Kulturudvalget 2016-17
L 13
Offentligt
1686575_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 21. oktober 2016, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 18 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil en forening være omfattet af lovforslaget, hvis et bestyrelsesmedlem udtaler sig i
strid med loven i et debatindlæg i et medie eller på et møde uden at angive sin tilknyt-
ning til foreningen?
Svar:
Kommunen skal lægge vægt på, om adfærden kan henregnes til foreningen, fx om ad-
færden er udvist af en person med tilknytning til foreningen. Som udgangspunkt vil det
være tilfældet, hvis der er tale om medlemmer af foreningen eller ansatte eller frivillige
hos foreningen. Jo mere fremtrædende rolle eller position en person har i en forening,
desto større formodning vil der være for, at den pågældendes handlinger kan henregnes
til foreningen. Personer med en fjernere tilknytning til foreningen – fx en foredragshol-
der, der holder oplæg under et arrangement, som foreningen er arrangør af – vil som
udgangspunkt også have den fornødne tilknytning til foreningen.
Desuden skal kommunen lægge vægt på, om handlingen har sammenhæng med for-
eningens aktiviteter. Et medlem af en forening kan godt i en helt anden sammenhæng
fremføre synspunkter, som ikke vil kunne henregnes til foreningen.
Endvidere skal kommunen vurdere, om der er tale om et debatarrangement i en for-
ening, hvor et emne diskuteres, da det ikke i sig selv vil indebære, at en forenings for-
mål eller adfærd kan siges at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæg-
gende friheds- og menneskerettigheder.
Samtidig skal kommunen vurdere, om foreningen eventuelt har taget passende skridt
for at imødegå en adfærd eller afbøde virkningen heraf, som er i strid med lovens for-
målsbestemmelser. I givet fald vil det ikke få indflydelse på støtten til foreningen.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/03108-26