Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185
Offentligt
1755071_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 1601180
Dok. nr.: 359411
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 36 (L 185 – Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile (Tvangsbehandlingsloven)) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 36:
Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at man kan følge med i omfan-
get af tvangsbehandlinger, når der ikke med lovforslaget ikke er lagt op til, at der skal
registreres i sammen omfang som f.eks. i psykiatrien.
Svar:
Efter den foreslåede § 16, stk. 1, skal lægens og tandlægens beslutning om anvendel-
se af tvang efter de foreslåede § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1
og 6, og § 12, stk. 1-3, indberettes til Sundhedsdatastyrelsen, som stiller de indberet-
tede oplysninger til rådighed for regionsråd og kommunalbestyrelser til brug for re-
gionsrådets og kommunalbestyrelsens overvågning med anvendelsen af tvang, lige-
som oplysningerne stilles til rådighed for Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for
styrelsens tilsyn med sundhedsområdet efter sundhedsloven samt til opsamling af vi-
den til brug for læring i sundhedsvæsenet.
Hensigten med indberetningspligten er at sikre patientens retssikkerhed, samtidigt
med at indberetningspligten giver de driftsansvarlige myndigheder metoder til over-
vågning af omfanget af beslutninger om tvang.
Jeg kan i den forbindelse nævne, at der under de løbende politiske drøftelser, herun-
der på de såkaldte etiske møder i Sundheds- og Ældreministeriet, har været bred
enighed om, at indberetningspligten skal indrettes således, at den både sikrer et bille-
de af omfanget af beslutninger om tvang samtidigt med, at pligten ikke medfører
unødig administration og ressourceforbrug for sundhedspersoner.
Der har således været enighed om, at der med den foreslåede ordning er fundet en
fornuftlig balance mellem disse hensyn.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Frederik Rechenback Enelund