Fra:
Thorkild Ingvor Arrild Sørensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. februar 2017 23:47
Til:
Sherie Del Prado Falding Sørensen <[email protected]>
Emne:
Re: SV: Forslag til Lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Mange tak for nedenstående tilbagemelding. Jeg har fået svar fra ministeren, som jeg går ud fra
også er sendt til udvalget, og her følger til udvalgets orientering mit svar til ministeren:
Kære Søren Pind
Mange tak for hurtigt og grundigt svar på mine bemærkninger til lovforslaget. Det glæder mig
naturligvis at det overvejes at inddrage den private forskning i lovens område. Jeg tillader mig
hermed at følge op på dine svar på de to andre forhold med følgende yderligere bemærkninger:
Jeg er helt med på de fremførte argumenter om ansvarlig forskningspraksis, men med baggrund i
mit mangeårige kendskab til forskningsverdenen deler jeg ikke den tilgrundliggende optimisme, jeg
læser i dit svar om institutionernes og miljøernes klarsyn med hensyn til placering af ansvaret for
uredelighed begået af nogle deltagere i et forskningsprojekt overfor de øvrige deltageres ansvar. Jeg
minder om, at der skulle en Landsretsdom til at skære igennem i den tidligere Bente Klarlund
Pedersen sag, og selv den kunne ikke afholde fremtrædende kolleger fra at mene at hun alligevel
burde kendes uredelig. Jeg kan samtidigt pege på, at der i endnu grovere tilfælde i udlandet end den
aktuelle med Milena Penkowa, har været enighed om pure frifindelse af samarbejdspartnerne og
medforfatterne. Det er mit indtryk af netop spørgsmålet om medansvar er et juridisk meget
vanskeligt og selvfølgelig kritisk spørgsmål, som bestemt ikke kan overlades til
forskningsinstitutioner og -miljøerne, der ikke er skolede i håndtering sådanne spørgsmål. Jeg er
ikke i tvivl om, at det vil være yderst nyttigt at have dette forhold eksplicit præciseret, når de
konkrete vurderinger skal foretages.
Med hensyn til de helt unge og/eller uerfarne forskere, finder jeg det ikke relevant at forsøge at lade
loven gælde alene for personer, der i henhold til de anførte kriterier er 'forskere' ud fra deres
forskningserfaring. Det må være den konkrete forskningsaktivitet, der er lovens område, og hvis
unge uerfarne personer i deres forskning fusker skal de selvfølgelig kunne stilles til regnskab herfor
uanset niveauet i deres forskningserfaring.
Dette sidste forhold er faktisk tæt knyttet til det forrige om det mulige medansvar. Hvis en ung,
uerfaren forsker fusker, bliver det til et spørgsmål om lederen af forskningsmiljøet kan stilles til
regnskab herfor, hvis det ikke bliver opdaget og forhindret i tide. Helt i overenstemmelse med
ovenstående giver det ikke mening at denne leder risikere den ødelæggende dom for uredelighed
ved at have haft tillid til den unge forsker og derfor overset svindlen. Man kan selvfølgelig forestille
sig at lederen påstås at have udvist grov uagtsomhed ved at have overset den unges svindel, og
derfor skal kunne erklæres uredelig. Som jeg ser det vil dette kun være relevant, hvis lederen faktisk
har fået mistanke om den unges svindel og valgt at se igennem fingre med den. Under alle
omstændigheder bør det ikke kunne friholde den unge forsker, som har fusket.