Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 147 Bilag 1
Offentligt
1732353_0001.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Att. Elisabeth Pilegaard
[email protected]
og
Torben Hede
[email protected]
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social
pension (Ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension,
opsat pension m.v.) – J.nr. 16/09431
Ankestyrelsen har følgende bemærkninger til høringen:
Henførsel af indtægtsgrundlaget til skattemåneden
Det foreslås i høringen præciseret, at de enkelte indkomster i
indtægtsgrundlaget for social pension skal henføres til den måned og det
år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden). Præciseringen er
dog ikke konsekvent, idet det afslutningsvis i afsnittet til nr. 7-9
bemærkes, at:
”der vil dog kunne opstå situationer, hvor oplysningerne fra
indkomstregisteret, herunder skattemåneden, er åbenbart mangelfulde
eller fejlbehæftede, og i den situation vil Udbetaling Danmark kunne
anmode borgeren om yderligere dokumentation med henblik på at fravige
skattemåneden og i stedet lægge udbetalingsmåneden til grund for
pensionsberegningen.”
12. december 2016
J.nr. 2016-0017-60243
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Vi finder, at det vil være en stor administrativ fordel, hvis det alene lades
op til SKAT at afgøre, hvilket tidspunkt en indkomst skattemæssigt
henføres til.
Vi bemærker i den forbindelse, at reglerne om periodisering er
komplicerede, og der vil derfor hurtigt kunne opstå fejl, ligesom der kan
opstå problemer med konkurrerende kompetence mellem på den ene
side SKAT og på den anden side Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen.
Allerede det eksempel, der er nævnt i høringen, kan give anledning til
vanskeligheder. Af eksemplet fremgår, at arbejdsgiver for eksempel er
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0002.png
for sent på den med lønberegningen. I sådan en situation skal Udbetaling
Danmark efter bemærkningerne lægge til grund, at lønnen skal henføres
til det (for sene) udbetalingstidspunkt, idet udbetalingen skattemæssigt
periodiseres til dette tidspunkt.
Dette forekommer umiddelbart korrekt og i overensstemmelse med de
almindelige skatteregler. Det fremgår således af kildeskattelovens § 46,
stk. 2, at for A-indkomst er hovedreglen – i modsætning til den generelle
hovedregel om retserhvervelsestidspunktet - at det er
udbetalingstidspunktet, der er afgørende for periodiseringen.
Af moderniseringsstyrelsens emnebeskrivelse om periodisering af
indkomst fremgår det imidlertid, at:
”Fejl:
Hvis der er tale om fejl som beror på arbejdsgiveren, kan der dog ske
tilbageførsel af indkomst mv. til sidste skatteår.”
I en sådan situation vil det være uklart for os – og for Udbetaling
Danmark – hvorledes vi så skal forholde os. Om det skal følge
hovedreglen om skattemåneden eller det i stedet skal anses for en
situation, hvor oplysningerne fra indkomstregistret er åbenbart
mangelfulde eller fejlbehæftede.
I stedet bør pensionisten henvises til at rette henvendelse til SKAT i
situationer, hvor pensionisten mener, at oplysningerne i
Indkomstregistret er forkerte. Såfremt oplysningerne ændres vil
pensionisten kunne søge om genoptagelse af sin sag om beregning af
pension.
Meddelelse om pension
Det fremgår af høringen, at pligten for myndighederne til at sende
meddelelse om muligheden for at ansøge om folkepension skal afskaffes.
Ophævelsen af pligten til at sende meddelelse forekommer umiddelbart
som en administrativ lettelse og i tråd med, at borgere også på andre
områder som udgangspunkt selv må orientere sig om muligheden for at
søge om og modtage konkrete ydelser.
Det bemærkes, at den almindelige vejledningspligt, der følger af
forvaltningslovens § 7 fortsat gælder således, at myndighederne i
konkrete situationer fortsat kan være forpligtet til at vejlede om
muligheden for at ansøge om folkepension og om konsekvenserne af at
undlade at ansøge.
2
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0003.png
Forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985 som senest er
offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 § 7, stk. 1
har følgende ordlyd:
”En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og
bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens sagsområde.”
For Udbetaling Danmark, der en offentligt reguleret selvejende institution
omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, gælder dette
formentlig alene på Udbetaling Danmarks eget sagsområde således, at
Udbetaling Danmark kan være forpligtet til at vejlede en borger, der
modtager for eksempel boligstøtte om muligheden for at søge om
folkepension.
Udbetaling Danmark skal efter Udbetaling Danmarks loven § 2, stk. 2
henvise en borger, der har behov for mere helhedsorienteret vejledning
efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven), lov nr. 453 af 10. juni 1997 senest offentliggjort
ved lovbekendtgørelse nr. 1453 af 23. november 2016 § 5 til
kommunen.
Retssikkerhedslovens § 5 har følgende ordlyd:
”Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle
de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også
rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om
der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.”
For statslige myndigheder på det sociale område – herunder
Ankestyrelsen - og kommunerne gælder retssikkerhedslovens § 5 fortsat
således, at der på den baggrund kan bestå en pligt til at yde vejledning
om muligheden for at søge folkepension desuagtet, at
meddelelsespligten afskaffes.
§ 42 om god/ond tro
Det fremgår af høringen, at det blandt andet er formålet med
lovændringen at præcisere, at bestemmelsen i pensionslovens § 42 ikke
finder anvendelse i tilfælde af omregning af pensionen i løbet af året eller
efterregulering af pensionen for det foregående år.
Lov om social pension § 42 har følgende ordlyd:
3
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
”Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten
eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.”
Ændringen skal ske ved, at der indføjes en stk. 2 i bestemmelsen, hvoraf
det fremgår, at § 42 ikke finder anvendelse ved omregning i løbet af
kalenderåret og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for
det foregående kalenderår.
På trods heraf fremgår det af høringens afsnit 2.3.2, at:
Hvis Udbetaling Danmarks afgørelse om omregning pensionen på grund af
en fejl, der ikke kan lægges borgeren til last først træffes en betydelig tid
efter at have modtaget oplysninger om de ændrede forhold, fx mere end
en måned efter, bør dette ikke være til ugunst for pensionisten, fx ved, at
pensionen i den resterende del af kalenderåret bliver mindre, end hvis
Udbetaling Danmark havde omregnet pensionen inden fx en måned efter at
have modtaget oplysninger om ændrede indtægts- og personlige forhold.
Tilsvarende bør pensionisten heller ikke blive stillet over for et større
efterbetalingskrav ved den årlige efterregulering af pensionen end, hvis
Udbetaling Danmark havde omregnet pensionen inden for fx en måned
efter have modtaget oplysninger om ændrede indtægts- og personlige
forhold.
Det forekommer, at ond tros vurderingen herved genindføres. Herved
bliver den reelle effekt af lovændringen, at pensionister i god tro alene
kan komme til at tilbagebetale en måned mere end tilfældet ville være,
hvis man bibeholdt de nuværende regler.
Lovændringen giver endvidere anledning til en væsentlig usikkerhed ved
administrationen af bestemmelserne, idet det vil være vanskeligt i
praksis at afgøre, om det er lovens ordlyd – nemlig at ondtros
vurderingen ikke skal foretages i tilfælde af omregning og
efterregulering, eller den ovennævnte passage i lovforarbejderne, der
skal anvendes.
Afsnittet synes i øvrigt at fastsætte en retstilstand, der er i
overensstemmelse med Ankestyrelsens nuværende praksis. Vi må på
baggrund af høringens formulering om, at det ”har vist sig, at der er
usikkerhed med hensyn til, om de gældende bestemmelser i § 42 …
finder anvendelse” ellers netop forstå det således, at det er
Ankestyrelsens praksis, der har givet anledning til forslaget til forslaget
til lovændringen. Vi bemærker i den forbindelse, at hvis formålet med
4
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
lovændringen har været at gøre op med Ankestyrelsens praksis, vil det
være vanskeligt, når der fortsat i lovbemærkningerne lægges op til, at
myndighederne skal vurdere god/ond tro.
Hvis det forudsættes, at der skal gøres op med den nuværende praksis
således, at der ikke skal foretages en ondtrosvurdering i tilfælde af
omregning og efterregulering er det vanskeligt at se, hvornår § 42 vil
finde anvendelse i praksis ud over de – forholdsvis almindelige –
situationer, hvor et tilbagebetalingskrav vedrører en periode, der ligger
før det sidste kalenderår. Det er typisk i de såkaldte ”kontrolsager”, hvor
det på den ene eller den anden måde er kommet frem, at borgerens
personlige forhold ikke længere berettiger til enlig tillæg. I disse
situationer kan det være vanskeligt at begrunde, at borgeren skal
tilbagebetale for det indeværende år og året før på objektivt grundlag,
og at der så alligevel skal foretages en ondtros vurdering for perioden før
sidste kalenderår.
Det er endvidere uklart, hvad der kommer til at gælde i andre
situationer, end de, der er nævnt i bemærkningerne, hvor Udbetaling
Danmark har begået fejl.
Som eksempel på situationer, hvor det kan være vanskeligt at afgøre,
hvad der gælder, kan vi nævne nogle eksempler:
Sag 1 – om samliv:
Sagen vedrører en pensionist, som – tilbage i april 2014 – gav en række
oplysninger som indikerede, at han ikke havde ret til enligydelser og ikke
havde haft det i en længere periode. Kommunen sendte telefonnotatet til
Udbetaling Danmark nogle dage efter. Cirka et år efter – i marts 2015 –
bliver pensionisten kaldt til samtale i kommunen. Pensionisten oplyser igen
om sin relation til den tidligere ægtefælle, at han blandt andet, bor hos
hende 5 dage om ugen.
Først i januar 2016 traf Udbetaling Danmark afgørelse på baggrund af
oplysningerne fra april 2014 og marts 2015.
Pensionisten skrev i sin klage, at han var flyttet fra den tidligere ægtefælle.
Udbetaling Danmark undersøgte ikke, hvornår pensionisten var flyttet
inden for de foregående 9 måneder siden samtalen med kommunen, men
fastholdt stoppet af enligydelser og afgørelsen om
omregning/efterregulering fra tidspunktet, hvor de nye regler trådte i kraft.
5
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
I genvurderingen står der: ”For at Udbetaling Danmark kan kræve en
ydelse tilbagebetalt, er det en forudsætning, at ydelsen er modtaget med
urette og mod bedre vidende. Ved vurderingen af din sag findes det ikke
tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du har modtaget ydelserne mod bedre
vidende. Vi finder derfor ikke, at der er grundlag for at kræve
tilbagebetaling af pensionstillæg som enlig i perioden før den 1.1.2015.”
Udbetaling Danmark har således vurderet, at pensionisten har været i god
tro, og kræver alene tilbagebetaling ud fra en objektiv vurdering på
baggrund af nye regler.
Sag 2 – om samliv
Sagen vedrører en pensionist, der blev skilt og flyttede sin adresse over til
en ven den 7. august 2015. Det fremgik af et journalnotat, at der blev
sendt en partshøring til pensionisten men, at pensionisten ikke svarede på
den. Alligevel brugte Udbetaling Danmark ikke formodningsreglen fælles
adresse, men blev ved at udbetale enlig-ydelser til pensionisten.
Først i april 2016 traf Udbetaling Danmark afgørelse om samliv og
omregnede pensionen og varslede efterregulering. Pensionisten skrev i sin
klage, at han ikke havde fælles husførelse med samboen. Dette tog
Udbetaling Danmark ikke hensyn til i genvurderingen, men fastholdt
afgørelsen.
Selv om Udbetaling Danmark havde begået fejl i forbindelse med
bevillingen, skete der omregning og efterregulering med henvisning til, at
borger ikke havde medvirket til sagens oplysning.
Sag 3 - om udlandsophold
Sagen vedrørte en pensionist, der tog på udlandsophold, fordi han var
kræftsyg og skulle behandles i USA.
Ligesom i sag 1 skrev Udbetaling Danmark, at der ikke kunne kræves
tilbagebetaling fra perioden før de nye regler trådte i kraft, fordi
pensionisten ikke havde modtaget ydelserne mod bedre vidende.
Følgende fremgik af genvurderingen: ”For at Udbetaling Danmark kan
kræve en ydelse tilbagebetalt, er det en forudsætning, at ydelsen er
modtaget med urette og mod bedre vidende. Ved vurderingen af din klients
sag findes det ikke dokumenteret, at han har modtaget fyldestgørende
6
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
vejledning om reglerne for medtagelse af sin pension til udlandet. Vi finder
det derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han har modtaget ydelsen
mod bedre vidende. Betingelserne for at kræve pensionen tilbagebetalt er
derfor ikke opfyldt.”
Udbetaling Danmark fastholdt, at der skulle ske omregning og
efterregulerede fra den 1. januar 2015.
Ligeledes fremgår det ikke klart af forarbejderne om, om lovgiver har
gjort sig det klart, at der vil være tale om fravigelse af de principper, der
almindeligvis gælder ved tilbagesøgning af et beløb erlagt i en urigtig
formodning om skyld – principper om condictio indebiti. Efter
principperne om condictio indebiti tillægges det både væsentlig vægt,
når tilbagesøgning afskæres, om der er tale om en forsørgelsesydelse,
og om modtageren af ydelsen har været i god tro om sin berettigelse til
ydelsen – om end god tro dog ikke altid i sig selv er tilstrækkeligt til at
tilbagesøgning afskæres, se til eksempel Højesterets dom af 25. april
2012. Det fremgår heller ikke klart, om lovgiver er opmærksom på
konsekvenserne af, at princippet fraviges.
Det bemærkes, at tilbagebetalingsbestemmelser i sociallovgivningen som
absolut udgangspunkt forudsætter, at myndigheden kan godtgøre, at
modtageren 1. uberettiget og 2. mod bedre vidende har modtaget en
ydelse helt i overensstemmelse med de principper, der følger af den
almindelige obligationsret. Der er så meget desto stærkere hensyn til at
opretholde disse inden for sociallovgivningen, som der er inden for den
almindelige formueret.
Der er tale om grundlæggende retsprincipper, der beror på en meget
lang retspraksis og som er indarbejdet i en række skrevne retskilder se
til eksempel Moderniseringsstyrelsens Personaleadministrative Vejledning
(PAV), kapitel 36. Det fremgår i øvrigt heraf, at ukendskab til
komplicerede regler eller regler, der ikke kan anses for alment kendte i
vidt omfang anses for undskyldeligt, mens det forhold, at der er tale om
en enkel, alment kendt regel, taler for at kræve tilbagebetaling. Vi
bemærker i den forbindelse, at særligt vurderingen af reglerne om
enlige, er komplicerede og beror på en række forskellige forhold, som
pensionisten ikke uden videre kan antages at have kendskab til. Det
fremgår således også af PAV, at hvis en fejludbetaling skyldes, at
myndigheden har misforstået reglerne, kan det dog vanskeligt hævdes,
at modtageren burde have vidst bedre.
7
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Ændringen vil således medføre, at pensionslovens
tilbagesøgningsbestemmelser vil skille sig fundamentalt ud i dansk ret.
Det har i den nuværende retstilstand været en forudsætning - for at
tillægge manglende overholdelse af oplysningspligten virkning - at
borgeren er blevet grundigt vejledt om, hvilke forhold der skal gives
oplysning om og har fået indskærpet oplysningspligtens betydning. Det
er uklart om lovændringen medfører en ændring således, at
vejledningspligten også afskaffes på området for omregning og
efterregulering af pension. Hvis det er tilfældet vil det kunne medføre, at
en borger mister retten til en allerede oppebåret forsørgelsesydelse på et
grundlag, som borgeren ikke har modtaget vejledning om eller i øvrigt er
bekendt med.
Det medfører, at borgeren – i strid med almindelige forvaltningsretlige
principper – kommer til at bære risikoen for myndighedens fejl, selv om
afgørelsens ugyldighed almindeligvis vil være konsekvensen af
(væsentlige) fejl ved sagsbehandlingen.
Hvis det er meningen, at princippet skal fraviges, vil det under alle
omstændigheder være ønskeligt - og bedst stemmende med
justitsministeriets vejledning (nedenfor) - at der var en mere udførlig
begrundelse for behovet for fravigelsen af et grundlæggende tværgående
princip og samtidig en stillingtagen til betydningen heraf for borgerne
fremadrettet. Det vil sige en beskrivelse af forskellen fra den hidtidige
retsstilling og efter indførelsen af bestemmelsen. Eksempelvis, om
borgerne om 10 år vil kunne blive mødt med store tilbagebetalingskrav,
som de ikke hidtil ville have været mødt med.
1.11 Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet- vejledning nr. 9801 af
3. juni 2005 - pkt. 4.3.6 – om særloves forhold til centrale tværgående
love og retsgrundsætninger
”4.3.6. Forholdet til centrale tværgående love og retsgrundsætninger.
Visse love har en generel og tværgående karakter. Offentlighedsloven
gælder f.eks. for al virksomhed i den offentlige forvaltning, og
forvaltningslovens centrale bestemmelser om partsbeføjelser gælder for
alle afgørelsessager i forvaltningen. Straffelovens almindelige del finder
anvendelse også på overtrædelser af særlovgivningen. Det samme gælder
retsplejelovens regler om efterforskning af strafbare forhold mv.
Heri ligger, at de nævnte regelsæt fra lovgivningsmagtens side er udtryk
for generelle principper og afvejninger. Lovene bygger på indgående
forarbejder og er i vidt omfang indarbejdet i myndighedernes praksis og
8
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
befolkningens retsbevidsthed.
Der må derfor i almindelighed udvises tilbageholdenhed med på særlige
områder at fravige disse love.
Erfaringen synes at vise, at der sjældent er væsentlige reelle behov for
sådanne fravigelser, og at rækkevidden heraf ofte ikke lader sig overskue i
tilstrækkelig grad. Hertil kommer, at der i givet fald let rejser sig
spørgsmål om at undergive også andre retsområder den samme – eller
måske en helt anden – specialregulering. Virkningen heraf vil på længere
sigt kunne være, at f.eks. spørgsmålet om offentlighed i forvaltningen ikke
– som tilsigtet ved offentlighedsloven – er undergivet en ensartet
regulering, men opløst i enkeltregler uden indbyrdes sammenhæng.
Dette udelukker selvsagt ikke, at der på konkrete områder kan være et
væsentligt behov for specialregulering af de nævnte spørgsmål. I sådanne
tilfælde må der imidlertid stilles krav om en udførlig begrundelse i
lovforslagets bemærkninger, jf. herom pkt. 2.3.5.c ovenfor.
Det anførte tager sigte på fravigelser af generelle lovbestemte ordninger.
Tilsvarende spørgsmål kan efter omstændighederne opstå, hvor der er tale
om fravigelser fra almindelige uskrevne retsprincipper. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvor der opstår spørgsmål om at fastsætte særregler om
forvaltningens pligt til sagsoplysning eller om at fravige almindelige
formueretlige grundsætninger.”
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
9
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0010.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Att. Torben Hede
[email protected]
Elisabeth Pilegaard
[email protected]
og
Torben Hede
[email protected]
Supplerende høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension (Ændrede regler om meddelelse om ret til
folkepension, opsat pension m.v.) – J.nr. 16/09431
Ankestyrelsen har den 12. december besvaret høring af udkast til forslag til
lov om ændring af lov om social pension fra Styrelsen for Arbejdsmarked
og rekruttering.
Vi har efterfølgende den 16. december 2016 modtaget et revideret udkast,
hvori der er foretaget ændringer i forbindelse med krav om tilbagebetaling
ved omregning af pension pga. personlige forhold.
Det fremgår af den fornyede høring af 16. december 2016, at lovforslaget
ændres som følger:
”Vi har besluttet at ændre lovforslaget således, at krav om tilbagebetaling i
forbindelse med omregning af pension pga. personlige forhold kræver en ond/god
tro vurdering. Det betyder, at ved en ændring af de personlige forhold omregnes
pensionen med tilbagevirkende kraft fra ændringstidspunktet til kalenderårets
udgang, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor pensionisten uberettiget har modtaget
pension, jf. § 42, stk. 1. I UDK’s system registreres kun en dato, nemlig den dato
som pensionen omregnes med virkning fra.
Lovteksten ændres således i forhold til høringsudgaven (jf. kursiv):
I § 42 indsættes som stk. 2:
”Stk. 2. Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39, og ved den årlige endelige
efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder stk. 1
ikke anvendelse
med mindre deres der tale om omregning og efterregulering på
grund af ændringer af personlige forhold, jf § 39, stk. 2., nr. 2.”
20. december 2016
J.nr.
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
§ 39, stk. 2, nr. 2, formuleres sådan:
§ 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter
§§ 27, 29 og 32 a.
Stk. 2. Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis
1) det månedligt opgjorte indtægtsgrundlag afviger fra det hidtil anvendte
indtægtsgrundlag og en beregning på grundlag af det opgjorte indtægtsgrundlag
fører til en ændring af pensionens størrelse eller
2) der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens
størrelse, eller
3) pensionistens ægtefælle eller samlever dør.
Stk. 3. Omregning efter stk. 2, nr. 1, sker med virkning for hele
opgørelsesperioden. Helbredstillæg omregnes dog kun med virkning fra den 1. i
førstkommende måned, hvor pensionen i øvrigt beregnes på grundlag af det nye
indtægtsgrundlag.
Stk. 4. Omregning efter stk. 2, nr. 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter
de ændrede forhold
dog tidligst fra det tidspunkt, hvor pensionisten uberettiget har
modtaget pension, jf. § 42, stk. 1
Stk. 5. …
I bemærkningerne til lovforslaget sletter vi afsnit 2. 3.2. ( ” Ved målsætningen …
personlige forhold.”) om, at det ikke bør være til ugunst for pensionisten, hvis
Udbetaling Danmarks afgørelse om omregning af pensionen på grund af en fejl, der
ikke kan lægges borgeren til last, først træffes betydelig tid efter at have modtaget
oplysninger om de ændrede forhold, fx mere end en måned efter. Vi slettere også
det sidste afsnit i de specielle bemærkninger til nr. 7-9 om at fravige den
skattemåneden: ”Der vil dog kunne opstå situationer … for pensionsberegningen”.”
Det er Ankestyrelsens vurdering, at ændringerne imødekommer vores
bemærkninger i høringssvaret af 12. december 2016.
Vi bemærker i øvrigt, at det er vores opfattelse, at der i forhold til
tilbagesøgningsreglerne (principperne om condictio indebiti) er forskel på
de situationer, hvor et omregnings- eller efterreguleringskrav er baseret på
ændringer i indtægtsforhold og de situationer, hvor det er baseret på
ændringer i borgerens personlige forhold. Det hensyn som principperne om
condictio indebeti tilgodeser er, at en ydelsesmodtager uden nogen egen
skyld ikke skal stilles over for et urimeligt byrdefuldt tilbagebetalingskrav,
der er opstået som følge af en fejl hos den myndighed, der har udbetalt
ydelsen.
2
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Vores høringssvar fra den 12. december 2016 var baseret på, at
omregning eller efterregulering, på baggrund af de personlige forhold hos
pensionister, uden en vurdering, som den, der efter de gældende regler i
pensionslovens § 42 skal foretages, er i strid med almindelige
retsprincipper om tilbagesøgning.
Dette gør sig ikke i samme omfang gældende for tilbagebetaling af for
meget udbetalt pension baseret på en ændring i indtægtsgrundlaget. Det
skyldes, at pensionsmodtageren som absolut udgangspunkt må antages at
være bekendt med, hvilke indkomster pensionsmodtageren har.
Efter Ankestyrelsens vurdering kræver det således ikke særlig vejledning –
på samme måde som tilfældet kan være med de personlige forhold – for
en pensionsmodtager at være klar over, at der skal gives oplysninger til
Udbetaling Danmark. Oplysninger om enhver indkomst er relevante. Det er
dog klart, at der både i forbindelse med opstart af pension og med de
enkelte pensionsmeddelelser skal ydes vejledning om, at enhver indtægt
eller formue kan have betydning for pensionsberegning henholdsvis
ældrecheck, og at pensionsberegningen først er endelig ved
efterreguleringen.
Det forekommer at være ideen med kalenderårsmodellen – som yderligere
præciseret ved det foreliggende lovforslag – at pensionssystemet skal
opbygges på samme vis som skattesystemet således, at det er borgeren,
der er ansvarlig for, at myndigheden er i besiddelse af de korrekte
oplysninger. Det kunne være formålstjenligt at præcisere dette i
bemærkningerne.
Det forudsætter tillige, at det, på samme måde som i skattesystemet,
fremgår klart for borgeren, at enhver indtægt eller formue skal oplyses til
myndigheden – i dette tilfælde Udbetaling Danmark. Selv om der forløber
en periode fra Udbetaling Danmark modtager oplysningen og indtil
oplysningen anvendes, vil borgeren på baggrund af den modtagne
vejledning være klar over, at en ekstra indtægt eller formuetilførsel kan
have betydning for pensionsberegningen.
Det afgørende er, at kravet ikke rettes uden, at der har været tale om en
indtægtsforøgelse. Uagtet, at der ikke direkte er tale om en ydelse, der
skal dække samme formål, kan man betragte det lidt på samme vis som
principperne om dobbeltforsørgelse; Pensionsmodtageren er – eller bør i
hvert fald være - klar over, på tidspunktet, hvor pensionsmodtageren
modtager den ekstra ydelse, at den kan have betydning for størrelsen af
den samlede pensionsudbetaling i løbet af året. Dette gør sig gældende,
3
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
når en pensionsudbetaling modtages, og pensionsmodtager er klar over, at
den kan kræves tilbagebetalt, hvis pensionsmodtageren får en indtægt ud
over den, der er forudsat i pensionsmeddelelsen.
Vi bemærker i øvrigt, som nævnt i vores tidligere høringssvar, at det følger
af Højesterets praksis, at det forhold, at en ydelsesmodtager er i god tro
ikke i sig selv udelukker, at der kan være grundlag for tilbagebetaling.
Vi har forstået det således, at de almindelige tilbagebetalingsregler gælder
for perioden, når efterreguleringen er foretaget, ligesom de almindelige
principper om risikoen for myndighedsfejl gælder, hvis der er afgivet
korrekte oplysninger rettidigt til Udbetaling Danmark, og oplysningerne
ikke anvendes korrekt. Sidstnævnte kan for eksempel være tilfældet, hvis
der i Udbetaling Danmark er sket en beregningsfejl.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
4
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0014.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
[email protected]
København N, den 7. december 2016
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (Ændrede regler
om meddelelse om ret til Folkepension, opsat pension m. v.)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i skrivelse af 25. november 2016
anmodet om eventuelle kommentarer til ovenstående forslag til lovændring.
I lovforslaget foreslås det, at man ophører med at sende meddelelse om ret til
folkepension i rimelig tid inden den pågældende når pensionsalderen. Der kan være
argumenter for at ophøre med en sådan meddelelse til danskere, der bor i udlandet;
men Danske Seniorer stiller sig fuldstændig uforstående over for forslaget om at ophøre
med at sende meddelelse til kommende folkepensionister, der bor i Danmark.
Det oplyses i høringsmaterialet, at besparelsen forventes at blive 1,3 mio. kr. i 2020 og
mindre i årene 2017-19. En væsentlig del af besparelsen vedrører formentlig meddelelse
til danskere i udlandet. Tilbage bliver en besparelse vedr. personer bosat i Danmark, der er så lille, at den er
fuldstændig uden betydning. Til gengæld vil der være nogle særdeles uheldige konsekvenser af en minimal
besparelse.
Såfremt folkepensionsalderen lå fast, kunne man måske forsvare at undlade at udsende meddelelse, men i de
kommende år, vil der ske en gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen, hvorfor der vil være en vis forvirring
om, hvornår man er berettiget til pensionen. I den situation er det uforståeligt, at man vil ophøre med at sende
meddelelse.
Sammen med meddelelsen om mulighed for folkepension sendes også oplysning om reglerne for opsat pension.
Det er vigtigt for en borger at have et godt grundlag for at træffe beslutning om man skal søge folkepension så
tidligt som muligt eller fortsætte med at arbejde, mod til gengæld at få en højere pension på et senere
tidspunkt. Det er faktisk også af nationaløkonomisk betydning, at så mange som muligt fortsætter med at
arbejde ud over folkepensionsalderen og interessen for at fortsætte fremmes jo nok af kendskab til reglerne.
Danske Seniorer skal stærkt opfordre til, at forslaget, om at undlade at udsende meddelelse om ret til
folkepension til personer bosat i Danmark, trækkes tilbage. Besparelsen er fuldstændig uden betydning; men
forslaget kan medføre tab af pension for en række personer i en periode – og det vil typisk være de personer,
der er dårligst orienterede om deres rettigheder og som måske har særligt behov for pensionen. Forslaget kan
også have negative økonomiske konsekvenser ved at færre udsætter pensionen, fordi de ikke orienteres om
reglerne.
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0015.png
-2-
Det foreslås i lovforslaget, at man kan nøjes med at anmode om opsat pension, når man rent faktisk ønsker at
overgå til folkepension, og at den opsatte pension kan ydes med tilbagevirkende kraft til de folkepensionister,
der har opfyldt beskæftigelseskravet. Dette er et udmærket forslag. Hvis det bliver lov er det vigtigt, at personer
med ret til folkepension, kender disse forbedrede regler og dermed endnu et argument for at udsende
meddelelse om folkepension og oplysning om mulighederne for opsat pension som hidtil.
Med venlig hilsen
Jørgen Fischer
Landsformand
John Lagoni
Direktør
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0016.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
&
[email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 06 december 2016
Sag 16-2016-00790 – Dok. 279541/lms_dh
Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) over udkast
til lovforslag om ændring af lov om social pension (Ændrede regler
om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.)
Generelle bemærkninger
Danske Handicaporganisationer ønsker at fastholde pligten til at sende meddelelse
om ret til folkepension i rimelig tid, inden personen når pensionsalderen.
DH anser det ikke for rimeligt, at den nuværende uklarhed om hvem, der skal have
meddelelse om ret til folkepension ved fast bopæl i udlandet, skal betyde
forringelser for alle. Ikke alle mennesker med handicap er i stand til at udnytte de
anviste muligheder, der findes i dag for at søge og få informationer via internettet.
En del mennesker med handicap vil derfor med den foreslåede forringelse være
afskåret fra at kunne ansøge folkepension rettidigt.
Såfremt forslaget gennemføres, stiller DH sig positive overfor muligheden for at
ansøge om folkepension med tilbagevirkende kraft.
Venlig hilsen
Thorkild Olesen
formand
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Lungeforeningen • Psoriasisforeningen • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske
DøvBlinde • Epilepsiforeningen • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund •
Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed • Cystisk Fibrose Foreningen • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA • Stofskifteforeningen
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0017.png
Att: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vordingborg
12. december 2016
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (Ændrede regler om medde-
lelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.).
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) har gennemgået
lovforslaget.
Det er betænkeligt, at pligten til at sende meddelelse om ret til folkepension afskaffes, da forslaget vil inde-
bære, at nogle borgere vil miste indtægt. Foreningen mener ikke, at det er rimeligt at argumentere med, at
myndighederne i øvrigt ikke af egen drift skal gøre den enkelte borger opmærksom på muligheden for at
modtage konkrete offentlige sociale ydelser.
Folkepension adskiller sig fra øvrige behovs- og trangsbestemte ydelser, idet der i højere grad er tale om, at
borgeren har et egentligt retskrav på ydelsen. Dette indebærer, at nogle borgere tror, at udbetaling af fol-
kepension sker automatisk, og hertil kommer, at vi stadig har en generation af borgere, som digitaliserin-
gen ikke er nået til.
Foreningen mener, at der fortsat som minimum bør udsendes meddelelse til den gruppe af borgere, der er
undtaget for digital post, da denne gruppe må antages at have de dårligste muligheder for at søge informa-
tion ad andre kanaler.
Med venlig hilsen
Helle Linnet
Landsformand
Vordingborg Kommune
Ledelsessekretariatet
Postboks 200
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Att.: FSD
Tlf. 55 36 27 30
[email protected]
www.socialchefforeningen.dk
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0018.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Att.:
Elisabeth Pilegaard,
[email protected]
Torben Hede,
[email protected]
KL's høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af
lov om social pension (Ændrede regler om meddelelse om ret til
folkepension, opsat pension m.v.)
Dato: 12. december 2016
Sags ID: SAG-2016-06675
Dok. ID: 2283234
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3156
Socialpolitiske konsekvenser
Der er en socialpolitisk konsekvens af afskaffelse af orienteringsbreve
om ret til pension. Når borgerne ikke informeres om deres rettigheder er
der særligt en mindre andel af de kommende pensionister, de borgere
som kan karakteriseres som en ”svag befolkningsgruppe”, der kan kom-
me i klemme og stå uden underhold i en periode. Samtidig med at det vi
medføre nogle afledte ansøgninger om enkelt tilskud til økonomisk un-
derhold i kommunerne.
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Økonomiske og administrative konsekvenser
KL tager forbehold for de samlede økonomiske konsekvenser af lov-
forslaget og senere politisk behandling, herunder de administrative mer-
udgifter der måtte være forbundet med lovændringen udover det, der
allerede er nævnt i lovforslaget.
Med venlig hilsen
Tina Wahl
Kontorchef, Center for Social og Sundhed
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0019.png
Rønne d. 12-12-2016
Hørings svar til:
Lov om ændring af lov om social pension.
Landsforeningen for Førtidspensionister, mener ikke man skal fjerne Udbetaling Danmarks
eksisterende krav til at meddele borgerne om at de overgår til folkepension, da vi ikke mener det er
en forbedring for borgerne.
At der skulle være en besparelse ved at kommende folkepensionister ikke længere får besked om
overgang til folkepension, kan vi ikke se, da der efter vores mening i stedet vil blive et meget større
antal henvendelser til UD.
UD har alle relevante oplysninger DIGITALT om den enkelte borger, så hvor store omkostninger er
der i virkeligheden tale om i forhold til alle dem som ikke af en eller anden grund ikke selv formår
at overholde en ny regel om selv at skulle søge folkepension.
Vi mener det vil være en forenkling at udsende brev fra UD i passende tid inden overgang til
folkepension, med en oplysning om overgangen og oplysning om reglerne for opsat pension.
Venlig hilsen
Landsforeningen for Førtidspensionister
v/ Carl-Erik Nielsen, landsformand
Stengade 8
3700 Rønne
+4521723006
[email protected]
www.foertidspensionist.dk
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0020.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: Elisabeth Pilegaard og Torben Hede
Landgreven 4
1301 København K
Tlf.
33 92 84 00
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Høring lov om ændring af lov om social pension
Rigsrevisionen modtog den 25. november 2016 høring over lov om ændring
af lov om social pension. Vi har gennemgået udkastet for bestemmelser om
statslig økonomistyring, regnskab og revision og har ikke bemærkninger hertil.
5. december 2016
1. kontor
J.nr.: 8074
Med venlig hilsen
Jacob Egelund Jensen
Fuldmægtig
1/1
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0021.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
Sendt til:
[email protected]; [email protected]
12. december 2016
Ref.nr. UDK-01-01-5:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (Ændrede
regler om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.)
Ved e-mail af 25. november 2016 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om Udbeta-
ling Danmarks eventuelle bemærkninger til ovenstående lovforslag. Udbetaling Danmark har følgende
bemærkninger:
1. Afskaffelse af meddelelse om ret til folkepension og administrative konsekvenser
Udbetaling Danmark har noteret sig forslaget om at afskaffe pligten til at sende meddelelser med oriente-
ring til borgerne om, at de har mulighed for at søge om folkepension. Det er Udbetaling Danmarks erfa-
ring, at en del borgere ikke forventer, at de skal søge om folkepension, men at udbetalingen af folkepen-
sion sker, uden at de foretager sig noget.
Nedenfor er en vurdering af de administrative konsekvenser. Det skal understreges, at vurderingerne er
skønsmæssigt vurderet ud fra erfaringer på andre områder, hvor den administrative praksis ændres.
Hvis borgerne ikke sendes et orienteringsbrev, må det forventes, at en del borgere ikke får søgt inden det
tidspunkt, hvor de når folkepensionsalderen. I 2017 forventer Udbetaling Danmark, at ca. 15 pct. af de
borgere, der kan søge om folkepension, søger efter de har opnået folkepensionsalderen. Andelen forven-
tes at falde til 10 pct. fra 2019 og frem. Cirka halvdelen af disse borgere forventes at rette henvendelse til
Udbetaling Danmark. Hvis borger søger senest d. 10. i anden måned efter opnåelse af pensionsalderen,
har borgeren ret til udbetaling af pension med tilbagevirkende kraft. Den nye bestemmelse om ret til pen-
sion med tilbagevirkende kraft vil medføre begrænset meradministration.
Det forventes, at ca. halvdelen af de 15 pct., der søger om pension, efter de har nået folkepensionsalde-
ren, først vil gøre det, når de opdager, at de ikke har fået udbetalt pension. De har herefter ca. 10 dage til
at søge om pension med tilbagevirkende kraft. Det forventes, at omkring 3-4 pct. af det samlede antal
pensionister ikke får søgt om pension inden for de 10 dage. De vil efter forslaget miste retten til udbeta-
ling med tilbagevirkende kraft. Denne andel forventes reduceret i løbet af et par år.
Der vil således være borgere, som søger i sidste øjeblik inden den 10. i den anden måned efter, de har
opnået folkepensionsalderen. Det betyder, at Udbetaling Danmark i et mindre antal sager tidsmæssigt
kan få en udfordring med at behandle sagerne, så borgerne får deres pension inden månedens udgang.
Det vil være i sager, hvor der fx mangler oplysninger for at kunne afgøre retten til og størrelsen af pensi-
1
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0022.png
onen, herunder særlig brøkpensionens størrelse. I dag søger mange borgere på det tidspunkt, hvor de
modtager orienteringsmeddelelsen; det vil sige 2-3 måneder før pensionsalder, hvilket giver mulighed for
at nå at oplyse sagen.
Det må forventes, at en andel af de borgere, der søger efter opnået pensionsalder, vil anmode om acon-
toudbetaling på grund af manglende forsørgelsesgrundlag. Tilsvarende kan kommunerne blive mødt af
borgere, som søger om økonomisk hjælp. Det kan medføre, at der opstår tilbagebetalingskrav, hvis bor-
geren har fået økonomisk hjælp fra kommunen, der dækker en periode, hvor pensionen er blevet tilkendt
med tilbagevirkende kraft.
Ca. 30 pct. af de pensionister, som vil få pension med tilbagevirkende kraft, vil have ret til boligydelse
med tilbagevirkende kraft (ca. 30 pct. af pensionisterne modtager i dag boligydelse). Dette vil betyde et
begrænset merarbejde i henholdsvis Pensions- og Boligstøtteafdelingerne hos Udbetaling Danmark.
Der må endvidere forventes et stigende antal klagesager fra borgere, som enten ikke får folkepension til
tiden, eller som ikke kan få folkepension med tilbagevirkende kraft fra folkepensionsalderen. Udbetaling
Danmark anerkender de i lovforslaget nævnte administrative konsekvenser for kommunerne, men mener
derudover, at der vil være yderligere administrative omkostninger vedrørende henvendelser og klager fra
borgere, der søger efter opnåelse af folkepensionsalder
På baggrund af erfaringer om klagesager på pensionsområdet i dag vurderes det, at en relativ stor andel
af de pensionister, der ikke får søgt inden for fristen, vil klage med henblik på at få udbetalt pensionen
med tilbagevirkende kraft. Antallet af pensionister, der vil klage, forventes at være omkring 600 det første
år faldende til godt 400 i 2019.
Oversigt over samlede konsekvenser af forslaget
Nedenfor i tabellen fremgår Udbetaling Danmarks vurdering af de samlede økonomiske og administrative
konsekvenser som følge af lovforslaget. De tre første nævnte påvirkninger i tabellen nedenfor er identi-
ske med lovforslagets afsnit 9 ’Sammenfattende skema’. Ovennævnte beskrevne konsekvenser indgår i
tabellen under overskriften ’Henvendelser og klager fra borgere der ansøger efter opnåelse af ret til pen-
sion’.
Tabel: Oversigt over konsekvenser
Det skal bemærkes, at Udbetaling Danmark i de økonomiske konsekvenser ikke har medtaget omkost-
ninger til informationskampagner eller lignende aktiviteter, der kan medvirke til at informere borgerne om,
at de selv skal sørge for at søge om folkepension, når de nærmer sig folkepensionsalderen. Såfremt mi-
nisteriet måtte ønske at afsætte midler til en sådan indsats, medvirker Udbetaling Danmark gerne til det-
te.
2. Udbetaling af folkepension med tilbagevirkende kraft
Udbetaling Danmark forstår lovforslaget således, at alle de ydelser, der knytter sig til folkepensionen,
2
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0023.png
skal udbetales med tilbagevirkende kraft, hvis folkepensionen udbetales med tilbagevirkende kraft efter
den foreslåede § 33, stk. 1, 2. pkt. Det gælder også de pensionsydelser, som administreres af kommu-
nerne.
Det bemærkes, at konsekvenserne af tilbagevirkende kraft er, at en borger, der får boligydelse, i stedet
skal have boligsikring med tilbagevirkende kraft. Det betyder som nævnt ovenfor, at ydelsen skal omreg-
nes.
3. Opsat pension
Forslaget om at ophæve orienteringspligten indebærer, at der ikke længere orienteres om mulighederne
for at opsætte pensionen. Udbetaling Danmark har noteret sig, at der som noget nyt indføres mulighed
for borgerne til at søge opsat pension med tilbagevirkende kraft, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt.
Dog vil de borgere, der benytter muligheden for at søge om opsat pension med tilbagevirkende kraft, ikke
få mulighed for at få udbetalt engangsbeløb for de perioder, hvor beskæftigelseskravet ikke er opfyldt.
Det fremgår af § 15 g, at
’§ 15 g.
Personer, der har arbejdet efter folkepensionsalderen og først ansøger om folkepension, når de ønsker at
overgå til folkepension, kan samtidig med ansøgning om folkepension anmode Udbetaling Danmark om at få be-
regnet og udbetalt folkepension med en venteprocent for perioden fra den 1. i måneden efter at have nået folkepen-
sionsalderen, hvis betingelserne i kapitel 1for ret til folkepension var opfyldt i perioden. § 15 c, stk. 1, finder tilsva-
rende anvendelse.’
Udbetaling Danmark forstår bestemmelsen således, at hvis borgeren søger om folkepension efter den
10. i den anden måned efter opnåelse af folkepensionsalderen, skal Udbetaling Danmark vejlede borger-
ne om mulighederne for at opsætte pensionen eller at få udbetaling med tilbagevirkende kraft. Borgeren
vil herefter selv skulle træffe valg herom. Afsnittet om opsat pension kan med fordel suppleres med et
eksempel. Det kan endvidere overvejes at uddybe rækkeviden af vejledningsforpligtelsen.
4. Præcisering af reglerne om periodisering af indtægtsgrundlaget ved beregning af social pen-
sion
Udbetaling Danmark er tilfreds med præciseringen af, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget for
social pension skal henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til (skattemåne-
den), og at Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse herom til grund, således
som det kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret.
Udbetaling Danmark foreslår en præcisering på side 17 under bemærkningerne til nr. 7-9, 2. afsnit, om
hvordan Udbetaling Danmark skal forholde sig, hvis dispositionsdatoen er den 31. december og skatte-
måneden er januar. Umiddelbart er det Udbetaling Danmarks opfattelse, at det må bero skattemyndighe-
dernes vurdering, om en indkomst er korrekt indberettet til indkomstregistret eller ej.
Retter borger henvendelse til Udbetaling Danmark og oplyser, at en indkomst ikke skal indgå i indkomst-
grundlaget, fordi den skattemæssigt er forkert indberettet, er det Udbetaling Danmarks opfattelse, at bor-
ger vil skulle vejledes om at rette henvendelse til skattemyndighederne med henblik på en afklaring af,
3
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0024.png
om beskatningstidspunktet kan ændres. I det tilfælde, at beskatningstidspunktet rettes, vil Udbetaling
Danmark skulle lægge sådanne nye oplysninger til grund.
Såfremt forslaget skal gælde den situation, at der i beregningsgrundlaget indgår indkomst, som fremgår
af indkomstregisteret, men udbetales for flere måneder ad gangen, og indkomsten ikke er periodiseret på
månedsbasis i indkomstregisteret, bør dette præciseres. Der henvises i den forbindelse til § 29, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 884 af 27. juni 2016 om dagtilbud, hvoraf det fremgår, at ’I de tilfælde, hvor der i hus-
standsindkomsten indgår indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, men udbetales for flere måneder
ad gangen, og indkomsten derfor ikke er periodiseret på månedsbasis i indkomstregisteret, kan kommu-
nen fordele indkomsten på de enkelte måneder, som indkomsten faktisk vedrører’.
Der kan på tilsvarende vis med fordel fastsættes nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 1043 af 30.
juni 2016 om social pension.
Udbetaling Danmark hæfter sig endvidere ved forslagets side 17, hvoraf det fremgår, at
’Der vil dog kunne opstå situationer, hvor oplysningerne fra indkomstregisteret, herunder skattemåneden, er åben-
bart mangelfulde eller fejlbehæftede, og i den situation vil Udbetaling Danmark kunne anmode borgeren om yderli-
gere dokumentation med henblik på at fravige skattemåneden og i stedet lægge udbetalingsmåneden til grund for
pensionsberegningen.’
Udbetaling Danmark foreslår afsnittet præciseret og suppleret med et eksempel, således at det fremstår
tydeligt, hvornår en oplysning skal anses for at være åbenbart mangelfuld eller fejlbehæftet.
5. Præcisering af reglerne om omregning og efterregulering af social pension
Udbetaling Danmark har noteret sig præciseringen af, at pensionslovens § 42 ikke finder anvendelse ved
omregning i løbet af kalenderåret, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det foregå-
ende år.
Det fremgår af lovforslagets side 11, at
’Hvis Udbetaling Danmarks afgørelse om omregning af pensionen på grund af en fejl, der ikke kan lægges borgeren
til last, først træffes en betydelig tid efter at have modtaget oplysninger om de ændrede forhold, fx mere end en
måned efter, bør dette ikke være til ugunst for pensionisten, fx ved at pensionen i den resterende del af kalenderåret
bliver mindre, end hvis Udbetaling Danmark havde omregnet pensionen inden for fx en måned efter at have modta-
get oplysninger om ændrede indtægts- og personlige forhold. Tilsvarende bør pensionisten heller ikke bliv stillet
over for et større efterbetalingskrav ved den årlige efterregulering af pensionen end hvis Udbetaling Danmark hav-
de omregnet pensionen inden for fx en måned efter at have modtaget oplysninger om ændrede indtægts- og person-
lige forhold.’
Afsnittet kan forstås sådan, at hvis Udbetaling Danmark senere end en måned efter, at der er modtaget
oplysning om en ændring, omregner pensionen, vil det altid skulle anses for at være en betydelig fejl.
Afsnittet kan ligeledes opfattes sådan, at der indføres en sagsbehandlingsfrist for behandling af medde-
lelser om flytninger. Udbetaling Danmark foreslår, at månedsangivelsen fjernes og fx erstattes af ’rimelig
tid’, således at det beror på en konkret vurdering, hvilken betydning det får for omregningen.
4
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0025.png
Det fremgår ikke, hvilken – om nogen - betydning det skal have, hvis borger burde have indset, at det
måtte bero på en fejl, at Udbetaling Danmark ikke har omregnet.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler for, hvilke ændringer der udløser en ny opgørelsesperio-
de, herunder også en præcisering af, om omregning som følge af ændringer i personlige forhold både
dækker ændringer i samliv og flytning til udlandet. Det bør endvidere afklares, om det udløser en ny op-
gørelsesperiode, når borger flytter til et land, hvor borger hverken kan få udbetalt folkepensionens grund-
beløb eller pensionstillæg.
6. Ikrafttrædelse
Det fremgår af side 12, 2. afsnit, at
’De personer, der har modtaget meddelelse om ret til folkepension, herunder oplysning om muligheden for at op-
sætte pensionen efter de gældende regler, omfattes ikke af den foreslåede ordning i § 15 g. ’
Udbetaling Danmark forstår forslaget sådan, at de personer, der efter de
gældende regler
har modtaget
meddelelse om ret til folkepension, ikke omfattes af den foreslåede ordning i § 15 g.
Venlig hilsen
Carsten Bodal
5
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0026.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
[email protected].
12. december 2016
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (Ændrede regler om
meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.)
Rådet takker for høringen af 25. november.
Det er ikke Rådets opfattelse, at borgere i Danmark generelt er klar over, hvornår de er
berettigede til folkepension. En undersøgelse foretaget af YouGov for AK-Samvirke i september
2016 viste, at hele 83 % af de adspurgte angav en forventet folkepensionsalder, der var lavere
end den officielle prognose. Selv blandt de 51-60 årige var det 34 %, der forventede en lavere
folkepensionsalder end den, der følger af de gældende regler. Der er altså en meget stor andel
af danskerne, der ikke ved, hvornår de har ret til folkepension. Dette er ikke overraskende, idet
det med de seneste års reformer er forskelligt fra årgang til årgang, hvornår man kan begynde
at modtage folkepension.
Derfor kan Rådet ikke anbefale, at man ophører med den hidtil gældende praksis med at sende
meddelelse om ret til folkepension netop på et tidspunkt, hvor der hersker stor usikkerhed om
dette.
Man må gå ud fra, at mennesker, der lever en kaotisk tilværelse pga. hjemløshed, stofmisbrug
eller andre sociale problemer i endnu mindre grad end resten af befolkningen holder sig
orienteret om deres ret til diverse sociale ydelser på fx Borger.dk, hvorfor ændringen vil have
større betydning for denne gruppe.
Særligt for personer, der modtager kontanthjælp, og som derfor ikke har formue, har det stor
betydning, at der bliver ansøgt om folkepension rettidigt. Selvom der med det nye forslag gives
en længere frist til at indgive ansøgning om folkepension, vil det give en periode uden indtægt,
hvis en person, der modtager kontanthjælp, ikke får søgt folkepension rettidigt, og derfor får
sin folkepension med tilbagevirkende kraft med en måneds forsinkelse.
Rådet mener, at det bør sikres, at personer, der modtager kontanthjælp, har et
forsørgelsesgrundlag, når de overgår fra kontanthjælp til folkepension. Da det er
kommunerne, der udbetaler kontanthjælp og Udbetaling Danmark, der udbetaler
folkepension, er der en risiko for, at en kommune stopper udbetalingen af kontanthjælp, før
Udbetaling Danmark har iværksat udbetaling af folkepension. Dette vil sætte de mennesker,
der har allermindst økonomisk råderum, i en meget vanskelig situation. Rådet foreslår at
indføre en ordning i lighed med den, der gælder for personer, der modtager førtidspension,
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0027.png
sådan at personer, der modtager kontanthjælp, automatisk overgår til folkepension, når de når
folkepensionsalderen.
Med venlig hilsen
Jann Sjursen
2
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0028.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. [email protected] og [email protected]
9. december 2016 · cb
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension
Lovforslaget har tre hovedelementer:
1. Orienteringsbrevet om ret til folkepension, som alle kommende folkepensionister, der bor
i Danmark, modtager, før de fylder 65, afskaffes. Man skal fremover selv huske at søge
folkepension.
Efter Ældre Sagens opfattelse er den foreslåede frist for ansøgning om folkepension med
tilbagevirkende kraft for kort. Der gives i realiteten kun 10 dages frist. Ældre Sagen
foreslår en frist på 1 måned og 10 dage.
2. Kravet om, at man skal have søgt folkepension for at kunne få opsat pension ved at
udskyde udbetalingen og fortsætte med at arbejde, afskaffes. Man får automatisk beregnet
tillæg, hvis man venter med folkepensionen og opfylder arbejdstidskravet.
Ældre Sagen støtter forslaget. Det er ulogisk, at man skal søge folkepension for at kunne
opsætte pensionen, når man vil fortsætte med at arbejde.
3. Det præciseres, at indtægter, der modregnes i folkepensionen, skal henføres til
beskatningstidspunktet.
Ældre Sagen har påpeget en række situationer, hvor indkomst, der vedrører perioden
før pensioneringen, modregnes i pensionen, fordi de indberettet for sent til
indkomstregistret. Ældre Sagen er forbavset over, at forslaget ikke retter op på en
række utilsigtede virkninger af overgangen til kalenderårsmodellen, hvor udbetaling af
efterløn, tilbagebetaling af efterlønsbidrag og feriepenge, der vedrører perioden før
overgangen til pension, alligevel medfører modregning pga. registreringen i
indkomstregistret. Den enkelte pensionist har ingen indflydelse på, hvornår a-kassen
eller arbejdsgiveren foretager en given udbetaling, men der er pensionister, der kan
miste flere tusinde kroner i forhold til de regler, der gjaldt før 2015. Ældre Sagen
opfordrer til, at en løsning af disse utilsigtede virkninger indarbejdes i lovforslaget.
Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til de enkelte punkter
ad 1) Afskaffelse af orienteringsbrev
Ældre Sagen noterer sig, at en del af begrundelsen for ønsket om at ændre den etablerede
procedure ved ansøgning om folkepension er, at der fremover også skal sendes meddelelse til
kommende folkepensionister i andre EU-lande.
I bemærkningerne til lovforslaget beskrives de nuværende regler om, at der pr. brev udsendes en
meddelelse om, at man skal ansøge om folkepension, som en ”helt særlig service på
folkepensionsområdet”, idet ”myndighederne ikke af egen drift skal gøre borgeren
opmærksomme på muligheden for at modtage konkrete ydelser.” Dette modsiges dog i nogen
grad af den følgende bemærkning, hvoraf det fremgår, at ”kommunalbestyrelsen skal behandle
spørgsmål og ansøgninger om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp
efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.”
Herudover anføres det, at ”der er mange muligheder for at søge og få informationer via
internettet, som reelt overflødiggør reglen.” (Om at Udbetaling Danmark skal udsende
orienteringsbrev).
Hertil skal Ældre Sagen bemærke, at knap 10 % af de 60-64-årige bruger internet mindre end en
gang om ugen, hvilket typisk betyder, at de vil have vanskeligt ved at anvende internet og søge
information hos det offentlige. Det er trods alt en ikke-ubetydelig del af de kommende ansøgere,
der herved risikerer at blive ladt i stikken. Ifølge bemærkningerne medfører afskaffelsen af
orienteringsbrevet en besparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, stigende til lidt over 1 mio. kr. om året de
følgende år, men det fremgår ikke, at der er afsat midler til information om afskaffelsen af
orienteringsbrevet. Det er særligt problematisk henset til, at de nye regler skal have virkning
allerede fra 1. juni 2017.
Som erstatning for orienteringsbrevet foreslås det, at der skal kunne søges om folkepension med
1 måneds tilbagevirkende kraft. En pensionist, der fylder 65 år i juli måned, er – efter gældende
regler - berettiget til folkepension i september måned, forudsat at vedkommende har søgt
folkepension inden udgangen af august. Efter forslaget vil den pågældende kunne søge om
folkepension med tilbagevirkende kraft for september måned, hvis ansøgningen indgives senest
10. oktober.
Efter Ældre Sagens opfattelse er den foreslåede tidsfrist alt for kort. Borgeren har kun 10 dage,
fra den forventede pension ikke indgår på borgerens konto, til ansøgningsfristen udløber. Ældre
Sagen ser ingen grund til, at det ikke skal være muligt at søge folkepension med 3 måneders
tilbagevirkende kraft, så borgeren har 1 måned og 10 dage, før retten til folkepension fra 1. måned
mistes.
Herudover finder Ældre Sagen, at ansøgningen om folkepension bør forenkles. I dag skal der
udfyldes et skema på 5 sider, og hele skemaet skal udfyldes, før ansøgningen kan indgives. Ældre
Sagen foreslår, at skemaet forenkles, så der blot skal søges folkepension, for at ansøgningen kan
indgives. Hvis oplysningerne i ansøgningen ikke er tilstrækkelige, kan Udbetaling Danmark
måske ikke umiddelbart udbetale pensionen, men ansøgningen er indgivet rettidigt, så borgeren
ikke mister retten til folkepension pga. problemer med udfyldelse af ansøgningen.
Side 2 af 4
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Ældre Sagen savner i øvrigt oplysninger i bemærkningerne om, hvor mange personer der i dag
ikke søger folkepension rettidigt, dvs. senest den måned de når folkepensionsalderen.
ad 2) Automatisk opsat pension
Det foreslås, at personer, der ikke har søgt om folkepension, kan ansøge om opsat pension på det
tidspunkt, hvor de søger om folkepension.
Ældre Sagen kan tilslutte sig forslaget. Efter Ældre Sagens opfattelse er det ikke logisk, at man
skal søge pension for at kunne udskyde pensionen. Ældre Sagen skal dog bemærke, at det stadig
vil være en fordel at søge folkepension og samtidig søge denne opsat, fordi man derved bliver
berettiget til engangsbeløb for perioder, hvor arbejdstidskravet ikke er opfyldt. Det er vigtigt, at
kommende pensionister bliver informeret om dette på passende vis.
ad 3) Indkomst, der vedrører tiden før folkepensionen, modregnes i
folkepensionen af administrative grunde
Da kalenderårsmodellen blev indført, blev det besluttet, at opgørelsen af indkomstgrundlaget
skulle følge tidspunktet for registrering i SKAT’s indkomstregister. Det fremgik af
bemærkningerne til L 166/2014, at formålet med lovændringen var ”at tilpasse reglerne for
indtægtsregulering af social pension og boligstøtte, således at man kan anvende
indtægtsoplysninger fra SKAT’s registre direkte i forbindelse med indtægtsreguleringen af disse
ydelser uden at ændre de grundlæggende betingelser for retten til og principperne for
indtægtsregulering af social pension og boligstøtte”. Det blev overset, at den ukritiske anvendelse
af indkomstregistret medfører, at fx tilbagebetalt efterlønsbidrag og feriepenge, som udbetales for
sent, dvs. efter overgangen til folkepension, bliver modregnet i folkepensionen. Herved er der
efter Ældre Sagens opfattelse i praksis sket en ændring af de grundlæggende principper for
indtægtsreguleringen.
Det fremgik ikke af lovbemærkningerne til det oprindelige forslag, at anvendelsen af
indkomstregistret ville have denne virkning for pensionsberegningen. Derimod blev det nævnt i
lovbemærkningerne, at anvendelsen af registreringen i indkomstregistret ville få betydning for
periodiseringen af indkomstgrundlaget for beregning af boligstøtte.
Ældre Sagen læser bemærkningerne i pkt. 2.2.2 sådan, at Ministeriet for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold – ligesom Ældre Sagen – ikke var opmærksom på, hvilken virkning
anvendelsen af indkomstregistret til periodisering af indkomst kunne have ved modregning af fx
efterløn i folkepensionen, da L166/2014 blev fremsat. Det bemærkes også, at det ikke fremgik af
provenubemærkningerne til L166/2014, at der blev forventet et provenu ved modregning af
indtægter, der ikke indgik i indtægtsgrundlaget før 2015.
Ældre Sagen rejste problemet overfor beskæftigelsesministeren i juni 2016, og den daværende
beskæftigelsesminister svarede i august:
”Netop forholdene omkring overgang til pension kan være en særlig udfordring, da periodisering
af indtægten her kan få stor betydning for den enkeltes pension. De vilkårligheder, som du
omtaler, hvor nogle pensionister får pensionen reduceret ved udbetaling af de nævnte ydelser,
mens andre ikke gør, vil jeg se nærmere på.
Jeg har derfor bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at undersøge
problemstillingen nærmere samt opstille modeller for justering af de gældende regler, der vil
kunne adressere dette problem.”
Side 3 af 4
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0031.png
På baggrund af ministerens svar er Ældre Sagen forundret over, at lovforslaget tilsyneladende
ikke indeholder nogen løsning på problemerne med modregning efterløn, feriepenge mm., der
registreres for sent i indkomstregisteret. Ældre Sagen finder bemærkningerne om, at Udbetaling
Danmark vil kunne fravige registreringen i indkomstregistret, ”hvor oplysningerne fra
indkomstregistret, herunder skattemåneden, er åbenbart mangelfulde eller fejlbehæftede” uklare.
Efter Ældre Sagens opfattelse strider det mod almindelig sund fornuft at modregne fx efterløn i
folkepensionen, når det af loven fremgår, at en person kun er berettiget til efterløn indtil
udgangen af den måned, hvor vedkommende når folkepensionsalderen, mens folkepensionen
først kan udbetales for måneden efter, personen har nået folkepensionsalderen, således at de to
ydelser aldrig kan udbetales for samme periode. Det er alt andet end ”mere gennemskueligt og
forståeligt for pensionisten”, hvilket ellers var formålet.
Herudover virker modregningen af de sidste ugers efterlønsudbetaling vilkårligt, alt efter hvilken
måned personen går på pension. I mange tilfælde vil der ikke ske modregning, mens der i andre
tilfælde kan ske modregning, der reducerer pensionen med op til ca. 2.000 kr. jf. eksempler.
Det er muligt, at problemet fremadrettet kan løses ved en ændret udbetaling af efterløn og
dagpenge, men det fremgår ikke af lovforslaget, og det løser ikke problemet for de
folkepensionister, der allerede er blevet modregnet i folkepensionen for en indkomst, der
vedrører perioden, før de gik på pension.
Når der er tale om tilbagebetaling af efterlønsbidrag eller større beløb i feriepenge, der udbetales
for sent, dvs. i den måned, hvor udbetalingen af folkepension er påbegyndt, kan der være tale om
meget store beløb, som pensionisten mister i folkepension, i forhold til en ”korrekt udbetaling”
inden overgangen til folkepension. Tabet vil desuden være afhængigt af, hvilken måned personen
når folkepensionsalderen. En folkepensionist, der får tilbagebetalt 65.000 kr. i efterlønsbidrag i
den første måned, hvor der udbetales folkepension, kan fx miste 20.000 kr. i folkepension i
forhold til ”korrekt” udbetaling af efterlønsbidraget i måneden før overgangen til folkepension.
Det betyder, at det faktisk ville kunne give højere pension at udskyde overgangen til folkepension
med en måned og undvære indtægt i en måned. Det kan heller ikke betegnes som ”mere
gennemskueligt og forståeligt”, jf. vedhæftede eksempler.
Ældre Sagen opfordrer beskæftigelsesministeren til fremadrettet at løse problemerne med
tilbagebetaling af efterlønsbidrag, feriepenge ol., der udbetales og registreres i indkomstregistret
efter overgangen til folkepension. Desuden opfordrer vi til at finde en løsning for de
folkepensionister, der allerede har mistet folkepension, fordi indtægter, der ikke blev modregnet i
folkepensionen før 2015, fra 2015 er blevet modregnet på grundlag af registreringen i SKAT’s
indkomstregister. Dette på trods af, at det ifølge bemærkningerne til L 166/2014 ikke var
hensigten at ændre principperne for indtægtsreguleringen.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 4 af 4
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0032.png
9. december 2016 • CB • Side 1 af 2
Bilag
Eksempler på tabt pension for enlig folkepensionist, der får tilbagebetalt
efterlønsbidrag måneden efter, pensionisten er fyldt 65 år, og eksempel på
modregning i folkepension af bagudbetalt efterløn – 2016 satser og beløbsgrænser
Reduktionen af folkepensionen afhænger af, hvornår i løbet af året pensionisten har fødselsdag
og af, hvilken supplerende indkomst pensionisten har udover folkepensionen.
65 år i januar –
folkepension fra februar
65 år i september –
folkepension fra oktober
65 år i november –
folkepension fra december
Tabt pension ved tilbagebetalt efterlønsbidrag på 65.000 kr. udbetalt måneden efter pensionsalderen er nået
Supplerende pension på
årsbasis 80.000 kr.
Supplerende pension på
årsbasis 40.000 kr.
Supplerende pension på
årsbasis 20.000 kr.
20.085 kr.
18.301 kr.
6.100 kr.
12.041 kr.
17.891 kr.
6.399 kr.
6.376 kr.
16.346 kr.
6.399 kr.
Tabt pension ved to ugers efterløn udbetalt måneden efter pensionsalderen er nået
Supplerende pension på
årsbasis 80.000 kr.
Supplerende pension på
årsbasis 40.000 kr.
Supplerende pension på
årsbasis 20.000 kr.
2.583 kr.
2.583 kr.
2.583 kr.
0 kr.
389 kr.
1.852 kr.
0 kr.
0 kr.
1.337 kr.
Tabet ved udbetaling af efterlønsbidrag er opgjort som forskellen mellem folkepensionen, hvis efterlønsbidraget var
tilbagebetalt i den måned, pensionisten fyldte 65 år, dvs. uden modregning i folkepensionen, og folkepensionen, når
efterlønsbidraget først tilbagebetales måneden, efter folkepensionsalderen er nået.
Reduktionen af folkepensionen som følge af efterløn, der udbetales i måneden efter, folkepensionisten er fyldt 65 år, er
opgjort som forskellen mellem folkepensionen uden indtægt fra efterløn hhv. folkepensionen, når der er en indtægt på
to ugers efterløn i den første måned med folkepension.
Folkepensionens pensionstillæg er indtægtsreguleret. Før der sker modregning i
pensionstillægget, er der et bundfradrag på 68.400 kr. (2016-sats). Bundfradraget reduceres
forholdsmæssigt, når pensionen udbetales for en kortere periode end 1 år. For pensionisten, der
får tilbagebetalt 65.000 kr. og har høj supplerende indkomst, er tabet ved modregning ca. 20.000
kr. indtil slutningen af året, fordi der kun er en måneds pensionstillæg at tabe i december. For
pensionister med lavere supplerende indkomst er tabet mindre, når tilbagebetalingen er sket i
begyndelsen af året, fordi bundfradraget her er større.
Da den månedlige folkepension (uden tilbagebetalt efterlønsbidrag) er hhv. 12.163 kr. for
pensionisten med høj supplerende pension, og 12.462 kr. for pensionisten med lavere
Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1732353_0033.png
9. december 2016 • CB • Side 2 af 2
supplerende pension, ville det afhængig af fødselsmåneden kunne betale sig at udsætte
ansøgningen om folkepension med en måned, hvis man kunne forudse, at efterlønsbidraget ville
blive tilbagebetalt for sent. Pensionisten med en årlig supplerende pension på 40.000 kr., der
fylder 65 år i september, kan fx spare 5.429 kr. ved først at søge folkepension fra november, hvis
hun kan forudse, at a-kassen vil tilbagebetale efterlønsbidraget i oktober og ikke i september,
som er det normale.
Bagudbetalt efterløn, der udbetales den første måned efter overgangen til folkepension, medfører
ikke modregning i pensionstillægget, hvis pensionisten kun får ATP, undtagen når pensionisten
har fødselsdag i oktober eller november, fordi efterlønnen kan rummes i bundfradraget, når
udbetalingen sker tidligere. For pensionister med højere supplerende indkomst, er
modregningen højere, afhængig af den supplerende indkomsts størrelse.
Modregning i folkepensionen kan også forekomme ved anden indkomst, fx feriepenge. Her kan
modregningen være højere, fordi der er tale om indkomst ved personligt arbejde, hvor der
afhængig af pensionistens fødselsdag og feriepengenes størrelse også kan ske modregning i
folkepensionens grundbeløb.
Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt
Dronning Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050