Retsudvalget 2016-17
L 170
Offentligt
1760279_0001.png
L 170 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvorfor straffelovens blasfemibestemmelse netop er placeret i straffelovens kapitel om Forbrydelser mod den offentlige orden og fred?, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibe-
stemmelse) (L 170):
”Kan
ministeriet ved gennemgang af lovbestemmelsens forar-
bejder og relevant litteratur oplyse nærmere om, hvorfor straf-
felovens blasfemibestemmelse netop er placeret i straffelovens
kapitel om
”Forbrydelser mod den offentlige orden og fred”?”
Svar:
Straffelovrådet afgav i 2014 en udtalelse om de juridiske konsekvenser af
en ophævelse af straffelovens § 140 om blasfemi (betænkning nr.
1548/2014). Der fremgår af pkt. 1.1 i bilag til udtalelsen (Notat om gæl-
dende ret og tidligere overvejelser mv.) bl.a. følgende:
”Beskyttelsesinteressen
i straffelovens § 140 er den religiøse
følelse knyttet til troslærdomme og gudsdyrkelse (i modsæt-
ning til f.eks. etiske læresætninger og praktiske leveregler),
men det overordnede formål med bestemmelsen efter dens pla-
cering i straffelovens kapitel 15 om forbrydelser mod den of-
fentlige fred og orden er at beskytte mod brud på samfundsfre-
den som følge af krænkelser af den religiøse følelse og herun-
der sikre, at den offentlige debat om religion foregår på en an-
stændig måde, jf. U I side 173.”
Det fremgår endvidere af bilagets pkt. 1.2.2. om blasfemibestemmelsen
som indeholdt i den borgerlige straffelov fra 1930 bl.a. følgende:
”Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår følgende (U I
side 173):
”Bestemmelsen svarer til Stl. § 156 kun er Budets An-
vendelighed indskrænket til de Tilfælde, hvor Handlin-
gen udføres offentlig, jfr. herved § 5 Ltr. e. Straffen er
derhos noget nedsat. Ethvert lovlig bestaaende Tros-
samfund er beskyttet. Det er i Overensstemmelse med
Udkastets hele Standpunkt, at Beskyttelsen ikke er ind-
skrænket til her i Landet bestaaende Trossamfund. Be-
stemmelsen har sin naturlige Plads her, da Handlingen
indeholder et Brud paa Samfundsfreden, af hvilken den
religiøse Fred er en Side.””
2