Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1742984_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. april 2017
Besvarelse af spørgsmål 81 ad L 121 stillet af udvalget den 21. marts
2017.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere anonymiseret henvendelse af 21/3-17, jf. L
121 - bilag 22.
Svar:
For at sikre, at sommerhusområderne bevarer deres rekreative karakter,
må sommerhuse som udgangspunkt ikke anvendes til helårsbeboelse, og
med lovforslaget tilsigtes ikke en generel lempelse af mulighederne for
helårsbeboelse i sommerhuse i forhold til hidtidig praksis.
Pensionister har dog i dag ret til at anvende deres sommerhus som helårs-
bolig efter 8 års ejerskab
og det indgår i lovforslaget, at nedsætte kravet
til ejerskabets varighed, så pensionister fremover får ret til at anvende
deres sommerhus som helårsbolig efter 1 års ejerskab. Det er dog vigtigt
at være opmærksom på, at der er tale om en personlig anvendelsesret,
som ikke påvirker sommerhusets formelle status.
I henhold til planloven kan kommunerne i særlige tilfælde dispensere fra
forbuddet mod helårsbeboelse i et sommerhusområde. Kommunen skal
derfor foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag for at medde-
le dispensation og kan i den forbindelse vælge at gøre dispensationen
tidsbegrænset. Dispensation kan som hovedregel kun gives til sommer-
husejeren
ikke lejere. Endvidere kan kommunen ud fra en vurdering af
et sommerhusområdes karakter fastsætte en øvre grænse for antallet af
helårsbeboelser i området, således at der, når grænsen overskrides, ikke
kan meddeles flere dispensationer.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen