun kan komme på tale, hvis et ophold på en specialiseret socialp-
sykiatrisk afdeling med overvejende sandsynlighed sikrer, at patienten helbredes eller
bedres betydeligt og afgørende.
Lægeforeningen/Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at hensigtserklæringen om ned-
bringelse af tvang er misvisende, idet forslaget åbner for tvangsanbringelse af en del af
målgruppen, nemlig dem der har været tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på en psyki-
atrisk afdeling inden for de seneste 6 måneder.
2.11.
Ophold uden samtykke – 2. høringsrunde
Danske Regioner
har anført, at 6 måneders fristen i forhold til tvangsanbringelse er uhen-
sigtsmæssig og opfordrer til, at forældelsesfristen genovervejes med henblik på at sikre, at
pladserne på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger anvendes til den rigtige mål-
gruppe. Danske Regioner vurderer, at forældelsesfristen kompliceres yderligere af, at der
i loven er fastsat krav om revurdering. Det foreslås i høringssvaret, at det 7. visitationskri-
terie om, at patienten inden for de seneste 6 måneder forud for beslutningen om ophold
uden samtykke skal have tværet tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på psykiatrisk afde-
ling eller haft ophold på en psykiatrisk afdeling som led i en foranstaltningsdom, erstattes
af nogle kriterier, der forholder sig til patientens aktuelle tilstand. Som bud på alternative
kriterier foreslås kriterier som eksempelvis ’antal dage siden sidste foranstaltning i hen-
hold til psykiatrilovens § 12a’.
Bedre Psykiatri
har anført, at enhver tvangsindlæggelse bør ske med udgangspunkt i, at
patienten er sindssyg (synonymt med psykose) eller befinder sig i en tilstand, der kan lige-
stilles hermed. Det er desuden anført, at man anerkender den hensigt, der ligger under
bestemmelserne om, at visitationsforummet altid foretager en konkret vurdering af, om
en patient er habil til at afgive et informeret samtykke om visitation, men samtidig betviv-
les den reelle mulighed for de fleste frivillige indskrivninger.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at patienter bør være vurderet aktuelt psykotiske for
at kunne indskrives på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger uden samtykke.
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at man tager klar af-
stand fra forslaget om, at patienter, der ikke er psykotiske, skal kunne anbringes med
tvang.
Dansk Sygeplejeråd
efterlyser, at lovforslaget forholder sig til, hvordan det sundhedsretli-
ge samtykke skal fortolkes i relation til de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger.
Derudover har Dansk Sygeplejeråd anført, at ophold, der af patienten opleves som tvun-
get bør give adgang til en domstolsprøvelse.
Socialpædagogerne
har anført, at det bør ekspliciteres, at patienter, der – trods en frivillig
indskrivning – oplever et ophold som tvunget, sikres ret til at få prøvet opholdet ved dom-
stolene. Det er anført, at det er en forbedring, at det i lovforslaget understreges, at der
skal tages stilling til samtykkekompetencen i det enkelte, konkrete tilfælde, men at det ik-
ke vurderes, at målgruppen er i stand til at indgå aftaler om noget så indgri-
Side 21
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0022.png
bende. Det vurderes desuden, at der vil være en overvejende risiko for et pres fra myndig-
hederne i sammenhæng med borgerens afhængighed af myndighedernes hjælp, samt den
følgende potentielle risiko for at blive tvangsindskrevet.
LOS
har anført, at de finder, at revisionen af bestemmelsen om ophold uden samtykke er
forbedret i det lovforslag, der blev sendt i 2. høring, men at der fortsat er uklarhed om-
kring målgruppen samt kriterierne for tvangsindlæggelse. LOS finder desuden, at forsla-
gets bredere målgruppe ved tvangsindlæggelser er udfordrende set i forhold til, at friheds-
berøvelse er en af de mest indgribende former for magtudøvelse. LOS har anført, at ind-
læggelser på socialpsykiatriske afdelinger med eller uden tvang ikke bør være førstepriori-
tet, men derimod et tvunget alternativ, såfremt det findes absolut nødvendigt, og borger-
ne ikke kan afhjælpes med primært socialpædagogisk støtte.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at det med det reviderede lovforslag ikke
er muligt at visitere patienter til ophold på en af de særlige pladser uden samtykke.
2.12.
Revurdering af patienter med ophold uden samtykke – 1. høringsrunde
Danske Regioner
opfordrer til, at psykiatrilovens regler om revurdering af, om en iværksat
tvangsforanstaltning skal opretholdes eller ophører, indarbejdes i loven. Derudover bør
angives en tidsfrist for, hvornår en iværksat tvangsforanstaltning skal revurderes.
Lægeforeningen/Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at bestemmelserne om revurde-
ring stiller patienterne dårligere end patienter på psykiatriske afdelinger, hvor revurderin-
gen foretages 3, 10, 20 og 30 dage efter start og siden mindst hver 4. uge.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at det er bekymrende, at patienter kan risikere at
vente 30 dage, før der foretages en revurdering af indlæggelsen.
Selveje Danmark
har anført, at det er problematisk, at der først skal foretages en revurde-
ring i visitationsforummet af borgere, der har ophold uden samtykke, efter 30 dages op-
hold. Derudover er det problematisk, at den efterfølgende revurdering tidligst kan finde
sted mere en to måneder efter den seneste revurdering. Det kritiseres desuden, at der
kan være tilfælde, hvor der kan gå op til 6 måneder efter den seneste revurdering, før bor-
geren i henhold til loven skal revurderes, hvis borgeren ikke anmoder om en revurdering,
f.eks. fordi borgeren ikke er i stand til at give udtryk for et sådan ønske. Derudover er der
ikke en begrænsning i lovforslaget på, hvor mange gange en borger kan blive revurderet til
ophold uden samtykke.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført bekymring over, hvad konsekvensen er ved en re-
vurdering, hvor konklusionen er, at borgeren ikke hører til på en specialiseret afdeling. Det
fremstår uklart, hvem der i det tilfælde har ansvaret for at hjælpe den pågældende bor-
ger, herunder i forhold til botilbudsplacering.
Etisk Råd
har anført, at et mindretal af medlemmerne lægger vægt på, at revurdering af
tvang skal foregå i samråd mellem dagligt personale og psykiater eller psykolog.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det bør præciseres, at kommunalbestyrel-
sen er forpligtet til at træffe afgørelse om udskrivning straks efter, at revurderingen fra vi-
sitationsforummet foreligger, samt at tvangsforanstaltningerne ikke opretholdes i længere
tid end absolut nødvendigt.
2.13.
Revurdering af patienter med ophold uden samtykke – 2. høringsrunde
Side 22
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0023.png
KL
har anført, at det bør være en del af lovforslaget, at det løbende skal vurderes, om en
borger i stedet skal indlægges på en psykiatrisk afdeling, hvis der viser sig et behov for til-
bageholdelse i en situation, hvor der ikke har været udøvet tvang inden for de seneste
seks måneder.
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at det er vanskeligt
at se nogen begrundelse for, at patienter på de nye socialpsykiatriske afdelinger stilles
dårligere end patienter på psykiatriske afdelinger i forhold til frister for revurdering.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at fristen for revurdering af patienter med ophold
uden samtykke på 30 dage forekommer som meget lang tid.
LOS
har anført, at revurdering bør foretages forinden den 6. måneds indlæggelse, eksem-
pelvis inden for de første 4 måneder.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at det med det reviderede lovforslag ikke
er muligt at visitere patienter til ophold på en rehabiliterende psykiatrisk afdeling uden
samtykke.
2.14.
Tvangsbeføjelser – 1. høringsrunde
Danske Regioner
har anført, at det vurderes hensigtsmæssigt, at afdelingslederen kan
overlade beslutninger om tvang til personalet på afdelingen. Der opfordres desuden til, at
erfaringerne vedrørende nedbringelse af anvendelse af tvang kommer de nye afdelinger til
gode, så de nye beføjelser anvendes mindst muligt. Det anføres, at der på de nye afdelin-
ger er færre magt- og tvangsbeføjelser end på sammenlignelige botilbud, idet der her er
hjemmel til akut at fastholde en beboer, hvis betingelserne herfor er opfyldte. Tilsvarende
er der hjemmel til at udøve magt/tvang i hygiejnesituationer, hvis betingelserne herfor er
opfyldte. Patienternes retssikkerhed skal sikres gennem klageadgang. I forhold til magtbe-
føjelser opfordres til, at patienter kan flyttes til en anden enhed på samme afdeling eller
mellem afdelinger, når hensynet til sikkerheden på afdelingen tilsiger det. Hjemlen kan
evt. indeholde krav om, at en flytning forudsætter en høring i visitationsforummet. Det på-
peges, at der ikke er krav om eftersamtaler som opfølgning på en tvangsanvendelse. Det
foreslås, at fristen på 7 dage fjernes for så vidt angår tilbageførsel med henblik på tilbage-
holdelse.
KL
har anført, at det er bekymrende, at ledelsen af afdelingerne af afdelingerne kan træffe
beslutning om, at der kan iværksættes tvangsforanstaltninger, som ikke er forankret i en
lægefaglig vurdering. I forlængelse af dette vurderes det som bekymrende, at kompeten-
cen kan delegeres til personale uden den rette lægefaglige viden og uden ledelses- eller
stedfortræderkompetence.
Bedre Psykiatri
har anført, at det er uklart, hvorvidt der på afdelingerne vil være nultole-
rance over for misbrug af stoffer og alkohol, og hvordan nultolerance i så fald forventes at
medvirke til at nedbringe anvendelse af tvang over for målgruppen. I tilfælde af nultole-
rance vil det indebære omfattende tvangsbeføjelser, og samtidig lavt incitament til frivillig
indlæggelse. Det er desuden anført, at en person må anses for at være frihedsberøvet i sin
egen bolig, hvis myndighederne ikke vil lade den pågældende forlade boligen på egen
hånd og eget initiativ. Endelig er det anført, at der, med lovforslagets beskrivelse af
skærmning fra rusmidler etableres adgang til indgreb i både privatlivet og i boligen og der-
med bryder med menneskerettighedskonventionens artikel 8 samt grundlovens § 73.
Psykiatrifonden
har anført, at lovforslaget på helt afgørende vis bryder med vilkårene for
psykiatrien, idet tvangen kan finde sted uden for de psykiatriske afdelinger,
Side 23
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
selv om der er tale om mennesker med ’svære sindslidelser’, og uden at der behøver at
ligge en lægelig vurdering til grund. Det er desuden anført, at man kan frygte, at indskrev-
ne på afdelingerne ikke får den tilstrækkelige behandling, fordi tvangen kan foregå på en
afdeling, der ikke er lægeligt ledet, og hvor al behandling er frivillig. Det konkluderes, at
der således er tale om en indespærring, som det tænkte, men ganske udokumenterede
forebyggelsesmiddel. Det er anført, at der er tillagt personalet ganske betydelige magtbe-
føjelser i de enkelte situationer, hvorfor pateinternes retssikkerhed er truet. Det er desu-
den anført, at eventuel aflåsning for at hindre patienter i at forlade institutionen også vil
ramme de frivilligt anbragte patienter. Der er en betydelig risiko for stofsalg/stofanvendel-
se på en sådan i princippet åben institution, og der er en risiko for, at en del af beboerne
vil modsætte sig eller få utilstrækkelig medikamentel behandling. Endelig er det anført, at
psykiatriloven allerede i dag giver mulighed for at indgå forpligtende aftaler i forhold til
målgruppen, bl.a. via udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har anført, at ledelsen af afdelingernes befø-
jelser uden lægefaglig bistand udgør en trussel mod borgerens retssikkerhed.
LAP
har anført, at lovforslaget giver mulighed for at udvide psykiatrilovens rammer, idet
der ikke er lægefaglig bistand ved vurdering af tvangsindgreb, Det bemærkes, at det er
nedværdigende at skulle bed om lov til at forlade sin egen bolig.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at kriterierne for at tilbageholde patienter uden
samtykke er uklare. Det bemærkes desuden, at det udgør et retssikkerhedsmæssigt pro-
blem, at det er kommunalbestyrelsen og afdelingslederen, der beslutter, om patienter skal
tilbageholdes med tvang. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der gives så vidtgående
magtbeføjelser til personalet på afdelingen med så uklart formulerede betingelser.
Danske Handicaporganisationer
efterlyser en beskrivelse af ledelsen af afdelingernes
kompetencer, idet det er ledelsen af afdelingerne, der træffer beslutning om tilbagehol-
delse mv.
Dansk Psykologforening
har anført, at adgangen til anvendelse af tvang er for bred på
tværs af personalegruppen uden fornøden sikring af kvalifikationer hos det pågældende
personale. Tvang bør kun kunne igangsættes af personale med betydelige psykiatriske og
sundhedsfaglige kvalifikationer. Psykologforeningen har desuden anført, at beføjelserne er
betænkelige at indføre, og at det bør kræve meget tungtvejende grunde at bryde grund-
lovssikrede rettigheder. Afdelingerne vil i praksis fungere som patienternes private hjem,
hvorfor det også bør fungere som et fristed, hvor de kan føle sig sikre og trygge. Samtidig
vanskeliggøres relationen mellem personale og borger, når personalet kan blive udøver af
kontrol og tvang over for patienten.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at det er bekymrende at ledelsen af afdelingerne til-
deles en stor magt samtidig med, at der ikke vil være en fast psykiater tilknyttet afdelin-
gen. Ergoterapeutforeningen stiller desuden spørgsmålstegn ved, om patienterne på afde-
lingen de facto tvinges til at indgå i misbrugsbehandling
Lægeforeningen/Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at forslagets omtale af misbrugs-
behandlingen som frivillig er i modstrid med det forhold, at afdelingslederen får vide befø-
jelser til at foretage indgreb over for besiddelse af alkohol mv. Desuden sættes personalet
i en uhensigtsmæssig dobbeltrolle i forhold til patienten.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om der kan være ta-
le om en frivillig indskrivning på afdelingerne med de magtbeføjelser, der knyt-
Side 24
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0025.png
ter sig til tilbuddet i det omfang, en patient kan blive tvangstilbageholdt på afdelingen mv.
Det er et væsentligt indgreb i både privatlivet og i boligen. Derudover er der rejst kritik af,
at der med muligheden for skærmning lægges op til vid adgang til beslaglæggelse af både
alkohol, medicin og forbudte stoffer, og i lyset af, at det gælder tilfælde, hvor borgerens
misbrug er legalt.
Socialpædagogerne
har anført, at der med beføjelsen om skærmning fra rusmidler er en
overvejende risiko for en faktisk tvungen misbrugsbehandling. På den baggrund opfordres
til grundlag analyse og til en justering af lovforslaget, så det sikres, at der er tale om juri-
disk og faktuel frivillig misbrugsbehandling.
FOA
har anført, at indgreb i den personlige frihed bør anvendes efter mindste middels
princippet. Det er desuden anført, at lovforlaget er utydeligt, når det gælder personalets
hjemmel til at sikre en fysisk adskillelse af to stridende patienter, og at hjemmelsgrundla-
get for sådanne situationer bør tydeliggøres. Det er relevant, at personalet forud for, at
behovet for tvang opstår, har en god dialog med de enkelte patienter om behovet for at
kropsvisitere mv. Der bør tilføjes en passus, der fremhæver, at personalet ud fra en sikker-
hedsvurdering i det enkelte tilfælde, afgør, om det er personalet eller politiet, der i praksis
gennemfører den konkrete undersøgelse af patientstuen.
Etisk Råd
har anført, at flertallet vurderer, at udøvelse af tvang potentielt kan udgøre en
barriere for etablering af både en tillidsfuld relation mellem patient og behandler samt til
patientens kommune. Flertallet finder det desuden betænkeligt, at ledelsen af afdelinger-
ne af afdelingerne kan træffe indgribende beslutninger om anvendelse af tvang. Denne ty-
pe af beslutninger bør træffes af personer med sundhedsfaglige kvalifikationer og herun-
der særlig indsigt i psykiske lidelser.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det anbefales, at der ikke indføres adgang
til at anvende tvang, herunder mulighed for frihedsberøvelse af psykiatriske patienter
uden for de psykiatriske afdelinger. Det er desuden anført, at tilbageholdelse/tilbageførsel
udgør et indgreb i patientens personlige frihed og har karakter af frihedsberøvelse. Det
bemærkes, at der savnes en redegørelse for, hvorfor det er nødvendigt at indføre yderli-
gere adgang til tvang over for målgruppen samt en klar dokumentation for, at udvidelsen
er egnet og nødvendig for at nedbringe antallet af voldsepisoder. Der rejses desuden kritik
af, at tvangen kan udøves på afdelinger, der ikke er ledet af en læge, og uden at der fore-
ligger et behandlingsbehov, der kan begrunde tvangen, idet behandlingen i givet fald skal
ske på en traditionel psykiatrisk afdeling. Institut for Menneskerettigheder har anført, at
det bør præciseres, at indgreb i form af åbning af post mv. skal kunne retfærdiggøres i
hvert enkelt tilfælde og over for hver enkelt patient. Der er tale om et tvangsmiddel, som
udgør et indgreb i patientens privatliv og ret til respekt for sit hjem og korrespondance.
Det bemærkes som positivt, at det er præciseret i bemærkningerne til udkastet, at adgan-
gen til at kontrollere post alene angår fysisk post, og at det ikke er tilladt at læse posten.
Derudover er det positivt, at patienten skal høres, inden der foretages en kontrol og have
adgang til at afvise modtagelsen af posten.
FSD
har anført, at der bør indføres en hjemmel til akut fastholdelse og føren til eget op-
holdsrum i lighed med servicelovens § 126.
2.15.
Tvangsbeføjelser – 2. høringsrunde
KL
har anført, at det vurderes som yderst problematisk, at der kan ske tvang på afdelinger-
ne, uden at der er en læge til stede. Desuden er det anført, at de samme regler for tvangs-
anvendelse bør gælde for de nye afdelinger som for andre psykiatriske afdelinger.
Side 25
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Danske Regioner
har anført, at der i lovforslaget mangler hjemmel til, at personalet på de
nye afdelinger kan adskille patienter, som er i konflikt og eksempelvis føre den ene væk
fra konflikten. Som lovforslaget er udformet, vil personalet være henvist til at anvende
nødret og nødværge, hvilket vil medføre uensartet praksis, færre krav til registrering og
stille både personale og patienter i en situation, hvor retssikkerheden er udfordret.
Danske Regioner har bemærkninger til flere af tvangsbeføjelserne. I forhold til tilbagehol-
delse har Danske Regioner anført, at formuleringerne omkring tilbageholdelse giver ind-
tryk af, at de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er afdelinger med konstant aflå-
ste døre og vinduer, da patienten ellers blot kan forlade afdelingen. Hvis det er tanken, be-
mærkes det, at dette bør fremgå af lovteksten. Hvis det alternativt skal forstås som en
åben afdeling uden låste døre, bør det præciseres, om patienten kan tilbageholdes fra det
tidspunkt, han ønsker at forlade afdelingen, og indtil lederen får truffet beslutning over for
patienten.
Det er desuden anført, at der i lovforslaget bør anføres nogle formkrav i relation til under-
søgelse af opholdsrum, ejendele og kropsvisitation, f.eks. at kropsundersøgelse så vidt
muligt skal foretages af en medarbejder af samme køn som patienten. Danske Regioner
opfordrer til, at der hentes inspiration fra de eksisterende sikrede afdelinger. For så vidt
angår husorden og besøgsrestriktioner foreslår Danske Regioner, at der hentes inspiration
fra Serviceloven.
Danske Regioner finder det positivt, at der ikke alene i forhold til de socialpsykiatriske af-
delinger, men også mere generelt i forhold til psykiatrien lægges op til, at der fremadret-
tet kan anvendes kropsscannere til visitering af patienter og deres ejendele. Danske Regio-
ner vurderer, at dette kan medvirke til at øge sikkerheden i såvel de socialpsykiatriske som
i de psykiatriske afdelinger.
SIND
har rejst kritik af, at der i det reviderede lovforslag fortsat ikke er krav om, at den lø-
bende vurdering af, hvorvidt patienten opfylder kriterierne for fortsat ophold skal være
fastslået gennem objektive medicinske beviser, ligesom der ikke er krav om, at tilbagehol-
delse/tilbageførsel og skærmning sker på baggrund af objektive medicinske beviser.
SIND har bemærket, at man undlader at forholde sig til, at der i det reviderede lovforslag
er indarbejdet bestemmelser om kropsscannere og hunde på de psykiatriske afdelinger.
SIND vurderer, at der her er tale om vigtige nye retsskridt, hvorfor denne del af lovforsla-
get foreslås udskudt til en separat behandling.
LAP
har i sit høringssvar efterlyst en fortløbende minimering af tvangsanvendelse både
som behandlingsprincip og som opdragende princip. I forlængelse af dette har LAP anført,
at der allerede findes gode og testede redskaber til forebyggelse af ’udadreagerende ad-
færd’. LAP har desuden rejst kritik af, at besøgende skal udsættes for diverse personscan-
ninger.
Bedre Psykiatri
har anført, at den vide adgang til beslaglæggelse af alkohol, medicin og
forbudte stoffer vurderes at indebære en overhængende risiko for tvungen misbrugsbe-
handling. Derudover er det anført, at det er stærkt problematisk, at patienterne vil kunne
underlægges tvang i deres eget hjem. Det er Bedre Psykiatris vurdering, at de nye afdelin-
ger ikke vil føre til færre tvangsindlæggelser og mindre tvangsmedicinering over for mål-
gruppen. Det bemærkes, at der er en uheldig signalværdi i at indføre kropsscannere og
hunde på de psykiatriske afdelinger, at der med forslaget følger en risiko for, at afstanden
mellem patienter, pårørende og personale øges.
Side 26
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at patienter bør være vurderet aktuelt psykotiske for
at kunne tilbageholdes uden samtykke, ligesom psykiatrilovens regler om tvang bør være
gældende på afdelingerne.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har i sit høringssvar rejst kritik af, at tvangs-
anvendelse ikke forudsætter en aktuel faglig vurdering af en speciallæge i psykiatri eller
anden specialuddannet fagperson.
Danske Handicaporganisationer
har anført, at indførslen af hunde og kropsscannere bør
udskydes eller tages ud af lovforslaget.
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at lovforslaget er et
klart tilbageskridt i forhold til bestræbelserne på at nedbringe tvangsanvendelsen inden
for den samlede psykiatri. De to organisationer har anført, at man tager klar afstand fra
forslaget om, at patienter, der ikke er psykotiske, skal kunne tvangstilbageholdes. Der rej-
ses desuden kritik af, at der ikke kræves en lægefaglig vurdering, når der skal træffes be-
slutning om fortsat tvangsanbringelse eller om tilbageholdelse samt tilbageførsel med
henblik på tilbageholdelse. Derudover stiller organisationerne spørgsmålstegn ved, om
misbrugsbehandlingen er frivillig, så længe afdelingslederen får vide beføjelser til at fore-
tage indgreb over for besiddelse af alkohol, medicin og forbudte stoffer. For så vidt angår
forslaget om at indføre hunde og kropsscannere, er det anført, at konsekvenserne kræver
en grundig diskussion.
Dansk Psykologforening
har anført, at muligheden for brug af kropsscannere og hunde
kan virke kontraindicerende og påvirke behandlingsmålene uhensigtsmæssigt.
FOA
har anført, at FOA er positive over for forslaget om at indføre kropsscannere og
hunde, hvis der skabes tydelige retningslinjer for, hvordan personalet skal håndtere disse
nye muligheder. Derudover er det anført, at der i afsnittet vedrørende åbning og kontrol
af post mv. bør indarbejdes en beskrivelse af, om det er personalet eller politiet, der i
praksis gennemfører den konkrete undersøgelse af patientstuen.
Dansk Sygeplejeråd
har anført undren over, at tvang ikke følger definitionen i psykiatri-
loven, hvorefter tvang er foranstaltninger, som man ikke har givet informeret samtykke til.
Det er desuden anført, at det er uklart, hvilke overvejelser der ligger til grund for vurderin-
gen af hvilke tvangsformer, der er behov for på de nye afdelinger. Derudover har Dansk
Sygeplejeråd anført, at det vurderes som fagligt problematisk, at der fortsat er lagt op til
de facto tvungen misbrugsbehandling. Organisationen stiller sig kritisk overfor, at der læg-
ges op til vid adgang til beslaglæggelse af både alkohol, medicin og forbudte stoffer. Sam-
tidig vurderes det som kritisk, at lovforslaget ikke forholder sig til situationer, hvor patien-
ten afviser misbrugsbehandling.
Dansk Sygeplejeråd har desuden bemærket, at bestemmelserne om anvendelse af krops-
scannere og hunde bør fremsættes i et selvstændigt forslag, ligesom det er anført, at bru-
gen af hunde kan virke angstfremkaldende og konfliktoptrappende.
Dansk Socialrådgiverforening
rejser kritik af forslaget om at indføre kropsscannere og
hunde på såvel de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger som i psykiatrien. Det vur-
deres, at der er tale om en konfliktoptrappende metode, der kræver et stærkere funda-
ment og vidensgrundlag.
Socialpædagogerne
har anført, at forslaget om kropsscannere og narkohunde gælder for
den samlede sygehuspsykiatri og bør enten tages ud af forslaget, droppes helt
Side 27
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0028.png
eller som minimum behandles i en separat proces. Desuden er det anført, at forslaget går i
en forkert retning i forhold til at etablere et trygt, tillidsfuldt og fagligt stærkt behandlings-
miljø.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at det er positivt, at kritikken omkring brugen af tvang
er blevet taget til efterretning. Samtidig er det anført, at muligheden for brug af krops-
scannere og hunde vurderes som bekymrende, idet det vil skabe unødig mistillid mellem
patienter og medarbejdere.
LOS
har anført kritik af, at beslutningen om tilbageholdelse træffes på baggrund af visita-
tionsforummets seneste indstilling samt ledelsens aktuelle vurdering af patienten. Det kri-
tiseres i den forbindelse, at visitationsforummets seneste indstilling kan være adskillige
måneder gammel. LOS har desuden ønsket bekræftet, at ledelsen ved tvivlsspørgsmål ik-
ke har belæg for at tilbageholde patienten.
Det Etiske Råd
har anført, at mindretallet af medlemmer, som bakker op om de nye afde-
linger samtidig vurderer, at det er centralt, at der sikres et positivt miljø, hvor tvangsbefø-
jelserne bruges efter absolut mindste middels princip.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at reglerne om brug af kropsscannere og
narkohunde er uklare, og det anbefales, at der ikke indføres adgang til brug af kropsscan-
nere og narkohunde på det foreliggende grundlag. Det vurderes, at adgangen til at under-
søge besøgende til psykiatriske afdelinger er en nyskabelse, og der rejses kritik af, at der
ikke i lovforslaget er redegjort for, hvorfor det er nødvendigt at indføre disse kontrolmeka-
nismer over for besøgende. Det bemærkes, at afvisning af nære pårørende vil kunne ud-
gøre et indgreb i retten til familieliv. På samme vis vurderes det, at patientens samtykke
ikke vil være frivilligt, da lovudkastet lægger op til, at hvis patienten ikke samtykker, vil der
kunne iværksættes kropsvisitation eller undersøgelse af patient stue eller ejendele. Insti-
tuttet anbefaler, at der ikke indføres adgang til brug af narkohundeundersøgelser af besø-
gende eller patienter, forinden det er undersøgt, om indgrebene vil være egnede og nød-
vendige til at forhindre indførelse af stoffer. Såfremt der indføres mulighed for brug af
narkohunde, anbefaler instituttet, at der i bemærkningerne redegøres for, hvad de retlige
konsekvenser af, at en narkohund markerer for stofbesiddelse, skal være.
For så vidt angår kritikken af de magtbeføjelser, der er knyttet til de specialiserede socialp-
sykiatriske afdelinger, kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at der på de særlige plad-
ser, der er beskrevet med det justerede lovforslag udelukkende kan anvendes tvangsbefø-
jelser, når psykiatrilovens betingelser er opfyldt..
Derudover skal det bemærkes, at såfremt patientens tilstand forværres, og det, på bag-
grund af en lægefaglig vurdering, vurderes, at patienten har en behandlingskrævende li-
delse, der kræver flytning/indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, skal patienten henvises
til en almindelig psykiatrisk afdeling efter almindelig henvisningspraksis i sundhedsvæse-
net.
For så vidt angår spørgsmålet om tvungen misbrugsbehandling, kan Sundheds- og Ældre-
ministeriet oplyse, at patienter alene kan visiteres hertil med samtykke.
2.16.
Egenbetaling – 1. høringsrunde
KL
har anført, at der bør være øget klarhed om reglerne for egenbetalingen, samt at lov-
forslaget anvender terminologien fra den sociale lovgivning.
Side 28
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Danske Regioner
har anført, at huslejebestemmelserne følger reglerne for betaling for bo-
tilbud. Her friholdes beboeren for betaling af boligudgifter, hvis pågældende har fastholdt
en egen bolig under opholdet. Det foreslås desuden, at fastsættelsen af egenbetalingen
følger de nuværende regler i serviceloven.
Bedre Psykiatri
har anført, at det ikke vil være muligt for patienter, der er indskrevet på
afdelingerne at fraflytte afdelingerne, såfremt deres hidtidige bolig er opsagt. Hvis patien-
tens egen bolig ikke opretholdes sideløbende med indskrivning, vil vedkommende være
afskåret fra straks at forlade afdelingen og flytte hjem i sin egen bolig. Det er desuden an-
ført, at opkrævning af husleje er et brud på princippet om, at behandling i sundhedsvæse-
net er gratis.
Psykiatrifonden
har anført, at der er tale om skjult/indirekte tvang, idet målgruppen ikke
kan overskue konsekvenserne af en frivillig placering, herunder opgivelse af bolig mv.
Rådet for Socialt Udsatte
har anført, at det er uklart, om anbringelse på afdelingen bety-
der, at man mister en evt. plads på et andet og mere længerevarende botilbud, hvilket i gi-
vet fald ville være meget vidtgående, idet man ifølge lovforslaget også kan udsluses fra af-
delingen uden samtykke.
Danske Handicaporganisationer
har anført, at patienter med ophold på afdelingerne ikke
bør betale for kost og logi, da man dermed bryder med princippet om, at det er gratis at
blive indlagt med det formål at modtage sundhedsmæssig behandling.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad der vil ske
med en patients bolig under en tvangsindlæggelse. Hvis der er tale om en tvangsindlæg-
gelse, bør borgerens bolig opretholdes, mens borgeren er indlagt.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at det er meget indgribende, at patienten ved indskrivning
opgiver sit tidligere botilbud, da det dermed reelt ikke vil være muligt at fraflytte afdelin-
gen, såfremt patienten ombestemmer sig. Det synes samtidig at være i strid med formålet
om et midlertidigt tilbud.
FOA
har anført, at det er problematisk, at personer, der betragtes som patienter i regions-
regi, underlægges betaling. Samtidig er det uklart, om personer, der indlægges, mister/fr-
aflytter sin bolig i botilbuddet.
Socialpædagogerne
har anført, at det er problematisk, at borgere, der indskrives på afde-
lingerne, mister deres hidtidige bolig, og det anbefales, at denne præmis fjernes. Der ef-
terlyses en grundig analyse af, om der ved frivilligt ophold på afdelingerne er tale om frivil-
ligt ophold i juridisk eller praktisk forstand – også i lyset af spørgsmålet om, hvorvidt ind-
skrevne får opsagt deres bolig under opholdet.
FSD
har anført, at det er bekymrende, hvis man skal holde en plads på et botilbud ledig for
de borgere, som kommer fra eksisterende socialpsykiatriske botilbud, og som opholder sig
midlertidigt på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling, idet det vil indebære en merud-
gift for kommunen. Det er uklart, om kommunen kan opsige et botilbud efter serviceloven
eller efter lov om almene boliger ved en tvangsflytning. Dette bør tydeliggøres evt. med
en klar hjemmel i loven.
Etisk Råd
har anført, at afkrævning af egenbetaling udgør en uhensigtsmæssig forskelsbe-
handling i forhold til patienter generelt, herunder særligt, hvis patienten er indskrevet
mod sin vilje.
Side 29
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0030.png
2.17.
Egenbetaling – 2. høringsrunde
KL
har anført, at det anbefales at lade egenbetalingsreglerne for denne type tilbud være
de samme for § 107-tilbud, der ligeledes er et midlertidigt tilbud.
Danske Regioner
har anført forslag om, at egenbetalingen fastsættes af driftsherren, og at
beslutning om at friholde en patient for egenbetaling træffes af kommunen.
SIND
har, ligesom i 1. høringsrunde, anført, at alle tanker om brugerbetaling i sundheds-
væsenet bør manes i jorden.
LAP
har, ligesom i 1. høringsrunde, anført, at brugerbetaling er i strid med kutymen for læ-
gefaglig hjælp.
Bedre Psykiatri
har, ligesom i 1. høringsrunde, rejst kritik af, at de fleste beboere skal be-
tale husleje under deres ophold, idet de nye afdelinger hører til i det regionale sundheds-
væsen og dermed bryder med princippet om, at behandling i sundhedsvæsenet er gratis.
Danske Handicaporganisationer
har, ligesom i 1. høringsrunde, anført, at det vurderes at
egenbetalingen er et brud på princippet om, at det i Danmark er gratis for patienter at bli-
ve indlagt med henblik på behandling.
FOA
har, ligesom i 1. høringsrunde, anført, at det er et brud på de grundlæggende princip-
per i sundhedsvæsenet, at patienter underlægges betaling, især når det tages i betragt-
ning, at personer kan tvinges til at tage ophold uden domfældelse.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at ophold på en af de særlige pladser, der
er beskrevet i det reviderede lovforslag kan sidestilles med ophold i behandlingspsykiatri-
en, hvorfor der heller ikke opkræves egenbetaling.
2.18.
Opsigelse af tidligere botilbud – 2. høringsrunde
KL
har anført, at det bør præciseres i lovforslaget, at for de borgere, der visiteres til de so-
cialpsykiatriske afdelinger, kan deres nuværende botilbud opsiges, uanset om der er tale
om en visitation med eller uden samtykke.
Danske Regioner
har anført, at det er uklart, hvem der afholder udgifter ved flytning af
møbler samt evt. istandsættelse af en lejebolig.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har anført, at det bør fremgå entydigt, at
indskrivningen på en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling ikke medfører, at borgeren mi-
ster egen bolig inkl. botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 og ikke påfører borgeren
merudgifter.
FOA
har anført, at det fremstår uklart, om indskrevne patienter mister deres bolig under
opholdet.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at opgivelse af patientens tidligere botilbud kan betages
som frihedsberøvelse og vil medvirke til at skabe endnu mere usammenhængende forløb.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført, at man finder det positivt, at muligheden for op-
retholdelse af evt. hidtidige bolig ikke udelukkes af økonomiske årsager.
Side 30
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0031.png
Socialpædagogerne
opfordrer til, at det i forslaget ekspliciteres, at det ikke er en mulig-
hed, at patienter mister deres botilbud ved indskrivning.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at muligheden for at opsige patientens
botilbud under opholdet indgår som en del af den politiske aftale og dermed som en forud-
sætning for den økonomi, der ligger til grund for oprettelsen af de nye afdelinger. Lovhjem-
len til at opsige patientens botilbud er beskrevet i lovforslaget om udvidelse af reglerne om
optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke, som indgår i den samlede politiske aftale
om forebyggelse af vold på botilbud. Dette lovforslag er udarbejdet af Børne- og Socialmi-
nisteriet parallelt med lovforslaget om oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling.
Samtidig kan det oplyses, at det fremgår af lovforslaget, at handlekommunen ved afslut-
ningen af patientens ophold skal sikre overgangen og vurdere patientens støttebehov, her-
under evt. behov for ophold på et botilbud efter serviceloven – i samarbejde med ledelsen
af afdelingen, patienten og evt. netværkspersoner. Hermed er det udtrykkelig fastsat, at
kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune er ansvarlig for den videre indsats,
men den rehabiliterende afdeling inddrages tæt i processen med at tilrettelægge det frem-
tidige forløb og er forpligtede til at deltage heri.
2.19.
Samlet plan og udslusning – 1. høringsrunde
KL
har anført, at det er uklart, hvordan kommunen skal sikre fælles koordinering af én
samlet plan for borgeren.
Danske Regioner
har anført, at der bør suppleres med en bestemmelse om, hvad handle-
kommunen vurderer, at den specialiserede socialpsykiatriske afdeling skal arbejde med
under indlæggelsen. Der bør desuden udformes en konkret plan for det videre forløb efter
udslusning.
Psykiatrifonden
har anført, at det skønnes at være optimistisk at anvende midlertidige til-
bud til målgruppen, da det kræver varig og intensiv opfølgning efter tilbageflytning til egen
bolig/socialpsykiatrisk botilbud.
2.20.
Samlet plan og udslusning – 2. høringsrunde
KL
har anført, at kommunerne ikke har redskaber til at sikre alle parters aktive bidrag til en
reel koordinering. KL opfordrer desuden til, at det indføres i bemærkningerne til lovforsla-
get, at regionerne generelt i arbejdet med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner bør
inddrage handlekommunen så tidligt som muligt i processen, så kommunerne får bedre
mulighed for at stå klar med det rette tilbud til borgeren i forbindelse med en udskrivning.
Danske Regioner
har anført, at der bør indsættes en passende maksimal tidsperiode for et
udslusningsforløb, som skal fastsættes under hensyn til eksempelvis kommende tvangs-
flytteregler, og at borgeren skal tilbage til en eventuel nuværende bolig/botilbud. Danske
Regioner foreslår desuden, at det skrives ind i lovforslaget, at alle ørige relevante samar-
bejdsparter, herunder behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandling er forpligtede til at
samarbejde om den videre indsats.
LOS
har opfordret til, at ledelsen på de specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i samar-
bejde med kommunalbestyrelsen sikrer en helhedsorienteret udslusningsplan og dernæst
handleplan, hvor man har fokus på patientens videre forløb.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at der i bemærkningerne til det revidere-
de lovforslag er henvist til gældende ret vedrørende udskrivningsaftaler og koordinations-
planer. Det fremgår således, at visse patienter, som er alvorligt sindslidende med tunge
psykiatriske og sociale problemer, kan tænkes ikke at ville medvirke til indgåel-
Side 31
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0032.png
se af en udskrivningsaftale. Der er derfor behov for, at der sikres en meget klar placering af
behandlingsansvaret efter udskrivningen, og ansvaret for, at de relevante sociale tilbud
stilles til rådighed. Vil patienten ikke medvirke ved indgåelsen af en sådan aftale, får over-
lægen derfor ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante
myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinations-
plan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Sundheds- og Ældreministeriet kan desuden oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune er ansvarlig for den vi-
dere indsats, men afdelingen skal inddrages tæt i processen med at tilrettelægge det frem-
tidige forløb og er forpligtede til at deltage her.
Desuden kan det oplyses, at der i det reviderede lovforslag er skrevet ind, at øvrige samar-
bejdsparter inddrages tæt i kommunalbestyrelsens proces med at tilrettelægge det fremti-
dige forløb og er forpligtede til at deltage her. Hermed sigtes mod f.eks. samarbejdsparter
fra behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandlingen.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, at kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune er ansvarlig for den vide-
re indsats, men afdelingen, som patienten udsluses fra, skal inddrages tæt i processen med
at tilrettelægge det fremtidige forløb og er forpligtede til at deltage her.
Desuden kan det oplyses, at der i det reviderede lovforslag er skrevet ind, at øvrige samar-
bejdsparter inddrages tæt i kommunalbestyrelsens proces med at tilrettelægge det fremti-
dige forløb og er forpligtede til at deltage her. Hermed sigtes mod f.eks. samarbejdsparter
fra behandlingspsykiatrien og misbrugsbehandlingen.
2.21.
Klageadgang – 1. høringsrunde
KL
har anført, at de anbefaler, at klage over afslag på indskrivning samt afgørelse om ud-
slusning skal indbringes for Det Psykiatriske Patientklagenævn og ikke for Ankestyrelsen
som beskrevet i lovforslaget.
Danske Regioner
har anført, at klager over afslag på indskrivning og udslusning skal be-
handles af Det Psykiatriske Patientklagenævn. Klager over åbning og kontrol af post mv.
bør påklages til regionsrådet som den ansvarlige myndighed.
Bedre Psykiatri
har anført, at der bør være mulighed for prøvelse efter grundlovens § 71,
hvis der er tale om en tvangstilbageholdelse, der er foretaget, uden at der er truffet behø-
rige afgørelser herom. Det gælder i de tilfælde, hvor et ophold opleves som tvungent af
patienten, som myndighederne ikke har defineret som tvangsindskrivning.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har anført, at klageadgangen fremstår ind-
viklet.
LAP
har anført, at den knudrede klagevej betyder, at den reelle retssikkerhed tilsidesæt-
tes, og at der bør være opsættende virkning på enhver behandlingsindsats, som ikke
umiddelbart vil kunne ændres med tilbagevirkende kraft. Det bemærkes desuden, at prø-
velse efter grundlovens § 71 må dække alle patienter, der er indlagt på afdelingen, og at
alle patienter skal sikres adgang til § 71 tilsynet.
Lægeforeningen/Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at klageadgangene er komplicere-
de.
Side 32
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0033.png
Dansk Socialrådgiverforening
har anført, at der er uklarhed omkring borgerens klagead-
gang og muligheder for domstolsprøvelse.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at der bør gives adgang til domstolsprøvelse i de tilfælde,
hvor en patient oplever opholdet som tvunget.
Socialpædagogerne
har anført, at det anses for stærkt problematisk, at patienter, der op-
lever opholdet på afdelingen som tvungent, ikke har ret til at få prøvet opholdet ved dom-
stolene.
FOA
foreslår, at klageadgang, frister mv. anskueliggøres i form af en skematisk oversigt.
FSD
har anført, at kommunerne ikke kan behandle klager over beslutninger truffet af en
regionalt ansat afdelingsleder i et regionalt drevet tilbud.
Etisk Råd
har anført, at et mindretal af medlemmerne bemærker, at retssikkerhedsgaran-
tierne, herunder klagemuligheder for patienterne, er stort set identiske med de nuværen-
de regler inden for psykiatrien, hvorfor patienternes retssikkerhed vurderes at være til-
strækkelig sikret. Der er samtidig en efterlysning af en beskrivelse af, hvordan Patienter-
statningsordningen skal finde anvendelse ved eventuelle skader på de specialiserede soci-
alpsykiatriske afdelinger.
2.22.
Klageadgang – 2. høringsrunde
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at mulighederne for
klage er svære at overskue for patienterne og udfordrer dermed deres retssikkerhed.
FOA
har anført, at de er tilfredse med, at klageadgange mv. er anskueliggjort i et skema.
FSD
har bemærket, at foreningen med tilfredshed har bemærket, at det i det reviderede
lovforslag nu fremgår, at klager over åbning og kontrol og post mv. nu rettes til regionsrå-
det i stedet for som tidligere til kommunerne.
LOS
har anført, at klager fra patienter, der har samtykket til opholdet, bør have opsætten-
de virkning for at sikre patienternes retssikkerhed. Det er desuden anført, at de speciali-
serede socialpsykiatriske afdelinger indebærer adskillige myndigheders ansvarsområder
og dermed klageinstanser, hvilket kan skabe forvirring omkring borgerens rettigheder.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at klageadgangen er forenklet i det revi-
derede lovforslag om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien, således at klager over af-
slag på indskrivning samt afgørelser om udslusning af patienten kan indbringes for Anke-
styrelsen. For så vidt angår klagemuligheder i øvrigt gælder de almindelige bestemmelser i
psykiatriloven.
2.23.
Patientrådgivere – 1. høringsrunde
SIND
har anført, at mennesker med bistandsværge risikerer at blive ladt i stikken, idet lov-
forslaget beskriver, at borgere med en bistandsværge ikke skal have en patientrådgiver.
Danske Handicaporganisationer
har anført, at patientrådgivere bør bistå med alle former
for klager, herunder også klage over foranstaltninger som f.eks. åbning af post, ligesom
patienter med bistandsværge også bør have krav på at få en patientrådgiver.
Lægeforeningen/Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at de komplicerede klageadgange
ikke nødvendigvis løses via adgangen til en patientrådgiver. Derudover under-
Side 33
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0034.png
streges behovet for, at patientrådgiverne er tilstrækkeligt uddannede og er uafhængig af
ledelsen på afdelingerne.
Dansk Socialrådgiverforening
har anført, at de er positive over for garantien om tildeling
af en patientrådgiver, men det bør tydeliggøres, at patientrådgiveren skal være uafhængig
af ledelsen på afdelingen, samt at patienten er tilstrækkelig uddannet. Ligeledes skal det
sikres, at patientrådgiveren kan støtte borgeren i at kræve domstolsprøvelse af sager, hvor
patienten føler sig frihedsberøvet, selv om myndighederne har klassificeret indgrebet som
’frivilligt’.
2.24.
Patientrådgivere – 2. høringsrunde
Danske Regioner
har anført, at det må forventes, at en stor del af borgere på de nye afde-
linger skal beskikkes en patientrådgiver, hvilket kan betyde et stort ressourceforbrug. Der-
udover er det anført, at det bør præciseres, at patientrådgiveren skal besøge patienten lø-
bende.
SIND
har med glæde noteret, at borgere med bistandsværge med det reviderede lovfor-
slag skal beskikkes en patientrådgiver.
Danske Handicaporganisationer
har, ligesom i 1. høringsrunde, anført, at patientrådgivere
bør kunne bistå med alle former for klager, uanset hvem klagen skal stiles til.
Lægeforeningen sammen med Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at det er vigtigt, at
patientrådgiveren er tilstrækkelig uddannet og er uafhængig af ledelsen på de socialpsyki-
atriske afdelinger.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at adgangen til patientrådgivere følger de
almindelige bestemmelser i psykiatriloven.
2.25.
Videregivelse af oplysninger – 1. høringsrunde
Lægeforeningen/Dansk Psykiatrisk Selskab
har anført, at der i forbindelse med videregi-
velse af oplysninger bør indføres en pligt til, at der først forsøges indhentet samtykke fra
patienten.
Etisk Råd
har anført, at flertallet vurderer, at den vide adgang til deling af informationer
om patienter kan have konsekvenser for tillidsforholdet mellem patienter og behandle-
re/myndigheder.
2.26.
Videregivelse af oplysninger – 2. høringsrunde
Danske Regioner
har anført, at der i lovforslaget bør tages højde for, hvordan indhentning
af patientens samtykke skal foregå, og hvad der sker, hvis patienten ikke samtykker til vur-
deringen.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at der i lovforslaget beskrives en alt for vidtgående pligt til
at videregive oplysninger om patienterne, og at det indebærer en risiko for, at sundheds-
personer tilsidesætter den tillid, der er opbygget via en årelang og livsvigtig relation til de-
res patienter.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at bestemmelserne om videregivelse af
oplysninger er begrundet i ønsket om at kunne tilbyde en helhedsorienteret indsats til de
patienter, der visiteres til afdelingerne. Forinden videregivelse skal patientens samtykke
dog først forsøges indhentet. Det forudsættes desuden, at der kun indhentes og videregi-
ves relevante oplysninger, der ikke omfatter mere, end hvad der kræves til opfyldelse af
formålet dvs. en vurdering af, om patienten skal visiteres til en en af de særlige
Side 34
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0035.png
pladser. Det forudsættes også, at oplysningerne ikke efterfølgende bruges til andre formål.
2.27.
Indberetning af oplysninger om tvang
KL
har anført, at der årligt bør ske en opfølgning på de indskrevne borgere med henblik på
et samlet overblik over, hvor de kommer fra, deres progression samt udviklingen i udskriv-
ninger og antal pladser på de psykiatriske afdelinger.
Danske Regioner
har anført, at al registrering, afrapportering mv. af tvang bør samles i
Sundhedsdatastyrelsen.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at indberetning om oplysninger om tvang
følger de almindelige regler i psykiatriloven. .
2.28.
Tilsyn – 1. høringsrunde
KL
bakker op om, at socialtilsynene fører det driftsorienterede tilsyn, idet det giver kom-
munerne adgang til viden om, hvad der foregår på afdelingerne. Men ordningen forudsæt-
ter et kompetenceløft og tilførsel af midler til socialtilsynene.
Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering
har anført, at det er opsigtsvækkende, at de
sociale tilsyn skal føre tilsyn med afdelinger, der er forankret i psykiatriloven.
2.29.
Tilsyn – 2. høringsrunde
LOS
har anført, at det er vigtigt at sikre, at tilsynsforpligtelsen på afdelingerne er præcise-
ret i forhold til ansvarsområder og arbejdsopgaver.
Hertil kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at de særlige pladser etableres som særli-
ge pladser i regionalt regi, hvorfor tilsynet føler de regler, der er gældende for en alminde-
lig psykiatriske afdeling.
2.30.
Økonomi – 1. høringsrunde
KL
har anført, at det er en forudsætning for den økonomi, der er lagt op til, at de nye til-
bud ikke bruges som erstatning for egentlige behandlingstilbud i den regionale psykiatri.
Det bemærkes, at det er afgørende, at forslaget suppleres af en økonomisk model, der sik-
rer incitamenter til effektiv drift samt modvirker en eventuel opgaveglidning. Der skal sik-
res en vis budgetsikkerhed, så kommunerne ikke udsættes for merudgifter, f.eks. som føl-
ge af øget aktivitet eller dobbeltudgifter til borgeren i de tilfælde, hvor borgeren i forvejen
har en plads i et socialt tilbud. Der efterlyses en præcisering af, hvordan dimensioneringen
af pladser skal foregå.
Danske Regioner
har anført, at de fysiske rammer skal understøtte voldsforebyggelse og
mindre tvang. Når pladserne skal etableres i eksisterende byggeri, hvilket er nødvendigt
for, at de kan stå klar i 2018, kræver det et større renoverings- og ombygningsbehov. Der
vil være behov for bygningsmæssige tilpasninger i form af flugtveje, etablering af
bad/toiletforhold, etablering af faciliteter til aktivitetstiltag osv. De afsatte anlægsmidler i
2017 er utilstrækkelige hertil, ligesom der kan være behov for nybyggeri. Det forudsættes,
at der som minimum fastlægges 150 pladser i regi af rammeaftalerne, og at pladserne på-
tænkes fordelt efter bloktilskudsnøglen. Der er desuden anført, at der vil være driftsmæs-
sige etableringsomkostninger til afdelingerne allerede i 2017, f.eks. i forbindelse med an-
sættelse af personale i 2. halvår af 2017. Der mangler en afklaring af mulighederne for at
afholde udgifter til opstart, før patienterne flytter ind fra 1. januar 2018. Det er anført, at
det bør fremgå af lovforslaget, om beslutninger om skærmning udløser tilførsel af ressour-
cer fra den særlige pulje. Det foreslås, at puljen fordeles decentralt med et krav om doku-
Side 35
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1751577_0036.png
mentation for forbrug. Desuden bør det afklares, hvad der sker, hvis puljen er opbrugt in-
den årets udgang.
Bedre Psykiatri
har anført, at de fysiske rammer har betydning for forekomsten af vold og
trusler.
LAP
har anført, at pladsen er dyrere end en plads på en psykiatrisk afdeling, og at der med
lovforslaget pålægges kommuner og regioner ekstraudgifter, som vil medføre forringelser
på eksisterende botilbud og på de psykiatriske afdelinger.
SIND
har anført, at der bør afsættes midler til efteruddannelse af bl.a. SINDs medlemmer
af patientklagenævnet/ankenævnet, så de kan blive klædt på til at arbejde med de nye
sagstyper, der er afledt af de nye afdelinger.
Dansk Psykologforening
har anført, at det er af afgørende betydning, at de enkelte afde-
linger får tilført ressourcer, som tillader differentierede behandlingsmuligheder, der kan
modsvare patienternes differentierede behov og derved forebygge anvendelsen af tvang.
Ergoterapeutforeningen
har anført, at de fysiske rammer af afgørende for, at der kan ar-
bejdes rehabiliterende og nedbringe brugen af tvang.
Socialpædagogerne
har anført, at de fysiske rammer og indretning skal understøtte og
imødekomme målsætningen om at forebygge vold, mindske tvang samt understøtte de
indskrevnes sikkerhed og rehabilitering. Det er desuden anført, at man er betænkelig ved
kravet om, at afdelingerne skal etableres i eksisterende kapacitet, hvilket vanskeliggør mu-
ligheden for at anvende eksisterende viden om, hvordan tvang kan nedbringes. Der er i af-
talens økonomiske tilskud til fysiske tilpasninger ikke taget tilstrækkelig højde for indret-
ningens betydning.
Dansk Sygeplejeråd
har anført, at de 2 mio. kr., der er afsat i 2018 til kompetenceudvikling
af medarbejdere og ledelse ikke er tilstrækkelige. Det er desuden anført, at det er vanske-
ligt at se, at der inden for de afsatte midler, er muligt at sikre såvel flugtveje og alarmsy-
stemer foruden lyse og venlige rammer med tilstrækkelig plads, hvilket har betydning for
forebyggelse af vold.
Dansk Erhverv
har anført, at der ikke er belæg for at konkludere, at forslaget ikke har kon-
sekvenser for erhvervslivet, idet der også er mange private og selvejende virksomheder,
som leverer højt specialiserede pladser til socialpsykiatrien.
Selveje Danmark
har anført, at der ikke er belæg for at konkludere, at lovforslaget ikke
har konsekvenser for erhvervslivet, da der er et stort antal selvejende organisationer, der
leverer højt specialiserede pladser til socialpsykiatrien.
FSD
anfægter takstmodellen, hvor kommunerne skal finansiere 80 pct. af de forudsatte
omkostninger, idet der er tale om borgere, for hvem forsyningsansvaret hidtil har været
delt mellem kommune og region. Derudover er det anført, at det er uklart, hvordan der
sker en løbende kapacitetsjustering, og hvordan finansieringen skal være i opstartsperio-
den. FSD har tillige anført, at det bør beskrives i lovforslaget, at den tidligere opholdskom-
mune bevarer pligten til at yde hjælp samt betalingsforpligtelsen efter retssikkerhedslo-
ven.
2.31.
Økonomi – 2. høringsrunde
KL
tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af forslaget.
Side 36
L 207 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Danske Regioner
har anført, at lovforslaget ikke beskriver, hvordan og i hvilket omfang be-
slutning om personlig skærmning udløser tilførsel af ressourcer fra skærmningspuljen.
FSD
har bemærket, at foreningen har vanskeligt ved at se, hvorfor kommunerne skal fi-
nansiere 80 pct. af de forudsatte omkostninger, når der er tale om borgere, for hvem for-
syningsansvaret hidtil har været delt mellem kommune og region. Derudover finder fore-
ningen det uklart, hvordan det sikres, at der sker en løbende kapacitetsjustering, og hvor-
dan finansieringen skal være i opstartsperioden. Foreningen frygter desuden, at der vil
være behov for at holde pladser på botilbud ledige for borgere, der opholder sig midlerti-
digt på afdelingen, og som ikke længere opfylder betingelserne for visitation.
For så vidt angår kapacitetsjusteringen kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at di-
mensioneringen af pladser skal ske i regi af den sociale rammeaftale, der indgås mellem
kommunerne og regionen.
For så vidt angår det økonomiske grundlag for lovforslaget kan Sundheds- og Ældremini-
steriet oplyse, at finansieringen af de nye afdelinger er fastsat i den politiske aftale.
Side 37