Kulturudvalget 2016-17
L 13
Offentligt
1686795_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 27. oktober 2016, efter ønske fra (MFU) Karen J.
Klint (S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 29 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besva-
re.
Spørgsmål:
I forbindelse med at biskopper har udtrykt bekymring for, at L 13 skal ramme kristent
foreningsarbejde, er ministeren på Altinget.dk den 27. oktober 2016 citeret for at oply-
se, at ”Langt de fleste folkeoplysende foreninger vil – præcis som i dag – uden proble-
mer kunne leve op til lovens bestemmelser, og lovforslaget vil derfor ikke ændre deres
muligheder for at få støtte”. Ministeren bedes med konkrete eksempler uddybe, hvilke
foreninger der ikke uden problemer kan leve op til lovens bestemmelser og dermed be-
grænses i den frihed, de har i dag.
Svar:
Det ikke er hensigten med lovforslaget at gribe ind i den frie debatkultur, der hersker i
de folkeoplysende foreninger. Lovforslaget er rettet mod de foreninger, som arbejder
imod folkeoplysningslovens formål, men som i dag ikke udtrykkeligt er udelukket fra at
opnå støtte efter loven.
Derfor indsættes der i lovforslaget en bestemmelse om, at foreninger, hvis formål eller
adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, ikke kan få støtte efter loven, også selv om der i foreningerne
måtte foregå undervisning eller aktiviteter, der i sig selv vil være støtteberettiget.
Eksempler på sådanne handlinger kan fx være udtalelser om, at det danske demokrati
bør afskaffes og erstattes af kalifatstyre eller diktatur i Danmark eller opfordringer til
at bryde loven eller indføre censur.
Derfor fremgår det også indledningsvis i lovforslagets bemærkninger, at langt de fleste
folkeoplysende foreninger, der i dag kan komme i betragtning til at modtage støtte efter
folkeoplysningsloven, bygger på et grundlag, som er foreneligt med lovens formål, og at
Dok. nr. 16/03108-41
L 13 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: MFU spm. om, hvilke foreninger der ikke uden problemer kan leve op til lovens bestemmelser og dermed begrænses i den frihed, de har i dag, til kulturministeren
Side 2
deres muligheder for støtte vil derfor ikke blive berørt af lovforslaget. Det gælder også
for så vidt angår de folkeoplysende foreninger med et religiøst afsæt.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at aktiviteter for børn og
unge af idébestemt, politisk og religiøse art skal sidestilles med anden folkeoplysende
aktivitet for børn og unge. Der kan dog ikke ydes tilskud til aktiviteter, som har karak-
ter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger. Det gælder allerede i dag og er fastsat i
folkeoplysningsbekendtgørelsen (bkg. 1251 af 12. dec. 2011). Det ændrer lovforslaget
ikke ved.
Det er kommunerne, der konkret skal vurdere, om en forening lever op til folkeoplys-
ningslovens formålsbestemmelser - ligesom kommunerne også gør det i dag. Det vil
også være kommunerne fremadrettet, der skal vurdere om foreningens formål eller
adfærd underminerer eller modarbejder demokrati eller grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder.
Bertel Haarder