Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 147 Bilag 1
Offentligt
1732354_0001.png
Notat
Februar 2017
Resumé af og kommentarer til høringssvar vedrøren-
de forslag til lov om ændring af lov om social pensi-
on og lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig og almindelig førtidspension m.v. (Ændrede regler
om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension
m.v.)
1. Indledning
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 25. november 2016 med frist den 12.
december 2016.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,
Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datastyrelsen, Det Centrale Handicapråd,
Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, KL, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Ud-
betaling Danmark, Ældre Sagen og Landsforeningen for førtidspensionister.
Høringen til Dansk Socialrådgiverforening blev ved en fejl først sendt den 3. decem-
ber 2016. Dansk Socialrådgiverforening har derfor haft kortere tid til at svare.
Der er modtaget høringssvar fra:
Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Datastyrelsen,
Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, KL, Rigs-
revisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen og
Landsforeningen for førtidspensionister.
Følgende organisation har oplyst at de ikke bemærkninger til lovforslaget:
Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til lovforslaget.
De modtagne høringssvar vedlægges til orientering.
2. Generelle bemærkninger
Datatilsynet har forudsat, at persondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i
forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af
lovforslagets bestemmelser.
I afsnit 3 nedenfor kommenteres bemærkningerne i høringssvarene vedr. de fore-
slåede ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension, om opsat pension og
udbetaling af pension med tilbagevirkende kraft. Det bemærkes i den forbindelse,
at der i forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, navnlig er fore-
taget den ændring, at muligheden for at søge om folkepension med tilbagevirkende
kraft er udvidet fra to til tre måneder.
I afsnit 4 kommenteres bemærkningerne vedrørende de foreslåede præciseringer af
reglerne om beregning af social pension.
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
3. De enkelte organisationers bemærkninger vedrørende ændrede regler om
meddelelse om ret til folkepension, opsat pension og udbetaling af folkepen-
sion med tilbagevirkende kraft.
3.1. Om ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension
3.1.1. Ankestyrelsen
Ankestyrelsen finder, at ophævelse af pligten til at sende meddelelse om mulighe-
den for at ansøge om folkepension forekommer umiddelbart som en administrativ
lettelse og i tråd med, at borgere også på andre områder som udgangspunkt selv må
orientere sig om muligheden for at søge om og modtage konkrete ydelser.
Ankestyrelsen bemærker, at den almindelige vejledningspligt, der følger af forvalt-
ningslovens § 7 fortsat gælder således, at myndighederne i konkrete situationer fort-
sat kan være forpligtet til at vejlede om muligheden for at ansøge om folkepension
og om konsekvenserne af at undlade at søge. For Udbetaling Danmark, der er en
offentligt reguleret selvejende institution omfattet af forvaltningsloven og offentlig-
hedsloven, gælder dette formentlig alene på Udbetaling Danmarks eget sagsområde.
Udbetaling Danmark skal efter Udbetaling Danmark lovens § 2, stk. 2, henvise en
borger, der har behov for en mere helhedsorienteret vejledning efter lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. § 5, til
kommunen. For statslige myndigheder på det sociale område – herunder Ankesty-
relsen – og kommunerne gælder retssikkerhedslovens § 5 fortsat således, at der på
den baggrund kan bestå en pligt til at yde vejledning om muligheden for at søge
folkepension, desuagtet, at meddelelsespligten afskaffes.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet er enig i Ankestyrelsens bemærkninger om myndigheder-
nes vejledningspligt over for borgerne.
Det bemærkes, at personer, der har ret til førtidspension efter lov om social pensi-
on, overgår til folkepension uden ansøgning fra den 1. i måneden efter at have nået
folkepensionsalderen, jf. lovens § 37. Tilsvarende gælder for personer, der har ret
til førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig eller almindelig førtidspension m.v., jf. denne lovs § 36.
Personer med bopæl i Danmark, som har vanskeligheder ved at holde sig orienteret
om mulighederne for at ansøge om folkepension, kan få hjælp og vejledning af
kommunen eller Udbetaling Danmark. Det betyder fx, at kommunen skal oplyse
kontanthjælpsmodtagere, der nærmer sig folkepensionsalderen, om, at der kan sø-
ges om folkepension, jf. retssikkerhedslovens § 5. Det betyder endvidere, at perso-
ner, der henvender sig til kommunen eller Udbetaling Danmark med spørgsmål om
folkepensionsalder og ansøgning om folkepension skal have vejledning herom.
3.1.2. Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer (DH) ønsker at fastholde pligten til at sende medde-
lelse om ret til folkepension. DH anser det ikke for rimeligt, at uklarhed om medde-
lelse om ret til folkepension ved fast bopæl i udlandet skal betyde forringelser for
alle. Ikke alle mennesker med handicap er i stand til at udnytte de anviste mulighe-
2
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
der, der findes i dag for at søge informationer via internettet. En del mennesker med
handicap vil derfor med den foreslåede forringelse være afskåret fra at kunne ansøge
om folkepension rettidigt.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet har den opfattelse, at udsendelse af meddelelse om ret til
folkepension alene til borgere med bopæl i Danmark vil være i strid med ligebe-
handlingsprincippet i EU-forordningen.
Herudover finder regeringen, at den gældende retstilstand om – som en særlig ser-
vice på folkepensionsområdet - at sende skriftlige meddelelser om muligheden for at
søge om folkepension, som blev indføjet i loven i 1978 ikke længere er tidsvarende.
Myndighederne har en pligt til at vejlede de borgere, der henvender sig eller og
anmoder om hjælp eller vejledning, jf. bemærkningerne ovenfor under 3.1.1.
Det bemærkes, at udsendelse af meddelelse om ret til folkepension – som det er sket
efter de gældende regler – ikke er en garanti mod, at der er pensionister som indgi-
ver ansøgningen for sent. Muligheden for at udbetale pension med tilbagevirkende
kraft er således en forbedring for pensionisterne sammenlignet med gældende rets-
tilstand.
3.1.3. Danske Seniorer
Danske Seniorer (DS) stiller sig uforstående over for forslaget om at ophøre med at
sende meddelelse til kommende folkepensionister med bopæl i Danmark.
DS finder, at der ikke er nogen væsentlig besparelse ved at undlade at sende medde-
lelse til personer med bopæl i Danmark, mens der vil være nogle særdeles uheldige
konsekvenser af en minimal besparelse. Herudover finder DS det uforståeligt, at
man vil ophøre med at udsende meddelelse i en situation, hvor folkepensionsalderen
gradvis forhøjes.
DS opfordrer til, at forslaget om at undlade at udsende meddelelse til personer bosat
i Danmark trækkes tilbage. DS mener, at forslaget kan medføre tab af pension for en
række personer i en periode – og det vil typisk være de personer, der er dårligst
orienterede om deres rettigheder og som måske har særligt behov for pensionen.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan henvise til bemærkningerne ovenfor under 3.1.1. og
3.1.2.
Beskæftigelsesministeriet kan herudover oplyse, at ophævelse af pligten til at sende
meddelelse om ret til folkepension ikke forventes at have ydelsesmæssige konse-
kvenser, idet det forudsættes, at borgerne selv kan holde sig orienteret om, hvorvidt
der er sandsynlighed for, at de er berettiget til folkepension og på den baggrund
ønsker at ansøge Udbetaling Danmark om folkepension. I de tilfælde, hvor enkelte
personer glemmer at ansøge om folkepension, når de når folkepensionsalderen, vil
der med forslaget desuden være mulighed for at søge om folkepension med op til 3
måneders tilbagevirkende kraft, hvis ansøgningen indgives senest den 10. i den tred-
je måned efter opnåelse af folkepensionsalderen.
3
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
3.1.4. Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer (FSD) finder
det betænkeligt, at pligten til at sende meddelelse om ret til folkepension afskaffes,
da forslaget vil indebære, at nogle borgere vil miste indtægt. FSD mener ikke, at er
rimeligt at argumentere med, at myndighederne i øvrigt ikke af egen drift skal gøre
den enkelte borger opmærksom på muligheden for at modtage konkrete offentlige
sociale ydelser. Folkepension adskiller sig fra øvrige behovs- og trangsbestemte
ydelser, da borgeren i højere grad har et retskrav på ydelsen. Nogle borgere tror, at
udbetaling af folkepension sker automatisk og hertil kommer, at vi stadig har en
generation af borgere, som digitaliseringen ikke er nået til. FSD mener, at der fortsat
som minimum bør udsendes meddelelse til den gruppe af borgere, der er undtaget
for digital post, da denne gruppe må antages at have de dårligste muligheder for at
søge information ad andre kanaler.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan bemærke, at folkepension er en social forsørgelses-
ydelse, der kan tilkendes efter ansøgning, og hvis de generelle betingelser for ret til
ydelsen er opfyldt.
Beskæftigelsesministeriet kan endvidere henvise til bemærkningerne ovenfor under
3.1.1. og 3.1.2.
3.1.5. KL
KL finder, at når borgere ikke informeres om deres rettigheder, er der særligt en
mindre andel af de kommende pensionister - de borgere som kan karakteriseres som
en ”svag befolkningsgruppe” - der kan komme i klemme og stå uden underhold i en
periode. Dette vil kunne medføre nogle afledte ansøgninger om enkelttilskud til
økonomisk underhold i kommunerne.
KL tager endvidere forbehold for de samlede økonomiske konsekvenser af lov-
forslaget, herunder de administrative merudgifter forbundet med lovændringen ud-
over det, der allerede er nævnt i lovforslaget.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan henvise til bemærkningerne ovenfor under 3.1.1. og
3.1.2.
Beskæftigelsesministeriet kan i øvrigt oplyse, at lovforslagets økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
3.1.6. Rådet for Sociale Udsatte
Rådet for Socialt Udsatte (Rådet) mener, at borgere i Danmark generelt ikke er klart
over, hvornår de er berettigede til folkepension, og at dette ikke er overraskende
henset til de seneste års reformer, hvor folkepensionsalderen er forskellig fra årgang
til årgang.
Rådet kan derfor ikke anbefale, at man ophører med den hidtil gældende praksis
med at sende meddelelse om ret til folkepension, netop på et tidspunkt, hvor der
hersker stor usikkerhed om dette.
4
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Rådet går ud fra, at mennesker, der lever en kaotisk tilværelse pga. hjemløshed,
stofmisbrug eller andre sociale problemer i endnu mindre grad en resten af befolk-
ningen holder sig orienteret om deres ret til diverse sociale ydelser på fx Borger.dk,
hvorfor ændringen vil have større betydning for denne gruppe.
Rådet mener, at det har særlig stor betydning for personer, der modtager kontant-
hjælp, at der bliver ansøgt om folkepension rettidigt. Selv om der med det nye for-
slag gives en længere frist til at indgive ansøgning om folkepension, vil det give en
periode uden indtægt, hvis en person, der modtager kontanthjælp ikke får søgt fol-
kepension rettidigt og derfor får sin folkepension med tilbagevirkende kraft med en
måneds forsinkelse. Rådet mener, at det bør sikres, at personer, der modtager kon-
tanthjælp, har et forsørgelsesgrundlag, når de overgår fra kontanthjælp til folkepen-
sion. Der er risiko for, at en kommune standser udbetalingen af kontanthjælp, før
Udbetaling Danmark har iværksat udbetaling af folkepension. Rådet foreslår derfor
en ordning, hvorefter personer, der modtager kontanthjælp, automatisk overgår til
folkepension, når de når folkepensionsalderen.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan henvise til bemærkningerne ovenfor under 3.1.1.,
3.1.2 og 3.1.3.
Beskæftigelsesministeriet kan herudover oplyse, at ikke alle kontanthjælpsmodtage-
re vil have ret til folkepension, da de generelle betingelser i lov om social pension
vedrørende indfødsret, bopælstid, bopæl og optjening skal være opfyldt, for at kun-
ne få tilkendt folkepension. Der er derfor ikke samme mulighed for direkte over-
gang fra kontanthjælp til folkepension som fra førtidspension til folkepension, da
disse generelle betingelser for ret til folkepension er iagttaget ved tilkendelse af
førtidspension.
3.1.7. Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark (UDK) bemærker, at det er UDK´s erfaring, at en del borgere
ikke forventer, at de skal søge om folkepension, men at udbetalingen sker automa-
tisk.Udbetaling Danmark forventer, at hvis der ikke udsendes et orienteringsbrev,
får en del borgere ikke søgt inden det tidspunkt, hvor de når folkepensionsalderen.
Udbetaling Danmark mener, at det må forventes, at en andel af de borgere, der søger
efter opnået pensionsalder, vil anmode om acontoudbetaling på grund af manglende
forsørgelsesgrundlag. Tilsvarende kan kommunerne blive mødt af borgere, som
søger om økonomisk hjælp. Det kan medføre, at der opstår tilbagebetalingskrav,
hvor borgeren har fået økonomisk hjælp fra kommunen, der dækker en periode,
hvor pensionen er blevet tilkendt med tilbagevirkende kraft.
I 2017 forventer Udbetaling Danmark, at ca. 15 pct. af de borgere, der kan søge om
folkepension, søger efter de har opnået folkepensionsalderen. Andelen forventes at
falde til 10 pct. fra 2019 og frem. Cirka halvdelen af disse borgere forventes at rette
henvendelse til Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark forventer et stigende antal klagesager fra borgere, som enten
ikke får folkepension til tiden, eller som ikke kan få folkepension med tilbagevir-
kende kraft fra folkepensionsalderen. Udbetaling Danmark anerkender de i lov-
forslaget nævnte administrative konsekvenser for kommunerne, men mener derud-
5
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
over, at der vil være yderligere administrative omkostninger vedrørende henvendel-
ser og klager fra borgere, der søger efter opnåelse af folkepensionsalder.
Udbetaling Danmark vurderer, at en relativ stor andel af de pensionister, der ikke får
søgt inden for fristen, vil klage med henblik på at få udbetalt pensionen med tilba-
gevirkende kraft. Antallet af pensionister, der vil klage, forventes at være omkring
600 det første år faldende til godt 400 i 2019.
Der kan endvidere henvises til UDK´s bemærkninger under 3.3.2.
Bemærkninger:
Som det fremgår af lovforslaget kan det ikke afvises, at der vil være personer, som
ikke umiddelbart er opmærksomme på at ansøge om folkepension i rette tid, for at
kunne modtage folkepension med virkning fra den 1. i måneden efter opnåelse af
folkepensionsalderen.
Med forslaget er der givet mulighed for at udbetale pensionen med tilbagevirkende
kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, hvis ansøgning
om folkepension modtages i Udbetaling Danmark senest den 10. i den tredje måned
efter opnåelse af folkepensionsalderen.
Beskæftigelsesministeriet kan herudover oplyse, at ophævelse af pligten til at sende
meddelelse om ret til folkepension ikke forventes at have ydelsesmæssige konse-
kvenser, idet det forudsættes, at borgerne selv kan holde sig orienteret om, hvorvidt
der er sandsynlighed for, at de er berettiget til folkepension og på den baggrund
ønsker at ansøge Udbetaling Danmark om folkepension. I de tilfælde, hvor enkelte
personer glemmer at ansøge om folkepension, når de når folkepensionsalderen, vil
der med forslaget desuden være mulighed for at søge om folkepension med op til 3
måneders tilbagevirkende kraft, hvis ansøgningen indgives senest den 10. i den tred-
je måned efter opnåelse af folkepensionsalderen.
Det bemærkes, at udsendelse af meddelelse om ret til folkepension – som det er sket
efter de gældende regler – ikke er en garanti mod, at der er pensionister som indgi-
ver ansøgningen for sent. Muligheden for at udbetale pension med tilbagevirkende
kraft er således en forbedring for pensionisterne sammenlignet med gældende rets-
tilstand.
Da meddelelse om ret til folkepension alene sendes umiddelbart før folkepensions-
alderen, har kommende folkepensionister formentlig ikke en forventning om at mod-
tage en sådan henvendelse. I det omfang de enkelte søger oplysning om, hvordan
man modtager folkepension vil alle således på enkel vis – fx via borger.dk – kunne
blive oplyst om, hvornår og hvordan man indgiver ansøgning. Beskæftigelsesmini-
steriet vurderer derfor ikke, at der vil være en større andel af de kommende pensio-
nister, som ikke får indgivet ansøgning rettidigt.
Der kan endvidere henvises til bemærkningerne under 3.2. og 3.3.
3.1.8. Ældre Sagen
Ældre Sagen bemærker, at en række borgere har vanskeligt ved at anvende internet
og søge information hos det offentlige. Der er en ikke-ubetydelig del af de kom-
mende ansøgere, der herved risikerer at blive ladt i stikken. Det er problematisk, at
der ikke er afsat midler til information om afskaffelse af orienteringsbrevet, henset
6
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
til, at de nye regler skal have virkning allerede fra 1. juni 2017.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan henvises til bemærkningerne ovenfor under 3.1.1. og
3.1.2.
Det bemærkes desuden, at Udbetaling Danmark vejleder generelt om reglerne om
folkepension – herunder ansøgning – på borger.dk.
3.1.9. Landsforeningen for Førtidspensionister
Landsforeningen for Førtidspensionister (LF) mener ikke at meddelelsespligten skal
ophæves, da det ikke er en forbedring for borgerne. LF mener, at det vil være en
forenkling at udsende brev fra UDK i pasende tid inden overgang til folkepension,
med oplysning om overgangen og oplysning om reglerne om opsat pension.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan henvises til bemærkningerne ovenfor under 3.1.1. og
3.1.2.
3.2. Om ændrede regler om opsat pension
3.2.1. Danske Seniorer
DS finder, at det er vigtigt, at en borger har et godt grundlag for at træffe beslutning
om at man skal søge om folkepension så tidligt som muligt eller fortsætte med at
arbejde, mod til gengæld at få en højere pension på et senere tidspunkt, herunder at
det også er af betydning, at så mange som muligt fortsætter med at arbejde ud over
folkepensionsalderen. Interessen for at fortsætte kan fremmes af kendskab til regler-
ne. Forslaget kan have negative økonomiske konsekvenser ved at færre udsætter
pensionen, fordi de ikke orienteres om reglerne.
DS finder, at forslaget om at kunne opsætte pensionen med tilbagevirkende kraft for
de personer, der har opfyldt beskæftigelseskravet er et udmærket forslag. Det er dog
vigtigt, at personer med ret til folkepension kender disse forbedrede regler, og der-
med endnu et argument for at udsende meddelelse om ret til folkepension og oplys-
ning om mulighederne for opsat pension som hidtil.
Bemærkninger:
Med forslaget er der givet en yderligere mulighed for ret til opsat pension. De hidtil
gældende regler om opsat pension efter ansøgning om folkepension og samtidig
eller senere anmodning om opsat pension finder fortsat anvendelse.
Den nye mulighed om opsat pension med tilbagevirkende kraft er specielt tænkt
anvendt for personer, der fortsætter med at arbejde i et tilstrækkeligt omfang ud
over folkepensionsalderen, og som derfor ikke har overvejet at skulle søge om fol-
kepension og opsat pension ved opnåelse af folkepensionsalderen.
3.2.2. Udbetaling Danmark
7
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
UDK har noteret sig, at der som noget nyt indføres en mulighed for at søge om op-
sat pension med tilbagevirkende kraft, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Dog vil
borgere, der benytter muligheden for at søge om opsat pension ikke få mulighed for
at få udbetalt engangsbeløb for de perioder, hvor beskæftigelseskravet ikke er op-
fyldt.
UDK forstår bestemmelsen således, at hvis borgeren søger om folkepension efter
fristen for ret til folkepension med tilbagevirkende kraft, skal UDK vejlede borgerne
om muligheden for at opsætte pensionen eller få udbetaling af folkepension med
tilbagevirkende kraft. Borgeren skal herefter selv træffe valg herom. UDK foreslår
at udbygge de almindelige bemærkninger i lovforslaget med et eksempel. Endvidere
foreslår UDK, at rækkevidden af vejledningsforpligtelsen uddybes.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan henvise til bemærkningerne under 3.2.1.
Det kan herudover oplyses, at der efter forslaget om opsat pension med tilbagevir-
kende kraft ikke kan ydes engangsbeløb med tilbagevirkende kraft for perioder, hvor
beskæftigelseskravet for opsat pension ikke er opfyldt. Det skyldes, at der er behov
for, at der forud for udbetaling af engangsydelser, der svarer til folkepensionen, er
ansøgt om folkepension.
For så vidt angår rækkevidden af UDK´s vejledningsforpligtelse kan vi henvise til
de almindelige regler og praksis herom på området.
3.2. Ældre Sagen
Ældre Sagen støtter forslaget om at kunne få opsat pension med tilbagevirkende
kraft. Efter Ældre Sagens opfattelse er det ikke logisk, at man skal søge pension for
at kunne udskyde pensionen. Ældre Sagen bemærker, at det fortsat vil være en for-
del at søge folkepension og samtidig søge denne opsat, fordi man derved bliver
berettiget til engangsbeløb for perioder, hvor arbejdstidskravet ikke er opfyldt. Det
er vigtigt, at kommende pensionister bliver informeret om dette på passende vis.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet er enig i de ovennævnte synspunkter. Dog er det ministe-
riets opfattelse, at det vil være enkelte for borgerne at orientere sig om muligheder-
ne for ret til opsat pension fx på borger.dk eller ved henvendelse til myndighederne.
3.3. Om udbetaling af folkepension med tilbagevirkende kraft
3.3.1. Danske Handicaporganisationer
DH stiller sig positive overfor muligheden for at ansøge om folkepension med tilba-
gevirkende kraft.
Bemærkninger:
Ingen.
3.3.2. Udbetaling Danmark
8
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
UDK bemærker, at en del borgere forventes ikke at have søgt om folkepension in-
den for fristen for at kunne modtage folkepension med tilbagevirkende kraft. Disse
personer vil herved miste retten til udbetaling med tilbagevirkende kraft.
UDK forventer at få en tidsmæssig udfordring med at behandle sager, hvor der an-
søges om folkepension i sidste øjeblik inden for fristen med ret til folkepension med
tilbagevirkende kraft. UDK forventer endvidere anmodninger om acontoudbetaling
på grund af manglende forsørgelsesgrundlag. UDK anfører endvidere, at kommu-
nerne kan blive mødt af borgere, der søger om økonomisk hjælp.
UDK forventer endvidere et stigende antal klagesager, både fra borgere som ikke får
folkepension med virkning fra folkepensionsalderen eller ikke får ret til folkepensi-
on med tilbagevirkende kraft.
UDK forstår lovforslaget således, at alle ydelser, der knytter sig til folkepensionen
skal udbetales med tilbagevirkende kraft, hvis folkepensionen udbetales med tilba-
gevirkende kraft efter den foreslåede §§ 33, stk. 1, 2. pkt. Det gælder også pensi-
onsydelser, som administreres af kommunerne.
UDK bemærker endvidere, at konsekvenserne af at yde folkepension med tilbage-
virkende kraft er, at en borger hermed også er berettiget til boligydelse i stedet for
boligstøtte. Det betyder, at boligstøtten skal omregnes med tilbagevirkende kraft.
UDK har fremsendt UDK´s vurdering af de samlede økonomiske og administrative
konsekvenser af lovforslaget, og bemærker, at der ikke i de økonomiske konsekven-
ser er afsat midler til informationskampagner eller lignende aktiviteter.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der skal indgives ansøgning om folkepensi-
on og lovens betingelser skal være opfyldt, før der kan udbetales folkepension. Med
forslaget gives der mulighed for, at pensionen kan udbetales med tilbagevirkende
kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, hvis UDK modta-
ger ansøgning om folkepension senest den 10. i tredje måned efter opnåelse af fol-
kepensionsalderen. Hvis der ikke er indgivet ansøgning inden den fastsatte frist, er
der ikke opnået ret til folkepension.
Indgives ansøgningen efter den fastsatte frist, gælder de almindelige regler om, at
der kan udbetales folkepension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er
ansøgt om folkepension, og at lovens betingelser er opfyldt.
Beskæftigelsesministeriet har den opfattelse, at med den foreslåede forlængelse af
ansøgningsfristen ved opnåelse af folkepensionsalderen, skal den pågældende pen-
sionist anses for at opnå pensioniststatus med tilbagevirkende kraft fra opnåelse af
pensionsalderen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, Det betyder, at den
pågældende også kan få ret til pensionsydelser ud over grundbeløb og pensionstil-
læg med tilbagevirkende kraft fra folkepensionsalderen.
Beskæftigelsesministeriet forudsætter, at UDK kan administrere de foreslåede reg-
ler, herunder behandling af sager om ansøgning om folkepension, hvor der er ret til
9
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
pension med tilbagevirkende kraft, omberegne boligsikring til boligydelse med til-
bagevirkende kraft og behandle eventuelle klagesager om ret til folkepension.
Beskæftigelsesministeriet mener, at reglerne om fra hvilket tidspunkt, der efter an-
søgning er ret til folkepension er klare. Også efter forslaget om mulighed for ret til
folkepension med tilbagevirkende kraft i forbindelse med opnåelse af folkepensions-
alderen. Klagesager om dette spørgsmål vil derfor ikke være vanskelige at behand-
le.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.7.
Det bemærkes, at lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser skal
forhandles med de kommunale parter.
3.3.3. Ældre Sagen
Ældre Sagen finder, at den foreslåede frist for ansøgning om folkepension med til-
bagevirkende kraft er for kort. Ældre Sagen foreslår en frist på 1. måned og 10 dage.
Herudover finder Ældre Sagen, at ansøgningen om folkepension bør forenkles. Æl-
dre Sagen foreslår, ansøgningsskemaet forenkles, så der blot skal søges om folke-
pension for at ansøgningen kan anses for rettidigt indgivet og at manglende oplys-
ninger kan gives efterfølgende.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at den foreslåede frist nu er fastsat til den 10. i
den tredje måned efter opnåelse af folkepensionsalderen. Der vil således kunne
udbetales pension med op til 3 måneders tilbagevirkende kraft. Da pensionen udbe-
tales månedsvis bagud, vil en borger, der forventer at få udbetalt folkepension uden
ansøgning, først erfare, at pensionen udebliver ved udgangen af den første måned
efter opnåelse af folkepensionsalderen. Herefter har den pågældende borger 1 må-
ned og 10 dage til at indsende ansøgning om folkepension med den virkning, at den
pågældende får ret til pension med tilbagevirkende kraft.
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der er fastsat krav om obligatorisk digital
selvbetjening i forbindelse med ansøgning om folkepension. Personer, der er frita-
get herfor kan få hjælp af kommunen til at indsende ansøgning om folkepension.
4. De enkelte organisationers bemærkninger vedrørende præcisering af reg-
lerne om den periodemæssige opgørelse af indtægtsgrundlaget og reglerne
om omregning og efterregulering af pension
4.1. Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark er tilfreds med præciseringen af, at de enkelte indkomster i
indtægtsgrundlaget for social pension skal henføres til den måned og det år, som de
skattemæssigt henføres til (skattemåneden), og at Udbetaling Danmark skal lægge
skattemyndighedernes afgørelse herom til grund, således som det kommer til ud-
tryk i registreringen i indkomstregistret.
10
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Udbetaling Danmark foreslår en præcisering af bemærkningerne til § 1, nr. 7-9, 2.
afsnit, om hvordan Udbetaling Danmark skal forholde sig, hvis dispositionsdatoen
er den 31. december, og skattemåneden er januar. Umiddelbart er det Udbetaling
Danmarks opfattelse, at det må bero skattemyndighedernes vurdering, om en ind-
komst er korrekt indberettet til indkomstregistret eller ej.
Udbetaling Danmark beder om en præcisering af bemærkningerne til § 1, nr. 7-9,
3. afsnit om, at Udbetaling Danmark kan fravige skattemåneden, når oplysningerne
i indkomstregisteret er åbenbart mangelfulde eller fejlbehæftede.
Udbetaling Danmark mener også, at det bør præciseres, hvordan man forholder sig
til indkomster, som udbetales for flere måneder af gangen, og som er periodiseret
på månedsbasis i indkomstregisteret.
Udbetaling Danmark henviser til afsnit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger, hvor
det anføres, at det ikke bør være til ugunst for pensionisten, hvis Udbetaling Dan-
marks afgørelse om omregning af pensionen på grund af en fejl, der ikke kan læg-
ges borgeren til last, først træffes en betydelig tid efter, at Udbetaling Danmark har
modtaget oplysninger om de ændrede forhold, fx mere end en måned efter. Udbeta-
ling foreslår, at tidsangivelsen på ”fx mere end en måned” i bemærkningerne er-
stattes af ”rimelig tid”, således at det bror på en konkret vurdering, hvilken betyd-
ning det får for omregningen.
Udbetaling Danmark foreslår endelig, at det præciseres, hvilke ændringer, der kan
udløse en ny opgørelsesperiode.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet er enig med Udbetaling Danmark i, at det må bero på
skattemyndighedernes vurdering, om en indkomst er korrekt indberettet til ind-
komstregistret. Det vil kunne skabe administrative problemer, hvis flere myndighe-
de har kompetencer til at afgøre dette. Beskæftigelsesministeriet er på den bag-
grund indstillet på, at bemærkningerne til § 1, nr. 7-9, 3. afsnit om, at Udbetaling
Danmark i særlige tilfælde kan fravige den skattemæssige registrering, udgår.
For så vidt angår indkomst, som udbetales for flere måneder af gangen, mener
Beskæftigelsesministeriet, at man også her skal lægge den skattemæssige registre-
ring i indkomstregistret til grund, dvs. her udbetalingstidspunktet.
Beskæftigelsesministeriet er indstillet på, at 3. afsnit i de specielle bemærkninger
til forslagets § 1, nr. 7-9, udgår, jf. bemærkningerne til Ankestyrelsens høringssvar.
Udbetaling Danmarks forslag om, at ændre den i afsnittet anførte tidsangivelse i
kommenteres derfor ikke nærmere.
Den efterlyste listning af alle de ændringer, der kan udløse en ny opgørelsesperio-
de, kan vanskeligt foretages udtømmende. Efter Beskæftigelsesministeriets opfattel-
se må det ske via konkrete afgørelser og Ankestyrelsens praksis.
4.2. Ældre Sagen
Ældre Sagen er forbavset over, at forslaget ikke retter op på en række utilsigtede
virkninger af overgangen til kalenderårsmodellen, hvor udbetaling af efterløn, til-
bagebetaling af efterlønsbidrag og feriepenge, der vedrører perioden før overgan-
gen til pension, alligevel medfører modregning pga. registreringen i indkomstregi-
11
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
stret. Den enkelte pensionist har ingen indflydelse på, hvornår a-kassen eller ar-
bejdsgiveren foretager en given udbetaling, men der er pensionister, der kan miste
flere tusinde kroner i forhold til de regler, der gjaldt før 2015. Ældre Sagen anfører
nogle beregningseksempler herpå. Ældre Sagen opfordrer til, at en løsning af disse
utilsigtede virkninger indarbejdes i lovforslaget.
Ældre Sagen finder endvidere, at bemærkningerne til § 1, nr. 7-9, 3. afsnit om, at
Udbetaling Danmark vil kunne fravige registreringen i indkomstregistret, hvor
oplysningerne fra indkomstregistret, herunder skattemåneden, er åbenbart mangel-
fulde eller fejlbehæftede, er uklare.
Bemærkninger:
Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse, er det er vigtigt at holde fast i, at
grundlaget for indtægtsregulering af social pension er de indkomster, der fremgår
af indkomstregistret. Der kan være mange forskellige indkomster, som først frem-
går af indkomstregistret efter overgang til social pension, men hvor retten hertil er
erhvervet tidligere. Social pension er en forsørgelsesydelse. Udgangspunktet for
indtægtsreguleringen af pensionen er derfor de indkomster, som pensionisten mod-
tager samtidig med pensionen. Hvis indkomster efter overgang til pension i større
omfang skulle undtages afhængig af, hvornår retten hertil er erhvervet, mister
myndighederne desuden muligheden for en registerbaseret og digitaliseret ind-
tægtsregulering.
Som det også fremgår af høringssvaret fra Ældre Sagen, overvejer Beskæftigel-
sesministeriet, om der er grundlag for at ændre den måde udbetaling af efterløn,
tilbagebetaling af efterlønsbidrag og feriepenge indgår i indkomstgrundlaget. For
så vidt angår den sidste udbetaling af efterløn skønnes problemstillingen stort set
løst, når efterløn fra 1. juli 2017 udbetales på månedsbasis.
For så vidt angår Ældre Sagens henvisning til bemærkningerne til § 1, nr. 7-9 om,
at Udbetaling Danmark i visse tilfælde vil kunne fravige registreringen i indkomst-
registret, henvises til bemærkningerne under 4.1.
4.3. Ankestyrelsen
Ankestyrelsen mener, at præciseringen af, at de enkelte indkomster i indtægts-
grundlaget for social pension skal henføres til den måned og det år, som de skatte-
mæssig henføres til (skattemåneden), ikke er konsekvent. Ankestyrelsen henviser
her til bemærkningerne til § 1, nr. 7-9, 3. afsnit om, at Udbetaling Danmark i visse
tilfælde vil kunne fravige registreringen i indkomstregistret. Ankestyrelsen finder,
at det vil være en stor administrativ fordel, hvis det alene er op til SKAT at afgøre,
hvilket tidspunkt en indkomst skattemæssigt henføres til.
Ankestyrelsen mener, at der er en modsætning mellem, at man på den ene side i
lovteksten indføjer en bestemmelse om, at § 42 om ond/god tro ikke finder anven-
delse ved omregning i løbet af kalenderåret og ved den årlige endelige efterregule-
ring af pensionen for det foregående kalenderår, mens det på den anden side frem-
går af afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger, at det ikke bør være til ugunst
for pensionisten, hvis Udbetaling Danmarks afgørelse om omregning af pensionen
på grund af en fejl, der ikke kan lægges borgeren til last, først træffes en betydelig
12
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
tid efter at have modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Ankestyrelsen me-
ner, at lovændringen sammenhold med det anførte i bemærkningerne giver anled-
ning til en væsentlig usikkerhed ved administrationen af bestemmelserne.
Ankestyrelsen anfører herudover betænkeligheder ved omregning og efterregule-
ring af en social ydelse som pension på grundlag af de faktiske forhold. Der henvi-
ses her bl.a. til princippet om condicto indebiti, hvorefter den, der ved en fejl har
betalt en ydelse, som den pågældende ikke var forpligtet til at betale, efter omstæn-
dighederne kan kræve ydelsen tilbagebetalt. Ved vurderingen heraf tillægges det
bl.a. vægt, om der er tale om en forsørgelsesydelse og om modtageren af ydelsen
har været i ond tro.
Ankestyrelsen har i et supplerende høringssvar kommenteret en foreslået ændring
af lovforslaget på baggrund af Ankestyrelsens bemærkninger oven for om en mod-
sætning mellem den foreslåede ændring af § 42 og bemærkningerne i lovforslagets
afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger. Ankestyrelsen vurderer, at den fore-
slåede ændring, jf. bemærkningerne nedenfor til Ankestyrelsens første høringssvar,
imødekommer Ankestyrelsens bemærkninger i høringssvaret. Ankestyrelsen anfø-
rer, at høringssvaret fra den 12. december 2016 var baseret på, at omregning eller
efterregulering, på baggrund af de personlige forhold hos pensionister, uden en
vurdering, som den, der efter de gældende regler i pensionslovens § 42 skal foreta-
ges, er i strid med almindelige retsprincipper om tilbagesøgning. Dette gør sig ikke
i samme omfang gældende for tilbagebetaling af for meget udbetalt pension baseret
på en ændring i indtægtsgrundlaget. Det skyldes, at pensionsmodtageren som abso-
lut udgangspunkt må antages at være bekendt med, hvilke indkomster pensions-
modtageren har. Efter Ankestyrelsens vurdering kræver det således ikke særlig
vejledning – på samme måde som tilfældet kan være med de personlige forhold –
for en pensionsmodtager at være klar over, at der skal gives oplysninger til Udbeta-
ling Danmark. Ankestyrelsen anfører endvidere, det forekommer at være ideen
med kalenderårsmodellen – som yderligere præciseret ved det foreliggende lov-
forslag – at pensionssystemet skal opbygges på samme vis som skattesystemet
således, at det er borgeren, der er ansvarlig for, at myndigheden er i besiddelse af
de korrekte oplysninger. Ankestyrelsen nævner, at det kunne være formålstjenligt
at præcisere dette i bemærkningerne.
Bemærkninger:
Der henvises til 4.1. for så vidt angår spørgsmålet om fravigelse af den skattemæs-
sige registrering i indkomstregistret.
For så vidt angår den anførte modsætning mellem forslaget til ændring af § 42 om
ond/god tro vurdering og bemærkningerne i afsnit 2.3.2. om afgørelser, der først
træffes en betydelig tid efter at Udbetaling Danmark har modtaget oplysninger om
de ændrede forhold, har Beskæftigelsesministeriet vurderet, at de anførte bemærk-
ninger i afsnittet 2.3.2 bør udgå, og erstattes af en ændring af forslaget til ændring
af § 42 således, at det fremgår, at § 42 finder anvendelse ved omregning af pensio-
nen på grundlag af ændrede personlige forhold (fx samlivsforhold), dvs. at krav om
tilbagebetaling af pension som følge af ændrede personlige forhold forudsætter, at
pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre
vidende uberettiget har modtaget pension. Derved opnår man, som også tilsigtet
13
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
præciseret med de anførte bemærkninger i afsnit 2.3.2, at personer, som har over-
holdt deres oplysningspligt efter § 41 vedrørene ændringer af personlige forhold
med betydning for pensionen, ikke stilles i en vanskelig situation som følge af even-
tuelle store tilbagebetalingskrav, fordi sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark
har trukket ud.
For så vidt angår Ankestyrelsens betænkeligheder, under henvisning til condicto
indebiti princippet, ved omregning og efterregulering af pension på grundlag af de
faktiske indkomst- og personlige forhold i kalenderåret, så er Beskæftigelsesmini-
steriet, som anført ovenfor, indstillet på at ændre forslaget således, at omregning
og efterregulering af pensionen på grund af ændringer af personlige forhold om-
fattes af en § 42 vurdering, dvs. at krav om tilbagebetaling af pension forudsætter,
at pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre
vidende uberettiget har modtaget pension. Som det fremgår af Ankestyrelsens sup-
plerende høringssvar, vurderer Ankestyrelsen, at den foreslåede ændring af denne
del af lovforslaget imødekommer Ankestyrelsens bemærkninger i det første hø-
ringssvar.
For så vidt angår omregning og efterregulering ved indkomstændringer sker dette
på baggrund af, at pension er en foreløbig ydelse, som pensionisten løbende selv
kan ændre gennem ændringer af sin forskudsopgørelse eller henvendelse til Udbe-
taling Danmark. Pensionisten har ikke oplysningspligt med hensyn til indkomstæn-
dringer, men kan sikre en løbende korrekt udbetaling af pension ved at ændre sin
forskudsopgørelse efter de faktiske forhold. Der blev indførelse af kalenderårsmo-
dellen gennemført en omfattende informationskampagne, herunder via diverse
organisationer, den årlige pensionsmeddelelse og Borger.dk. Denne informations-
indsats og den første efterregulering, der blev gennemført i 2016, betyder, at pen-
sionisterne er blevet vejledt om at pension er en foreløbig ydelse, som efterregule-
res på grundlag af de faktiske indkomstforhold. Pensionister, som ikke skulle tilba-
gebetale eller have efterbetalt pension, fik også besked om resultatet af efterregule-
ringen.
Beregning af pension svarer til principper, som er velkendte fra skatteområdet.
Som tilfældet er på skatteområdet, informeres pensionisterne også om vigtigheden
at ændre forskudsopgørelsen, således at store efterreguleringer undgås. Det er
således borgeren, der bærer risikoen, hvis denne vælger ikke at rette sin forskuds-
opgørelse. Borgeren er blevet vejledt herom. Udbetaling Danmark kan ikke ændre
borgerens forskudsopgørelse. Hvis det i løbet af året konstateres, at borgerens
faktiske indkomst ifølge indkomstregistret overstiger indkomsten ifølge forskudsop-
gørelsen, skal Udbetaling Danmark lægge den akkumulerede indkomst i indkomst-
registret til grund for pensionsberegningen, for derved at begrænse størrelsen af et
senere tilbagebetalingskrav ved efterreguleringen. Borgeren vil samtidig blive
opfordret til at ændre sin forskudsopgørelse.
Ankestyrelsen foreslår i sit supplerende høringssvar, at det kunne være formåls-
tjenligt at præcisere i bemærkningerne, at det er borgeren, der er ansvarlig for, at
myndigheden er i besiddelse af de korrekte indkomst- og formueoplysninger. Det er
Beskæftigelsesministeriet indstillet på.
14