Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 159 Bilag 1
Offentligt
1733264_0001.png
Fødevarestyrelsen
Rapport fra arbejdsgruppen om
indførelse af obligatorisk
hygiejnekursus for personer, der
håndterer svin
(Handlingsplan for husdyr-MRSA, pkt. 2.3).
Endelig version.
Helle Kjær Nielsen (FVST)
07-01-2016
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
Indhold
1. Indledning og kommissorium ........................................................................................................................ 3
1.1.
Kommissorium for arbejdsgruppen ............................................................................................... 3
2. Sammendrag.................................................................................................................................................. 4
Anbefalinger .............................................................................................................................................. 4
Juridiske forhold ........................................................................................................................................ 5
Økonomiske konsekvenser ........................................................................................................................ 5
3. Baggrund........................................................................................................................................................ 5
4. Lovgivning og ikrafttrædelsestidspunkt ........................................................................................................ 6
5. Kursets målgruppe......................................................................................................................................... 6
5.1. Målgruppernes størrelse .................................................................................................................... 7
5.2. Udenlandske medarbejdere ............................................................................................................... 7
5.3. Skal alle på kursus? ............................................................................................................................. 7
5.4. Prioritering – hvem skal først på kursus? ........................................................................................... 8
6. Eksisterende hygiejneundervisning for målgruppen ..................................................................................... 9
6.1. Landbrugsuddannelserne ................................................................................................................... 9
6.2. Slagterierne ........................................................................................................................................ 9
6.3. Chaufføruddannelse – dyretransport ............................................................................................... 10
7. Økonomi ...................................................................................................................................................... 10
7.1. Erhvervsøkonomiske omkostninger ................................................................................................. 10
7.2. Statsfinansielle omkostninger .......................................................................................................... 11
8. Kursusindhold .............................................................................................................................................. 11
8.1. Læringsudbytte ................................................................................................................................. 12
8.2. Lektionsplan...................................................................................................................................... 12
9. Undervisningen............................................................................................................................................ 13
9.1 Krav til underviser.............................................................................................................................. 13
9.2 Pædagogik ......................................................................................................................................... 13
9.3 Sprog .................................................................................................................................................. 14
9.4 E-learning ........................................................................................................................................... 14
10. Kursus varighed ......................................................................................................................................... 14
11. Kursusmateriale ......................................................................................................................................... 15
12. Udbud af kursus ......................................................................................................................................... 15
Bilag 1. Undersøgelse af eksisterende hjemmelsgrundlag. ............................................................................. 17
1
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
Bilag 2: Målgruppernes størrelse .................................................................................................................... 20
Bilag 3: Økonomi ............................................................................................................................................. 21
2
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1. Indledning og kommissorium
Den tidligere regering indgik aftale med Enhedslisten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti om en
handlingsplan, der skal bekæmpe husdyr MRSA.
Den 4-årige handlingsplan er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra den ekspertgruppe, der blev
nedsat i efteråret 2014.
Et af initiativerne i handlingsplanen er indførelse af obligatorisk hygiejnekursus for personer, der håndterer
svin. D. 18. august 2015 afholdt Fødevarestyrelsen et opstartsmøde om initiativet, hvor det blev besluttet
at nedsætte en arbejdsgruppe.
Denne rapport indeholder resultatet af arbejdsgruppens arbejde, med en række anbefalinger til indførelse
af et sådan kursus.
1.1.
Kommissorium for arbejdsgruppen
Kommissoriet beskriver følgende arbejdsopgaver for arbejdsgruppen:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Præcisering af hjemmelsgrundlag
Beskrivelse af kursets målgruppe samt angivelse af hvilke forskelle i kursusindhold og evt. varighed,
der kan være for kurser for de forskellige målgrupper
Opgørelse målgruppernes størrelse
Redegørelse for økonomi
Præcisering af kursets indhold og varighed
Forslag om godkendelsesprocedurer for kursus/kursusmateriale
Redegørelse for udbud af kurset og herunder for hvordan det sikres/kontrolleres at udbydere
gennemfører ens og opdateret undervisning
Beskrivelse af håndtering af udenlandske medarbejdere og chauffører med fokus på både
undervisningssprog og anerkendelse af evt. hygiejnekursus gennemført i hjemlandet
Forslag til tidsramme for gennemførsel af obligatorisk hygiejnekursus for målgrupperne
Arbejdsgruppen består af Per Olsen (Landbrug & Fødevarer), Lena Bjertrup (Danish Crown), Poul Bækbo og
Rikke Ingeman Svarrer (SEGES), Susanne Høyer (Arbejdstilsynet), Robert Skov og Tinna Ravnholt Urth
(Statens Serum Institut), Jesper Lund-Larsen (3F), Susanne Linhart (repræsentant for BAR transport og
engros og Arbejdsgiverforeningen for transport og logistik) og Helle Kjær Nielsen (Fødevarestyrelsen).
Fødevarestyrelsen er tovholder på denne opgave.
Arbejdsgruppen har modtaget bidrag og kommentarer til rapporten fra Jette Holt, Statens Serum Institut,
Knud Pedersen (Jordbrugets Uddannelser), Tove Rønne (Sundhedsstyrelsen) og Marianne Marer og Vibeke
Von Stemann (Fødevarestyrelsen).
Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder, henholdsvis d. 23. oktober 2015, d. 26. november 2015 og d. 16.
december 2015.
3
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0005.png
2. Sammendrag
Arbejdsgruppen har diskuteret, hvem der indgår i målgruppen for et obligatorisk hygiejnekursus med fokus
på, at det skal være personer, der håndterer svin. Arbejdsgruppen har desuden undersøgt muligheden for
indførelse af krav om obligatorisk hygiejnekursus inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, samt
hvilke eksisterende tilbud om hygiejneundervisning, der er for målgruppen.
Endelig har arbejdsgruppen udarbejdet forslag til kursusindhold og varighed, beregnet omkostningerne for
erhvervet ved indførelse af obligatorisk hygiejnekursus samt undersøgt rammerne for udbud af kurset som
et AMU-kursus.
Anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler følgende om obligatorisk hygiejnekursus for personer, der håndterer svin:
1. Lovgivning og ikrafttrædelsestidspunkt
Ikrafttrædelse af krav om obligatorisk hygiejnekursus bør ske hurtigst muligt.
2. Kursets målgruppe
Krav om obligatorisk hygiejnekursus omfatter såvel danske som udenlandske medarbejdere, og skal
som udgangspunkt omfatte alle personer, der erhvervsmæssigt er beskæftiget med levende svin i
svinebesætninger, ved transport og på slagterier. Da mange skal på kursus, foreslås det, såfremt der er
kapacitetsproblemer på de pågældende kursustilbud, at der prioriteres således, at man hurtigst muligt
har uddannet en fra hver besætning frem for at gennemføre uddannelsen besætningsvist.
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe, som kan arbejde
videre med definition af grupper, der kan få merit for tidligere uddannelse eller helt undtages fra kravet
om hygiejneundervisning.
3. Eksisterende hygiejneundervisning for målgruppen
Det foreslåede læringsudbytte indarbejdes i eksisterende hygiejneundervisning således, at
kursusindholdet fremadrettet bliver en del af undervisningen for:
- Alle elever, der tager en landmandsuddannelse med specialeforløb svin.
- Alle medarbejdere på slagterierne, der arbejder med modtagelse og håndtering af levende svin.
- Alle chauffører, der transportere levende svin.
4. Kursusindhold
Det obligatoriske hygiejnekursus består af det i rapporten beskrevne læringsudbytte og lektionsplan.
5. Undervisningen
Der stilles krav til underviserens kompetencer såvel pædagogisk som fagligt.
6. Kursets varighed
Det fulde hygiejnekursus for personer i målgruppen, der ikke eller kun i begrænset omfang har haft
hygiejneundervisning tidligere, får en varighed svarende til et 1-dags AMU-kursus. Kortere kurser
målrettes personalegrupper, der kan få delvis merit for deltagelse på andre kurser/uddannelser.
7. Kursusmateriale
4
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0006.png
Der stilles krav om, at udbydere af det obligatoriske hygiejnekursus underviser efter kursusmateriale
udarbejdet og opdateret af Statens Serum Institut og repræsentanter for SEGES Videncenter for
svineproduktion, og at dette gælder for såvel det fulde kursus som kortere kurser.
8. Udbud af kursus
Det obligatoriske hygiejnekursus for personer, der håndterer svin udbydes som AMU-kursus og
efterfølgende kan det udbydes af andre interesserede.
Juridiske forhold
Arbejdsgruppen har konstateret at der ikke er hjemmel til indførelse af krav om obligatorisk hygiejnekursus
inden for rammerne af den eksisterende lovgivning. Det foreslås, at den nødvendige hjemmel bliver
etableret i lov om hold af dyr, som en ny § 3b.
Det vurderes at et lovforslag tidligst vil kunne fremsættes i oktober 2016, og tidligst vil kunne træde i kraft
den 1. januar 2017. Bekendtgørelse med krav til obligatorisk hygiejnekursus vil herefter tidligst kunne
træde i kraft den 1. juli 2017.
Økonomiske konsekvenser
Til dette initiativ estimeres de erhvervsøkonomiske omkostninger i MRSA-handlingsplanen til 5,6 mio.
kroner det første år og herefter 0,6 mio. kroner årligt. Estimatet omfatter alene omkostning til kursusafgift.
Medregnes tabt arbejdsfortjeneste i de erhvervsøkonomiske omkostninger overstiger den samlede
beregnede udgift de estimerede 5,6 mio. kr. De erhvervsøkonomiske udgifter til tabt arbejdsfortjeneste kan
nedbringes med muligheden for at modtage offentlig VEU-godtgørelse ved deltagelse på AMU-kursus.
Landbrug & Fødevarer finder det utilfredsstillende, at omkostninger til tabt arbejdsfortjeneste ikke er
medregnet.
Ved aftale om fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 er der afsat 8,6 mio. kr. til dækning af
statsfinansielle omkostninger ved gennemførsel af hygiejnekursus i regi af AMU
(arbejdsmarkedsuddannelse) i perioden 2016-2019.
3. Baggrund
Fødevarestyrelsens MRSA ekspertgruppe har vurderet, at yderligere tiltag, end de allerede gældende, kan
reducere den mængde af husdyr-MRSA, som mennesker passivt kan bære videre til det omgivende
samfund.
Ekspertgruppens anbefaling indgår i den efterfølgende politiske aftale om MRSA ”Handlingsplan for husdyr-
MRSA” fra 16. april 2015. Et af initiativerne fra handlingsplanen, der skal bidrage til denne reduktion, er
indførelse af obligatorisk hygiejnekursus for personer, der håndterer svin, hvor der undervises i:
•
•
•
De risici, der er forbundet med MRSA,
Hvordan man kan forsøge at mindske udbredelsen i staldene og
Hvordan man kan mindske risikoen for at sprede smitten uden for staldene
Kursets forventes at øge indsigten i effekten af hygiejnetiltag og dermed også motivationen for ansatte i
svinebesætninger til at opretholde et højt hygiejneniveau.
5
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0007.png
4. Lovgivning og ikrafttrædelsestidspunkt
Arbejdsgruppen har undersøgt om der er hjemmel til indførelse af krav om obligatorisk hygiejnekursus
inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, og har konstateret at dette ikke er tilfældet.
Undersøgelsen omfattede de 3 lovgivningsområder: lov om hold af dyr, arbejdsmiljølovgivningen og
sundhedslovgivningen. Redegørelsen for undersøgelsen af de 3 områder findes i bilag 1.
På baggrund af undersøgelsen foreslås det, at den nødvendige hjemmel bliver etableret i lov om hold af
dyr, som en ny § 3b.
Lovprocessen for Folketingsåret 2016 – 2017 er i gang. I Fødevarestyrelsens bidrag indgår der ikke en
ændring af lov om hold af dyr. Et forslag om ændring af lov om hold af dyr vil evt. kunne indarbejdes i en af
statusredegørelserne i foråret 2016 med henblik på fremsættelse i Folketingsåret 2016 – 2017. Dette
forudsætter, at alle elementerne i forslaget er afklaret forinden, f.eks. størrelsen af de økonomiske
konsekvenser.
Et lovforslag vil tidligst kunne fremsættes i oktober 2016 og tidligst træde i kraft den 1. januar 2017.
Efter lovens vedtagelse skal der udarbejdes en bekendtgørelse med krav til obligatorisk hygiejnekursus.
Bekendtgørelse vil tidligst kunne træde i kraft den 1. juli 2017.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at ikrafttrædelse af krav om obligatorisk hygiejnekursus sker hurtigst
muligt.
5. Kursets målgruppe
Målgruppen for det obligatoriske hygiejnekursus er personer, der i forbindelse med deres arbejde
beskæftiger sig med håndtering af levende svin. Arbejdsgruppen har defineret de 3 største målgrupper
som:
•
•
•
Personer, der arbejder i svinebesætninger.
Personer, der transporterer og håndterer levende svin i forbindelse med transport af disse.
Personer, der arbejder på slagteri med modtagelse og håndtering af levende svin.
Foruden disse 3 målgrupper er der også andre mindre grupper af personer, som via deres arbejde kommer i
kontakt med svin. Dyrlæger, der kommer i svinebesætninger er en sådan målgruppe, men det antages at
dyrlægerne via deres uddannelse og arbejde har den nødvendige indsigt i MRSA og hygiejne. Håndværkere
er et eksempel på en anden lille målgruppe, som via deres arbejde i svinestalde kan komme i kontakt med
svin.
I forbindelse med indførelse af krav om forrum og zoonotisk smittebeskyttelsesplan i september 2014, blev
der indført krav om, at den ansvarlige for besætningen skal påse, at de smitteforbyggende foranstaltninger
efterleves af ansatte og alle øvrige personer, som har fast eller lejlighedsvist ærinde i besætningen.
6
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0008.png
5.1. Målgruppernes størrelse
Gruppen af personer, der arbejder i en svinebesætning enten som selvstændig eller lønmodtager er klart
den største af de 3 målgrupper.
Gruppen af chauffører, der transporterer svin og håndterer disse i forbindelse med transport af dyr, er
betragteligt mindre.
Den sidste gruppe af personer, der arbejder på slagteri med modtagelse og håndtering af levende svin, er
den mindste af grupperne.
Tabel 1: målgruppernes størrelse
Målgruppe
Svinebesætninger
Chauffører
Slagteriarbejdere
I alt
1
Antal personer
9.300
1
900
300
10.500
Personale udskiftning/år
1200
90
15
1305
Estimat for målgruppernes størrelse er leveret af SEGES Videncenter for Svineproduktion, Danish Crown og Arbejdsgiverforeningen
for transport og logistik. Antal personer uden landbrugsuddannelse eller med landbrugsuddannelse fra før 2002.
Uddybning af målgruppernes størrelse og andel udenlandske medarbejdere findes i bilag 2.
5.2. Udenlandske medarbejdere
Det estimeres, at der er ca. 3000 udenlandske medarbejdere i gruppen af personer, der arbejder i en
svinebesætning. Det drejer sig om medarbejdere fra lande som Polen, Litauen, Letland, Ukraine og
Rumænien. Ikke alle udenlandske medarbejdere i landbruget forstår og taler dansk eller engelsk.
I gruppen chauffører er en andel udenlandske chauffører. De udenlandske chauffører er særligt chauffører,
der arbejder for udenlandske virksomheder, og som henter svin i Danmark for at tranportere disse til andre
lande i Europa.
Indholdet af EU-anerkendelsesdirektivets bestemmelser og procedurer kan få praktisk relevans i
forbindelse med vurdering og anerkendelse af eventuelle hygiejnekurser gennemført i den udenlandske
medarbejders hjemland. I vurderingen skal det indgå om den undervisning der er modtaget er relevant for
danske forhold.
Der kan ikke siges noget konkret på nuværende tidspunkt om den nærmere udformning og kontrol med
sådanne kursuskrav andet end, at det er klart, at det kan blive svært at håndhæve i forhold til chauffører fra
udlandet.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at krav om obligatorisk hygiejnekursus omfatter såvel danske som
udenlandske medarbejdere.
5.3. Skal alle på kursus?
Arbejdsgruppen har diskuteret, i hvilken udstrækning der kan gives hel eller delvis merit til personer, der
har deltaget på kurser/uddannelser med undervisning i hygiejne, som mindst svarer til det i kapitel 8
beskrevne indhold.
7
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0009.png
Arbejdsgruppen er enige om, at der er visse uddannelser med betydelig mikrobiologisk indhold, der kan få
fuld meritoverførsel, f.eks. læge, dyrlæge, agronom, sygeplejerske m.fl., og at der er visse uddannelser, der
kan få delvis meritoverførsel, f.eks. Landmanduddannede med deltagelse i kursus om sundhedsstyring og
slagteriarbejdere, der har deltaget på et af slagterierne afhold hygiejnekursus i forbindelse med ansættelse.
Arbejdsgruppen har desuden drøftet, om der er basis for at undtage personer, der er beskæftiget i helt små
virksomheder, fra kravet om obligatorisk hygiejnekursus. Eksempler på de mindste
virksomheder/besætninger kunne være deltidslandmanden eller slagteren, der kun slagter få svin.
Et argument i drøftelsen var, at risikoen for smitte fra dyr til menneske ikke er afhængig af antallet af
kontakter til dyr, men om dyrene man har kontakt til, er positive eller ej. Alle personer, der har kontakt til
positive dyr, risikerer at blive forurenet med/bærer af MRSA og udgør dermed en risiko for at sprede MRSA
til samfundet. Et andet argument var, at der må være et lavere smittetryk i mere ekstensivt drevne
besætninger, og at krav om kursus vil være en forholdsmæssig større byrde for de små virksomheder.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at krav om obligatorisk hygiejnekursus som udgangspunkt omfatter alle
personer, der erhvervsmæssigt er beskæftiget med svin. Personer med relevante uddannelser kan få
hel eller delvis meritoverførsel.
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der nedsættes en mindre arbejdsgruppe i forbindelse med
forarbejdet til bekendtgørelse, som kan arbejde videre med en definition af grupper, der kan få merit
for tidligere uddannelse eller helt undtages fra kravet om hygiejneundervisning.
5.4. Prioritering – hvem skal først på kursus?
I tabel 1 estimeres det, at der er ca. 10.500 personer i de 3 største målgrupper. Da det formentlig ikke er
muligt at etablere tilbud om hygiejnekursus for alle i løbet af det første år, har arbejdsgruppen diskuteret
prioritering i forhold til hvem, der bør deltage på hygiejnekursus først.
I besætninger med flere ansatte vurderes det, at det er vigtigt, at mindst en fra besætningen deltager på
det obligatoriske hygiejnekursus i perioden efter kravets ikrafttræden. Denne person kan være den
ansvarlige for/ejeren af besætningen, men det kan også være en ansat. Det bør prioriteres, at den der først
deltager på det obligatoriske hygiejnekursus, kan være med til at udbrede kendskabet til kursets vigtigste
budskaber til de øvrige ansatte og implementere eventuelle nye smitteforebyggende rutiner i besætningen.
Målgrupperne chauffører og slagterarbejdere er så små, at det vurderes, at det ikke er relevant at foretage
en prioritering.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at det i målgruppen ”Ejere af og ansatte i svinebesætninger” prioriteres
højt, at mindst en person fra hver besætning deltager på obligatorisk hygiejnekursus, såfremt der er
kapacitetsproblemer på de pågældende kursustilbud.
8
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0010.png
6. Eksisterende hygiejneundervisning for målgruppen
Arbejdsgruppen har undersøgt i hvilken udstrækning, der allerede findes relevante kursustilbud eller
uddannelsesforløb, der omfatter emnet hygiejne med særlig fokus på MRSA.
6.1. Landbrugsuddannelserne
På alle landbrugsskoler indeholder landmandsuddannelsens andet hovedforløb et frivilligt kursus i
sundhedsstyring, for elever der vælger svin. En del af dette kursus handler om hygiejne både i og uden for
besætningen. På kurset indgår emnet ”Din Sundhed – Din sikkerhed”, hvor der bliver undervist i MRSA samt
resistens. Kursets varighed er på 22 lektioner, hvoraf 6 lektioner på nogle skoler varetages af en dyrlæge.
SEGES Videncenter for svineproduktion har udviklet detaljeret undervisningsmateriale til dette kursus, og i
undervisningen anvendes der foruden tavleundervisning forskellige øvelser, ”fup og fakta” og find 5 fejl.
Derudover indeholder kurset emnet ”Immunitetsstyring og smittebeskyttelse”, hvor både intern
smittebeskyttelse, smittespredning og korrekt forrumsbrug håndteres.
Af de 22 lektioner er der ca. 14 lektioner, der omhandler emner, der opfylder hovedparten af det i afsnit
8.1 beskrevne læringsudbytte. Indeholdt i nuværende undervisning er ikke de psykosociale aspekter samt
kendskab til rettigheder i forbindelse med kontakt til sundhedsvæsenet.
Kurset opdateres årligt af SEGES Videncenter for Svineproduktion, og har været udbudt siden 2002. Siden
2009 har MRSA indgået som emne på kurset. Det vurderes, at ca. 95 % af eleverne, der har valgt svin, har
deltaget på kurset.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at emner beskrevet i afsnit 8.1. læringsudbytte indarbejdes i
Landbrugsskolernes undervisningsplan således, at kursusindholdet fremadrettet bliver en del af den
obligatoriske undervisning for alle elever, der tager en landmandsuddannelse med specialeforløb svin.
6.2. Slagterierne
Danish Crown-slagterierne:
Ved ny ansættelse modtager medarbejdere med adgang i produktionen
information om hygiejne ved sidemandsoplæring. Inden for de første 3 måneder deltager alle, inkl.
medarbejdere i stald/modtagelse, desuden på et heldags hygiejnekursus, hvor baggrund og indhold i
hygiejneregler bliver gennemgået. Informationer om nye regler, herunder ændringer/tilføjelser i
hygiejnereglerne modtager medarbejderne ad hoc.
Det vurderes at følgende emner beskrevet i afsnit 8.1 læringsudbytte ikke er indeholdt i den nuværende
hygiejneundervisning:
•
•
•
Resistensudvikling
Bevidsthed om betydningen af at være MRSA-bærer og hvordan det håndteres både i forhold til
familie og almindelig social kontakt
Kendskab til rettigheder i sundhedsvæsenet.
9
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0011.png
Medarbejdere i stalde, hvor der er kontakt med levende svin får desuden særskilt information om MRSA i
en oplysningsfolder, som de får udleveret.
Øvrige store slagterier og slagtehuse:
På Ticans slagterier og de store slagterier under Danske
Slagtemestre, sker der en introduktion til hygiejne svarende til den, der foregår på Danish Crown, hvor
information om MRSA er en del af den almindelige hygiejneundervisning.
På de mindre slagtehuse hvor der typisk er få medarbejdere med mange forskellige funktioner, har
slagteren almen viden om hygiejne men der sker ingen systematisk undervisning i hygiejne.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at emner beskrevet i afsnit 8.1. læringsudbytte indarbejdes i de
nuværende hygiejnekurser på de større slagterier således, at kursusindholdet fremadrettet bliver en
del af den obligatoriske undervisning for alle medarbejdere, der arbejder med modtagelse og
håndtering af levende svin.
6.3. Chaufføruddannelse – dyretransport
Uddannelse af chauffører foregår hovedsageligt i regi af arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og
erhvervsuddannelse (EUD). Transporterhvervets Uddannelser (TUR) fastsætter mål og rammer for
uddannelserne.
Der er fokus på hygiejne i dele af den eksisterende chaufføruddannelse, men umiddelbart findes der ikke
kurser for chauffører, der indeholder hygiejneundervisning svarende til det i denne rapport beskrevne
læringsudbytte. Et nyt kursus 48182 – Ajourføring for dyretransportchauffører, som er et kursus, der tæller
med i chaufførernes lovpligtige efteruddannelse har hygiejne som emne, men hygiejneundervisningen på
dette kursus er dog ikke i form og omfang, som beskrevet i afsnit 8.1.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at det i afsnit 8.1 beskrevne læringsudbytte indarbejdes i de eksisterende
uddannelser for chauffører, eller at der oprette et nyt 1-dagskursus.
7. Økonomi
7.1. Erhvervsøkonomiske omkostninger
Til initiativet vedrørende obligatorisk hygiejnekursus for personer, der beskæftiger sig med svin, er de
erhvervsøkonomiske omkostninger i handlingsplanen for husdyr-MRSA estimeret til 5,6 mio. kroner i 2015
og herefter 0,6 mio. kroner årligt. Estimatet omfatter alene omkostning til kursusafgift.
Da det ikke har været muligt at indarbejde kravet om obligatorisk hygiejnekursus i 2015, antager
arbejdsgruppen, at de 5,6 mio. kr. overføres som estimat for de erhvervsøkonomiske omkostninger i det
første år efter implementering af krav om obligatorisk hygiejnekursus, og at de 0,6 mio. kroner er estimat
for de erhvervsøkonomiske årlige omkostninger i de efterfølgende år.
10
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0012.png
I bilag 3 er de erhvervsøkonomiske omkostninger til kursusafgift beregnet til ca. 1,2 mio. kr. det første år og
0,14 mio. kr. de efterfølgende år. Denne beregning tager udgangspunkt i, at alle personer i målgrupperne
deltager på AMU-kursus med deltagerbetaling på 110 kr. Arbejdsgruppen forventer, at særlige krav til
underviser og behov for tolk til udenlandske medarbejdere vil medføre en øget kursusafgift. Endvidere vil
der være personer, som ikke kan deltage på et AMU-kursus, enten som følge af uddannelsesbaggrund eller
begrænset kursusbehov grundet delvis meritoverførsel. For disse personer forventes det, at
deltagerbetalingen vil overstige deltagerbetalingen på AMU-kursus, da de ikke vil modtage tilskud. Det har
ikke, på det foreliggende grundlag, været muligt at estimere den endelige deltagerbetaling for
hygiejnekursus i AMU-regi eller andelen af personer, der ikke kan deltage på et AMU-kursus.
Arbejdsgruppen har drøftet betydningen af, at der i estimeringen af de erhvervsøkonomiske omkostninger
alene er medregnet udgift til selve kursusafgiften. Landbrug og Fødevarer finder det utilfredsstillende, at
omkostninger til tabt arbejdsfortjeneste ikke er medregnet.
Som det er beskrevet i kapitel 12, kan der søges offentlig VEU-godtgørelse
1
ved deltagelse på AMU-kursus.
VEU-godtgørelsen er 80 % af højeste dagpengesats, hvilket betyder en godtgørelse på ca. 660 kr. for et 1-
dagskursus. VEU-godtgørelsen er til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, og vil nedbringe udgiften til tabt
arbejdsfortjeneste.
I bilag 3 er omkostningerne til kursusafgift og tabt arbejdsfortjeneste opgjort.
7.2. Statsfinansielle omkostninger
I aftale om fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 er aftaleparterne enige om, at
hygiejnekurset implementeres i regi af AMU (arbejdsmarkedsuddannelse), og at det afsættes 8,6 mio. kr.
hertil i perioden 2016-2019, finansieret fra rammerne til fødevare- og landbrugsinitiativer.
8. Kursusindhold
Det er beskrevet i handlingsplanen for husdyr-MRSA, at følgende overordnede emner skal gennemgås.
•
De risici, der er forbundet med MRSA
•
Hvordan man kan forsøge at mindske udbredelsen i staldene
•
Hvordan man kan mindske risikoen for at sprede smitten uden for staldene
Emnet vedrørende at mindske udbredelsen i staldende, afventer at der foreligger viden fra igangsatte
forskningsprojekter. Herefter vil emnet blive indarbejdet ved førstkommende revidering af
undervisningsmaterialet.
Kursets emner skal tilpasses de respektive målgrupper for at give kurset højst mulig relevans for de enkelte
faggrupper. Kurset vil indeholde både en teoretisk gennemgang og praktiske øvelser f.eks. i forhold til
håndhygiejne og korrekt brug af personlige værnemidler herunder arbejdstøj.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at det obligatoriske hygiejnekursus består af nedenstående
læringsudbytte og lektionsplan.
1
Kilde:
http://www.veug.dk/Borger/VEU-godtgoerelse/Satser/Sats-for-VEU-godtgoerelse
11
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
8.1. Læringsudbytte
Kursisten der deltager på hygiejnekurset opnår følgende læringsudbytte:
•
Med udgangspunkt i husdyr-MRSA at få kendskab til zoonotiske bakterier og virus, deres naturlige
forekomst, betingelser for overlevelse, sygdomsfremkaldende egenskaber og typer af infektion
(almen mikrobiologi)
Kendskab til resistensudvikling hos bakterier
Kendskab til og viden om metoder til at minimere zoonoser i stalden (fx rengøring og desinfektion,
restriktivt antibiotikaforbrug)
Kendskab til menneskers naturlige immunforsvar, og evne til at kunne identificere situationer, hvor
der er risiko for infektion (fx fækal-oral smitte med tarmbakterier og defekte hudoverflader som
indgangsport for hudbakterier)
Viden til at kunne identificere en smitterisiko, vælge en korrekt metode til at forebygge
smittespredning, og iværksætte metoden fx hvornår man skal skifte arbejdsdragt, udføre
håndhygiejne, tage bad o. lign.
Viden om betydning af at være MRSA-bærer, og hvordan det håndteres både i forhold til familie og
almindelig social kontakt
Kendskab til rettigheder som MRSA-bærer i sundhedsvæsenet
•
•
•
•
•
•
8.2. Lektionsplan
3 lektioner:
Introduktion til kurset med en generel information om, hvad er zoonoser og hvilke problemstillinger er der
forbundet med resistente mikroorganismer, herunder:
•
Gennemgang af smittekæden
o
Mikroorganismer
Hvad er mikroorganismer, hvor forekommer de naturligt, overlevelsesbetingelser,
sygdomsfremkaldende egenskaber hos mennesker
o
Smittekilder
Hvor er der smittekilder (reservoir) hos mennesker, dyr (inkl. opbevaring af døde
dyr), i miljøet
o
Udgangsport
Hvordan kommer mikroorganismerne fra smittekilden og videre ud i miljøet? (fx via
hud og slimhinder, sekreter, urin, afføring o.l.)
o
Smittemåder – hvordan spredes mikroorganismer fra dyr/miljø til mennesker
Kontaktsmitte, fækal-oral smitte, luftbåren, blodbåren.
o
Indgangsport
Hvordan kommer mikroorganismer ind i kroppen og deres evne til at trænge
gennem ikke intakt hud og slimhinde hos mennesker
o
Smittemodtagelig
12
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
Hvornår og hvordan er man smittemodtagelig? Immunforsvarets betydning for
forebyggelse af infektion med fokus på hud og slimhinder som indgangsport for
mikroorganismer.
3 lektioner
•
Metoder til forebyggelse af smittespredning
o
Forebyggelse af indgangsporte for infektion. Hold huden intakt.
o
Basal infektionshygiejne til forebyggelse af smittespredning:
Håndhygiejne. Teori + øvelser med særlig fokus på hvordan man fjerner forurening
og forebygger håndeksem.
Personlige værnemidler. Teori og øvelser om:
•
•
Arbejdstøj – korrekt vedligeholdelse og opbevaring.
Handsker, støvmaske og åndedrætsværn.
1 lektion:
•
•
Antibiotikas betydning for resistensudvikling
Metoder til mindskelse af zoonoser i staldene fx rengøring og desinfektion, ventilation
1 lektion
•
•
Hvad skal man være opmærksom på som bærer af MRSA?
Almindelig social kontakt med andre mennesker, tæt social kontakt med familie, kontakt til
sundhedsvæsenet og væsentlig information fra Sundhedsstyrelsen.
9. Undervisningen
9.1 Krav til underviser
Underviser bør have dokumenteret erhvervsrettet undervisningserfaring med fokus på målgrupperne,
indsigt i praktisk svineproduktion, samt relevante faglige kvalifikationer inden for mikrobiologi og
smitteforebyggelse.
Arbejdsgruppen har drøftet, at der med fordel kan gennemføres oplæring af undervisere forud for
ikrafttrædelse af krav om obligatorisk hygiejneundervisning.
9.2 Pædagogik
Læringsmålene opnås med udgangspunkt i voksenpædagogik. Det højeste udbytte opnås ved at
undervisningen udfordrer allerede eksisterende viden og erfaringer, skaber nysgerrighed, giver mening og
har nytteværdi for kursisten. Dette sker bedst ved, at kursisten anvender egne erfaringer indenfor
smitteafbrydelse i stalden, og undervisningen tager afsæt i disse.
En vejledende klassekvotient på min 15 og max 25 kursister vil skabe de bedste betingelser for en
dialogbaseret undervisning
13
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0015.png
9.3 Sprog
Det foreslås at der undervises på dansk eller engelsk. Da der er udenlandske medarbejdere, som ikke
forstår og taler dansk eller engelsk, forventes det også, at der vil være behov for, at kurset udbydes på
andre sprog.
9.4 E-learning
Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at anvende e-learning, og ser at denne undervisningsform kan
anvendes i følgende situationer:
•
•
•
•
Som supplement til klasseundervisning.
Til illustration af cases og handlingsforløb.
Til gennemgang af en del af kursusforløbet, således at denne del kan tages uden for normal
arbejdstid og tiden for tilstedeværelse kan nedbringes til f.eks. 4 timer.
Til støtte for udenlandske medarbejdere, med dårlige danskkundskaber
SEGES Videncenter for Svineproduktion har erfaringer med udvikling og brug af e-leaning til formidling af
svinefaglig viden. Erfaringerne viser, at e-learning kan være et godt supplement til face-to-face
undervisning, og specielt brug af små videoklip er en god måde at vise komplicerede emner på en lettere
tilgængelig måde. E-learning er omfattende at udarbejde og kræver ekspertise såvel fagligt som teknisk.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at der stilles krav til underviserens kompetencer såvel pædagogisk som
fagligt.
10. Kursus varighed
I arbejdsgruppens drøftelse er der taget udgangspunkt i 1-dags kursus. Arbejdsgruppen har drøftet
mulighederne og begrænsningerne ved en kortere varighed af kurset.
Kursusindhold beskrevet i kapitel 8 er baseret på en varighed af kurset på 8 lektioner af 45 minutter.
Lektionerne kan holdes på samme dag, eller kan fordeles over 2 eller evt. flere dage.
Kurset er målrettet personer, der ikke eller kun i begrænset omfang har haft hygiejneundervisning tidligere.
Kursusbeskrivelsen er opdelt i lektioner, og kan således danne baggrund for mindre kurser til supplering af
kursusdeltagerens tidligere kurser/uddannelse. F.eks. vil personer med landbrugsuddannelsen med
specialforløb svin og bevis for deltagelse på kursus i sundhedsstyring, kunne nøjes med et
suppleringskursus på 2-3 lektioner, bestående af en kort repetition samt undervisning i emner, som ikke var
en del af Landbrugsskolernes undervisningsplan på tidspunktet gennemført uddannelse.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at det fulde kursus for personer, der ikke eller kun i begrænset omfang har
haft hygiejneundervisning tidligere, får en varighed svarende til et 1-dags AMU-kursus, og at kortere
kurser målrettes personalegrupper, der kan få delvis merit for deltagelse på andre kurser/uddannelse.
14
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0016.png
11. Kursusmateriale
Arbejdsgruppen har drøftet vigtigheden af opdateret og ensartet undervisningsmateriale, for at sikre
ensartet undervisning. Det foreslås at kursusmateriale udarbejdes i et samarbejde mellem SSI og SEGES
Videncenter for svineproduktion. Opdatering sker som udgangspunkt en gang hvert 2. år og/eller hvor det
er nødvendigt grundet ny viden. Opdateringen foretages af SSI i samarbejde med en repræsentant fra de 3
målgrupper.
Kurset afsluttes med udstedelse af kursusbevis/certifikat.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at der skal indføres krav om, at udbydere af det obligatoriske
hygiejnekursus underviser efter det udarbejdede og opdaterede kursusmateriale og at dette gælder
for såvel det fulde kursus som suppleringskurser.
12. Udbud af kursus
Arbejdsgruppen har undersøgt mulighederne for at udbyde det obligatoriske hygiejnekursus som et AMU-
kursus, idet dette giver mulighed for at indhente tilskud til arbejdsgiver eller arbejdstager.
For at et kursus kan udbydes som et AMU-kurser, kræver det at kurset ikke tidligere har været udbudt på
anden måde. Dette for at sikre at andre udbydere ikke udkonkurreres i kraft af, at AMU-kurser oftest kan
udbydes til en lav pris.
AMU-kurser har som minimum en varighed på en dag. Mindre kurser tilbydes ikke i AMU-regi.
Det forventes ikke, at AMU-systemet kan finde kapacitet til undervisning af hele målgruppen i løbet af det
første år efter kursuskravet er implementeret. Der vil være behov for at uddanne de nødvendige
undervisere, fordele disse over hele landet og skaffe den nødvendige fysiske kapacitet på
uddannelsesstederne.
Ikke alle, der bliver omfattet af krav om hygiejnekursus, kan deltage på et AMU-kursus, enten fordi de ikke
opfylder betingelserne for dette, eller fordi de kun har behov for et mindre supplerende kursus. Derfor bør
kurset efterfølgende kunne udbydes af alle, der kan efterleve kravene.
Kvalitet(AMU-kursus)
Et AMU-kursus kan kun udbydes af en godkendt AMU-udbyder (skole). Der kan stilles særlige krav til, at
undervisningen eller dele af den varetages af en særlig type fagperson. Dette vil dog fordyre kurset, hvis
skolen ikke selv har ansat den pågældende fagperson. Kurset kan blive udbudt på AMU-centre,
landbrugsskole, transportskole, på en bedrift m.m. Det er vigtigt, at lærerne, der underviser, har de
nødvendige kompetencer samt at hele eller dele af undervisningen sker i et miljø, der er relevant for
emnet. Undervisningssproget er dansk. Deltagere kan for egen regning medtage tolk.
Udbydere af AMU-kurser er underlagt et kvalitets-system, hvor deltagerne evaluerer undervisningen efter
endt kursus.
15
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0017.png
Pris/tilskud (AMU-kursus)
Kursusgebyret for et 1-dags AMU-kursus er typisk 110 - 184 kr. afhængig af kurset
2
.
Udbydes kurset som AMU-kursus, kan der søges offentlig VEU-godtgørelse
3
til enten arbejdsgiver eller
arbejdstager. For at kunne modtage godtgørelsen er der en række krav, man skal opfylde, f.eks. må man
ikke have en uddannelse på et højere niveau end en erhvervsuddannelse eller lign. Som ansat er det
arbejdsgiveren, der tilmelder medarbejderen og dermed også får kompensationen. VEU-godtgørelsen er 80
% af højeste dagpengesats, dvs. ca. 660 kr. pr. kursusdag.
Arbejdsgruppen anbefaler:
at obligatorisk hygiejnekursus for personer, der håndterer svin først
udbydes som AMU-kursus og at det umiddelbart herefter gøres tilgængeligt for andre udbydere.
2
3
Kilde:
www.amukurs.dk
Kilde:
http://www.veug.dk/Borger/VEU-godtgoerelse/Satser/Sats-for-VEU-godtgoerelse
16
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0018.png
Bilag 1. Undersøgelse af eksisterende hjemmelsgrundlag.
Veterinærlovgivningen – undersøgelsen er foretaget af Fødevarestyrelsen
Lov om hold af dyr har til formål at sikre, at hold af dyr sker på en ansvarlig måde, og sådan at hensynet til
fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses.
Ifølge lovens § 3 a, stk. 3 kan ministeren fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er
ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af f.eks. svin.
I forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at den ansvarlige person er den fysiske person, der forestår
den daglige drift af besætningen. Uddannelseskravets overordnede formål er at sikre, at den person, der
forestår den daglige drift af et erhvervsmæssigt dyrehold har tilstrækkelig viden om forebyggelse og
håndtering af de dyrevelfærds- og dyresundhedsproblemer, der kan opstå i en besætning med
landbrugsdyr. Undtaget for uddannelseskravet er personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse,
der kan sidestilles med uddannelseskravet og personer, der kan dokumentere, at de i en
sammenhængende periode på 2 år inden for de sidste 10 år forud for reglens ikrafttrædelse, har forestået
driften af en husdyrbesætning af en vis størrelse.
I kursus om drift af erhvervsmæssigt dyrehold, kan emnet smittebeskyttelse indgå som et delemne, men
bestemmelsen vurderes ikke, at kunne benyttes som hjemmelsgrundlag til at indføre krav om obligatorisk
hygiejnekursus for hele målgruppen. Om bestemmelsen kan anvendes til at indføre kravet for en mindre
del af målgruppen, vurderes om tvivlsomt.
Ifølge lovens § 30 kan ministeren fastsætte regler om at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for
udbredelse af zoonotiske
4
smitstoffer eller til at meddele påbud om gennemførelse af særlige
foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd,
oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed
sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes.
Reglerne kan iværksættes over for dyrehold, vildtlevende dyr, produkter af dyr, samt ejendomme,
virksomheder, anlæg, maskiner og transportmidler, der anvendes til dyrehold. Personale i besætningerne
er ikke omfattet.
I forarbejderne til loven fremgår det, at man kan fastsætte generelle regler om
bekæmpelsesforanstaltninger og foranstaltninger, som kan bringes i anvendelse med henblik på
begrænsning af udbredelsen af sygdomme og zoonotiske smitstoffer. Foranstaltningerne tænkes anvendt i
en udbrudssituation eller i en situation, hvor der er en begrundet mistanke om udbrud.
Ifølge lovens § 33, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om overvågning af sundhedstilstanden samt om
forebyggelse og afhjælpning af sundhedsmæssige problemer blandt dyr. I regler udstedt i henhold til § 33,
stk. 2, kan der fastsættes bestemmelser om vaccination og andre forebyggende foranstaltninger. Der kan
tillige fastsættes bestemmelser om indsamling og indberetning af data til belysning af besætningens
sundhedsmæssige tilstand, om mærkning af dyr og om udtagning af prøver fra dyr og produkter af dyr til
undersøgelse for sygdomme eller sygelige tilstande. Denne paragraf kan ikke benyttes som
4
Zoonotiske smitstoffer er smitstoffer, der kan smitte mellem mennesker og dyr.
17
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
hjemmelsgrundlag til at indføre et obligatorisk hygiejnekursus, da det af forarbejderne fremgår, at
paragraffen omhandler overvågning og forebyggende foranstaltninger, som f. eks. bestemmelser om
vaccination og prøveudtagning.
Arbejdsmiljølovgivningen – undersøgelsen er foretaget af Arbejdsmiljøtilsynet
Arbejdsmiljøloven sætter rammerne for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i
overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Reguleringen i medfør af
arbejdsmiljøloven skal derfor have et klart forebyggende sigte i forhold til arbejdsmiljøet.
Efter lovens § 38, skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke krav, der skal være opfyldt for at
arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om foranstaltninger
vedrørende arbejder, arbejdsprocesser- og metoder, forbud mod særligt farlige arbejder og om særligt
arbejdstøj og personlige værnemidler.
Beskæftigelsesministeren kan efter § 41 endvidere fastsætte regler om, at arbejde, der kan medføre
betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere
angivet uddannelse, aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder.
Af lovbemærkninger til denne bestemmelse fremgår det, at bestemmelsen samt tidligere regler herom
såvel omfatter den situation, hvor de pågældende personer selv er udsat for fare, som situationer, hvor
andre udsættes for fare.
Efter lovens § 2 stk. 3 omfatter § 41 også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver fx udføres af
selvstændige.
For at § 41 skal finde anvendelse kræver det således, at der skal være tale om et arbejde, som kan medføre
betydelig fare for den ansatte selv eller andre.
Denne hjemmel har kun været anvendt i begrænset omfang. Der eksisterer i dag 14 arbejdsmiljøfaglige
uddannelser. som er rettet mod helt konkrete arbejdssituationer fx nedtagning af asbest eller opstilling af
store stilladser, hvor der kan være betydelig fare for den ansatte selv eller andre. Da arbejdsgiveren har
pligt til instruktion, måske en særlig kvalificeret instruktion og tilsyn, har der hidtil været tale om, at der skal
være en helt særlig begrundelse for et krav om uddannelse.
Efter arbejdstilsynets vurdering foreligger der ikke for den ansatte selv eller andre en betydelig fare for
sygdomme ved arbejde med svin, som ikke kan iagttages på anden måde end ved uddannelse.
Sundhedslovgivningen – undersøgelsen er foretaget af Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for autoriserede sundhedspersoners medvirken i bekæmpelse af
smitsomme sygdomme. Endvidere kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler i forbindelse med smitsomme
sygdomme i skoler og institutioner.
18
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
Anledningen til de foreslåede hygiejnekurser er MRSA i svinebesætninger (husdyr-MRSA). MRSA er
omfattet af Epidemiloven (liste B), men er jo ikke er en alment farlig sygdom (liste A), hvorfor der ikke kan
iværksættes tvangsforanstaltninger.
Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning fastætter regler for sundhedspersonale i forbindelse med
forebyggelse af smittespredning primært på hospitaler og i plejesektor.
Af vejledningen fremgår også rådgivning i forbindelse med MRSA i svinebesætninger – men har netop
karakter af rådgivning.
Vedr. sundhedsvæsenets regler på videre-uddannelsesområdet, gælder disse alene sundhedspersoner.
19
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0021.png
Bilag 2: Målgruppernes størrelse
Ejere af og ansatte i svinebesætninger
Denne målgruppe er den største. I 2014 var der i svinesektoren beskæftiget ca. 4.000 selvstændige og ca.
6.500 lønmodtagere. I alt ca. 10.500 personer.
Af disse ca. 10.500 personer har ca. 120 personer om året i en periode på ca. 10 år
5
(ca. 1200 personer) haft
hygiejne undervisning på landbrugsskolerne i forbindelse med deres uddannelse.
I gruppen af lønmodtagere estimeres det at 50 % (6.500 x 0,5) er udlændige, dvs. ca. 3.250 personer.
Der regnes med en årlig udskiftning på ca. 25 % blandt lønmodtagerne, hvilket vil sige, at op til (6500 x
0,25) 1625 personer ansættes i svinebesætningerne hvert år. Det estimeres at halvdelen af de 1625
personer er danske, hvoraf ca. 50 % (1625/2 x 0,5), dvs. ca. 400 personer har gennemgået en
landbrugsuddannelse med et forløb med hygiejneundervisning. De øvrige (ca. 1200 personer, herunder
udenlandske medarbejdere) antages ikke at have gennemgået nogen form for hygiejneundervisning.
Chauffører der laster og transporterer levende svin
Denne målgruppe estimeres til at omfatte ca. 900 chauffører (danske og udenlandske). Den årlige
udskiftning på dette område er sat til ca. 10 %, dvs. ca. 90 chauffører.
Beregningen af antal chauffører er foretaget ved at opgøre antallet af flytninger som antal aktive biler pr.
dag pr. år. Dvs. hvis en bil henter grise i Danmark, og leverer grise til flere forskellige besætninger, vil denne
flytning kun tælle med én gang. Som udgangspunkt antager vi, at én aktiv bil pr. dag beskæftiger én
chauffør 8 timer dagligt. Dog estimeres det, at transporttiden vil overstige 8 timer i 25 % at tilfældene, og i
disse tilfælde vil der ofte være to chauffører pr. bil pr. dag. Det vil sige at én aktiv bil pr, dag beskæftiger
1,25 antal chauffører. Vi antager endvidere, at én chauffør arbejder 220 dage om året.
I 2014 udgjorde antallet af aktive biler i Danmark 135.517 stk. Det svarer til ca. 770 chauffører, der
transporterer både smågrise og slagtesvin.
I 2014 udgjorde antallet af aktive biler, der eksporterede dyr ud af Danmark 20.352 stk. Det svarer til 115
chauffører.
Slagteriarbejdere der beskæftiger sig med modtagelse og inddrivning af levende svin
Denne målgruppe består af den andel af slagteriarbejdere, der har kontakten med de levende svin.
Det vurderes, at der er i alt ca. 300 medarbejdere på slagterierne Danish Crown (DC), Tican og Danske
Slagtemestres medlemmer, der har kontakt til levende svin (DC: 160 medarbejdere, Tican: 30- 40 og Danske
Slagtemestres medlemmer ca. 100). Den årlige udskiftningsfrekvens er ca. 5 %.
Kurset i sundhedsstyring som dækker ca. 85 % af læringsudbyttet, har været tilbudt siden 2002. MRSA har været et
emne på kurset siden 2009.
5
20
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0022.png
Bilag 3: Økonomi
Beregningerne er foretaget med følgende forudsætninger:
-
-
-
-
Heldagskursus (8 timer).
Deltagerbetaling på 110 kr. for et 1-dags AMU-kursus (mindstepris).
På baggrund af målgruppernes størrelse angivet i tabel 1.
Beregningen tager udgangspunkt i at alle personer i målgruppen deltager på 1-dags AMU-kursus.
Kursusafgift(deltagerbetaling):
For nuværende medarbejdere:
Antal personer
Kursus-
afgift/person
110
110
110
Kursusafgift
i alt (kr.)
1.023.000
99.000
33.000
1.155.000
Svinebesætninger
Chauffører
Slagteriarbejdere
I alt
9.300
900
300
10.500
For nye medarbejdere (årligt):
Antal personer
Kursus-
afgift/person
110
110
110
Kursusafgift
i alt (kr.)
132.000
9.900
1.650
143.550
Svinebesætninger
Chauffører
Slagteriarbejdere
I alt
1200
90
15
1305
Der er i ovenstående beregning ikke medtaget udgift til tabt arbejdsfortjeneste. Dette opgøres nedefor.
Opgørelsen er lavet af Landbrug & Fødevarer:
Udgift til tabt arbejdsfortjeneste:
For nuværende medarbejdere:
Antal personer
Tabt
Tabt
arbejdsfortjen arbejdsfortjeneste
este/person
i alt (mio. kr.)
9.300
1120
10,4
900
1200
1,1
300
1250
0,4
10.500
11,9
Svinebesætninger
Chauffører
Slagteriarbejdere
I alt
For nye medarbejdere (årligt):
21
 L 159 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1733264_0023.png
Antal personer
Svinebesætninger
Chauffører
Slagteriarbejdere
I alt
Tabt
Tabt
arbejdsfortjen arbejdsfortjeneste
este/person
i alt (mio. kr.)
1200
920
1,10
90
1000
0,09
15
1050
0,02
1305
1,21
22