Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 185 Bilag 18
Offentligt
1763704_0001.png
Til lovforslag nr.
L 185
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 30. maj 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile
(Tvangsbehandlingsloven)
[af sundhedsministeren (Karen Ellemann)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Sund-
hedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-5, 7 og 11.
Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget
har stillet ændringsforslag nr. 6, 8-10 og 12-17.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. marts 2017 og var til 1.
behandling den 26. april 2017. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudval-
get.
Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. be-
handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand-
ling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 19. januar
2017 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag 149.
Den 30. marts 2017 sendte sundhedsministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Borgerretsbevægelsen,
Inge Balling-von Cappeln, Hellerup, og
Forebyggelses- og Patientrådet.
Sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 58 spørgsmål til sundhedsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undta-
gelse af spørgsmål 58, som forventes besvaret inden 2. be-
handling. 1 af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af ministeren stillede æn-
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af DF og EL
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF, ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal
Alliances, Alternativets, Radikale Venstres, Socialistisk Fol-
kepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af ud-
valget bemærker, at der som led i forhandlingerne om den
nationale demenshandlingsplan blev opnået enighed om at
gennemføre konkrete lovgivningsmæssige initiativer rettet
mod varigt inhabile, herunder en lovgivningsramme, der har
til hensigt at styrke omsorgen over for borgere med en varigt
nedsat psykisk funktionsevne, som i dag ikke modtager den
somatiske behandling, de har behov for af hensyn til deres
aktuelle eller fremtidige sundheds- og helbredstilstand. Det
skyldes, at der er personer, der som følge af deres psykiske
funktionsnedsættelse ikke formår at kunne forholde sig til et
AX020349
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0002.png
2
behandlingsbehov og derfor afviser at modtage behandling -
også selv om behandlingen i visse tilfælde kan være livs-
nødvendig.
Partierne er opmærksomme på, at flere patient- og fagor-
ganisationer har efterspurgt, at der etableres mulighed for at
give denne persongruppe den fornødne sundhedsfaglige be-
handling. Partierne er enige om, at etableringen af en mulig-
hed for anvendelse af tvang i forbindelse med somatisk be-
handling af varigt inhabile forudsætter, at der samtidig etab-
leres garantier for at sikre patienternes retssikkerhed.
Partierne er bekendt med, at tvang allerede i dag finder
sted i sundhedsvæsenet. Det betyder, at tvang i dag sker
ulovligt uden overholdelse af fastsatte betingelser. For pa-
tienterne betyder det bl.a., at patienterne ikke får de retssik-
kerhedsgarantier, som sikres med lovforslaget, f.eks. de fast-
satte betingelser for beslutning om gennemførelse af tvangs-
behandling og eventuelle tvangsindgreb, klagemuligheder
osv., ligesom det på grund af den manglende indberetning
ikke er muligt at følge med i omfanget af anvendelsen af
tvang.
Partierne bag den nationale demenshandlingsplan 2025
finder det nødvendigt, at der tilvejebringes en klar hjemmel
til, at disse patienter kan behandles, selvom de modsætter
sig.
Gennemførelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile vil, som det fremgår af lovforslaget, som ud-
gangspunkt være betinget af, at der er tilslutning til anven-
delse af tvang fra patienternes pårørende, værge eller frem-
tidsfuldmægtig. Hertil kommer, at det med den foreslåede
pligt til indberetning af beslutninger om anvendelse af tvang
vil være muligt at overvåge anvendelsen af tvang i forbin-
delse med somatisk behandling af varigt inhabile.
Partierne understreger i den forbindelse, at patientens au-
tonomi og selvbestemmelsesret er helt fundamentale prin-
cipper i sundhedsvæsenet. Derfor ønsker partierne også, at
der fremover indføres behandlingstestamenter i dansk lov,
der skal sikre, at den enkelte borgers ret til selvbestemmelse
og ønsker til behandlingen i langt højere grad skal høres.
Det er afgørende for partierne, at hensigten med lovfor-
slaget ikke er at øge anvendelsen af tvang, men derimod at
sikre det rette lovgivningsmæssige grundlag for, at sund-
hedspersonalet kan udføre den bedst mulige omsorg for og
behandling af varigt inhabile patienter og derved hindre væ-
sentlig forringelse af patienternes helbred og undgå unødige
smerter og lidelser.
Partierne understreger derfor, at tvang kun må anvendes,
når andre metoder fra personalets side ikke længere er til-
strækkelige, f.eks. samtale med patienten eller andre tryg-
hedsskabende eller socialpædagogiske initiativer. Partierne
mener samtidig, at det er vigtigt, at kommuner og regioner
sikrer personaleressourcer nok til at varetage og forebygge
tvangsbehandling og eventuel brug af tvangsindgreb for at
gennemføre tvangsbehandling. Partierne understreger i
samme forbindelse, at det er afgørende for partierne, at der
stadig arbejdes parallelt på at nå målsætningen om at redu-
cere brugen af tvang i psykiatrien.
Partierne er endvidere optaget af at sikre patienternes ret-
tigheder og tager derfor ministerens svar på spørgsmål 20 til
efterretning.
Det er derudover afgørende for partierne, at der sidelø-
bende med etableringen af en lovgivningsmæssig ramme for
anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-
bile arbejdes med at styrke patienters selvbestemmelsesret
inden for sundhedsvæsenet. Der blev opnået enighed herom
mellem regeringen og satspuljepartierne i forbindelse med
forhandlingerne om den nationale demenshandlingsplan.
Partierne er enige om, at patienter inden for den nærmeste
fremtid skal have øgede muligheder for at tilkendegive øn-
sker om fravalg af behandling, herunder livsforlængende be-
handling, ligesom partierne finder, at patienter – mens de er
habile – skal kunne fravælge, at der kan anvendes tvang ef-
ter lovforslaget, hvis patienten en dag bliver varigt inhabil.
En sådan lovgivning, herunder om behandlingstestamenter,
vil også have effekt på nærværende lovforslag. Partierne har
noteret sig, at sundhedsministeren har indkaldt til fortsatte
drøftelser herom den 20. juni 2017.
Enhedslistens medlemmer af udvalget anerkender, at der
i helt særlige situationer kan være behov for at anvende
tvang over for varigt inhabile borgere for at varetage en
grundlæggende omsorg. EL anerkender også, at sundheds-
fagligt personale i dag står i svære situationer, hvor man må
vælge mellem at bryde loven eller at undlade at yde en nød-
vendig omsorg.
Men EL mener ikke, at det aktuelle lovforslag tilstrække-
ligt sikrer den enkelte borgers retssikkerhed, ligesom partiet
mener, at lovforslaget i alt for ringe grad sikrer, at tvang er
sidste udvej.
EL har derfor stillet en række ændringsforslag, som, hvis
de vedtages, vil forbedre borgernes retssikkerhed, når de bli-
ver udsat for tvang efter loven, og som i højere grad vil sik-
re, at tvang kun anvendes, når tillidsskabende metoder er an-
vendt.
Det er helt afgørende for EL, at tvang kun anvendes, når
der ikke er andre udveje. Loven skal understøtte en praksis,
hvor pædagogiske metoder altid prøves, før der anvendes
tvang. Partiet efterlyser bl.a., at der som i lov om social ser-
vice vedrørende magtanvendelse stilles et krav om, at det
skal dokumenteres, hvilke tillidsskabende metoder og forsøg
der er taget i anvendelse. EL efterlyser, at tvangen løbende
dokumenteres, frem for at det alene er den indledende læge-
faglige eller tandlægefaglige beslutning om, at der må an-
vendes tvang, som skal registreres. Og partiet efterlyser, at
lovforslaget følges af en opkvalificering af de relevante
medarbejdere, som sikrer, at det sundhedsfaglige personale
både har viden om målgruppen og om metoder, som kan
bruges som alternativ til tvang, og godt kendskab til regler-
ne, så de administreres korrekt. Endelig savner EL, at lov-
forslaget følges af en strategi for, hvordan der holdes et kon-
stant fokus på at minimere brugen af tvang. Erfaringerne
med anvendelse af tvang på psykiatrilovens område er, at
det kræver et konstant fokus på at nedbringe brugen af
tvang, hvis det reelt skal minimeres til de situationer, hvor
andre metoder ikke er tilstrækkelige.
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0003.png
3
EL finder det endvidere utilfredsstillende, at borgerne,
der udsættes for tvang efter nærværende lov, ikke er sikret
samme rettigheder som borgere, der udsættes for tvang efter
psykiatriloven. Det gælder eksempelvis retten til en patie-
ntrådgiver, som uden at være indblandet i beslutningen om
at anvende tvang over for en borger kan rådgive om klage-
muligheder. Det er efter EL�½s opfattelse ikke tilstrækkelig
retssikkerhed, at en pårørende, fremtidsfuldmægtig eller
værge, som er direkte involveret i beslutningen om brug af
tvang, kan klage.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
sundhedsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til titlen
1)
I
titlen
udgår »(Tvangsbehandlingsloven)«.
[Ændring af lovens titel]
Til § 1
2)
I
stk. 2
indsættes som
2. pkt.:
»Tvang kan bestå af tvangsbehandling efter kapitel 2 og
tvangsindgreb efter kapitel 3.«
[Lovteknisk præcisering]
Til § 4
3)
I
stk. 3, 2. pkt.,
ændres »seks« til: »4«.
[Ændring af gyldighedsperiode for beslutninger om tvangs-
behandling]
Til § 5
4)
I
stk. 1
udgår »om tvang«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 6
5)
I
stk. 3
ændres »seks« til: »4«.
[Ændring af gyldighedsperiode for beslutninger om tvangs-
indgreb]
Til § 15
Af et
mindretal
(DF og EL), tiltrådt af et
mindretal
(ALT og
SF):
6)
I
stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2
indsættes efter »§ 10, stk. 1, og
6,«: »§ 11, stk. 1,«.
[Protokolføring af beslutninger om tvangsmæssig gennem-
førelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter i
tvangsprotokollen]
Af
sundhedsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
7)
I
stk. 2
ændres »tvangsindgrebets« til: »tvangens«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 16
Af et
mindretal
(DF og EL), tiltrådt af et
mindretal
(ALT og
SF):
8)
I
stk. 1
indsættes efter »§ 10, stk. 1 og 6,«: »§ 11, stk.
1,«.
[Indberetning af beslutninger om tvangsmæssig gennemfø-
relse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter]
9)
I
stk. 1
indsættes som
2. pkt.:
»Oplysninger om, hvilke tiltag personalet har forsøgt for
at undgå tvang, jf. § 5, stk. 2, og § 7, stk. 3, skal ligeledes
indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.«
[Udvidelse af indberetningspligten]
10)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
Enhver anvendelse af tvang på baggrund af læ-
gens eller tandlægens beslutning efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, §
8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk. 1, og § 12,
stk. 1-3, skal tilføres en tvangsprotokol med angivelse af
tvangsindgrebets nærmere indhold.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
[Udvidelse af indberetningspligten]
Af
sundhedsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
11)
I
stk. 2
ændres »tvangsindgrebene« til: »tvangen«.
[Lovteknisk præcisering]
Af et
mindretal
(DF og EL), tiltrådt af et
mindretal
(ALT og
SF):
Til § 17
12)
I
stk. 1-3
indsættes efter »§ 10, stk. 1 og 6,«: »§ 11,
stk. 1,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 13]
Til § 19
13)
I de under
nr. 1
foreslåede
§ 4, stk. 1
og
2,
og i de
under
nr. 3
foreslåede
§ 16 c, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 10, stk. 1 og 6,«: »§ 11, stk. 1,«.
[Behandlingen af klager over beslutninger om gennemførel-
se af tvangsmæssig personlig hygiejne på tvangsindlagte pa-
tienter]
14)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 4, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0004.png
4
»Tvangsbehandlingsnævnet behandler endvidere klager
over enhver anvendelse af tvang på baggrund af lægens eller
tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter § 4, § 6,
stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, § 11, stk.
1, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af tvang ved soma-
tisk behandling af varigt inhabile.«
[Mulighed for klage over anvendelsen af tvang]
15)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 4, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Tvangsbehandlingsnævnet træffer endvidere afgørelse
om, hvorvidt den udførte tvang er udført i overensstemmelse
med § 5, stk. 2 og 3, og § 7 i lov om anvendelse af tvang
ved somatisk behandling af varigt inhabile.«
[Tvangsbehandlingsnævnets behandling af klager over udfø-
relsen af tvang]
16)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 16 c, stk. 3, 1. pkt.,
æn-
dres »14 hverdage« til: »7 hverdage«.
[Ændring af sagsbehandlingstiden ved Tvangsbehandlings-
nævnet]
17)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 16 c, stk. 3, 2. pkt.,
ind-
sættes efter »gyldige,«: »eller allerede udført tvang,«.
[Sagsbehandlingstid for klager over tvang, som er udført]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er i lovforslagets titel foreslået en officiel populærti-
tel for loven – »tvangsbehandlingsloven«.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at den-
ne populærtitel kan give anledning til misforståelser i for-
hold til afgrænsningen af andre love, der også giver hjem-
mel til tvangsbehandling, herunder lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien.
Det foreslås derfor, at populærtitlen udgår, hvorefter lo-
vens titel alene er »lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile«.
Til nr. 2
Efter lovforslagets § 1, stk. 2, forstås ved tvang anvendel-
se af foranstaltninger, som en patient i ord eller handling
modsætter sig.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at defi-
nitionen er tvang med fordel kan præciseres, således at det
fremgår, at begrebet tvang i loven dækker over såvel tvangs-
behandling efter lovforslagets kapitel 2 som tvangsindgreb
efter lovforslagets kapitel 3.
Til nr. 3
Efter lovforslagets § 4, stk. 3, 2. pkt., er beslutninger om
tvangsbehandling, som en læge eller en tandlæge kan træffe,
gyldige i den periode, der er nødvendig for behandlingen,
dog højst i 6 måneder.
Med den foreslåede ændring af den foreslåede § 4, stk. 3,
2. pkt., ændres gyldighedsperioden til højst at kunne være 4
måneder.
Udgifterne til denne ændring finansieres i lighed med
lovforslagets øvrige elementer i forbindelse med satspulje-
forhandlingerne i 2017.
Til nr. 4
Efter lovforslagets § 5, stk. 1, skal den læge eller tandlæ-
ge, der træffer beslutning om tvangsbehandling, underrette
patienten om den trufne beslutning om tvang og dens nær-
mere indhold, baggrund og formål.
Det foreslås, at ordene »om tvang« udgår af bestemmel-
sen. Dette sikrer konsekvens i sprogbrugen, ligesom det sik-
rer, at det står klart, at underretningsforpligtelsen angår be-
slutningen om tvangsbehandling.
Til nr. 5
Efter lovforslaget § 6, stk. 3, er beslutninger om tvangs-
indgreb, som en læge eller en tandlæge kan træffe for at
gennemføre den besluttede tvangsbehandling, gyldige i den
periode, der er nødvendig for at gennemføre behandlingen,
dog højst i 6 måneder.
Med den foreslåede ændring af lovforslagets § 6, stk. 3,
ændres gyldighedsperioden til højst at kunne være 4 måne-
der.
Udgifterne til denne ændring finansieres i lighed med
lovforslagets øvrige elementer i forbindelse med satspulje-
forhandlingerne i 2017.
Til nr. 6
Efter lovforslagets § 15, stk. 1, 1. pkt., skal lægens eller
tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter lovfor-
slagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk.
1 og 6, og § 12, stk. 1-3, tilføres en tvangsprotokol med an-
givelse af beslutningens indhold og begrundelse derfor.
Efter det foreslåede § 15, stk. 2, skal enhver anvendelse
af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens beslutning
efter lovforslagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1,
§ 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, tilføres en tvangsprotokol
med angivelse af tvangsindgrebets nærmere indhold.
Beslutninger om tvangsmæssig gennemførelse af person-
lig hygiejne på tvangsindlagte patienter skal ikke efter lov-
forslaget tilføres tvangsprotokollen.
Det foreslås, at § 11, som vedrører tvangsmæssig person-
lig hygiejne, indsættes i lovforslagets § 15, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2.
Den foreslåede ændring betyder, at lægens og tandlægens
beslutning om gennemførelse af tvangsmæssig personlig hy-
giejne ligesom selve anvendelsen af tvangsmæssig personlig
hygiejne skal tilføres tvangsprotokollen.
Til nr. 7
Af lovforslaget § 15, stk. 2, fremgår det, at enhver anven-
delse af tvang på baggrund af lægens eller tandlægens be-
slutning efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, §
10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, skal tilføres en tvangspro-
tokol med angivelse af tvangsindgrebets nærmere indhold.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at hen-
visningen i bestemmelsen til »tvangsindgrebets« kan give
anledning til den opfattelse, at det alene er tvangsindgreb ef-
ter lovforslagets kapitel 3, der skal protokolføres.
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0005.png
5
For at sikre, at det fremgår tydeligere, at både tvangsbe-
handling efter lovforslagets kapitel 2 og tvangsindgreb efter
lovforslagets kapitel 3 skal protokolføres, foreslås det, at
»tvangsindgrebet« erstattes af »tvangens«, som dækker over
begge begreber, jf. det ved ændringsforslag foreslåede nye
punktum i lovforslagets § 1, stk. 2.
Til nr. 8
Efter lovforslagets § 16, stk. 1, skal lægens eller tandlæ-
gens beslutning om anvendelse af tvang efter lovforslagets §
4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og
§ 12, stk. 1-3, indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.
Beslutninger om tvangsmæssig hygiejne skal ikke efter
lovforslaget indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.
Det foreslås, at § 11, som vedrører tvangsmæssig person-
lig hygiejne, indsættes i lovforslagets § 16, stk. 1.
Den foreslåede ændring betyder, at lægens og tandlægens
beslutninger om gennemførelse af tvangsmæssig personlig
hygiejne på tvangsindlagte patienter skal tilføres tvangspro-
tokollen.
Til nr. 9
Af lovforslagets § 5, stk. 2 og § 7, stk. 3, følger det, at
der ikke må træffes beslutning om tvangsbehandling eller
tvangsindgreb, og at denne tvang ikke må gennemføres, for-
inden personalet har forsøgt tillidsskabende initiativer for at
undgå tvangen.
Det foreslås, at der i § 16, stk. 1, indsættes et nyt punk-
tum, hvorefter oplysninger om, hvilke tiltag personalet har
forsøgt for at undgå tvang, skal indberettes til Sundhedsda-
tastyrelsen.
Til nr. 10
Efter lovforslagets § 16, stk. 1, skal lægens eller tandlæ-
gens beslutning om anvendelse af tvang efter lovforslagets §
4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og
§ 12, stk. 1-3, indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.
Efter lovforslaget er det alene lægens eller tandlægens
beslutninger om tvang, der skal indberettes. Selve anvendel-
sen af tvang skal derimod ikke indberettes til Sundhedsdata-
styrelsen.
Det foreslås, at der efter lovforslagets § 16, stk. 1, ind-
sættes et nyt stykke, hvorefter enhver anvendelse af tvang på
baggrund af lægens eller tandlægens beslutning efter lovfor-
slagets § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk.
1 og 6, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3, skal tilføres en tvangs-
protokol med angivelse af tvangsindgrebets nærmere ind-
hold.
Det betyder, at selve anvendelsen af alle former for
tvang, herunder tvangsbehandling, tvangsindgreb med hen-
blik på behandling og tvangsmæssig personlig hygiejne, skal
indberettes til Sundhedsdatastyrelsen.
Til nr. 11
Af lovforslaget § 16, stk. 2, fremgår det, at Sundhedsda-
tastyrelsen stiller de indberettede oplysninger til rådighed
for det regionsråd eller den kommunalbestyrelse, der er
driftsansvarlig myndighed eller har ansvaret for at yde til-
skud til eller tilbyde den pågældende behandling, som
tvangsindgrebene foretages i forbindelse med, til brug for
regionsrådets og kommunalbestyrelsens overvågning af an-
vendelsen af tvang.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at hen-
visningen i bestemmelsen til »tvangsindgrebene« kan give
anledning til den opfattelse, at det alene er tvangsindgreb ef-
ter lovforslagets kapitel 3, som bestemmelsen omfatter.
For at sikre, at det fremgår tydeligere, at bestemmelsen
omfatter både tvangsbehandling efter lovforslagets kapitel 2
og tvangsindgreb efter lovforslagets kapitel 3, foreslås det,
at »tvangsindgrebene« erstattes af »tvangen«, som dækker
over begge begreber, jf. det ved ændringsforslag foreslåede
nye punktum i lovforslagets § 1, stk. 2.
Til nr. 12
Efter lovforslagets § 17, stk. 1, skal den læge eller tand-
læge, der træffer beslutning om anvendelse af tvang efter §
4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og
§ 12, stk. 1-3, vejlede den nærmeste pårørende, værgen eller
fremtidsfuldmægtigen, som samtykker til tvangen, om mu-
lighederne for at indbringe klage for Tvangsbehandlings-
nævnet, jf. § 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet.
Efter stk. 2 skal den læge eller tandlæge, der træffer be-
slutning om anvendelse af tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, §
8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, efter
anmodning fra patienten eller dennes pårørende, værge eller
fremtidsfuldmægtige indbringe klager over beslutninger her-
om for Tvangsbehandlingsnævnet.
Efter stk. 3 har klager til Tvangsbehandlingsnævnet over
beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9,
stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, opsættende virk-
ning.
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 8 og 9 foreslås
det, at § 11, som vedrører tvangsmæssig personlig hygiejne,
indsættes i lovforslagets § 17, stk. 1-3.
Ændringen betyder, at den læge eller tandlæge, der træf-
fer beslutning om gennemførelse af tvangsmæssig personlig
hygiejne efter lovforslagets § 11, skal vejlede patientens
nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtige om
mulighederne for at indbringe klage for Tvangsbehandlings-
nævnet, ligesom lægen eller tandlægen efter anmodning fra
patienten eller dennes pårørende, værge eller fremtidsfuld-
mægtige skal indbringe klager over beslutninger om tvang
for Tvangsbehandlingsnævnet.
Endelig betyder ændringen, at klager til Tvangsbehand-
lingsnævnet over beslutning om tvangsmæssig personlig hy-
giejne – i samme omfang som klager over anden tvang – har
opsættende virkning.
Det indebærer, at gennemførelse af personlig hygiejne på
tvangsindlagte patienter ved tvang – hvis der klages – skal
afvente nævnets stillingtagen.
Til nr. 13
Efter lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås det, at den gæl-
dende § 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet om frister for indgivelse af klager til
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0006.png
6
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ophæves, og at indhol-
det af bestemmelsen fastsættes i en ny § 3 a.
Efter lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås det endvidere, at
der affattes en ny § 4, som vedrører frister for indgivelse af
klager til det foreslåede Tvangsbehandlingsnævn. Efter den
foreslåede § 4, stk. 1, behandler Tvangsbehandlingsnævnet
klager over beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, §
8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov
om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile.
Efter det foreslåede § 4, stk. 2, træffer Tvangsbehand-
lingsnævnet afgørelse om, hvorvidt kriterierne for beslutnin-
ger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, §
10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af
tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile var opfyldt
på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.
Af den foreslåede § 16 c, stk. 1, 1. pkt., i lovforslagets §
19, nr. 3, følger det, at hvis en sag indbringes for Tvangsbe-
handlingsnævnet, skal den læge eller tandlæge, som har truf-
fet beslutning efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk.
1, § 10, stk. 1 og 6, eller § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse
af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, frem-
sende sagens akter, herunder en udskrift af tvangsprotokol-
len, kopi af journalen for det pågældende behandlingsforløb
og en erklæring om den besluttede tvang, samt udfylde et
klageskema udfærdiget af Styrelsen For Patientsikkerhed.
Efter det foreslåede § 16 c, stk. 3, 1. pkt., i lovforslagets
§ 19, nr. 3, skal Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse i
klagesager inden 14 hverdage efter klagens modtagelse i
sager, der vedrører beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1
og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6 og § 12, stk.1-3,
i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile, og som på tidspunktet for klagens indgivelse
fortsat har gyldighed.
Efter lovforslaget er der ikke adgang til at klage til
Tvangsbehandlingsnævnet over beslutninger om at foretage
personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter under anven-
delse af tvang.
Det foreslås, at § 11 i lov om anvendelse af tvang ved so-
matisk behandling af varigt inhabile, som vedrører tvangs-
mæssig personlig hygiejne, indsættes i det foreslåede § 4,
stk. 1 og 2, i lovforslagets § 19, nr. 1, og i det foreslåede §
16 c, stk. 1 og 3, i lovforslagets § 19, nr. 3.
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, betyder, at Tvangs-
behandlingsnævnet får kompetence til at behandle klager
over beslutninger om tvangsmæssig personlig hygiejne,
mens ændringen af det foreslåede § 4, stk. 2, betyder, at
Tvangsbehandlingsnævnet – som ved behandlingen af kla-
ger over andre beslutninger om tvang – træffer afgørelse
om, hvorvidt kriterierne for beslutningen om tvang var op-
fyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet. Den
foreslåede ændring af det foreslåede § 16 c, stk. 1, betyder,
at den læge eller tandlæge, som har truffet beslutning om
tvangsmæssig personlig hygiejne – på samme måde som ved
beslutninger om anden tvang – skal fremsende sagens akter,
herunder en udskrift af tvangsprotokollen, kopi af journalen
for det pågældende behandlingsforløb og en erklæring om
den besluttede tvang, samt udfylde et klageskema udfærdi-
get af Styrelsen for Patientsikkerhed til Tvangsbehandlings-
nævnet, såfremt der klages. Den foreslåede ændring af § 16
c, stk. 3, betyder, at klager over tvangsmæssig personlig hy-
giejne omfattes af samme sagsbehandlingsfrist, som gælder
for andre sager om beslutninger om tvang.
Til nr. 14
Efter det i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslåede § 4, stk. 1,
behandler Tvangsbehandlingsnævnet klager over beslutnin-
ger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, §
10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendelse af
tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Efter be-
stemmelsen behandler tvangsbehandlingsnævnet alene kla-
ger over beslutninger om tvang, mens der ikke er klagemu-
lighed over selve udførelsen af tvang.
Det foreslås, at der i den foreslåede § 4, stk. 1, indsættes
et 2. pkt., hvorefter Tvangsbehandlingsnævnet endvidere be-
handler klager over enhver anvendelse af tvang på baggrund
af lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af
tvang efter § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10,
stk. 1 og 6, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1-3, i lov om anvendel-
se af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
Det foreslåede nye punktum betyder, at selve anvendel-
sen af alle former for tvang, herunder tvangsbehandling,
tvangsindgreb med henblik på behandling og gennemførelse
af personlig hygiejne, kan påklages til og behandles af
tvangsbehandlingsnævnet.
Til nr. 15
Efter det i lovforslagets § 19, nr. 1, foreslåede § 4, stk. 2,
træffer Tvangsbehandlingsnævnet afgørelse om, hvorvidt
kriterierne for beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1 og 2,
§ 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6, og § 12, stk. 1-3, i
lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen
blev truffet.
Det foreslås, at der i den foreslåede § 4, stk. 2, indsættes
et 2. pkt., hvorefter Tvangsbehandlingsnævnet ved behand-
ling af klager over anvendelsen og udførelsen af tvang træf-
fer afgørelse om, hvorvidt den udførte tvang er udført i
overensstemmelse med § 5, stk. 2 og 3, og § 7 i lov om an-
vendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabi-
le.
Ændringen vil betyde, at Tvangsbehandlingsnævnet ved
behandling af klager over anvendelsen og udførelsen af
tvangsbehandling træffer afgørelse om, hvorvidt tillidsska-
bende tiltag har været være forsøgt, og hvorvidt patienten,
forinden tvangen er udført, har været forsøgt motiveret til
frivilligt at medvirke til behandlingen.
Ændringen vil endvidere betyde, at Tvangsbehandlings-
nævnet ved behandling af klager over anvendelsen og udfø-
relsen af tvangsindgreb træffer afgørelse om, hvorvidt et
tvangsindgreb er udført så skånsomt og kortvarigt som mu-
ligt og har stået i rimeligt forhold til formålet med indgrebet,
ligesom nævnet vurderer, om det mindst indgribende ind-
greb er anvendt, og om indgrebet er sket uden unødige
krænkelser og ulemper. Det undersøges endvidere, om til-
lidsskabende tiltag være forsøgt, forinden tvangen blev ud-
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0007.png
7
ført, og om tvangsindgrebet i strid med forbuddet i § 7, stk.
2, har erstattet personlig pleje og omsorg
Til nr. 16
Efter den foreslåede § 16 c, stk. 3, 1. pkt., i lovforslagets
§ 19, nr. 3, skal Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse i
klagesager inden 14 hverdage efter klagens modtagelse i
sager, der vedrører beslutninger truffet efter § 4, § 6, stk. 1
og 2, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 6 og § 12, stk.
1-3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling
af varigt inhabile, og som på tidspunktet for klagens indgi-
velse fortsat har gyldighed.
Med den foreslåede ændring af den foreslåede § 16 c, stk.
3, 1. pkt., ændres sagsbehandlingstiden fra 14 hverdage til 7
hverdage.
Til nr. 17
Efter den foreslåede § 16 c, stk. 3, 2. pkt., i lovforslagets
§ 19, nr. 3, skal Tvangsbehandlingsnævnet træffe afgørelse
snarest muligt i sager, som vedrører beslutninger om tvang,
som ikke længere er gyldige.
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 9, hvorefter udfø-
relsen af tvang kan påklages til Tvangsbehandlingsnævnet,
foreslås det at ændre den foreslåede § 16 c, stk. 3, 2. pkt.,
således at behandlingen af klager over allerede udført tvang
omfattes af bestemmelsen.
Ændringen betyder, at klager over tvang, som allerede er
udført, på samme måde som klager over beslutninger om
tvang, som ikke længere er gyldige, skal behandles snarest
muligt.
Liselott Blixt (DF)
fmd.
Karin Nødgaard (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V) Klaus Markussen (V) Jakob Engel-Schmidt (V)
Thomas Danielsen (V) Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Astrid Krag (S) Flemming Møller Mortensen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Julie Skovsby (S)
nfmd.
Karin Gaardsted (S)
Lea Wermelin (S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL) Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT)
Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0008.png
8
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 185
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Titel
Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Bilag tilbagetaget
Henvendelse af 4/4-17 fra Forebyggelses- og Patientrådet
Henvendelse af 10/4-17 fra Inge Balling-von Cappeln, Hellerup
Henvendelse af 25/4-17 fra Forebyggelses- og Patientrådet
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Henvendelse af 30/4-17 fra Borgerretsbevægelsen
1. udkast til betænkning
Henvendelse af 16/5-17 fra Forebyggelses- og Patientrådet
Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
2. udkast til betænkning
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3. udkast til betænkning
Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
4. udkast til betænkning
5. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 185
Spm.nr.
1
2
3
Titel
Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/4-17 fra Forebyggelses- og
Patientrådet, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/4-17 fra Inge Balling-von
Cappeln, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor der skal være to forskellige definitioner af tvang i
henholdsvis tvangsbehandlingsloven og psykiatriloven, til sundheds-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren mener, at det vil være fornuftigt at ændre defini-
tionen af tvang i psykiatriloven til samme definition som i tvangsbe-
handlingsloven, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om redegørelse for forskellen på magtanvendelse i henhold til
serviceloven og tvang i henhold til tvangsbehandlingsloven, til sund-
hedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det er rigtigt forstået, at der med forslaget skal indhentes op
til tre samtykker ved værgen, pårørende eller den fremtidsfuldmægti-
ge, såfremt tvangsbehandlingen forudsætter et tvangsindgreb, til sund-
hedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad der vil ske, såfremt den pårørende, værgen eller den
fremtidsfuldmægtige ikke ønsker at tage stilling til tvang, til sund-
hedsministeren, og ministerens svar herpå
4
5
6
7
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0009.png
9
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Spm., om det vil fremgå af data fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
hvor langvarige tvangsbehandlinger og -indgreb der vil være tale om,
til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor forslaget lægger op til, at der ikke skal kunne klages
over beslutninger vedrørende tvangsforanstaltninger i forhold til den
personlige hygiejne, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke rettigheder og retssikkerhedsmæssige garantier, som
patienter der udsættes for tvang efter psykiatriloven, har, men som ik-
ke gælder patienter, som udsættes for tvang i henhold til tvangsbe-
handlingsloven, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det er korrekt, at forslaget lægger op til, at alle former for
tvangsbehandling ikke må bruges af hensyn til orden, administration,
ressourcer eller personale, til sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om det er korrekt, at forslaget lægger op til, at alle former for
tvangsindgreb ikke må bruges af hensyn til orden, administration, res-
sourcer eller personale, til sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren vil udarbejde en vejledning, som klargør, hvor-
når personalet har levet op til kravene om at have forsøgt tillidsska-
bende tiltag og have forsøgt at motivere patienten til frivilligt at med-
virke til behandlingen, til sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage til at forebygge og fast-
holde et fokus på at nedbringe brugen af tvang i overensstemmelse
med tvangsbehandlingsloven, til sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om ministeren er enig i, at alle former for fastholdelse efter psy-
kiatriloven kan prøves ved domstolene, til sundhedsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om, hvorfor der ikke er en underretningspligt i forbindelse med
beslutningen om tvang til patienten og patientens legale repræsentant
svarende til den i psykiatriloven, til sundhedsministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om ministeren vil udarbejde en vejledning eller retningslinje
for, hvordan vurderingen af patientens habilitets foretages fagligt kor-
rekt, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke vejledninger, retningslinjer, bekendtgørelser el.lign.
man forventer vil følge med lovforslagets vedtagelse, til sundhedsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeriet er enig i, at patientens legale repræsentant, som
kan give samtykke på vegne af patienten til behandling med tvang, ik-
ke samtidig kan fungere som uvildig rådgiver for patienten, til sund-
hedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/4-17 fra Forebyggelses-
og Patientrådet, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0010.png
10
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
Spm. om redegørelse for forskelle for borgere/patienter, når de udsæt-
tes for magt efter serviceloven og tvang efter lovforslaget, til sund-
hedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan det sikres, at der er en tydelig garanti for, at tvang
og indgreb begrænses til det absolut nødvendige, til sundhedsministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at tvang ikke anvendes i for-
bindelse med andre hensyn end borgerens helbred, til sundhedsmini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan det med lovforslaget sikres, at tillidsskabende og
motiverende metoder altid benyttes inden tvang, til sundhedsministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan lovforslaget definerer, i hvilket omfang tvang må
benyttes, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om regeringen på opfordring fra Dansk Sygeplejeråd, Alzhei-
merforeningen, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og
LEV vil overveje at etablere en patientrådgivning, som vi kender det
fra psykiatrien, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor tvang i forbindelse med personlig hygiejne ikke skal
føres i en tvangsprotokol, til sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvordan tvang/fastholdelse i praksis foregår efter servicelo-
ven, når personalet ikke må bruge hjælpemidler til f.eks. fastholdelse,
til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det f.eks. via et behandlingstestamente skal være muligt at
kunne tilkendegive, om man ønsker eventuel tvangsbehandling, mens
man stadig er habil, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan det sikres, at der ikke udvikles forskellig praksis på
forskellige behandlingssteder, i forhold til f.eks. hvornår tvangsbe-
handlingen igangsættes, til sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren vurderer, at det er forsvarligt med en gyldigheds-
periode på hele 6 måneder i forhold til beslutninger om tvangsbehand-
ling og tvangsindgreb, til sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren vurderer, at det er nødvendigt med en bestem-
melse om gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte pa-
tienter, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om indberetningerne ikke skal indeholde oplysninger om, hvil-
ke pædagogiske tiltag der er anvendt forud for anvendelsen af tvang,
til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan det sikres, at det personale, der skal anvende tvang,
er tilstrækkeligt og ordentligt uddannet, til sundhedsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm., om der i lovforslaget er taget forbehold for, at der skal tages
hensyn til patientens egne ønsker om helbredelse eller om ikke at bli-
ve holdt i live, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0011.png
11
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at man kan følge med i omfan-
get af tvangsbehandlinger, når der ikke med lovforslaget ikke er lagt
op til, at der skal registreres i samme omfang som f.eks. i psykiatrien,
til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at lovforslaget ikke kommer til
at medføre, at langt flere end det, som der er tilsigtet, vil blive udsat
for tvang, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvornår man som personale reelt kan siges at have forsøgt
andre tiltag for at skabe tillid med henblik på at kunne foretage den
behandling, der måtte være nødvendig for en patient, inden der kan
igangsættes tvangsbehandling, til sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at personalet er klædt tilstræk-
keligt på til den nye type opgave, når der med lovforslaget ikke, som
f.eks. i Norge, er fulgt ressourcer med til en målrettet efteruddannel-
sesindsats til personalet, til sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at personalet har de rette red-
skaber med henblik på at mindske behovet for at anvende tvang, til
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren mener, at der er tilstrækkelige tilsyns- og over-
vågningsmekanismer i lovforslaget, der sikrer, at der ikke sker en glid-
ning i praksis i en tid med få ressourcer på plejehjem og sygehuse, til
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren mener, at der er brug for efteruddannelse af
sundhedspersonalet, ikke mindst på sygehusene, med henblik på ved
hjælp af tillidsskabende foranstaltninger, kommunikation og stærkere
inddragelse af pårørende at undgå tvang og få informeret samtykke, til
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren ikke mener, at en tilladelse på 6 måneder til mu-
ligheder for tvangsforanstaltninger er for lang tid, til sundhedsministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm., om en sagsbehandlingstid på 14 dage i Tvangsbehandlingsnæv-
net er rimelig, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om det praktisk er muligt at indføre en praksis som foreslået af
Institut for Menneskerettigheder om, at en sundhedsperson kun kan gi-
ve samtykke til gennemførelse af tvangsbehandling, hvis sundhedsper-
sonen ikke tidligere har og ikke senere skal deltage i behandlingen, til
sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren er enig i Danske Handicaporganisationers pointe
om, at en lang række af de foreslåede tvangsforanstaltninger kan und-
gås, hvis der i langt højere grad tilbydes sundhedstjek over for en ræk-
ke af de udsatte borgere, til sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at en be-
slutning om tvangsbehandling ændres fra at være gældende i højst 6
måneder til højst 3 måneder, til sundhedsministeren, og ministerens
svar herpå
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0012.png
12
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at det ik-
ke kun er lægens beslutning om tvangsbehandling, men også den kon-
krete anvendelse af tvang der skal indberettes, og som derudover med-
fører, at de foranstaltninger, der tages for at undgå tvang, skal registre-
res, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som indfører tilsyn og
klagemulighed, i forhold til hvordan tvangen udføres, til sundhedsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at patien-
ten, der udsættes for tvang efter tvangsbehandlingsloven, får ret til en
patientrådgiver, som det kendes fra psykiatriloven, til sundhedsmini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at sags-
behandlingstiden på klager i et aktuelt forløb skal være maks. 7 dage,
til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at alle
former for fysisk fastholdelse kan påklages til domstolene som fri-
hedsberøvelse, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at tvang i
forhold til personlig hygiejne skal registreres i en tvangsprotokol, ind-
berettes og være mulig at påklage, til sundhedsministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som betyder, at borge-
re, der er fritaget fra digital post, skal have mulighed for at klage
mundtligt eller skriftligt, til sundhedsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/4-17 fra Borgerretsbevæ-
gelsen, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne fremadrettet
lever op til magtanvendelsesreglerne på området, til sundhedsministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/5-17 fra Forebyggelses-
og Patientrådet, til sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til indlægget fra LEV’s landsformand vedrøren-
de væsentlige mangler i lovforslaget, til sundhedsministeren
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0013.png
13
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet er sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. april 2017 fra Forebyggelses- og Patientrådet, jf. L
185 – bilag 5.
Svar:
I sin henvendelse til udvalget oplyser Forebyggelses- og Patientrådet blandt andet, at foreningen finder,
at der efter gældende ret i sundhedslovens § 18, stk. 4, allerede er hjemmel til at tvangsbehandle varigt
inhabile patienter, ligesom foreningen på ny fokuserer på gyldighedsperioden for beslutninger om tvang.
Derudover beskriver foreningen på ny, hvorledes lovforslaget efter foreningens opfattelse vil give mulig-
hed for medicinske forsøg på mennesker.
Hertil kan jeg henvise til mit tidligere svar på SUU L 185 spm. 1.
I forhold til foreningens bemærkninger om definitionen af tvang og habilitetsvurdering kan jeg henvise
til mine samtidige svar på SUU L 185 spm. 3 og 17.
Foreningen finder, at enhver beslutning om tvang bør kunne påklages af patienten og have opsættende
virkning. Jeg kan hertil oplyse, at klager over beslutninger om tvang, der indgives til Tvangsbehandlings-
nævnet, efter § 17, stk. 3, foreslås at have opsættende virkning.
Foreningen anfører desuden, at den foreslåede § 12, stk. 3, vil medføre, at patienter, som ikke er erklæ-
ret varigt inhabile, vil kunne tvangsindlægges og tvangsbehandles. Hertil kan jeg oplyse, at loven alene
gælder for varigt inhabile patienter, og at den foreslåede § 12, stk. 3, medfører, at patienter, som ikke
allerede er tvangsindlagt, kan tilbageholdes på sygehuset, hvis patientens tilstedeværelse er nødvendig for
den besluttede tvangsbehandling.
Dernæst pointerer foreningen, at patienter efter de foreslåede regler ikke – som inden for psykiatrien –
har adgang til en patientrådgiver. Formålet med en patientrådgiver er blandt andet at støtte patienten og at
sikre patientens retssikkerheden. Det er min opfattelse, at der med lovforslaget indføres en række meka-
nismer, som sikrer patientens retssikkerhed, herunder kravet om indhentelse af samtykke fra patientens
nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig eller tilslutning fra en anden uafhængig sundheds-
person, muligheden for at klage over beslutninger om tvang til Tvangsbehandlingsnævnet samt kravet om
protokolføring af tvang og indberetning af beslutninger om tvang. Det er efter min opfattelse en ordning,
som vi samlet set kan være tilfredse med.
I forhold til foreningens bemærkninger om Tvangsbehandlingsnævnets kompetencer kan jeg bekræfte,
at nævnet ikke kan udtale kritik af den enkelte læges eller tandlæges udførelse af tvang. Denne kompeten-
ce henhører under Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har kompe-
tence til i tilfælde af klager at træffe afgørelse om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed.
Derudover vil de foreslåede bestemmelser om tvangsbehandling, tvangsindlæggelse, fastholdelse m.v.,
blive omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn efter gældende ret, herunder både det organisatori-
ske, risikobaserede tilsyn og tilsynet med sundhedspersoner.
Patienter kan få erstatning efter de regler, der gælder i klage- og erstatningsloven, hvis patienten har lidt
en skade i forbindelse med behandlingen, mens det ikke vil være muligt at få erstatning efter klage- og
erstatningsloven, alene fordi tvangen har været uberettiget. Det vil kræve, at der anlægges et søgsmål ved
domstolene.
L 185 - 2016-17 - Bilag 18: Betænkning afgivet den 30. maj 2017
1763704_0014.png
14