Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185
Offentligt
1759339_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 353892
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 17 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 17:
”Vil ministeren udarbejde en vejledning eller retningslinje til, hvordan vurderingen af
patientens habilitets foretages fagligt korrekt?”
Svar:
Efter den gældende § 18, stk. 1, i sundhedsloven kan de nærmeste pårørende give in-
formeret samtykke til behandling for en patient, der varigt mangler evnen til at give
informeret samtykke. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter
personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informe-
ret samtykke gives af værgen.
Bestemmelsen betyder, at sundhedspersoner – forinden behandlingen indledes eller
fortsættes – skal foretage en vurdering af patientens habilitet, herunder evnen til at
give informeret samtykke, forstå behandlingsbehovet, eventuelle bivirkninger m.v.
Sundhedspersoner har således allerede i dag pligt til at foretage denne habilitetsvur-
dering.
Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om
information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Endvidere
behandler Sundhedsstyrelsen (nu: Styrelsen for Patientsikkerhed) emnet i vejledning
nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af
helbredsoplysninger m.v., som er rettet til landets læger og andet sundhedspersona-
le.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund