Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 121
Offentligt
1727214_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 121 stillet af udvalget den 9. februar
2017 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Merete Dea Larsen (DF).
Spørgsmål:
Åbner den nye planlov op for, at en kommune på egen hånd vil kunne give
tilladelse til at ændre en sommerhusstatus til helårsstatus på et sommerhus,
som ligger i et område hvor øvrige ejendomme har helårsstatus?
Svar:
En kommune kan allerede i dag tillade, at et sommerhus ændres til helårs-
beboelse i et område, der er udlagt til helårsbeboelse. Jeg kan henvise til
Transport- Bygnings- og Boligministeriet, som har oplyst følgende:
"Byggeloven finder anvendelse ved væsentlige anvendelsesændringer, jf.
byggelovens § 2, stk. 1, litra c. En statusændring fra sommerhus til helårs-
beboelse er væsentlig og kræver derfor byggetilladelse, jf. byggelovens §
16. Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og kan meddele bygge-
tilladelse til, at et sommerhus ændres til helårsbeboelse i et område, der er
udlagt til helårsbeboelse, og hvor de øvrige ejendomme har helårsstatus.
Ved en anvendelsesændring fra sommerhus til helårsbeboelse er der en
række krav i byggelovgivningen, der finder anvendelse, og som bygningen
efter statusændringen skal leve op til. Det gælder f.eks. krav til bygningens
energiforbrug, som er skærpede for bygninger, der anvendes til helårsbe-
boelse."
Forslaget til modernisering af planloven ændrer ikke ved dette.
e
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen