L 15 Forslag til lov om etablering af en ny jernbane til Aalborg Lufthavn med tilhørende anlæg.

Af: Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-10-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 27-10-2016
Betænkning afgivet 22-11-2016
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-11-2016
3. behandlet, vedtaget 29-11-2016
Ministerområde:
Transport- og Bygningsministeriet
Resumé:
Lovforslaget indebærer, at transport- og bygningsministeren bemyndiges til at etablere en ny 3 km lang enkeltsporet jernbane fra Lindholm Station til Aalborg Lufthavn. Jernbanen vil blive elektrificeret som en del af elektrificeringsprogrammet.

Banen forventes at kunne tages i brug i december 2019. Statens udgift til anlæg af den nye jernbane til Aalborg Lufthavn med tilhørende anlæg skønnes at udgøre ca. 278 mio. kr.

Lovforslaget udløber af den politiske aftale »En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.« af 21. marts 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 111 stemmer, imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.