L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 147 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 147

Folketinget 2016-17

Fremsat den 28. februar 2017 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

(Ændrede regler om meddelelse om ret til folkepension, opsat pension m.v.)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af

13. oktober 2016, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 5,

og i

§ 3 a, stk. 1,

ændres »§ 15 f« til: »§§ 15 f

og 15 g«.

§ 13, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ophæves.

§ 15 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Anmodning om at opsætte pensionen indgives efter §§

15 b eller 15 g.«

§ 15 b, stk. 1,

indsættes efter »opsætte pensionen«: »for-

ud for opsætningsperioden«.

§ 15 d, stk. 2,

indsættes efter »Udbetaling Danmark

skal«: »i forbindelse med anmodninger, der indgives efter §

15 b,«.

Efter § 15 f indsættes i

kapitel 2 a:

»§ 15 g.

Personer, der har arbejdet efter folkepensionsal-

deren og først ansøger om folkepension, når de ønsker at

overgå til folkepension, kan samtidig med ansøgning om

folkepension anmode Udbetaling Danmark om at få bereg-

net og udbetalt folkepension med en venteprocent for perio-

den fra den 1. i måneden efter at have nået folkepensionsal-

deren, hvis betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension

var opfyldt i perioden. § 15 c, stk. 1, finder tilsvarende an-

vendelse.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at optjene venteprocent ef-

ter stk. 1, at det kan dokumenteres, at beskæftigelseskravet,

jf. § 15 d, stk. 1 eller stk. 3, og regler fastsat i medfør af § 15

d, stk. 5, er opfyldt. Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt,

indgår denne periode ikke ved opgørelsen af venteprocen-

ten.

Stk. 3.

Venteprocenten opgøres efter § 15 e, stk. 1, 2. og

3. pkt.

Stk. 4.

Tillægget udbetales og beregnes efter § 15 f.«

§ 27, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til

den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til.«

§ 29, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til

den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til.«

§ 32 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til

den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til.«

10.

§ 33, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Modtages ansøgning om folkepension i Udbetaling

Danmark senest den 10. i den tredie måned efter opnåelse af

folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen dog med til-

bagevirkende kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af

folkepensionsalderen.«

11.

§ 39, stk. 4,

indsættes efter »ændrede forhold«: », dog

tidligst fra det tidspunkt hvor borgeren vidste eller burde vi-

de, at pensionen skulle omregnes som følge af ændringer i

de personlige forhold, jf. § 42«.

12.

§ 42, stk. 1,

indsættes efter »med urette«: », jf. dog stk.

2«.

13.

§ 42

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39, og

ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det

forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder stk. 1 ikke anven-

BE007183

Beskæftigelsesmin.,\Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr.

16/09431

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

delse med mindre, der er tale om omregning og efterregule-

ring på grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 39,

stk. 2, nr. 2.«

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1240 af 13. oktober 2016, foretages følgende ændringer:

§ 25, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til

den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til.«

§ 38, stk. 4,

indsættes efter »ændrede forhold«: », dog

tidligst fra det tidspunkt hvor borgeren vidste eller burde vi-

de, at pensionen skulle omregnes som følge af ændringer i

de personlige forhold, jf. § 42«.

§ 42, stk. 1,

indsættes efter »med urette«: », jf. dog stk.

2«.

§ 42

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 38, og

ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det

forudgående kalenderår, jf. § 38 a, finder stk. 1 ikke anven-

delse med mindre, der er tale om omregning og efterregule-

ring på grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 38,

stk. 2, nr. 2.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse i forhold

til personer, der når folkepensionsalderen før 1. september

2017. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

Stk. 3.

Denne lovs § 1, nr. 6 og nr. 10, finder alene anven-

delse for personer, der når folkepensionsalderen den 1. sep-

tember 2017 eller senere.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

1.5.

2.1.

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.2.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.2.

Indledning

Ændring af regler om at sende meddelelse om ret til folkepension og mulighed for

at opsætte pensionen

Forbedring af reglerne om opsat pension

Mulighed for udbetaling af folkepension med tilbagevirkende kraft i forbindelse

med opnåelse af folkepensionsalder

Præcisering af reglerne om den periodemæssige opgørelse af indtægtsgrundlaget

Præcisering af reglerne om omregning og efterregulering af pension

Lovforslagets hovedindhold

Om udsendelse af meddelelse om ret til folkepension, herunder om muligheden

for at opsætte pension

Gældende ret

Om udsendelse af meddelelse om ret til folkepension

Om opsat pension

Om udbetaling af folkepension

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udsendelse af meddelelse

Opsat pension

Udbetaling af folkepension med tilbagevirkende kraft

Præcisering af reglerne om periodisering af indtægtsgrundlaget ved beregning

pension efter henholdsvis lov om social pension og førtidspensionsloven (gammel

ordning)

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede præcisering

Præcisering af reglerne om omregning og efterregulering af pension

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

meddelelse om ret til folkepension til personer med fast bo-

pæl i udlandet med henvisning til en bestemmelse herom i

bekendtgørelsen om social pension.

Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 15. marts

2016 på baggrund af en konkret sag, givet udtryk for, at der

ikke er klarhed over, om og i hvilken udstrækning, der efter

loven er pligt til at give orientering til kommende folkepen-

sionister om deres mulighed for at søge om folkepension.

Det fremgår nærmere af ombudsmandens udtalelse, at der

efter ombudsmandens opfattelse ikke har været hjemmel i

lov om social pension til at fastsætte en bestemmelse i be-

kendtgørelsen om social pension efter hvilken Udbetaling

Danmark ikke skal udsende meddelelse om ret til folkepen-

sion til personer med fast bopæl i udlandet. Denne bestem-

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

1. Indledning

1.1. Ændring af regler om at sende meddelelse om ret til fol-

kepension og mulighed for at opsætte pensionen

Efter lov om social pension skal ansøgning om folkepen-

sion indgives til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark

skal efter loven sende meddelelse om ret til folkepension i

rimelig tid inden den pågældende når folkepensionsalderen,

og meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden

for at opsætte pensionen efter reglerne herom i lov om social

pension.

Efter den hidtil gældende praksis har Udbetaling Danmark

sendt meddelelse om ret til folkepension til personer med

fast bopæl i Danmark. Udbetaling Danmark har ikke sendt

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

melse er ophævet med virkning fra 1. juni 2016 og vejled-

ningen om social pension er ændret.

Med den nugældende retstilstand vil der fortsat være

uklarhed om, hvem der skal have meddelelse om ret til fol-

kepension ved fast bopæl i udlandet. Der kan f.eks. være

spørgsmål om, hvorvidt der skal foreligge en vis sandsynlig-

hed for, at den pågældende vil være berettiget til folkepen-

sion, og der kan være tilfælde, hvor det er umuligt eller

uforholdsmæssigt vanskeligt at finde frem til den pågælden-

des adresse.

Efter regeringens opfattelse er der behov for en klar rets-

tilstand. Desuden er det regeringens opfattelse, at pligten til

at sende skriftlige meddelelser om muligheden for at søge

folkepension, som blev indføjet i loven i 1978, ikke længere

er tidsvarende. Den fastsatte pligt til, at Udbetaling Dan-

mark skal sende meddelelse om ret til folkepension, betyder,

at der er en helt særlig service på folkepensionsområdet,

hvor myndigheden skal henlede borgerens opmærksomhed

på muligheden for at ansøge om folkepension. Reglerne sva-

rer dermed ikke til det klare udgangspunkt for øvrige offent-

lige sociale ydelser, hvorefter myndighederne ikke af egen

drift skal gøre den enkelte borger opmærksom på mulighe-

den for at modtage konkrete ydelser. Til gengæld skal myn-

dighederne vejlede de borgere, der henvender sig og anmo-

der om hjælp eller vejledning. Desuden er det regeringens

opfattelse, at de mange muligheder, der findes i dag for at

søge og få informationer via internettet, reelt overflødiggør

reglen.

Den særlige meddelelsespligt på folkepensionsområdet

medfører administrative og økonomiske omkostninger for

Udbetaling Danmark, og ordningen er vanskelig at forsvare

i en tid, hvor der er mange andre muligheder for at holde sig

orienteret om retten til folkepension og for at modtage vej-

ledning.

For at undgå unødigt bureaukrati og for at klargøre retstil-

standen på området foreslår regeringen at ophæve pligten til

at sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, in-

den den pågældende når pensionsalderen. Det er alene fol-

kepensionsalderen, der er afgørende for, hvornår den enkelte

kan indgive ansøgning om folkepension – dvs. der er tale

om enkle regler, hvorved alle fortsat har mulighed for at

indgive en ansøgning og overgå rettidigt til folkepension.

1.2. Forbedring af reglerne om opsat pension

Tilsvarende foreslås det, at Udbetaling Danmark heller ik-

ke skal udsende oplysninger om muligheden for at opsætte

folkepensionen. I stedet foreslås reglerne om opsat pension

forbedret, således at der vil kunne ydes opsat pension med

tilbagevirkende kraft til de folkepensionister, som har op-

fyldt beskæftigelseskravet. Det er efter regeringens opfattel-

se ikke rimeligt, at der er folkepensionister, som er gået glip

af opsat pension, alene fordi de ikke fik indgivet en ansøg-

ning om folkepension, da de besluttede at fortsætte med at

arbejde i stedet for at gå på folkepension.

For at undgå at borgere mister rettigheder som følge af

særlige proceskrav i lovgivningen, foreslår regeringen der-

for, at borgerne, der arbejder i tilstrækkeligt omfang, i stedet

kan nøjes med at indgive ansøgning om opsat pension, når

de rent faktisk ønsker at overgå til folkepension.

1.3. Mulighed for udbetaling af folkepension med tilbagevir-

kende kraft i forbindelse med opnåelse af folkepensionsalder

Udbetaling Danmark udbetaler folkepension månedsvis

bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om folke-

pension, og lovens betingelser er opfyldt.

Det foreslås, at folkepensionen kan udbetales med tilbage-

virkende kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folke-

pensionsalderen, hvis ansøgning om folkepension er modta-

get i Udbetaling Danmark senest den 10. i den tredie måned

efter opnåelse af folkepensionsalderen. Herved vil den per-

son, der, ved første mulige udbetaling af folkepension, kon-

staterer, at der ikke automatisk udbetales folkepension, kun-

ne nå at indgive ansøgning herom og få udbetalt folkepen-

sion med virkning fra den 1. i måneden efter opnåelse af fol-

kepensionsalderen.

1.4. Præcisering af reglerne om den periodemæssige opgø-

relse af indtægtsgrundlaget

Social pension beregnes på grundlag af den skattemæssige

forskudsopgørelse og årsopgørelse. Hvis der skal der ske en

periodisering af indtægtsgrundlaget over kalenderåret, hen-

føres indkomster, der indgår i indkomstregistreret, til den

måned, som de i indkomstregistret skattemæssigt henføres

til. Indkomster, der ikke indgår i indkomstregisteret, forud-

sættes ligeligt fordelte over kalenderåret.

Det er forudsat, men ikke eksplicit anført i lov om social

pension, at opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning

af social pension skal baseres på skattemåneden, dvs. den

måned indkomsten skattemæssigt henføres til. Dette er ty-

pisk den måned, hvor indkomsten er til disposition og ikke

fx den periode, som indtægten vedrører. De administrative

gevinster m.v. ved kalenderårsmodellen ville blive væsent-

ligt reduceret, hvis der ikke var denne forudsatte tætte sam-

menhæng mellem indkomstopgørelsen til brug for beregning

af skat og social pension. Det foreslås derfor i loven præci-

seret, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget for so-

cial pension henføres til den måned og det år, som de skatte-

mæssig henføres til.

1.5. Præcisering af reglerne om omregning og efterregule-

ring af pension

Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse af ind-

komstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og

boligstøtte m.v. blev der med virkning for 2015 indført nye

regler om beregning af social pension (kalenderårsmodelen).

Lovens hovedformål var at effektivisere og forenkle ydel-

sesadministrationen, at forbedre mulighederne for digital

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

selvbetjening og at muliggøre en mere præcis og korrekt

indtægtsregulering af social pension.

Det har vist sig, at der er usikkerhed med hensyn til, om

de gældende bestemmelser i § 42 i lov om social pension

om tilbagebetaling af pension, hvis en pensionist har tilside-

sat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende ube-

rettiget har modtaget pension, finder anvendelse i forbindel-

se med omregning af pensionen i løbet af kalenderåret, og

ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det

forudgående kalenderår. I forarbejderne til lov nr. 574/2014

blev der ikke eksplicit taget stilling, om § 42 finder anven-

delse i disse tilfælde. Det foreslås præciseret i loven, at § 42

ikke finder anvendelse med mindre, der er tale om omreg-

ning og efterregulering på grund af ændringer af personlige

forhold.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Om udsendelse af meddelelse om ret til folkepension,

herunder om muligheden for at opsætte pension

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Om udsendelse af meddelelse om ret til folkepension

Efter de gældende regler skal ansøgning om folkepension

indgives til Udbetaling Danmark, jf. § 13, 1. pkt. i lov om

social pension. Udbetaling Danmark skal efter § 13, 2. pkt. i

lov om social pension sende meddelelse om ret til folkepen-

sion i rimelig tid, inden den pågældende når folkepensions-

alderen, og meddelelsen skal efter § 13, 3. pkt. indeholde

oplysning om muligheden for at opsætte folkepensionen ef-

ter reglerne herom. § 13, 2. pkt. blev indføjet i loven ved en

lovændring i 1978, jf. lov nr. 252 af 8. juni 1978, og § 13, 3.

pkt. blev indføjet ved en lovændring i 2004, jf. lov nr. 319 af

5. maj 2004 (indførelse af opsat pension).

Det fremgik af § 2 i bekendtgørelse om social pension nr.

1200 af 12. november 2014, at ”Udbetaling Danmark skal til

personer, der ikke allerede har ret til pension, udsende med-

delelse om retten til folkepension i rimelig tid, inden den på-

gældende når folkepensionsalderen. Der skal ikke udsendes

meddelelse om ret til folkepension til personer med fast bo-

pæl i udlandet. ” Bestemmelsens 2. punktum blev indsat

med virkning fra 1. juli 1998 og ophævet med virkning fra

1. juni 2016.

Socialministeriets vejledning nr. 53 af 31. august 2007 om

folkepension efter lov om social pension fastslog i pkt. 71,

at Sikringsstyrelsen (nu Udbetaling Danmark), i det omfang

Sikringsstyrelsen har kendskab til kommende pensionisters

adresse uden for Danmark, skulle give meddelelse om mu-

ligheden for at søge pension. Det fremgik endvidere, at en

kommune som havde kendskab til en persons adresse i ud-

landet, burde orientere Sikringsstyrelsen herom.

Siden vejledningen trådte i kraft, er ansvaret for behand-

ling af sager om folkepension overgået fra henholdsvis kom-

munerne og Den Sociale Sikringsstyrelse (senest Pensions-

styrelsen) til Udbetaling Danmark, og sagsgangene er digita-

liseret. Derfor er den fremgangsmåde, der er gengivet i vej-

ledningen forældet og ikke en aktuel mulighed.

Vejledningen er nu ændret, jf. skrivelse nr. 9951 af 19.

september 2016, således at det fremgår, at Udbetaling Dan-

mark har pligt til at sende en meddelelse til alle personer,

der nærmer sig folkepensionsalderen, om deres ret til folke-

pension, jf. lovens § 13. Udbetaling Danmark skal i henhold

til vejledningen alene sende meddelelse til personer, hvor

det må anses som sandsynligt, at de kan have optjent ret til

dansk folkepension, hvor Udbetaling Danmark har et cpr.

nr. på den pågældende, og har adgang til kontaktoplysninger

i CPR-registret eller har mulighed for at benytte offentlig di-

gital postadresse.

Det bemærkes i øvrigt, at ansøgning om dansk folkepen-

sion for personer med bopæl i et land omfattet af EF-forord-

ning 883/04 om koordinering af social sikring som hovedre-

gel indgives til pensionsmyndigheden i bopælslandet. Heref-

ter sørger pensionsmyndigheden i bopælslandet for at vide-

resende ansøgningen til Udbetaling Danmark, hvis ansøger

oplyser at have optjent ret til dansk folkepension. For perso-

ner med bopæl i et land, som Danmark har indgået overens-

komst med følger pligten til at videresende de respektive

overenskomster.

En optjent dansk folkepension kan som udgangspunkt ud-

betales ved fast bopæl i en lang række lande. Udgangspunk-

tet er, at en optjent folkepension efter pensionsloven kan til-

kendes og udbetales til danske statsborgere uanset bopæls-

land, hvis de har haft fast bopæl i Danmark i mindst 30 år

mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Folkepen-

sion kan endvidere udbetales til personer, der er omfattet af

EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger, hvis de har haft fast bopæl eller beskæftigel-

se i Danmark i mindst 1 år, samt til personer omfattet af

overenskomster, som Danmark har indgået med andre lande,

hvis disse personer har haft fast bopæl i Danmark i mindst 3

eller 5 år.

2.1.1.2. Om opsat pension

Ved lov nr. 319 af 5. maj 2004 blev der med virkning fra

1. juli 2004 givet alle, der har ret til folkepension, mulighed

for at vælge at udskyde denne og deltage aktivt på arbejds-

markedet mod senere at få forhøjet den løbende pension

med et tillæg for opsat pension. I opsætningsperioden optje-

nes ret til at få forhøjet den senere folkepension med en pro-

centdel - venteprocenten, der forhøjes jo længere tid pensio-

nen opsættes.

Folkepensionen kan opsættes efter anmodning til Udbeta-

ling Danmark. Det er en forudsætning, at der forinden eller

samtidig er søgt om folkepension. Anmodning om opsat

pension skal ligesom ansøgningen om folkepension indgives

til Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark skal oplyse om muligheden for at

opsætte folkepensionen samtidig med, at Udbetaling Dan-

mark sender meddelelse om ret folkepension, jf. § 13, 3.

pkt., i lov om social pension.

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

En person kan alene optjene ret til venteprocent, hvis en

række betingelser er opfyldt, herunder at den pågældende

har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer

indenfor et kalenderår. Udbetaling Danmark skal hvert år

træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er op-

fyldt.

Ved påbegyndelse og ophør af opsætningen midt i et ka-

lenderår, opgøres beskæftigelseskravet forholdsmæssigt ef-

ter antallet af hele måneder opsætningen vedrører i kalen-

deråret. Hvis beskæftigelseskravet ikke er opfyldt i en opgø-

relsesperiode, ses der ved opgørelsen af venteprocenten bort

fra denne periode. I stedet udbetales et engangsbeløb sva-

rende til den berettigede folkepension for den pågældende

periode.

Folkepensionen kan opsættes i højst 2 perioder og for i alt

120 måneder.

Personer, der har optjent ret til dansk folkepension, vil og-

så kunne opsætte pensionen og optjene ret til venteprocent,

mens de bor og arbejder i EU/EØS-området, Schweiz eller

et land, som Danmark har indgået overenskomst med om so-

cial sikring.

2.1.1.3. Om udbetaling af folkepension

Efter de gældende regler udbetaler Udbetaling Danmark

folkepension månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at

der er ansøgt om folkepension, og at lovens betingelser er

opfyldt, jf. § 33, stk. 1, i lov om social pension. Der kan som

udgangspunkt ikke udbetales folkepension, mindre borgeren

forinden har ansøgt herom, og betingelserne for udbetaling i

øvrigt er opfyldt.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Udsendelse af meddelelse

Den fastsatte pligt til, at Udbetaling Danmark skal sende

meddelelse om ret til folkepension, betyder, at der er en helt

særlig service på folkepensionsområdet, hvor myndigheden

skal henlede borgerens opmærksomhed på muligheden for

at ansøge om folkepension. Reglerne svarer dermed ikke til

det klare udgangspunkt for øvrige offentlige sociale ydelser,

hvorefter myndighederne ikke af egen drift skal gøre borger-

ne opmærksom på muligheden for at modtage konkrete

ydelser.

Personer med bopæl i Danmark, som har vanskeligheder

ved at holde sig orienteret om mulighederne for at ansøge

om folkepension, har mulighed for at få hjælp og vejledning

af kommunen eller Udbetaling Danmark. Efter lov om rets-

sikkerhed og administration på det sociale område, skal

kommunalbestyrelsen behandle ansøgninger og spørgsmål

om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at

give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også råd-

givning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden

være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en an-

den myndighed eller efter anden lovgivning.

Det er som udgangspunkt en betingelse for ret til folke-

pension, at der er ansøgt herom. Det gælder dog ikke for

personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydel-

se. Sådanne personer overgår uden ansøgning fra den 1. i

måneden efter at have nået folkepensionsalderen til at mod-

tage folkepension, jf. § 37 i lov om social pension og § 36 i

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-

lig førtidspension m.v.

For at undgå unødigt bureaukrati og for at klargøre retstil-

standen på området foreslås det at ophæve pligten til at sen-

de meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid inden den

pågældende når folkepensionsalderen. Det er alene folke-

pensionsalderen, der er afgørende for, hvornår den enkelte

kan indgive ansøgning om folkepension – dvs. der er tale

om enkle regler, hvorved alle fortsat har mulighed for at

indgive en ansøgning og overgå rettidigt til folkepension.

Endvidere er der mange muligheder for at søge og få infor-

mationer via internettet, som reelt overflødiggør reglen.

Borgere kan bl.a. finde information om ret til folkepension

og opsat pension, herunder om ansøgningsprocedurer på

borger.dk eller i engelsk version på lifeindenmark.dk. Ende-

lig skal myndighederne fortsat vejlede de borgere, der hen-

vender sig og anmoder om hjælp eller vejledning.

Forslaget indebærer, at meddelelsespligten i lov om social

pension § 13, 2. og 3. pkt. ophæves. Udbetaling Danmark

har efter forslaget ikke længere pligt til at sende meddelelse

om ret til folkepension, herunder oplyse om muligheden for

at opsætte folkepension. Forslaget omfatter alle, det vil sige

danske statsborgere og udlændinge, uanset om de har fast

bopæl i Danmark eller i udlandet.

Med forslaget opnås endvidere en væsentlig regelforenk-

ling og administrativ lettelse for Udbetaling Danmark, som

undgår at anvende ressourcer til at udsøge den relevante

målgruppe og de relevante adresser alene med det formål at

sende orienteringsbreve om, at de pågældende borgere kan

have ret til at indgive ansøgning om folkepension.

Det kan ikke afvises, at der med forslaget kan være enkel-

te personer, som når folkepensionsalderen, som ikke umid-

delbart er opmærksom på at ansøge om folkepension i rette

tid, for at kunne modtage folkepension med virkning fra den

1. i måneden efter at have nået folkepensionsalderen, men

det vil ikke være proportionalt at videreføre en universel in-

formationsordning for at modvirke en sådan begrænset risi-

ko.

Der kan i øvrigt henvises til 2.1.2.3. om udbetaling af fol-

kepension med tilbagevirkende kraft.

2.1.2.2. Opsat pension

Forslaget, om at der ikke længere skal sendes meddelelse

om ret til folkepension, indebærer også, at der ikke oriente-

res om mulighederne for at opsætte pensionen. I stedet fore-

slås reglerne om opsat pension forbedret, således at der vil

kunne ydes opsat pension med tilbagevirkende kraft til de

personer, som efter at have opnået folkepensionsalderen har

opfyldt beskæftigelseskravet.

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

For at undgå, at borgere mister rettigheder som følge af

særlige proceskrav i lovgivningen, foreslås det således, at

borgerne, der arbejder i tilstrækkeligt omfang, i stedet kan

nøjes med at anmode om opsat pension, når de rent faktisk

ønsker at overgå til folkepension.

Personer, der fortsætter med at arbejde i et vist omfang,

efter de når folkepensionsalderen, vil være i risiko for at

overse proceskravet i de gældende regler om, at muligheden

for opsat pension forudsætter, at der er indgivet ansøgning

om folkepension, selv om de pågældende ikke ønsker at

modtage folkepension.

Det foreslås derfor, at personer, der i et tilstrækkeligt om-

fang fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen,

kan vente med at indgive ansøgning om folkepension, til det

tidspunkt, hvor de ønsker at overgå til folkepension. Efter

forslaget vil der blive truffet afgørelse om opsat folkepen-

sion med tilbagevirkende kraft for perioden fra den 1. i den

måned efter at den pågældende nåede folkepensionsalderen

og indtil overgangen til folkepension. Det vil ligesom efter

de gældende regler være en forudsætning for retten til opsat

pension med venteprocent, at den pågældende opfylder be-

tingelserne for ret til folkepension fra folkepensionsalderen

og indtil ansøgningen om folkepension, og at det kan doku-

menteres, at den pågældende i denne periode har haft ind-

tægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer inden for et

kalenderår.

Det vil fortsat være en mulighed at indgive ansøgning om

folkepension og herunder opsat pension, når en person når

folkepensionsalderen, dvs. forud for perioden med beskæfti-

gelse, eller at indgive anmodning om overgang til opsat pen-

sion efter at personen er overgået til folkepension.

Efter de gældende regler om opsat pension er der mulig-

hed for at udbetale engangsbeløb for perioder, hvor beskæf-

tigelseskravet ikke er opfyldt i en opgørelsesperiode. En-

gangsbeløbet svarer til den berettigede folkepension for den

pågældende periode.

For som udgangspunkt at fastholde princippet om, at der

først kan ydes folkepension, efter der er indgivet ansøgning

herom, medfører muligheden for at yde opsat pension med

tilbagevirkende kraft et behov for, at der alene kan udbetales

engangsbeløb, for en periode, hvor der forud er ansøgt om

folkepension og opsat pension. Alternativet ville være, at

kravet om ansøgning om folkepension ville være indholds-

løst, da personer, som ikke søger rettidigt, alligevel ville

kunne få udbetalt pension som et engangsbeløb med tilbage-

virkende kraft - uanset at de aldrig havde haft til hensigt at

opfylde beskæftigelseskravet for opsat pension. Der kan dog

henvises til 2.1.2.3. om udbetaling af folkepension med til-

bagevirkende kraft. Der vil fortsat kunne udbetales engangs-

beløb til personer, som indgiver ansøgning om folkepension

og opsat pension forud for beskæftigelsesperioden, hvis det

efterfølgende viser sig, at de ikke kunne opfylde beskæfti-

gelseskravet.

Det foreslås, at de gældende regler om opgørelse af vente-

procenten, om beregning af venteprocenten og om udbeta-

ling af et månedligt tillæg finder tilsvarende anvendelse i de

tilfælde, hvor personer ansøger om folkepension efter at ha-

ve nået folkepensionsalderen og samtidig anmoder om at få

opsat folkepensionen i perioden fra folkepensionsalderen til

ansøgning om folkepension. Efter de gældende regler om

opsat pension og optjening af venteprocent, er der i bekendt-

gørelse om opsat pension, fastsat nærmere regler om opgø-

relse af beskæftigelsens omfang, om opgørelse og udbeta-

ling af engangsbeløb, om beregning af venteprocent og om

administration. Den gældende hjemmel i § 15 d, stk. 5, og §

15 e, stk. 4, vil også kunne anvendes til at fastsætte tilsva-

rende regler ift. personer, som søger om opsat pension med

tilbagevirkende kraft.

2.1.2.3. Udbetaling af folkepension med tilbagevirkende

kraft

Efter den gældende regel i § 33, stk. 1, 1. pkt., i lov om

social pension, udbetales folkepensionen månedsvis bagud

fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om folkepension,

og lovens betingelser er opfyldt.

Det foreslås, at § 33, stk. 1, tilføjes et 2. pkt., hvorefter

folkepensionen kan udbetales med tilbagevirkende kraft fra

den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen,

hvis ansøgning om folkepension modtages i Udbetaling

Danmark senest den 10. i den tredie måned efter opnåelse af

folkepensionsalderen.

Herved får personer, der ikke har fået ansøgt om folkepen-

sion tids nok til at få udbetalt folkepensionen med virkning

fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen

en længere frist til at indgive ansøgning om folkepension

med den virkning, at folkepensionen udbetales med tilbage-

virkende kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folke-

pensionsalderen.

En person, der har nået folkepensionsalderen fx i marts

måned, vil efter de gældende regler kunne få udbetalt folke-

pensionen ved udgangen af april måned, månedsvis bagud

fra 1. april, hvis ansøgning om folkepension er indgivet in-

den 1. april, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Med forslaget vil en person, der fx ved udgangen af april

konstaterer, at der ikke automatisk udbetales folkepension,

få mulighed for at ansøge om folkepension senest den 10.

juni, og herefter få ret til at få udbetalt folkepension med til-

bagevirkende kraft fra 1. april, hvis betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt.

Med den foreslåede forlængelse af ansøgningsfristen, an-

ses den pågældende for at opnå pensioniststatus med tilba-

gevirkende kraft fra opnåelse af folkepensionsalderen, hvis

betingelserne for ret til folkepension i øvrigt er opfyldt. Det

kan fx have betydning for, fra hvilket tidspunkt retten til de

enkelte dele af folkepensionen indtræder.

Forslaget om at tilkende folkepension med tilbagevirken-

de kraft får endvidere betydning for, hvornår retten til den

gunstigere boligydelse til folkepensionister indtræder. Det

fremgår af Vejledning nr. 103 fra 2002 om individuel bolig-

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

støtte, pkt. 239, at retten til boligydelse tidligst indtræder fra

det tidspunkt, hvor boligstøttemodtageren er berettiget til at

få udbetalt pension. Udbetales pension med tilbagevirkende

kraft, udbetales boligydelse med virkning fra samme tids-

punkt. Hvis ansøgeren hidtil har været berettiget til boligsik-

ring og bliver berettiget til boligydelse, skal omberegning til

boligydelse ske fra dette tidspunkt. De fremgår endvidere af

pkt. 239, at ansøgning om boligstøtte skal være indgivet på

det tidspunkt, hvorfra ansøgeren er berettiget til pension,

men det kan dog accepteres, at der udbetales boligstøtte med

tilbagevirkende kraft fra pensionstilkendelsen i de tilfælde,

hvor pension ydes med tilbagevirkende kraft, uanset om der

er ansøgt om boligstøtte fra dette tidspunkt.

2.2. Præcisering af reglerne om periodisering af indtægts-

grundlaget ved beregning pension efter henholdsvis lov om

social pension og førtidspensionsloven (gammel ordning).

2.2.1. Gældende ret

Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse af ind-

komstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og

boligstøtte m.v. blev der med virkning for 2015 indført nye

regler om beregning af social pension (kalenderårsmodel-

len). Lovforslagets hovedformål var at effektivisere og for-

enkle ydelsesadministrationen, at forbedre mulighederne for

digital selvbetjening og at muliggøre en mere præcis og kor-

rekt indtægtsregulering af social pension.

Pensionen i kalenderåret fastsættes herefter foreløbigt på

grundlag af den skattemæssige forskudsopgørelse for kalen-

deråret, og efterreguleres efter årets udgang på grundlag af

den skattemæssige årsopgørelse. Opgørelsesperioden, dvs.

den periode som pensionen beregnes for på grundlag af pen-

sionistens indkomst i perioden, kan være kortere end kalen-

deråret, fx vis pensionisten først er overgået til pension i lø-

bet af kalenderåret. Kalenderåret kan også omfatte flere op-

gørelsesperioder, fx hvis pensionen omregnes i løbet af året

pga. ændrede samlivsforhold. I disse tilfælde skal der ske en

periodisering af indtægtsgrundlaget. Indkomster, der indgår

i indkomstregistreret, henføres efter gældende regler til den

måned, som de i indkomstregistret skattemæssigt henføres

til. Indkomster, der ikke indgår i indkomstregisteret, forud-

sættes ligeligt fordelt over kalenderåret.

2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede præcise-

ring

I indkomstregisteret registreres, hvilken periode en ind-

komst vedrører (lønperioden), dispositionsdatoen, og hvil-

ken måned og år indkomsten skattemæssig henføres til

(skattemåneden). Skattemåneden er bestemt af dispositions-

datoen (der gælder dog særlige regler ved forudløn).

Det er forudsat, men ikke eksplicit anført i lov om social

pension og førtidspensionsloven, at opgørelsen af indtægts-

grundlaget for beregning af pension skal baseres på skatte-

måneden, dvs. den måned indkomsten skattemæssigt henfø-

res til. Det skal ses i sammenhæng med, at pensionen, som

nævnt ovenfor, beregnes på grundlag af den skattemæssige

forskudsopgørelse og årsopgørelse. Det fremgår også af be-

mærkningerne til lovforslaget om anvendelse af indkomstre-

gisteret ved indtægtsregulering af social pension og bolig-

støtte m.v. (L 166/2014), at lovforslaget tilpasser reglerne

for indtægtsregulering af social pension og boligstøtte såle-

des, at man kan anvende indkomstoplysninger fra SKAT’s

registre direkte i forbindelse med indtægtsreguleringen af

disse ydelser uden at ændre de grundlæggende betingelser

for retten til og principperne for indtægtsregulering af social

pension, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 166 som frem-

sat, side 8. Udover de administrative fordele herved betyder

det også, at opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning

af social pension bliver mere forståeligt og gennemskueligt

for pensionisten, da opgørelsen umiddelbart kan sammen-

holdes med pågældendes indkomstopgørelse i forbindelse

skatteberegningen.

Det forslås derfor, at det i lov om social pension og i før-

tidspensionsloven præciseres, at de enkelte indkomster i ind-

tægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som de

skattemæssig henføres til.

2.3. Præcisering af reglerne om omregning og efterregule-

ring af pension

2.3.1. Gældende ret

Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse af ind-

komstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og

boligstøtte m.v. blev der med virkning for 2015 indført nye

regler om beregning af social pension. Lovforslagets hoved-

formål var at effektivisere og forenkle ydelsesadministratio-

nen, at forbedre mulighederne for digital selvbetjening og at

muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af

social pension.

Efter de nye regler (kalenderårsmodellen) er den tidsmæs-

sige enhed – opgørelsesperioden – kalenderåret. Pensionen i

kalenderåret fastsættes foreløbigt på grundlag af forskudsop-

gørelsen, og efterreguleres efter årets udgang på grundlag af

den skattemæssige årsopgørelse. Opgørelsesperioden kan

være kortere end kalenderåret, fx hvis pensionisten først er

overgået til pension i løbet af kalenderåret. Kalenderåret kan

også omfatte flere opgørelsesperioder, fx hvis pensionen

omregnes i løbet af året pga. ændrede samlivsforhold. I

sidstnævnte tilfælde vil kalenderåret blive opdelt i to opgø-

relsesperioder: perioden før og perioden efter de ændrede

samlivsforhold. Pensionen udbetales månedligt. Det måned-

lige beløb fremkommer som pensionen for den aktuelle op-

gørelsesperiode (dvs. perioden fra ændringstidspunktet til

kalenderårets udgang) fratrukket den pension, der allerede er

udbetalt i opgørelsesperioden, divideret med det resterende

antal måneder i opgørelsesperioden.

2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har vist sig, at der er usikkerhed om, hvorvidt de gæl-

dende bestemmelser i § 42 i lov om social pension og i før-

tidspensionsloven om tilbagebetaling af pension, hvis en

pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, finder

anvendelse i forbindelse med omregning af den foreløbige

pension i løbet af kalenderåret, og ved den årlige endelige

efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår.

Ankestyrelsen har således i en konkret afgørelse lagt til

grund, at § 42 finder anvendelse i forbindelse med samliv-

sændringer.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget til lov nr. 574 af 10. ju-

ni 2014 om kalenderårsmodellen blev det forudsat, at § 42

ikke finder anvendelse. Der blev dog ikke eksplicit taget

stilling hertil i lovforslaget. Det skal ses i sammenhæng

med, at pensionen i løbet af kalenderåret er foreløbig, og det

ikke kan afgøres om pensionen i en given opgørelsesperiode

i kalenderåret er for høj eller lav før efter kalenderårets ud-

gang. Det skal også ses i sammenhæng med, at der ved om-

regning af pensionen i kalenderåret alene sker en omregning

af pensionen for den aktuelle opgørelsesperiode, dvs. fra

ændringstidspunktet til udgangen af kalenderåret. Pensionen

i den del af opgørelsesperioden, der resterer på det tids-

punkt, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse om om-

regning, beregnes som pensionen i hele opgørelsesperioden

(dvs. fra ændringstidspunktet til kalenderårets udgang) fra-

trukket den pension, som allerede er udbetalt i opgørelsespe-

rioden (dvs. fra ændringstidspunktet til det tidspunkt, hvor

Udbetaling Danmark træffer afgørelse om at omregne pensi-

onen). Der tages ikke herved stilling til, om pensionen i den

del af opgørelsesperioden, der går fra ændringstidspunktet

til det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse

om at omregne pensionen, har været for høj eller lav. Der

beregnes heller ikke nogen samlet pension for denne delpe-

riode af opgørelsesperioden.

Hvis § 42 altid skulle finde anvendelse, ville det indebære,

at der ved de løbende omregninger i kalenderåret samt ved

efterreguleringen skulle tages stilling til, om pågældende

havde været i god eller ond tro i en større eller mindre del af

opgørelsesperioden. Dette ville stride mod lovændringens

hovedformål om at effektivisere og forenkle ydelsesadmini-

strationen, at forbedre mulighederne for digital selvbetje-

ning og at muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsre-

gulering af social pension, jf. Folketingstidende 2013-14, A,

L 166 som fremsat, side 8. Det ville også stride lovens for-

mål om at sikre pensionisterne en pension, der så korrekt

som muligt afspejler deres faktiske indtægts- og personlige

forhold, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 166 som frem-

sat, side 13.

Ved målsætningen om at sikre pensionisterne en pension,

der så korrekt som muligt afspejler deres faktiske indtægts-

og personlige forhold, har det været forudsat, at Udbetaling

Danmarks afgørelse om omregning af pensionen træffes

hurtigt efter at have modtaget oplysninger om ændrede ind-

tægts- og personlige forhold. Det kan konstateres, at dette

ikke altid er tilfældet, når det drejer sig om ændrede sam-

livsforhold. Det kan opleves som urimeligt, at borgere, som

har opfyldet deres oplysningspligt, og som derfor måske i

god tro har modtaget en forkert pension i det meste af kalen-

deråret, efter omregning af pensionen med tilbagevirkende

kraft fra tidspunktet for ændringen af samlivsforholdet risi-

kerer dels at få en meget lille pension i resten af kalender-

året, dels at blive stillet over overfor et stort efterbetalings-

krav ved efterreguleringen. Det forekommer på den bag-

grund rimeligt, at det ved afgørelser om ændrede samlivs-

forhold ved omregningen tages hensyn til, om pensionen har

været modtaget i god eller ond tro.

Det foreslås på den baggrund, at det præciseres, at § 42 ik-

ke finder anvendelse ved omregning i løbet af kalenderåret

og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for

det foregående kalenderår med mindre, der er tale om om-

regning og efterregulering på grund af ændringer af person-

lige forhold (samlivsforhold m.v., jf. § 39, stk. 2, nr. 2, i lov

om social pension og § 38, stk. 2, nr. 2, i førtidspensionslo-

ven).

Ideen med kalenderårsmodellen – som yderligere præcise-

ret ved det foreliggende lovforslag – er, at pensionssystemet

skal opbygges på samme vis som skattesystemet således, at

det er borgeren, der er ansvarlig for, at myndigheden er i be-

siddelse af de korrekte oplysninger om indkomst og formue.

Udbetaling Danmark kan således ikke ændre borgerens for-

skudsopgørelse, selv om denne må anses for urealistisk, men

Udbetaling Danmark kan opfordre borgeren dertil for at

undgå store efterreguleringsbeløb.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Ophævelse af pligten til at sende meddelelser om ret til

folkepension forventes ikke at have ydelsesmæssige konse-

kvenser, idet det forudsættes - givet det nuværende informa-

tionssamfund - at borgerne selv kan holde sig orienteret om,

hvorvidt der er sandsynlighed for, at de er berettiget til fol-

kepension og på den baggrund ønsker at ansøge Udbetaling

Danmark om folkepension, fx via borger.dk. I de tilfælde,

hvor enkelte personer glemmer at ansøge om folkepension,

når de når folkepensionsalderen, vil der med forslaget desu-

den være mulighed for at søge om pension med op til 3 må-

neders tilbagevirkende kraft, hvis ansøgningen indgives se-

nest den 10. i den tredie måned efter opnåelse af folkepensi-

onsalderen.

Endvidere indebærer forslaget, at borgere, der fortsætter

med at arbejde efter folkepensionsalderen, har mulighed for

at søge om opsat pension med ret til venteprocent med tilba-

gevirkende kraft, hvis det kan dokumenteres, at beskæftigel-

seskravet har været opfyldt i perioden. Denne ændring med-

fører, at personer, som før havde glemt at ansøge om opsat

pension, nu får muligheden herfor, om end forslaget i sig

selv ikke ændrer på kravene for at optjene ret til en vente-

procentstillæg, herunder beskæftigelseskravet på 750 timers

lønnet arbejde i løbet af kalenderåret. Det skønnes at vedrø-

re ca. 200 personer, hvilket vil medføre en merudgift i stør-

relsesordenen af 1,0 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Bud-

getteringsmæssigt har forslaget om ret til et venteprocent-

stillæg med tilbagevirkende kraft imidlertid ingen betyd-

ning, idet persongruppen allerede er indeholdt i fremskriv-

ningen af udgiftsskønnet til folkepension, da der i frem-

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skrivningen ikke indgår en antagelse omkring en andel, der

bevidst eller ubevidst ikke ansøger om opsat pension.

Forslaget skønnes som et resultat af besparelser til forsen-

delsesomkostninger, tidsbesparelse forbundet med udsendel-

sen af orienteringsbreve samt sagsbehandling af pensionssa-

ger, at medføre administrative mindreudgifter for Udbeta-

ling Danmark på 0,4 mio. kr. i 2017, 1,1 mio. kr. i 2018, 1,3

mio. kr. i 2019 og 1,5 mio. kr. i 2020. Heraf vedrører 0,1

mio. kr. i 2017 og knap 0,2 mio. kr. årligt fra 2018 og frem

administrative besparelser til opgavevaretagelse i forhold til

pension for pensionister bosiddende i Danmark. Det er kom-

munerne, der dækker administrationsbidraget til Udbetaling

Danmark for de opgaver, der vedrører pensionister bosid-

dende i Danmark, mens det er staten, der betaler administra-

tionsbidraget til Udbetaling Danmark for administration, der

vedrører pensionister bosiddende i udlandet. Forslagets ad-

ministrative konsekvenser for så vidt angår pensionister bo-

siddende i udlandet er imidlertid merudgifter, der påløber

som følge af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 15.

marts 2016 i forhold til det forudsatte på finansloven for

2017, såfremt forslaget ikke vedtages.

Endelig forventes ophævelsen af pligten til at sende orien-

teringsbrev, at medføre administrative merudgifter på 0,1

mio. kr. i 2017 og 0,2 mio. kr. årligt fra 2018 og frem, som

følge af flere borgerhenvendelser og øget sagsbehandling i

Udbetaling Danmark fra borgere bosiddende i Danmark.

Baggrunden for stigningen i henvendelser vil primært være

spørgsmål til processen i forbindelse med overgang til folke-

pension samt efterspørgsel efter information og hjælp til

pensionsansøgninger. Da der er tale om administrative kon-

sekvenser til servicering af borgere bosiddende i Danmark

reguleres merudgifterne i kommunernes administrationsbi-

drag til Udbetaling Danmark.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-

slaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konse-

kvenser for borgerne. Efter forslaget får borgerne dog ikke

længere meddelelse om ret til folkepension, herunder med-

delelse om muligheden for opsat pension. Borgerne skal

selv holde sig orienteret om muligheden for at ansøge om

folkepension. Muligheden for opsat pension forbedres dog

for borgerne, da det vil være tilstrækkeligt at indgive ansøg-

ning herom, når borgere der fortsætter med at arbejde i til-

strækkeligt omfang, rent faktisk ønsker at overgå til folke-

pension.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. novem-

ber til den 12. december 2016 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.: Ankestyrelsen,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Revisorer, Danske Seniorer, Datastyrelsen,

Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Social-, Sundheds-

og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer, KL, Rigsrevisionen, Rådet for So-

cialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen og Lands-

foreningen for førtidspensionister.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og re-

gioner

Administrative konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Ingen

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Lovforslagets administrati-

ve konsekvenser forventes

at medføre følgende min-

Lovforslagets administrati-

ve konsekvenser forventes

at medføre følgende merud-

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

dreudgifter for hhv. stat,

kommuner og regioner:

gifter for hhv. stat, kommu-

ner og regioner:

Stat:

2017: 0,3 mio. kr.

2018: 0,9 mio. kr.

2019: 1,1 mio. kr.

2020: 1,3 mio. kr.

Stat:

Ingen

Kommuner:

2017: 0,1 mio. kr.

2018: 0,2 mio. kr.

2019: 0,2 mio. kr.

Kommuner:

2020: 0,2 mio. kr.

2017: 0,1 mio. kr.

2018: 0,2 mio. kr.

2019: 0,2 mio. kr.

2020: 0,2 mio. kr.

Regioner:

Ingen

Regioner:

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Ingen

Borgerne mister ikke ret til

opsat pension, alene fordi

de ikke tidligere har indgi-

vet ansøgning om folke-

pension

Ingen

Borgerne skal selv holde sig

orienteret om, hvornår der

kan indgives ansøgning om

folkepension

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser

(sæt X)

Ingen

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 3, stk. 5, i lov om social pen-

sion, omfatter retten til at modtage pension i udlandet efter

lovens § 3, stk. 2-4, bl.a. tillæg efter § 15 f beregnet på

grundlag af folkepensionens grundbeløb beregnet på grund-

lag af folkepensionens grundbeløb.

Efter de gældende regler i § 3 a, stk. 1, i lov om social pen-

sion, kan udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Dan-

mark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven (flygtninge), som

tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter

at have fået tillagt folkepension, bevare retten til folkepen-

sionens grundbeløb og tillæg efter § 15 f beregnet på grund-

lag af folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af bo-

pælstiden her i riget.

Det betyder, at det månedlige tillæg til folkepension, der kan

udbetales som følge af, at folkepensionen har været opsat,

også kan udbetales sammen med folkepensionen, når pensi-

onisten efter § 3, stk. 2-4 i lov om social pension, har ret til

at modtage folkepensionen ved fast bopæl i udlandet. Flygt-

ninge, der tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere op-

holdsland kan alene bevare retten til at modtage tillæg be-

regnet efter venteprocenten ved opsat pension efter § 15 f,

beregnet på grundlag af folkepensionens grundbeløb, fastsat

på grundlag af bopælstiden her i riget, og ikke den bopælstid

fra oprindelseslandet m.v., der eventuelt måtte være sidestil-

let med bopælstid her i riget ved opgørelse af ret til grund-

beløb.

Det foreslås, at

§ 3, stk. 5,

§ 3 a, stk. 1,

ændres således, at

personer, der får tillæg beregnet efter venteprocenten ved

opsat pension efter den foreslåede § 15 g, kan modtage til-

lægget i udlandet efter de samme betingelser, som gælder

for tillægget beregnet efter § 15 f.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i lov om social pension, skal an-

søgning om folkepension indgives til Udbetaling Danmark,

jf. § 13, 1. pkt. Efter § 13, 2. og 3. pkt. skal Udbetaling Dan-

mark sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid,

inden den pågældende når folkepensionsalderen. Pligten

blev indsat i loven i 1978 ved lov nr. 252 af 8. juni 1978.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at

opsætte pensionen efter kapitel 2 i lov om social pension.

Meddelelsen skal som udgangspunkt sendes til alle, der har

ret til folkepension, uanset om der er tale om danske stats-

borgere eller udlændinge og uanset bopælsland. Meddelel-

sen udsendes med det formål at henlede den pågældendes

opmærksomhed på muligheden for at ansøge om folkepen-

sion, herunder ansøge om folkepension med henblik på en

samtidig eller senere anmodning om at opsætte folkepensio-

nen.

Det foreslås, at

§ 13

i loven ændres således, at pligten i § 13,

2. og 3. pkt. til at udsende meddelelse om ret til folkepen-

sion, herunder muligheden for at opsætte folkepensionen op-

hæves. Herefter skal den pågældende selv holde sig oriente-

ret om muligheden for at ansøge om folkepension. Det gæl-

der uanset, om den pågældende har fast bopæl her i landet

eller i udlandet.

Det foreslås endvidere, at modtages ansøgning om folkepen-

sion i Udbetaling Danmark senest den 10. i den tredie må-

ned efter opnåelse af folkepensionsalderen, udbetales folke-

pensionen dog med tilbagevirkende kraft fra den 1. i måne-

den efter opnåelse af folkepensionsalderen. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under

pkt. 2.1.2.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i kapitel 2 a i lov om social pen-

sion, er der kun én mulighed for at få opsat pension, nemlig

muligheden for sammen med anmodningen om folkepension

eller senere at indgive ansøgning om opsat pension for frem-

tiden.

Med henvisning til forslaget i nr. 6 med forslag til en § 15 g,

hvorefter der foreslås en alternativ mulighed for at opnå fol-

kepension med venteprocent, er der behov for i lovteksten at

tydeliggøre, at der findes to muligheder for at anmode om

opsat pension.

Det foreslås derfor, at der i § 15 a indsættes en bestemmelse

om, at ansøgning om opsat pension kan indgives både efter

§ 15 b og efter § 15 g. Det vil således fortsat være en mulig-

hed at indgive ansøgning om folkepension og herunder op-

sat pension efter § 15 b, når en person når folkepensionsal-

deren, dvs. forud for perioden med beskæftigelse, eller at

indgive anmodning om overgang til opsat pension efter at

personen er gået på folkepension.

Til nr. 4

§ 15 b, stk. 1, om indgivelse af anmodning om opsat pension

til Udbetaling Danmark er i den gældende udformning affat-

tet alene med henblik på anmodninger om opsat pension for-

ud for perioden med beskæftigelse. Med forslaget til § 15 g i

nr. 6 om en alternativ mulighed for at opnå opsat pension

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ved anmodning herom efter beskæftigelsen er tilbagelagt, er

der behov for, at det af § 15 b udtrykkeligt fremgår, at denne

bestemmelse angår anmodning om opsat pension forud for

perioden med beskæftigelse.

Det foreslås derfor, at § 15 b, stk. 1, ændres således at det

fremgår direkte af bestemmelsen, at den angår anmodning

om at opsætte pensionen forud for opsætningsperioden.

Til nr. 5

Efter § 15 d, stk. 1, er det en betingelse for, at en person kan

optjene ret til venteprocent, at den pågældende har haft ind-

tægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer inden for et

kalenderår. Efter § 15 d, stk. 2, skal Udbetaling Danmark

hvert år skal træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelses-

kravet er opfyldt for det pågældende år. Dette krav om, at

der hvert år skal træffes afgørelse om, hvorvidt beskæftigel-

seskravet er opfyldt, finder anvendelse i de tilfælde, hvor

der efter de gældende regler er indgivet anmodning om op-

sat.

Med forslaget til § 15 g i lovforslagets § 1, nr. 6 om en alter-

nativ mulighed for at opnå opsat pension ved anmodning

herom, når beskæftigelsen er tilbagelagt, er der behov for, at

det af § 15 d, stk. 2 udtrykkeligt fremgår, at denne bestem-

melse kun finder anvendelse i forbindelse med anmodninger

om opsat pension forud for perioden med beskæftigelse.

Det foreslås derfor, at § 15 d, stk. 2, ændres således at det

fremgår, at bestemmelsen kun finder anvendelse i forbindel-

se med anmodninger, der indgives efter § 15 b.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 15 b skal anmodning

om at opsætte pensionen indgives til Udbetaling Danmark

samtidig med eller senere end ansøgning om folkepension.

Det er således en betingelse for at opsætte folkepensionen,

og optjene og få beregnet en venteprocent, at der forinden er

indsendt ansøgning om folkepension og, at der er anmodet

om opsætning af pensionen.

Efter de gældende regler, er det endvidere en betingelse for

at den pågældende kan optjene venteprocent, at den pågæl-

dende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 750

timer inden for et kalenderår.

Ved påbegyndelse og ophør af opsætningen midt i et år op-

gøres beskæftigelseskravet forholdsmæssigt efter antallet af

måneder, som opsætningen vedrører i det pågældende år.

Det fremgår af § 15 d, stk. 3.

Det fremgår endvidere af § 15 d, stk. 4, at der, såfremt be-

skæftigelseskravet ikke er opfyldt i en periode, ved opgørel-

sen af venteprocenten ses bort fra denne periode. Der udbe-

tales i stedet et engangsbeløb svarende til den berettigede

folkepension for den pågældende periode.

Det foreslås, jf. forslag til en ny

§ 15 g, stk. 1,

at personer,

der har arbejdet efter folkepensionsalderen og først ansøger

om folkepension, når de ønsker at overgå til folkepension,

samtidig med ansøgning om folkepension kan anmode Ud-

betaling Danmark om at få beregnet og udbetalt folkepen-

sion med en venteprocent for perioden fra den 1. i måneden

efter at have nået folkepensionsalderen, hvis betingelserne i

kapitel 1 for ret til folkepension var opfyldt i perioden. Efter

forslaget vil der blive truffet afgørelse om opsat folkepen-

sion med tilbagevirkende kraft for perioden fra den 1. i den

måned efter at den pågældende nåede folkepensionsalderen

og indtil overgangen til folkepension.

Med forslaget kan der ved ansøgning om folkepension såle-

des opgøres og beregnes en venteprocent for én forudgående

periode, hvis den pågældende opfylder de generelle betin-

gelser for ret til folkepension og opfylder det gældende be-

skæftigelseskrav for opsat pension.

Det foreslås i

§ 15 g, stk. 2,

at det er en betingelse for at op-

tjene venteprocent efter § 15 g, stk. 1, at det kan dokumente-

res at beskæftigelseskravet i § 15 d, stk. 1 eller stk. 3, og

regler, der er fastsat i medfør af § 15 d, stk. 5, er opfyldt.

Det foreslås ligeledes, at en periode ikke kan tælle med ved

opgørelse af venteprocenten, hvis beskæftigelseskravet ikke

er opfyldt i perioden. Det vil altså lige som efter de gælden-

de regler være en forudsætning for retten til opsat pension

med venteprocent, at den pågældende opfylder betingelserne

for ret til folkepension fra folkepensionsalderen og indtil an-

søgningen om folkepension, og at det kan dokumenteres, at

den pågældende i denne periode har haft indtægt ved per-

sonligt arbejde i mindst 750 timer inden for et kalenderår.

Forslaget til § 15 g, stk. 2, indebærer at det er en betingelse

for opgørelse af en venteprocent, at det kan dokumenteres,

at beskæftigelseskravet er opfyldt. Kravene til dokumenta-

tion er de samme som gælder efter lovens § 15 d, dog såle-

des at der ikke skal træffes afgørelse vedrørende hvert en-

kelt år, jf. § 15 d, stk. 2, men således at beskæftigelsen op-

gøres for hvert kalenderår, jf. § 15 d, stk. 1.

Bestemmelsen i § 15 d, stk. 4, om udbetaling af engangsbe-

løb svarende til folkepensionen for perioder, hvori beskæfti-

gelseskravet ikke er opfyldt, vil ikke finde anvendelse i for-

bindelse med anmodning om opsat pension, der indgives ef-

ter beskæftigelsen er tilbagelagt. Det skyldes, at muligheden

for at få engangsbeløb svarende til den folkepension, man

ellers ville have været berettiget til, forudsætter, at der er

indgivet ansøgning om folkepension.

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det foreslås i

§ 15 g, stk. 3,

at venteprocenten opgøres på

samme måde som efter de gældende regler om opsat pen-

sion, det vil sige som forholdet mellem antallet af hele må-

neder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele

måneder for personer på pensionistens alder på ophørstids-

punktet, og at venteprocenten afrundes til nærmeste hele

procent. Der gælder således de samme regler om opgørelse

af venteprocenten, jf. § 15 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., uanset om

den pågældende har anmodet om opsat folkepension forud

for beskæftigelsesperioden eller efterfølgende.

Endelig foreslås det i

§ 15 g, stk. 4,

at tillægget udbetales og

beregnes på samme måde som efter de gældende regler om

opsat pension, jf. § 15f. Udbetaling Danmark udbetaler fra

opsætningens ophør et månedligt tillæg sammen med folke-

pensionen. Tillægget beregnes som venteprocenten, jf. § 15

e, ganget med den beregnede folkepension, for den pågæl-

dende måned. Tillægget afrundes til nærmeste hele kronebe-

løb. Der gælder således de samme regler om udbetaling og

beregning af tillægget, jf. § 15 f, uanset om den pågældende

har anmodet om opsat folkepension forud for beskæftigel-

sesperioden eller efterfølgende.

Det betyder, at ved anmodninger om opsat pension efter be-

skæftigelsen er tilbagelagt, sker i henhold til de gældende

regler om opgørelse af venteprocenten, jf.§ 15 e, stk. 1, 2.

og 3. pkt., og om udbetaling af et månedligt tillæg, jf. § 15 f.

Dette indebærer, at venteprocent og udbetaling af tillæg sva-

rer til de regler, der gælder for anmodninger om opsat pen-

sion, der indgives forud for opsætningsperioden.

Endelig foreslås det i

§ 15 g, stk. 4,

at tillægget udbetales og

beregnes på samme måde, som tillægget ved opsat pension

efter de gældende regler.

Til nr. 7

Det foreslås præciseret, at de enkelte indkomster i indtægts-

grundlaget for social pension skal henføres til den måned og

det år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden).

Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes af-

gørelse herom til grund, således som denne kommer til ud-

tryk i registreringen i indkomstregistret.

Hvis en arbejdsgiver fx indberetter en lønperiode for januar

med dispositionsdato den 31. januar, så henføres indtægten

skattemæssigt til januar. Men hvis arbejdsgiveren fx er for

sent på den med lønberegningen, så dispositionsdatoen først

bliver den 1. februar, så bliver indtægten skattemæssigt hen-

ført til februar, dvs. til den måned, hvor indtægten udbetales.

Dette skal Udbetaling Danmark således lægge til grund ved

opgørelsen af indtægtsgrundlaget for social pension. Hvis

pensionisten er overgået til social pension 1. februar vil den-

ne indkomst indgå i indtægtsgrundlaget.

Det må bero på skattemyndighedernes vurdering, om en ind-

tægt er korrekt registreret i indkomstregistret. Udbetaling

Danmark må derfor henvise en pensionist, der mener, at en

registrering i indkomstregistret er forkert, til at kontakte

skattemyndighederne.

Til nr. 8

Det foreslås præciseret, at de enkelte indkomster i indtægts-

grundlaget for social pension skal henføres til den måned og

det år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden).

Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes af-

gørelse herom til grund, således som denne kommer til ud-

tryk i registreringen i indkomstregistret. Der henvises i øv-

rigt til de alminelige bemærkninger og bemærkningerne til §

1, nr. 7.

Til nr. 9

Det foreslås præciseret, at de enkelte indkomster i indtægts-

grundlaget for social pension skal henføres til den måned og

det år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden).

Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes af-

gørelse herom til grund, således som denne kommer til ud-

tryk i registreringen i indkomstregistret. Der henvises i øv-

rigt til de alminelige bemærkninger og bemærkningerne til §

1, nr. 7.

Til nr. 10

Efter den gældende regel i § 33, stk. 1, 1. pkt. i lov om so-

cial pension, udbetales folkepensionen månedsvis bagud fra

den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om folkepension, og

lovens betingelser er opfyldt.

Det foreslås, at § 33, stk. 1, tilføjes et

2. pkt.,

hvorefter fol-

kepensionen kan udbetales med tilbagevirkende kraft fra

den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen,

hvis ansøgning om folkepension modtages i Udbetaling

Danmark senest den 10. i den tredie måned efter opnåelse af

folkepensionsalderen.

Herved får personer, der ikke har fået ansøgt om folkepen-

sion tids nok til at få udbetalt folkepensionen med virkning

fra den 1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen

en længere frist til at indgive ansøgning om folkepension

med den virkning, at folkepensionen udbetales med tilbage-

virkende kraft fra den 1. i måneden efter opnåelse af folke-

pensionsalderen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.3.

Til nr. 11

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Efter gældende regler omregnes pensionen, når der sker æn-

dring af de personlige forhold, som har betydning for pen-

sionens størrelse, jf. § 39, stk. stk. 2, nr. 2. Omregning sker

med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold,

jf. § 39, stk. 4. Efter den foreslåede præcisering af § 42, jf. §

1, nr. 12, er krav om tilbagebetaling af for meget modtaget

pension på grund af ændringer af personlige forhold betinget

af, at pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt efter §

41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget

pension.

De foreslås præciseret, at hvis pensionen omregnes på grund

af en ændring af personlige forhold, så kan en omregning ik-

ke gå længere tilbage end til det tidspunkt, hvor borgeren

vidste eller burde vide, at pensionen skulle omregnes som

følge af ændringen af de personlige forhold, dvs. borgeren

har været i ond tro, jf. § 42. Hvis borgeren ikke har modta-

get pensionen i ond tro omregnes pensionen med fremadret-

tet virkning fra den 1. i måneden efter afgørelsen. I andre til-

fælde, hvor pensionisten har modtaget for lidt i pension, om-

regnes pensionen med virkning fra den 1. i måneden efter de

ændrede personlige forhold.

Omregningen på grund af ændrede personlige forhold sker

på samme måde som ved andre ændringer. Der beregnes

først en samlet pension for opgørelsesperioden, som her kan

være fra det tidspunkt, hvor pensionen er modtaget i ond, el-

ler fra den 1. i måneden efter ændringstidspunktet eller fra

den 1. i måneden efter afgørelsen, jf. det foregående afsnit,

og frem til kalenderårets udgang. Derefter fradrages den

pension, der allerede er udbetalt i opgørelsesperioden. Den

månedlige pension for den resterende del af opgørelsespe-

rioden (fra den 1. i måneden efter afgørelsestidspunktet til

kalenderåret udgang) fremkommer ved division af dette be-

løb med det resterende antal måneder i året.

Hvis der i kalenderåret i perioden inden efterreguleringen

for det foregående kalenderår træffes afgørelse om omreg-

ning af pensionen som følge af ændringer, som også har be-

tydning for pensionen i det foregående kalenderår, så hen-

står et eventuelt krav om efter- eller tilbagebetaling af pen-

sion for det foregående kalenderår til efterreguleringen, da

det endelige krav først kan gøres op, når årsopgørelsen for

det foregående kalenderår foreligger.

Til nr. 12

Der foreslås indsat en henvisning i § 42, stk. 1, til et nyt stk.

2, jf. § 1, nr. 13. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Efter § 42 gælder, at hvis en pensionist har tilsidesat sin op-

lysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende

uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller

dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med

urette.

Det foreslås, at det i § 42 præciseres, at § 42 ikke finder an-

vendelse ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39, og

ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det

forudgående kalenderår, jf. § 39 b, med mindre, der er tale

om omregning og efterregulering på grund af ændringer af

personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.

Pensionen omregnes i løbet af kalenderåret, hvis der sker en

ændring af: a) indkomstgrundlaget, b) personlige forhold

med betydning for pensionens størrelse, og c) pensionistens

ægtefælle eller samlever dør. Ved omregning eller efterregu-

lering af pensionen som følge af ændringer af indkomst-

grundlaget eller dødsfald har det således ingen betydning,

om pensionen er modtaget i god eller ond tro. Omregningen

og efterreguleringen sker på grundlag af de faktiske ind-

tægtsforhold og tidspunkt for dødsfaldet.

Ved ændringer af personlige forhold vil omregning med til-

bagevirkende kraft og efterregulering af pension, som pensi-

onisten uberettiget har modtaget, været betinget af, at pensi-

onen er modtaget mod bedre vidende, dvs. pensionisten har

været i ond tro.

Til § 2

Til nr.1

Det foreslås præciseret, at de enkelte indkomster i indtægts-

grundlaget for social pension skal henføres til den måned og

det år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden).

Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes af-

gørelse herom til grund, således som denne kommer til ud-

tryk i registreringen i indkomstregistret. Der henvises i øv-

rigt til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2

Efter gældende regler omregnes pensionen, når der sker æn-

dring af de personlige forhold, som har betydning for pen-

sionens størrelse, jf. § 38, stk. stk. 2, nr. 2. Omregning sker

med virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede forhold,

jf. § 38, stk. 4. Efter den foreslåede præcisering af § 42, jf. §

2, nr. 4, er krav om tilbagebetaling af for meget modtaget

pension på grund af ændringer af personlige forhold betinget

af, at pensionisten har tilsidesat sin oplysningspligt efter §

41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget

pension.

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

De foreslås præciseret, at hvis pensionen omregnes på grund

af en ændring af personlige forhold, så kan en omregning ik-

ke gå længere tilbage end til det tidspunkt, hvor borgeren

vidste eller burde vide, at pensionen skulle omregnes som

følge af ændringen af de personlige forhold, dvs. borgeren

har været i ond tro, jf. § 42. Hvis borgeren ikke har modta-

get pensionen i ond tro omregnes pensionen med fremadret-

tet virkning fra den 1. i måneden efter afgørelsen. I andre til-

fælde, hvor pensionisten har modtaget for lidt i pension, om-

regnes pensionen med virkning fra den 1. i måneden efter de

ændrede personlige forhold.

Til nr. 3

Der foreslås indsat en henvisning til et nyt stk. 2 i § 42, jf.

forslag nr. 4. Der henvises til bemærkninger til § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Efter § 42 gælder, at hvis en pensionist har tilsidesat sin op-

lysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende

uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller

dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med

urette.

Det foreslås, at det i § 42 præciseres, at § 42 ikke finder an-

vendelse ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 38, og

ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det

forudgående kalenderår, jf. § 38 b, med mindre, der er tale

om omregning og efterregulering på grund af ændringer af

personlige forhold, jf. § 38, stk. 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til § 1, nr. 13.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 2 ikke finder anven-

delse i forhold til personer, der når folkepensionsalderen før

1. september 2017. For sådanne personer finder de hidtil

gældende regler anvendelse. Udbetaling Danmark har der-

med pligt til at sende meddelelse om ret til folkepension til

personer, der når folkepensionsalderen før den 1. september

2017. Udbetaling Danmarks pligt til at sende meddelelse om

ret til folkepension ophører overfor personer, der når folke-

pensionsalderen den 1. september 2017 eller senere.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens § 1, nr. 6 og nr. 10 alene fin-

der anvendelse for personer, der når folkepensionsalderen

den 1. september 2017 eller senere. Det betyder, at alene

personer, der når folkepensionsalderen den 1. september

2017 eller senere har mulighed for at få opsat folkepensio-

nen med tilbagevirkende kraft, optjent og beregnet en vente-

procent for perioden fra den 1. i måneden efter at have nået

folkepensionsalderen indtil overgang til folkepension, hvis

betingelserne for ret til folkepension i kapitel 1 var opfyldt i

perioden. Det betyder endvidere, at alene personer, der når

folkepensionsalderen fra den 1. september 2017 eller senere

har mulighed for at modtage folkepension med tilbagevir-

kende kraft efter lovens § 1, nr. 10. For de personer, der har

nået folkepensionsalderen før den 1. september 2017, finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land. Det fremgår af lov om social pension, § 73, og af lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., § 68, at lovene ikke gælder for Færøer-

ne og Grønland.

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.

1239 af 13. oktober 2016, foretages følgende æn-

dringer:

§ 3, stk. 5,

og i

§ 3 a, stk. 1,

ændres ”§ 15 f” til:

”§§ 15 f og 15 g”.

§ 3…

Stk. 5.

Retten til at modtage pension i udlandet

efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grund-

beløb, førtidspension bortset fra førtidspensionens

pensionstillæg og tillæg efter §§ 14 og 69-72, en-

gangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter § 15

f beregnet på grundlag af folkepensionens grundbe-

løb.

§ 3 a.

Udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som

tager bopæl i hjemlandet eller det tidligere op-

holdsland efter at have fået tillagt folkepension, be-

varer retten til at modtage folkepensionens grund-

beløb og tillæg efter § 15 f beregnet på grundlag af

folkepensionens grundbeløb fastsat på grundlag af

bopælstiden her i riget, jf. § 5.

Stk. 2. …

§ 13.

Ansøgning om folkepension indgives til Ud-

betaling Danmark. Udbetaling Danmark skal sende

meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, in-

den den pågældende når folkepensionsalderen.

Meddelelsen skal indeholde oplysning om mulig-

heden for at opsætte pension efter kapitel 2 a.

§ 15 a.

Personer, der opfylder betingelserne i kapi-

tel 1 for ret til folkepension, kan opsætte udbetalin-

gen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter

folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse

om, at pensionen ikke kan opsættes, hvis det skøn-

nes usandsynligt, at beskæftigelseskravet for optje-

ning af en venteprocent, jf. stk. 3, vil blive opfyldt,

jf. § 15 d, stk. 1 og 3.

Stk. 3.

I opsætningsperioden optjenes en vente-

procent til beregning af tillæg for opsat pension, jf.

§§ 15 d-15 f.

§ 13, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ophæves.

§ 15 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

”Anmodning om at opsætte pensionen indgives ef-

ter §§ 15 b eller 15 g. ”

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 15 b.

Anmodning om at opsætte pensionen indgi-

ves til Udbetaling Danmark samtidig med eller se-

nere end ansøgning om folkepension.

Stk. 2.

Anmodningen har virkning fra den 1. i

måneden efter anmodningens indgivelse, dog tid-

ligst fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbe-

tales, jf. § 33, stk.1. Dette tidspunkt skal fremgå af

sagen og meddeles den pågældende.

Stk. 3.

Anmodning kan ikke indgives, hvis folke-

pensionen har været opsat to gange med mellem-

liggende pensionsudbetaling.

§ 15 d.

Det er en betingelse for, at en person kan

optjene venteprocent, at den pågældende har haft

indtægt ved personligt arbejde i mindst 750 timer

inden for et kalenderår.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark skal efter hvert år

træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet

er opfyldt for det pågældende år.

Stk. 3-5.

…

§ 15 b, stk. 1,

indsættes efter ”opsætte pensio-

nen”: ”forud for opsætningsperioden”.

§ 15 d, stk. 2,

indsættes efter ”Udbetaling Dan-

mark skal”: ”i forbindelse med anmodninger, der

indgives efter § 15 b,”.

Efter § 15 f indsættes i

kapitel 2 a:

”§

15 g.

Personer, der har arbejdet efter folkepen-

sionsalderen og først ansøger om folkepension, når

de ønsker at overgå til folkepension, kan samtidig

med ansøgning om folkepension anmode Udbeta-

ling Danmark om at få beregnet og udbetalt folke-

pension med en venteprocent for perioden fra den

1. i måneden efter at have nået folkepensionsalde-

ren, hvis betingelserne i kapitel 1 for ret til folke-

pension var opfyldt i perioden. § 15 c, stk. 1, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at optjene vente-

procent efter stk. 1, at det kan dokumenteres, at be-

skæftigelseskravet, jf. § 15 d, stk. 1 eller stk. 3, og

regler fastsat i medfør af § 15 d, stk. 5, er opfyldt.

Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt, indgår denne

periode ikke ved opgørelsen af venteprocenten.

Stk. 3.

Venteprocenten opgøres efter § 15 e, stk.

1, 2. og 3. pkt.

Stk. 4.

Tillægget udbetales og beregnes efter § 15

f."

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

§ 27.

For folkepensionister opgøres indtægtsgrund-

laget for grundbeløb efter pensionistens indtægt

ved personligt arbejde. Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af ind-

tægt ved personligt arbejde.

Stk. 2.

Opgørelsesperioden for indtægtsgrundla-

get efter stk. 1 er det kalenderår eller den del af et

kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører.

Stk. 3-8. …

§ 29.

Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, var-

metillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter §

14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en

eventuel ægtefælles eller samlevers samlede ind-

tægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) …

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter

nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalender-

år, som pensionsudbetalingen vedrører.

3-7) …

Stk. 2-9. …

§ 32 a.

…

Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter

nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalender-

år, som pensionsudbetalingen vedrører.

3-6) …

Stk. 2-8....

§ 33.

Udbetaling Danmark udbetaler folkepension

månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der

er ansøgt om folkepension, og at lovens betingelser

er opfyldt.

§ 27, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

”De

enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget hen-

føres til den måned og det år, som de skattemæssigt

henføres til. ”

§ 29, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

”De

enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget hen-

føres til den måned og det år, som de skattemæssigt

henføres til. ”

§ 32 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

”De

enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget hen-

føres til den måned og det år, som de skattemæssigt

henføres til. ”

10.

§ 33, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

”Modtages ansøgning om folkepension i Udbeta-

ling Danmark senest den 10. i den tredie måned ef-

ter opnåelse af folkepensionsalderen, udbetales fol-

kepensionen dog med tilbagevirkende kraft fra den

1. i måneden efter opnåelse af folkepensionsalde-

ren. ”

11.

§ 39, stk. 4,

indsættes efter ”ændrede for-

hold”: ”, dog tidligst fra det tidspunkt hvor borge-

ren vidste eller burde vide, at pensionen skulle om-

§ 39.

…

Stk. 4. Omregning efter stk. 2, nr. 2, sker med

virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede for-

hold.

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 5-8. …

regnes som følge af ændringer i de personlige for-

hold, jf. § 42. ”.

§ 42.

Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplys-

ningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre viden-

de uberettiget har modtaget pension, skal pensioni-

sten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb,

der er modtaget med urette.

12.

§ 42, stk. 1,

indsættes efter ”med urette”: ”, jf.

dog stk. 2”.

13.

§ 42

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf.

§ 39, og ved den årlige endelige efterregulering af

pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39

b, finder stk. 1 ikke anvendelse med mindre, der er

tale om omregning og efterregulering på grund af

ændringer af personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr.

2. ”

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1240 af 13. oktober 2016, foretages føl-

gende ændringer:

§ 25.

Indtægtsgrundlaget for grundbeløb opgøres

således:

1) …

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter

nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalender-

år, som pensionsudbetalingen vedrører.

3-7) …

Stk. 4-6.

§ 38.

…

Stk. 4.

Omregning efter stk. 2, nr. 2, sker med

virkning fra den 1. i måneden efter de ændrede for-

hold.

Stk. 5-7.

§ 42.

Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplys-

ningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre viden-

de uberettiget har modtaget pension, skal pensioni-

sten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb,

der er modtaget med urette.

§ 25, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

2. pkt.:

”De

enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget hen-

føres til den måned og det år, som de skattemæssigt

henføres til. ”

§ 38, stk. 4,

indsættes efter ”ændrede forhold”:

”, dog tidligst fra det tidspunkt hvor borgeren vid-

ste eller burde vide, at pensionen skulle omregnes

som følge af ændringer i de personlige forhold, jf.

§ 42. ”.

§ 42, stk.1,

indsættes efter ”med urette”: ”, jf.

dog stk. 2”.

§ 42

indsættes som

stk. 2:

”Stk. 2: Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. §

38, og ved den årlige endelige efterregulering af

L 147 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 38

a, finder stk. 1 ikke anvendelse med mindre, der er

tale om omregning og efterregulering på grund af

ændringer af personlige forhold, jf. § 38, stk. 2, nr.

”

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse i

forhold til personer, der når folkepensionsalderen

før 1. september 2017. For sådanne personer finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Denne lovs § 1, nr. 6 og nr. 10, finder ale-

ne anvendelse for personer, der når folkepensions-

alderen den 1. september 2017 eller senere.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.