Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114
Offentligt
1716941_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. januar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 til L 114, Forslag til lov om ændring af lov
om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække og forskellige andre love (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse
af generelle regler for anvendelse af gødning på arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af
dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet m.v.), stillet den
27. januar 2017 af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 22 til L 114
”Hvor stort forventes fosforoverskuddet og fosfortabet at være ved fuld gennemførelse
af lovforslaget?”
Svar
Jeg vil gerne fremhæve, at hensigten med forslaget til ændret fosforregulering er over tid at fastholde
det nuværende beskyttelsesniveau fra den eksisterende fosforregulering i harmonireglerne og vilkår i
tilladelser og godkendelser efter husdyrbrugloven. Dette fremgår også af lovbemærkningerne (på side
44).
Samtidig er det hensigten at begrænse de størst mulige fosforoverskud og igangsætte en mere jævn
udbringning af de organiske gødningstyper. Formålet hermed er at begrænse risikoen for øget
udvaskning af fosfor til vandmiljøet.
På baggrund af Aarhus Universitets notat ”Ændret husdyrregulering: Effekter af loft for tilførsel af
fosfor med husdyrgødning” fra september 2016, der findes på Miljøstyrelsens hjemmeside:
www.mst.dk,
oplyser Miljøstyrelsen, at en ændring i fosforoverskud ikke direkte kan oversættes til en
ændring i fosfortabet uden at kende forholdene på den enkelte mark.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk