Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 171:

Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed og toldloven. (Politiets anvendelse af databaserede analyseredskaber og adgang til oplysninger om flypassagerer).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 29.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det her lovforslag skal sikre, at politiet får bedre redskaber til at forebygge og efterforske kriminalitet igennem databaserede analyseredskaber.

Det er et forslag, som vi fra Socialdemokratiets side støtter, og det gør vi, fordi data og analyser er stadig vigtigere redskaber for dansk politi i kampen mod dem, der vil skade vores samfund og bryde vores love. Den der gamle, romantiske opfattelse af, at politiarbejdet alene var noget, der kunne klares af den lokale betjent på en cykel, holder desværre ikke i et moderne samfund. Her betyder adgang til data til stadighed mere, og det er det, som det her lovforslag skal understøtte.

Der skabes således et klart retsligt grundlag for politiets indsamling og behandling af offentligt tilgængelige oplysninger til brug for politiets opgaver såvel inden for som uden for strafferetsplejen.

Med det her lovforslag foreslås det endvidere at forenkle politiets adgang til at modtage oplysninger om flypassagerer og besætningsmedlemmer og samtidig at sikre, at luftfartsselskaberne kun skal videregive oplysninger til SKAT.

Endelig foreslås det med lovforslaget, at toldloven sikrer, at politiet som led i deres arbejde med ind- og udrejsekontrol og den målrettede udlændingekontrol kan indhente oplysninger via den elektroniske løsning, som SKAT siden den 1. januar 2017 har etableret.

I forbindelse med forslaget vil jeg pege på nødvendigheden af at have de rette kompetencer i dansk politi til at behandle de data og lave de her analyser, som er så afgørende for et moderne politiarbejde. Derfor vil jeg også opfordre til, at vi i den offentlige debat ikke alene har fokus på flere betjente. Det er vigtigt, men det er samtidig helt afgørende, at vi også har fokus på at rekruttere ansatte til politiet, som er specialiserede i at kunne arbejde med dataanalyser, og det er ikke altid, at det er personer med en politifaglig uddannelse, der er de mest relevante til det, og derfor er det min opfordring, at vi ser på politiansatte i stedet for alene at fokusere på politibetjente.

Forslaget her er godt, det er et skridt på vejen mod et dansk politi i verdensklasse, også i fremtiden, og det er ikke mindst et rigtig godt redskab til at sikre, at vi fortsat er et af de lande i verden med størst tryghed og mindst kriminalitet.

Med de ord skal jeg meddele, at vi fra Socialdemokratiets side kan støtte forslaget.

Der er ikke nogen bemærkninger. Den næste er hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget handler om at muliggøre en stærkere og mere koordineret politiindsats igennem en ny it-platform, der skal bruges til tværgående analyser. Vores udgangspunkt i den sag er, at uanset hvor kriminalitet opstår henne og foregår henne, skal den forfølges af myndighederne – uanset om det er i den virkelige, fysiske verden, eller om det foregår på internettet. De senere år har jo budt på store ændringer af den kriminalitet, der foregår i samfundet, som i højere og højere grad flytter over på nettet. Det kan være alt lige fra seksuelle overgreb mod børn til narko og økonomisk kriminalitet. Den teknologiske udvikling buldrer jo i den grad derudaf, den går kun én vej, og det vil fortsætte.

Derfor er der brug for, at politiet i højere grad end i dag får mulighed for at bruge de muskler, som teknologien kan forsyne dem med, til at sikre, at man også kan komme efter de kriminelle, der har fundet vej over til nettet. Hvis vi skal give politiet de muligheder, som vi synes der er behov for, kræver det også, at den foreslåede bestemmelse i politiloven, der leverer det retslige grundlag for anvendelse af data på tværs af området, gennemføres, og at vi gennemfører forslaget om at give et klart retsligt grundlag for indsamling af offentlige oplysninger til brug for løsning af politiets opgaver.

Så foreslås det også at ændre toldloven, så flyselskaber i fremtiden alene skal indgive API-oplysninger til SKAT, hvor politiet så kan trække oplysningerne til brug for udlændingekontrol. Det skal så være i forhold til lande, der ikke er en del af Schengen. Der skal jo ikke herske tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig vil arbejde hårdt for en effektiv og grundig grænsekontrol og udlændingekontrol, ikke kun i forhold til de lande, der er uden for Schengen, men sådan set i forhold til alle lande. Vi har netop i forhold til API og den kontrol, der er foregået bl.a. i Kastrup Lufthavn, haft et samråd, hvor vi har ønsket at belyse den nuværende kontrol for at se, om den er skarp nok. Så det her element støtter vi også. Vi ser det som en klar forbedring af dansk politis mulighed for at have grænsekontrol ved de ydre grænser. Vi har en del spørgsmål i den sammenhæng, men dem kan vi jo stille i løbet af udvalgsbehandlingen. Tak.

Den næste ordfører er hr. Preben Bang Henriksen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Dansk politi er i en presset situation. Det skyldes, som alle er bekendt med, grænse- og terrorbevogtning ud over naturligvis de øvrige ting, bander osv., som politiet må være opmærksom på for øjeblikket. Der er derfor behov for at optimere indsatsen med det mandskab, man nu engang har, så det gælder ikke bare mandskabsmæssigt, men man må også stedse drage omsorg for, at moderne analyseredskaber, herunder vidensbaserede, bringes i anvendelse i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre.

Hvor gaderøveriet fandt sted for 20 år siden, er det i dag identitetstyveriet, der præger kriminalitetsbilledet på det område. Så det er vigtigt, at politiet i højere grad end tidligere og med de redskaber, der er til rådighed, tilrettelægger arbejdet analyse- og vidensbaseret, og her duer det ikke, at der som i dag foretages en søjleopdelt efterforskning, hvor politiet først afsøger først Kriminalregisteret, så våbenregisteret og så Centralregisteret for Motorkøretøjer og fotoregisteret osv. osv. for derefter at se, om det giver et fælles resultat.

Med det forslag, vi behandler i dag, vil der blive mulighed for en tiltrængt sammenkøring af de mange kildesystemer, som politiet anvender, til glæde for hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. Vi tilvejebringer hermed de retlige rammer for sådan en analysebaseret politiindsats ved at give den fornødne hjemmel i politiloven til anvendelse af disse redskaber. Med forslaget foreslås det endvidere at forenkle politiets adgang til oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer. Også den mulighed er tiltrængt i en moderne verden med risiko for terror. Så med de bemærkninger skal jeg meddele, at Venstre kan støtte forslaget.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her lovforslag er et af de lovforslag, som er lidt svære at læse og lidt svære at forstå, og som også indeholder en del uklarheder, som også vil betyde – og det kan jeg bebude med det samme – at vi fra Enhedslistens side vil stille en række opfølgende spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Helt generelt kan jeg sige, at vi selvfølgelig ikke har nogen som helst indvendinger imod, at vi får en it-understøttet og effektiv planlægning af politiets arbejde. Men vi synes, at det her lovforslag og de enkelte delelementer, der er, rejser en lang række spørgsmål, som vi bliver nødt til at bore lidt yderligere i.

Hvis vi starter med muligheden for at lave tværgående informationsanalyser, som jo sådan set kan være rigtig fornuftigt, er vi – på linje med Institut for Menneskerettigheder – bekymret for, hvordan adgangen til at foretage de her tværgående analyser vil være, og måden, hvorpå data til analyserne bliver indsamlet. Og Institut for Menneskerettigheder skriver jo, at lovudkastet omfatter databehandlinger, hvor der i dansk retstradition stilles krav om særskilt materiel hjemmel. Instituttet finder endvidere, at hjemmelen til og rammerne for tværgående informationsanalyser bør præciseres, herunder hvornår det er nødvendigt at foretage tværgående informationsanalyser, og hvilke aktiviteter som i politilovens § 2 kan begrunde sådanne analyser.

IT-Politisk Forening anfører i deres svar, at foreningen forstår de almindelige bemærkninger i lovforslaget, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet en afvigelse fra persondatalovens bestemmelse om, at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Det handler simpelt hen om, at persondataloven, hvor vi har en klar afgrænsning af, at data kun kan ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, lader til at stride imod det, som der står i lovforslaget, hvor der lægges op til en meget bred indsamling af information, som ikke nødvendigvis går til meget udtrykkeligt definerede og angivne formål. Og det synes vi skaber nogle uklarheder i forhold til borgernes retssikkerhed, indsamling af borgernes data og dermed også overvågning af os som borgere i et frit og demokratisk samfund.

Så er der spørgsmålet om indsamling og behandling af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, og det vil jo være en del af det her. Og der skal man bare være opmærksom på – som Institut for Menneskerettigheder også gør opmærksom på – at den slags oplysninger jo kan være tilvejebragt på ulovlig vis, og at offentligt tilgængelige oplysninger heller ikke altid er korrekte. Og derfor kan det være sådan, at rammerne for indsamling af eksterne – herunder offentligt tilgængelige – oplysninger bør præciseres, i forhold til hvordan politiet i dets arbejde skal bruge den slags oplysninger, herunder hvordan man løbende sikrer sig, at der er en ordentlig datavalidering.

IT-Politisk Forening skriver også i deres grundige høringssvar i forhold til det her, at de finder, at begrebet enhver oplysning, som er det, man kan tilvejebringe, og definitionen af offentligt tilgængelige kilder er meget vidtgående, og at det er uklart, hvad persondataloven kan give politiet hjemmel til med hensyn til indsamling af personoplysninger fra offentligt tilgængelige kilder. Så vi har tilsyneladende en uklarhed, som skaber en uklar retstilstand.

Så er der den del af lovforslaget, som handler om de uklarheder, der ligger i lovforslaget, og det bliver søreme op til justitsministeren via bekendtgørelser at definere de nærmere rammer for det. Det vil sige, at det ikke skal ske via lovgivning i Folketinget. Og her må jeg altså sige, at vi har et lovforslag, som ligger nu, og som tydeligvis har en lang række uklarheder indbygget i forhold til, hvilke oplysninger der kan indsamles om borgerne, og hvordan de kan bruges, og hvordan de oplysninger skal behandles, om de eventuelt er i strid med den gældende persondatalovgivning, men det vil så være op til justitsministeren at lave en masse bekendtgørelser, som skal definere den nærmere rækkevidde af det. Og når vi snakker om, hvordan retningslinjerne skal være for en massiv indsamling af oplysninger om borgerne, mener jeg simpelt hen, det rettelig bør være noget, som hører til hos den lovgivende magt. Det er altså ikke noget, som en justitsminister kan sidde og beslutte ovre hos sig selv. Det er altså noget, som vi bør vedtage med lovgivning her i Folketinget.

Vi har i det hele taget også hele overvågningsaspektet som en del af det her. Vi har jo haft nogle meget omfattende diskussioner om masseovervågning af borgerne, altså ikke overvågning af folk, der er mistænkt for kriminalitet, hvor vi specifikt går ind og laver en nødvendig overvågning med de værktøjer, der måtte være tilgængelige, af folk, som er under mistanke for at begå kriminalitet. Vi snakker om den masseovervågning, som der i øjeblikket sker. Vi kender det fra logningen og de diskussioner, der har været om det, hvor der i dag bliver indsamlet oplysninger om borgerne, om hvor de befinder sig og mange andre ting, også selv om vi snakker om borgere, som aldrig nogen sinde har begået eller vil komme til at begå kriminalitet. Det er hele diskussionen om logning, og den har jo en masseovervågningsvinkel, som også kan være relevant i den her sammenhæng.

Institut for Menneskerettigheder skriver, at de finder, at indgrebet i retten til respekt for privatlivet – og de refererer til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 – som der vil kunne ske efter lovforslaget, kan være relativt alvorlig, da det vil være muligt at foretage meget præcise kortlægninger af borgernes private forhold, herunder af personer, som ikke er mistænkt. Instituttet sætter i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om de tværgående informationsanalyser reelt vil føre i retning af en generel overvågning og dermed mistænkeliggørelse af alle danske borgere, men uden de retssikkerhedsmæssige garantier, der normalt følger med efterforskningsindgreb rettet mod enkeltpersoner.

Så det er hele diskussionen, altså om det her så er en anden variant af en masseovervågning, som vi jo har haft en lang og foreløbig meget grundig diskussion af, men som helt sikkert vil fortsætte, når vi snakker logning og masseovervågning af borgerne. Fra Enhedslistens side går vi bestemt ind for, at politiet har overvågningsredskaber til at overvåge personer, som altså er mistænkt for at begå kriminalitet, men en masseovervågning af alle borgere i et demokratisk samfund synes vi er grundlæggende problematisk.

I forhold til den sidste del om ændringen af toldloven er det jo også en, hvad skal man sige, aflægger af hele diskussionen om registrering af flypassageroplysninger, og når der så oven i købet (Formanden (Pia Kjærsgaard): Taletiden er overskredet) fra Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet er en kritik af den konkrete model, er vi heller ikke positivt indstillet over for det.

Jeg beklager, formand, men det er nogle gange nogle meget lange lovforslag på Justitsministeriets område, så det er ...

Det er en diskussion, som man ikke tager med formanden på det her tidspunkt eller på det her sted.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Værsgo til hr. Carsten Bach.

Som der så fint er redegjort for af de forrige ordførere, giver lovforslaget her politiet klare retlige rammer for en analysebaseret politiindsats. De opgaver, som politiet står over for, bliver mere og mere komplekse, og der er i højere grad behov for, at politiet effektivt kan analysere meget store mængder data. En analysebaseret politiindsats er et redskab, som kan anvendes i forbindelse med en lang række sagstyper, og et redskab, som politiet efterspørger for at kunne følge med tiden og udviklingen og arbejde effektivt med efterforskningen på forskellige kriminalitetsområder.

Med det trusselsbillede, vi oplever for tiden, ikke kun mod Danmark, men mod hele Europa, er det vigtigt, at politiet får de værktøjer, som bedst muligt kan hjælpe dem til effektivt at bekæmpe alle former for kriminalitet. Specifikt med hensyn til håndtering af oplysninger om flypassagerer og besætningsmedlemmer er det bare et vilkår, vi må acceptere, og jeg vil derfor blot konstatere her fra talerstolen i dag, at når det nu skal være, ser jeg det som en fordel, at der med lovforslaget sikres mulighed for, at der kan etableres et samarbejde med SKAT, der allerede i henhold til toldloven har hjemmel til at modtage disse data. Ændringerne er ifølge Liberal Alliance inden for det acceptable, og derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Jeg er lidt mere interesseret i at høre om, hvad Liberal Alliance lægger til grund for at støtte det her – udover det, vi kunne høre af ordføreren i talen. Og som der også er blevet redegjort for, så er der jo en lang række høringssvar fra en lang række organisationer, der netop beskæftiger sig med borgerens ret til privatliv osv. – rettigheder, som normalt ligger Liberal Alliance meget på sinde. Så når de her ret alvorlige høringssvar er forelagt ordføreren, hvorfor vejer de ikke tungere? Vil ordføreren sætte nogle flere ord på det?

Værsgo.

Jeg tror faktisk, som jeg også gav udtryk for i min tale, at det er inden for det acceptable, men jeg giver i øvrigt også den tidligere ordfører, hr. Rune Lund, ret i, at der er nogle bekymringspunkter her, og det er noget, vi bestemt skal være opmærksomme på i forhold til masseovervågning – der er også blevet nævnt sessionslogning osv. Det er også noget, vi i Liberal Alliance er bekymret for, men som jeg også sagde i talen, ligger de her ændringer inden for det acceptable, og derfor kan vi støtte lovforslaget.

Spørgeren.

Jamen tak for det. Retspolitisk Forening bemærker jo bl.a., at tværgående analyser giver et meget dybtgående indblik i folks liv, deres vaner, deres færden osv., og derfor er det et ret alvorligt indgreb i privatlivets fred. Og når ordføreren anerkender, at der har været nogle overvejelser i Liberal Alliance, kunne det så være noget, vi kunne diskutere i udvalget, altså om vi kunne finde nogle måder at imødekomme nogle af de bekymringer, der er udtrykt i høringssvarene, på?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Og igen, som jeg jo har sagt i mange andre situationer, så skal man jo altid være åben for at diskutere det her på alle niveauer, også i udvalgsarbejdet, så det vil vi selvfølgelig meget gerne. Men Liberal Alliances holdning er, at de her ændringer ligger inden for det acceptable, og at der også skal være mulighed for, at politiets arbejde kan udvikle sig i forhold til det aktuelle trusselsbillede og udviklingen i det.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

I det her lovforslag er der jo ligesom to elementer, som det også er blevet nævnt: Den første del tildeler politiet hjemmel til at benytte det her nyligt indkøbte analysesystem, POL-INTEL, som kan foretage brede databaserede analyser, både på tværs af interne registre og databaser, men også ved brug af offentligt tilgængelige oplysninger. Med den anden del forenkles politiets adgang til at modtage oplysninger om flypassagerer og besætningsmedlemmer – de såkaldte API-oplysninger – samtidig med at luftfartsselskaberne kun skal registrere oplysninger ét sted, nemlig hos SKAT, ved den her skatteløsning.

Jeg tror, at jeg vil bruge et citat fra Institut for Menneskerettigheders høringssvar for egentlig at sige, hvor vi står i Alternativet i forhold til det her lovforslag. For de skriver sådan set på side 4 i deres høringssvar, og jeg citerer:

»Lovforslaget forfølger et legitimt formål, men spørgsmålet er, om hjemlen er tilstrækkelig klar, og om indgrebet i øvrigt er nødvendigt og proportionalt.«

Det er jo det, der er udfordringen i det her lovforslag. Det er også derfor, det bliver kritiseret så vidt og bredt, som det gør, i høringssvarene. Institut for Menneskerettigheder, Københavns Universitet, Retspolitisk Forening, IT-Politisk Forening kritiserer jo alle sammen, at der skabes en meget bred hjemmel til ministeren til at iværksætte eller bestemme, kan man sige, nogle af de mere konkrete elementer i lovforslaget, så det ikke bliver lovgivningsbaseret, men at det bliver bekendtgørelsesbaseret, og det skaber altså noget utryghed hos de her foreninger, og det synes jeg vi skal tage meget alvorligt.

Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening frygter jo, at det vil være muligt at foretage meget præcise kortlægninger af borgernes private forhold – det har vi hørt fra nogle af de andre her i salen – herunder jo også af personer, som ikke er under mistanke. Jeg synes, der er nogle elementer i høringssvarene fra præcis Institut for Menneskerettigheder, som det er vigtigt, vi hæfter os ved.

Nu læste Enhedslistens hr. Rune Lund et af elementerne op. Jeg vil gerne læse et andet op, som jeg også synes er rigtige centralt. Der står her, og det er et citat fra samme høringssvar:

»Set ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, bør politiets redskaber præciseres direkte i loven. Justitsministeriet har imidlertid lagt op til, at den nærmere præcisering skal ske ved bekendtgørelse. Af samme grund er det vanskeligt at foretage en tilstrækkelig proportionalitetsvurdering på det foreliggende grundlag.«

Det her får altså Institut for Menneskerettigheder til at liste en række ønsker om præciseringer op i deres høringssvar, som de sådan set opfordrer ministeren eller ministeriet til at sikre bliver skrevet ind i lovgivningen. Hvis ministeren og ministeriet er klar på at gå det lidt mere efter i sømmene og give os andre den sikkerhed, der er brug for, i forhold til at vi får præciseret nogle af de mere konkrete elementer i det her lovforslag, f.eks. hvornår man har hjemmel til at gå ind at søge de her analyser, hvornår man må lave de her tværgående analyser, og hvad det vil sige, at det er »nødvendigt«, og hvad begrebet nødvendigt dækker over, så vil vi gerne kigge på det igen i Alternativet. Der er en masse uklarheder i det.

I det omfang, man vil gå ind at forholde sig til høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, vil vi gerne kigge på det igen i Alternativet, men som det ligger lige nu, kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

For os er det her også en svær balance. Vi hælder måske modsat min forgænger til at være skeptisk-positive, for der er selvfølgelig ingen tvivl om, at det giver mening, at politiet begynder at arbejde mere analysebaseret og bruger de data, som er tilgængelige for politiet, og som i øvrigt er offentligt tilgængelige, og prøver at identificere mønstre for bedre at kunne målrette og planlægge politiindsatsen. Det giver jo rigtig, rigtig god mening.

Men jeg synes, at det er et svært forslag at forholde sig til. Der er givet nogle eksempler på, hvornår sådan et redskab skal anvendes eller kan anvendes, nemlig i forbindelse med økonomisk kriminalitet, og det kan være færdselspolitiet, der anvender det, men jeg kan ikke rigtig gennemskue, hvad det ellers åbner op for. Jeg kan jo kun bruge min egen fantasi, og jeg synes i virkeligheden, at det kunne være rigtig interessant at have en snak med politiet om andre eksempler, eller vi kunne teste nogle skrækeksempler ved at spørge, om det også ville være tilfælde, hvor man ville overveje at bruge de her midler. Der kunne f.eks. være tale om, at det er hele boligområder, som ville blive udsat for en massiv overvågning og samkøring af oplysninger eller registre, fordi man ved, at der er en høj kriminalitetsrate. Men hvad betyder det så for retssikkerheden for de mennesker, der bor i de boligområder? Vil det også være sådan noget, som det her åbner op for?

Det er bare for være helt åben om den tvivl, som jeg synes det giver anledning til hos mig, fordi jeg ikke helt kan gennemskue rækkevidden af det her forslag. Der er givet to gode eksempler, som også intuitiv giver god mening for mig, men kunne der være andre eksempler, som vi ville være mere betænkelige ved ud fra et retssikkerheds- og overvågningsmæssigt perspektiv?

Så er der også hele diskussionen omkring præciseringen. Her synes jeg, at der ligger en erkendelse i selve lovforslaget af, at det er en meget bred hjemmel, som der er behov for at få præciseret. Det er jo derfor, at der lægges op til, at ministeren skal præcisere det; at lovforslaget altså giver justitsministeren bemyndigelse til at præcisere hjemmelen gennem bekendtgørelse. Der er spørgsmålet, om man ikke kunne foretage noget af den præcisering her i Folketingssalen i stedet for ovre i Justitsministeriet.

Det er nogle af de samme punkter, som er blevet nævnt, og som har fået nogle til at sige, at glasset er halvt tomt. Vi er måske der, hvor vi synes, at det er halvt fyldt. Men der er en række spørgsmål, som vi deler med nogle af dem, der har været oppe før os, som vi gerne vil have afklaret, før vi er helt sikre på at give vores tilslutning. Og det handler altså især om at få præciseret, hvornår man må lave de her tværgående analyser, reglerne for behandling af data og reglerne for sletning af data. Og så i øvrigt måske nogle flere eksempler på, hvad det skal bruges til, og også nogle eksempler på, hvad det ikke skal bruges til.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I lighed med Alternativet og Enhedslisten er vi noget skeptiske over for det her lovforslag. Det er vi med henvisning til den forudgående diskussion, der har været af risikoen for masseovervågning, og de ret omfattende og meget grundige høringssvar, der er kommet fra en række organisationer, som vi fra SF's side ofte lytter til, specielt når det handler om politik på det her område. Det drejer sig om der såkaldte SKAT-løsning, som betyder, at man lovliggør en praksis med et lovforslag, der har været kritiseret ret meget. Og man bruger SKAT som en genvej. Jeg synes, at det retssikkerhedsmæssigt er lidt underligt at bruge en myndighed, der ikke har myndighed på området eller kompetence, til at sikre tilvejebringelse af de her oplysninger.

Som andre af mine kollegaer har været inde på, lægger jeg specielt mærke til nogle af de høringssvar, der koncentrerer sig om de tværgående analyser og de oplysninger, politiet allerede har indsamlet. De skaber altså et meget detaljeret indblik i folks privatliv, i deres færden, i deres vaner. Som Retspolitisk Forening bemærker, er der tale om en meget alvorlig indgriben i en persons privatliv.

Der er også Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening, som er meget kritiske over for – det er vi også fra SF's side, og det hørte jeg også man var fra Enhedslistens side – at det i høj grad bliver bekendtgørelser. Jeg er fuldstændig på linje med hr. Rune Lund. Specielt inden for sådan et område her, der er så alvorligt, og hvor der også er sket et skred igennem tiden, med hensyn til hvad beføjelser bliver brugt til, hvad ny lovgivning bliver brugt til. At man på den måde skal lægge noget, der er så alvorligt, væk fra Folketinget, den lovgivende magt, og over i hænderne på justitsministeren, uanset hvilken justitsminister det er, synes jeg er et skred. Uanset lovens indhold er vi generelt ekstremt varsomme med at give den bemyndigelse fra SF's side. Det er Folketingets privilegium at lave lovene. Det gælder specielt, fordi vi har erfaring på det her område. Ny lovgivning og nye beføjelser bliver i højere og højere grad brugt. Det er et skred, som vi ikke kan støtte, uanset hvordan vi ender med at forholde os til resten af det indholdsmæssige i forslaget.

Under alle omstændigheder vil vi lave et ændringsforslag, der siger, at det her vil vi have udpenslet, så vi ved, hvad vi skal forholde os til, når vi stemmer om det.

Sluttelig vil jeg sige noget om Institut for Menneskerettigheders og IT-Politisk Forenings holdninger til det her med de offentligt tilgængelige oplysninger. De kan være tilvejebragt på ulovlig vis. Man kender ikke nødvendigvis kvaliteten af det. Det er ikke en god måde at sikre indsamlingen af de her oplysninger på.

Kort sagt har vi en lang række spørgsmål. Det er klart, at politiet også skal have nogle værktøjer, men som altid i de her debatter er der to hensyn, der skal vejes op imod hinanden. Vi er ikke særlig trygge ved den måde, det her lovforslag er blevet udmøntet på, så vi har en række spørgsmål i udvalgsarbejdet. Og så vil vi højst sandsynligt også stille et par ændringsforslag. Som jeg netop har sagt, skal loven i hvert fald være krystalklar, når den bliver vedtaget i Folketinget, uanset hvad man så ellers synes om den. Og derfor stiller vi et ændringsforslag om, at det ikke skal være en bekendtgørelse fra ministerens side, Det er ikke en bemyndigelse, vi giver ministeren, men vi skal kende loven i dens fulde omfang, når der bliver stemt om den.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

It giver nye former for kriminalitet. Tag eksempelvis historierne om pædofile, der på nettet betaler for at se seksuelle overgreb på mindreårige på nettet. Det er forfærdeligt. Det er et eksempel ud af mange på, hvordan it understøtter nye former for kriminalitet. Et andet eksempel kunne være radikalisering.

Heldigvis giver it ikke kun nye former for kriminalitet. Databaserede analyser kan også være med til at give politiet bedre redskaber til at opklare, efterforske og bekæmpe kriminalitet. Med lovforslaget her styrker vi dansk politi. Vi giver politiet en retlig ramme, der giver mulighed for tværgående databaserede analyser. Nye udfordringer kræver tidssvarende løsninger. Vi vil derfor gerne være med til at give politiet en retlig ramme for både en analysebaseret politiindsats samt indsamling og behandling af offentligt tilgængelige oplysninger.

Herudover forenkler vi med lovforslaget politiets adgang til at modtage oplysninger om flypassagerer og besætningsmedlemmer. Det Konservative Folkeparti ønsker at give politiet tidssvarende arbejdsbetingelser, og vi støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne begynde med at takke ordførerne for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Dansk politi konfronteres med en stadig mere kompliceret opgaveprofil. Politiet møder f.eks. i stigende grad efterforskningsmæssige udfordringer på tværs af en række kriminalitetsformer inden for bl.a. it-understøttet kriminalitet som f.eks. seksuelle overgreb mod børn, narkotikakriminalitet, radikalisering og økonomisk kriminalitet.

Samtidig er politiets efterforskning i en lang række sager i stigende grad afhængig af, at politiet kan analysere stadig større datamængder. Det er derfor centralt, at politiet som led i deres opgavevaretagelse har adgang til at anvende moderne og tidssvarende redskaber, samtidig med at anvendelsen af sådanne redskaber er reguleret af en betryggende retlig ramme. Formålet med lovforslaget er at skabe sådanne retlige rammer, både for en analysebaseret politiindsats og for politiets indsamling og behandling af offentligt tilgængelige oplysninger.

Lovforslaget har desuden til formål at etablere hjemmel til, at politiet kan modtage oplysninger om flypassagerer og besætningsmedlemmer, API-oplysninger, via den elektroniske løsning, som SKAT etablerede den 1. januar 2017. Politiet har allerede efter de gældende regler i udlændingelovgivningen hjemmel til at indhente disse oplysninger til udlændingekontrolformål. Med forslaget sikres det, at luftfartsselskaberne kun skal levere oplysninger til én myndighed, altså SKAT, og at politiet ikke skal til at etablere et parallelt it-system for at få adgang til oplysningerne.

Med de bemærkninger vil jeg takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg ser frem til den videre behandling og har selvfølgelig stor forståelse for, at det her naturligvis afføder en række tekniske spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Og jeg også gerne gøre opmærksom på, at Retsudvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen jo er blevet tilbudt en gennemgang og præsentation af systemet hos Rigspolitiet, hvor der også kunne være mulighed for at se det og stille en række spørgsmål.

Tak for det. Hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for ministertalen. Jeg vil bare gerne have opklaret en enkelt ting i forhold til API-oplysninger, som der jo skrives meget om i forslaget her. Og det, jeg gerne vil have ministerens garanti for, er, at den indsamling og screening, der foregår af de her API-oplysninger, vil være den samme, uanset om man måtte rejse ind i Danmark fra et Schengenland eller fra et ikke-Schengenland. Er det ikke korrekt?

Værsgo.

Jo, altså, det, der ligger i det her forslag, hvad angår API-oplysninger, handler jo sådan set kun om politiets adgang til det, der allerede findes i dag. Det er der ikke noget nyt i. Det handler kun om, at i stedet for at politiet skal til at opbygge et parallelt system, kan de hente oplysningerne i SKAT. Og det giver god mening, det tror jeg vi er enige om.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Jamen jeg er helt med på, at det er det, vi diskuterer i dag. Men jeg spørger til de generelle API-oplysninger. Altså, bliver der foretaget den samme screening og indsamling af API-oplysninger om folk, der kommer fra et Schengenland, som om folk, der kommer fra et ikke-Schengenland?

Værsgo, ministeren.

Jamen der bliver ikke ændret på reglerne om API-oplysninger. Det er måske en anden drøftelse, som vi også skal have på et tidspunkt, men selve API-indhentningen er, som den er. Det handler sådan set kun om en bedre adgang til det.

Tak. Så er det hr. Rune Lund.

Jeg skal lige minde om, at det letter tingene lidt, hvis man trykker sig ind, hvis man gerne have to korte bemærkninger.

Værsgo, hr. Rune Lund.

Jeg vil bare gerne spørge ind til noget af den uklarhed, der er i lovforslaget, om rækkevidden af det her. Og det, jeg konkret vil spørge om, er, om ministeren kan garantere os her i dag, at det her lovforslag ikke indebærer en afvigelse fra persondatalovens bestemmelse om, at indsamling af personoplysninger »skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål«.

Er det sådan, det skal forstås, og kan ministeren give den garanti her i dag?

Værsgo, ministeren.

Det, der behandles her – altså politiets adgang til at indsamle og behandle personoplysninger, herunder fra offentligt tilgængelige kilder – er jo reguleret i persondataloven og retsplejeloven, og det her lovforslag udvider ikke politiets adgang til at indsamle personoplysninger, i forhold til hvad der gælder i dag. Der bliver ikke nogen udvidet adgang til at indsamle oplysninger i forhold til det, der gælder i dag – hvis jeg forstod spørgsmålet rigtigt.

Værsgo, hr. Rune Lund.

Jamen så er vi nok i virkeligheden tilbage ved, hvad der egentlig er muligt med persondataloven i dag. For som Institut for Menneskerettigheder skriver: Hvis man nu siger, at der ikke kommer nye beføjelser til at samle oplysninger ind, og Justitsministeriet og justitsministeren fastholder det – altså at politiet allerede i dag har adgang til at indsamle alle de her oplysninger, som synes muligt under det nuværende forslag – bør vi så ikke sørge for at få hjemmelen til at indsamle de oplysninger, som justitsministeren så siger det allerede er muligt at indsamle i dag, præciseret, og ikke ved en bekendtgørelse fra justitsministeren senere hen, men ved at vi tager en diskussion her i Folketingssalen, og at det bliver reguleret ved lov?

Værsgo, ministeren.

Jamen hvis vi skal diskutere selve bekendtgørelsedelen, vil jeg sige, at det jo er forudsat i lovforslaget, at de nye regler ikke sættes i kraft og POL-INTEL ikke tages i brug, før der i bekendtgørelsesform er fastsat nærmere regler om politiets behandling af alle oplysninger. Det er altså vigtigt – og det vil jeg godt lige understrege – at sikre en så konkret teknologineutral og dækkende regulering som overhovedet muligt, og det sker altså mest hensigtsmæssigt i bekendtgørelsesform.

Så vil jeg godt lige sige, at udkastet til bekendtgørelse jo kommer i offentlig høring. Altså, det er ikke noget, der kommer ud af det blå. Der bliver en mulighed for, at offentligheden kan komme med bemærkninger til det.

Tak for det. Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.