Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 143 Bilag 3
Offentligt
1736477_0001.png
Fra:
Lars Vestergaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. marts 2017 20:33
Emne:
Lovforslag L 1 o La ds yggefo de
edfi a sieri g af ”Ce ter for Boligso ial Udvikli g”. å
bero på en forglemmelse:
Til Folketingets Bolig-udvalg
Lovforslag L 143 om Landsbyggefonden medfinansiering af ”Center for Boligsocial Udvikling”.må
bero på en forglemmelse:
”Center for Boligsocial Udvikling” bør fusioneres med SFI –
KORA.
1. SFI og KORA forventes fusioneret pr. 1. juli 2017.
2. Center for Boligsocial Udvikling er oprindeligt et sidekontor i Boligministeriet og bør hverken
være en selvejende institution eller betales af de almene beboeres tvangsbidrag til
Landsbyggefonden, men fusioneres ind i de store sagkyndige institutter indenfor socialforskning og
kommunal metode-evaluering, SFI & KORA.
Der forekommer til stadighed kritik af den sammenblanding af almene boligforeningers
kerneopgaver med drift og vedligeholdelse af bygninger og udearealer, med de principielt
kommunale sociale, pædagogiske og beskæftigelsesmæssige ansvarsområder.
Sammenblandingen af ansvaret for bygninger og anlæg, med det sociale, pædagogiske og
beskæftigelsesmæssige ansvar til det ”boligsociale” begreb er en sammenblanding af æbler og
pærer til pærevælling.
Det er absurd at et antal kriminelle og indvandrere i relativt nye store afdelinger med mindst 1000
beboere kan udløse betydelige tilskud til bygningsrenoveringer og forskønnelse, mens andre
afdelinger med mindre kriminalitet og lidt færre beboere, men med åbenlyst større
renoveringsbehov ikke får tilskud, samtidig med at alle de ældre afdelinger, med
renoveringsbehovene, betaler til Landsbyggefondens store projekter, til glæde for beskæftigelsen i
byggefagene samt hos støttepædagoger og legetanter.
Der er al mulig grund til at udvikle evidensbaseret evaluering af sociale, pædagogiske og
beskæftigelsesfremmende tiltag rundt om i landets kommuner, og derfor bør forskningen samles
hos de forsknings-institutioner, der har den største ekspertise, SFI & KORA, lige som de
pædagogiske og beskæftigelsesmæssige opgaver bør indskærpes over for kommunerne, som er
tilbøjelige til at nedprioritere opgaverne.
Der er tilsvarende grund til at sikre at Landsbyggefondens tilskud til bygningsrenoveringer fordeles
efter bygningsteknisk objektive kriterier, samt beboernes vilje til medfinansiering, og intet andet.
Skulle der være for mange penge i Landsbyggefonden og behov for beskæftigelse i Byggefagene
bør der opføres flere almene boliger, kollegier og skæve boliger, fx ved at reducere kravet om 10 %
kommunale grundkapital-indskudslån.
Mvh Lars Vestergaard, Mimersgade, 2200 N.