L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget 2016-17
L 148 Bilag 1
Offentligt

1(1

[email protected]

NOTAT

Til Folketingets Kulturudvalg

Dato 24. april 2017

Sags 10 SAG-2017-0 1869

Dok. lD 2343742

Svar på henvendelse fra Folketingets Kulturudvalg af

15. marts 2017.

Folketingets Kulturudvalg har med skrIvelse af 15. marts 2017 anmodet om

evt, bemærkninger til et forslag til lov om ændring af lov om

bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, som er fremsat af

Dansk Folkeparti.

Indledende bemærkes, at KL principielt kun afgiver høringssvar til lovforslag

fremsat af regeringen. KL skal på denne baggrund begrænse sit svar, der

derfor ikke er at opfatte som et høringssvar på henvendelsen, til følgende

overordnede input til udvalgets videre drøftelse af emnet.

KL har deltaget i et Collective lmpact-projekt “Kulturmiljøer i landdistrikterne”,

igangsat af Realdania. Her har der været bred enighed blandt mange

interessenter om, at der i forbindelse med de truede kulturmiljøer ikke kun

bør indgå vurderinger af æstetiske og kulturhistoriske aspekter, men også

bygningers potentiale i forhold til fremadrettede formål og dermed

anvendelse af bygningerne.

Denne tankegang kunne tale for, at ministeren får hjemmel til at af-frede

museumsbygninger, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler

herfor.

Med venlig hilsen

Email [email protected]

Direkte 33703170

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 Københsan 5

www kl dk

Side i al i

Eske Groes

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede fler:

Aicha Esdam

19.

april 2017 14:38

Aicha Esdam

VS:

Høringssvar L148 DOCOMOMO

Høring over forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning L148,

DOCOMOMO Danmark.pdf

Fra:

Ola Wedebrunn [mailto:[email protected]]

Sendt: 19. april 2017 11:45

Til: KUU Kulturudvalget <[email protected]>

Emne: Høringssvar L148 DOCOMOMO

Sender her høringssvar fra DOCOMOMO Danmark vedr L148

Med venlig hilsen

Ola Wedebrunn

Formand DOCOMOMO Danmark

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høring over forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

(Bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger) L 14$

Svar fra DOCOM OMO Danmark:

DOCOMOMO er en international NGO-organisation, der rådgiver UNESCO i spørgsmål vedrørende nyere kulturarv.

Foreningens primære opgave er at bidrage til øget viden om samt forståelse og beskyttelse af modernismens bygninger.

DOCOMOMO Danmark vil på denne baggrund gøre indsigelse mod lovforslaget.

Lovforslaget udspringer af en aktuel sag om Vikingeskibshallen i Roskilde. Denne sag er så enestående og så speciel at

den ikke bør danne grundlag for en lovændring. Der kan ikke råde nogen tvivl om at hallen er et originalt værk, hvor

tusindårig historie er forenet med det moderne. Samtidig bidrager den til en æstetisk, teknisk og pædagogisk fortolkning

af kulturarven, videnskabeligt og poetisk.

Første del af lovforslaget, har til hensigt at styre den faglige sammensætning af Det Særlige Bygningssyn,. Den er

dybest set overflødig, idet den gældende lov allerede rummer mulighed for forandring af bygningssynets

sammensætning. En nuanceret faglig rådgivning er altid relevant, men da Det Særlige Bygningssyn varetager en

rådgivende funktion i forhold til spørgsmål vedrørende bygningsfredning, forekommer det indlysende at den

arkitektfaglige ekspertise er centralt repræsenteret i synet.

Sidste del af lovforslaget introducerer en fast tidsgrænse, 1. verdenskrig, efter hvilken periode en helt særlig gruppe

bygninger kan nedrives ene og alene efter Kulturministerens beslutning. Dette kan på ingen måde komme vor eftertid til

gode.

Der kan ikke herske tvivl om, at nyere kulturarv, herunder moderne arkitektur, er, og fortsat vil være, identitetsskabende

og vedkommende, for Danmark nationalt og internationalt.

Der bør altid ske en afvejning mellem en bygning og dens anvendelse, så de bærende fredningsværdier ikke

kompromitteres. På samme måde bør samlinger af betydning bevares og gøres tilgængelige under de absolut bedste

forhold, hvor også formidlingen er central.

Vikingeskibshallen er et markant, vedkommende og fredet bygningsværk. Den forener det moderne med historien om de

tusindårige vikingeskibe i en unik sammenhang der ikke må opløses.

Ola Wedebrunn

Formand DOCOMOMO Danmark

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

MINISTERIET

Folketinget

Kulturudvalget

[email protected]

Kulturministeriet

Nybrogade

1203

København

Tel

Fax

E-mail

Web

: 33923370

: 33913388

: [email protected]

: www.kum.dk

19. april 2017

Horingssvar til forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvsmæssige

samlinger) L 148

Lovforslaget har to formål: For det første at ændre sammensætningen af Det Særlige

Bygningssyn, så der tages hensyn til andre fagligheder end den arkitektfaglige. For det

andet at give kulturministeren mulighed for at tillade nedrivning af en fredet bygning

mod Det Særlige Bygningssyns indstilling, hvis bygningen er opført efter første

verdenskrig og samtidig fungerer som et statsligt eller statsanerkendt museum og at

hensynet til museets samling vurderes at have større kulturarvsmæssig værdi end

selve bygningen.

Kulturministeriet finder det relevant, at der tilgodeses flere fagligheder i Det Særlige

Bygningssyn. Det vil dog være hensigtsmæssigt at præcisere i bestemmelsen, at

bygningssynet udvides til 13 medlemmer, og at det ekstra medlem udpeges af en

museumsfaglig organisation.

Kulturministeriet finder det relevant at justere proceduren for tilladelse til nedrivning

af fredede bygninger, så bygningssynet får indstillingsret og ikke vetoret. Således

skabes der en parallelitet med proceduren for ansøgning om affredning af fredede

bygninger, hvor bygningssynet ikke kan afvise en ansøgning. Kulturministeriet mener,

at en ændring af proceduren bør gælde for alle fredede bygninger og ikke kun for

bygninger opført efter første verdenskrig, som samtidig fungerer som et statsligt eller

statsanerkendt museum.

Med venlig hilsen

Martin Bork

Speciallconsulent

Dok nr.

17/00987-14

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aiçha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede fler:

Torben Holm <[email protected]>

19. april 2017 16:37

[email protected]

Aicha Esdam; Torben Holm

RKU: Høring over L 148 forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvmæssige samlinger)

2017-04-06 AAA_høringssvaLbygningsfredning.pdf; 2017-04-18 KADK-lnternt oplæg

til Høringssvar bygningsfredning..doc

Til Folketingets Kulturudvalg

Om I 148: Bevaring af særlige kulturarvmæssige samlinger

Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering sender hermed sine

bemærkninger til Høring over L 148 forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvmæssige samlinger).

Med venlig hilsen

Torben

Torben Holm

Sekretariatschef

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og

Kulturelle Uddannelser (RKU)

c/o KADK, Philip de Langes Alle 10

1435 København K. Mob.nr.: +45 4170 1781

E-mail: [email protected]

Fra: Aicha Esdam [mailto:[email protected]]

Sendt: 15. marts 2017 16:28

Til: Torben Holm <[email protected]>

Emne: Høring over L 148 forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

(Beva ring af særlige kulturarvmæssige samlinger)

Prioritet: Høj

(som aftalt)

Vedlagt fremsendes forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

(bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger), som er fremsat af Dansk Folkeparti den 14. marts 2017.

Kulturudvalget skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest onsdag den 19. april 2017.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til udvalgets sekretariat på e-mail: [email protected]

Bedste hilsner

Aicha Esdam

Kontorfuldmægtig

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FOLKETINGET

Udvalgssekretariatet

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Dir. +45 33 37 55 48

www.ft.dk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ARKlTKISKOtEN AARHIIS

—

HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV

OM BYGNINGSFREDNING OG BEVARING AF

BYGNINGER OG BYMILJØER

Dato: 06.04.2017

Side

af 2

Jer.

####i##-##

Høringssvar fra Arkitektskolen Aarhus

Arkitektskolen Aarhus takker for mutigheden for at afgive høringssvar til

tovforslaget om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger

og bymiljøer, som er sendt

høring 14. marts 2017 af Kutturministeriet.

lndledningsvist er det med meget stor beklagelse, at Arkitektskoten Aarhus

konstaterer, at tonen i Lovforslaget ikke synes at anerkende og respektere

arkitektfaglige kompetencer.

Det er Arkitektskolen Aarhus’ overordnede vurdering, at lovforslaget strider

markant imod ånden i den nuværende tov, hvor armslængdeprincippet er et

centralt element. Armlængdeprincippet skat sikre, at det politiske system på

den ene side træffer beslutninger om overordnede formål. På den anden side

træffes de konkrete besLutninger af sagkyndige råd og nævn. Derved sikres

det, at beslutningerne træffes på et fagligt grundlag, og man undgår

mistanke om partipolitisk styring.

Armstængdeprincippet btiver omgået, hvis kulturministeren får mulighed for

at gå imod en indstilling fra Det Særlige Bygningssyn, som består af landets

faglige eksperter på området. Heri ligger en betydelig fare for, at mere eller

mindre tilfældige politiske særhensyn vil komme til at vægte højere end

faglig viden.

Det strider ligeledes mod armslængdeprincippet, hvis de

indstillingsberettigede organisationers udpegning af medlemmer til Det

Særlige Bygningssyn ikke anerkendes. Det er de indstillingsberettigede

organisationers ret at udpege personer, som efter deres vurdering

repræsenterer dem bedst. At 8 ud af 12 medlemmer i det nuværende

Aikitektskolen Aarhus I Nørreport 20 I 8000 Aarhuo C

8936 0000 I a@aarch,dk

www.aarch.dk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ARKITEKTSKOCEN

MRKIJS

Bygningssyn har en arkitektfagtig baggrund er et hett tilfæLde, der kan ændre

sig i den efterføLgende periode.

Arkitektskoten Aarhus er herudover principiett af den opfattetse, at det vil

være uhensigtsmæssigt, hvis Landets Lovgivning bygges op omkring en specifik

sag som i dette tilfælde med Vikingeskibsmuseet i Roskitde. Der er her tate

om en fredet bygning, som desværre ikke har været vedligeholdt i

tilstrækkelig grad, hvorfor der opleves konkrete problemer med bygningen.

Det er på tiLsvarende vis yderst uhensigtsmæssigt med en tov, som

udelukkende har fokus på, om bygningen fungerer som et statsligt eller

statsanerkendt museum. Der bør efter Arkitektskotens overbevisning være de

samme regter for såvel statslige som private bygninger.

Det er heller ikke reLevant at skelne metlem bygninger før og efter første

verdenskrig. Det er en vurdering af selve bygningens kutturhistoriske og

arkitektoniske kvatitet, som bør være afgørende for, om en bygning er

fredningsværdig og ikke byggetidspunktet.

Fokus på bygningens funktion kan naturLigvis være et relevant, men langt de

fleste bygningers funktioner vil typisk ændre sig over tid. I den aktuelle sag er

der imidlertid ikke noget tit hinder for, at den nuværende bygning kan bevare

sin funktion, der er skræddersyet tit at formidLe vikingeskibene på bedst

mulig vis.

Det kan optyses, at Arkitektskoten Aarhus har søgt aktindsigt hos Slots- og

Kulturstyretsen på vikingeskibsmuseets byggesag. Styretsen har i fortængetse

heraf oplyst, at der kun er afgivet et enkelt afslag på ansøgning om

bygningsarbejder et omfang, der ikke giver anledning til at iværksætte en

særlig indsats.

Dato: 06.04. 2017

Side 2 af 2

J.nr.

Afslutningsvist skal det oplyses, at det er arkitektskolernes opfatteLse, at

Vikingeskibsmuseet har taget godt imod den seneste udmetding fra Det

Særlige Bygningssyn og at der ved Slots- og Kutturstyrelsens meltemkomst

arbejdes positivt sammen om at tilvejebringe et grundlag, der kan sikre, at

den enestående bygning ved Roskilde Fjord kan bevares for eftertiden som

det ideelle udstittingssted for de unikke vikingeskibe.

ntig hilsen

Torben’Nieten

rektor

/-\

Arkitektskoten Aarhus I Norrepoit 20 I 8000 Aarhu5 C I 45 8936 0000

aaarch.dk

www.aarchdk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering

Arkitektskolen

Institut for Bygningskunst og Kultur

Margretheholmsvej

DK-1432 Copenhagen K

Denmark

Tel. +45

4170 1500

2017-04-18

Høringssvar til forslag til ændring af lov om bygnïngsfred

ning og bevaring at bygninger og bymiljøer.

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) takker for muligheden

for at afgive høringssvar over forslag til ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af

bygninger og bymiljøer.

Ændringsforslaget tager udgangspunkt i den aktuelle situation omkring den fredede vikinge

skibshal i Roskilde og er fokuseret p sammensætningen af fagligheder i Det Særlige Bygnings-

syn samt hjemmel til, at Kulturministeren kan g i mod Det Særlige Bygningssyns indstilling ud

fra tre kriterier:

1. At en bygning samtidig fungerer som et statsanerkendt museum,

2. At bygningen er bygget efter første verdenskrig,

3. At ministerens indstilling til nedrivning skal i offentlig høring i fire uger, inden ministeren

træffer endelig afgørelse.

KADK er helt opmærksom p, at Vikingeskibshallens forfald skaber et alvorligt dilemma:

•

Hensynet til at bygningsrammen for vikingeskibene sikrer denne enestående kulturarv mod

vandskader mv. og

Hensynet til et bygningsværk, der er fredet p grund af dets fremragende kulturhistoriske

og arkitektoniske værdier

KADK har

som arkitektskole med ansvar for bl.a fagomrdet Kulturarv, Restaurering og

Transformation samt som Konservatorskole følgende kommentarer til forslaget:

Udpegning og sammensætning af Det Særlige Bygningssyn

Det Særlige Bygningssyn er et godt udtryk for Kulturministeriets armslængdeprincip. De 12

medlemmer af Bygningssynet repræsenterer en række forskellige kompetencer, idet bekendt

gørelsen for Bygningssynet fastlægger, at arkitektstanden, museumsverdenen og kommunale

interesser skal være repræsenteret.

Den politiske indflydelse p Det Særlige Bygningssyn ligger i udpegning af de medlemmer, der

repræsenterer landets kommuner og i det særlige forhold, at det er ministeren, der udpeger

Bygningssynets formand. Formanden leder Bygningssynets møder og har ved stemmelighed i

afgørelser den afgørende stemme.

Det Særlige Bygningssyn har siden sin etablering i 1918 fungeret som kulturministerens øver

ste rådgiver i sagen, der vedrører Bygningsfredningsloven. Der star i dag meget stor respekt

om Bygningssynets uvildige og sagkyndige bidrag til forvaltning af vor bygningskultur.

Bygningsfredningsloven griber ind i den private ejendomsret. Det er derfor helt afgørende, at

disse indgreb og reguleringer af dele af samfundets bygningsmasse sker p et velfunderet og

velargumenteret fagkyndigt grundlag. KADK tilslutter sig derfor den opfattelse af Det Særlige

Bygningssyn, som fremgr af Kulturministeriets rapport om Bygningsbevaring fra 2009:

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

The Royal Danish Academy of fine Arts

Schools of Architecture, Design and Consetvation

School ofArchitecture

“Det Særlige Bygningssyns sammensætning og rådgivning af Kulturarvsstyrelsen bidrager i væ

sentligt omfang til at sikre en kvaliticering at den faglige bedømmelse at de sager og sagskom

plekser, som er til afgørelse i styrelsen.” (Rapport om Bygningsbevaring, Kulturministeriet

2009,

58).

Det er KADK5 vurdering at det fremsatte lovforslag vil føre til en svækkelse at Bygningssynets

faglige kompetence og uvildighed, til skade for den sagkyndige tundering at lovens forvaltning.

Lovforslaget er således ikke alene til skade for etablering at saglighed i forbindelse med forvalt

ning at Byg ningstredningsloven. Hvis lovforslaget bliver gennemført, vil der efter vor opfattelse

ligeledes ske en svækkelse af den generelle tillid til den statslige forvaltning at samfundets tæl

les kulturarvsværdier.

Særlig lovgivning for statsanerkendte museer, der har til huse i fredede bygninger

opført efter første verdenskrig

KADK finder det uforsvarligt og i modstrid med bygningsfredningslovens formål, hvis byg nings

tredningsloven begrundet i en konkret problemstilling giver en særlig periodes bygninger

(bygninger opført efter første verdenskrig) en særstatus fagligt.

Bygningstredningsloven har netop til formgl at “at værne landets ældre bygninger at arkitekto

nisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-,

og produktionsvilkr og andre væsentlige træk at den samfundsmæssige udvikling”.

KADK finder det ligeledes betænkeligt, at en særlig gruppe bygninger, som f.eks. de bygninger,

der huser de statsanerkendte museer, bliver behandlet anderledes end øvrige bygninger. Det

gælder for en lang række at de fredede bygninger, at man skal opnå den rette balance mellem

bygningens fredningsværdier og bygningens funktion, hvilket også er en del at lovens forml.

Bevaring af vikingeskibene og af Vikingeskibshallen

Vi har noteret os at Bygningssynet ikke har imødekommet Vikingeskibsmuseets ansøgning om

at affrede bygningen. Bygningssynet er i stedet åbent over for, at Vikingeskibshallen kan blive

transtormeret inden for rammerne at fredningsværdierne. Et kommende projekt skal således

tilgodese museets berettigede ønsker om modernisering, bedre tilgængelighed, beskyttelse

mod vandstigninger og indsats mod fremskredet forfald.

Bygningssynet udtaler at “de normalt restriktive, bærende tredningsværdier, i denne ganske

usædvanlige situation, m udfordres gennem en granskning at de basale arkitektoniske prin

cipper som dannede udgangspunkt for Erik Christians Sørensens formgivning at Vikingemuse

et”.

Med en sådan indstilling fra Det Særlige Bygningssyn er vi ikke i tvivl om, at man i et samar

vil kunne

bejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, Vikingeskibsmuseet og dygtige rådgivere

løse denne opgave inden for rammerne af den eksisterende bygningsfredningslov. Vi mener

derfor ikke, at den igangværende sag om Vikingeskabshallen kan begrunde de toreslede æn

dringer at bygningsfredningsloven.

Med venlig hilsen

Lene Dammand Lund

Rektor

2/2

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede fler:

Aicha Esdam

19. april 2017 14:38

Aicha Esdam

VS: Bemærkning til lovforslag L 148

BYFO og Historiske Huses høringssvar vedr L148.pdf

Fra: Nana Weien Okholm [mailto:[email protected]

Sendt: 19. april 2017 13:14

Til: KUU

Kulturudvalget <[email protected]>

Cc: Karsten Due <[email protected]>

Emne: Bemærkning til lovforslag L 148

Til Kulturudvalgets sekretariat

Venligst kvitter for modtagelsen af BYFO og Historiske Huses høringssvar til lovforslag L 148.

Med venlig hilsen

Nana Weien Okholm

Projektleder, Cand, mag. I +45

2191 8481

Historiske Huse

Borgergade 111

1300 København K

Telefon 45 57 12 22

Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem Bygnings Frednings Foreningen BYFO og Foreningen Bevaringsværdige

Bygninger

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

HISTORISKE

HUSE

Att:

Folketingets kulturudvalg

KUU©ft.dk

Historiske Huse

Borgergade 171

1300 København K

Tlf. 45577222

sekreta riat©historiskehuse.dk

www.historiskehuse.d k

HØringssvar vedrørende lovforslag L 148

79. april 2017

Formålet med lovforslaget er, med udgangspunkt i en konkret

sag, at sikre en ny og mere

varieret sammensætning af Det Særlige Bygningssyn og samtidig skabe en mere fleksibel

adgang til affredning og dermed nedrivning af fredede bygninger.

Det Særlige Bygningssyns formand har indsendt et for synets medlemmer fælles

høringssvar. BYFO/Historiske Huse tilslutter sig konklusionen i hØringssvaret og er således

enig i, at lovforslaget er unØdvendigt.

Dog finder BYFO/Historiske Huse behov for, at rollefordelingen mellem Det Særlige

Bygningssyn og Kulturministeriet præciseres. Synet skal ikke kun i teorien, men også i

praksis, udelukkende tage stilling til bygningernes arkitektoniske, kulturhistoriske og

miljØmæssige værdier. Alle andre interesser, herunder funktion, Økonomi, ejerforhold etc.,

der også har betydning ved lovens administration, bØr alene varetages af Kulturministeriet.

Det er BYFO/Historiske Huses opfattelse, at det allerede i dag indirekte er muligt, at

kulturministeren, imod Det Særlige Bygningssyns indstilling, kan tillade nedrivning afen

bygningsfredet bygning. Her tænkes på den situation, at ejeren af en fredet bygning ansøger

kulturministeren/Slots- og Kulturstyrelsen om ophævelse affredningen. Efter den

eksisterende bygningsfredningslovs § 23, stk. 3, skal ansøgningen forelægges Det Særlige

Bygningssyn til udtalelse. Slots- og Kulturstyrelsen, og ved en efterfølgende klagesag

kulturministeren, kan ophæve en fredning, når fredningsværdierne er gået tabt eller ikke

længere kan opretholdes, jf. lovens § 8, stk. 2.

Beslutningen om fredningsophævelse kan ske imod Det Særlige Bygningssyns udtalelse, da

synets udtalelse alene er rådgivende. Dette er også tilfældet i den situation, hvor ejerens

Ønske om ophævelse af bygningsfredningen entydigt er med henblik på en efterfØlgende

nedrivning af bygningen.

Endelig skal BYFO/Historiske Huse ikke undlade at gøre opmærksom på at store og

kvantitativt omfattende nyfredninger af nyere modernistiske bygninger. feks.

velfærdssamfundets bygninger er meget problematiske. dels på grund af bygningernes

Historiske Huse er etformatiseret samarbejde mellem

Bygnings Frednings foreningen BYFO

(cYr

88628411) og foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

HISTORISKE

HUSE

kvalitet og dels på grund af kvantiteten. For ejerne følger ofte uforudsigelige udgifter til

vedligeholdelse og istandsættelse. Vikingeskibsmuseet i Roskilde er et udmærket eksempel

herpå.

Det bør derfor overvejes, om nyfredninger af disse repræsentanter for vores historie skal

vægtes på en større tidsafstand eller endnu bedre, optages på fred ningslisten som en

facadefredning i en fremtidig differentieret fred ningslovgivning.

Med venlig hilsen

ii%

Birthe luel

Formand Bygnings Frednings Foreningen BYFO

Mobil: +45 4085 3739

Mail: birthe©birtheiuel.dk

2/2

Historiske Huse er etformaliseret samarbejde mellem

Bygnings Frednings foreningen BYFO (cvr 88628411) og foreningen Beuaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede

filer:

malthe nordentoft <[email protected]>

18. april 2017 23:33

KUU

Kulturudvalget

Høringssvar vdr. L148

Hzrringssvar L148.pdf

Hej Ane Elemose

Her vedhæftet et et høringssvar til lovforslag L

148.

Vi er oprigtigt glade for at have den priviligerede mulighed at kunne give vores vurdering af et lovforslag som

civilpersoner. Vi håber at vores svar vil komme i betragtning.

Med venlig hilsen

Malthe Skytte Nordentoft Nielsen

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Vedr. høring vedr. Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af

bygninger og bymiljøer

Vi er glade for muligheden for som privatpersoner at kunne tilgå denne høring via

høringsportalen og give vores svare på det fremsendte materiale vedr. Lov om ændring af

lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Vi håber, at vores svar bliver vel modtaget i den demokratiske ånd, det er skrevet i. Det erjo

lidt atypisk, at private afgiver høringssvar, men det erjo også atypisk, at

folketingsmedlemmer stiller lovforslag.

Generelle bemærkninger

Vi er generelt negativt stemt over lovforslagets generelle hensigter. Vi finder det kritisabelt at

lovforslaget virker til at være blevet til på baggrund af en enkeltsag, i delle tilfælde

spørgsmålet om Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Her finder vi det især kritisabelt at en af de

seks MF’ere, der har fremsat lovforslaget tidligere har været i medierne og kritiseret museet

for at være æstetisk grimt. Her er det MF Alex Ahrendtsen (DE) der i Fyens Stiftstidende 27.

December 2016 har udtalt at:

“Til alles forundring er den rædselsvækkende betonklods fredet. Så før man overhovedet

kan gøre noget, skal bygningen affredes, og det er noget, som kulturministeren kan gøre”

Her tænker vi at lovforslaget udelukkende er fremsat med hensigt på at kunne rive det

eksisterende museum ned grundet en personligt holdning til selvsamme museum. Her

mener vi, at det ikke er politikernes opgave som folkevalgte repræsentanter at lovgive ud fra

enkeltsager, som tilfældet er her. Vi mener, at det ikke er i befolkningens interesse at

folkevalgte politikere agerer som smagsdommere over hvad der er æstetisk flot.

Der savnes også en begrundelse for hvorfor at skellet skal sættes for bygningsværker opført

efter afslutningen på første verdenskrig (1918), da der ingen arkitektonisk begrundelse er for

at sætte skellet ved netop denne begivenhed.

Ydermere finder vi det kritisabelt at lovforslaget lægger op til at kulturministeren har enerådig

magt over hvem der skal sidde i Det Særlige Bygningstilsyn. Her finder vi den nuværende

udvælgelsesproces for rimelig og med tværfaglig appel for at vælge relevante aktører ind

som beslutningstagere. Lovforslaget giver for meget magt til kulturministeren til at være

smagsdommer over hvad ministeren finder æstetisk og relevant passende: “Med den

foreslåede ordning får kulturministeren mulighed for at tillade en fuldstændig nedrivning af

en fredet bygning mod Det Særlige Bygningssyns indstilling.”

Vi støtter op om at der skal tages højde for de respektive museers genstande af særlig

kulturel værdi, og de skal beskyttes efter alle kunstens regler, men mener, at bygningerne,

der ofte er opført i en tidstypisk stil for byggeperioden, kan have en bevaringsværdi der er på

højde med selve museumsgenstandene den beskytter. Her er Vikingemuseet i Roskilde et

eksempel på modernistisk arkitektur der har bevaringsværdige kvaliteter for fremtidige

generationer.

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

2. Lovforslagets baggrund og formål

Her argumenteres det at museets væsentligste formål er at udstille og bevare

vikingeskibene. Her finder vi, at der ikke tages højde for den arkitektoniske og

landskabsmæssige værdier museet bidrager med i Roskilde Havns fremtoning.

Vi undrer os også over lovforslaget fremfører kritik over for Det Særlige Bygningstilsyn, for at

have et tunnelsyn grundet deres faglige sammensætning. En kritik vi ikke forstår, da der

netop er flere fagligheder repræsenteret.

3.1 Det Særlige Bygningssyns sammensætning

I lovforslaget hedder det sig, at “ministeren (skal) sørge for at sammensætningen af Det

Særlige Bygningssyn afspejler flere fagligheder end den arkitektfaglige”. Vi finder det

problematisk, at ministeren kan bestemme de indstillede berettigede organisationer uden at

henvise til kulturministerens nærmere regler om Det Særlige Bygningssyns

sammensætning. I stedet lægger lovforslaget op til, at ministeren bliver enerådig på området

ved at ministeren direkte kan ændre de indstillede berettigede organisationer.

3.2.1 Gældende ret

Bevaringen af Vikingeskibsmuseet og dets museumsgenstande, skal selvfølgelige prioriteres

højt for at sikre deres fortsatte beskyttelse. Her vil det i den pågældende sag være vigtigt at

kunne klimasikre museet. Her er der i lovforslaget argumenteret, at det med nuværende

lovgivning ikke vil være muligt. Dette finder vi ukorrekt jvf. gældende lov: “Ministeren kan dog

mod bygningssynets indstilling tillade en delvis nedrivning af en fredet bygning, feks. i

forbindelse med bygningsarbejdet.”, hvorfor det burde være muligt at klimasikre

Vikingeskibsmuseet i Roskilde uden implementeringen af dette lovforslag. Lovforslagets

baggrund og formål, som omtales som en

“en konkret problemstilling med

Vikingeskibsmuseet i Roskilde”

virker derfor formålsløst.

Med venlig hilsen

Mads Kampmann

Marcus Fenger Sættem Mandal

Malthe Skytte Nordentoft Nielsen

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede fler:

Aicha Esdam

19. april 2017 11:23

Aicha Esdam

VS: Høringssvar vedr, lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af

bygninger og bymiljøer L 148

20170418 Høringssvar fra Det Særlige Bygningssyn.pdf

Fra: Lars Juel Thiis [mailto:[email protected]]

Sendt: 18. april 2017 17:33

Til: KUU

Kulturudvalget <[email protected]>

Cc: Ane Elmose <[email protected]>

Emne: Høringssvar vedr, lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer L 14$

Kære Orla Hav

Hermed fremsendes høringssvar fra Det Særlige Bygningssyn vedr, ovennævnte lovændring.

Venlig hilsen

Lars Juel Thiis

Adj Professor

AAU

Partner Arkitekt MAA

Formand for Det Særlige Bygningssyn

Cubo Arkitekter

Frederiksgade 72 B

DK 8000 Aarhus C

Tel +45 8693 9400

Dir +45 8693 9488

Mo +45 2066 7788

www cu bo d k

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Til Folketingets Kulturudvalg

Høringssvaret fra Det Særlige Bygningssyn til lovforslaget om ændring af lov om

bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, er formuleret jf. den historik som

lovforslaget er opstået ud fra. Dansk Folkeparti har ønsket en nedrivning og dermed

affredning af Vikingeskibshallen i Roskilde, og idet Synet har modsat sig denne affredning

og efterfølgende nedrivning har DF ønsket at ændre Synets person sammensætning.

Der er altså tale om en ændring af lovgivningen der vil påvirke forvaltningen af Danmarks

fredede bygninger for at begunstige en partipolitisk præference når historien om dansk

arkitektur efter første verdenskrig skal fortælles.

Det er givet at hver tid har sin egen opfattelse af arkitekturhistorien. Stilhistoriens vekslende

udtryk er en vigtig del af kulturhistorien idet den fortæller om menneskets formåen, den

teknologiske udvikling, samfundets ressourcer mv. Hverdagens historiske forløb skildres

gennem tiden i arkitekturen. Og selvfølgelig har vi haft forskellige opfattelser af

nyklassicismen, funktionalismen og måske især 60’ernes modern isme har skilt vandene.

Den moderne kulturhistorie skildrer da også hvordan nogle mere eller mindre demokratiske

styreformer har haft en foretrukken arkitektur og al anden så man helst nedrevet for ikke at

korrumpere’ befolkningen. Et bygningsværk fremhæves i en periode og forkætres i en

anden. Sådan har det altid været og sådan vil det sikkert forblive. Derfor stilles der ekstra

strenge kvalitetskrav til yngre byggerier der påtænkes fredet. Det nuværende Særlige

Bygningssyn har dette i mente, når der skal tages vare på beslutninger om fredninger som

tidligere Syn har foretaget, og ikke falde for fristelsen til at lade en umiddelbar opstand mod

betonbyggeri, afspejle sig i affredninger af 60’ernes byggerier. Synet skal sætte sig ud over

populistiske strømninger og nøje vurdere det faglige fredningsgrundlag.

Vikingeskibshallen er blevet vurderet til at være et sådant ganske særligt unikt

bygningsværk, skabt og formet til at rumme den smukkeste nationale kulturarv.

Vikingeskibshallen formår lige netop dér, på bredden af Roskilde fjord, at vise skibene i

deres naturlige habitat, som var de lige trukket op fra strandbredden. Sådan opleves de i

dette hus, hvor hele bygningskonstruktionen understøtter fortællingen om skibenes tid.

Bygningssnittet, der medvirker til at man kan se skibene fra forskellige højder, med fjorden

som baggrund, er bare et af de geniale træk i kompositionen. At flytte skibene op på land til

et nyt hus i vikingeskibsstil’, som foreslået af lovforslagsstilleren i dagspressen, vil være en

banal og fremmedgjort måde at fortælle vores efterkommere om vikingetidens bedrifter.

Lovgrundlagets motivering indebærer, at den nuværende Vikingeskibshal ikke blot

arkitektonisk er problematisk, men også byggeteknisk beskrives hallen som uegnet.

Lovforslaget bygger dog på urigtige fakta om Vikingeskibsmuseets tekniske og konstruktive

tilstand. Undersøgelser foretaget af Teknologisk institut har påvist at museets fundament har

det udemærket og senest har nye undersøgelser påvist at den vandindtrængning, der fandt

sted er ganske uproblematisk. Museet har det betydeligt bedre end rygterne!

Motiveringen forbigår endvidere, at det Særlige Bygningssyn netop har udtalt, at Synet ser

med mildere øjne på at fredede huse skal kunne tilpasse sig tidens krav til miljøtiltag,

tilgængelighed, energikrav mv. Idet 60’ernes betonbyggeri ofte var præget af eksperimenter

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

med og minimeringer af betonkonstruktioner er omfattende restaureringer og ombygninger

ofte nødvendige. Vikingeskibshallen er ingen undtagelse. Synet mener netop, med baggrund

i de tekniske undersøgelser, at hallen kan ombygges og restaureres uden at hverken skibe

eller bygning lider overlast og Vikingeskibsmuseet er glade for denne konstatering der åbner

for en gennemførelse af deres nuværende masterplan for fremtidens museum.

Beskrivelsen af ‘Synets tunnelsyn’ er således direkte forkert, urimelig og misvisende for det

nuværende Syns arbejde. Tværtimod ligger det Synet meget på sinde at lade

fredningslovgivningen følge med tiden og tilpasse den hen imod et mere helhedspræget

bevaringsperspektiv.

Det Særlige Bygningssyn er allerede sammensat af forskellige faglige kompetencer for på

bedste måde at kunne rådgive Kulturministeren. Det er også kulturministeren der beskikker

paletten af interessenter der udgør Det Særlige Bygningssyn, og ministeren kan ændre på

denne sammensætning uden lovindgreb. Der er kompetencer i dansk kulturhistorie fra både

det Kulturhistoriske museumsudvalg og Nationalmuseet, og der er kompetencer inden for

bygnings- og landskabskunst på de specifikke specialer som er nødvendige for at kunne

foretage faglige vurderinger: restaurering, byplanlægning og landskab både på teoretiske og

historiske niveauer foruden der er praktiske udøvere af arkitekturfaget siddende i udvalget.

Der er ligeledes repræsentanter fra ministerier dvs, med forvaltningserfaring, fra

Kommunernes Landsforening og Bygningsfredningsforeninger. Det er rigtigt at der pt. i

Synet sidder 8 arkitekter, men idet det er organisationerne selv der har foretaget

personvalget, at finde den bedst egnede repræsentant, er det til dels en tilfældighed at det er

arkitekter. Formanden har tidligere været en billedkunstner, og at en repræsentant fra f eks

miljøministeriet er en arkitekt må selvfølgelig bunde i at ministeriet har vurderet at denne

person besidder de rette faglige kompetencer.

Denne blanding af fagfolk giver et bredt favnende viden grundlag for at løse Synets

hovedopgaver at vurdere byggeprojekters kvalitet i forhold til de bærende fredningsværdier

i en given byggesag samt vurdere ny- og affredninger. Det er bydende nødvendigt at

ministeren har adgang til de højeste faglige kompetencer når Danmarks bygningsarv skal

beskyttes også arven efter første verdenskrig. En politisk motiveret indsnævring af

bygningshistorien og revision af Synets sammensætning vil være både udemokratisk og i

modstrid med folketingets håndhævede armslængdeprincip. Et demokratisk styre

forudsætter endvidere at de folkevalgte kan træffe beslutninger på solide og valide fakta, der

ikke påvirkes at tidens meget skiftende opinion. Og man bør ikke lovgive på grund af

enkeltsager. Alt andet vil være en populistisk og useriøs omgang med den danske kulturarv.

—

Det Særlige Bygningssyn mener at den foreslåede lovændring er unødvendig, den bygger

på et urigtigt grundlag, og den udtrykker også en udemokratisk linje der ikke er forenelig

med en beskyttelse at den danske byg ningskulturarv.

Med venlig hilsen

Lars Juel Thiis

Formand for Det Særlige Bygningssyn

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Anne Marie Nehammer <[email protected]>

18. april 2017 15:08

KUU

Kulturudvalget

Akademiraadets høringssvar vedr. Lovforslag nr. L 148

Akademiraaadet høringssvar vedr, ændring af bygningsfredningsloven mv.pdf

Til Folketingets Kulturudvalg

Vedhæftet Akademiraadets høringssvar vedr, lovforslag L 148.

Venlig hilsen

Anne Marie Nehammer

Akademisekretær

Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster

Akademiraadet

Kgs. Nytorv 1, 2. sal

ty.

i porten, 1050 Kbh. K

Tel. 33 7449 10. Dir. 33 7449 12

[email protected]

www.akademiraadet.dk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER

AKADEMIRAADET

Akademiraadets opgave er at fremme kunsten og rådgive staten i kunstneriske spørgsmål

Folketinget

Kulturudvalget

[email protected]

Charlottenborg den 18. april 2017

(25.02.02a lov om bygningsfredning)

Udtalelse om lovforslag nr. I 148

—

ændring af lov om bygningsfredning mv.

Akademiraadet fraråder en ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymil

jøer, som foreslået i lovforslag L 148.

Dansk Folkeparti Ønsker at nedrive Vikingeskibsmuseet

Roskilde og har fremsat lovforslag L 148

med følgende formulering:

Såfremt en fredet bygning fungerer som et statsligt eller statsanerkendt museum og er bygget

efter første verdenskrig, kan kulturministeren meddele tilladelse til nedrivning, hvis ministeren vur

derer, at helt særlige hensyn til museets kulturarvsmæssige samlinger skal vægtes højere

end hensynet til den kulturarv, som den fredede bygning udgør. Inden tilladelse til nedrivning kan

meddeles, skal indstilling til nedrivning i offentlig høring i mindst 4 uger.”

“...

Bygningsfredningslovens

i præciserer lovens formål sådan her:

§ 1. Loven har ti/formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk el/er mii

jømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væ

sentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Det stillede lovforslag går stik imod dette formål ved at udpege “statslige eller statsanerkendte mu

seer” som en særlig bygningsgruppe, der fremover skal kunne affredes og nedrives, hvis museet ik

ke kan beskytte sine samlinger forsvarligt. Formålet med at frede en bygning er netop, at den

uanset om den kan varetage sin oprindelige funktion eller ej bevares og beskyttes mod eftertidens

forskellige påfund/indfald.

—

Det er en evig sandhed, at bygninger ændrer og altid har ændret funktion og anvendelse efter skif

tende tiders behov. En fredning betyder derfor ikke, at en bygning ikke kan ændre funktion. Loven

er til for at regulere, at en ejer af en fredet ejendom også hvis det er staten, der ejer ikke kan

bygge om og forandre uden omtanke for de bærende fredningsværdier.

—

Bygningsfredningslovens

i stk. 2 omhandler derfor netop dette forhold:

Stk. 2. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, at de bygninger, der værnes, får en hen

sigtsmæssig funktion, der under hensyntagen til bygningernes særlige karakter tjener til deres op

retholdelse på længere sigt.

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er

efter

Akademiraadets mening ikke logisk at sammenkæde “statslige eller statsanerkendte

museer” med en særlig bestemmelse om, at kulturministeren kan tillade affredning og nedrivning af

en fredet bygning, hvis ikke museumsbygningen kan beskytte sine samlinger forsvarligt. En bygning

kan være fredet med fast inventar, men ikke pga. sit løse inventar, som museumsgenstande må ka

rakteriseres som. Er der et æstetisk samspil mellem en bygningsform og dens indhold, så er det na

turligvis en smuk balance, det er godt at holde sig for øje.

Akademiraadet opfatter det derfor som en fordel, at ethvert statsligt eller statsanerkendt museum

dag frit kan flytte sin samling fra en fredet bygning uden at være tvunget til at affrede og nedrive ef

ter sig.

En særlig pointe i lovforslaget er, at det går efter museer, der er “bygget efter første verdenskrig”,

og som det fremgår af høringsbrevet direkte mod Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Dog ønskes der

med lovforslaget mulighed for at kunne affrede og nedrive andre museer, bygget i perioden. Aka

demiraadet opfatter denne tidsskillelinje som en tyndbenet præmis for at ændre lovgivningen. Alle

fredede ejendommes største farer er naturkatastrofer, krige og tidernes skiftende smag. Bygnings

fredningsloven kan alene sikre det fredede mod tidernes skiftende smag, og med lovens nuværende

formuleringer er dette forhold sikret bedst muligt efter Akademiraadets opfattelse.

—

Man kan få det indtryk, at Dansk Folkeparti opfatter sammensætningen af Det Særlige Bygningssyn,

der er statens højeste rådgiver i fredningssager, som en hindring for at kunne nedrive Vikingeskibs

museet og at det er på denne baggrund, der fremsættes følgende forslag:

Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen at Det Særlige Bygningssyn

og fastsætter under hensyntagen til forskellige fagligheder, hvem der er indstillingsberettiget til Det

Særlige Bygningssyn, herunder om suppleanter, samt om Det Særlige Bygningssyns virksomhed.”

“...

Der er i dag og har altid været en overvægt af arkitekttaglig kompetence til stede

Det Særlige

Bygningssyn. Vel at mærke hovedsagligt arkitekter med særlige evner til at aflæse, forstå og vurdere

historisk arkitektur. Alt andet ville være uansvarligt, når synet netop skal tage stilling til historisk ar

kitektu r.

—

Akademiraadet kan ikke forestille sig, at en kulturminister vil sammensætte Det Særlige Bygnings-

syn med enkeltpersoner, der ikke har den fornødne ekspertviden til at vurdere bygningers bærende

fredningsværdier og slet ikke, at en kulturminister vil kunne finde på at sammensætte et syn alene

med det formål at kunne nedrive en enkelt, fredet bygning uden hensyn til Det Særlige Bygnings

syns øvrige opgaver.

—

Det Særlige Bygningssyn er netop den siddende kulturministers rådgiver og etableret for at give mi

nisteren den faglige tryghed i afgørelser om fredninger.

Med venlig hilsen

Akademiraadet

Milena Bon ifacini

formand

Kongens Nytorv 1, 2. sal

ty.

i porten, 1050 København K

Tlf +45 33 74 49 10 [email protected] www.akademiraadet.dk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Helge Birkerod Aaquist <[email protected]>

18. april 2017 15:48

KUU

Kulturudvalget

Jeres ref. 16-000874-15 (KUU)

BvB har ingen kommentarer til den foreslåede lovændring.

Venlig hilsen

Helge Birkerod Aaquist

juridisk sagsbehandler

BYGGESKADEFONDEN

VEDRØRENDE

BYGNINGSFORNYELSE

Ny Kongensgade 15

1472 København K

T: +45 82 32 24 20

D: +45 82 32 24 00

bvb.dk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede fler:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Karen Margrethe Olsen <[email protected]>

17. april 2017 10:54

KUU Kulturudvalget

Nanna Uhrbrand; Grethe Pontoppidan

Høring over L 148 forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring

af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvmæssige samlinger)

DF lovforslag.pdf

Opfølgning

Afmærket

Vedhæftet er Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs høringssvar i forbindelse med høring over L 148.

Venlig hilsen

Karen Margrethe Olsen

Formand

LANDSFORENINGEN OR

öi t•

BORGERGADE 111, 1300 KBH

TLF. 702212991 BYOGLAND.DK

TILMELD VORES NYHEDSBREV

BLIV MEDLEM AF LANDSFORENINGEN

Emnet

Høring over L 148 forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

(Bevaring af særlige kulturarvmæssige samlinger)

Vedlagt fremsendes forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

(bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger), som er fremsat af Dansk Folkeparti den 14. marts 2017.

Kulturudvalget skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest onsdag den 19. april 2017.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til udvalgets sekretariat på e-mail: [email protected]

Bedste hilsner

Aicha Esdam

Kontorfuldmægtig

FOLKETINGET

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udvalgssekretariatet

Christiansborg

DK-i 240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Dir. +45 33 37 55 48

www.ft.dk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

LANDSFORENINGEN

I1!I!3”

*T4.IrS

tui.1flhI

København, den 17. april 2017

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Bemærkninger til ændring af lov bygningsfredning og bevaring af

bygninger og bymiljøer. L148

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er af den opfattelse, at

lovforslaget tager sigte p den museale kulturarv i form af bygningernes indhold

frem for de fredede bygninger, som loven i realiteten drejer sig om.

En væsentlig årsag til at lovforslaget fremsættes tager, som det anføres i

indledningen til bemærkningerne, udgangspunkt i søfartshistorien og især de

bevarede skibe fra 800-1000-tallet. ønskes dette synspunkt forfulgt, kan skibene

flyttes til en anden bygning og den nuværende museumsbygning kan bevares.

Det Særlige Bygningssyn har afvist en ophævelse af fredningen, men samtidig lagt

op til en dialog om renovering af bygningen der kan sikre såvel bygning som de

udstillede genstande. Dette har museumsledelsen taget positivt imod.

Der er således ingen grund til at ændre loven p nuværende tidspunkt.

En anden årsag til at lovforslaget fremsættes er, at man ønsker videre beføjelser til

kulturministeren. Disse beføjelser har ministeren, i det væsentlige, allerede med

den gældende lov, hvis Ministeren ønsker at bruge dem.

En tredje årsag til lovforsalget er ønsket om at flere end arkitektfaglige medlemmer

bliver inddraget i medlemskredsen af Det Særlige Bygningssyn.

Medlemmerne af Det særlige Bygningssyn repræsenterer et bredt udsnit af

interesser og fagligheder.

Det skal i den sammenhæng bemærkes at Ministeren fastsætter rammerne for

Styrelsens administration og Ministeren udpeger medlemmerne af Det Særlige

Bygningssyn.

Det skal i den sammenhæng også bemærkes at loven tager udgangspunkt i de

arkitektoniske og kulturhistoriske forhold, hvilket arkitekter er uddannet til at tage

vare pa.

Endnu en grund til, at det ikke er nødvendigt at foretage ændring af loven

Side laf 2

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

LANDSFORENINGEN

Endeligt er det Landsforeningens opfattelse at et lovforslag ikke bør tage

udgangspunkt i enkeltsager, men at ændringer kun bør ske nr der ønskes

foretaget generelle, helhedsorienterede ændringer.

Landsforeningen er derfor af den opfattelse, at lovforslaget bør afvises og

eventuelle ændringer af bygningsfredningsloven bør udsættes, til det udspil der kan

forventes fra Kulturministeren foreligger, hvorefter alle synspunkter kan behandles

som en helhed.

Med venlig hilsen

Karen Margrethe Olsen

Landsformand

Side2af2

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede fler:

Prioritet:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Camilla Løntoft Nybye <[email protected]>

15. april 2017 22:40

KUU

Kulturudvalget

VS: Høring over L 148 forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvmæssige samlinger)

Høringssvar Lovforslag L148_ICOMOS DK.pdf

Høj

Opfølgning

Afmærket

Modtag venligst indsigelse mod Lovforslag L148 fra ICOMOS Danmark, vedhæftet.

Med venlig hilsen

Best regards

Camilla Løntoft Nybye

Formand, ICOMOS Danmark / President, ICOMOS Denmark

www.icomos.dk

IC(’tOS

iNTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND S1IES

NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK

CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES

COMITÉ DU DANEMARK

DEN DANSKE NÄTIONALKOMITÉ

Oprindelig meddelelse

Fra: Aicha Esdam <[email protected]>

Dato: 15/03/2017 15.20 (GMT+0 1:00)

Til: k1(kl.dk, [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], a(aarch.dk, [email protected], sekretariat(historiskehuse.dk, [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], j ohn(holmer-as.dk, [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], kontakt(europa

nostra.dk, fri(frinet.dk, danskes1otteogheiregaardemail.dk, formand(foreningen-straatag.dk, info(gbb.dk,

kontaktffif(gmail.com, ICOMOS DK <icomos(ra.dk>, kum(kum.dk, info(kadk.dk, mail(dbyoland.dk,

digita1.post(2natmus .dk, [email protected], info(dkmuseer.dk, info(bygningsbevaring.dk,

[email protected], sla(1okalarkiver.dk, contact(visitdenmark.com, [email protected], [email protected],

Ane

Elmose

<Ane.E1mose(âft.dk>

Cc: Aicha Esdam <Aicha.Esdam(ft.dk>

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Emne: Høring over L 148 forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvmæssige samlinger)

Vedlagt fremsendes forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer (bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger), som er fremsat af Dansk Folkeparti den 14. marts

2017.

Kulturudvalget skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest onsdag den 19.

april 2017.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til udvalgets sekretariat på e-mail: [email protected]

Bedste hilsner

Aicha Esdam

Kontorfuldmægtig

FOLKETINGET

Udvalgssekretariatet

Christiansborg

DK-i 240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Dir. +45 33 37 55 48

www.ft.dk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

IC’OMOS

INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENIS AND SITES

NATIONAL COMMITTEE Of DENMARK

CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES

COMITÉ DU DANEMARK

DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ

Horingssvar til Iovsforslag nr. L 14$, “Lov om ændring af lov om bygningsfredning og beva

ring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger)”.

Dansk Folkeparti har med lovforslag

nr. L

14$ stillet forslag til ændring af loven om bygningsfred

ning.

ICOMOS Danmark vil hermed gøre indsigelse mod lovforslaget.

ICOMOS Danmark finder det bekymrende, at lovforslaget baseres på en enkeltsag. En sag, der efter

vor opfattelse, ville kunne håndteres inden for lovens nuværende rammer.

Hvis lovforslaget gennemføres, vil det kunne få konsekvens for en lang række andre fredede muse

umsbygninger opført efter 191$, der alt efter den siddende ministers smag på det givne tidspunkt,

vil have en tvivlsom skæbne. Dette er et yderst kritisk forhold for Danmarks byggede kulturarv.

ICOMOS Danmark finder således, at nærværende lovforslag vil kunne danne præcedens for andre

sager og mener, at det er bekymrende, at den danske bygningsarv opført efter 1918 i den grad de

graderes.

Dansk arkitektur efter 1918 var i et positioneringsmæssigt opsving, hvor danske arkitekters fokus

var rettet mod det kvalitetsfyldte byggeri, de gode detaljer og et design, der havde fokus på menne

skets oplevelse og velbefindende. Bevægelsen Bedre Byggeskik etablerede sig fra 1915 og fik et

overlap med Nyklassicismen begge stilperioder, hvor vi i dag har værdsatte bygninger med muse

umsetablissementer i.

Tiden blev efterfulgt af den modemistiske bygningsarvs værker som i dette tilfælde betvivles

men som må betragtes som et yderst vigtigt område af dansk arkitekturhistorie. Danske arkitekter

markerede sig i denne periode på et internationalt niveau ved at skabe unikke stilrene arkitektoniske

værker, der den dag i dag er internationalt anerkendte heriblandt Vikingeskibshallen i Roskilde.

—

Det er ICOMOS Danmarks opfattelse at lovforslaget baseres på ukorrekte antagelser omkring Vi

kingeskibshallens tilstand. Det anføres at “bygningen er iforfaki, og at der grundet bygningens pla

cering

tæt på

vandet siver vand ind i bygningen”.

At bygningen ikke er forsvarligt vedligeholdt eller sikret er efter vor opfattelse ikke et argument for

nedrivning eller en undskyldning for ikke at leve op til sin forpligtelse til at sikre bygningen og dens

genstande.

Det er gængs procedure for vedligehold af både fredede og ikke fredede bygninger løbende at repa

rere og udskifte og endda byggeteknisk forbedre skadede dele, hvorefter de kan holde i mange år

endnu.

Vikingeskibshallens placering har en udsat position i forhold til klimarelateret, forhøjet vandstand

men ikke mere end at dette kan forebygges helt lokalt omkring bygningen eller regionalt, for også

en lang række andre ejendomme langs Roskilde Fjord og Isefjorden er udsatte ved højvande.

Vikingeskibshallen har nogle problemer med betonens overflade, der er så nedbrudt, at omfattende,

men absolut ikke betonteknologisk afskrækkende, reparationer er nødvendige. Det drejer sig om

partiel afbankning af det yderste betonlag og efterfølgende reparation af eventuel skadet armering

dø

Rønnow Arkitekter

AIS

Ny Kongensgade 9, 2., 1472 Copenhagen K

Telefon +45 59 4432 00

[email protected]

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ICONtOS

INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES

NATIONAL COMMITTEE Of DENMARK

CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES

COMITÉ DU DANEMARK

DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ

samt fly overfladestøbning en proces mange andre betonkonstruktioner har gennemgået i forbin

delse med løbende almindeligt vedligehold.

Herudover trænger en række vinduespartier til istandsættelse samt opdatering af glas og afskærm

ning af hensyn til beskyttelse af de udstillede genstande mod lysets nedbrydende virkning, men igen

er det en absolut gennemførlig forbedring.

At etablere en bedre og værdig handicapadgang samt flere udstillings- og forskningslokaler må la

des op til en videre arkitektonisk bearbejdning afprogramønsker i nøje respekt for de umistelige

bygningsværdier i den nuværende Vikingeskibshal.

Men at ovenstående skulle være en grund til at nedrive bygningen er helt ude af proportioner.

ICOMOS Danmark kan kun beklage, at man med lovforslaget har set sig sur på arkitektstanden og

de faglige kompetencer, som Det særlige Bygningssyn besidder. Vi finder imidlertid, at den nuvæ

rende sammensætning af Bygningssynet, hvor både arkitektfaglige, restaureringsfaglige og muse

urnsfaglige kompetencer er til stede fuldt ud repræsenterer en bredde inden for det felt som Byg

ningssynets rådgivning skal dække med dets nuværende beføjelser. Historisk set har det altid være

fagpersoner med bygningshistorisk indsigt, herunder både arkitekter, historikere og museumsansat

te, som skiftende kulturministre har udpeget til at rådgive sig hvilket til fulde lader sig gøre inden

for lovens nuværende rammer.

—

Det Særlige Bygningssyn fungerer i modsætning til tidligere tider kun som rådgivende organ for

kulturministerens, og derigennem Slots- og Kulturstyrelsen. Inden for den nuværende lovgivning

kan Slots- og Kulturstyrelsen ophæve en fredning, selv om Bygningssynet er imod det. Den konkre

te sag, hvorom dette lovforslag er stillet, ville således kunne håndteres inden for den nuværende

lovgivning, hvis der vel at mærke var en saglig begrundelse herfor. Lovforslaget findes derfor

unødvendigt.

—

Det Særlige Bygningssyn rådgiver i øvrigt i forbindelse med problemstillinger i forbindelse med

større restaureringsarbejder og byggeprojekter på fredede bygninger, hvorfor den arkitektfaglige

ekspertise er en absolut nødvendighed i et Særligt BYGNINGssyn.

Med venlig hilsen

Styrelsen for Den Danske Nationalkomité, ICOMOS Danmark

Camilla

Sven Felding, Næstformand

Lars Nicolai Bock, Margrethe Floryan, Flemming Jerk, Jens Brendstrup, Ola Wedebrunn, Jeppe

Aagaard Andersen, Niels Mellergaard, Kjeld Borch Vesth, Mia Louise Nørregaard, Jørgen Frand

sen, Ole Drachmann, Amalie Dracbmann, Søren Vadstrup, Lisbeth Pepke, Silje Erøy Sollien,

Margaret Gowen.

rio Rønnow Arkitekter AIS

Ny Kongensgade

2., 1472 Copenhagen K

Telefon +45 59 4432 00

[email protected]

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Charlotte Friis

11. april 2017 09:09

Aicha Esdam; Ane Elmose

VS: Høring over L 148

—

Kære begge

Denne er fra postkassen til jeres orientering.

Charlotte

Fra: Maria Schougaard Berntsen [mailto:[email protected]

Sendt: 11. april 2017 00:12

Til: KUU

Kulturudvalget <[email protected]>

Cc: Britt Rasmussen <[email protected]>

Emne: Høring over L 148

Kære Sekretariat for Kulturudvalget

Dansk Byggeri takker for muligheden for at kommentere på forslaget til lov om ændring af lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvmæssige samlinger) L148, men har ingen

bemærkninger til det fremsendte.

—

Venlig hilsen

Maria Schougaard Berntsen

Konsulent, cand.oecon

Analyseafdelingen

Tlf. direkte: 72 16 01 25 Mobil: 51 30 95 37

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 1358 København K

www.danskbyggeri.dk Abonner rå nyheder

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

CHI

Kulturudvalget, Folketinget

E-mail: [email protected]

.EIRKITEKT—

FORENINGEN

Danish Association

ofArchitects

Akademisk Arkitektforening

Åbenrå

DK-1124 København K

(+45)30859000

[email protected]

www. arkitektforeningen.dk

CVR62572310

Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger og bymiljøer (bevaring af særlige

kulturarvsmæssige samlinger) L 148

Arkitektforeningen takker for det tilsendte materiale og for muligheden for

at afgive høringssvar om forslaget til ændring af lov om bygningsfredning

m.v. Spørgsmålet om, hvordan vi bedst forvalter vores fælles

bygningskulturarv er yderst vigtigt. Vore fysiske omgivelser er helt afgørende

for, hvordan vi som mennesker skaber vores identitet, de fortæller os noget

om, hvad det er for et samfund, vi er en del

hvordan vi er blevet dem, vi

er, og bygningskulturarven er med til at give os faste holdepunkter i en stadig

mere flygtig verden.

Arkitektforeningen lægger vægt på, at bygningsfredningsloven til enhver tid

er udformet på en måde, der tager hensyn til de særlige kvaliteter og

særpræg, som gør historiske bygninger og de samlede miljøer de med

deres interiør og eksteriør er med til at skabe bevarings- og

fredningsværdige for eftertiden. Loven, sammensætningen af og

arbejdsdelingen mellem de institutioner, den forvaltes igennem, herunder

Det Særlige Bygningssyn, bør derfor kun ændres efter grundigt forudgående

arbejde, og aldrig på baggrund af en enkelt sag, hvor åbenlys den end måtte

synes at være.

—

Dato

7. april

2017

Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i

arkitektfaglige spørgsmål i forbindelse med denne høring, og afventer i

øvrigt på nuværende tidspunkt kulturministerens varslede forslag til en

ændring af bygningsfredningsloven.

Med venlig hilsen

Jesper Pagh

Direktør

Arkitekiforeningen

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

København 3. april 2017

Høringssvar til Iovsforslag nr. L 148, “Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af

bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger)”.

Dansk Folkeparti har med lovforslag nr. L 14$ 14. marts 2017 stillet forslag til ændring af loven om

bygningsfredning.

Europa Nostra Danmark gør indsigelse mod lovforslaget.

Europa Nostra Danmark finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget, som det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, tager sit udgangspunkt i en enkelt sag, Vikingeskibsmuseet, hvor

to hensyn, hensynet til bygningsarven og hensynet til en museumssamling, ifølge samme

lovforslag synes at kollidere.

I stedet for at fremme en løsning, der tilgodeser hensynet til begge kulturarvssager, bygger

lovforslaget på en prioritering af kulturarven, hvor bygningsarven tilsidesættes til fordel for

museumssamlingen, ikke blot i tilfældet Vikingeskibsmuseet, men generelt for dansk bygningsarv

efter 1918. Europa Nostra Danmark betragter dette som en rigid og perspektivløs håndtering af en

kompliceret byggesag, der ikke alene kan få voldsomme følger for den aktuelle sagsbehandling af

Vikingeskibsmuseet, men også for nyere, fredede bygninger generelt.

Europa Nostra Danmark skal understrege, at den modernistiske bygningsarv udgør en central del

af dansk kulturarv. Danske arkitekter formåede igennem det 20. århundrede at skabe unikke,

arkitektoniske værker, der placerede dansk arkitektur på et internationalt niveau. At den

modernistiske bygningsarv på grund af sin undertiden mere eksperimenterende byggeteknik i dag

byder på tekniske udfordringer, gør ikke denne arkitekturs kulturarvsværdi mindre. Det bør til

gengæld give anledning til at fremme indsatsen inden for det byggetekniske udviklingsarbejde,

som forestår i sager som Vikingeskibsmuseet, og som kan være med til at sikre en fortsat bevaring

af den nyere danske bygningsarv, der om få år vel at mærke ikke længere vil være at betragte som

ny.

Europa Nostra Danmark skal derfor opfordre til, at den direkte anledning til dette lovforslag,

Vikingeskibsmuseet, bør afstedkomme et intensiveret forsknings- og udviklingsarbejde fremfor

blot nedrivning.Endvidere finder Europa Nostra Danmark, at den nuværende sammensætning af

Det Særlige Bygningssyn, der består af arkitektfaglig, restaureringsfaglig og kulturhistorisk

ekspertise sammen med interesseorganisationer og kommunalpolitisk kompetence, rummer en

velafbalanceret bredde, og at man ved at forringe det særlige arkitektoniske forståelsesfelt, som

udøvende arkitekter repræsenterer, vil komme til at svække den samlede fagligheden i

Kulturministerens rådgivende udvalg.

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Europa Nostra Danmark skal derfor pege på, at den foreslåede ændring afsammensætningen af

Det Særlige Bygningssyn med det ene formål at begrænse arkitekters adgang hertil vil være stærkt

uhensigtsmæssig. I en tid, hvor landets bygningsfredningsmyndighed nødvendigvis må behandle

nyere bygningsværker, der er opført i såkaldt utraditionelle eller ligefrem eksperimenterende

konstruktioner, vil kendskab til og erfaring med netop byggetekniske og konstruktive

problemstillinger udgøre en vigtig del af Det Særlige Bygningssyns grundlag for at træffe fagligt

forsvarlige beslutninger.

Med venlig hilsen

Erik Vind

Formand Europa Nostra Danmark

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Jacob BuhI Jensen <[email protected]>

20. april 2017 00:12

KUU

Kulturudvalget

Aicha Esdam; Lene Larsen; Nils M Jensen

VS: Høring over L 148 forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og

bevaring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvmæssige samlinger)

L148 Høringssvar fra 0DM 19041 7.pdf

Kære Aicha

Hermed høringssvar fra Organisationen Danske Museer (0DM)

Venlig hilsen

Jacob BuhI Jensen

Uddannelsesleder, Souschef

Organisationen Danske Museer, 0DM

T 3125 0603

[email protected]

—

som aftalt før 23:59.

Vartov, Farvergade 27 D, 1463 København K

T 4914 3966 www.dkmuseer.dk

Vedlagt fremsendes forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

(bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger), som er fremsat af Dansk Folkeparti den 14. marts 2017.

Kulturudvalget skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest onsdag den 19. april 2017.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til udvalgets sekretariat på e-mail: [email protected]

Bedste hilsner

Aicha Esdam

Kontorfuidmægtig

FOLKETINGET

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Udvalgssekretariatet

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Dir. +45 33 37 55 48

www.ft.dk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

i9.04 2017

€.E

J.nr.

Kulturudvalget

FOLKETINGET

KUU(ft.dk

Horingssvar fra Organisationen Danske Museer (0DM) vedr. “Høring over

L 148 forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af

bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturanrmæssige sanilinger)”

Association of Danish Museums

Vartov, Farvergade 270

1463

Kobenhavn K, Denmark

0DM anerkender bekymringen for kulturarven i den konkrete sag, som er anledning til

forslaget, men er grundlæggende af den holdning, at der bør fastholdes armslængde-

princip i forhold til bygningssynet, og at et syn, der er nedsat i henhold til gældende lov,

skal kunne træffe beslutninger, som også er ubelejlige. 0DM tager ikke stilling til, om

man er enig i synets beslutning om at opretholde fredningen.

Såfremt der brydes med armslængdeprincippet bør ministeren i stedet udstyres med

mulighed for at affrede fredede bygninger, der huser statsanerkendte eller statslige

museer af hensyn til bevanngen og udstillingen af museets samlinger. Herefter er der

større råderum for graden af ombygning, at anvende bygningen til andre formål end

museumsdrift eller at nedrive bygningen.

0DM er betænkelig ved kriteriet omkring bygningens alder (alt efter

verdenskrig).

Der synes at være indbygget en ikke hensigtsmæssig prioritering af den ældre

bygningsmasse frem for den yngre bygningsmasse.

0DM er enig i, at der er grund til at se på bygningssynets sammensætning og de

kompetencer, der er til stede i synet, og finder overordnet set, at der længe har været, og

fortsat er, en ubalance mellem arkitektonisk kompetence og kompetence i

kulturhistorie og bygningshistorie. Der er i synet en forholdsvis stærk vægtning af

arkitektur trods det forhold, at loven ligeligt arbejder med kulturhistoriske og

arkitektoniske værdier som grundlag for fredning. Ubalancen i bygningssynets

sammensætning har ikke særlig sammenhæng med den konkrete sag, men drejer sig

om en mere generel problemstilling, som længe har været kendt, nemlig at der mangler

kompetencer i kulturhistorie og bygningshistorie både ved nyfredninger, ved

behandling af byggesager for fredede ejendomme og ved affredninger.

0DM anbefaler, at ovenejelsen om Det særlige Bygningssyns sammensætning tages op

uafhængig af den nævnte sag og bidrager gerne til diskussionen om den bedste

sammensætning af synet, i forlængelse heraf også gerne om museemes rolle i forhold til

de fredede bygninger. De kulturhistoriske, statsanerkendte museer har ofte et særdeles

godt indblik i bygningshistorie og kulturhistorie inden for deres respektive

45 4914 3966

4549143967

[email protected]

Jacob BuhI Jensen

Uddannelseschef/souschef

Head of Education/Deput’ Director

General

M+45 3125 0603

b•@dudk

1/2

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ORGANISATIONEN

DANSKE MUSEER

ansvarsområde, men har i det daglige arbejde kun en begrænset rolle i forhold til de

fredede bygninger. Efter et

kortvarigt

pilotforsøg med decentralisering af byggesags

behandlingen for de fredede bygninger omkring 2006 har museerne ikke i væsentligt

omfang været inddraget i arbejdet med de fredede bygninger.

0DM

vil

anbefale, at

man

både ved overvejelser om Det særlige Bygningssyns

Sammensætning og eventuelle

andre ændringer al

bygningsfredningsloven inddrager

0DM og at man i et større perspektiv overvejer, hvordan de kulturhistoriske museers

kompetencer og nærhed

til

ejerne af de fredede huse kan bringes i spil til fordel for den

danske bygningskulturarv.

På vegne af 0DM.

Jacob Buhl Jensen

2/2

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Aicha Esdam

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftedefiler:

Aicha Esdam

21. april 2017 10:00

Aicha Esdam

VS: Indsigelse Lovforslag L148

170419 Indsigelse Lovforslag L148.pdf

Fra: Camilla Løntoft Nybye [mailto:[email protected]]

Sendt: 19. april 2017 22:44

Til: KUU

Kulturudvalget <[email protected]>

Cc: ‘Claus M. Smidt’ <[email protected]>

Emne: Indsigelse Lovforslag L148

Modtag venligst indsigelse mod Lovforslag L148 fra Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, vedhæftet.

Med venlig hilsen

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Foreningen til gamle

BYGNINGERS BEVARING

Den 19. april 2017

Vedr. lovsforslag nr. L 148, “Lov om ændring af lov om bygningsfredning

og bevaring af bygninger og bymiliøer (Bevaring af særlige

kulturarvsmæssige samlinger)”

Dansk Folkeparti har stillet forslag til ændring af loven om bygningsfred

ning.

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring sender hermed sin indsigelse

mod lovforslaget.

Overordnet set finder vi forslaget overflødigt.

Jf. Bygningsfredningsloven kap. 7, kan den siddende minister affrede en

bygning, også selvom Det Særlige Bygningssyn udtaler sig imod det. Den

affredede bygning kan efterfølgende nedrives, som det på beklagelig vis

var tilfældet for f.eks. KB Hallen.

I forhold til Det Særlige Bygningssyns sammensætning vil vi foreslå, at

dette spørgsmål bringes på bane i forbindelse med det forestående

“gennemsyn” af bygningsfredningsloven, som Kulturminister Mette Bock

har annonceret i 2017.

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring er bekendt med det

høringssvar, der er indsendt af ICOMOS Danmark og vil hermed tilslutte

sig ordlyden i dette.

På Foreningen til Gamle Bygningers Bevarings vegne.

Claus M. Smidt

Seniorforsker, mag.art.

[email protected]

GBB Sekretariatet

Claus M. Smidt

Formand

c/o Rønnow Arkitekter

AIS

Ny Kongensgade 9, 2.

1472 København K

T 2275 1868

[email protected]

www.gbb.dk

L 148 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

‘4.