Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 114 Bilag 2
Offentligt
1710682_0001.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0002.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0003.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0004.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0005.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0006.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0007.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0008.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0009.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0010.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0011.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0012.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0013.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0014.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0015.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0016.png
Miljøstyrelsen
Att. Miljøstyrelsens erhvervsenhed
Strandgade 29
1401 København K
Journalnummer MST- 1249-00119
København 24. oktober 2016
Høringssvar på udkast til forslag om ny husdyrregulering
Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål
(BGORJ) har rundsendt høringsmaterialet fra Miljøstyrelsen til medlemskredsen for
input.
Herunder findes BGORJs høringssvar:
Ifølge lovforslagets nye kapitel 1a, fremgår det at ministeren får bemyndigelse til bl.a.
at fastsætte lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor per
hektar fra organisk gødning og (i § 5 d) ” Miljø- og fødevareministeren kan
bestemme, at reglerne om organisk gødning i kapitel 1 a, og i regler udstedt i medfør
heraf, finder tilsvarende anvendelse på bioaske”.
BGORJ
undrer
sig over at et produkt som bioaske samt håndtering af
gødningsprodukter omfattet af Bek. 1650 af 13/12-2006 ”Bekendtgørelse om
anvendelse af affald til jordbrugsformål (Affald til jord-bekendtgørelsen)” skal
omfattes af en regulering af husdyrbrug.
Nuværende regulering af anvendelsen af bioaske og biogødning sker i selvstændig
bekendtgørelse (hhv. biogasbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen). BGORJ
frygter således konsekvenserne af dobbeltregulering. BGORJ foreslår, at bioaske bør
reguleres i ”Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Affald til
jord-bekendtgørelsen) som i EU´s biogødningsbestemmelser.
I den foreslåede fosforregulering fremsættes der lofter for, hvor mange kg fosfor, der
må tilføres pr. ha pr. planperiode på bedriften. Efterfølgende skal der årligt
udarbejdes et fosforregnskab for bedriften. Ved håndtering af gødningsprodukter
omfattet af Bek. 1650 af 13/12-2006 ”Bekendtgørelse om anvendelse af affald til
jordbrugsformål (Affald til jord-bekendtgørelsen)” er det jf. bekendtgørelsens §22
stk. 1 tilladt at beregne fosfordoseringen som et gennemsnit over tre år – altså op til
BGORJ – Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål –
c/o Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0017.png
90 kg P/ha. Dette er blandt andet af hensyn til at modtageren (landmanden) sikres en
tilstrækkelig fosforeffekt i udspredningsåret.
Muligheden for, som det er i dag, at beregne tildeling af fosfor på markniveau som et
gennemsnit over tre år, bortfalder med den nye regulering, da anvendelsen af affald
på landbrugsjord fremadrettet vil blive reguleret årligt på bedriftsniveau som for
øvrige gødningstyper. Således forudsættes det bl.a., at kravet om at anvendelse af
affald på landbrugsjord skal anmeldes til brugers kommune forud for udbringning
opretholdes med den nuværende hjemmel i bekendtgørelse om anvendelse af affald
til jordbrugsformål.
Dette betyder, at en modtager af restprodukter ikke vil kunne modtage den mulige
mængde fosfor efter Bek. 1650 af 13/12-2006 ”Bekendtgørelse om anvendelse af
affald til jordbrugsformål (Affald til jord-bekendtgørelsen)”, f.eks. 90 kg P/ha hvert
tredje år, da modtageren herved vil overskride loftet for, hvor meget fosfor der kan
modtages på bedriften i udspredningsåret.
BGORJ ønsker
med denne henvendelse at sikre, at muligheden for at køre en
depotgødskningsstrategi ikke bortfalder ved vedtagelse af det nye lovforslag.
BGORJ er stærkt bekymrede over de praktiske/logistiske problemer, det kan give at
skulle køre gødningsprodukter ud hvert år. Der er faglig enighed om, at det er fuldt
forsvarligt at køre en depotgødskningsstrategi med fosfor. En årlig udkørsel vil betyde
mere kørsel på landeveje og en fordyrelse af udnyttelse af restprodukter, en
unødvendig udgift der må antages at blive pålagt forsyningsselskaberne. Ydermere
vil udbringning hvert år i værste fald medføre ca. 3 gange så meget klimapåvirkning
som følge af energiforbruget forbundet hermed.
BGORJ stiller sig naturligvis gerne til rådighed for en yderligere dialog om dette.
Med venlig hilsen
Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ
Anna-Elisabeth Larsen, sekretariatsleder
BGORJ – Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål –
c/o Landbrug & Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0018.png
Brancheforeningen
for Biogas
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
Att.: [email protected]
Axeltorv 3 1.
1609 København V
Tlf. 3339 4267
E-mail: [email protected]
www.biogasbranchen.dk
24. oktober 2016
Vedr. høring af udkast til forslag om ny husdyrregulering
Miljøstyrelsen har den 26. september udsendt udkast til ovennævnte lovforslag i høring (J.
nr.
MST-1249-00119).
Brancheforeningen for Biogas har med interesse læst høringsudkastet, som har til formål at im-
plementere nye principper for miljøreguleringen, herunder adskillelse af reguleringen af staldan-
læg og anvendelsen af husdyrgødning m.v. til gødskningsformål.
For biogasanlæg – og specielt biogasfællesanlæg – har formidling af husdyrgødning mellem
husdyrbrug og mellem husdyrbrug og planteavlere været en vigtig funktion gennem årtier. Bio-
gasanlæggene har herigennem bidraget til en bedre fordeling af næringsstofferne samtidig med,
at afgasningen mindsker risikoen for udvaskning af kvælstof, reducerer lugtgenerne og ikke
mindst reducerer emissionen af drivhusgasser samtidig med, at den producerede biogas bidrager
til at reducere afhængigheden af fossil energi. Endelig er biogasanlæg særdeles effektive til at
recirkulere og dermed genanvende næringsstoffer fra industri, husholdninger og servicesektoren.
Brancheforeningen finder det er vigtigt, at denne betydelige omlægning af reguleringen inddra-
ger perspektiverne ved at udnytte biogasanlæg til løsning af udfordringerne – både på miljøom-
rådet og på klimaområdet, og herunder, at overgangen fra den ene regulering til den anden, ikke
hindrer eller begrænser muligheden for at afgasse husdyrgødningen.
Brancheforeningen har i den forbindelse med tilfredshed noteret, at der lægges op til, at de nye
regler for udbringning af kvælstof og fosfor efter afgasning ligestilles med den direkte udbring-
ning. Det gælder i forhold til muligheden for at udbringe 170 kg N fra alle husdyrarter, og at
udbringningen af fosfor i afgasset biomasse kan beregnes som det vægtede gennemsnit af fosfor-
lofter for de husdyrgødningstyper og andre organiske fraktioner, der er tilført biogasanlægget.
Herigennem kan de andre afledede effekter og synergier ved afgasning fortsat realiseres.
Brancheforeningen for Biogas finder endvidere, det er vigtigt at være opmærksom på, at der i
forbindelse med implementeringen af den nye regulering ikke kommer andre begrænsninger. Det
kunne for eksempel være i forhold til krav om staldforsuring af gylle for at mindske ammoniak-
emissionen, da det vil blokere muligheden for efterfølgende afgasning af gyllen. Derfor bør der
være lige mulighed for andre tiltag, herunder gyllekøling og hurtig udslusning af gyllen, da det
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0019.png
optimerer muligheden for samtidig at minimere metanudledningen fra husdyrgødningen og op-
timere biogasproduktionen og dermed fortrængningen af fossil energi.
Brancheforeningen for Biogas finder tilsvarende, at udbringning af afgasset husdyrgødning med
slæbeslanger bør ligestilles med nedfældning, da ammoniakfordampningen fra udbringning af
husdyrgødning er meget begrænset i forhold til tabet fra staldanlæg.
Med lovforslaget lægges der op til, at udbringning af husdyrgødning og andre organiske gødnin-
ger reguleres gennem generelle tiltag. Brancheforeningen skal understrege vigtigheden af, at der
ikke i den forbindelse - herunder specielt i overgangen fra det gamle til det nye regelsæt - opstår
administrative problemer, herunder i forbindelse med ophævelse af § 16 screeninger, udbring-
ning af afgasset biomasse på arealer på bedrifter, som har en miljøgodkendelse m.v.
Brancheforeningen finder endvidere, det er hensigtsmæssigt, at reglerne for udbringning af fos-
for fra andre organiske produkter end husdyrgødning indarbejdes i det generelle regelsæt. Dette
vil forenkle reglerne. Med de skærpede fosforlofter, der indføres de kommende år vil separation
af den afgassede biomasse blive mere aktuelt. Afsætning af fiberfraktionen på arealer, som både
kan udnytte kvælstof- og fosforindholdet, og som vil nyde gavn af fiberfraktionens humusop-
byggende kulstofindhold, kunne fremmes, hvis der var mulighed for at udbringe flere års fosfor-
behov på én gang, lige som det hidtil har været ved udbringning efter slambekendtgørelsen.
Der lægges op til, at kravet om efterafgrøder kan erstattes af andre tiltag, herunder afbrænding af
fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning. Brancheforeningen for Biogas finder, at afgasning af
husdyrgødningen i biogasanlæg bør ligestilles hermed, da udvaskningsrisikoen mindskes efter
afgasningen. Ved afgasningen tabes der ikke næringsstoffer. Derfor vil afgasning i biogasanlæg i
højere grad end afbrænding være foreneligt med målsætningerne om en cirkulær økonomi.
Brancheforeningen forholder sig muligheden for at fremsætte yderligere bemærkninger i den
videre lovproces i lyset af, at det er et særdeles kompliceret område.
Med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0020.png
Fredericia, den 24. oktober 2016
Høringssvar vedrørende ændring af husdyrgodkendelsesloven
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække (herefter ændringsloven), Jeres j.nr. MST-1249-00119.
Konklusion
Den forestående ændring er helt overordnet et meget stort skridt i den rigtige retning. Der er dog en række
bemærkninger til de enkelte dele.
Opsummering
Lovforslaget er af gode grunde et digert værk og der er med stor sikkerhed nuancer og detaljer vi ikke kan
forholde os til på nuværende tidspunkt. Vores høringssvaret skal læses i dette lys.
Den forestående ændring er helt overordnet et meget stort skridt i den rigtige retning. Lovforslaget er den
længe ventede realisering af anbefalinger og tanker fra Husdyrreguleringsudvalget, der siden er blevet
videreført og udviklet i Natur- og Landbrugskommissionen om bl.a. at adskille anlæg og arealer.
Lovforslaget følger også i vidt omfang op på anbefalingerne om at overgå til en emissionsorienteret
regulering, alligevel mangler der mulighed for at foretage konkrete målinger.
Det er helt uforståeligt, at man vælger at lave en ændringslov og ikke i stedet udarbejder en ny lov og
ophæver husdyrgodkendelsesloven. Det er juridisk set uholdbart.
Den specifikke ammoniakregulering bør bortfalde. Beskyttelsen er marginal ift. baggrundsbelastningen, og
samtidig voldsomt indgribende for det enkelte husdyrbrug. Desuden sammenblander man art. 6(2) og 6(3)
beskyttelsen i habitatdirektivet. Man vil gerne gratis have ammoniakbegrænsninger, når et husdyrbrug
udvider, men man vil ikke gribe ind i en bestående råden, fordi det koster staten penge.
Udfordringen med fosfor er grebet skævt an. Det væsentligste problem er ikke mængden, men risikoen.
Der bør derfor fokuseres på at opretholde tørre landbrugsjorder fremfor alene at operere med
fosforbegrænsninger.
Kortværket bør entydigt fastholdes som vejledende. Tanken om at gøre kortværket retligt bindende har så
vidtgående konsekvenser, at det helt bør udgå. Det er helt urimeligt, at nogle forskere kan diktere
rammevilkårene for danske landmænd ved at ændre på et kortværk uden større demokratisk kontrol.
Det er uklart om mængden af efterafgrøder er korrekt beregnet. Der bør i stedet beregnes en N-mængde til
de enkelte recipienter. Hvis ikke dette gøres nu, så bliver det uigennemskueligt, hvor mange tons N
husdyrgodkendelsesloven i virkeligheden bidrog med. Der skal syn for sagn.
Ud over ovenstående har vi en række bemærkninger til loven.
Det bør under alle omstændigheder altid være muligt at erstatte modelberegninger og kortværk med
konkrete målinger. Alt andet er fuldstændig uacceptabelt og begrænsende for teknologiudvikling, både
hvad angår udstyr til målinger, men også teknologi, der kan begrænse de uønskede stoffer.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0021.png
Forslag til overordnet design af loven
Helt overordnet bør der alene gælde de direktivmæssige grænser for, hvornår husdyrbrug skal
miljøgodkendes, herunder de dyretyper, der er omfattet af direktiverne. De resterende husdyrbrug bør
reguleres gennem generelle regler. De generelle regler kan udvikles undervejs. Der vil være en resterende
del, der skal vurderes konkret særligt pga. VVM- og habitatdirektivet. Derfor er lovforslaget også et stort
skridt i den rigtige retning.
Der bør etableres en overgangsordning for alle de husdyrbrug, der har miljøgodkendelser og tilladelser, så
de automatisk får en emissionstilladelse og fremover ikke skal have en revurdering, godkendelse eller
tilladelse. De skal alene overholde de generelle regler. Størrelsen på emissionen burde kunne beregnes
allerede i dag. Hvis ikke der tages højde for dette, så er det ikke usandsynligt, at der vil komme store
klagesagsmængder og det er optimistisk at tro, at Nævnet som det ser ud vil kunne kapere dette.
Totaldepositionskravet er voldsomt indgribende og ikke proportionalt. Vi har i årtier levet med en meget
høj baggrundsbelastning, der igennem de seneste år i øvrigt er reduceret betydeligt. Dette er løsningen.
Det enkelte husdyrbrug skal ikke betale prisen med et usagligt totaldepositionskrav. Regulering på dette
område må bero på en misforståelse og det er ikke rimeligt, at det enkelte husdyrbrug skal betale prisen
for, at vi i dag pludselig har fået fokus på en specifik ammoniakbelastning.
Hvis der endelig skulle gælde et totaldepositionskrav i relation til husdyrgodkendelsesloven, så burde det
udformes som havde man tænkt det som en 6(2) beskyttelse. Dvs. meget høje grænseværdier, der også
inddrager baggrundsbelastningen og meget lange overgangsordninger. En grænseværdi i denne
sammenhæng burde være 10, 15 eller 20 kg N pr. ha pr. år. Naturtyperne, der udpeges eller får ny
geografisk udstrækning, dvs. kategori 2 og 3, bør have karakter af en afgørelse med klageadgang, fordi der
er tale om væsentlige indgreb mod det enkelte husdyrbrug. Dette bør under alle omstændigheder gælde,
hvis indgrebet har negativ påvirkning på et husdyrbrug, dvs. anlæg eller arealer.
Man bør kunne måle sine udledninger af ammoniak og i det omfang man fastlægger hvilke stoffer, der er
afgørende for lugt, så også målinger for lugt. Målingerne skal kunne erstatte modelberegninger i en retlig
kontekst. Man skal kunne støtte ret på målinger.
Man bør herudover overveje at operere med en ammoniakbank, så man i nogle år kan have en lidt højere
udledning og andre år en lavere ammoniakudledning, også ud over den tilladte ammoniakdeposition. Dette
skal ses i lyset af, at ammoniak ikke er akut skadeligt, men netop har en effekt over lang tid, så om
depositionen kommer det ene eller det andet år har formentlig ikke den store betydning. Der kunne om
nødvendigt fastlægges nogle grænser for, hvor meget man må overskride i de enkelte år.
Ift. udledning, så bør godkendelserne udarbejdes fuldt fleksibelt. Hvis et husdyrbrug har flere forskellige
teknologier til ammoniakreduktion, så bør det være muligt undervejs at skrue op og ned for de forskellige
teknologier, så længe vedkommende overholder emissionstilladelsen. Det kan jo være, at der er økonomisk
gevinst det ene år ved at sænke fytase og øge gyllekøling og det næste år modsat eller noget helt tredje.
Med en korrekt IT-understøttelse kan dette gøres hurtigt og effektivt, så landmanden selv justerer løbende
og ikke skal igennem en længere sagsbehandling. Dette kan om nødvendigt uddybes, hvis det ønskes.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0022.png
Ny lov, ikke en ændring
Helt overordnet er der det problem, at der foretages en ændring af den nuværende lov. Man burde have
ophævet den nuværende lov og erstattet den med en ny lov. Det er uhørt, at man på så væsentlige punkter
ændrer væsentligt i lovens formål og anvendelsesområde og alligevel bibeholder den nuværende ramme.
Sandsynligheden for, at ministeriet har overset dele i den nuværende lov er ikke ubetydelig. Det mest
logiske ville være at loven alene indeholder anlægget og hele arealdelen flyttes til gødskningsloven med
tilhørende bekendtgørelse. Vi håber, at dette er visionen og der ikke er alt for lang tid til at denne vision
realiseres. Husdyrloven bør hurtigst muligt ophæves og erstattes med en helt ny lov.
Ammoniakbelastning
Alm. Del, side 32 fremgår følgende:
” Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer for ammoniakpåvirkning af natur fra stalde og lagre er
fastsat med henblik på at gennemføre habitatdirektivet i forhold til husdyrbrug, der er omfattet af lovens tilladelses-
og godkendelseskrav. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 1 natur (omfattet af habitatdirektivet) er således
fastsat med henblik på at sikre, at der ikke kan ske skade på habitatnatur. Der henvises til pkt. 5.3.2.2.1.1., herunder
om muligheden for, at kommunalbestyrelsen helt undtagelsesvist kan meddele afslag til et konkret ansøgt projekt,
der overholder kravet.”
De nuværende ammoniakdepositionsregler, her tænkes særligt på de specifikke ammoniakregler, er helt
ude af trit med virkeligheden. Det er vores synspunkt, at reglerne skal ophæves, fordi de beror på en
misforståelse. Hvis der skal være fokus på ammoniak, så bør dette rettes mod baggrundsbelastningen, der i
øvrigt er stærkt varierende i de enkelte landsdele. Det skrappe beskyttelsesniveau er samtidig et tveægget
sværd, idet der efter EU-Domstolens praksis gælder det samme beskyttelsesniveau for habitatdirektivets
art. 6(2) og 6(3). Dette indebærer, at en nuværende belastning med de nuværende regler allerede strider
mod artikel 6(2). Konsekvensen er i givet fald, at myndighederne har pligt til at gribe ind og reducere
dyreholdet og naturligvis mod fuld erstatning, se bl.a. EU-Domstolens dom C-404/09, præmis 127 og 128,
m.fl. samt C-258/11, præmis 32 og 33, m.fl..
Når der gælder samme beskyttelse i art. 6(2) og 6(3), så gælder der en pligt for staten til at sikre, at ingen
husdyrbrug overskrider reglerne om totaldepositionskrav i begge situationer. Dvs. hvis husdyrbrug lovligt
overskrider totaldepositionskravet ved nu-drift, så forpligtes staten til at gribe ind mod fuld erstatning.
Denne pligt bliver særligt tydelig i det tilfælde, at et husdyrbrug får afslag på en miljøgodkendelse med den
begrundelse, at husdyrbruget får afslag på en miljøgodkendelse, hvor ikke engang den nuværende
ammoniakudledning er for høj. Betydningen vil i dette tilfælde være, at husdyrbruget lovligt fortsætter sin
produktion. Myndigheden vil i dette tilfælde med sikkerhed vide, at husdyrbruget er i strid med art. 6(2).
Myndigheden vil have en handlepligt og skal meddele påbud om reduktion mod fuld erstatning.
Det er en helt åbenlyst uholdbar retstilstand, og det kunne se ud som om, at staten ønsker at gennemføre
beskyttelsesforanstaltninger, hvor udgifterne alene skal bæres af erhvervet, selv om de rettelig burde
afholdes af staten. Det er åbenlyst i strid med EU-retten. Den eneste løsning er at lempe markant på
totaldepositionskravet og om nødvendigt fjerne det helt.
Kumulation på oplandsniveau
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0023.png
Så vidt ses er det med forslaget fortsat tanken, at der ikke må ske en forøget N-udledning til de marine
Natura 2000-områder. Det er formentlig stærkt tvivlsomt, om det meget ensidige fokus på nitrat har nogen
effekt på områderne. Når vi ser bort fra det, så er det meget positivt, at husdyrtrykket rammer landbrug
kollektivt fremfor den enkelte, der tilfældigvis foretager en ændring eller udvidelse af sin husdyrproduktion.
Det ville formentlig være mere stringent, at denne del blev håndteret i regi af gødskningsloven, hvor
bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag jo netop indeholder krav om bl.a.
efterafgrøder. Vi håber, at dette er visionen på længere sigt.
Fosfor
Det er positivt, at fosfor erkendes også er en faktor for at opnå god kvalitet i vandmiljøet. Det sker
desværre alt for sjældent. Fosforudledningen fra veldrevne og tørre landbrugsjorde er dog et meget lille
problem, fordi det er så hårdt bundet i jorden. Den væsentligste kilde til fosfor i vandmiljøet kommer fra
spildevand og overløb fra spildevand. Der kommer formentlig også fosfor fra oversvømmede og
forsumpede landbrugsjorder. Reguleringen af fosfor for landbrugsjorder bør derfor ske gennem en
risikotilgang og ikke en grænseværdi generelt for hele landet. Der bør derfor inddrages en vurdering af
risikoen for udvaskning, dvs. en konkret vurdering af hvad sandsynligheden er for, at der sker løbende
oversvømmelse. Hvis der er risiko for oversvømmelse, så bør loven rumme mulighed for, at der hurtigt kan
indsættes minivådområder, der kan absorbere fosfor før det ender i det egentlige vandmiljø.
Dermed er det ikke sagt, at der ikke skal være en fosforregulering, der sikrer, at landbrugsjorder, der i dag
har meget høje fosfortal kan få en fosforbegrænsning.
-
Erkender ministeriet, at en af de væsentligste årsager til fosforudledning fra landbrugsjorder er, når
jorden ikke kan komme af med vandet og derfor henstår som våde, forsumpede eller direkte
oversvømmede?
Hvis ovenstående kan bekræftes vil ministeriet ikke samtidig erkende, at der behov for, at
landbrugsjorder kan holdes tørre eller vi i fællesskab får mulighed for at etablere eksempelvis
minivådområder, der kan begrænse fosforudledning før det egentlige vandmiljø?
-
Jeg må anmode om en vurdering af fosforudledningen fra en mark, der er veldrænet og kan komme af med
vandet og en vurdering af fosforudledningen fra en våd, forsumpet eller oversvømmet mark, der ikke kan
komme af med vandet. Denne vurdering kunne passende opstilles for forskellige jordtyper med forskellig
beliggenhed og med forskellige fosfortal. Det er afgørende, at ministeriet ikke opstiller en fosforregel, der
er velmenende, men i sidste ende reelt ikke sikrer imod fosfor i vandmiljøet.
Man kan jo vende problemstillingen rundt med det synspunkt, at de steder, hvor der er lave fosfortal, så
kan en del af forklaringen være, at det netop skyldes fosformobilisering, fordi der er for vådt. De steder,
hvor der er høje fosfortal skyldes, at der ikke er fosformobilisering. Derfor er bl.a. bemærkningen i alm.
bem., side 58 misvisende:
”[...]DCE henviser til en række danske studier, der påviser sammenhæng mellem jordens fosfortal og tabspotentialet
for fosfor. En øgning i nettotilførsel af fosfor medfører,
alt andet lige, en forøget risiko for tab af fosfor til
vandmiljøet.
[...]” (mine fremhævelser)
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0024.png
Det fremgår ligeledes i alm. bem., side 58-59:
”[...]Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at dette er fordelagtigt for miljøet, da det bremser fosforophobning på
en del af bedrifterne og dermed forsinker risikoen for en fosformætningsgrad, der fører til øget fosfortab.[...]”
Ovenstående er muligvis sandt, men ikke den fulde sandhed. Der er for lidt opmærksomhed på de våde og
forsumpede marker. Ingen ved, hvor meget fosfor, der i disse tilfælde kommer ud fra markerne. Derfor er
begrundelsen belejlig, men ufuldstændig. I den nuværende vejledning hos Miljøstyrelsen fremgår bl.a.
følgende
1
:
”Drift af husdyrbrug medfører et fosfortab til vandmiljøet, men der findes på nuværende tidspunkt ikke
beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til
vandmiljøet. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt skal således baseres på en generel risikovurdering.”
Af vejledningen fremgår det tydeligt, at fosfor bør vurderes ud fra en risikobetragtning, bl.a. fordi man
ganske enkelt ikke ved tilstrækkeligt til at fastlægge en model eller en egentlig årsagssammenhæng. Denne
vurdering synes ikke at blive respekteret i den påtænkte regulering. Er der kommet ny viden om
påvirkningen af fosfor fra landbrugsjorde siden vejledningen afspejler et grundlæggende andet synspunkt?
Det synes ret sikkert, at fosforudledningen til det egentlige vandmiljø kan imødekommes med langt mindre
indgribende midler end en landsdækkende grænseværdi. Det skal dog anerkendes, at der bør være
fosforbegrænsninger på marker med exceptionelt høje fosfortal. Det bør dog samtidig overvejes om der
ikke ligeledes bør stilles krav til dræningsforanstaltninger og vandløbsvedligeholdelse på marker med
meget lave fosfortal, fordi årsagen muligvis skyldes løbende fosformobilisering. Sidstnævnte burde med
tiden fokuseres på arealer, hvor der risiko for oversvømmelse og forsumpning.
Harmonikrav
Begrebet harmonikrav bør omtales mere detaljeret i lovforslaget. Hidtil har harmonikravet angået N-
mængden, der er blevet omregnet til dyreenheder. Fremover opgøres N-mængden i kg. Dette er absolut
positivt. Med lovforslaget kommer der nye faktorer i spil, fx fosfor og zink. Der bør derfor laves opgørelser,
der fastlægger grænseværdier for den enkelte faktor (nitrat, fosfor, zink, m.v.). Det er afgørende, fordi det
altid vil være den største faktor, der vil være begrænsende for ”harmonien”. Dette vil dog give et
incitament til at teknologiudvikle, og det skal og bør derfor straks kunne aflæses hos landmanden, så der
kan udbringes med fuldt dyretryk, hvis landmanden ellers kan rense eller fjerne den mængde af de stoffer,
hvor den pågældende grænseværdi er overskredet.
Det fremgår eksempelvis, alm. bem., side 62:
” Med de generelle lofter vil det således i 2017-2022 være muligt at udbringe 170 kg N pr. ha fra slagtesvinegødning
uden fodertilpasning, hvilket giver mulighed for at udnytte det hævede harmonikrav fuldt ud eller tilnærmelsesvist
fuldt ud.”
Ovenstående er et uddrag fra afsnittet om fosfor. Det er uheldigt, at man sammenblander N, P og i
fremtiden andre stoffer. Der bør gælde en grænseværdi for hvert enkelt stof. Begrænsningen i N er en
1
http://www2.mst.dk/Wiki/Husdyrvejledning.Fosfor.ashx#Husdyrvejledning.Fosfor+-
+Vurdering_Baggrund_for_fasts%C3%A6ttelsen_af_beskyttelsesniveauet_for_fosforoverskud_22
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0025.png
indirekte effekt af, at der er en fosforbegrænsning. Der kan i sammenhæng med KO og eventuelle
straffesager være forskel på om det er N, P eller et tungmetal, der er overskredet. Derfor er det helt
afgørende, at kravet gælder det enkelte stof.
Det skal desuden være muligt at foretage konkrete målinger, der på et tidspunkt kan afløse de generelle
normtal og kortværk. Dette gælder både målinger ift. gyllen, men også målinger af jordens indhold for
diverse stoffer.
Efterafgrøder
Så vidt ses, så må man forstå lovforslaget således, at der er beregnet, at der er 32.000-34.000 ha
efterafgrøder i de nuværende husdyrgodkendelser. Det fremgår dog, at i årene frem til år 2021 vil
efterafgrødekravet være i størrelsesorden 21.000 ha.
Det er vores opfattelse, at ministeriet må have foretaget et udtræk af husdyrgodkendelse.dk for, at kunne
foretage denne vurdering. Vi anmoder venligst om, at tallene uddybes og forklares. Det er forventningen, at
de efterafgrøder, der i de konkrete godkendelser er justeret ift., at det alene er de efterafgrøder, der angår
nitrat til overfladevand, dvs. opland til Natura 2000-områder, om end det ikke direkte fremgår af
lovforslaget. Nogle af efterafgrøderne kunne også være udlagt for at imødekomme beskyttelsesniveauerne
til grundvand. Det fremgår af lovforslaget, at nitrat til grundvand overlades til kommunerne i forbindelse
med indsatsplanerne. Derfor er det naturligvis afgørende, at de efterafgrøder i de nuværende
godkendelser, der angår denne problemstilling ikke indgår i beregningen af de 32.000-34.000 ha hhv.
21.000 ha efterafgrøder.
Måske beregningen burde foretages anderledes. Der burde foretages en beregning af, hvor meget
efterafgrøderne, for den enkelte bedrift, begrænser N-udledningen ift. recipienten, dvs. Natura 2000-
området. Dermed vil der blive taget højde for bl.a. retentionen, m.v. Dette vil i givet fald give en N-mængde
for hvert vandopland, der faktisk ender i Natura 2000-området. Derefter kunne denne mængde passende
fastlægges på vandoplandsniveau. Herefter kunne der udstedes en selvstændig bekendtgørelse under
husdyrgodkendelsesloven, der angår ekstra N-krav for hvert delvandopland for husdyrbrug, der modtager
husdyrgødning. Denne bekendtgørelse kan efterfølgende passende ophæves, når VP III engang kommer,
hvorefter disse krav kan indregnes her. Det er afgørende, at få forenklet og samlet kravene, så der er
gennemskuelighed i regnemetoder, opgørelser og virkemidler. Det er med den nuværende beregning helt
uklart, hvor stor en mængde, der er tale om, og det er bedre at få den på bordet nu fremfor senere, når
kravet formentlig overføres til VP III. Minivådområder bør helt åbenlyst kunne anvendes ud over de øvrige
gængse virkemidler. Det skal i den forbindelse anføres, at vi grundlæggende ikke er enige i hele N-
problemstillingen, men indenfor de nuværende rammer forsøger at påpege en bedre måde at opgøre
tallene på.
Den anførte løsning er endvidere helt i tråd med landbrugspakkens ønsker om en mere målrettet
regulering. Som noget helt naturligt bør der i lovforslaget indrømmes mulighed for, at lodsejer og andre kan
foretage egne konkrete og videnskabelige målinger. Dermed sikres der imod, at de krav generelle modeller
og kortværk fremstiller som virkeligheden, kan undlades, når konkrete målinger fortæller en helt anden
historie.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0026.png
Kortværk
Følgende fremgår af lovforslaget, alm. bem., side 55:
”[...]Det er dels et kort over kystvandoplande fra vandplanerne og dels et kort over oplande til nitratfølsomme
Natura 2000-områder. Da der er tale om generel regulering,
vil kortene være retligt konstituerende.
Det vil sige, at
de er
umiddelbart bindende
og vil udgøre en endelig udpegning af arealer, hvor nogle bestemte værdier, for
henholdsvis indsatsbehov i vandplanerne og stigning i anvendt organisk gødning, vil ligge til grund for
beregningerne af efterafgrødekravet efter husdyrbrugsloven.[...]” (mine fremhævelser).
Det falske kan aldrig vokse sig sandt ved at vokse i styrke. Kortværk er med 100 procents sikkerhed ikke et
udtryk for udledningen fra et givent sted. Et kortværk er en model. Modellerne fortæller med sikkerhed
ikke sandheden. I bedste fald beskriver de en tilnærmet sandhed i værste fald noget decideret forkert. Det
sidste er tilfældet i Jammerbugt, hvor modelberegningerne viser en udledning på over 60 kg pr. ha pr. år,
og målinger foretaget af Århus Universitet viser ca. 13 kg N pr. ha pr. år. Der er formentlig andre tilfælde,
hvis man gjorde sig den ulejlighed, at måle grundigt og i særdeleshed langt oftere.
Der stilles bl.a. krav om målinger i vandrammedirektivet for en række stoffer. Det er en usand gengivelse af
virkeligheden at indsætte nitrat som den eneste væsentlige faktor og samtidig gøre kortværk retligt
bindende. Desuden er proportionalitetsprincippet en del af EU-retten. Dette indebærer, at retligt bindende
regler skal respektere indholdet af princippet. Proportionalitetsprincippet afspejles jo netop ved, at der
foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Man kan jo ikke iagttage proportionalitetsprincippet
generelt, når man laver kortværk, der er så indgribende som tilfældet er.
Hvis man ønsker at gøre kortet retligt bindende, så må der samtidig være krav om, at kortværket skal
behandles som har det karakter af en bekendtgørelse. Det er jo helt uoverskueligt og voldsomt
bureaukratisk. For det første skal alle ændringer i høring. For det andet skal alle versioner af kortværk
gemmes i hver eneste version, så de kan genfindes enkelt og let bl.a. på retsinformation. For det tredje skal
det gennemgående forklares, hvilke overvejelser og modelforudsætninger, der resulterer i de enkelte
kortværk, herunder som begrundelse for ændringerne.
Hvis ikke der er fuld gennemsigtighed og man ikke agter at følge en almindelig demokratiske procedure for
ændringer af kortværket, så har man etableret en retstilstand, hvor en embedsmand uden videre kan
ændre rammevilkårene for danske landmænd. Der er tale om regler, der er strafbelagte og KO-belagte. Det
er fuldstændig uacceptabelt.
Miljøfremmede stoffer
Det er positivt at se, at man gerne vil tage fat på miljøfremmede stoffer. Det er et stort problem, at der ikke
foretages systematiske målinger i det danske vandmiljø for miljøfremmede stoffer. Det er dog betænkeligt,
at der gives en bemyndigelse til ministeren til at indføre grænseværdier for udfordringer vi ikke kender helt
til bunds. Vi anbefaler derfor, at denne bemyndigelse ikke iværksættes før end der er et klart billede af,
hvad der påtænkes. Bemyndigelsen bør derfor helt udgå. Rammen for dette bør ligeledes udtænkes som en
samlet plan, der indebærer målinger og kvalitetskrav for spildevand, overløb fra spildevand og andre
diffuse kilder, samt mulighederne for rensning af diverse miljøfremmede stoffer.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0027.png
Det er ikke rimeligt, at der alene skal iværksættes regler, der formentlig alene har fokus på husdyrbrug, når
samfundet samtidig skal acceptere, at der ikke måles for de miljøfremmede stoffer.
Erosion
Erosion er en relativt begrænset problemstilling i Danmark. Desuden er der vidt forskellige erosionstyper.
Det er allerede fastlagt erosionsregler i KO-reglerne. Reglerne om erosion fremgår af bekendtgørelse om
krydsoverensstemmelse, bilag 1, pkt. 1.37. Da reglerne i år 2014 blev gennemført gik det ikke stille for sig
og processen medførte bl.a. en hurtig ændring, fordi den oprindelige regel var usaglig og ikke videnskabelig.
Vi henviser i den forbindelse til vores høringssvar til ændringen i maj 2014, se vedlagte bilag 1. Det er vores
opfattelse, at de nuværende regler heller ikke er saglige.
Det er grundlæggende problematisk, at der gennemføres erosionsregler for husdyrbrug. Reglerne for
erosion bør gælde generelt for landbrug og der bør ikke gælde skærpede regler for husdyrbrug.
De nuværende regler anses for at være en udtømmende risikovurdering for erosion. Det skal i den
forbindelse anføres, at de nuværende regler tilsyneladende er det bedste videnskabelige bud på en
udtømmende implementering af erosionsreglerne ift. EU-reglerne. Hvis reglerne ønskes fastholdt, bør det
uddybes og begrundes. I den forbindelse bør den nuværende ”alperegel” inddrages.
Slutteligt så anerkendes de nuværende regler ikke som værende tilstrækkeligt videnskabelige. Dette
skyldes, at man bruger en generel model til at fastlægge meget specifikke normer. Dette er dog ikke til
høring, men skal dog bemærkes til fuldstændighedens skyld.
Vi anbefaler, at de påtænkte regler om erosion ikke gennemføres. Der bør heller ikke skabes en
bemyndigelse til ministeren.
Husdyrgodkendelse.dk
Det fremgår af alm. bem., side 110-111:
”[...]I
forhold til behandling af ansøgninger om tilladelser og godkendelser vil det være it-ansøgningssystemet,
www.husdyrgodkendelse.dk, der skal anvendes,
mens det i forhold til den foreslåede kvælstofregulering og
fosforregulering er hensigten, at reguleringen administreres og kontrolleres fuldt ud i gødningsregnskabet. Det
vurderes endvidere hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om digital kommunikation formuleres
så bredt, at den også kan rumme forhold, der kan opstå behov for at digitalisere i fremtiden.” (min fremhævelse).
Det er afgørende, at private aktører fortsat får muligheden for at tilbyde de ydelser, der i dag tilbydes
gennem husdyrgodkendelse.dk. Dette er bl.a. afspejlet i den nuværende
husdyrgodkendelsesbekendtgørelse i bilag 5. Af bilaget fremgår det bl.a., at såfremt man ønsker at udbyde
et system, så skal det leve op til en række krav.
Det er samtidig afgørende, at der fortsat fastlægges krav til systemet som det også er tilfældet i dag. Dette
skaber gennemsigtighed i de forudsætninger og i de modeller, der de facto udgør rammevilkårene for
danske landmænd.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0028.png
Det er i øvrigt vores opfattelse, at bemærkninger som de fremstår udelukker private aktører, hvilket synes
uhensigtsmæssigt og potentielt kan stride mod EU-retten.
Det skal heller ikke udelukkes, at der i udlandet udvikles andre og bedre modeller til ammoniak og lugt, der
kan erstatte modellerne i husdyrgodkendelse.dk. Bemærkningerne vedrørende dette bør derfor tilpasses
på en måde, så husdyrgodkendelse.dk ikke får monopol på at udregne miljøbelastning.
Modelberegninger i bred forstand
Den nuværende lov bygger på, at der skal foretages en konkret vurdering. Når der nu bygges videre på den
nuværende lov, så må dette grundlæggende paradigme også fortsat gælde. Dette skal samtidig ses i
relation til, at en miljøgodkendelse er en forvaltningsretlig afgørelse, så trods alle ønsker om
automatisering og dets lige, så skal der foretages en konkret afgørelse.
Den helt grundlæggende udfordring i dag og sådan set også fremover er, at modelberegningerne i
husdyrgodkendelse.dk kommer som ét tal. Det er reelt stærkt misvisende, fordi dette ene tal med stor
sandsynlighed ikke er i det konkrete tilfælde udtrykker den rigtige udledning.
Det korrekte i en modelsammenhæng ville derimod være, at systemet giver sagsbehandleren et interval og
intervallet er fastlagt så der eksempelvis er 90 % eller 95 % sikkerhed for, at den givne udledning vil ligge i
intervallet. Dette er normal videnskabelig praksis, når man iagttager og måler på virkeligheden. Dette
grundlæggende videnskabelige krav bør derfor også afspejles i husdyrgodkendelse.dk.
Problemet er, at man tager nogle modelberegningerne og gør modelberegningerne til retligt bindende
regler. Der er pr. definition ingen afvejning, proportionalitet eller konkret vurdering i en modelberegning.
Derfor vil det være mere rigtigt og stærkere i en videnskabelig kontekst at udtrykke udledninger i form af et
interval, se ovenfor.
Der vil jo være forhold i virkelighedens verden, der kan tale for, at et konkret husdyrbrug ligger i den ene
eller den anden ende af skalaen. IT-systemet afskærer reelt fra, at myndigheden kan foretage en saglig
afvejning, hvilket er et krav efter forvaltningsretten, fordi virkeligheden fremstilles fuldstændig forenklet i
form af ét tal. Det virker som om, at man fra ministeriets side dybest set ønsker en automatiseret
afgørelsesgenerator og formålet alene er forenklinger. Problemet er, at reglerne er meget indgribende og
afgørende for driften, og derfor får IT-systemerne og modelberegningerne en direkte virkning. Det synes
heller ikke indbygget eller muligt for myndigheden at lægge et andet tal til grund, end det tal, der kommer
ud af IT-systemet.
På denne baggrund ønsker vi følgende oplyst, der muligvis skal besvares af Århus Universitet:
-
-
Kan de nuværende modelberegninger udtrykkes i et interval med en sandsynlighed? Hvis ikke, så
ønskes en begrundelse.
Vil det være muligt at udvikle model, der kan udtrykkes i et interval med en sandsynlighed? Hvor
lang tid vil det i givet fald tage og hvad er omkostningerne til det? I dette regnestykke skal der alene
ses på omkostningerne til udvikling af modellen og ikke implementeringsomkostninger i
husdyrgodkendelse.dk, m.v.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0029.png
Lovtekniske bemærkninger
Til ændringslovens nr. 7, § 3, stk. 1, nr. 5. Det er uhensigtsmæssigt, at man blander en planperiode sammen
med kvælstoftilførsel i udvalgte perioder. Definitionen burde fastlægge perioden, dvs. 1. august til den 31.
juli. Materielle bestemmelser bør fremgå andet sted end definitionen. Det er ofte denne slags
sammenblandinger, der fremover kan give juridiske udfordringer til eftertiden, og det er uhensigtsmæssigt i
fremtiden at ændre definitioner.
Lovtekniske bemærkninger til almindelig del
Følgende fremgår, alm. bem. side 79:
” 5.3.2.1.1 Det generelle ammoniakkrav. Det generelle ammoniakkrav har til formål at reducere
baggrundsbelastningen med ammoniak. Kravet gælder for husdyrbrug omfattet af lovens §§ 11 og 12 og indebærer,
at der ved godkendelse af etableringer, udvidelser og ændringer af husdyrbrug skal stilles vilkår, der sikrer, at
ammoniakemissionen fra et ansøgt projekt
reduceres med 30 % i forhold til »det bedste staldsystem«,
som er en
nærmere fastsat reference, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Ansøgeren vælger som
udgangspunkt selv de nødvendige og bedst egnede virkemidler til opfyldelse af reduktionskravet, herunder
anvendelse af teknologi i nye staldanlæg, som f.eks. gylleforsuring og luftrensning.” (mine fremhævelse)
Som jeg erindrer kravet, så refererer kravet til normtal fra 2006/2007, dvs. det er ikke et krav til nye
normtal. Spørgsmålet er om kravet ikke reelt er overflødigt, fordi der siden den oprindelige husdyrlov er
udviklet BAT-standarder?
Vi foreslår, at det generelle ammoniakreduktionskrav bortfalder. Dette skal bl.a. ses i lyset af udviklingen i
BAT.
Med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Chefjurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Administration: Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia. Tlf: 71 99 33 43. mail:
[email protected]
Hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0030.png
Landbrugets stemme
Høringssvar på ændring af GLM-bekendtgørelsen
Vipperød, den 28. maj 2014
Høringssvar fra Bæredygtigt Landbrug vedrørende ændring af GLM-bekendtgørelsen, Jeres j.nr. 14-8025-
000089.
Vi har følgende bemærkninger:
1. Baggrunden
Den officielle årsag til, at fødevareministeren har indført GLM-reglen, i folkemunde kendt som alpereglen,
skyldes en kritik fra EU’s Revisionsret i 2011. Kritikken går på, at Danmark regulerer jorderosion for det udyrkede
areal, og mangler regler om jorderosion for det dyrkede areal. Der er med andre ord tale om en formel kritik,
der ikke forholder sig til, hvorvidt der er et faktisk problem med jorderosion i Danmark.
Vores undersøgelser viser, at Fødevareministeriet i 2011 besvarede EU's Revisionsret vedrørende erosion.
Synspunkterne fra ministeriets side var bl.a., at: ”[…]risikoen
for jorderosion er minimal[…]
1
” og ”[…]Vinderosion
har tidligere været et problem i enkelte egne af Danmark, men plantning af mange læhegn i de mest udsatte
områder, og en udbredt anvendelse af vinterafgrøder har begrænset vinderosion til et meget begrænset problem
i Danmark. […]
2
”. Dette er ret beset fornuftige synspunkter, der burde afspejles i en eventuel erosionsregel, hvis
der endelig skulle udstedes en regel vedrørende erosion.
Ud af tilsyneladende ingenting tager Fødevareministeriet i november-december 2013 initiativ til at indføre
alpereglen og kritikken af reglen er markant. Fødevareministeren blev indkaldt til samråd den 26. marts 2014
om alpereglen, hvor han bedyrede, at videnskaben kunne påvise, at der var et problem med erosion. Samtidig
anførte Fødevareministeren, at videnskaben dog kunne fokusere reglen lidt mere. Resultatet af denne
fokusering er nu udtrykt i den foreslåede regel, der nu er i høring.
Den foreslåede regel udtrykker en lempelse sammenlignet med den nuværende regel. Den foreslåede regel
bygger imidlertid fortsat på de samme typer kriterier som den nuværende.
Det er en meget stor misforståelse, at vanderosion er et væsentligt problem. Dernæst er det en videnskabelig
misforståelse, at det med bare rimelig sandsynlighed er muligt at forudse, hvilke arealer, der vil have en markant
højere erosionsrisiko frem for andre arealer. Slutteligt vægter reglens administrative forhold (afgrænsningen på
5.000 m
2
og markblokafgrænsningen) langt tungere end videnskaben. Alpereglen distancerer sig så væsentligt
fra videnskaben, at reglen bliver vilkårlig og dermed netop ikke er fokuseret.
2. Hvorfor beskytte mod jorderosion?
Det er vigtigt at slå fast, at forordningens krav om at modvirke jorderosion ikke er udarbejdet for at beskytte
miljøet, men for at undgå forringelser for jordens frugtbarhed. Der er ingen landmænd, der ønsker jorderosion,
fordi det medfører udbyttetab. Det er vores vurdering, at den væsentligste erosion potentielt sker på de
sandede jorde, fx i Vestjylland. Traditionelt set er dette løst af landbruget selv ved at plante læhegn og sidenhen
1
2
DAS skema 2b.15 Krydsoverensstemmelse: GLM-krav for begrænset, jfr. DAS revision maj 2011.
DAS skema 2b.15 Krydsoverensstemmelse: GLM-krav for begrænset, jfr. DAS revision maj 2011.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:
[email protected]
hjemmeside :
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Danske Bank kt.nr: 3208 10638984
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0031.png
Landbrugets stemme
også vinterafgrøder. Der er samtidig mange nye afgrødespecifikke tiltag, der hele tiden er med til at formindske
erosionen. Eksempelvis kan man med tidlig såning af byg i en senere sået majsmark begrænse erosionen – det
er noget landbruget hele tiden afprøver og anvender i praksis.
På den måde løser landbruget det ubetinget væsentligste problem, i det omfang det faktisk findes, og
imødekommer forordningens målsætning om at begrænse erosion.
I det føromtalte notat fremgår det imidlertid, at: "[...]I
Danmark anses erosion på dyrkede marker i mindre grad
som en trussel for jordkvalitet og produktionspotentiale, men derimod mere som et miljøproblem når
næringsstoffer og sediment transporteres til vandområder[...]".
Synspunktet virker rimeligt i det forstand, at det
understreger, at der ikke er noget problem med erosion på dyrkede marker. Hvis der endelig skulle være et
problem, så er det transport af sediment og næringsstoffer til vandmiljøet. Denne udfordring håndteres dog
allerede i dag gennem miljøgodkendelser, generelle regler og de kommende vandplaner. Det ville være
magtfordrejning om GLM-reglerne skulle håndtere specifikke næringsstofproblemer til vandmiljøet.
3. Hvad er egentlig videnskaben på området?
I forbindelse med regeludstedelsen har Fødevareministeriet fremsendt de kriterier, der nu fremgår af den
foreslåede regel til Århus Universitet (DCE) med henblik på, at få en videnskabelig vurdering af kriterierne. DCE
har i den forbindelse udarbejdet et svar (notat) den 24. marts 2014 (2 dage inden samrådet). Der ud over er der
i 2009 udarbejdet en rapport (DCE) om erosion, der er ment som et diskussionsoplæg. Af 2009-rapporten
fremgår det bl.a., at Danmark er et lavrisikoområde, når det gælder vanderosion: ”Dramatiske
vanderosionshændelser, som det ses i udlandet, er sjældent forekommende i Danmark, der normalt betegnes
som et lavrisikoområde for erosion”.
Høj risiko for jorderosion ved vandafstrømning
En af betingelser i den foreslåede regel er, at arealet: ”[…]har
høj risiko for jorderosion ved
vandafstrømning[…]”.
Det formodes, at risikokortlægningen er sket med assistance fra DCE. Det undrer os dog,
at Fødevareministeriet tilsyneladende tilføjer en ekstra betingelse nemlig: ”høj [risiko]”. Vi ser frem til, at der
redegøres for forskellige risikoniveauer, herunder en begrundelse for at skelne og fastlægge disse niveauer.
Uanset om der angives høj eller lav risiko, så henviser reglen til, at der skal være en risiko. Vi formoder, at
risikoniveauet er fastlagt på baggrund af WATEM-modellen, der er en kvantitativ model. Dvs.
Fødevareministeriet altså må have fastlagt et kvantitativt beskyttelsesniveau, der er ens for hele Danmark. Vi ser
frem til at få redegjort for om dette er tilfældet og hvad det i givet fald er.
Det vækker dog stærk bekymring om det videnskabelige niveau, når en af de førende forskere på området i en
artikel udtaler: ”[…]WATEM
er på den ene side meget finopløst, fordi højdekortet er meget finopløst. På den
anden side er der en række andre faktorer, som har betydning for den faktiske erosion. Fx er nedbør meget
afgørende. Disse data er meget groft opløste, og vi kan derfor ikke med en høj grad af præcision forudsige, hvor
der vil ske hvilken erosion, hvornår. Vi kan derfor kun give et risikobillede, der afspejler den langsigtede,
gennemsnitlige erosionsrisiko på en mark.[…]”
3
.
En af de afgørende forudsætninger for, at der faktisk forekommer erosion skyldes nedbør. Man kan med
forskerens egne ord ikke vide, hvor eller hvornår, der vil komme nedbør. På trods af markant videnskabelig
3
http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2014/05/jorderosion-og-videnskab.aspx
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:
[email protected]
hjemmeside :
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Danske Bank kt.nr: 3208 10638984
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0032.png
Landbrugets stemme
usikkerhed lægges modellen umiddelbart direkte til grund i reglen. Det er problematisk, fordi reglen jo bygger
på den forudsætning, at det er muligt videnskabeligt at forudse, hvor og hvornår der opstår erosion.
Hældning
I den nuværende regel er det en betingelse, at markarealerne skal hælde 12 grader eller mere for at være
omfattet. Den foreslåede regel viderefører denne betingelse uændret. Problemet ved at inddrage hældningen
som en selvstændigt betingelse er, at hældningen allerede indgår i WATEM-modellen og dermed allerede er
blevet videnskabeligt vægtet i forhold til andre videnskabeligt relevante kriterier (klima, nedbør, bonitet, m.v.).
Der er ingen videnskabelig begrundelse for, at netop hældningen skal have lige så meget vægt som hele
WATEM-modellen i sig selv, hvor den i øvrigt er inddraget. Det ville være mindst lige så sandt at lægge særlig
vægt på afgrøden, boniteten eller noget helt tredje.
En af de førende forskere på området udtaler i en artikel: "[...]Vi
har aldrig lavet erosionsvurderinger, der kun
har fokus på hældningen. Dette skyldes, at der netop er et væld af faktorer, der betydning, hvor hældningen er
én af faktorerne. En videnskabelig model vil inddrage nedbør, afgrøder, jordforhold, klima, m.v. – og naturligvis
også hældning. Hældningen skal derfor betragtes i sammenhæng med de andre faktorer [...]"
4
.
I det tidligere notat fremgår det ligeledes, at: "[...]Der
er således ifølge forfatterne ingen umiddelbar
sammenhæng mellem de tre hældningsklasser og forekomst af jorderosion. [...]".
Fra sammendraget står det
endnu tydeligere: "[...]Brug
af 12 graders hældning som grundlag for at udpege potentielle risikoområder for
vanderosion er en forenkling .[...]".
Der er med andre ord ingen særlig grund til at vægte netop hældningen som et selvstændigt kriterium.
5.000 m
2
Et af de kriterier, der sandsynligvis har størst betydning for udstrækningen af, hvor mange hektar landbrugsjord,
der er omfattet af den foreslåede regel er, hvor stort et areal, der skal hælde 12 grader eller mere. I den
nuværende regel er betingelsen 2.000 m
2
. Med den foreslåede regel er betingelsen ændret til 5.000 m
2
. Jo
mindre arealangivelse, jo flere arealer vil blive omfattet af reglen. Der er altså tale om en lempelse. Vi har
desværre ikke direkte adgang til højdedata og vi kan derfor ikke lægge lag ind over et digitalt kort, så vi kan se
konsekvenserne af netop denne betingelse. Vores gæt er, at netop denne faktor er en af de væsentligste. Der jo
er mange bakketoppe rundt om i landskabet som på korte stykker hælder mere end 12 grader.
Vi opfordrer Fødevareministeriet til i høringsnotatet at redegøre for arealstørrelsen og betydningen for, hvor
mange hektar landbrugsjord, der vil være omfattet af reglen. Man kunne passende angive arealstørrelsen, hvis
arealangivelsen i den foreslåede regel var fx 500, 1.000, 2.000, 5.000, 10.000 hhv. 50.000 m
2
. Tallene behøver
ikke være nøjagtige, men skal bidrage til at vurdere, hvor stor betydning denne afgrænsning betyder.
Det fremgår af sammendraget i det førnævnte notat: "[...]Udpegning
af afgrænsede risikoarealer med en given
størrelse, hvor pløjning og efterfølgende såning af vintersæd forbydes,
er alene et administrativt tiltag
[vores
fremhævelse].[...]".
Det fremgår vist med al tydelighed, at reglens arealbetingelse ikke er videnskabelig, men alene er et
administrativt tiltag. Det er helt utrolig svært at se begrundelsen for, at reglen bør indeholde en angivelse af
arealstørrelse. Vi ser ikke, at der er nogen legitim administrativ begrundelse for at angive 50 m
2
frem for 10.000
m
2
. Med mindre der med angivelsen indgår overvejelser om, hvor meget areal, der bør være omfattet af reglen.
4
http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2014/05/jorderosion-og-videnskab.aspx
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:
[email protected]
hjemmeside :
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Danske Bank kt.nr: 3208 10638984
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0033.png
Landbrugets stemme
Sagt med andre ord, så udtrykker betingelsen i realiteten både økonomiske og juridiske overvejelser, fordi
Fødevareministeriet muligvis har overvejet, at reglen er et indgreb i en normal og lovlig råden over
landbrugsjorden og dermed potentielt er ekspropriativ?
Vi ser frem til at få en nærmere redegørelse herfor.
Beliggende i markblok
Det er vores opfattelse, at markblokke er en teknisk (og juridisk) konstruktion, og under visse betingelser kan
markblokkene ændres, fordi ændringen i en helt anden sammenhæng kan være hensigtsmæssigt, fx i en
formue- eller offentligretlig sammenhæng. Samtidig kan der være tilfælde, hvor markblokke lapper ind over
hinanden. Retstilstanden med den foreslåede bestemmelse medfører, at en ændring i markblokkene bevirker,
at landmanden pludselig lever op hhv. ikke lever op til bestemmelsen. Det er hverken en forventelig eller
forudsigelig retstilstand, og det er helt uforudsigelig og har ikke et videnskabeligt ophæng.
4. En EU-standard for jorderosion
Erosionskravet stammer fra en EU-forordning (73/2009). Set fra et EU-synspunkt giver kravet sådan set god
mening, når man tænker på de mange forskellige geografiske, klimatiske forhold, m.v., der er i EU. En væsentlig
prioritering for EU er at sikre tilstrækkeligt med fødevarer af høj kvalitet og samtidig en høj miljøbeskyttelse. Det
giver særligt mening, at der kan stilles krav om virkemidler mod erosion til landbrug i fx meget bjergrige
landskaber, hvor erosion kan udgøre en reel trussel. Beskyttelsesniveauet for erosion bør på linje med
tilsvarende krav afstemmes inden for EU, så hvert enkelt land ikke opfinder egne standarder. Reglen betyder i
sin nuværende og i den foreslåede form, at der i Danmark stilles alt for skrappe krav, mens der i andre EU-lande
måske gøres alt for lidt.
Det er vores indtryk, at Fødevareministeren ikke har til hensigt at overimplementere forordningens krav
vedrørende erosion. Hensigten er jo ikke, at kravet skal gøre lige ondt på alle EU-lande. Hensigten må vel være,
at erosion generelt i EU skal imødekommes.
Det er vores opfattelse, at den nuværende og den foreslåede regel er konkurrenceforvridende og udgør en
overimplementering.
5. Internet Markkort
Den foreslåede bestemmelse henviser fortsat til Internet Markkort. I den foreslåede regel er versionsnummeret
fjernet, hvilket ikke ændrer væsentligt på den principielle kritik vi har af, at reglen fortsat henviser til Internet
Markkort.
Almindeligvis er kortværk alene vejledende, dvs. en del af de oplysninger, der indgår til oplysningen af de
faktiske omstændigheder i en sag. For lokalplaner udgør kortmaterialet dog en del af regelgrundlaget, idet
kortbilag til lokalplanen kan være afgrænsende for, hvor lokalplanens rådighedsbegrænsninger gælder. Efter
ordlyden af den foreslåede regel er Internet Markkort imidlertid både gjort til en del af retsfaktum og af
regelgrundlaget, således at kortets angivelse bestemmer, hvordan bestemte lokaliteter retligt klassificeres med
de retsvirkninger, der herefter følger af bekendtgørelsernes regler, hvilket svarer til, hvad der fx gælder for
kortbilag til lokalplaner. Der er imidlertid den væsentlige forskel, at mens kortbilag til lokalplaner er endelige,
ændres angivelserne på Internet Markkort løbende, uden at disse ændringer er undergivet en særlig procedure.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:
[email protected]
hjemmeside :
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Danske Bank kt.nr: 3208 10638984
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0034.png
Landbrugets stemme
Denne labile retsstilling, hvor en medarbejder i en styrelse ved ændring af et digitalt kort kan ændre
retsstillingen er efter vores opfattelse retssikkerhedsmæssigt dybt problematisk og uacceptabel.
Vi opfatter reglen som en markant ændring i borgernes og offentlighedens retsstilling. Fremover kan der støttes
ret på udpegninger, hvor arealerne fremgår af Internet Markkort. Denne retstilstand vil ikke alene skabe
praktiske vanskeligheder, men er efter vores opfattelse tillige et principielt juridisk problem. Det er vores
vurdering, at hvis kortværket i Internet Markkort skal udgøre en del af retsfaktum og være bestemmende for,
hvad der gælder, skal fremtidige ændringer af kortværket være underlagt de samme juridiske formkrav, der i
øvrigt gælder for ændring af bekendtgørelserne.
Dette synes ikke at være Fødevareministeriets udlægning, idet den foreslåede regel fortsat fastholder samme
synspunkt. Spørgsmålet er efter vores opfattelse principielt og væsentlig, fordi det har meget stor betydning for
vores medlemmers retsstilling.
Vi har tidligere klaget til Ombudsmanden, og sagen ligger nu hos NaturErhvervstyrelsen, hvor vi ser frem til at
modtage svar på Ombudsmandens henvendelse. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at problemet fortsat
er aktuelt i GLM-bekendtgørelsens § 7 og fortsat er aktuel med formuleringen af den foreslåede ændring af
GLM-bekendtgørelsens § 8.
6. Administrative og økonomiske byrder
Fødevareministeriet har opgjort de direkte berørte alpearealer til 236 hektar jord i omdrift. Hertil kommer dog
permanent græs, udyrkede arealer samt trækulturer og havefrø. Fødevareministeriet opgør, at der i alt er 2.631
hektar jord direkte omfattet. Hertil skal der ifølge opgørelsen lægges 3.800 hektar, der er det indirekte berørte
areal. Det samlede berørte areal er altså 6.431 hektar.
Vi savner en tydelig opgørelse over hvordan det indirekte berørte areal er opgjort. Hvis det kun er pletterne inde
midt i marken, så er det ikke en tilstrækkelig opgørelse. Der vil fremover være betydelige arealer, der er
urentable at drive, fordi de bliver til fjerntliggende pletter. Der ud over er der grænser for, hvor tæt landmanden
tør køre på de udpegede arealer, fordi landmanden mens han kører i traktoren jo ikke kan vide om han er inden
for eller uden for de pågældende arealer. Dette faktum er også væsentligt for opgørelsen af det indirekte
berørte areal.
Vi ser frem til, at Fødevareministeriet i høringsnotatet redegør for driftstabet og jordværditabet for det direkte
og det indirekte berørte areal, og samtidig redegør nærmere for, hvordan det indirekte areal er opgjort.
7. EU-retten
De EU-retlige principper
Det fremgår af en række domme fra EU-Domstolen, at når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til
gennemførelse af en EU-retlig bestemmelse, er de ved udøvelsen af deres skønsbeføjelse forpligtet til at
iagttage de almindelige principper i EU-retten, herunder proportionalitetsprincippet. Endvidere skal sådanne
foranstaltninger overholde grundlæggende rettigheder såsom ejendomsretten.
Det EU-retlige proportionalitetsprincip
Det EU-retlige proportionalitetsprincip kræver bl.a., at det tilstræbte formål forfølges på den mindst indgribende
måde. De nærmere krav er, at nationale regler skal være egnede, nødvendige og forholdsmæssige. For, at en
regel skal være proportional, så kræver det bl.a., at der er pågået en proces, hvor man identificerer problemet,
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:
[email protected]
hjemmeside :
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Danske Bank kt.nr: 3208 10638984
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0035.png
Landbrugets stemme
problemets omfang, vurderer forskellige løsninger og sammenholder indgrebet med alternative løsninger og
øvrige interesser i øvrigt (miljø, samfund, erhverv, m.v.).
Vi ser frem til, at der i høringsnotatet redegøres for de vurderinger, der er foretaget før reglen er udstedt
vedrørende de forskellige erosionsformer, hvad konsekvenserne er for de enkelte erosionsformer. Det virker
som om, at der eksempelvis slet ikke er foretaget nogen vurdering af betydningen af vinderosion, der må
formodes at være den væsentligste potentielle erosionsform. Efterfølgende kunne man jo have nået frem til det
resultat, at problemet allerede var løst og indsætte en rimelig og proportional regel, der har et indhold, der
opfylder forordningen og ikke medfører nye byrder for erhvervet. Vi ønsker at indgå i dialog med
fødevareministeren om en fremtidig erosionsregel, så der ikke lægges usaglige og unødige byrder på erhvervet.
Ejendomsretten
Ejendomsretten er en af de grundlæggende rettigheder efter EU's charter, jf. artikel 17. Det er slået fast ved EU-
domstolen, at ejendomsretten er en grundlæggende rettighed, der skal respekteres. Ejendomsretten udgør ikke
nogen absolut forrettighed, men skal ses i sammenhæng med sin funktion i samfundet. Udøvelsen af denne ret
kan derfor underkastes begrænsninger, forudsat at disse er nødvendige for at tilgodese almene hensyn, og at
de, henset til det tilstræbte formål, ikke udgør et uforholdsmæssigt og uacceptabelt indgreb, der krænker selve
den garanterede rettigheds kerne.
Der ud over strider den foreslåede regel mod Grundlovens § 73, fordi reglen efter vores vurdering umuligt kan
retfærdiggøres af hensyn til almenvellet.
Slutteligt er det et krav efter EU-retten, at der er foretaget en vurdering, der påviser, at reglen er
forholdsmæssig og acceptabel. Hvis denne vurdering ikke er foretaget eller vurderingen viser, at reglen er
uforholdsmæssig og uacceptabel, så er reglen i strid med EU-retten og dermed ugyldig. Vi ser frem til at få en
redegørelse i høringsnotatet om, hvorvidt der er foretaget en tilstrækkelig vurdering. Herunder må det belyses,
hvorvidt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering eller en tilsvarende instans har foretaget en vurdering af
de administrative og økonomiske byrder af reglen. Hvis dette er tilfældet, så ser vi frem til at deres vurdering
vedhæftes som bilag til høringsnotatet. Hvis der ikke er foretaget en vurdering, så ser vi frem til en redegørelse
for hvorfor en sådan vurdering ikke er foretaget.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at sammenligningsgrundlaget bør være i forhold til situationen før den
nuværende regel trådte i kraft. Dette skyldes, at den nuværende regel i realiteten aldrig har fundet anvendelse,
fordi reglen først finder anvendelse fra høst. Det vil give et stærkt manipulerende billede, hvis den nuværende
regel udgør sammenligningsgrundlaget.
8. Der er behov for en ny landbrugspolitik
GLM-reglerne har nær tilknytning til KO-reglerne, idet overtrædelse af GLM-reglerne kan betyde et træk i EU-
støtte til landmanden. Hele regelsættet er opbygget på umiddelbare regler. Det betyder, at hvis der foreligger et
bestemt faktum, så indtræder der under visse betingelser en bestemt retsfølge for landmanden. Sådanne regler
er enkle og billige for ministeriet, fordi ministeriet lægger op til, at kontrollanterne alene skal konstatere om et
forhold er overholdt eller ej. Desværre er virkeligheden ikke firkantet, hvorfor reglerne i praksis opleves som
fremmedgørende og bidrager til at skabe en kløft mellem landmanden og myndighederne. GLM- og KO-reglerne
bør fremover bero på mere generelle principper og en samlet konkret vurdering for den enkelte landmand.
Pointsystemerne bør afskaffes og mere redegørende og individuelle afgørelser bør sættes i dets sted.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:
[email protected]
hjemmeside :
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Danske Bank kt.nr: 3208 10638984
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0036.png
Landbrugets stemme
I forbindelse med markarbejde er landmanden reelt uden chance for at vide, hvornår han kører på et af de
omfattede arealer og hvornår han ikke gør. Hvis kontrollanten konstaterer, at landmanden har kørt på et
alpeareal, så er der en ikke ubetydelig risiko for, at myndighederne vurderer, at det er gjort med fortsæt.
Konsekvensen er, at landmanden dermed minimum skal trækkes 20 % i EU-støtte. Kontrollen vil måske
fremover kunne bero på konstatering af luftfotos, så er det endnu billigere og enklere (for myndighederne). Hvis
man kombinerer det med, at alpekortet jo ikke er et fast og entydigt kort, men derimod løbende kan og vil blive
ændret af styrelsesmedarbejdere, så ved ingen landmand sig sikker på, hvor der kan være alpearealer og hvor
der ikke er. Vi er for længst ovre i en absurd retstilstand, der savner formål, er landbrugsfjendtlig og skaber en
dybere kløft mellem landmand og myndighederne.
Samtidig så er det vel sådan, at NaturErhvervstyrelsen vel også for dette krav beholder 25 % af den EU-støtte
som trækkes fra landbruget. Vi ser frem til at få en redegørelse for hvad NaturErhvervstyrelsen har budgetteret
med i KO-indtægter på den nuværende og den foreslåede regel.
9. En fremtidig regel
Vi anerkender, at forordning 73/2009 stiller krav om, at der skal være regler for erosion. Vi står til rådighed for
at indgå i dialog om en fremtidig erosionsregel. Vi er af den klare opfattelse, at der kan udarbejdes en regel
angående den væsentligste potentielle erosion, nemlig vinderosion for sandede jorde. En sådan regel mener vi
kan udarbejdes på en måde, så den afspejler et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau uden der kommer nye byrder
for landbruget. Vi håber, at fødevareministeren vil indgå i dialog om en kommende regel.
10. Specifikke bemærkninger til den foreslåede regel
”[…]vendende jordbearbejdning (pløjning)[…]”
Det er uklart hvad der menes med begrebet. Det bør tydeligt fremgå af bekendtgørelsen hvilke typer af
aktiviteter, der er lovlige og hvilke, der er ulovlige. Det er et væsentligt retssikkerhedsproblem, hvis ikke dette
tydeliggøres i selve bekendtgørelsen. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at dette gøres i vejledning eller tilsvarende.
Det er væsentligt at have i erindring, at en overtrædelse af reglen kan koste landmanden et træk i EU-støtten.
Konklusion
Det virker som om, at Fødevareministeriet med den nuværende og den foreslåede alperegel anskuer
virkeligheden gennem et sugerør. Der anskues et uhyre smalt udsnit af virkeligheden. For det første er der ikke
noget reelt problem med erosion og slet ikke vanderosion. Hvis der endelig skulle være et problem med
vanderosion, så skal dette løses gennem vandplaner, generelle regler, husdyrgodkendelser, m.v., ikke gennem
GLM-reglerne, da dette vil være magtfordrejning.
Hvis der endelig skulle være et potentielt problem med erosion, så er det væsentligste potentielle formentlig
vinderosion på sandede jorde i fx Vestjylland. Vi er af den opfattelse, at det vil være muligt at formulere en
saglig og fornuftig regel, der på den ene side vil opfylde kravene i forordning 73/2009 vedrørende erosion og
samtidig ikke vil give erhvervet nye byrder.
Den nuværende og den foreslåede regel anser vi for at være et indgreb i en eksisterende lovlig råden og dermed
i strid med grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Vi mener i øvrigt, at reglen ikke er
proportional, fordi reglen savner formål og der ud over hverken er egnet, nødvendig eller forholdsmæssig.
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:
[email protected]
hjemmeside :
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Danske Bank kt.nr: 3208 10638984
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0037.png
Landbrugets stemme
Slutteligt mener vi, at den bagvedliggende videnskab, herunder forståelsen og anvendelsen af bl.a.
risikobegrebet er fuldstændig misforstået. Videnskaben på området kan anvendes som væsentlig information i
forbindelse med planlægning af områder, hvor der er risiko. Det er en videnskabelig fejlopfattelse, at
hældningen skal udgøre en selvstændig betingelse (det er allerede indeholdt i modellen). Markblokkravet er et
administrativt krav og giver ikke videnskabelig mening. Videnskaben kan ikke oversættes til en umiddelbar regel
som Fødevareministeriet vedholdende prøver på. Den væsentligste faktor for afgrænsning af hvor meget
landbrugsareal, der er omfattet af alpereglen er sandsynligvis det administrative krav (5.000 hhv. 2.000 m
2
) og
markblokafgrænsningen. Det er bekymrende, fordi netop disse krav er administrative og ikke videnskabelige. Alt
i alt er reglen ikke sagligt begrundet.
Førende forskere på området anfører, at videnskaben på væsentlige punkter er grovopløst og bør understøttes
af konkrete vurderinger. Der ud over anføres det, at landskabsformen er afgørende, hvilket jo typisk kun kan
afspejles, hvis videnskaben inddrages i forbindelse med planreguleringen. Slutteligt siger en førende forsker, at:
”[…]Derudover
så mangler vi en bred debat, og saglig debat, om hvilket erosionsniveau, der anses for
acceptabelt ud fra hensyn til bæredygtighed, men også til økonomi i landbruget og i samfundet generelt.[…]”.
Vi opfordrer til, at den nuværende regel ophæves og den foreslåede regel ikke udstedes. Efterfølgende bør der
etableres en dialog om hvordan Danmark kan leve op til den formelle kritik, der er kommet fra EU's Revisionsret
uden landbruget belastes yderligere.
På vegne af Bæredygtigt Landbrug og med venlig hilsen
Nikolaj Schulz
Jurist
Bæredygtigt Landbrug
mobil. +45 60 14 12 30
E-mail:
[email protected]
Web:
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail:
[email protected]
Vagn Lundsteen, direktør, Tempelvej 32, 4390 Vipperød. Mob. 22 50 54 45. fax. 59 18 61 56 mail:
[email protected]
hjemmeside :
www.baeredygtigtlandbrug.dk
Danske Bank kt.nr: 3208 10638984
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0038.png
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
[email protected]
Danmarks Jægerforbund
Molsvej 34
8410 Rønde
Tlf. + 45 88 88 75 00
[email protected]
Vedr.:
Høring af udkast til forslag om ny husdyrregulering. J.nr. MST- 1249-00119
Miljøstyrelsen har den 26. september 2016 sendt udkast til forslag til ændring af
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven), lov om
miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) og lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække (gødskningsloven) i offentlig høring, og i denne
forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at give følgende bemærkninger:
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, fremgår det i afsnit
5.2.5.3 på side 65, at ”I forhold til erosion af jord foreslås der som ny § 5 c
fastsat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at
driftsherren skal iværksætte nærmere angivne forebyggende
foranstaltninger for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning,
og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til
vandløb, søer over 100 m² og kystvande. Ved jord, hvor der udbringes
organisk gødning, forstås arealer, der indgår i bedriftens harmoniarealer. ”
” De foranstaltninger, der i husdyrgødningsbekendtgørelsen vil blive stillet
krav om iværksættes i fornødent omfang, vil omfatte følgende:
1. I en zone langs med vandløbets eller søens kant må der ikke foretages
jordbearbejdning i efteråret. Der kan således ikke være vintersæd.
2. I en zone langs med vandløbets eller søens kant skal der etableres
overvintrende efterafgrøder.
3. I en zone langs vandløbet eller søen skal der etableres permanent
græsdække, som kan tilbageholde eroderet dyrkningsjord. ”
CRV-nr. 15 79 61 46
24. oktober 2016
xx dato 2016
Danmarks Jægerforbund finder det positivt at der iværksættes foranstaltninger til
forebyggelse af erosion. Danmarks Jægerforbund ønsker, at sådanne virkemidler
gøres multifunktionelle.
Danmarks Jægerforbund foreslår at der gives mulighed for at etablere vildt- og
bivenlige tiltag på disse ”zoner” til bevarelse af biodiversitet og vildtets
levesteder. Danmarks Jægerforbund deltager gerne i dialog, om hvorledes flest
mulige hensyn kan opfyldes via multifunktionelle virkemidler.
Venlig hilsen
Danmarks Jægerforbund
Claus Lind Christensen
Formand
Direkte tlf. + 45
27 80 28 55
E-mail
[email protected]
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0039.png
Dato: 24. oktober 2016
Til: Miljøstyrelsen
Skrevet af: Lisbet Ogstrup, 31 19 32 09, [email protected]
Høringssvar på udkast til forslag om
ny husdyrregulering
Danmarks Naturfredningsforening (DN) fremsender hermed høringssvar på Miljøstyrelsens
udkast til forslag til ny husdyrregulering (i det følgende udkastet), jf. j.nr. MST-1249-00119
Generelle bemærkninger
DN hilser det velkomment, at der med udkastet lægges op til, at indføre generelle regler for
anvendelsen af husdyrgødning, der er differentieret i forhold til naturens sårbarhed og kvæl-
stofretentionen fra arealerne til slutrecipienten i det marine vandmiljø.
DN må imidlertid konstatere, at udkastet ikke lægger op til, at de generelle regler for anven-
delse af husdyrgødning, skal beskytte grundvandet, og heller ikke sikre, at der ikke sker en
merudledning til grundvandet fra husdyrbrugsprojekter, herunder heller ikke i de kortlagte
nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).
Det betyder, at udkastet lægger op til, at der i strid med VVM-direktivet ikke skal foretages en
konkret vurdering af husdyrprojekter, som er omfattet af VVM-direktivets vurderingskrav vedr.
beskyttelse af grundvandet, selvom disse husdyrprojekter kan indebære en væsentlig indvirk-
ning på grundvandet.
DN finder, at det må være en forudsætning for at indføre en fremtidig generel regulering af
husdyrgødning, at reguleringen ikke tilsidesætter sikkerheden for drikkevandsforsyningen i
Danmark samt beskyttelsen af grundvandet.
DN finder endvidere, at i overensstemmelse med VVM-direktivets vurderingskrav af husdyrpro-
jekter, må det være en forudsætning, at den generelle regulering af husdyrgødningen sikrer,
at der ikke kan ske en væsentlig indvirkning på grundvand og drikkevand.
DN må også konstatere, at udkastet ikke redegør for, hvorledes de påtænkte generelle regler
for udbringning husdyrgødning på dyrkningsjorden vil blive målrettet i forhold til miljøet, så
det sikres, at der ikke sker en fosforophobning samt en risiko for fosforudledning ved udbring-
ning af husdyrgødning, som ikke er i strid med habitatdirektivet henholdsvis kravet om en
konkret vurdering heraf i forbindelse med husdyrprojekter i overensstemmelse med VVM-
direktivet.
DN må endvidere konstatere, at udkastet lægger op til en betydelig slækkelse af det nuværen-
de beskyttelsesniveau for fosforoverskuddet, og at der først efter en 10-års periode vil der
komme skærpede krav i et eller andet ikke nærmere fastlagt omfang.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0040.png
DN kan bakke op om, udkastets idé om at ændre kravet for miljøgodkendelse af husdyrbrug til
et krav til maksimale emission (i udkastet benævnt stipladsmodellen), frem for som i dag et
krav på baggrund af antallet af husdyr i produktionen.
DN må imidlertid konstatere, at udkastet reelt alene lægger op til, at den nye godkendelses-
ordning af husdyrbrug alene skal ske ud fra størrelsen af emissionen af ammoniak.
Emissioner i form af fx støj og lugt samt påvirkning af omgivelserne i forbindelse med trans-
portarbejde, fluegener, lys, indsigt mv. for omkringboende, samt påvirkning af landskabsvær-
dier i form af fx natur, friluftsliv, turisme, kulturhistorie, geologi, former og karakter ikke tages
i betragtning, men skal reguleres i bekendtgørelse udstedt af ministeren, evt. til kommunal
afgørelse på basis af en meget kort sagsbehandlingstid.
Det vil indebære, at der ikke vil kunne foretages en vurdering i forhold til de konkrete stedlige
forhold, og oplysninger herom, som kan være af betydning for, at et husdyrprojekt vil have en
væsentlig indvirkning på miljøet, selvom det overholder kravet til den maksimale ammoniak-
emission.
Da udkastet i tilgift ikke redegør for, hvilken normering af ministerbeføjelserne for beskyttel-
sesniveauer, der tænkes fastlagt, finder DN ikke, at det kan konkluderes, at stipladsmodellen
er i overensstemmelse med VVM-direktivets vurderingskrav af husdyrbrugsprojekter.
Konkrete bemærkninger
DN har derudover følgende konkrete bemærkninger til udkastet:
Ad generelle regler for udbringning af gødning
Udkastet lægger op til, at reguleringen af arealerne til udbringning af gødning m.v. skal regu-
leres gennem generelle regler uden krav om forudgående tilladelse eller godkendelse.
Udkastet redegør ikke for, hvorledes det fortløbende sikres, at der ikke sker en væsentlig på-
virkning af vandmiljøet og grundvandet gennem de generelle regler. Der redegøres således
ikke for, hvorledes der vil skulle ske den nødvendige indgriben, hvis det konstateres, at der er
sket en væsentlig påvirkning af hele eller dele af vandmiljøet som følge af den generelle regu-
lering.
DN finder, at det må være en forudsætning for at kunne overføre reguleringen af husdyrgød-
ning til generelle regler og uden forudgående godkendelse, at reglerne sikrer, at selv ved
overholdelse af den generelle regulering konstateres en væsentlig virkning på vandmiljøet,
skal der gribes med en skærpelse af de generelle regler med omgående virkning og i et om-
fang, der imødegår den væsentlige indvirkning.
Ad bemyndigelse til at undtage visse bedrifter fra lovens anvendelsesområde
Udkastet lægger op til bemyndigelse i husdyrbrugsloven til at undtage bedrifter, der anvender
gødning under en vis grænse fra lovens anvendelsesområde. Udkastet redegør ikke for, hvilke
bedrifter og hvilken grænse, der vil kunne blive tale om.
DN finder, at det må være en forudsætning for at udkastets miljøkonsekvenser kan opgøres, at
der sker en fastlæggelse af, hvilke bedrifter og hvilken grænse for anvendelse af gødning, der
skal kunne undtages fra lovens anvendelsesområde.
DN finder endvidere, at det må forudsættes, at fastlæggelsen af det generelle beskyttelsesni-
veau for næringsstofbelastningen af vandmiljøet og grundvandet, sker med henblik på at sikre,
at anvendelsen fra disse bedrifter ikke kan fører til en øget belastning.
Ad udbringningsteknikker
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0041.png
Udkastet lægger alene op til, at der skal stilles krav om udbringningsteknikker op til kategori
2-natur, der er højmoser og lobeliesøer, mens det skal afklares, hvorvidt det er nødvendigt for
at udelukke en væsentlig indvirkning på miljøet, at der skal stilles krav om zoner med krav om
udbringningsteknikker over for heder og overdrev omfattet af kategori 2-natur.
DN skal påpege, at både heder og overdrev er ammoniakfølsomme på linje med højmoser og
lobeliesøer, og heder og overdrev omfattet af kategori 2-natur er ammoniakfølsomme på linje
med heder og overdrev omfattet af kategori 1-natur.
Der skal henvises til, at Miljø- og Fødevareministeriet da også vurderer, at det vil være nød-
vendigt at opstille krav om udbringningsteknikker op til kategori 1-natur. Derfor vil det også
være nødvendigt for at udelukke en væsentlig indvirkning på miljøet, at der stilles krav om
zoner med krav om udbringningsteknikker over for heder og overdrev omfattet af kategori 2-
natur.
DN skal endvidere understrege, at der i dag i forbindelse med husdyrgodkendelser på bag-
grund af en konkret vurdering stilles krav til nærmere bestemte udbringningsteknikker i for-
hold til ammoniakfølsom natur, herunder også i forhold til kategori 3-natur.
DN finder derfor, at det er nødvendigt for at udelukke en væsentlig påvirkning på miljøet, at
der skal stilles krav om zoner med krav om udbringningsteknikker op til ammoniakfølsom na-
tur, uanset om de er omfattet af kategori 1-, 2- eller 3-natur.
Det fremgår af udkastet, at efter forslaget vil der komme flere krav og særlige udbringnings-
teknikker. Udkastet redegør ikke for, hvorledes denne bemyndigelsesbestemmelse nærmere
kan udmøntes. Det er derfor heller ikke muligt at vurdere miljøkonsekvenserne af udkastet på
dette område.
Der skal i den sammenhæng særligt henvises til, at udkastet alene henviser til, at der ved krav
om særlige udbringningsteknikker i zoner op til kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser
omfattet af kategori 2-natur vil sikre en ensartet beskyttelse af ammoniakfølsom natur også i
naturens egenskab af levested for bilag IV-arter.
DN finder at det vil være i strid med habitatdirektivet. Det er ikke tilstrækkeligt at sikre en
ensartet beskyttelse af visse nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturområder, og derved
udelukke habitatdirektivets vurderingskrav af husdyrbrug.
Det må således være en forudsætning, for at de generelle regler for udbringning husdyrgød-
ning på dyrkningsjorden kan gennemføres, at der fastlægges generelle krav til udbringnings-
teknikker i forhold til ammoniakfølsom natur uanset deres naturtype, udstrækning og lokalise-
ring for at kunne udelukke, at der ikke sker en påvirkning på levesteder for bilag IV-arter.
DN skal endelig påpege, at udkastet ikke redegør for, hvorledes kendte levesteder for bilag IV-
arter, såvel fremtidig ny viden om levesteder for bilag IV-arter, vil blive inddraget i den gene-
relle regler vedr. husdyrgødning med henblik på at sikre, at habitatdirektivets vurderingskrav
af husdyrbrug er korrekt implementeret.
Ad kumulationsreglerne og direktivforpligtelser
Det fremgår, at kumulationsreglen i habitatdirektivet fremover vil kunne iagttages via generel-
le regler.
Udkastet redegør ikke nærmere for, hvorledes denne kumulationsregel vil blive iagttaget, her-
under ikke, om de generelle regler vil skulle sikre, at kumulationsreglen iagttages fortløbende,
så der ikke sker en øget udvaskning som følge af kumulation.
DN skal understrege, at udkastet heller ikke redegør for, hvorledes kumulationsreglen i hen-
hold til VVM-direktivet vil blive iagttaget.
3
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0042.png
Ad efterafgrøder og indsats ifht. nitratudvaskning
Det fremgår af udkastet, at i oplande med indsatsbehov i vandplanerne kan der blive pålagt
efterafgrøder.
Udkastet henviser i den sammenhæng hverken til, hvorvidt der vil blive tale om dette som en
forudsætning for at gennemføre en fremtidig generel regulering af organisk gødning, iagttagel-
se af VVM-direktivets vurderingskrav vedr. kumulation, eller at der ikke sker en øget nitratud-
vaskning til vandområder, hvor der ikke er et indsatsbehov i vandplanerne, men hvor vandpla-
nerne fastlægger, at nitratudvaskning ikke må øges.
Udkastet henviser endvidere til, at da den nuværende målretning [af efterafgrøder] ikke kan
overføres til generelle regler, vil det kræve et langt større antal faste afgrøder end i dag, hvis
det eksisterende beskyttelsesniveau i forhold til nitratfølsomme indvindingsområder skal fast-
holdes gennem husdyrreguleringen.
DN må konstatere, at konsekvensen heraf er, at den hidtidige beskyttelse af drikkevandet,
som er gennemført via de tilladelser og godkendelser, der er udstedt, bortfalder. Udkastet re-
degør ikke nærmere for, hvorledes denne forringelse i beskyttelsen af drikkevandet indarbej-
des i det generelle beskyttelsesniveau af nitratudvaskningen.
Endvidere har det som konsekvens, således som det også fremgår af udkastet, at al fremad-
rettet beskyttelse af de nitratfølsomme indvindingsområder alene vil skulle løftes af kommu-
nerne i forbindelse med deres indsatsplaner i medfør af vandforsyningsloven.
DN må konstatere det både vil indebære en stor risiko for en betydelig forlængelse af tidshori-
sonten for at opnå den nødvendige beskyttelse af drikkevandet, og vil vil tilsidesætte forurene-
ren-betaler-princippet, jf. nitratdirektivet.
Det fremgår af udkastet, at det er hensigten at opretholde omtrent den samme indsats i for-
hold til nitratudvaskning. Det er uklart, hvad der nærmere henvises til i forbindelse hermed,
herunder, hvorvidt der er tale om, at opretholde omtrent den samme indsats, som den nuvæ-
rende indsats i medfør af de gældende regler for tilladelser og godkendelser af husdyrbrug.
Det fremgår af udkastet, at det er hensigten at indfase efterafgrødekravet gradvist frem til den
nye vandplanperiode i 2021.
DN finder, at det vil indebære en betydelig slækkelse af den beskyttelse, der i dag foreligger
på grundlag af tilladelse og godkendelser af husdyrbrug.
Det fremgår ikke af udkastet, hvorledes efterafgrødekravet påtænkes dimensioneret i forhold
til opgørelse af marginaludvaskningen.
DN skal påpege, at DN ikke finder, at en opgørelse af marginaludvaskningen, jf. fødevare- og
landbrugspakken kan opgøres til 18 pct.
Det fremgår af udkastet, at Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen i handel med
efterafgrøder, herunder hvorvidt handlen kan indebære forskydninger i indsatsen i mellem op-
landene af betydning for overholdelsen af habitatdirektivet. Udkastet redegør ikke for, hvorle-
des offentligheden inddrages i udviklingen i denne handel.
DN skal opfordre ministeriet til at redegøre for, hvorledes offentligheden inddrages og følge
udviklingen i handel af efterafgrøder.
Ad nye fosforlofter
Udkastet lægger op til, at indføre fosforlofter. Fosforlofterne er betydeligt højere end de tilsva-
rende nuværende krav i medfør af harmonikravene for særligt slagtesvin. Endvidere lægges
der op til, at de nuværende krav vedr. fosfor, som er fastlagt i slambekendtgørelsen slækkes.
4
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0043.png
Samtidig lægger udkast op til, at der kun for store søer skal indføres et skærpet fosforloft. En-
delig lægger udkast op til, at der først efter 2022 kan tages stilling til, hvorledes der bedst mu-
ligt kan sikres mod tilbagegang i følsomme vandmiljøer forårsaget af fosfor, hvorfor den nød-
vendige regulering af fosfor til beskyttelse heraf først vil blive gennemført på et senere tids-
punkt.
DN skal understrege, at dette beskyttelsesniveau ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre, at der
ikke vil kunne finde en væsentlig virkning på miljøet sted. Det skal i den sammenhæng særligt
påpeges, at beskyttelsesniveauet kun omfatter ganske få af de omkring 200.000 beskyttede
søer, hvoraf en betydelig andel er fosforfølsom.
Det er DNs vurdering, at det vil være nødvendigt, at fosforloftet generelt skal fastlægges til
maksimalt 30 kg P pr. ha, for oplande til søer samt fosforfølsomme vandmiljøer dog maksimalt
22 kg P pr. ha.
Dette beskyttelsesniveau anser DN for at være en nødvendig forudsætning, hvis det skal kun-
ne sikres, at de generelle regler vedr. husdyrgødning, som udkastet lægger op til skal gen-
nemføres, dels ikke vil indebære en væsentlig virkning på miljøet, dels så ikke vil skulle fore-
tages en konkret habitatvurdering af husdyrbrug.
Ad jorderosion
Udkastet lægger op til, at der i husdyrgødningsbekendtgørelsen vil blive stillet krav om at
iværksætte visse foranstaltninger i fornødent omfang til at imødegå jorderosion på arealer,
hvor der udbringes organisk gødning. Udkastet lægger endvidere op til, at tilsynsmyndigheden
kan påbyde foranstaltninger iværksat, hvis myndigheden konstaterer erosion af jord.
Udkastet redegør ikke for, hvorledes det afgøres, hvorvidt der på det enkelte areal er iværksat
de nødvendige foranstaltninger i fornødent omfang. Udkastet redegør heller ikke for, hvorledes
tilsynsmyndigheden er forpligtet til at påse, om der er behov for at påbyde sådanne foranstalt-
ninger.
DN finder, at det er nødvendigt, at der fastlægges regler, så det sikres, at tilsynsmyndigheden
også reelt får påbudt de nødvendige foranstaltninger til at imødegå jorderosion, samt at det er
muligt konkret at kunne afgøre, om der er foretaget de nødvendige foranstaltninger.
Ad regulering af tungmetaller
Udkastet lægger op til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler med henblik på at
beskytte jorden, overfladevandet og grundvandet mod forurening af zink, samt hvis der opstår
behov, til også at fastsætte regler for tungmetaller i øvrigt, herunder kobber.
DN skal understrege, at der er et stort behov for, at der fastsættes regler til at imødegå den
voksende ophobning af tungmetaller i jorden samt udvaskning til især overfladevandet.
Det fremgår af udkastet, at der i husdyrgødningsbekendtgørelsen blandt andet skal fastsættes
nærmere krav til hyppigheden af udbringning af husdyrgødning fra behandlede smågrise samt
nærmere bestemte afstandskrav. Udkastet redegør ikke for, hvorledes det skal sikres, at disse
krav overholdes.
DN skal på den baggrund foreslå, at der redegøres nærmere for, hvorledes det agtes sikret, at
disse generelle regler overholdes.
Ad beskyttelse af ammoniakfølsom natur
Det fremgår af udkastet, at ifølge ministeriets vurdering bør spørgsmålet, om ammoniakbe-
skyttelsesniveau for kategori 2-natur indgå i en analyse af ammoniakreguleringen. Udkastet
redegør ikke nærmere for, hvornår denne analyse vil blive foretaget.
5
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0044.png
DN skal påpege, at dette i betydeligt omfang vanskeliggør en vurdering af udkastets konse-
kvenser for beskyttelsen af den ammoniakfølsomme natur. Da et grundlæggende element i
udkastet samtidig er, at tilladelser og godkendelser af husdyrbrug skal ske ud fra krav til am-
moniakemission (stipladsmodellen), finder DN, at den annoncerede analyse burde have været
foretaget og lagt til grund for udarbejdelsen af udkastet.
DN skal for god ordens skyld bemærke, at foreningen regner med at blive inddraget i analyse-
arbejdet.
Ad revurderingskrav
Udkastet lægger op til, at husdyrbrug, der fremover bliver godkendt efter § 16a, stk. 1, som
ikke er omfattet af IE-direktivet, og alle husdyrbrug, som bliver tilladt efter § 16b, ikke skal
omfattes af et krav om revurdering.
DN forstår udkastet således, at der alene er tale om en ændring begrundet i, om reglerne kan
gøres mere direktivnære. Der ses ikke at være ikke tale om, en ændring begrundet i andre
forhold.
DN finder, at dette vil indebære en betydelig generel slækkelse af natur- og miljøbeskyttelsen,
og ikke sikre den nødvendige indføring af bedste tilgængelige teknik til at mindske natur- og
miljøpåvirkningen fra husdyrbrug.
Ad høringsfrister
Udkastet lægger op til, at der som udgangspunkt kun skal være 30 dages høringsfrist, begrun-
det i, at husdyrbrugssager er forholdsvis ensartede, emne- og indholdsmæssigt overskuelige
og afgrænsede samt kendetegnet ved kendte og regulerede miljøpåvirkninger. Den korte hø-
ringsfrist begrundes endvidere i, at sikre en effektiv og hurtig sagsbehandling til gavn for er-
hvervet.
Endvidere lægger udkastet op til også at forkorte den gældende nabohøringsfrist på 3 uger til
kun 2 uger for afgørelser om godkendelser og tilladelser, der indeholder en screeningsafgørel-
se.
DN skal understrege, at husdyrbrugssager ikke kan betegnes som overskuelige. Heller ikke
efter den nye regulering, som udkastet lægger op til.
For offentligheden vil den meget korte høringsfrist indebære betydelige vanskelighed for reelt
at få et overblik og bedømme konsekvenserne samt ikke mindst muligheden for at påpege for-
hold, der ikke er belyst, herunder stedlige forhold, som fx omkringboende er bekendt med, og
som bør eller skal inddrages i myndighedsbehandlingen.
DN skal også henvise til, at som udgangspunkt har de fleste borgere ikke kendskab til regler-
ne, og for dem er det oftest meget vanskelig tilgængelig stof.
Udkastets høringsfrister forekommer derfor urimeligt korte og bør forlænges. Dette vil også
være til gavn for erhvervet, der således får en betydelig større sikkerhed for omgivelsernes
accept, og at de nødvendige lokale forhold er inddraget, før der sker en tilladelse eller godken-
delse.
Ad lokaliseringsbestemmelser, landskabsvaretagelse mv.
Udkastet lægger op til, at der ikke længere skal være tale om lovkrav vedr. lokalisering i over-
ensstemmelse med de regler, der ved vedtagelsen af den nuværende lovgivning, overførte
landzonebestemmelserne fra planloven til husdyrgodkendelsesloven.
Udkastet lægger op til, at krav til kommunalbestyrelsernes vurderinger blandt andet vedr. lo-
kalisering fastsættes i bekendtgørelse, ligesom udkastet lægger op til, at krav til kommunalbe-
6
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0045.png
styrelsens vurdering af påvirkning af de landskabelige værdier i forbindelse med et husdyrbrug
skal fastlægges i bekendtgørelse.
Det betyder blandt andet, at der ikke længere vil være lovkrav om, at kommunalbestyrelserne
skal vurdere, hvorvidt der i forbindelse med et husdyrprojekt er tale erhvervsmæssigt nødven-
digt byggeri for den pågældende ejendom samt opførelse af bebyggelse på et husdyrbrug uden
tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.
Udkastet redegør ikke konkret for, hvorledes bekendtgørelsen nærmere vil blive udformet på
dette område.
DN skal understrege, at det således ikke er muligt at vurdere udkastet mht. ændrede konse-
kvenser for landskabspåvirkningen af husdyrbrug.
Det er således uklart, hvorledes det vil blive sikret, at lovens formålsbestemmelse om at skabe
og bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer samt landskaber samt at de åbne ky-
ster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, vil blive håndhævet.
DN skal i den sammenhæng særligt henvise til, at der ikke findes kortlægning af landskabs-
værdier eller landskabskarakteranalyser, der kan lægges til grund for en generel normering af
kommunernes vurdering af påvirkning af landskabet fra konkrete husdyrprojekter.
DN finder, at det fortsat skal være lovkrav, at kommunalbestyrelserne skal vurdere, hvorvidt
der i forbindelse med et husdyrprojekt er tale erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for den
pågældende ejendom, samt om opførelse af bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til
ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer kan tillades henholdsvis godkendes.
Ad EU-retlig vurdering af udkastet
Det fremgår af udkastet, at en EU-retlig vurdering af lovforslaget er behæftet med en vis tvivl.
Som DN også har påpeget oven for, er der på flere punkter i udkastet tale om, at direktiv-
mæssige forpligtelser ikke ses overholdt.
DN finder på den baggrund, at der bør foretages en EU-retlig vurdering af udkastet med hen-
blik på at skabe et konkret overblik over, på hvilke områder, udkastet er i strid med de EU-
retlige forpligtelser. Og DN finder, at denne vurdering bør foretages, før der udarbejdes et
egentligt forslag med henblik på fremsættelse i Folketinget.
Det fremgår af udkastet, at der vil kunne ske en øget påvirkning ift. miljøbelastningen, og der
kan ske en geografisk forskydning.
DN konstaterer, at udkastet ikke redegør for, hvor der konkret er risiko for en forskydning,
herunder ikke hvorvidt det særligt vil kunne ske i områder, der er husdyrtunge, og hvor der
ofte er værdifulde naturområder og/eller Natura 2000-områder.
DN finder på den baggrund, at der bør foretages en analyse af risikoen for forskydning, samt
hvorvidt denne forskydning vil påvirke Natura 2000-områder. Analysen inddrages herefter i
den EU-retlige vurdering af udkastet, jf. ovenfor.
7
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0046.png
Danske Halmleverandører
www.danskhalm.dk
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
[email protected]
MST-1249-00119
24. oktober 2016
Høringssvar til forsalg til forslag om ny husdyrregulering
Danske Halmleverandører har med bekymring læst forslag om ny husdyrregulering,
hvor der indgår forslag i ny §5d om bemyndigelse til ministeren om, at reglerne i kapi-
tel 1a også skal gælde for bioaske.
Det er vanskeligt at se behovet for dette ekstra lag af bureaukrati for bioasken. Ho-
vedparten af den halmaske der udbringes er returnering af aske til halmleverandø-
rerne. Det betyder at asken, inkl. fosfor, retureneres til de arealer de kommer fra. Når
asken returneres til den landmand som har produceret halmen, tilføres der ikke mere
fosfor end der ville være på marken ved at lade halmen ligge. I stedet har halmen
været udnyttet til produktion af bæredygtigt vedvarende energi.
En konsekvens, ved at indregne bioaskens fosfor i bedriftens fosforloft, er at en lang
række husdyrproducenter må opgive at være halmleverandører, da de ikke kan få
asken retur, som ellers indgår i kontrakterne på de fleste fjernvarmeværker.
Samtidig vil husdyrbrugere fravælge bioaske fra de store halmfyrede kraftvarmvær-
ker, da udbringningsarealer her må prioriteres til husdyrgødningen.
Dette vil alt andet lige fordyre driften af halmfyrede værker, når færre bedrifter vil væ-
re motiverede til at modtage bioasken.
Samtidig fjernes muligheden for udbringning af bioasken med 90 kg fosfor pr. ha
hvert tredje år, der i gennemsnit giver udbringning af 30 kg fosfor pr ha pr. år. Det vil
gøre udbringning meget dyre, da der skal udbringes på tre gange så stort areal –
hvert år. En omkostning der ender hos forsyningsselskaberne.
Biogas
Samtidig vil reglen betyde at halm til biogas bliver mindre interessant, hvilket ellers er
den teknologi, hvor halm kan udnyttes til bæredygtig vedvarende energi og samtidig
kan både kvælstof, kulstof og fosfor returneres til landbrugsjorden og recirkuleres.
Biogas er et enkelt og godt eksempel på den bioøkonomiske dagsorden, med bred
politisk enighed om at det er et af de vigtige spor der skal følges.
Eksport af fosfor
Det beskrives i §5h, at fosfor eksporteret ud af landet eller bedriften med husdyrgød-
ning kan trække fosforet i det afsatte gødningsprodukt fra i jordbrugsvirksomhedens
samlede forbrug af fosfor.
Når nu fosfor fra halm skal tælle med på plussiden, bør der så ikke gælde samme
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0047.png
Danske Halmleverandører
www.danskhalm.dk
mulighed for halm som eksporteres, at fosfor i den afsatte halm kan trækkes fra i
landbrugets samlede forbrug af fosfor?
Politiske strategier
Regeringen har i Forsyningsstrategien fra september 2016, forventning om at fjern-
varmesektoren kan reducere deres omkostninger med 2,3-2,7 mia. kr. Med denne
ændring øgs omkostninger for branchen.
Det er uforståeligt hvorfor bioasken inddrages i en lov om husdyrregulering, når al
anden anvendelse af bioaske er reguleret i Bioaskebekendtgørelsen.
Sammenholdes dette med en bredt flertal i Folketingets forventning om forenkling i
reguleringen, er det vanskeligt at se hvordan dette er med til at sikre forenkling.
Skulle der være ønske om uddybende bemærkninger, er I velkommen til at kontakte
sekretariatet ved chefkonsulent Thomas Holst mig på 3339 4691 eller
[email protected].
Venlig hilsen
Hans Stougaard
formand
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0048.png
21-10-2016/KWH
journalnummer MST- 1249-00119
Miljø og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen
[email protected]
Høring af udkast til forslag om husdyrregulering
Udkast pr. 26.september
I udkastet lægges der op til, at bio-asken skal omfattes af fosfor reguleringen.
Dansk fjernvarme mener det kan begrænse anvendelsen af aske fra primært halmfyrede
anlæg.
Det er i dag praksis, at halm-asken udbringes på de jorde, hvor halmen er hentet og dermed
ikke bidrager med mere fosfor end det ville have gjort, hvis halmen var blevet på marken og
ned muldet.
Den foreslåede regulering vil for fjernvarmeværkerne betyde, at der primært kan hentes halm
fra landbrug uden dyrehold, hvor er er ”plads” til fosfor.
Halm fra landbrug hvor der er dyrehold, vil ikke kunne sælges til fjernvarmeværkerne, da de
ikke kan tage asken retur. Derved bliver halmen tilbage på markerne og bidrager med fosfor.
På sigt vil det resultere i, at halm ikke bliver et attraktivt brændsel hverken i forbrænding eller
i forgasning. Det er af stor betydning for fjernvarmeværkerne, at asken kan genanvendes da
en deponering af aksen vil fordyre varmeprisen. Vi er selvfølgelig enig i, at der ikke må ske
overgødskning med fosfor.
Det var også forventet at halm ville indgå i biogasanlæg fremover. Med et nyt regulativ vil
halm til biogasanlæg være mindre attraktiv.
Flisaske udbringes også i begrænset omfang til mark gødning. Det må forventes at denne
praksis udelukkes, hvis bioasken skal indgå i fosfor regulering, da asken har begrænset
gødningsværdi. Konsekvensen er at asken skal deponeres, hvilket samfundsmæssigt ikke er
optimal.
Bioasken reguleres i dag efter Bioaskebekendtgørelsen, hvilket vi anser for positivt og regu-
leringen har vist sig attraktiv for alle parter. Vi mener ikke asken bidrager til fosfor da alterna-
tivet er at halmen bliver på marken. Vi mener derfor, at bioasken alene skal reguleres i for-
hold til bioaskebekendtgørelsen
Med venlig hilsen
Kate Wieck-Hansen
Dansk Fjernvarme
Fjernvarmens Hus – Merkurvej 7 - DK-6000 Kolding
Tlf. +45 76 30 80 00 - Fax +45 75 52 89 62 - [email protected] - www.danskfjernvarme.dk
CVR DK 55 83 10 17
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0049.png
Miljøstyrelsen
24. oktober 2016
J.nr. MST-1249-00119
Dansk Pelsdyravlerforening har modtaget Miljøstyrelsens høringsbrev af 26. september 2016
vedrørende udkast til forslag om ny husdyrregulering og skal hermed fremkomme med bemærk-
ninger til forslaget.
Dansk Pelsdyravlerforening skal indledningsvis henvise til Landbrug & Fødevarers høringssvar.
Dansk Pelsdyravlerforening tilslutter sig kommentarerne heri.
Det danske pelsdyrerhverv er helt tilbage i 1930’erne skabt med afsæt i tanker om effektiv og op-
timal ressourceanvendelse samt bæredygtighed, idet brugen af afskær fra slagte- og fiskeindu-
strien til minkfoder er grundpillen bag pelsdyrerhvervet. Dansk Pelsdyravlerforening er enig i, at
vi alle har en forpligtelse til at passe på miljøet. Men det er vigtigt, at regulering af miljøpåvirknin-
ger, teknologiudvikling mv. tidsmæssigt følges ad, så reguleringen ikke kvæler erhvervene. I den
sammenhæng vil Dansk Pelsdyravlerforening pointere, at høringsforslagets krav til fosfortal sær-
deles hurtigt bliver en begrænsende faktor for pelsdyrerhvervet. Foreningen vil derfor opfordre til,
at der ved fastsættelsen af de kommende fosforkrav tages hensyn til de tidsmæssige rammer for
udvikling af såvel teknologier som afsætningskanaler for fosfor.
Høringen giver desuden anledning til nedenstående principielle og specifikke kommentar vedrø-
rende ændringsforslag nr. 15, der danner hjemmel for, at Miljø- og fødevareministeren for nær-
mere specificerede dyrearter kan fastsætte særlige afstandskrav ved placering af anlæg.
Af lovbemærkningerne til det specifikke ændringsforslag fremgår følgende:
”Efter den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 2, kan miljø- og fødevareministeren
for nærmere specificerede dyrearter fastsætte andre afstandskrav end de i stk. 1, nr. 1-4, fast-
satte og flere typer af afstandskrav, inden for hvilke etablering, udvidelse og ændring ikke kan
finde sted. Efter bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side
1963, var det med bemyndigelsen hensigten at videreføre de før hovedloven gældende regler
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0050.png
om etablering, udvidelse og ændring af specielle husdyrbrug, hvor forbudsbestemmelserne var
anderledes end dem, der er fastsat i medfør af § 6, herunder pelsdyrfarme. Det var med bemyn-
digelsen hensigten at videreføre regler svarende til de før husdyrbrugloven gældende regler for
så vidt angår pelsdyrfarme. De regler, der således forudsattes videreført, indebar bl.a. længere
og flere typer af afstandskrav til nabobeboelser, byzoner, sommerhusområder m.v.
Reglerne om forbud og skærpede afstandskrav i den gældende pelsdyrbekendtgørelse viderefø-
rer i overensstemmelse hermed de før hovedloven gældende regler om forbud og skærpede af-
standskrav. [Reglerne i pelsdyrbekendtgørelsen tilsigtes flyttet til husdyrgødningsbekendtgørel-
sen ifølge det udkast til husdyrgødningsbekendtgørelsen, der har været sendt i høring 15. juni
2016 til 10. august 2016.]
Det foreslås, at § 6, stk. 2, ændres, således at det fremgår, at miljø- og fødevareministeren kan
fastsætte andre afstandskrav og andre typer af afstandskrav end dem, der fremgår af lovens § 6,
stk. 1, nr. 3 og 4. Dette svarer indholdsmæssigt til reglerne i pelsdyrbekendtgørelsen, der inde-
holder forbud svarende til § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, mens det er afstandskravene, der i dag er skær-
pet. Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af lovens kapitel 2 i øvrigt,
herunder den foretagne ensretning af ord og begreber m.v., hvor ordet afstandskrav forbeholdes
de tilfælde, hvor der stilles krav i forhold til en bestemt afstand til et område m.v. og ikke selve
området. Om anvendelsen af ordet afstandskrav henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 24.
Miljø- og fødevareministeren vil i medfør bemyndigelsen kunne fastsætte andre afstandskrav og
andre typer af afstandskrav end dem, der følger af lovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 4, mens forbud-
dene i de § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte områder, også vil gælde for husdyrbrug med nærmere
specificerede arter, herunder navnlig husdyrbrug med pelsdyrproduktion. For så vidt angår fast-
sættelse af afstandskrav efter bemyndigelsen forudsættes det, at miljø- og fødevareministeren
ikke kan fastsætte afstandskrav, der er kortere end i de i § 6, stk. 1, nr. 3 og 4, fastsatte. Derimod
vil ministeren, såfremt det måtte være hensigtsmæssigt og fagligt begrundet kunne fastsætte
længere eller kortere afstandskrav end dem, der gælder efter den nugældende pelsdyrbekendt-
gørelse. Ministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte forskellige afstandskrav, f.eks. såle-
des at afstandskravene skærpes for husdyrbrug over en vis størrelse.”
Med henvisning til Dansk Pelsdyravlerforenings høringssvar af 9. august 2016 til Miljøstyrelsens
høring vedrørende ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen j.nr. MST-12411-00322 skal det
bemærkes, at sammenlægningen af pelsdyrfarmbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgø-
relsen samt udarbejdelsen af OML-baserede lugtgeneafstandskrav for minkfarme begge hviler
på et grundlæggende princip om, at minkfarme fremadrettet som udgangspunkt skal reguleres
på samme måde som øvrige husdyrhold. Minkavl er ikke en specialproduktion.
2/3
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0051.png
Denne principændring er foretaget i enighed mellem erhvervet og Miljø- og fødevareministeriet.
Principændringen fremgår således også af Miljø- og Fødevareministerens brev af 9. juni 2016 til
Miljø- og Fødevareudvalget (MOF alm. del bilag 501):
”Der foreligger nu et grundlag for at be-
regne og fastsætte nye geneafstande i forhold til godkendelse af minkfarme, således at mink-
farme kan reguleres som andre husdyrbrug”.
Tilsvarende princip fremgår indledningsvis i Miljø-
styrelsens notat af 24. maj 2016 til Folketingets Miljø- og fødevareudvalg vedrørende udkast til
ny husdyrgødningsbekendtgørelse:
”, og der tages endnu et skridt i forhold til at regulere pelsdyr-
farme på samme måde som øvrige husdyrhold.”
Det må derfor bero på en fejl, når Miljøstyrelsen i forslaget til § 6, stk. 2 i de nærværende lovbe-
mærkninger angiver, at hjemmelen navnlig finder anvendelse på husdyrbrug med pelsdyrproduk-
tion. Dette står i skærende kontrast til førnævnte principændring, hvorved minkavl fremadrettet
ikke reguleres som en specialproduktion men helt på lige fod med de andre primære husdyrbrug.
Denne del af lovbemærkningerne bør derfor rettes, så ovennævnte principændring fremgår, og
enhver tvivl om minkavls ligestilling med øvrigt landbrug fjernes.
Med venlig hilsen
Lars Skjoldegaard
Chefjurist
3/3
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0052.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0053.png
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0054.png
NOTAT
KL’s høringssvar til Lov om ændring af lov om miljø-
godkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyt-
telseog lov om jordbrugets anvendelse af gødning og
om plantedække
Hermed følger KL’s høringssvar til lovforslaget. KL tager forbehold for poli-
tisk behandling af sagen.
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 12
Generelt om loven
KL mener, at det er positivt at reglerne ændres, så de miljømæssige rammer
for produktionsanlæg og arealer skilles ad. Det vil betyde en større frihed for
landbrugserhvervet, som netop er meget dynamisk, ligesom det vil betyde
en generel forenkling for kommunerne. Det er dog vigtigt at loven og med-
hørende bekendtgørelser og vejledninger mm. tager højde for de potentielle
uklarheder der vil opstå, når ansøgninger der tidligere var underlagt hhv. §10
og §11 fremover skal samles under §16b, f.eks. i forhold til BAT-krav o.l.
Vi mener også, at det er hensigtsmæssigt at både plantebrug og husdyrbrug
med et erhvervsmæssigt dyrehold bliver omfattet af de miljømæssige ram-
mer for arealerne. Og det er positivt at fosfor nu skal indgå i miljøregnskabet.
Vi har forstået, at det er meningen, at miljøbeskyttelsen skal fastholdes. Vi
mener, at der er risiko for, at grundvand, beskyttede naturarealer, bilag IV-
arter, overfladevand og tildels naboer får en dårligere miljøbeskyttelse end
med den nuværende lov.
Loven finder anvendelse på husdyrbrug, anlæg og andre forhold forbundet
med….Begrebet ”andre forhold forbundet med …” kan med fordel defineres
nærmere, så man ikke er i tvivl om, hvad der er omfattet af loven.
I regelgrundlaget lægges der op til, at mobile anlæg ikke skal omfattes af til-
ladelses – eller godkendelsespligt. I den forbindelse er det væsentligt, at der
fastlægges retningslinjer for, hvornår et anlæg skal betragtes som mobilt,
herunder retningslinjer for, at anlægget også reelt skal flyttes.
Regulering af husdyrproduktionen på anlægget
Produktionsarealet er centralt begreb i reguleringen, og vi opfordrer til, at be-
grebet defineres mere præcist i selve loven.
Det er godt, at der laves faste tal med længere varighed for tabet af ammo-
niak fra produktionsarealerne. Det vil medvirke til mere klarhed, men vi op-
fordrer samtidig til, at der indføjes en mulighed for at dispensere såfremt vi
får dokumentation for, at en given produktion har færre dyr pr. kvadrat¬me-
ter end normen.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0055.png
NOTAT
Kommunerne har ikke oplysninger om produktionsareal på de enkelte hus-
dyrbrug. Tilladelser og godkendelser drejer sig om antal dyr og staldsyste-
mer. Der venter således et betydeligt arbejde for ansøger og dennes konsu-
lent, når produktionsarealet skal fastlægges i forbindelse med en ansøgning
efter den nye lov.
BAT
Der kan opstå et dilemma mellem BAT-krav for fosfor og landmandens fri-
hed. Styrelsen foreslår, at: "i stedet for et krav til maksimalt fosforindhold i
gødningen kan BAT- kravet for svine- og fjerkræbrug ændres til et krav om
at reducere fosforforbruget ved anvendelse af fasefodring og fytase ved brug
af varmebehandlet foder ”, men på den måde bindes landmanden vel til en
bestemt teknik?
KL er interesserede i at drøfte, hvordan BAT-krav om CO2, vand- og energi-
forbrug håndteres. BAT omfatter disse forhold, men ansøger skal ikke læn-
gere oplyse om lys, strøm, vand etc. i ansøgningen.
De små dyrehold
Vi mener, at grænsen på 100 m2 vil medføre, at flere og større dyrehold bli-
ver omfattet af reglerne om små dyrehold (bekendtgørelsen om visse aktivi-
teter).
Tilsyn med forskellige regler i overgangsperioden
KL opfordrer styrelsen til at sikre en smidig overgangsperiode, blandt andet i
forbindelse med kommende ændringer af tilsynsbekendtgørelsen, da det vil
være tidskrævende at have to opgørelsesmetoder ved tilsynsplanlægning og
-indberetning.
Tilsyn med kontinuitet
I dag kan kommunerne vurdere, om der er sket kontinuitetsbrud via antal
producerede dyr.
Den nye lov definerer kontinuitet. Vi tror, at der kan være udfordringer i den
forbindelse. Det vil være vanskeligt at kontrollere, om arealet i en stald ud-
nyttes mindst 50 %, dels fordi der er lang tid mellem vores besøg på ejen-
dommen, og dels fordi produktionen ikke nødvendigvis er adskilt fra de øv-
rige stalde.
Reglerne om delvis bortfald kan risikere at medføre, at en landmand, der
ikke udnytter sin godkendelse, kan hindre andre landmænd i området i at få
godkendt en produktionsudvidelse.
Reglerne kan opfattes således, at kravet omfatter hele ejendommen, hvilket
reelt betyder at hvis man har 1 ud af 4 lige store stalde i brug og i denne
stald producerer 50% af det maksimalt mulige, man vil kunne opretholde den
samlede produktionsret. Hvis man producerer 49% af den maksimale kapa-
citet i alle 4 stalde, kan man ikke opretholde produktionsretten.
Reglerne kan også opfattes således, at man ikke behøver at opføre et nyt
anlæg, hvis kravet kan opfyldes i de eksisterende stalde.
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 12
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0056.png
NOTAT
Hvis reglerne skal opfattes således, at 25% af den enkelte stald skal være i
brug, og der skal produceres mindst 50% af det maksimale i stalden, vil et
effektivt tilsyn være hjulpet af krav om dokumentation for produktionen på
staldniveau.
Kontinuitetsbegrebet er primært relevant i forhold til omgivelsernes forvent-
ning til generne fra husdyrbruget. For at mindske risikoen for et konfliktom-
råde, foreslår vi, at definitionen af kontinuitet gentænkes, så det er tydeligt
for landmænd, naboer og kommune.
For at sikre en ensartet praksis i kommunerne, vil vi gerne deltage i arbejdet
med at lave en fyldestgørende vejledning på området.
Administrationen i praksis betyder, at kommunen skal have kendskab til reg-
lerne om dyrevelfærd samt vide hvornår et ulovligt forhold skal indberettes.
Udnyttelsesfrist
I dag stiller kommunerne vilkår i godkendelserne om udnyttelsesfrister.
Den nye regulering indebærer en udnyttelsesfrist på 6 år, og at en tilla-
delse/godkendelse anses for udnyttet, når byggesagen vedrørende det an-
søgte er afsluttet i BBR.
KL er enige i at det kan give god mening at forlænge udnyttelsesfristen til 6
år, men der er udfordringer i at gøre udnyttelsen afhængig af en byggetilla-
delse.
Det gælder især dyrehold i eksisterende staldanlæg, fordi en ansøgning
uden byggeri ikke passer ind i denne skabelon.
Vi ser gerne, at det fortsat er kommunerne som definerer i afgørelserne
hvornår godkendelsen anses som udnyttet.
Forebyggende regulering i forhold til afværgende foranstaltninger
Arealreguleringen ændres fra forudgående konkrete vurderinger til generelle
regler som håndteres gennem gødningsregnskaberne. Kommunens tilsyn
med konkrete arealer skal i højere grad baseres på håndhævelser end på
forebyggende vurderinger og krav.
Der synes at være et behov for at sikre, at landmanden får viden om dyrk-
ningens mulige miljøpåvirkning og recipienternes sårbarhed, når kommu-
nerne ikke længere vurderer arealerne og har dialog med ansøger/konsulent
om problematiske områder i forbindelse med godkendelserne.
Selvom vi bifalder, at der indføres forsforregnskab, mener vi, at beskyttelsen
mod fosforbelastning gennem erosion bliver mindre i den nye lov. Det skyl-
des, at kommunerne først kan regulere, når der er sket erosion ved et vand-
løb/sø. Det kan dertil være svært at afgøre, at et konkret areal langs med et
vandløb eller søer har fået organisk gødning.
Det betyder også dårligere service for landmanden, som ikke ved, hvad der
gælder langs vandløbene. Vi foreslår, at der skal være mulighed for at agere
forebyggende, baseret på en konkret vurdering af risikoen.
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 12
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0057.png
NOTAT
Dato: 21. oktober 2016
Revurderinger
Det primære formål med revurderingerne er at sikre, at der på husdyrbruget
til stadighed anvendes BAT. Når revurderingerne ikke længere foretages på
ikke-IED brugene, vil ammoniakfordampningen på disse brug ikke blive re-
guleret i forhold til BAT. Dermed falder miljøbeskyttelsen i forhold til den nu-
gældende husdyrbrugslov.
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 12
Generelle vilkår og reduktion af det kommunale råderum
KL bifalder, at generelle vilkår, som vi tidligere alligevel har stillet i alle god-
kendelser (for eksempel støj, fluebekæmpelse), standardiseres. De nye reg-
ler bør udformes, så kommunen kan håndhæve dem direkte uden nyt på-
bud.
KL vurderer, at der kan være risiko for en begrænsning af landbrugserhver-
vets flexibilitet i de konkrete sager, hvis en stor del af reglerne udstikkes de-
taljeret af staten. Det er desuden KL’s vurdering at det vil betyde en uhent-
sigsmæssig reducering af det kommunale selvstyre, hvis kommunerne ikke
har mulighed for at tage højde for særlige forhold i afgørelserne. Her kan der
skeles til reglerne for industrivirksomheder, hvor nogle vilkår netop kan æn-
dres, hvis der er særlige forhold.
Landskab
Der er risiko for, at generelle krav til omfattende bebyggelse eller bebyg-
gelse uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer bliver til ugunst for
alle.
Som eksempel er selv små byggerier problematiske ud fra et landskabeligt
synspunkt, hvis de ligger i bestemte, sårbare landskabstyper. Og generelle
krav risikerer at afskære ansøger fra at gennemføre et projekt, som kommu-
nen – på baggrund af en konkret vurdering og evt. tilpasninger – ville anse
som uproblematisk.
Det er derfor væsentligt, at der netop i forhold til landskabsvurderinger ikke
fastlægges for ”fastlåsende” krav, men at der fastholdes et stort kommunalt
råderum for vurdering og dialog om løsninger.
Sagsbehandlingstid
Sager som skal behandles efter §16b kan dreje sig om meget store husdyr-
brug. Særligt ved store kvægbrug, som i dag er omfattet af en §12 godken-
delse, vil kravet om maksimalt 90 dages sagsbehandlingstid kræve store
ressourcer i kommunerne. Det forudsætter nemlig, at der til enhver tid er et
”straks-beredskab” i kommunerne, så alle ansøgninger kan behandles umid-
delbart efter de er indsendt.
I øvrigt indebærer lovforslaget flere ændring af forudsætningerne for aftalen
om servicemål for kommunal sagsbehandling. Der er derfor behov for en
genforhandling af servicemålsaftalen.
Forenklinger for landmanden
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0058.png
NOTAT
Vi mener, at det kan være hensigtsmæssigt at håndtere alle markrelaterede
krav i en bekendtgørelse, så landmanden kan se alle markrelaterede krav
samme sted.
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 12
Miljøbeskyttelsen
Naturområder
DCE’s bemærkninger om udvidelse af kategori 2-natur bør følges, såfremt
beskyttelsen skal kunne fastholdes på eksisterende niveau, uden at der fore-
tages en konkret vurdering af hvert naturområde. En indskrænkning af kate-
gori 2-natur vil betyde en markant svækkelse af det nugældende beskyttel-
sesniveau.
Lovforslaget lægger op til, at der fastsættes regler om, at der skal anvendes
bestemte udbringningsteknikker på arealer grænsende op til sårbar natur.
Som hjælp til landmanden, bør der udarbejdes et kortmateriale, som viser
hvor kravene til udbringningsteknik gælder.
Det vil være en forenkling for jordbrugeren, konsulenten og kommunen, da
det bliver mere entydigt, hvor der er krav om bræmmer. På denne måde vil
landmænd kunne gødske ved nedfældning eller benytte gødningen andet
sted, samtidig med at beskyttelsen af bilag IV-arter fastholdes.
Overgangen til generelle regler, vurderes dog generelt at medføre en svæk-
ket beskyttelse af bilag IV-arten løgfrø (og måske flere arter). Denne arts
nedgravende levevis kræver dyrknings- og gødningsfri bræmmer omkring
yngleområder. Det bør fremadrettet også være muligt med en beskyttelse af
denne art, evt. ved at stille generelle vilkår til kortlagte yngleområder.
Vi mener, at bræmmer om natur og ammoniakfølsomme skove ikke hindrer
anvendelse af arealerne. Arealerne kan også forsat gødskes med husdyr-
gødning såfremt det nedfældes eller forsures.
Overfladevand - kvælstof
Kommunerne kan ikke vurdere, hvorvidt de 34.000 ha efterafgrøder er til-
strækkeligt til at opnå god økologisk kvalitet i vandområder.
Hvordan eller om denne reduktion spiller sammen med den meget større
mertilførsel til Vadehavet, beregnet i forbindelse med udfasning af kvælstof-
reduktionsnormer, ophævelse af randzoner mv., vides ikke.
Vi mener fortsat, at den øgede udledning af kvælstof er i strid med habitat-
reglerne.
Grundvand
Vi mener, at den nye lov dermed ikke opfylder VVM-direktivets krav om kon-
kret vurdering af et anlægs betydning for grundvandsressourcen. Og vi me-
ner, at der med den nye lov bliver en dårligere og dyrere beskyttelse af
grundvandsressourcen.
De nye regler indeholder ikke en særlig beskyttelse af grundvandet, herun-
der de kortlagte nitratfølsomme områder (NFI). Det fremgår, at sikring af
grundvand mod nitrat fra husdyrgødningen skal ske gennem tiltag i de kom-
munale indsatsplaner.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0059.png
NOTAT
Med den nuværende regulering er en del efterafgrøder blevet placeret i ni-
tratfølsomme indvindingsområder, så der har været en regulering af merud-
vaskningen i disse områder. Denne regulering har været med til at opfylde
VVM-direktivets formål om at sikre at der ikke må ske en væsentlig påvirk-
ning af miljøet ved gennemførelse af et husdyrprojekt.
Med den nye lov forventes det at der ikke vil blive etableret efterafgrøder i
grundvandsområder, med mindre arealet ligger i oplandet til sårbare natura
2000-oplande.
Zink
Reglerne om håndtering af gylle fra smågrise, der er behandlet med zink, in-
debærer, at man kan fortynde sig ud af restriktionerne. Dette er meget for-
nuftigt for den enkelte marks vedkommende, men den samlede mængde
zink, der tilføres landbrugsarealer ændres ikke af disse regler. Der bør derfor
igangsættes forskningsarbejde for at erstatte zink med andre mindre miljø-
belastende stoffer.
Fortynding af zinkholdig smågrisegylle bør kun kunne ske med gylle med
lavt indhold af zink. Det er vigtigt, at der ikke kan spekuleres i sammenblan-
ding med smågrisegylle fra andre besætninger.
Der bør ved reglernes ikrafttræden foreligge meget klare og tydelige be-
kendtgørelsestekster omkring, hvordan påbud om kalkning og jordens reakti-
onstal håndteres. Det er herunder vigtigt, at hjemlen er klar således, at der
ikke opstår tvivl om reglernes rækkevidde.
Vi mener, at reglerne om bræmmer i forhold til udbringning af gylle med zink
er uklare og meget svære at kontrollere. En bræmme på 0, 3 eller 6 meter
afhængigt af, om der er 20%, mindre end 40% eller mere end 40% gylle fra
behandlede smågrise i gyllebeholderen, er meget vanskelig i praksis. At der
så også inddrages en fosforgrænse gør ikke forholdet bedre.
Affald til jordbrugsformål
Vi foreslår, at der bør fastholdes regler om, at den enkelte mark ikke må til-
deles slam flere år i træk, når tildelingen af kvælstof og fosfor fra affaldspro-
dukter overgår til den nye regulering. Dette særligt af hensyn til beskyttelsen
af grundvand mod forurening med miljøfremmede stoffer.
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 12
Overgangsregler
Udvidelse i eksisterende stalde kræver ny tilladelse/godkendelse
Der kan argumenteres for, at udvidelse af dyreholdet i eksisterende stalde
ikke medfører forøget forurening, netop fordi produktionsarealet ikke øges.
Landmænd kan dermed have en forventning om, at en sådan ændring derfor
kan foretages uden fornyet tilladelse/godkendelse.
Anmeldeordninger
Det er vigtigt for kommunerne, at anmeldelser som modtages mellem 31.
marts og 1. august 2017 ikke skal være afsluttet 1. august, men at der stadig
er 2 måneder til sagsbehandlingen.
Risiko for sags pukkel som følge af krav om behandling efter ny lov
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0060.png
NOTAT
Vi forventer, at der kan opstå en sags pukkel efter 1. august 2017. Dels fordi
selv små ændringer, som tidligere ville blive behandlet i et tillæg, vil kræve
en helt ny godkendelse efter den nye lov. Og dels fordi en del husdyrbrug,
som normalt ville søge i den nuværende periode og frem til loven er vedta-
get, vil vente med at søge til kravene i den nye lov er på plads efter 1. au-
gust 2017. Endelig kan det forventes, at en del husdyrbrug vil ansøge om ny
miljøgodkendelse hurtigt efter den 1. august 2017, fordi den nye lov giver
mulighed for større produktion indenfor eksisterende rammer.
Puklerne vil først kunne ses hos landbrugets konsulenter og derefter hos
kommunerne.
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 12
Økonomi
KL har forståelse for, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for
størsteparten først kan gøres op, når regelsættet skal udmøntes i de rele-
vante bekendtgørelser. Vi ser derfor frem til at indgå i de økonomiske drøf-
telser i den anledning.
Det er dog i denne sammenhæng vigtigt for KL at understrege betydningen
af, at der ikke med ændringerne i loven sker en ændring af brugerbetalingen
for den kommunale sagsbehandling. Det skal derfor sikres, de kommunale
opgaver der under den nuværende lovgivning er delvist finansieret gennem
brugerbetaling også vil være finansieret ved brugerbetaling i et uændret om-
fang efter at den nye lov er vedtaget.
Som følge heraf bør reglen om, at kommunerne kun opkræver 80 % af det
samlede beløb i brugerbetaling fjernes, da godkendelse af arealer, som før-
hen hørte under vvm-sagsbehandlingen uden brugerbetaling, ikke længere
er en del af den kommunale sagsbehandling.
Derudover er der ændringer i kommunernes tilsyn som vi først kan vurdere
den ressourcemæssige effekt af, når vi kender reglerne mere detaljeret.
Detaljerede bemærkninger
Nr. 6.(§ 2 stk.1).
Loven finder anvendelse på husdyrbrug, anlæg og andre
forhold forbundet …. Det kan overvejes om ikke begrebet ”andre forhold”
skal suppleres med eksemplerne på side 141 (oplag af ensilage i wrapballer,
mobile anlæg, markstakke, ludning af halm og folde til udgående dyr). Alter-
nativt bør ”andre forhold” defineres i § 3.
”Loven finder desuden anvendelse på bedrifter med arealer, som modtager
gødning.” Hvis der her menes plantebrug, så er bedrift et forkort ord. Det an-
vendes ofte om husdyr. Kunne man ikke bare skrive jordbrugsvirksomhed el-
ler plantebrug.
Nr. 6 (§2, stk. 5).
Det fremgår på side 142 i de særlige bemærkninger at der
af bestemmelsen, fremgår at vilkår vedrørende udbringningsarealer, der er
fastsat i tilladelser og godkendelser efter §§10-12, bortfalder d. 1.8.2017. For
nogle vilkår kan det være vanskeligt at afgøre, om vilkårene alene er stillet
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0061.png
NOTAT
som følge af arealreguleringen. Det er væsentligt, at reglerne er så klare for-
muleret, at der ikke opstår fortolkningsmuligheder for, om et vilkår er bortfal-
det eller ej.
Følgende eksempler kan nævnes som vilkår, hvor der kan sås tvivl om disse
bortfalder:
Fodringsvilkår kan være stillet, for at overholde beskyttelsesniveauet
for fosfor, men kan samtidig også være en del af BAT vurderingen. I
disse situationer er det er uklart, hvordan det afgøres om vilkårene
bortfalder og ophæves vilkåret, hvis det medfører at det nuværende
BAT niveau ikke overholdes?
Der kan være stillet krav til afgræsning af et areal, hvis husdyrbrug
har benyttet reglen om ”kvælstoffjernelse ved afgræsning” for at op-
fylde totaldepositionskravet til kategori 1 natur. Vil et sådan vilkåret
regnes som et vilkår til udbringningsareal og dermed bortfalde?
I tilladelse/godkendelser af husdyrproduktioner, hvor der indgår af-
græsningsarealer udenfor harmoniarealer, kan der være stillet vilkår
til f.eks. græsningstryk på arealet. Et afgræsningsareal regnes ikke
som et udbringningsareal og det er derfor uklart, om et sådan vilkår
bortfalder?
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 12
Nr. 7. (§ 3 stk. 1, nr. 1).
Produktionsarealet er ikke defineret i loven, men de-
fineres først endeligt i bekendtgørelsen jf. de almindelige bemærkninger side
29. Produktionsarealet imidlertid er kernen i stipladsmodellen. Det er bl.a. på
baggrund af produktionsarealet at ammoniak og lugtemissionen fra anlæg-
gene beregnes. En definition af dette er således grundlæggende og bør ikke
udskydes til en bekendtgørelse. Kunne det defineres således: Produktions-
areal: Område i et anlæg, som er indrettet til længerevarende ophold for
husdyr, med mulighed for at der kommer gødning på arealet.
For at kontrollen af produktionsarealet fremadrettet skal være forholdsvis
simpel, skal man umiddelbart kunne definere arealet. Der bør derfor kun
være indlysende velafgrænsede undtagelser i selve stalden, som ikke med-
regnes.
Nr. 7. (§ 3, stk. 1, nr. 2).
Generelt er definitionen på et anlæg for snæver.
Som definitionen er her omfatter definitionen udelukkende stalde og gød-
ningsopbevaringsanlæg m.m. Skal en regulering af et landbrug give mening
skal reguleringen omfatte hele den fysiske enhed, således at tørrerier, foder-
køkkener, kørearealer, pelserier m.m. er omfattet af reguleringen.
Nr. 7 (§ 3 stk. 1, nr. 3).
Det virker uhensigtsmæssigt at emissioner udeluk-
kende defineres som noget der stammer fra anlæg eller arealer, der modta-
ger husdyrgødning. Der er også andre aktiviteter, der kan medføre emissio-
ner på den fysiske enhed (f.eks. støj fra korntørreri).
Med den nuværende formulering gælder det kun anlæg eller arealer der
modtager husdyrgødning. Hvordan reguleres generende lugt fra opbevaring
af slam eller afgasset biomasse i en gyllebeholder på et husdyrbrug/plante-
brug?
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0062.png
NOTAT
Nr. 7. (§ 3, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 6),
indsættes efter 2. pkt.: »I forhold til
udbringning af husdyrgødning forstås ved teknik både den anvendte ud-
bringningsteknologi og foranstaltninger i forbindelse med udbringning af hus-
dyrgødning med henblik på at forebygge, og hvor dette ikke er muligt, redu-
cere emissioner af nitrat og fosfor til jord og vand samt og foranstaltninger
med henblik på at reducere ammoniakemissionen fra udbragt husdyrgød-
ning.
Nr. 7. (§3 stk. 1 nr. 2).
”Fast placeret indretning”. Hvis det betyder, at klima-
containere, flytbare hytter til økologiske svin, kalvehytter og mobile huse til
økologiske ikke indgår i arealet, så vil der være mange økologiske brug, som
slet ikke falder ind under loven. De vil endda kunne være IE-brug og ikke
være omfattet, da der godt kan være over 750 stipladser i flytbare hytter eller
over40.000 stipladser til fjerkræ i mobile huse.
Nr. 9. (§ 3, stk. 3).
Der vil allerede fra lovens ikrafttræden være behov for en
definition af hvad der betragtes som produktionsareal og det vil derfor være
ønskeligt, at denne definition foreligger straks efter lovens vedtagelse.
Nr. 12. (§ 5a).
Side 152. Efter husdyr….Af afsnittet fremgår det at kommu-
nen i dag stiller vilkår om udbringningsteknikker ved sårbar natur, og der er i
den kommende regulering indarbejdet krav om dette i forhold til kategori 1
natur. Der stilles dog i dag også i høj grad vilkår til husdyrgødningsfrie
bræmmer, f.eks. ved skrånende arealer, som har afgrænsning til naturområ-
det, og hvor der er risiko for overfladeafstrømning, som kan påvirke naturom-
rådet. Dette kan ikke ses indarbejdet i beskyttelsen i den kommende regule-
ring. Hvordan tænkes dette indarbejdet fremadrettet?
Ammoniakfølsomme naturtyper er sikret mod tilstandsændring ved at an-
vende særlige udbringningsteknikker i zoner indenfor 20 meter for alle typer
af gødning. Der stilles krav til kategori 1 natur (habitatdirektivet). Det fremgår
dog ikke klart af teksten side 153, om der stilles samme krav til kategori 2
natur, med begrundelse i VVM-direktivet. Der er dog ikke redegjort hvorfor
de ammoniakfølsomme ikke skal vurderes ens. Der bør dog gælde det
samme kravet for alle ammoniakfølsomme naturtyper, uanset om de ligger
indenfor eller udenfor et Natura 2000 område.
Hvordan sikres bilag IV arter i og udenfor Natura 2000 områder?.
Nr. 12. (§ 5 c stk. 2)
… såfremt tilsynsmyndigheden har konstateret erosion
af jord, hvor der udbringes organisk gødning til vandløb, søer over 100 m2
og kystvande.
Kommunerne må altså først foretage en håndhævelse, når det er konstate-
ret at der er sket en overfladeafstrømning. Imidlertid burde det være muligt
for kommunerne at agere forebyggende, på marker hvor det er kendt at der
er risiko for erosion. Teksten i loven bør derfor suppleres med …..eller så-
fremt tilsynsmyndighede har foretaget en risikovurdering baseret på en kort-
lægning af strømningsveje på baggrund af terrænforhold og jordbunds for-
hold.
Det kan også bemærkes at den del transport sker gennem dræn, hvordan
tænkes kommunernes mulighed for at kræve at der afbrydes dræn.
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 12
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0063.png
NOTAT
Dato: 21. oktober 2016
Hvis kommunerne skal kunne føre tilsyn med arealer der har overfladeaf-
strømning, og som har modtaget husdyrgødning det pågældende år, er det
vigtigt med opdaterede data. Det bør derfor overvejes om det ikke skal være
obligatorisk at indberette mark og gødningsplaner, således at kommunerne
har mulighed for at planlægge, hvor der skal udføres tilsyn det pågældende
år. Markplanerne skal opdateres såfremt der sker væsentlig ændringer.
Kommunerne skal dermed have adgang til landmandens indberetninger.
Alternativt burde vilkåret omfatte både handelsgødning og organisk gødning,
og dermed alle marker der modtager gødning. Derved ville der ikke være be-
hov for særskilte markopgørelser.
Nr. 14 (§6, stk. 1).
Kravet er formuleret, så det gælder ”udvidelse og ændring
af anlæg”. Når bestemmelsen målrettes anlæg, kan der sker udvidelse i ek-
sisterende staldanlæg uanset om afstandskravene er overholdt eller ej.
Nr. 24. (§ 9).
Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kravene i
§ 6 stk. 1 til rideskoler og hestepensioner samt hestehold til vognkørsel som
led i museumsaktiviteter. § 9 burde ændres så den omfatter alle hestehold,
da det i praksis er vanskeligt at adskille f.eks. en hestepension og et stutteri.
Samtidig er der kun få steder i landet, hvor der er hestevognskørsel, og det
virker overdrevet at udspecificere dem i loven. Det er en kommunal mulig-
hed at meddele en dispensation, og derfor burde det være op til kommunen
at afgøre hvilke hestehold der kan få dispensation. Formuleringen kunne evt.
ændres til følgende: Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra
kravene i § 6 stk. 1 til hestehold, hvis placeringen af anlægget er i overens-
stemmelse med den kommunale planlægning. Alternativt bør stutterier også
tilføjes på linje med hestevognskørsel
Nr. 31 (§16a).
Det fremgår, at husdyrbrug der er omfattet af §16a ikke må
udvides/ændres på en måde, der medfører forøget forurening. Samtidig
fremgår det af §103, at husdyrbrug etableret inden 1. januar 2007 (og som
ikke er godkendt efter husdyrbrugsloven), skal godkendes efter den nye lov
ved ændringer eller udvidelse. Det fremgår ikke klart af lovteksten, hvad der
gælder for husdyrbrug, som er tilladt/godkendt efter husdyrbrugslovens §§
10, 11 eller 12.
Det har mundtligt været en udmelding om, at såfremt et husdyrbrug god-
kendt efter §§11-12 ønskede at udvide sin besætning i et eksisterende an-
læg, så ville dette udløse godkendelsespligt efter den nye husdyrregulering.
Det er væsentligt at overgangsreglerne på området er klare, da kommu-
nerne ellers kan blive mødt med argumenter om, at udvidelse af dyreholdet i
eksisterende stalde på allerede tilladte/godkendte husdyrbrug ikke medfører
forøget forurening, netop fordi produktionsarealet ikke øges, og at en sådan
ændring derfor kan foretages uden fornyet godkendelse.
31. § 16b.
Det er vigtigt at det i denne § gøres helt tydeligt for landmanden,
at der er krav til BAT og brugerbetaling hvis emissionen er over 750 kg NH3
Det er i den nuværende tekst svært at læse. Kunne man i stedet formulere
teksten således; ”Teknik til udbringning af husdyrgødning og anden organisk
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 10 af 12
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0064.png
NOTAT
gødning: Begrebet omfatter både den teknologi der anvendes ved udbring-
ningen, samt de tiltag der gøres, for at mindske de miljømæssige påvirknin-
ger fra kvælstof og fosfor på det omgivende miljø.”
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 11 af 12
Nr. 34. (§ 27 stk. 2).
Hvis husdyrbruget har en ammoniakemission på mere
end 750 kg NH3-N pr. år, skal kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår som
sikrer reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste til-
gængelige teknologi.
Betyder det at hvis husdyrbruget, for at komme under grænsen for de 750 kg
NH3-N, har anvendt en eller flere teknologier, skal der ikke stilles vilkår til det
i en godkendelse/tilladelse?. Hvordan skal vi så føre tilsyn med sådanne af-
gørelser? – er vi tilbage til de ”gamle amtsforudsætninger i screeninger”,
som jo reelt ikke blev håndhævet. Hvordan stiller det os i forhold til tilsyn.
Det burde være således at det var forureningen før mulige reduktioner, som
afgjorde grænsen for BAT-vilkår og for kommunalt tilsyn. Samtidig så skal
der som i dag stilles vilkår til alle de forudsætninger, der er anvendt for at
opnå BAT-emissionen.
Det skal også sikres at både stalde og lager inddrages i BAT-vurderingen,
da man jo ellers kan komme under BAT-kravet ved at flytte gylle til en anden
ejendom. Man kunne i teorien ende op med at der ikke ville blive lavet vilkår
til BAT på et landbrug omfattet af IED (hvis der var fuld skrald på alle tekno-
logier), og det er vel ikke meningen.
Kunne det ændres til: Hvis husdyrbrugets samlede ammoniakemission
(stalde og lager) ud fra dyrevelfærdskravene kan beregnes til mere end 750
kg NH3-N, skal kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår, som sikrer at der an-
vendes den bedste tilgængelige teknologi.
Nr. 50. (§ 41).
Revurderinger af nye godkendelser. Af de tekniske bemærk-
ninger er det på side 204 -205 beskrevet at § 41 stk. 3 ændres, således at
det fremadrettet kun er IED husdyrbrug, som er omfattet af kravene om re-
vurdering (§ 16 a stk. 2). Ændringen af § 41 betyder at der for alle andre
husdyrbrug ikke længere vil ske en vurdering af om husdyrbruget fortsat an-
vender BAT i relation til de stillede vilkår. Det medfører at de generelle regler
i f.eks. husdyrgødningsbekendtgørelsen skal være tilstrækkelige til at sikre
at der anvendes BAT.
Nr. 56. (§ 55 stk. 3 der bliver til stk. 1).
Høringer. ..for så vidt det det pågæl-
dende projekt kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet, informeres of-
fentligheden og berørte myndigheder. Betyder det at der kun skal ske offent-
liggørelse ved obligatorisk VVM-pligt? Men ikke ved screeningsafgørelser,
hvor der jo ikke må være en væsentlig påvirkning?
Nr. 56. (§ 55 stk. 2).
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte passende tids-
punkter for fremsendelse af bemærkninger eller spørgsmål.. Hvorfor fastsæt-
tes dette ikke til et fast tidsrum, f.eks. indenfor 2 uger, under iagttagelse af
ferier og helligdage.
Bemærkning vedr. forbedring af høringer på landbrugsområdet. I dag foreta-
ges der en høring af omkringboende ud fra en beregnet konsekvensafstand
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0065.png
NOTAT
for lugt, som er fastlagt af klagenævnet. Det medfører at der ofte høres
mange, og også beboere som ikke reelt er parter i sagen, og som ikke kan
klage. Ved en klage undersøger nævnet om beboelsen er beliggende inden-
for en beregnet geneafstand for lugt, og er dette ikke tilfældet afvises klagen.
Kunne dette ændres og præciseres i loven/bekendtgørelsen, så man i stedet
hører parter (naboer mv.) og derudover ejere af beboelser som ligger inden-
for de relevante beregnede geneafstande for lugt når der foretages godken-
delsespligtige ændringer.
Dato: 21. oktober 2016
Sags ID: SAG-2016-04876
Dok. ID: 2259613
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3194
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 12 af 12
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0066.png
Dato
Side
24. oktober 2016
1 af 45
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
[email protected]
Landbrug & Fødevarers kommentarer til udkast til forslag om ny husdyrregulering
(J.nr. MST-1249-00119)__________________________________________________
Landbrug & Fødevarer afgiver hermed bemærkninger til forslag om en ny husdyrregulering.
Landbrug & Fødevarer har udarbejdet et grundigt høringssvar, men på grund af den store
kompleksitet i lovforslaget, og de mange bemærkninger, tages der forbehold for, at der kan komme
yderligere kommentarer.
En ændring af husdyrreguleringen har været et stort ønske fra fødevareerhvervet de seneste 5 år.
Det er derfor særdeles positivt, at der nu er sendt et konkret lovforslag i høring, som kan være med
til at understøtte udviklingen i husdyrproduktionen. Ved at fjerne barrier for et bedre råvaregrundlag
for fødevarevirksomhederne, kan loven understøtte landbrugs- og fødevareerhvervets
konkurrenceevne og bidrage til en større vækst i hele Danmark.
Både Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger i 2011, Natur- og Landbrugskommissionens og
Vækstteam for Fødevarers anbefalinger i 2013 omfattede en ny husdyrregulering. Disse
anbefalinger blev sidenhen indarbejdet i både Aftale om Vækstplan for Fødevarer i 2014 og i
Fødevare- og landbrugspakken i december 2015. Der synes således at være en stor grad af
konsensus om rammerne for en ny regulering.
Der ligger et stort arbejde bag det lovforslag, som er sendt i høring, og der er mange positive
elementer. Af positive elementer i forslaget skal vi særligt fremhæve
−
meget positivt, at der sker en adskillelse af reguleringen af husdyranlæg og de arealer,
hvor husdyrgødningen udspredes på
−
at dyreenhederne afskaffes så landmænd kan udnytte produktivitetsforbedringer og
dermed øge produktionen uden at miljøpåvirkningen stiger
−
at reguleringen i højere grad baseres på emissioner til miljøet fremfor produktionslofter og
der sker en væsentlig forenkling af reglerne
−
ændring af harmoniskravet for udbringning af husdyrgødning, så der i Danmark kan
udbringes 170 kg kvælstof pr. ha pr. år i husdyrgødning. Det svarer til grænsen i EU’s
nitratdirektiv
Landbrug & Fødevarer kan dog også pege på en række punkter, hvor der er mulighed for
væsentligt at forbedre forslaget inden for rammen af den politiske aftale. Der er derfor fortsat dele
af lovforslaget, som Landbrug & Fødevarer gerne ser forbedret, herunder
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0067.png
Side 2 af 45
−
at mulighederne for fleksibilitet ikke udnyttes fuldt ud i de emissionsbaserede tilladelser
eller godkendelser – der bør være mere rummelighed i tilladelser og godkendelser, på linje
med den øvrige erhvervsregulering
−
tolkningen af habitat og VVM-direktivet, der fortsat går længere end direktiverne,
eksempelvis ved videreførelse af de nuværende ammoniakkrav i forhold til nærliggende
natur
−
at fosforlofterne sætter begrænsninger på den fulde udnyttelse af det ændrede
harmonikrav på 170 kg kvælstof pr. ha pr. år i husdyrgødning
−
at husdyrloven fortsat indeholder regler om udspredning af husdyrgødning på arealerne og
endda foreslås udvidet til at omfatte alle gødningstyper. Landbrug & Fødevarer havde
gerne set et enstrenget og klart regelsæt, så anvendelse af husdyrgødning på markerne
reguleres sammen med anden gødning i gødskningsloven og miljøgodkendelse af
staldene reguleres i husdyrloven
Implementeringen af den nye regulering er afgørende for, om den nye lov kommer til at opfylde
formålet og blive en succes. Det er særlig vigtigt, at bekendtgørelser og vejledninger er på plads
ved lovens ikrafttræden, og at reglerne er gennemsigtige og entydige, så det bliver let for
landmænd, konsulenter og kommuner at forholde sig til den nye regulering.
Der bør i den forbindelse være særlig opmærksomhed på at sikre funktionsdygtige og
brugervenlige IT-systemer.
Landbrug & Fødevarers høringssvar indeholder først en række overordnede kommentarer til
lovforslaget. Dernæst kommer en række konkrete kommentarer til de almene bemærkninger og til
sidst konkrete kommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser.
Overordnede kommentarer til udkast til forslag om ny husdyrregulering
Lovens formål
I Fødevare- og landbrugspakken er et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget aftalt, så
erhvervet bliver bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at skabe
vækst og beskæftigelse i hele Danmark – i samspil med natur og miljø. Det fremgår klart af
lovforslagets bemærkninger, at hovedsigtet med en ny husdyrlov netop er at skabe en del af det
politisk ønskede paradigmeskifte.
Landbrug & Fødevarer havde forventet, at der i forslaget til Lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Husdyrbrugsloven) blev ændret på lovens formålsparagraf.
En lov, der regulerer tilladelser og godkendelser for husdyrbrug har direkte indflydelse på
muligheden for vækst i hele fødevareklyngen og dermed muligheden for at skabe vækst i hele
Danmark. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at lovens formålsparagraf ikke ændres, så den i
højere grad afvejer balancen mellem miljø og landbrug, og dermed bedre afspejler hensigten i den
politiske aftale.
En ændring af formålsparagraffen i husdyrloven vil tillige være i tråd med Erhvervs- og
vækstministerens forslag til ændringer af Planlovens formålsparagraf, hvor det politiske ønske
tilsvarende har været at medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0068.png
Side 3 af 45
Ny lov eller ændringslov
Landbrug & Fødevarer er uforstående overfor, at paradigmeskiftet i husdyrregulering er udformet
som en ændringslov i stedet for en ny hovedlov. Der er tale om grundlæggende ændringer og nye
principper for reguleringen - herunder afkobling af anlæg og arealer, flere generelle regler og
emissionsbaseret anlægsregulering.
Ifølge Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet (nr. 9801 af 03. juni 2005) bør en ny hovedlov
vælges, hvis de foreslåede ændringer bygger på principielle synspunkter, som er nye i forhold til
den hidtidige lovgivning, og ændringerne berører et større antal af den gældende lovs
bestemmelser.
Landbrug & Fødevarer har noteret, at det er en ændringslov, der er sendt i høring, og at det af
tidsmæssige årsager ikke er muligt at ændre på dette. Landbrug & Fødevarer forventer, som
minimum, at den endelige lov offentliggøres i en konsolideret udgave.
Adskillelse af anlægs og arealreguleringen
Adskillelsen af anlægs-reguleringen fra areal-reguleringen er en af de ændringer, som Landbrug &
Fødevarer ser meget frem til bliver gennemført. Det bliver en administrativ lettelse for
landmændene, når der ikke skal laves konkrete vurderinger af hver eneste mark, hvor der
anvendes husdyrgødning. Ved at lade areal-reguleringen overgå til generelle regler fjernes nogle af
de administrative hindringer for en mere fleksibel og innovativ udnyttelse af den ressource, som
husdyrgødningen udgør.
Lovstruktur
Desværre følger den foreslåede lovstruktur ikke logikken om adskillelse af areal og anlæg. Dermed
lever forslaget ikke op til Fødevare- og landbrugspakkens beslutning om, at husdyrgødning skal
reguleres enkelt og enstreget sammen med anden gødning i gødningsregnskabet. Udbringning af
gødning reguleres stadig i tre forskellige love, hvor særlig relationen mellem husdyrloven og
gødskningsloven er problematisk. Der lægges op til, at al udbringning af gødning, både organisk og
uorganisk, som udgangspunkt skal reguleres i husdyrloven med visse undtagelser for så vidt angår
gødskningsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Med lovforslaget indføres parallelle regler for gødning i husdyrloven og i Lov om jordbrugets
anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven), som er yderst uhensigtsmæssig.
Eksempelvis indføres definitioner af jordbrugsvirksomhed, planperiode osv. i husdyrloven. Dette
giver anledning til både forvirring og mulighed for misforståelser.
Landbrug & Fødevarer er bekymret for, at forudsigelighed og ensartet retsanvendelse vil lide under
den foreslåede struktur, der heller ikke er i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareministeriets
igangværende arbejder med Lovkompas og Kontrolstrategi.
Samtidig er det yderst uhensigtsmæssigt, at kommunerne skal opretholde og videreudvikle
kompetencer på areal-reguleringen, alene fordi de får ansvaret for nogle få dele af hele
reguleringskomplekset af arealerne.
Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at al gødningsreguleringen inkl. regulering af
husdyrgødningen samles i gødskningsloven. Hvis det af tidsmæssige årsager ikke sker ved denne
lovændring, bør det ske ved førstkommende lejlighed, hvor enten gødskningsloven eller
husdyrloven revideres.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0069.png
Side 4 af 45
Meget brede lov-bemyndigelser til ministeren
Udkastet til ny husdyrlov indeholder mange brede bemyndigelser til miljø- og fødevareministeren,
hvorefter intentionerne om, hvad ministeren skal bestemme er specificeret i bemærkningerne til
loven. For erhvervet, der foretager store, og langsigtede investeringer i husdyrbrug, er
forudsigelighed af stor betydning, og det er helt centralt, at bemærkningerne er tydelige, så det
efterfølgende er klart, hvordan de efterfølgende bekendtgørelser og regler skal udmøntes.
Direktivnær husdyrregulering
Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at den nye husdyrregulering er så direktivnær som
muligt.
I det fremsendte udkast til ny husdyrregulering er der flere ændringer, som vil sikre en mere
direktivnær implementering. Dermed får danske landmænd bedre mulighed for at konkurrere på
lige vilkår med de øvrige EU-landes landmænd.
Afskaffelsen af det sænkede harmonikrav på 1,4 DE/ha er et vigtigt skridt i denne retning, der vil
have særlig betydning for slagtesvineproduktionens konkurrenceevne. Afskaffelsen af revurderinger
af nye miljøgodkendelser for alle bedrifter, der ikke er omfattet af IE-direktivet, ser Landbrug &
Fødevarer ligeledes som positivt.
Landbrug & Fødevarer finder det dog grundlæggende bekymrende, at flere af lovforslagets
definitioner adskiller sig fra direktivernes definitioner. Det giver en risiko for skjult
overimplementering.
VVM-direktivet tolkes også mere direktivnært, men lovforslagets specielle bemærkninger til nr. 31
(§§ 16 a -16 c) på side 177 efterlader dog en alvorlig tvivl om, hvorvidt den mere direktivnære
fortolkning følges helt til dørs i forhold til hvilke ændringer, der kan foretages på en bedrift uden ny
tilladelse/godkendelse.
Særligt om overimplementering af Habitatdirektivet
I forhold til habitatdirektivet er der stadig flere eksempler på problematisk overimplementering og
meget stramme fortolkninger i lovudkastet.
Der sker en overimplementering af væsentlighedsbegrebet, ved flere steder at udelade direktivets
tekst om at skade vedrører ”områdets integritet” og ikke ”området”. Når ordet ”integritet” udelades,
lægges der op til en nul-tolerance for enhver ændring, som ikke følger af direktivet. I modsætning til
”at skade et område” indbefatter ”at skade et områdes integritet” en forholden sig til områdets
bevaringsmålsætning. Et husdyrprojekt kan således godt tænkes at skade dele af et habitatområde
(fx ikke beskyttet natur) uden at skade områdets integritet, jf. nedenstående fortolkning af begrebet.
På denne baggrund bør der ske en tilretning af hele bemærkningsteksten, således at der alle
steder henvises til ”områdets integritet”.
Et andet eksempel på overimplementering af habitatdirektivet er, at belastningen fra hele
husdyrbruget inddrages og ikke kun belastningen fra ændringen. Det begrundes med, at det er
nødvendigt for at overholde habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som kræver, at der sker en vurdering
af projektet i sammenhæng med både brugets eksisterende belastning og øvrige kilder i området.
Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at denne beskrivelse går langt videre, end det
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 kræver. Et projekt, der ikke i sig selv indebærer nogen
meremission, vil ikke være i strid med artikel 6, stk. 3 uanset den emission, der kommer fra andre
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0070.png
Side 5 af 45
planer og projekter. Ligeledes er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at udbringning af
husdyrgødning på et areal ikke i sig selv kan betegnes som et projekt, med mindre der er tale om
en betydelig intensivering.
Yderligere omtales på side 135 beskyttelsesniveauet for ammoniakfølsom natur i kategori 2 og 3 i
relation til opfyldelse af habitatdirektivet. Kategori 2 og 3 natur er nationale særregler, der intet har
med habitatdirektivet at gøre.
Mere fleksible regler for udnyttelse af miljøgodkendelser
Landbrug & Fødevarer har i en årrække påpeget problemerne med den nuværende
husdyrregulerings restriktive praksis for udnyttelse af miljøgodkendelser og tilladelser. De
foreslåede ændringer med forlængelse af udnyttelsesfristen bydes derfor velkomne.
Ved at forlænge udnyttelsesfristen fra de nuværende 2 år til 6 år til at gennemføre projektet, bliver
det lettere for landmændene at sikre både diverse godkendelser, finansiering og projektering inden
for fristen. Det bemærkes dog, at fristen bør tælle fra byggeriets afslutning og ikke som foreslået fra
byggesagens afslutning. I overensstemmelse med almindelig lovpraksis bør de nye regler for
ibrugtagning også gælde for gamle sager.
Den større fleksibilitet i reglerne for kontinuitetsbrud bydes tillige velkommen af Landbrug &
Fødevarer. Den nuværende praksis giver store problemer og mindsker mulighederne for at udnytte
effektiviseringspotentialer eller tilpasse sig markedet med nye produktionsformer. Et eksempel på
problemerne med de nuværende regler er fjerkræbedrifter, hvor kyllingerne gives mere plads. Hvis
denne produktionsform opretholdes i 3 år, risikerer landmanden at få nedskrevet antallet af kyllinger
i miljøgodkendelsen.
Det er dog uklart, hvordan et tilfælde med delvist kontinuitetsbrud efter de nye regler vil
håndhæves, hvis udnyttelsesgraden af et produktionsareal er så lav, at der ikke længere er en
rimelig sammenhæng mellem produktionsarealet og miljøpåvirkningerne.
Endelig mener Landbrug & Fødevarer, at kontinuitetsbrudsperioden på 3 år bør forøges til 5 år for
at opnå overensstemmelse med det nylige forslag til modernisering af planloven.
Husdyrefterafgrøder
Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at administrationen og regulering af de efterafgrødekrav,
der er relateret til anvendelsen af husdyrgødning, hænger sammen med administration og
regulering af de øvrige pligtige efterafgrøder, herunder alternative virkemidler og sammenhæng
med fremtidig målrettet regulering. Således bør reglerne så vidt muligt ensrettes, og der bør
foretages en helhedsvurdering af det samlede efterafgrødekrav, der pålægges den enkelte
landmand, dog således at alle nuværende alternative virkemidler bevares.
Ydermere lægger Landbrug & Fødevarer vægt på, at der vælges en enkel administrationsmodel for
husdyrefterafgrøderne, og at efterafgrødekravet i hvert opland skal være tilgængeligt for
landmanden senest ét år før planperioden begynder (dvs. senest 31. juli 2017 for planperioden
2018/19) af hensyn til landmandens planlægning.
I den nye husdyrlov bliver en række kortlag direkte bindende for landmanden. Det er derfor
afgørende, at grundlaget for disse kort er faglig velfunderet. Det er også afgørende, at der er
gennemsigtighed i de procedurer, som lægges til grund for revidering af disse kort, så
landmandens retssikkerhed sikres.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0071.png
Side 6 af 45
Ny regulering af stigende dyretryk
Et andet element i den nuværende husdyrregulering, som Landbrug & Fødevarer længe har ønsket
ændret, er håndteringen af stigende husdyrtryk.
Med forslaget lægges der op til, at den direktivmæssigt nødvendige modvirken af merudvaskningen
af kvælstof i et opland med stigende husdyrtryk fordeles på alle de arealer i oplandet, hvor der
udspredes husdyrgødning. Mængden af pligtige husdyrefterafgrøder kan således variere en smule
fra år til år afhængig af dyretrykket i det enkelte opland. Til gengæld rammes en enkelt landmand
ikke uforholdsmæssigt hårdt, hvis hans miljøgodkendelse er udstedt på et tidspunkt med stigende
dyretryk.
Emissionsorienteret regulering
Landbrug & Fødevarer bakker op om en emissionsorienteret regulering, så reglerne i højere grad
kommer til at ligne den øvrige erhvervsregulering. Dette er også forudsat i Fødevare- og
landbrugspakken. Herved vil reguleringen også være mere i tråd med direktiverne, hvor fokus er på
emissioner, fremfor hvor mange og hvilke dyr der går i stalden.
I den nuværende regulering fokuseres der på antallet af dyr som den afgørende faktor for
miljøbelastningen. Dette har vist sig at være et dårligt udgangspunkt, idet husdyrproducenterne
over en årrække har præsteret markante effektivitetsforbedringer, som gør det muligt at producere
mere med en mindre miljøbelastning. For at understøtte den fortsatte miljøeffektivisering i
husdyrproduktionen og give bedre muligheder for at tilpasse sin produktion er det langt mere
hensigtsmæssig med en regulering, der fokuserer på emissioner i stedet for dyreenheder og
produktionslofter, så dem der producerer mere miljøeffektivt også kan få glæde af det.
Der er tillige en stor fordel i at en husdyrproducent hurtigt kan tilpasse sig markedets efterspørgsel
eller hurtigt kan indføre nye produktionsmetoder eller teknologier uden unødig administration, så
længe emissionerne ikke stiger.
Landbrug & Fødevarer anerkender, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at lave konkrete
målinger på hele staldanlæg, med den præcision, pålidelighed og omkostningseffektivitet, som er
nødvendig, hvis det skal være grundlag for regulering. Det er dog vigtigt, at loven bliver konstrueret
så emissionsorienteret som muligt, så det bliver muligt, for dem der måtte ønske det, at gå over til
målinger, når den tekniske formåen tillader det. Dette vil også være med til at styrke incitamenterne
og mulighederne for udvikling af miljøteknologiske løsninger.
Stipladsmodellen
Landbrug & Fødevarer kan også støtte op om brugen af stipladsmodellen som udgangspunkt for
beregning af emissionerne fra husdyranlæg. Det er dog vigtigt at understrege, at anvendelse af
stipladsmodellen ikke i sig selv gør reguleringen emissionsorienteret. Stipladsmodellen er en ny
måde at beregne emissioner fra husdyrbrug på. Selve reguleringen skal også være tilrettelagt, så
det er ændringer i emissionerne, der bliver afgørende for, hvornår der er brug for en ny tilladelse
eller godkendelse.
Det skal dog understreges, at det er vigtigt, at der er transparens og gennemsigtighed i modeller og
beregninger. Der bør tillige fastlægges klare rammer for kvalitetssikring og dokumentation af data.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0072.png
Side 7 af 45
Fleksible og rummelige miljøgodkendelser
Med forslaget til ny husdyrregulering lægges der op til, at det skal være hurtigere og lettere at få en
tilladelse eller godkendelse af et husdyrbrug. Det fremlagte lovforslag indeholder dog stadig nogle
barrierer for fleksibilitet indenfor den enkelte godkendelse/tilladelse.
Det er særdeles positivt, at forslaget giver mulighed for visse produktionstilpasninger uden ny
godkendelse, tilladelse eller anmeldelse. Det bliver muligt for den effektive landmand at udnytte
eksisterende stalde fuldt ud, efter dyreenhederne er afskaffet, uden at skulle have en ny
miljøgodkendelse. Det bliver også muligt, at udarbejde miljøgodkendelsen/tilladelsen, så
landmanden lettere kan skifte mellem visse dyretyper.
For at sikre dansk landbrugs omstillingsparathed og fremtidige konkurrenceevne, er det essentielt
at fleksibiliteten i miljøgodkendelserne bliver større, og i fuld overensstemmelse med VVM- og
Habitatdirektivets projekt-begreber. Det skal således grundlæggende være muligt at foretage
produktionstilpasninger, hvis det vurderes, at der ikke sker en væsentlig merpåvirkning af miljøet.
En anmeldelse af ændringerne til myndigheden kan være nødvendig i visse tilfælde.
For at opnå den emissionsbaserede regulering, er det ikke nok at ændre grundlaget for
emissionsberegningerne fra dyreenheder til m stald-areal. Der skal også gøres op med den
nuværende stramme regulering, hvor enhver ændring i f.eks. staldgulve eller miljøteknologi som
udgangspunkt medfører et krav om ny tilladelse/godkendelse.
En større fleksibilitet vil også understøtte implementering og udvikling af nye miljøteknologiske
løsninger ved at mindske de administrative forhindringer for at skifte til en ny teknologi med samme
eller større effekt.
Fleksibilitet nævnes som et af lovens formål på side 19, og på side 77 lægges der op til en høj grad
af fleksibilitet, men denne modsiges på side 177, hvor der holdes fast i den nuværende lovs
begrænsninger i, hvad der kan foretages uden en ny miljøgodkendelse.
Overgangsordninger
Der bør indføres en overgangsordning, så eksisterende lovlige produktionstilladelser/godkendelser
kan konverteres uden yderligere foranstaltninger til de nye regler for husdyrbrug. Så længe
emissionerne ikke stiger i forhold til den konverterede nu-situation, bør eksisterende lovlige
produktioner på enkel og hurtig vis kunne opnå den nye regulerings fleksibilitet til
produktionstilpasninger.
L&F foreslår en ordning, hvor indehavere af husdyrbrug får mulighed for at anmelde konvertering af
det nuværende retsgrundlag til det nye retsgrundlag. Det kan ske ved en konstaterende afgørelse,
hvori det nye retsgrundlag fastlægges. Ved en konstaterende afgørelse bør der være
klagemulighed.
En konverteringsordning vil være særligt nyttig for de bedrifter, hvor den nye viden om emissioner
betyder, at deres miljøpåvirkning vurderes større end hidtil estimeret. Det gælder for eksempel
produktionssystemer, der har ekstra meget plads til dyrene (velfærdsproduktion og økologisk
produktion), som dermed fra dag til dag risikerer at blive fastfrosset i deres nuværende
produktionsform, selvom der reelt ikke er en større emission, end den der hidtil har været lovlig.
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0073.png
Side 8 af 45
Derudover vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til, at den nye bestemmelse om
kontinuitetsbrud også skal gælde for alle lovligt eksisterende husdyrbrug. For disse er der ikke
umiddelbart fastlagt et produktionsareal, men i realiteten foreligger der et sådant for alle lovligt
eksisterende brug, så den nye kontinuitetsbrudsregel vil også kunne administreres for disse brug.
Den specifikke ammoniakregulering
Landbrug & Fødevarer er bekymret over, at der som udgangspunkt ikke vil ske nogen ændringer i
beskyttelsesniveauet for ammoniak. Landbrug & Fødevarer har dog noteret sig, at det i regi af
Naturpakken er besluttet, at der i løbet af 2017 skal udarbejdes et nyt beslutningsgrundlag for den
samlede ammoniakregulering. Landbrug & Fødevarer ser meget frem til at bidrage til denne proces.
Landbrug & Fødevarer finder det dog helt uacceptabelt, at kommunernes pligt til at give påbud om
totaldepositionskrav ved en revurdering af eksisterende lovlige produktioner videreføres i de nye
regler. Det er en erstatningsfri regulering med meget store økonomiske og menneskelige
konsekvenser for de berørte landmænd, der lider store værditab på deres ejendomme og
stavnsbindes i utidssvarende produktionssystemer.
For det første noterer Landbrug & Fødevarer, at der ingen begrundelse er for opretholdelse af
totaldepositionskrav ved revurdering af hensyn til kategori 2-natur, idet disse naturområder ikke har
nogen relation til Habitatdirektivet. Totaldepositionskrav ved revurdering af hensyn til kategori 2-
natur er derfor en klar overimplementering og bør ikke videreføres i ny husdyrregulering.
For det andet kan det efter Landbrug & Fødevares opfattelse være i strid med direktivets
bestemmelser, at man fra dansk side i forbindelse med husdyrbrug og ammoniak har valgt at leve
op til habitatdirektivets artikel 6.2 via revurderingssystemet. Hvis en forringelse af et Natura 2000-
område ikke opfylder direktivets målsætninger har medlemsstaten en forpligtelse til øjeblikkeligt at
gribe ind enten ved at bringe de negative virkninger til ophør, at standse aktiviteten eller træffe
afhjælpende foranstaltninger. Dette kan ske ved hjælp af Naturbeskyttelseslovens § 19e og § 19f,
der netop har fastsat bestemmelser, der giver myndighederne hjemmel til at gribe ind overfor
eksisterende aktiviteter, samt at yde erstatning for det tab en sådan indgriben måtte medføre.
Den generelle ammoniakregulering og konceptet BAT (Bedst tilgængelig teknik)
Landbrug & Fødevarer finder det fortsat stærkt kritisabelt, at den tidligere regering har forpligtiget
Danmark til at reducere sin ammoniakudledning med 24 % i perioden 2005-2020, når EU i samme
periode kun skal reducere udledningen med 6 %. Dette reduktionsmål stemmer meget dårligt
overens med et ønske om fair konkurrencevilkår.
En konsekvens af dette er, at den nuværende danske overimplementering af krav om BAT på små
bedrifter fastholdes i den nye husdyrregulering. BAT-kravet har ophæng i IE-direktivet og vedrører
derfor i udgangspunktet kun store fjerkræ- og svinebrug. I Danmark har man dog valgt at både
store kvægbrug og minkfarme samt mellemstore brug af alle typer også skal være omfattet af BAT-
krav. I udkastet til lovbemærkninger redegør Miljø- og Fødevareministeriet for, hvordan
videreførelsen af BAT i sit nuværende omfang er en forudsætning for at nå reduktionsmålet på 24
% for ammoniak i 2020.
Hermed er der sket præcis det Landbrug & Fødevarer frygtede – de danske politikere er ude af
stand til at ændre den nuværende ammoniakregulering, selvom den er konkurrenceforvridende.
Som udgangspunkt for reduktion af ammoniakemissionerne har BAT-begrebet dog den store fordel,
at det per definition indeholder en vurdering af proportionaliteten mellem omkostninger og
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0074.png
Side 9 af 45
miljøeffekt. Hvis Folketinget finder det nødvendigt at opretholde en skrappere generel
ammoniakregulering end vores nabolande bør den derfor baseres på BAT.
Landbrug & Fødevarer finder det derfor positivt, at det i udkastet foreslås at afskaffe det nuværende
generelle ammoniakreduktionskrav (GAK), da det ikke er baseret på en proportionalitetsvurdering.
Det vil være en fornuftig forenkling at afløse den nuværende dobbeltregulering med både et
generelt ammoniakreduktionskrav og BAT-krav med et enkelt reduktionskrav baseret på BAT-
principperne.
Det er dog essentielt, at konceptet BAT ikke på nogen måde udvandes. BAT stammer fra IE-
direktivet, hvor det er klart defineret, herunder inddragelsen af proportionalitetsvurdering ved
fastsættelse af BAT. Landbrug & Fødevarer mener, at BAT i dansk ret skal defineres og anvendes
som i EU-reglerne (IE-direktivet).
I den sammenhæng finder Landbrug & Fødevarer det nødvendigt at understrege, at der ved brugen
af BAT-grænseværdier skal opretholdes en mulighed for en konkret vurdering. I udkastet til loven
fremstår det som om BAT-kravene bliver generelle og umiddelbart bindende regler uden at
muligheden for en konkret vurdering nævnes. Eksempelvis anføres på side 80-81, at BAT-
standardvilkårene principielt er vejledende, men at de systematisk er lagt til grund i Natur- og
Miljøklagenævnets praksis. Der henvises til en bestemt afgørelse. Beskrivelsen efterlader det
indtryk, at der reelt ikke er mulighed for at fravige BAT-standardvilkårene. Dette er ikke korrekt, idet
Nævnet anfører:
”’Da ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt er væsentligt større end den vejledende
emissionsgrænseværdi tillader – og da der ikke er påvist omstændigheder, der giver
grundlag for at fravige grænseværdien - ...”
Det fremgår således tydeligt af den afgørelse, der henvises til, at emissionsgrænseværdierne kan
fraviges på baggrund af en konkret vurdering.
Lugt-regulering
Med det fremsendte udkast ændres der ikke på genekriterierne for lugt, hvilket er væsentligt for
naboer til husdyrproduktioner. Bemærkningerne redegør også fint for hvordan stipladsmodellen vil
udgøre en ny metode til beregning af lugtemissionerne. Landbrug & Fødevarer vil dog gerne gøre
opmærksom på, at den nye beregningsmetode i nogle tilfælde kan betyde, at eksisterende bedrifter
”på papiret” pludselig har en højere lugtemission, selvom de fortsætter med nøjagtig samme
produktion som hidtil. Dette forhold, og tilsvarende forhold vedrørende ammoniak, bør der tages
hensyn til med passende overgangsordninger.
Landbrug & Fødevarer ser frem til, at der med det på side 197 nævnte nye og forbedrede
reguleringsgrundlag kan gøres op med den nuværende irrationelle dobbeltregulering af lugt-gener. I
dag vurderes genegrænser for lugt efter både FMK metoden fra før 2007 og efter ”Den nye
lugtvejledning fra 2007”, således, at det skrappeste af de to krav altid vil være gældende. For
pelsdyr er der rent faktisk trippel-regulering, idet der derudover er nogle faste afstandskrav som
træder i kraft, hvis de er skrappere end beregnet med de to andre modeller.
Ny fosforregulering
Det er i Fødevare- og landbrugspakken besluttet, at i en ny husdyrregulering
”vil udvaskningen af
fosfor blive håndteret”
og, at
”der vil i forbindelsen med den nye regulering blive fastlagt de
nødvendige regler vedr. fosfor, for at modvirke en øget risiko for fosfortab til vandmiljøet.”
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0075.png
Side 10 af 45
Som udgangspunkt finder Landbrug & Fødevarer ikke, at der er behov for en særskilt
fosforregulering, men har noteret os det politiske ønske.
Det er vigtigt, at understrege, at fosfor opfører sig markant anderledes end kvælstof i jordbunden og
derfor ikke bør reguleres på samme måde. Særligt bindes fosfor hårdt i de fleste danske jorde,
hvorfor risikoen for udvaskning til vandmiljøet er meget lille under almindelige forhold. Desuden har
Danmark siden 1990 reduceret fosforoverskuddet på landbrugsjord markant, så der på landsplan
stort set fraføres samme mængde fosfor som der tilføres.
Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at en oversættelse af EU’s harmonikrav til fosforlofter
grundlæggende tager hånd om problemstillingen. Yderligere regulering af risikoen for fosfortab fra
landbrugsarealer til vandmiljøet vil mest hensigtsmæssigt blive varetaget med målrettede indsatser
de steder, hvor der er følsomme recipienter og en stor risiko for udvaskning.
Med den foreslåede fosforregulering ses dette delvist imødekommet. De foreslåede fosforlofter
tager udgangspunkt i EU’s harmonikrav, omend det for nogle specifikke produktionsgrene som
økologisk ægproduktion vil være en voldsom skærpelse fra dag 1. Det skal også bemærkes, at der
vil være bedrifter i områder med skærpede fosforlofter, der ikke tidligere har været omfattet af en
fosforregulering, og derfor kan risikere at opleve meget markante stramninger i anvendelsen af
husdyrgødning fra 1. august 2017. Med de foreslåede lofter sættes fra 1. august 2017 ind over for
de største spidsbelastninger med fosfor og der sker en yderligere nedtrapning allerede i 2020.
Dette betyder, at muligheden for at udnytte det hævede harmonikrav for slagtesvin begrænses af
fosforreguleringen. Det vil således fra 2020 kun være muligt for slagtesvinebedrifter at udnytte det
hævede harmonikrav fuldt ud, hvis der laves dokumenterbare fodertilpasninger, og allerede i 2017
vil det eventuelt være nødvendigt med en mindre fodertilpasning.
Der bør også være opmærksomhed på, at reglerne om fosforlofter ikke skaber barrierer for den
fortsatte udbygning af biogassen.
Med forslaget åbnes der også op for, at der fra 2022 kan laves en mere målrettet indsats for at
reducere fosfortab til vandmiljøet. Landbrug & Fødevarer havde gerne set en mere målrettet
indsats implementeret hurtigere men anerkender, at der er brug for yderligere viden for at
tilrettelægge indsatsen, herunder at få skabt overblik over de synergier, der kan være mellem den
målrettede indsats på kvælstof og reduktion af tabet af fosfor til vandmiljøet
Regulering af små husdyrbrug
At få en miljøgodkendelse eller -tilladelse af et husdyrbrug kan være en tidskrævende og dyr
proces. Derfor ser Landbrug & Fødevarer meget positivt på Fødevare- og landbrugspakkens
intentioner om forenkling og en anmeldelseslignende ordning for de små og mellemstore
husdyrbedrifter. Hovedsigtet med loven må være at regulere intensive husdyrproduktioner og ikke
ekstensivt dyrehold eller mindre dyrehold med meget begrænset miljøpåvirkning.
De små bedrifter er i høj grad med til at skabe liv i landdistrikterne, og står i højere og højere grad
for en produktion af spændende nicheprodukter, der eksempelvis afsættes lokalt. De små- og
mellemstore bedrifter er også ofte involveret i afgræsning og naturpleje og medvirker således til
forbedring af natur og biodiversitet.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0076.png
Side 11 af 45
Landbrug & Fødevarer mener derfor, at det bør sikres, at der med den foreslåede tilladelsesgrænse
på 100 m produktionsareal ikke lægges unødige administrative hindringer ud for de små bedrifter.
Brugen af m produktionsareal som kriterie for tilladelsespligt er forholdsvis enkel, men den er
fastsat på baggrund af emissionerne fra intensive produktionsformer. Det betyder at ekstensive
produktionsformer, for eksempel afgræssende kreaturer eller visse økologiske bedrifter, risikerer at
få administrative byrder, der ikke står mål med de administrative byrder og det papirarbejde, de
pålægges ved krav om tilladelse.
For eksempel flyttes grænsen for tilladelse for en ammekvægbesætning fra de nuværende 15
dyreenheder til 9 dyreenheder. Det betyder at omkring 1500 ammekvægbesætninger, der ikke har
en tilladelse i dag, skal have det fremover.
Landbrug & Fødevarer har derfor med tilfredshed noteret, at ministeren kan fastsætte en højere
grænse for særlige produktionsformer eller at der ved sagsbehandlingen tages hensyn til, at
emissionerne er lavere, hvis dyrene er udegående en stor del af året, og således ikke benytter
staldanlæggene.
Økologisk husdyrproduktion
Helt overordnet finder Landbrug & Fødevarer det nødvendigt at henlede opmærksomheden på, at
det skal undgås, at der med den nye regulering opstår situationer, hvor økologiske bedrifter bliver
pålagt begrænsninger eller unødigt strenge administrative krav som følge af økologiens principper
om sammenhæng mellem husdyrproduktion og planteproduktion. Ligeledes bør der tages højde for
begrænsninger i forhold til de tekniske muligheder der kan anvendes i produktionen samt kravene
om at tilbyde dyrene ekstra plads i forhold til de gældende dyrevelfærdsmæssige minimumskrav.
Den særlige opmærksomhed gælder både i forhold til udformning af loven samt den efterfølgende
udmøntning af bekendtgørelser.
Det bør være et centralt hensyn, at rammerne for miljøregulering ikke bliver en unødig hindring for
at tilgodese dyrenes naturlige adfærd bedst muligt i de økologiske systemer.
Ligeledes bør det være et centralt hensyn, at uhensigtsmæssige administrative byrder ikke kommer
til at virke demotiverende for omlægning til økologi. I forhold til at minimere administrative byrder for
økologiske landmænd, bør det derfor sikres, at den nye regulering i så høj grad som muligt udnytter
synergier i forhold til den eksisterende regulering, man som økolog er underlagt via
økologireglerne. Dette vil være i overensstemmelse med de igangværende diskussioner i det
økologiske erhvervsteam.
Ydermere finder Landbrug & Fødevarer, at lovforslagets konsekvenser for den økologiske
produktion bør belyses tydeligere. Dette gælder for eksempel konsekvenserne af de nye tilladelses-
og godkendelsesgrænser, af overgangen til stipladsmodellen som grundlag for beregning af
emissioner og af den nye fosforregulering. Desuden bør de erhvervsøkonomiske konsekvenser for
økologien fremgå eksplicit i kapitel 7 i de almindelige bemærkninger.
2
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0077.png
Side 12 af 45
Kommentarer til de almindelige bemærkninger til lovforslaget
Nedenfor er Landbrug & Fødevarers kommentarer til lovforslagets almindelige bemærkninger.
Kommentarerne følger de overskrifter, der er i lovforslaget.
1 Indledning
Side 19, 2. afsnit:
Her citeres Fødevare- og landbrugspakken for, at anlægsreguleringen skal gøres
”mere emissionsbaseret”. Dette er ikke korrekt, idet Fødevare- og landbrugspakken alene taler om
”emissionsbaseret” – ikke ”mere emissionsbaseret”. Ordet ”mere” bør således slettes.
Side 19, 3. afsnit:
Ordet paradigmeskifte anvendes for den nye miljøregulering. Dette underbygger
Landbrug & Fødevarers holdning om, at dette lovforslag burde have været en ny lov i stedet for en
ændringslov, jf. også vores overordnede bemærkninger til lovforslaget.
Side 19, 5. afsnit:
4 specifikke formål med lovforslaget nævnes, herunder fleksibilitet, forenklinger
og kortere sagsbehandlingstid. Landbrug & Fødevarer mener, at formålet med lovforslaget især må
være at opfylde den politiske aftale. Vi savner derfor, at formålet med lovforslaget også henviser til
en mere enkelt og enstrenget regulering af husdyrgødningen sammen med anden gødning i
gødningsregnskabet, samt at den nye adskilte og emissionsbaserede regulering i højere grad skal
ligne reguleringen af andre erhverv.
Formålet med lovforslaget bør tillige integreres i husdyrbruglovens § 1, jf. vores kommentarer til
lovforslagets enkelte bestemmelser § 1, nr. 3.
Side 20, 2. afsnit under afsnittet
”hævede harmonikrav og en ændret fosforregulering”
fremgår, at
loven på sigt vil omfatte bioaske. Landbrug & Fødevarer er uenig i, at loven skal omfatte bioaske, jf.
også vores kommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1, nr. 12.
I femte afsnit på side 20 omtales alle de fremtidige generelle regler som ”centrale krav”. Landbrug &
Fødevarer finder brugen af ordet ”krav” misvisende, idet flere af de generelle regler vil være
afskæringskriterier for konkret vurdering og ikke bindende krav. Særligt for ammoniakpåvirkning af
kategori 3 natur vil der med oversættelsen af de gældende regler fortsat være behov for en række
konkrete vurderinger.
3 Beskrivelse af den foreslåede ordning i hovedtræk
Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at der rettelig bør stå, at anlægsreguleringen baseres
på emissioner beregnet efter stipladsmodellen.
I andet afsnit på side 22 bruges ordet ”bindende” om de generelle regler. Landbrug & Fødevarer
har samme kommentar hertil som til ordet ”krav” i femte afsnit på side 20 i indledningen.
4 Overordnede EU-retlige bindinger
4.1 Gældende ret
4.1.1 VVM-direktivet
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det i andet afsnit på side 23 fastslås, at et projekt i
VVM-direktivets forstand forudsætter, at der er tale om arbejder eller indgreb, som ændrer
områdets fysiske karakteristika. Dette har stor betydning for hvilke ændringer, der kan gennemføres
på en bedrift, uden krav om en VVM-screening.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0078.png
Side 13 af 45
På side 23, sidste afsnit. Der bruges betegnelsen ”fuld miljøkonsekvensvurdering”, men der skelnes
ikke i direktivet mellem forskellige kategorier af miljøkonsekvensvurderinger. I stedet for ”fuld
miljøkonsekvensvurdering” bør der i bemærkningerne blot stå ”miljøkonsekvensvurdering”
4.1.1.1 Overordnet om implementeringen af VVM-direktivet i den gældende husdyrbruglov
I forbindelse med omtalen af VVM-direktivets implementering bør det eksplicit anføres, at VVM-
direktivet ikke giver mulighed for afslag – heller ikke selvom der er væsentlige påvirkninger af
miljøet.
4.1.2 IE-direktivet
I omtalen af IE-direktivet henvises til den bedste tilgængelige teknologi, dette bør rettelig være
bedste tilgængelige teknik.
I omtalen af IE-direktivet savnes en beskrivelse af direktivets mulighed for at dispensere fra de
gældende emissionsgrænseværdier, jf. direktivets Artikel 15, stk. 4.
I andet afsnit side 29 omtales IE-direktivets forhold til spredningen af husdyrgødning på markerne.
Henvisningen kan skabe usikkerhed om, hvorvidt det er tanken at fastsætte BAT for
udbringningsteknikker. Landbrug & Fødevarer forstår intentionerne i lovforslag og bemærkninger
således, at udspredningsteknikker for husdyrgødning ikke er en del af anlægsgodkendelsen. Selv
om IRPP BREF’en indeholder BAT konklusioner for spredning af husdyrgødning (BAT 20 – 22), så
fremgår det af IE direktivet, at en godkendelse er en skriftlig tilladelse til at drive et anlæg, og at der
ved anlæg forstås en stationær teknisk enhed. Vi mener, jf. ovenstående, at der er baggrund i IE-
direktivet for at udelade udspredningsteknikker fra godkendelsen. I øvrigt er kravene i IRPP BREF
BAT 20-22 allerede opfyldt i Danmark og vil også fremover være opfyldt med de generelle regler for
udbringning af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Se i øvrigt vores bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser § 1, nr. 6.
4.1.3 Habitatdirektivet m.v.
Det er flere steder i lovbemærkningerne formuleret, blandt andet i sjette afsnit på side 30, at
myndigheden kun må give tilladelse til projektet, hvis det med konsekvensvurderingen »uden
rimelig tvivl« og »ud fra et videnskabeligt synspunkt « kan fastslås, at ”der
ikke sker væsentlig
skade på området”.
Denne formulering lægger op til en strammere fortolkning end direktivet.
Landbrug & Fødevarer finder dette er en væsentlig forskel, som derfor skal rettes gennem
lovforslaget.
Således lyder Habitatdirektivets artikel 6.3 blandt andet (Landbrug & Fødevarers fremhævning):
På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med
forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en
plan eller et projekt,
når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens
integritet,
og når de — hvis det anses for nødvendigt — har hørt offentligheden.
I modsætning til ”at skade det internationale naturbeskyttelsesområde” indbefatter ”at skade
områdets integritet”, som det fremgår af direktivet, blandt andet en forholden sig til områdets
bevaringsmålsætning, og medfører derved ikke den samme ”nultolerance” overfor påvirkninger,
som der med formuleringen i bemærkningerne kan lægge op til. En plan eller et projekt kan således
godt tænkes at skade dele af området (fx ikke beskyttet natur) uden at det skader områdets
integritet jf. nedenstående fortolkning af begrebet.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0079.png
Side 14 af 45
I Europakommissionen vejledning om ”Forvaltning af Natura 2000-områder” side 39, står blandt
andet:
”Af direktivets kontekst og indhold er det klart, at der med en ”lokalitets integritet” tænkes
på områdets bevaringsmålsætninger. Det er fx muligt, at en plan eller et projekt kun vil
skade et områdes integritet i visuel henseende eller kun naturtyper eller arter, som ikke er
optaget i bilag I eller II. I sådanne tilfælde er virkningerne ikke at betragte som skadelige
virkninger i henhold til artikel 6, stk..3, forudsat at netværkets sammenhæng ikke
påvirkes.”
Et områdes integritet omfatter områdets økologiske funktioner. Når det afgøres, om et område
påvirkes negativt, skal der kun tages hensyn til bevaringsmålsætningerne for området.
På denne baggrund bør der ske en tilretning af bemærkningsteksten, således at der alle steder
henvises til ”områdets integritet”.
Yderligere fremgår det af bemærkningerne i sjette afsnit på side 31 vedr. beskyttelsen af bilag IV
arter, at:
”Forbuddet kan således betragtes som overholdt, hvis yngle- eller rasteområder og
bestande opretholdes på samme niveau som hidtil, og den økologiske funktionalitet af
områderne opretholdes”.
Det bør i den forbindelse sikres, at der i reguleringen af hensyn til bilag IV-arterne tages hensyn til
begrebet ”økologisk funktionalitet”, således at der ikke pålægges restriktioner, hvis den økologiske
funktionalitet af en arts yngle- og rasteområder er opretholdt på trods af, at der evt. sker en
beskadigelse af et konkret område eller en del heraf. Det fremgår blandt andet af EU
kommissionens vejledning om habitatdirektivets artikel 12, at opretholdelsen af den økologiske
funktionalitet betyder, at det vil være muligt at nedlægge / beskadige en lokalitet, hvis dette
modsvares af forbedringer et andet sted i samme økologiske netværk.
Der er således ikke et absolut krav om at ethvert yngle – og rastområde skal beskyttes mod
beskadigelser.
I ottende afsnit på side 30 angives, at udbringning af husdyrgødning i sig selv er et projekt i
habitatdirektivets forstand. Dette er ikke korrekt i alle tilfælde. Hvis der er tale om en ”betydelig
intensivering af landbruget”
vil det være omfattet, jf. Kommissionens vejledning fra april 2000,
”Forvaltning af Natura 2000-områder”, afsnit 4.3. Hvis der er tale om fortsættelse af hidtidig alm.
drift, skal regulering derimod ske efter direktivets art. 6, stk. 2, jf. lovbemærkningerne til NBL § 19b.
4.1.3.1 Overordnet om implementeringen af habitatdirektivet i den gældende husdyrbruglov
Der mangler en nærmere redegørelse for, hvordan totaldepositionskravet ved revurderinger
hænger sammen med habitatdirektivet.
4.1.4 Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet
Beskrivelsen af grundvandsdirektivet i syvende afsnit på side 33 er ikke fyldestgørende. Teksten
bør derfor rettes som angivet:
”I grundvandsdirektivets bilag 1 er der således bl.a. fastlagt et kvalitetskrav for nitrat i
grundvand på 50 mg/l, som skal anvendes ved vurdering af, om vandrammedirektivets
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0080.png
Side 15 af 45
mål om god grundvandstilstand er opnået for de enkelte grundvandsforekomster.
Overskrides dette kvalitetskravet for hele grundvandsforekomsten, har
grundvandforekomsten ikke opnået god (kemisk) tilstand.”
4.1.5 Drikkevandsdirektivet
4.1.5.1 Gældende implementering af drikkevandsdirektivet i husdyrbrugloven
I tredje afsnit på side 35 bør det fremgå, at man godt kan have en højere udvaskning end 50 mg
nitrat/l et sted, så længe det modsvares af arealer med lavere udvaskning. Det afgørende er, at den
samlede udvaskning til konkrete drikkevandsforekomster ikke overstiger 50 mg nitrat/l.
4.1.7 NEC-direktivet
Landbrug & Fødevarer skal påpege, at grundlaget for den basisfremskrivning, der ligger til grund for
reduktionsmålet på 24 %, har vist sig forkert. Basisfremskrivningen fra 2011 tog udgangspunkt i de
på daværende tidspunkt besluttede tiltag og et estimat af, hvor hurtigt disse tiltag ville blive
implementeret inklusiv en grundlæggende antagelse om, at husdyrproduktionen ikke skulle stige.
5 Lovforslagets hovedindhold
5.1 Husdyrbruglovens formål, anvendelsesområde og definitioner
5.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken fremgår det indledningsvist, at et af de konkrete
initiativer i pakken er et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget, for at gøre fødevare-
og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, samt medvirke til at
skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark – i samspil med natur og miljø. Der bør derfor ske en
ændring af formålsparagraffen, så det dobbelte formål med den nye lovgivning – vækst og natur-
og miljøbeskyttelse – fremgår tydeligt, jf. vores bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
Landbrug & Fødevarer er ikke enig med Miljø- og Fødevareministeriet i, at regulering af gødning
skal ske i husdyrloven. Det undrer derfor, at der ikke er nærmere betragtninger om den valgte
lovstruktur og hvordan den hænger sammen med ministeriets øvrige arbejde med lovkompas og
kontrolstrategi.
Side 39, 4. afsnit, vedr. stipladsmodellen. Det er positivt, at lovgivningen åbner op for, at emissioner
af ammoniak og lugt kan baseres på stipladser/areal. Men som det er formuleret i lovforslaget og
bemærkningerne, bliver stipladsmodellen det eneste grundlag for beregning af emissioner.
Lovgivningen bør være mere rummelig, så andre modeller eller direkte monitering af emissioner
også vil kunne anvendes til fastlæggelse af emissioner, jf.vores bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser § 1, nr. 38.
Landbrug & Fødevarer finder det grundlæggende bekymrende, at flere af lovforslagets definitioner
adskiller sig fra direktivernes definitioner (femte afsnit side 39). Det giver en stor risiko for skjult
overimplementering idet fremtidige ændringer i EU-reglerne kan få utilsigtede konsekvenser i dansk
regulering.
Landbrug & Fødevarer foreslår at gøre definitionen af et husdyrbrug (første afsnit side 40) mere
direktivnær ved at definere et husdyrbrug som ”et anlæg, der tilsammen har et produktionsareal på
mere end 100 m , og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrholdet, når det drives samlet og
er beliggende på samme ejendom”. På en ejendom vil der således kunne være flere husdyrbrug,
hvis de ligger adskilt og kan drives hver for sig.
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0081.png
Side 16 af 45
5.1.3 Forslagets indhold
S. 40 3. afsnit: Husdyrloven kommer til at gælde al jord der modtager gødning. Det er Landbrug &
Fødevarers principielle holdning, at en adskillelse af anlægsgodkendelsen fra reguleringen af
arealerne skal afspejles i opbygningen af lovgivningen. I stedet for at udstrække
husdyrgodkendelsesloven til også at omfatte andre gødningstyper end husdyrgødning, ser vi
hellere reguleringen af husdyrgødning flyttet over i gødskningsloven. Det vil sikre en klar adskillelse
af anlæg og arealer, som er et centralt element i Fødevare- og landbrugspakken (se vores
bemærkning til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1, nr. 7).
På s. 40, 4. afsnit bemyndiges ministeren til at undtage bestemte anlæg eller dyrearter fra lovens
anvendelsesområde. Som eksempel nævnes ikke erhvervsmæssigt dyrehold. Landbrug &
Fødevarer finder, at lovforslaget bør have fokus på produktionsdyr indenfor klassen Mammalia og
Aves.
5.1.3.2 Definitioner af anlæg og husdyrbrug
Landbrug & Fødevarer har en række betragtninger i forhold til definitionen af anlæg og husdyrbrug.
Det skal tilstræbes, at der med definitionerne ikke sker en udvidelse af husdyrlovens
anvendelsesområde i forhold til i dag. Som tidligere nævnt er det tillige vigtigt med så direktivnære
definitioner som muligt for at undgå overimplementering.
I andet afsnit på side 42 beskrives, hvordan andre bygninger begrebsmæssigt bliver en del af
husdyrbruget eksempelvis halmlader eller maskinhaller. Det bør sikres, at erhvervsmæssigt
nødvendigt byggeri, der ikke vedrører selve husdyrproduktionen, kan foregå uden en
husdyrgodkendelse. For så vidt angår byggeri, der vedrører husdyrproduktionen, bør det sikres, at
husdyrbruglovens regler er i overensstemmelse med landzonereglerne i planloven, der pt. er under
modernisering.
Vi skal endvidere henvise til vores kommentarer til lovforslagets konkrete bemærkninger.
5.2 Arealregulering
Se kommentar til 5.1.3 og lovforslagets konkrete bemærkninger.
5.2.1 Omfattede gødningstyper
5.2.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Jf. vores indledende bemærkninger til 5.1.3. mener vi ikke, at et gødningsprodukt som bioaske skal
reguleres i en lov om godkendelse af husdyrbrug (se også vores bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser §1, nr. 12).
Endvidere skal vi igen gøre opmærksom på, at Landbrugs- og fødevarepakken utvetydigt anfører,
at gødningen skal reguleres enstrenget i gødningsregnskabet.
5.2.1.3 Forslagets indhold
Side 45, sjette afsnit: bortfaldet af muligheden for at beregne tildelingen af fosfor på markniveau
som gennemsnit over tre år savner en saglig begrundelse, da anvendelse af en
depotgødskningsstrategi for netop fosfor er fuldt fagligt forsvarligt. Med forslaget fordyres
udnyttelsen af restprodukter som slam til jordbrugsformål, hvilket ikke hænger sammen med en
generel øget fokus på at fremme recirkulering og udnyttelse af restprodukter. Det er derfor
Landbrug & Fødevarers opfattelse, at den mulighed, der i dag er i slambekendtgørelsens (bek.
1650/2006) § 22, hvor der må tilføres op til 30 kg fosfor pr. ha. pr. år i affald og husdyrgødning som
gennemsnit over 3 år, skal bibeholdes.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0082.png
Side 17 af 45
5.2.2 Ammoniak
Med formulering i sjette afsnit på side 46 åbnes op for, at der kan være behov for, at foretage en
regulering i forbindelse med udbringning af husdyrgødning i nærheden af småsøer i det åbne land
af hensyn til bilag IV arterne.
Med henvisning til Kommissionens vejledning om habitatdirektivets artikel 12 fra februar 2007 vil
der næppe kunne foreligge en ødelæggelse i habitatdirektivets artikel 12 og 13’s forstand i det
omfang, der alene foreligger mere eller mindre diffuse påvirkninger af de pågældende arters
levesteder. Dette skal også ses i lyset af, at det i Miljøstyrelsens vejledning til den gældende
husdyrlov fremgår, at ammoniakemissionen fra udbringning af husdyrgødning er meget begrænset.
Der bør således ikke være behov for, at sikre en yderligere beskyttelse af dem mod ammoniak i
deres egenskab som yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter.
Dette bør fremgå tydeligt af bemærkningerne.
5.2.2.1 krav til udbringningsteknologi
s. 46 5. afsnit:
Ved gennemgangen af gældende ret nævnes konkret vilkår om, at udbringning af
flydende husdyrgødning skal foregå ved nedfældning. Landbrug & Fødevarer har i tidligere
høringssvar påpeget, at kravet om nedfældning af gylle på ubevokset jord er for rigidt, og at f.eks.
udbringning med slæbeslanger og efterfølgende nedharvning har samme effekt på
ammoniakemission fra den udbragte gylle som nedfældning. Det skal sikres, at lovforslagets
bemærkninger ikke hindrer at andre ligeværdige teknologier end nedfældning kan anvendes for
flydende husdyrgødning på ubevokset jord før såning. Dette vil samtidig øge incitamenterne til
udvikling af mere effektive miljøteknologier.
5.2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Med de foreslåede krav til udbringning af husdyrgødning nær kategori 1 og en del af kategori 2
naturområderne er der tale om en skærpelse af kravene i forhold til i dag, idet al husdyrgødning
fremover vil blive omfattet af reglerne. Samtidig er det Landbrug & Fødevarers vurdering, at der vil
være krav ved langt flere områder end i dag.
S. 47 nederst vurderes det, at det er nødvendigt med en vis sikkerhedsmargin i relation til
anvendelse af VVM-reglerne. Der savnes en nærmere begrundelse for denne vurdering, herunder
hvordan det hænger sammen med direktivets mulighed for fastsættelse af bagatelgrænser.
Landmandens retssikkerhed skal sikres sammen med en forudsigelighed for hvilken natur, der er
omfattet af krav til udbringningsteknik. Naturområder kan vokse ud og ind af beskyttelse.
Oplysningerne om hvilke arealer der er omfattet af krav til udbringningsteknik, bør derfor være til
rådighed for landmanden ét år før den aktuelle planperiode begynder. Ellers vil det ikke være muligt
for landmanden at tilrettelægge sin markplan efter evt. udbringningsteknikrav på markerne.
I fjerde og i syvende afsnit på side 48 bør det specificeres, at forslaget omhandler krav om
udbringningsteknikker op til kategori 1 og udvalgte kategori 2 naturområder.
I syvende afsnit på side 48 anføres det, at der fortsat vil gælde et generelt forbud mod at forårsage
tilstandsændringer på al natur omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. For at undgå misforståelser
om, at der fortsat vil være mulighed for at stille specifikke krav i forbindelse med udbringning, bør
det tilføjes i bemærkningerne, at udbringning af husdyrgødning i følge Miljøstyrelsens vejledning til
den gældende husdyrlov er meget begrænset.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0083.png
Side 18 af 45
I første afsnit på side 49 vurderes kravene til udbringningsteknikker i zoner op til kategori 1 og 2 at
være tilstrækkelige til at sikre levesteder for bilag IV-arter. Det bør som en konsekvens af denne
vurdering slås fast – evt. i efterfølgende vejledning - at kommunerne ikke har mulighed for at
fastsætte krav til andre områder begrundet i beskyttelsen af levesteder for bilag IV arter.
Med den foreslåede skærpelse af udbringningskravet til at omfatte al kategori 1 og en del af
kategori 2 naturområderne, vil det være en potentiel stor byrde, hvis der herudover vil være en
mulighed for kommunerne til at stille ekstra krav enten af hensyn til § 3 natur eller levesteder, der
ikke måtte være omfattet af de nye generelle krav.
5.2.2.3 Forslagets indhold
Teksten i afsnit 4 på side 48 bør rettes til, så det fremgår tydeligt, at der skal være krav om
udbringningsteknikker op til
visse
kategori 2-naturtyper og ikke op til al kategori 2-natur.
Endvidere bør det tydeligt fremgå af teksten, at konvertering af teknikkrav fra vilkår i få
miljøgodkendelser til generelle regler, der gælder for al husdyrgødning, medfører en betydelig
skærpelse. Hvor det nu kun er en brøkdel af arealerne, der er omfattet af eksisterende
miljøgodkendelser, og deraf kun en brøkdel, der har vilkår vedr. udbringning nær natur, vil kravene
fremover gælde for udbringning af al husdyrgødning.
5.2.3 Kvælstof
Det bør i andet afsnit på side 49 tydeliggøres, at nitrat kun er sundhedsskadeligt i høje
koncentrationer.
5.2.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Øverst side 52 står: ”hvis
der ikke stilles modvirkende krav.”
Dette bør rettes til ”hvis
der ikke stilles
modvirkende krav, eller sker ændringer i arealanvendelsen.”
Tredje afsnit på side 52 bør slettes, da det ikke er i overensstemmelse med forslagets egen
beskrivelse af mulige alternativer til at undgå udvaskning af fosfor til vandmiljøjet. Til gengæld ses
det hævede harmonikrav ikke at udgøre noget problem i forhold til merudvaskning af kvælstof af to
årsager. For det første vil det ændrede harmonikrav ikke på kort sigt medføre udbringning af mere
husdyrgødning. Den vil bare blive bragt ud på færre arealer. For det andet: hvis der på længere sigt
kommer flere husdyr i et vandopland, vil en evt. merpåvirkning af vandmiljøet blive modvirket af
efterafgrøder jf. lovforslagets egen model for dette.
5.2.3.3 Forslagets indhold
Det fremgår af bemærkningerne, at behovet for efterafgrøder forventes løbende at ændres, hvis
mængderne af organisk gødning ændres. Det er derfor vigtigt, at der ved fastlæggelse af modeller
for beregning af bedrifternes samlede efterafgrødeareal tages hensyn til landmænd og
konsulenters behov for i god tid at kende efterafgrødekravet af hensyn til den praktiske planlægning
af mark- og gødningsplaner.
I 2. afsnit på s. 55 omtales retligt konstituerende kort som grundlag for det foreslåede
husdyrefterafgrødekrav. Det er afgørende, at grundlaget for disse kort er faglig velfunderet. Det er
også afgørende, at der er gennemsigtighed i de procedurer, som lægges til grund for revidering af
disse kort, så landmandens retssikkerhed sikres.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0084.png
Side 19 af 45
I tredje afsnit på side 55 beskrives de muligheder for alternativer til efterafgrøder, som forslaget
giver. En mulighed for at bruge specifikke standardsædskifter som alternativ til efterafgrøder er ikke
nævnt. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende at bibeholde den nuværende mulighed for at
benytte særlige miljøvenlige sædskifter som alternativ til efterafgrøde. Dette kan ske ved at tilføje
denne mulighed i plantedækkebekendtgørelsen, så der så vidt muligt opretholdes ensartede regler
for alle efterafgrøder.
Det fremgår af andet og tredje afsnit side 56, at det i lovudkastet foreslås, at husdyrefterafgrøderne
i medfør af husdyrbrugsloven § 5e indgår i nitrathandlingsprogrammet som en del af Danmarks
opfyldelse af nitratdirektivet. Herved vil husdyrefterafgrøderne samtidigt blive underlagt
krydsoverensstemmelse (KO).
Landbrug & Fødevarer er uforstående overfor, at husdyrefterafgrøder foreslås at indgå i
nitrathandlingsplanen, når de konkrete vilkår, som denne generelle regulering afløser, netop
ikke
udgør en del af nitrathandlingsplanen og dermed heller ikke er omfattet af krydsoverensstemmelse.
Af femte afsnit på side 56 fremgår det, at hensigten er, at den målrettede beskyttelse af grundvand
inden for nitratfølsomme indvindingsområder varetages af kommunerne i deres indsatsplanlægning
i medfør af vandforsyningsloven frem for stedfaste efterafgrøder.
Landbrug & Fødevarer mener, det bør fremgå, at de efterafgrøder, som skal virke for husdyrloven,
også har effekt i forhold til grundvand, idet det må forventes, at de placeres både indenfor og uden
for NFI-områderne. Den særlige kommunale indsats i forbindelse med indsatsplanlægningen, som
eksisterer i dag, forventes videreført som en opsamlende regulering på samme niveau som i dag,
når der tages højde for den samlede regulering af landbrugets kvælstofregulering jf. de øvrige
initiativer i medfør af vandplanlægning m.v.
Der er dermed heller ingen grund til at anvende vendingen ”i første omgang” i afsnittet.
5.2.4 Fosfor
5.2.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Landbrug & Fødevarer savner en beskrivelse af de særlige udfordringer, som fosforreguleringen vil
medføre for økologiske bedrifter. De økologiske husdyrbedrifter har færre virkemidler til at nedsætte
fosforudskillelsen i gødningen end de konventionelle og er samtidig afhængige af husdyrgødningen
for at kunne dyrke deres marker. Hvis de er nødt til at afsætte noget af deres husdyrgødning, på
grund af fosforlofter, er de således også tvunget til at skaffe anden økologisk gødning som
erstatning, da de ikke kan købe handelsgødning, som en konventionel landmand kan.
Det bør tillige belyses, hvilke konsekvenser fosforreguleringen vil have for udviklingen af biogas.
5.2.4.3 Forslagets indhold
På side 59 er beskrevet, at fosforreguleringen bygger på, at der samlet set
på sigt skal sikres en lavere tilførsel af fosfor per ha, hvilket medvirker til at bremse opnåelsen af
kritiske mætningsniveauer for fosfor i landbrugsjord.
Landbrug & Fødevarer finder, at man kan opnå samme effekt (bremse opnåelsen af kritiske
mætningsniveauer) ved en mere målrettet tilgang, hvor der i højere grad differentieres efter de
jordbundsmæssige forhold, som er afgørende for fosforbindingskapacitet og jordens
mætningsniveauer. Det er afgørende, at denne viden bringes i spil således at en regulering uden
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0085.png
Side 20 af 45
miljøeffekt undgås. En mere differentieret regulering vil øge omkostningseffektiviteten væsentligt,
hvilket er afgørende for et bæredygtigt og konkurrencedygtigt landbrugserhverv.
Det bør derfor fremgå af andet afsnit side 59, at der enten skal ske en udvikling hen mod en lavere
gennemsnitlig maksimal fosfortilførsel i forhold til at fortsætte den nuværende regulering, eller at
risikoen for fosfortab på anden måde reduceres.
S 59, 2. afsnit: Landbrug & Fødevarer mener ikke, at der reelt vil ske en forøgelse af den
gennemsnitlige fosfortilførsel. På kort sigt vil der ikke være væsentlig flere husdyr på grund af det
ændrede harmonikrav - husdyrgødning fra disse dyr vil alene blive bragt ud på et mindre areal.
S 59.4.: Der er ikke tale om, hvor stort et areal bedriften skal ”råde over”, men hvor stort areal,
husdyrgødningen skal udbringes på.
S 59 5.: Landbrug & Fødevarer ser ingen grund til, at der i bemærkninger står, at fosforloftet kan
hæves med maksimalt 14 kg fosfor pr. ha., da loftet maksimalt kan hæves med 15 kg (fra 30 til 45
kg).
Det lovbemærkningerne tilføjes, at der p.t. arbejdes med en ny forsforbestemmelsesmetode, der
anses for mere velegnet end den nuværende (fosfortal-OlsenP). Hvis man overgår til den nye
metode til bestemmelse af fosfor i jorden, skal de faste grænser i loven ”kalibreres” i
overensstemmelse med den nye viden.
Vedrørende muligheden for at korrigere fosforloftet stilles der i forslaget krav om, at der skal
foreligge fosfortalsanalyser for alle arealer. Landbrug & Fødevarer foreslår, at dette ændres til 90 %
af arealet. Begrundelsen er, at der for eksempel kan være små nyligt tilkøbte/forpagtede arealer,
hvor der ikke forefindes fosfortal.
Landbrug & Fødevarer foreslår yderligere følgende ændring af teksten øverst i sidste afsnit på side
62, så formuleringen kommer i overensstemmelse med virkeligheden:
”Med de generelle lofter vil det således i 2017-2022 være muligt at udbringe 170 kg N pr. ha fra
slagtesvinegødning uden eventuelt med en mindre fodertilpasning”
S. 60 1. afsnit. vedr. bioaske: Landbrug & Fødevarer mener ikke, at andre gødninger end
husdyrgødning skal reguleres i husdyrreguleringsloven, jf. vores bemærkninger til 5.1.3 m.fl.
Landbrug & Fødevarer foreslår yderligere følgende ændring af teksten øverst i sidste afsnit på side
62, så formuleringen bliver i overensstemmelse med virkeligheden:
”Med de generelle lofter vil det. således i 2017-2022 være muligt at udbringe 170 kg N pr. ha fra
slagtesvinegødning uden eventuelt med en mindre fodertilpasning”
5.2.5 Overfladeafstrømning og erosion af jord
5.2.5.3 Forslagets indhold
I tredje afsnit på s. 65 omtales ”driftsherren”. Det er uklart, hvad begrebet driftsherre dækker over i
denne kontekst. Ligeledes er det uklart, hvad bedriften dækker over i denne kontekst.
I tredje afsnit side 65 står endvidere, at ”Ved jord, hvor der udbringes organisk gødning, forstås
arealer, der indgår i bedriftens harmoniarealer.” Landbrug & Fødevarer mener, at det skal sikres, at
jordbrugeren alene forpligtes til de nævnte foranstaltninger, såfremt der rent faktisk udbringes
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0086.png
Side 21 af 45
organisk gødning på den pågældende mark. Det er fuldstændigt urimeligt at kræve særlige
foranstaltninger på arealer, hvor der ikke udbringes organisk gødning. Det kan eksempelvis ikke
være hensigten, at en jordbrugsvirksomhed, der driver hundredevis af ha, kan få påbud på alle
arealerne, hvis der udbringes husdyrgødning på få ha.
I tredje og fjerde afsnit på side 65 beskrives reguleringen af erosion som en generel forpligtigelse.
Dette finder Landbrug & Fødevarer særdeles betænkeligt, også selvom det i sidste afsnit på side
65 fremgår, at manglende overholdelse af forpligtigelsen kun vil være straffebelagt ved
overtrædelse af et konkret påbud. Et konkret påbud kan kun gives, hvis der er konstateret erosion.
Det er således ikke muligt at håndhæve den generelle forpligtigelse, hvorfor den anses for
ligegyldig og vil medvirke til at kriminalisere landmænd, selvom de har været uvidende om, at der
var en erosionsfare.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at teksten i tredje afsnit på side 65 ændres til: ”…ikke
eroderer til vandløb, søer over 100 m og kystvande, når der er konstateret en sådan erosion.”
Tilsvarende skal teksten i fjerde afsnit ændres til:”…eroderer under normale vejrforhold, når der er
konstateret en sådan erosion” og i niende afsnit på side 64 skal tilføjes ” , når der er konstateret en
sådan erosion under normale vejrforhold.”
Det bør endvidere skrives klart, at det ikke er tanken, at udstede påbud, hvis der sker erosion under
ekstreme vejrforhold.
I femte afsnit på side 65 omtales de tre foranstaltninger, der iværksættes for at modvirke effekterne
af erosion til vandmiljøet. Landbrug & Fødevarer finder, at det bør fremgå tydeligere, at der er tale
om tre alternative muligheder, således at de ikke alle tre skal opfyldes.
5.2.6 Zink
5.2.6.1 Gældende ret
På side 66, 6. afsnit henvises til konklusioner fra DCE rapport nr. 159, Aarhus Universitet. Landbrug
& Fødevarer er generelt meget forbeholden overfor en række af de faglige konklusioner i omtalte
rapport fra DCE, bl.a. hvor det konstateres, at 4-14 % af zinktilførsel i husdyrgødning udvaskes.
5.2.6.3 Forslagets indhold
På side 68, 1. afsnit, andet punkt foreslås følgende ændring af tekst:
”På sandjorde (JB 1- 4) skal reaktionstal på over 6 ændres til over 5,8, såfremt der udbringes
husdyrgødning fra behandlede smågrise.” Ifølge SEGES er ”god landmandspraksis på sandjord” et
reaktionstal (Rt.) over 5,7-5,8. Hvis Rt. er højere end 6,0, kan der på grovsandet jord opstå
manganmangel med lavere udbytter og højere N-udvaskning til følge. Alternativt skal Rt grænsen i
stedet sættes til kalkning til Rt. 6,0 – altså at ordet ”over” slettes.
Derudover skal angives en minimumsandel af smågrise i forhold til, hvornår et husdyrhold ikke
rammes af den særlige regulering for brug af medicinsk zink. Ellers kan det få helt utilsigtet stort
omfang.
5.3 Anlægsregulering
Stipladsmodellen er et beregningsgrundlag – ikke selve grundlaget for reguleringen. Derfor bør
ordet stipladsmodellen slettes fra titlen på kapitel 5.3.1 og alle underkapitler til dette kapitel.
Desuden skal teksten i fjerde afsnit på side 68 samt femte og sjette afsnit på side 70 rettes, så der
står ”…stipladsmodellen som beregningsgrundlag…”, ”Stipladsmodellen er
beregningsgrundlaget…” og ” ”Stipladsmodellen er en beregningsreguleringsmodel…”.
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0087.png
Side 22 af 45
I fjerde afsnit på side 68 bør det tilføjes, at de generelle regler ”i et vist omfang” vil være
umiddelbart bindende.
Landbrug & Fødevarer er ikke enig med påstanden i sjette afsnit på side 70 om, at
”[stiplads]modellen er emissionsorienteret…”. Principielt bliver den ny regulering ikke mere
emissionsorienteret, fordi man skifter dyreenheder ud med produktionsareal, når man beregner
emissionerne. Fordelen ved at beregne på baggrund af produktionsareal er, at beregningerne bliver
mere præcise – særligt i de situationer hvor dyreantallet varierer. Begrebet ”emissionsorienteret
regulering” går dog langt videre end en mere præcis beregningsmetode.
5.3.1 Anlægsregulering (stipladsmodellen)
5.3.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
I sjette afsnit på side 71 står: ”Datasættet i forhold til ammoniakemissionen fra anlæg til opbevaring
af fast gødning vil skulle fastlægges ud fra lagerets overflade i m målt ud fra lagerets grundplan og
den dyretype, som husdyrgødningen stammer fra”.
Lovforslaget er dermed baseret på et forslag fra Aarhus Universitet (i rapporten ”Fra
produktionsbaseret til arealbaseret emissionsberegning, del 1: vurdering af grundlag”, udarbejdet af
Aarhus Universitet september 2016) hvor der, for at kunne omregne fra den nuværende pr. dyr
baserede emission til en emission pr. m lagerareal, defineres et ”standardlager” for fast
husdyrgødning med en højde på 1,5 m og vægtfylde på 1 for staldgødning og 0,6 for dybstrøelse.
Gødningsmængderne, der anvendes i beregningerne, er fra Normtal 2015 fra Aarhus Universitet.
Landbrug & Fødevarer mener, at antagelserne for beregningsmodellen giver en række
udfordringer. For det første er definitionen af ”standardlageret” baseret på nogle stærkt
generaliserede antagelser om gødningens vægtfylde og lagerets højde. Dertil kommer, at
gødningsmængderne, som de er beregnet i normtallene for husdyrgødning fra Aarhus Universitet,
er af vejledende karakter og ikke tidligere har indgået som en del af reguleringsgrundlaget. Det
betyder, at definitionen af ”standardlageret” og emissionsfaktorerne pr. m vil være behæftet med
en meget betydelig usikkerhed, hvilket kan illustreres med følgende eksempel med dybstrøelse,
hvor faktorerne gødningsmængde, vægtfylde og gødningshøjde varierer med blot 10 %:
2
2
2
Sce-
narie
Basis
Areal+
Areal-
Gødnings-
mængde,
tons
1,16
1,28
1,05
Vægt-
fylde
0,60
0,54
0,66
Gødnings-
højde, m
1,50
1,35
1,65
Overflade-
2
areal, m
1,29
1,76
0,96
Emissions
2
faktor pr. m
1,00
0,73
1,34
For det andet vil en fastlæggelse af ammoniakemissionen fra lageret ud fra gødningslagerets
grundareal i en godkendelsessituation betyde, at der beregnes en alt for stor emission i de tilfælde,
hvor lagerets grundareal er forholdsvis stort – fx som når man i minkproduktionen laver forholdsvis
store møddingspladser, fordi de også bruges til vaskepladser. Dernæst vil gødningens vandindhold,
og måden den udlægges på, have stor indflydelse på arealet af gødningsoverfladen.
Trykudmugning giver en lavere gødningshøjde, end hvis der muges ud med udlægger, og en tør
gødning vil kunne udlægges i større højde end en våd gødning.
Det er korrekt at gødningslageret overfladeareal i teorien bedre beskriver ammoniakemissionen fra
lageret end den lagrede mængde. Men den meget store usikkerhed, som der er knyttet til
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0088.png
Side 23 af 45
”oversættelsen” af de nuværende pr. dyr baserede emissioner til en emission pr. m overflade,
kombineret med de praktiske udfordringer i en godkendelsessituation med at beskrive lagerets
reelle grundflade, gør at en mere pragmatisk tilgang er at foretrække.
Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at princippet om fastsættelse efter m overflade fraviges for
lagre af fast gødning (staldgødning og dybstrøelse). I stedet skal emission fra lageret udtrykkes i
forhold til produktionsarealet eller som en procent af emissionen fra stalden.
Ottende afsnit side 71: I situationer, hvor emissionsfaktorer for dyretyper grupperes selvom de ikke
er helt ens, bør det være muligt for husdyrbrugeren, at vælge enten den gennemsnitlige
emissionsfaktor for gruppen af dyretyper eller én emissionsfaktor for en enkelte dyretype. Hvis
fleksibiliteten indenfor rammerne af en miljøgodkendelse alene er baseret på gruppering af
dyretyper, vil den kunne ændres markant, når der kommer ny viden.
5.3.1.2.1 Fastsættelse af tærskler i godkendelses- og tilladelsesordningen
(stipladsmodellen)
5.3.1.2.1.1 Grænse for godkendelsespligt (stipladsmodellen)
Det bør afklares om godkendelsesgrænsen på 3500 kg har betydning for økologiske fjerkræ og
svinebesætninger, der kan risikere at ramme denne grænse før de rammer IE-direktivets
godkendelsesgrænser. Landbrug & Fødevarer har særligt noteret, at det udelukkende er IE-brug,
der får krav om revurdering.
5.3.1.2.1.2 Grænse for tilladelseskrav (stipladsmodellen)
Landbrug & Fødevarer mener, at det bør sikres, at der med den foreslåede tilladelsesgrænse på
100 m produktionsareal ikke lægges unødige administrative hindringer ud for de små bedrifter, jf.
overordnede kommetarer.
5.3.1.3 Forslagets indhold
I femte afsnit på side 76 står, at ”alle husdyrbrug omfattes af krav…”. Da afsnittet omhandler
husdyrbrug etableret forud for lovens ikrafttræden, bør det fremgå tydeligt, at det kun er ”alle disse
husdyrbrug…”.
5.3.1.3.1 Godkendelses- og tilladelsesordningen (stipladsmodellen)
Landbrug & Fødevarer foreslår, at emissionsniveauet for hvornår krav om BAT indtræder hæves fra
de angivne 750 kg NH
3
-N til 1.000 kg NH
3
-N, da de 750 kg vil udgøre en skærpelse af BAT-
grænsen for en række produktioner. Teksten i andet afsnit på side 77 bør derfor ændres:
”husdyrbrug med en årlig ammoniakemission på mere end 750 1.000 kg NH
3
-N undergives krav om
tiltag til reduktion af ammoniak ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)”.
Når BAT-grænsen oversættes til en emission og dermed ændres for nogle dyretyper, bør der
foretages en konsekvensvurdering af, hvor mange husdyrbrug dette berører, og hvorvidt de
vejledende BAT-emissionsværdier stadig kan betragtes som proportionale for alle de berørte
husdyrbrug.
Det bemærkes også, at der ved BAT ikke kan stilles krav om anvendelse af en bestemt teknik –
men krav om at nå en emission på BAT-niveau. Dette bør præciseres blandt andet på side 77 i
andet afsnit og på side 79 i femte afsnit.
2
2
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0089.png
Side 24 af 45
5.3.1.3.1.1 Datagrundlag og beregning af ammoniak- og lugtemission m.v. i stipladsmodellen
Nederst på side 77 omtales, at ammoniaktabet fra fast husdyrgødning bl.a. kan fastsættes på
baggrund af grundplan for opbevaringsanlægget. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at dette er en
hensigtsmæssig beregningsmodel for emissionen fra fast gødning, og foreslår en anden model, jf.
kommentarer til kapitel 5.3.1.2.
Vedrørende BAT-krav for fosfor i foder (femte afsnit side 78): Teksten kan læses som om, der skal
stilles krav om fasefodring for at opfylde BAT for fosfor. Landbrug & Fødevarer foreslår følgende
ændring til teksten på s. 78, 5. afsnit:
”På grund af stipladsmodellen ændres BAT- kravet vedrørende fosfor i foderet. I stedet for
et krav til maksimalt fosforindhold i gødningen
formuleres
BAT- kravet for svine- og
fjerkræbrug i stedet som en liste med en række tiltag, som hver for sig eller i kombination
kan opfylde BAT kravet vedrørende fosfor. Det kan f.eks. være
et krav om at reducere
fosforforbruget ved anvendelse af fasefodring og fytase ved brug af varmebehandlet foder.
Listen udarbejdes efter samme principper som BAT konklusionerne i BREFen for store
fjerkræ- og svinebrug.
Hensynet til at begrænse fosfortilførslen til arealerne indgår
desuden i den nye arealregulering”.
5.3.2 Krav om reduktion af ammoniakemission
5.3.2.1 Gældende ret
5.3.2.1.2 Kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til reduktion af
ammoniakemission
I beskrivelsen af den gældende ret anføres, at BAT-standardvilkårene principielt er vejledende,
men at de systematisk er lagt til grund i Natur- og Miljøklagenævnets praksis. Der henvises til en
bestemt afgørelse. Beskrivelsen efterlader det indtryk, at der ikke reelt er mulighed for at fravige
BAT-standardvilkårene, hvilet ikke er korrekt. Det fremgår tydeligt af den afgørelse, der henvises til,
at en konkret vurdering er mulig. Nævnet anfører: ”’Da ammoniakemissionen fra det ansøgte
projekt er væsentligt større end den vejledende emissionsgrænseværdi tillader –
og da der ikke er
påvist omstændigheder, der giver grundlag for at fravige grænseværdien
- lever det ansøgte projekt
som udgangspunkt ikke op til husdyrbruglovens krav om, at ansøger skal begrænse
ammoniakemissionen fra anlægget mest muligt ved anvendelse af BAT.” (L&F understregning).
Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse ikke undlade at gøre opmærksom på, at der snarest
bør igangsættes et arbejde med at revidere de vejledende BAT-grænseværdier, ligesom der skal
sikres en fornuftig og smidig implementering af de netop vedtagne BREF-konklusioner for store
svine- og fjerkræbrug.
5.3.2.2 De specifikke ammoniakdepositionskrav
I fjerde og niende afsnit omtales det faglige grundlag for den nuværende ammoniakregulering.
Landbrug & Fødevarer finder det misvisende, at dette omtales som ”bedste videnskabelige viden” i
nutid, da grundlaget er en del år gammelt. Der bør angives præcist, hvilke rapporter der henvises
til, så disse kan vurderes kritisk af læseren.
5.3.2.2.1.1 Bilag IV-arter
Det fremgår af teksten om gældende ret, at der i forbindelse med beskyttelsen af levesteder for
bilag IV arter, kan være behov for
”en vurdering af, om der inden for nærmere angivne afstande fra
punktkilden ligger områder, hvor der kan være bilag IV-arter - typisk vandhuller, moser eller solåbne
græsarealer - og om der er registreret en forekomst af arten samt om det pågældende levested kan
være ammoniakfølsomt”.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0090.png
Side 25 af 45
Det bør også beskrives, at det i Miljøstyrelsens vejledning til den gældende husdyrlov står, at ”Hvis
et areal tidligere er blevet godkendt som udbringningsareal, så vil det sjældent være tilfældet, at der
sker væsentlige intensiveringer i udbringning, som kan give anledning til væsentlige påvirkninger
eller tilstandsændringer og dermed vil det sjældent være nødvendigt at foretage en nærmere
vurdering.”
5.3.2.3 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Det bør fremgå af bemærkningerne, at overvejelser vedrørende de specifikke ammoniakkrav vil ske
i løbet af 2017, som besluttet i naturpakken.
Med henvisning til Kommissionens vejledning om habitatdirektivets artikel 12 fra februar 2007 bør
det fremgå af bemærkningerne, at der næppe vil kunne foreligge en ødelæggelse af yngle- eller
rasteområde for bilag IV-arter i habitatdirektivets artikel 12 og 13’s forstand i det omfang, der alene
foreligger mere eller mindre diffuse påvirkninger af de pågældende arters levesteder. Desuden
omtaler bestemmelserne opretholdelse af økologisk funktionalitet for yngle- og rasteområder. Det
kan således være acceptabelt, at der sker en påvirkning af et levested, hvis den økologiske
funktionalitet opretholdes. Der bør således ikke være behov for at sikre en yderligere beskyttelse af
dem mod ammoniak.
Den nuværende vejledning vedr. vurdering af ammoniakpåvirkning af natur uden for kategori 1,2 og
3 er meget sparsom, og danner dermed grobund for meget subjektive og uensartede vurderinger i
kommunerne.
5.3.2.3.1 Tærskel for ammoniakkrav ved anvendelse den bedste tilgængelige teknik
Landbrug & Fødevarer foreslår, at emissionsniveauet for, hvornår krav om BAT indtræder, hæves
fra de angivne 750 kg NH
3
-N til 1.000 kg NH
3
-N i første og andet afsnit på side 83.
5.3.2.3.2 Sammenlægning af det generelle ammoniakkrav og BAT-kravet
Landbrug & Fødevarer kan i høj grad tilslutte sig Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser om at
undgå dobbeltadministration i form af både et generelt ammoniakreduktionskrav og BAT. Det er
dog helt centralt, at der ikke på nogen måde gås på kompromis med den grundlæggende definition
af BAT, herunder proportionalitetsprincippet. Hvis der fastsættes reduktionskrav, der ikke er i
overensstemmelse hermed, bør det ikke kaldes BAT. Det bør også fremgå klart hvilke BAT-krav,
der har ophæng direkte i IE-direktivet, og hvilke der udelukkende er dansk regulering. Det bør også
sikres, at der ikke fastsættes dansk BAT, som går ud over niveauer i BAT-konklusionerne i IRPP
BREF. Ved oversættelsen af disse skal der være opmærksomhed på, at IRPP BREF emissioner
kun omfatter emissioner fra stald og ikke lager, samt at enheden er kg NH3 og ikke som i Danmark
kg NH3-N.
Beskrivelsen af hvornår BAT-krav skærpes afhængig af anlægsstørrelsen (ottende afsnit på side
83) er meget upræcis, idet der alene står, at der vil ske en oversættelse fra dyreenheder til
produktionsareal. Ydermere står der, at størrelsen af reduktionskravet vil blive fastsat i forhold til
størrelse af ændringen eller udvidelsen, men ikke hvordan reduktionskravet vil forholde sig til det
eksisterende anlæg. Landbrug & Fødevarer kan ikke på dette grundlag foretage en vurdering af
konsekvenserne.
5.3.2.4.1 Krav om ammoniakreduktion
Landbrug & Fødevarer foreslår, at emissionsniveauet for hvornår krav om BAT indtræder, hæves
fra de angivne 750 kg NH
3
-N til 1.000 kg NH
3
-N i sidste afsnit på side 83.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0091.png
Side 26 af 45
Øverst på side 84 beskrives, at principperne for BAT ”i videst muligt omfang” vil blive gældende for
det nye sammenlagte ammoniakkrav. Landbrug & Fødevarer mener, at der under ingen
omstændigheder bør laves generel ammoniakregulering, der ligger ud over principperne bag BAT.
Sætningen ”i
videst muligt omfang”
bør derfor slettes, jf. kommentarer til afsnit 5.3.2.3.2.
Selvom der ikke som udgangspunkt ændres på beskyttelsesniveauet for så vidt angår de specifikke
ammoniakdepositionskrav, bør det tydeligt fremgå af bemærkningerne, hvordan oversættelsen til
generelle regler vil blive håndteret. Særligt for kategori 3 natur er det vigtigt at pointere, at en mer-
deposition på 1 kg er et afskæringskriterie for om en konkret vurdering kan komme på tale – ikke et
beskyttelsesniveau.
5.3.3 Kommunalbestyrelsens afgørelser
5.3.3.3 Forslagets indhold
5.3.3.3.1 Kravet om godkendelse eller tilladelse
Landbrug & Fødevarer finder det fornuftigt, at kravet om en samlet godkendelse kun gælder, hvis
der er tale om både teknisk, forurenings- og driftsmæssig forbindelse mellem husdyrbrug, som
udtrykt i afsnit 5 på side 88.
Landbrug & Fødevarer mener også, at det er særdeles fornuftigt, at tilladelsesgrænsen på 100 m
kan hæves for visse ekstensive produktionsformer. Dette kan som nævnt i lovforslaget være
ammekvæg, men det bør tilføjes at det også kan gælde for eksempelvis får eller økologiske
besætninger/velfærdsbesætninger, hvis forudsætningerne er markant anderledes end i intensiv
produktion.
5.3.4 Regulering af miljøpåvirkninger m.v. i generelle regler
5.3.4.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
I tredje afsnit på side 91 omtales, at et projekt ikke må medføre ”væsentlig skade på Natura 2000-
området”. Dette bør rettes til ”væsentlig skade på Natura 2000-områdets integritet” jf. kommentarer
til afsnit 4.1.3. Teksten i sjette afsnit på side 91 bør rettes tilsvarende.
5.3.4.3 Forslagets indhold
I andet afsnit på side 93 bør BAT-emissionsgrænserne nævnes som et af de forhold, der kan
vurderes konkret af kommunalbestyrelsen.
Tilsvarende bør ammoniakbelastningen af kategori 3 natur nævnes som et af de forhold, der i høj
grad vil medføre konkrete vurderinger. Dette følger af lovforslagets videreførsel af den nuværende
regulering, hvor der altid skal foretages en konkret vurdering af, om der skal sættes krav til mer-
depositionen på kategori 3 natur, men at dette krav ikke må være skrappere end 1 kg NH
3
-N/ha/år.
Ved overgang til generelle regler kan en mer-deposition på 1 kg NH
3
-N/ha/år således bruges som
afskæringskriterie for, hvornår der er behov for en konkret vurdering. Hvis mer-depositionen er over
1 kg NH
3
-N/ha/år, er der dog ingen generelle regler, der kan afløse den konkrete vurdering.
Landbrug & Fødevarer frygter, at dette vil have stor betydning for lovforslagets intentioner om hurtig
og enkel sagsbehandling, fordi kategori 3-naturen er meget udbredt, og dens beliggenhed er
uforudsigelig. Principielt bør kommunen derfor altid vurdere, om noget af den omkringliggende
natur har udviklet sig til kategori 3-natur, inden de kan give en tilladelse eller godkendelse.
Landbrug & Fødevarer finder der uklart, hvorledes der kan laves generelle regler for
landskabshensyn (s 92, sjette afsnit), og Landbrug & Fødevarer ønsker en nærmere uddybning af
dette.
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0092.png
Side 27 af 45
5.3.5 Mere fleksible regler om helt eller delvist bortfald som følge af manglende udnyttelse af
godkendelser og tilladelser m.v.
5.3.5.1 Gældende ret
Landbrug & Fødevarer finder, at det sidste punktum i andet afsnit på side 94 ikke er korrekt, da der
er en del eksempler på, at etableringer etapeopdeles.
5.3.5.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser
Ifølge lovforslaget skal det vurderes om fristen overholdes ud fra byggesagens afslutning. Det vil
kunne give problemer, hvis der ikke er styr på den papirmæssige side af byggesagen. Derfor
foreslår Landbrug & Fødevarer, at formuleringen ændres til, at der ses på byggeriets afslutning.
Alternativt kan der gives mulighed for, at kommunen kan forlænge den lovbestemte udnyttelsesfrist
på 6 år i helt særlige tilfælde, for eksempel hvis en bygherre blot mangler at færdigmelde et ellers
fuldt ibrugtaget byggeri grundet tvist med entreprenøren.
Endvidere bemærkes, at der ikke ses at være taget stilling til den ændrede udnyttelsesfrist i forhold
til afgørelser, der træffes inden lovændringen. Ved ændringen af husdyrbrugsloven i 2011 (L 12)
blev det bestemt, at de tilsvarende ændringer også skulle gælde for afgørelser truffet efter de
tidligere bestemmelser, hvis udnyttelsesfristen ikke var overskredet på tidspunktet for den nye
bestemmelses ikrafttræden. Det var i overensstemmelse med almindelig lovpraksis, når en
bestemmelse lempes. På tilsvarende vis bør de nye lempeligere bestemmelser også gives virkning
for afgørelser truffet efter de nugældende regler som ved ikrafttrædelsen af L 12.
Vedrørende kontinuitetsbrud finder Landbrug & Fødevarer overordnet set lovforslaget fornuftigt.
Landbrug & Fødevarer mener, at den nye lempeligere bestemmelse også skal gælde for alle lovligt
eksisterende husdyrbrug. For disse er der ikke umiddelbart fastlagt et produktionsareal, men i
realiteten foreligger der et sådant for alle lovligt eksisterende brug, så den nye
kontinuitetsbrudsregel vil også kunne administreres for disse brug.
Desuden mener Landbrug & Fødevarer, at kontinuitetsbrudsperioden bør sættes op til 5 år i
overensstemmelse med forslaget til ændring af planloven.
5.3.6 Retsbeskyttelse, påbud og revurdering
5.3.6.1 Gældende ret
Det fremgår af bemærkningerne side 98, at der for husdyrbrug, der ikke overholder de skærpede
totaldepositionskrav, i forbindelse med revurderinger, skal fastlægges skærpede vilkår. Dette sker
for at overholde habitatdirektivets bestemmelser om at sikre gunstig bevaringsstatus også i
forbindelse med eksisterende påvirkninger (direktivets artikel 6.2). Det er fra dansk side besluttet, at
habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus kan overholdes ved beskyttelsesniveauet til
kategori 1-natur.
For det første noterer Landbrug & Fødevarer, at begrundelsen for opretholdelse af
totaldepositionskrav ved revurdering alene er begrundet i krav om gunstig bevaringsstatus for
ammoniakfølsom habitatnatur. Der er således ingen argumentation for opretholdelse af
totaldepositionskrav ved revurdering af hensyn til kategori 2-natur, da disse naturområder ikke har
nogen relation til Habitatdirektivet. Totaldepositionskrav ved revurdering af hensyn til kategori 2-
natur er derfor en klar overimplementering, og bør ikke videreføres i ny husdyrregulering.
For det andet kan det efter Landbrug & Fødevarers opfattelse være i strid med direktivets
bestemmelser, at man fra dansk side i forbindelse med husdyrbrug og ammoniak har valgt at leve
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0093.png
Side 28 af 45
op til habitatdirektivets artikel 6.2 via revurderingssystemet. Hvis en forringelse af et Natura 2000-
område er i modstrid med direktivets målsætninger, har medlemsstaten en forpligtelse til at gribe
ind ved at bringe de negative virkninger til ophør enten ved at standse aktiviteten eller ved at træffe
afhjælpende foranstaltninger.
Det kan således argumenteres, at der vil være en forpligtelse for myndighederne til omgående og
mod erstatning at gribe ind overfor husdyrbrug, der ikke overholder totaldepositionskravene ved
kategori 1 natur i stedet for at udskyde evt. skærpelser til kommende revurderinger.
Som en konsekvens af den danske brug af revurdering til at opfylde direktivforpligtelsen sker
indgreb efter habitatdirektivets artikel 6,2 som erstatningsfri regulering. Dette sker på trods af, at
man i Naturbeskyttelseslovens § 19e og § 19f netop har fastsat bestemmelser, der giver
myndighederne hjemmel til at gribe ind overfor eksisterende aktiviteter samt at yde erstatning for
det givet tab en sådan indgriben måtte medføre.
Landbrug & Fødevarer finder det på denne baggrund helt uacceptabelt, at man ved brug af
revurderingerne foretager sådanne indgreb overfor eksisterende husdyrproduktioner erstatningsfrit.
Landbrug & Fødevarer har derfor tidligere bedt professor, dr. jur. Peter Mortensen om at udarbejde
et juridisk responsum om erstatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med revision af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Responsummet adresserer følgende spørgsmål:
Er det i overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven om erstatning ved afgørelser til
opfyldelse af Natura 2000-planerne, at de skærpede ammoniakreduktionskrav i lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug forudsættes at kunne ske uden erstatning til de berørte
landmænd?
Konklusionen i responsummet er blandt andet:
”I forbindelse med revurderinger efter 8 års fredningsperioden vil en kommunes afventning
af fredningsperiodens udløb kunne fortolkes således, at kommunens kompetence til at
iværksætte foranstaltninger, der gennemfører Natura 2000-planerne, i stedet anvendes til
at undgå udbetaling af billighedserstatning; svarende til en form for magtfordrejning.
Endvidere vil det kunne stride mod lighedsgrundsætningen, hvis der er forskel på, om de
skærpede krav pålægges i eller efter fredningsperioden. Det forekommer derfor på denne
baggrund sandsynligt, at en domstol vil nå frem til, at der skal betales billighedserstatning”.
På denne baggrund finder Landbrug & Fødevarer, at der er et behov for at ændre reglerne om
revurdering for så vidt angår skærpelser i medfør at habitatdirektivet således, at de både lever op til
direktivets bestemmelser samt sikre overensstemmelser med naturbeskyttelseslovens
erstatningsbestemmelser.
I andet afsnit side 99 er det anført, at totaldepositionskravet skal opfyldes via påbud om ny
teknologi i tilknytning til revurderingen. Det er ikke korrekt, og bør rettes. Der står alene i
bekendtgørelsen, at BAT skal iagttages ved en revurdering, og at der skal fastsættes en frist for
hvornår totaldepositionskravet skal være opfyldt.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0094.png
Side 29 af 45
5.3.6.3 Forslagets indhold
Landbrug & Fødevarer mener som udgangspunkt, at totaldepositionskrav ved revurdering bør
afskaffes, jf. overordnede bemærkninger.
Landbrug & Fødevarer finder det helt ude af proportion, at der alene på baggrund af
totaldepositionskravet skal opretholdes revurdering af alle eksisterende § 11, § 12 og § 33
godkendelser, selv om det ellers fremover alene er IE-virksomheder, der skal revurderes.
Det anføres i femte afsnit på side 100, at reglen om revurdering efter udløb af
retsbeskyttelsesperioden har givet anledning til tvivl. Det er Landbrug & Fødevarer ikke enig i, da
klagenævnet har håndteret disse sager helt entydigt i overensstemmelse med lovens tekst.
5.3.9 Øvrige ændringer
5.3.9.1 Krav til placering, indretning og drift af anlæg m.v.
5.3.9.1.3 Forslagets indhold
Her omtales blandt andet bemyndigelse til at fastsætte forskellige afstandskrav. Landbrug &
Fødevarer foreslår i den forbindelse, at der tilføjes en dispensationsmulighed, så der altid kan
dispenseres fra disse afstandskrav. Som eksempel peges på erfaring for overholdelse af
afstandskrav til byzone, der ikke er rimelige, når byzoneområdet er udlagt til forurenende
erhvervsformål. I en sådan situation bør der kunne dispenseres.
5.4 Tilsyn, administrative forhold m.v.
5.4.1 Tilsyn og brugerbetaling
5.4.1.3 Forslagets indhold
Det anføres her, at brugerbetaling for miljøgodkendelser forventes fastholdt på samme niveau som
i dag, idet der skal ske nye inddelinger i overensstemmelse med den ændrede lov.
Landbrug & Fødevarer mener i den forbindelse, at der i den nye regulering fortsat kun skal være
brugerbetaling på godkendelserne. Anmeldelseslignende tilladelser af små og mellemstore bedrifter
bør ikke udløse brugerbetaling.
5.4.4 Straf
5.4.4.3 Forslagets indhold
Det anføres i forslaget, at der i tilfælde af, at der indsættes flere dyr end dyrevelfærdsreglerne
tillader, vil der være tale om overskridelse af både dyrevelfærdsreglerne og
husdyrgodkendelsesloven. Landbrug & Fødevarer mener, at denne tekst bør ændres, så det
fremgår, at der i så fald alene er tale om overskridelse af dyrevelfærdsreglerne. Emissionen må i
givet fald antages at være stort set uændret, og i øvrigt må det bero på, hvorledes det konkrete
vilkår er formuleret.
Det anføres endvidere i første afsnit side 117, at Miljøstyrelsen vil udarbejde en tabel, hvor det
gennemsnitlige antal dyr pr. m2 ved maksimal udnyttelse fremgår til brug for at fastslå, hvor mange
dyr der lovligt kan produceres på et godkendt produktionsareal. Denne tekst skal slettes eller
suppleres med en tilføjelse om, at tabellen i givet fald alene kan bruges som vejledning til en
vurdering. En overproduktion kan ikke opgøres på grundlag af en sådan tabel, da det faktiske
produktionsomfang for visse dyretyper afhænger af rotationshastigheden, som der ikke er noget
maksimum for. En sådan sag må afgøres på grundlag af den konkrete overtrædelse af
dyrevelfærdsreglerne.
5.4.5 Overgangsbestemmelser
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0095.png
Side 30 af 45
5.4.5.3 Forslagets indhold
Det anføres her, at § 103, stk. 1 vil gælde i forhold til de husdyrbrug, der er etableret uden en
godkendelse før hovedlovens ikrafttræden den 1. januar 2007, og for husdyrbrug, som har en
godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Den beskrivelse er ikke fuldstændig, da den også
vil gælde for de husdyrbrug, der har fået en lokaliseringsgodkendelse i medfør af
husdyrgødningsbekendtgørelsen før 1. januar 2007.
Det anføres senere på siden, at husdyrbrug, der omfattes af § 103, stk. 1, skal vurderes således, at
det ansøgte og det eventuelt allerede godkendte vurderes samlet. Dette fremgår ikke af lovens
tekst. Bemærkninger og lovtekst skal være i overensstemmelse.
Det tilsvarende anføres for den parallelle tekst på side 121 om husdyrbrug omfattet af en afgørelse
efter lovens §§ 10-12. For disse husdyrbrug begrundes det med behovet for en samlet vurdering
ved skift til den nye ordning. Det er på sin vis forståeligt, men det bør for den tidligere godkendte
eller tilladte del kunne ske ved en ren konvertering, så der ikke på ny skal foretages en BAT-
vurdering af disse dele, eller for så vidt angår emission til omgivelserne.
Det anføres senere på siden, at det ikke er muligt at foretage en konvertering af en meddelt
tilladelse eller godkendelse til den nye ordning. Landbrug & Fødevarer mener, at lovforslaget bør
ændres, så en sådan konvertering bliver mulig. Der er i overensstemmelse med hele grundlaget for
den nye ordning ikke nogen reel miljøfaglig indvending mod en sådan konverteringsordning, idet ny
viden godtgør, at emissionen af ammoniak og lugt er afhængig af produktionsarealet og ikke
antallet af dyr. Der vil således ikke blive tale om en større eller mindre emission, end den der blev
lagt til grund ved husdyrbrugets etablering. Endvidere er på side 23 øverst i lovbemærkningerne
præciseret, at et projekt i VVM-direktivets forstand forudsætter, at der er tale om arbejder eller
indgreb, som ændrer områdets fysiske karakteristika, hvorfor der i situation - hvor bygningsmassen
er uændret - ikke udløses krav om VVM vurdering.
7 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7.1 Driftsøkonomiske konsekvenser
Helt overordnet er Landbrug & Fødevarer enig i, at lovforslaget vil give en række positive gevinster
for erhvervet. Der er dog også elementer, der trækker i den modsatte retning.
Det anføres, at nye teknikkrav vedrørende forebyggelse af erosion på arealer, hvor der anvendes
husdyrgødning, ikke umiddelbart forventes at medføre udgifter for erhvervet. Dette er Landbrug &
Fødevarer uenige i, og er af den opfattelse, at der sker en skærpelse af kravene, ligesom der
tilsyneladende medgår brugerbetaling til kommunernes tilsyn.
Landbrug & Fødevarer savner en beskrivelse af de økonomiske konsekvenser, som
fosforreguleringen vil medføre for økologiske bedrifter. Se kommentarer til afsnit 5.2.4.2.
Der bør også redegøres nærmere for de erhvervsøkonomiske konsekvenser af fosforreguleringen,
særligt i forhold til de skærpede krav i oplande til store søer.
7.3 Brugerbetaling
Landbrug & Fødevarer kan ikke forstå, hvordan tilsynsopgaver vedr. arealerne, ifølge første afsnit
på side 125, kan bevirke, at sagsbehandlingstiderne bliver længere. Arealerne udgår af
miljøgodkendelserne og bør derfor ikke have nogen indflydelse på sagsbehandlingen.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0096.png
Side 31 af 45
De omtalte forventede ændringer af erhvervets brugerbetaling på grund af zinkregulering og
udbringning af husdyrgødning tæt på ammoniakfølsom natur bør naturligvis afdækkes inden
lovbehandlingen.
9 Miljømæssige konsekvenser
9.1 Arealregulering
9.1.2 Kvælstof
Vedrørende sjette afsnit på side 126 har Landbrug & Fødevarer følgende kommentar:
Den kommunale indsatsplanlægning har fokus på større grundvandsdannende arealer, hvor der i
forhold til kvælstof fokuseres på kortlagte NFI-arealer. Er den samlede nitratudvaskning i disse
områder problematisk, kan det medføre foranstaltninger om ændret arealanvendelse på baggrund
af en vedtaget indsatsplan.
Idet der overordnet set udlægges samme antal efterafgrøder i en ny regulering som foreslået af
Miljø- og Fødevareministeriet, og at disse spredes jævnt både indenfor og udenfor NFI, må man
forudsætte, at beskyttelsen af NFI overordnet er den samme. Dette set i lyset af, at man ikke har et
samlet billede af stedfastsættelsen af efterafgrøder i det nuværende system, hvor mange
landmænd også har undgået at inddrage NFI-arealer i ansøgninger om nye udspredningsarealer.
Lokalt kan der dog være forhold, som nødvendiggør en særlig indsats fremadrettet, men dette må
være en undtagelsessituation, ligesom der vil være områder, som opnår en forbedring. Dette skal
ses i sammenhæng med øvrige initiativer jf. Fødevare- og landbrugspakken. Det vil således være
forkert at beskrive, at målretningen i fremtiden sker via indsatsplanerne, hvor der alene skal
iværksættes foranstaltninger hvis den samlede nitratudvaskning i NFI områder er problematisk. Det
vil være meget få steder, hvor der på NFI-niveau vil være betydelige mærkbare effekter, som
foranlediger ændrede foranstaltninger i de kommunale indsatsplaner.
9.1.3 Fosfor
Landbrug & Fødevarer foreslår følgende ændring af teksten i første afsnit på side 127, så
formuleringen kommer i overensstemmelse med virkeligheden:
”Frem til 2020 kan slagtesvinebrug således udbringe husdyrgødning op til 170 kg N pr. ha uden
eventuelt med en mindre
fodertilpasning…”
9.1.4 Overfladeafstrømning og fosforerosion
9.1.5 Ammoniak
S. 128, tredje afsnit:
Det anføres her, at kravene om zoner således vil gælde kategori 1 og muligvis
2 arealer fra 2017 i modsætning til de ca. 30 procent af arealet, som DCE i dag vurderer, er
omfattet af en miljøgodkendelse. En hurtig læsning af denne tekst giver det indtryk, at ca. 30
procent af arealet har disse zonerestriktioner, men der står alene, at ca. 30 procent af arealerne
indgår i godkendelser. Det bør her fremgå klart, at beskyttelsesniveauet med lovforslag skærpes
markant ved at langt flere arealer omfattes af udbringningsteknikrav end med nuværende
regulering.
Derudover fremgår det af bemærkninger side 128-129, at det er:
”…vigtigt at pointere, at der fortsat er et generelt forbud mod skade af bilag IV arters
yngle- og rasteområder og forbud mod tilstandsændringer af naturområderne efter
naturbeskyttelseslovens § 3.”
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0097.png
Side 32 af 45
Da der med de nye udbringningsregler vil være tale om en sikring af flere sårbare naturområder –
og således en skærpelse i forhold til den eksisterende lovgivning - bør det slås klart fast, at evt.
anden påvirkning af enten § 3 natur eller levesteder for bilag IV arter, vil vurderes til ikke at være så
væsentlig, at den vil udløse krav til beskyttelseszoner i forbindelse med udbringning.
Hvis der oven i den skærpede regulering med sikring af flere sårbare naturområder, alligevel
lægges op til, at der kan stilles yderligere krav på baggrund af ovenstående, vil der være tale om en
for erhvervet uhensigtsmæssig og uacceptabel samlet skærpelse.
10 Forholdet til EU-retten
Det anføres i tredje afsnit på side 130, at reguleringen i forslaget som alt overvejende hovedregel
ikke går videre end minimumskravene i direktiverne.
Dette er Landbrug & Fødevarer direkte uenig i. En betydeligt del af begrundelserne for den
eksisterende regulering angår en generel sænkning af emissioner, der vil kunne håndteres ad
anden vej, eksempelvis naturbeskyttelseslovens kap. 2 a.
10.1 Arealregulering
10.1.1 Opfyldelse af miljømål i EU-direktiver
s. 132: Her er formuleringen ikke præcis, idet der midt på siden omtales zoner om al kategori 2-
natur, mens der retteligt skal stå udvalgt kategori 2 natur.
I sidste afsnit på side 132 står der:
Endvidere indeholder naturbeskyttelseslovens § 29 a et forbud mod at beskadige eller
ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter i artikel 12 i habitatdirektivet. Denne
bestemmelse kan ifølge sin ordlyd anvendes til at håndhæve de forventeligt få tilfælde,
hvor den generelle beskyttelse eventuelt ikke er tilstrækkelig.
Med dette lægges endnu engang op til, at de nye skærpede generelle krav ikke i alle tilfælde vil
være tilstrækkelige og der er således samlet set tale om en strammere regulering for erhvervet.
Det bør i denne forbindelse endnu engang slås fast, at der næppe kan foreligge en ødelæggelse i
habitatdirektivets artikel 12 og 13’s forstand i det omfang, der alene foreligger mere eller mindre
diffuse påvirkninger af de pågældende arters levesteder.
10.2 Anlægsregulering
Angående BAT-krav udover IE-direktivet
Det bestrides, når det i ottende afsnit på side134 anføres, at BAT, i videre omfang end det følger af
IE-direktivet, er nødvendigt for at overholde både habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. I
forhold til habitatdirektivet bemærkes, at det alene i forhold til et projekt kræver artikel 6, stk. 3
overholdt. Den fortsatte overimplementering af BAT er et virkemiddel, der mindsker Danmarks
samlede ammoniakudledning. Dette vil dog have begrænset effekt på den danske habitatnatur da
ca. 2/3 af baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof stammer fra udlandet (DCE (2015):
Vandmiljø og Natur 2014, Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
170.).
Angående Habitatdirektivet og inddragelse af belastningen fra hele husdyrbruget
Landbrug & Fødevarer er ikke enige i beskrivelsen af kumulationsprincippet i fjerde afsnit på side
135. Det anføres her om inddragelse af belastningen fra hele husdyrbruget og ikke kun
belastningen fra ændringen, at det vurderes nødvendigt at videreføre de gældende regler, hvorefter
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0098.png
Side 33 af 45
belastningen fra hele husdyrbruget skal inddrages. Det begrundes med, at de danske regler om
kumulation er nødvendige for at overholde habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som kræver, at der
sker en vurdering af projektet i sammenhæng med den øvrige belastning, herunder både brugets
eksisterende belastning og øvrige kilder i området. Det er klart forkert.
Det er korrekt, at en såkaldt habitatvurdering i medfør af artikel 6, stk. 3 skal ske med inddragelse
af andre planer og projekter, der kan påvirke en lokalitet væsentligt. Der består imidlertid en helt
fundamental forskel mellem en vurdering af et projekt i kumulation med andre planer og projekter
og en vurdering af et projekt, hvor dette vurderes som en samlet enhed med disse andre planer og
projekter, som det sker, når en bestående del af et husdyrbrug skal vurderes sammen med en
ansøgt udvidelse, som om det er det samlede husdyrbrug, der skal godkendes som et nyt projekt.
Formuleringen i artikel 6, stk. 3 lyder således: ”Alle planer og projekter …., men som i sig selv eller i
forbindelse med andre planer eller projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt... ”.
Det afgørende er her, at det er det ansøgte projekt, der er udgangspunktet. Hvis dette ikke i sig selv
indebærer nogen meremission, vil det ikke kunne komme i strid med direktivet uanset den
emission, der kommer fra andre planer og projekter.
Ved den gældende danske håndtering af husdyrbrug, går reguleringen langt videre end
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 kræver. Som eksempel nævnes dyretryksmodellen, der med
henvisning til den gældende § 103, stk. 2, i tilfælde med stigende dyretryk, har indført et krav om, at
det er hele det ansøgende husdyrbrugs udbringning af husdyrgødning, der skal neutraliseres ved
kravet om udvaskning svarende til et planteavlsbrug. Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 giver kun
grundlag for at kræve, at projektets husdyrgødning i værste fald neutraliseres. Hvis der er tale om
nyetablering er det korrekt, men hvis der er tale om en udvidelse, hvad der oftest er tilfældet, vil det
kun være forøgelsen af husdyrgødning, der kan kræves neutraliseret. Den danske håndtering af
husdyrbrug udgør således en klar overimplementering.
Angående Habitatdirektivet og beskyttelsesniveauet for kategori 2 og 3 natur
I femte afsnit på side 135 omtales habitatdirektivet i forbindelse med beskyttelsesniveauet for
kategori 2- og 3-natur. Hertil bemærker Landbrug & Fødevarer, at habitatdirektivet ikke kan have
noget med kategori 2- og 3-natur at gøre, da disse ammoniakfølsomme naturtyper alene er
nationalt udpeget. Det antages, at der menes VVM-direktivet i stedet for Habitat-direktivet.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0099.png
Side 34 af 45
Kommentarer til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Landbrug & Fødevarer har en række konkrete bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, som er beskrevet nedenfor.
§ 1, nr. 1 (Lovens titel)
Som tidligere nævnt mener Landbrug & Fødevarer, at regulering af udbringning af al gødning skal
ske i regi af Gødskningsloven, mens husdyrloven udelukkende bør omfatte anlæg.
Den foreslåede titel kan være med til at skabe forvirring i forhold til Gødskningsloven, hvis titel er
”Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække”.
Da Landbrug & Fødevarer har et stort ønske og forventning om, at udbringning af alt gødning på
arealerne snarest muligt overflyttes til Gødskningsloven, skal vi foreslå, at lovens titel bliver:
Lov om husdyrbrug mv.
§ 1, nr. 3 (§ 1, stk. 1)
Landbrug & Fødevarer finder det helt uforståeligt, at der sker en udvidelse af formålsparagraffen i
forhold til anvendelse af gødning.
Med henvisning til Fødevare- og landbrugspakken mener Landbrug & Fødevarer, at lovens
formålsparagraf i stedet bør ændres til følgende:
Denne lov skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab og skabe gode rammer
for vækst og udvikling i husdyrproduktionen, så udviklingen kan ske på et økonomisk,
socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag.
Til stk. 2 tilføjes følgende:
Med denne lov tilsigtes særligt
...
10) at sikre en fleksibel og enkel regulering af husdyrbrug
...
En ændring af formålsparagraffen findes tilsvarende i lovforslaget om ændring af planloven, hvor
formålsparagraffen i dette lovforslag justeres i forhold til intentionerne i den politiske aftale om
planloven.
§ 1, nr. 6 (Anvendelsesområde)
Lovens anvendelsesområde og regler adskiller sig fra den nugældende husdyrbrugslov på en
række centrale punkter, hvilket giver et behov for tydeliggørelse af, hvilke forhold loven dækker.
For at undgå misforståelser bør det derfor i bemærkningerne klart fremgå, at selvom et anlæg er
omfattet af lovens anvendelsesområde, betyder det ikke, at det automatisk er omfattet af en
tilladelses- eller godkendelsespligt. Som eksempel kan nævnes, at gyllebeholdere eller anden
gødningsopbevaring på et rent planteavlsbrug er omfattet af loven, men ikke skal have en
tilladelse/godkendelse.
Det bør også fremgå klart, om lovens anvendelsesområde omfatter opbevaring af organisk gødning
i form af slamoplag på renseanlæg. Ligeledes bør grænsefladen mellem opbevaring af organisk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0100.png
Side 35 af 45
gødning på biogasanlæg og anlægsbegrebet i forhold til biogasanlæg, der er godkendt efter
Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 fremgå.
For dyr, der opholder sig på et slagteri inden slagtning, skal det også fremgå klart, at slagterier der i
forvejen er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven, ikke også omfattes af husdyrloven.
Tilsvarende er der behov for at afgrænse udleveringsrum på rugerier, hvor kyllingerne opholder sig
i kasser inden afsendelse til opdrætsanlæggene.
Der er i bemærkningerne til denne paragraf mange indviklede beskrivelser af, hvilke for hold der
henhører under gødskningsloven, og hvilke der henhører under husdyrloven. Landbrug &
Fødevarer ser frem til, at der med en snarlig overflytning af reglerne om gødningsanvendelse til
gødskningsloven kommer mere klare, enkle og forståelige regler.
§ 1, nr. 6, til stk. 1 (definition af husdyr - s. 141)
Landbrug & Fødevarer er enige i, at loven fortsat primært skal omfatte produktionsdyr, de typisk
kendetegnes af produktion af kød, mælk, skind, uld m.v.. Landbrug & Fødevarer er af den
opfattelse, at der er tale om dyr i klasserne Mammalia og Aves, hvormed eksempelvis
insektproduktion ikke vil blive omfattet.
§ 1, nr. 6 til stk. 1 og stk. 4 (Anvendelsesområde s. 142)
Landbrug & Fødevarer undrer sig over, at hovedreglen er, at al gødningsanvendelse skal ske via
husdyrloven og regler i Gødskningsloven dermed er en undtagelse til husdyrlovens bestemmelser.
§ 1, nr. 6 til stk. 5 (Anvendelsesområde ministerens bemyndigelse til at undtage bestemte
anlæg)
Det påtænkes at give ministeren bemyndigelse til at videreføre bestemmelserne i den gældende
husdyrgødningsbekendtgørelse § 1, stk. 5, således at zoologiske haver, dyrehandlere, cirkus mv.
ikke omfattes af loven.
Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at efter vores vurdering vil
dyrestalde og opbevaring af gødning på slagterier blive omfattet af loven. Disse anlæg er allerede i
dag omfattet af slagteriets miljøgodkendelse, og det bør derfor eksplicit fremgå, at de ikke er
omfattet af den kommende husdyrlov. Ligeledes bør udleveringsrum på rugerier undtages.
§ 1, nr. 7 til § 3, stk. 1, nr. 1 (Anvendelsesområde s. 145 – definition af husdyrbrug)
Lovforslaget lægger op til at definere husdyrbrug som
”Anlæg, der til sammen har et
produktionsareal på mere end 100 m , og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som
ligger på samme ejendom.”
Denne definition er uhensigtsmæssig, idet det forhold, at forskellige anlæg er beliggende på
samme ejendom ikke automatisk betyder, at der er tale om et samlet husdyrbrug.
Der kan på samme ejendom være anlæg med helt adskilte husdyrhold, som ikke bør være omfattet
af samme tilladelse eller godkendelse. Eksempelvis er det almindeligt, at der på en ejendom med
stort intensivt husdyrhold, kan være mindre anlæg med et par slagtekalve eller får, sønnens hest
eller børnebørnenes kaniner, der med den foreslåede definition vil være et samlet husdyrbrug.
Hvis der er tale om adskilte produktioner, bør disse også reguleres særskilt i forhold til
godkendelse/tilladelse. Det har næppe været intentionen med den nye husdyrlov at lægge
2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0101.png
Side 36 af 45
administrative begrænsninger for hobbydyr og småproduktioner, blot fordi det er placeret på en
ejendom med et større anlæg.
§ 1, nr. 7 til stk. 1, nr. 3 (Anvendelsesområde – definition af emission)
Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at regulering af udspredning af gødning ikke er inden
for IE-direktivets rækkevide.
Af direktivets Artikel 73, stk. 2, nr. c fremgår, at Kommissionen inden d. 31. december 2012 vil
undersøge behovet for at kontrollere emissioner for spredning af staldgødning. Med baggrund i
denne undersøgelse vil Kommissionen sende et forslag til retsakt til Europa-Parlamentet og til
Rådet. Landbrug & Fødevarer er ikke bekendt med, at en sådan retsakt er vedtaget.
Det bør derfor fremgå helt eksplicit klart af lovforslaget, at udspredning af gødning ikke er en del af
anlægget, og hvordan definitionen af anlæg og emission svarer til IE-direktivets definitioner,
herunder om det er en overimplementering af IE-direktivet, at medtage ...”eller
arealer der
modtager husdyrgødning”
i definitionen af emission.
§ 1, nr. 12 til § 5a (krav til udbringningsteknikker (s. 152 og 153))
I dag stilles der krav om udbringningsteknikker op til ammoniakfølsom natur, hvis der udbringes
mere husdyrgødning på arealet end hidtil, og kun hvis kommunen konkret vurderer, at der er behov
for teknikkrav for at undgå tilstandsændringer i naturen.
Landbrug & Fødevarer anerkender, at der kan være behov for teknikkrav ved den særlig følsomme
kategori 1 natur. At videreføre kravet til kategori 2 natur er efter vores opfattelse en væsentlig
stramning af de nugældende regler, og vi finder derfor, der ikke er behov for at udvide kravet til at
gælde for andre naturtyper end lobeliesøer og højmoser inden for kategori 2 for at opfylde VVM-
direktivet.
§ 1, nr. 12 til § 5c, stk. 1 (Anvendelse af gødning - jorderosion (s. 155))
Det bør tilføjes i bestemmelsen, at der kun er en forpligtigelse til at udføre foranstaltninger mod
jorderosion, når der konkret er konstateret et problem, som ikke kan henføres til unormale
vejrforhold.
§ 1, nr. 12 til § 5c, stk. 2 (Anvendelse af gødning - jorderosion (s. 155))
Reglerne om at give tilsynsmyndigheden pligt til at meddele påbud om etablering af
foranstaltninger, som i øvrigt nøje og udtømmende er beskrevet i en bekendtgørelse, virker ikke
gennemtænkt. Der er ikke noget der tilsiger, at kommunerne har særlige spidskompetencer i
forhold til jorderosion, som ikke kan håndteres på anden vis.
Der bør fastsættes bagatelgrænser for, hvornår tilsynsmyndigheden forpligtes til at udstede påbud,
ligesom der skal ses bort fra jorderosion i tilfælde af ekstreme nedbørshændelser, jf.
bemærkningerne til lovforslagets afsnit 5.2.5.3 er nedbørshændelser af en intensitet, der optræder
sjældnere end hver 20. år ikke normale vejrforhold.
§ 1, nr. 12 til § 5c, stk. 2 (Anvendelse af gødning - bioaske (s. 155))
Det fremgår af bemærkningerne, at det er hensigten på sigt, at inddrage bioaske i den kommende
fosforregulering.
Landbrug & Fødevarer er helt uforstående overfor, at bioaske skal være en del af den kommende
husdyrlov, da det ikke relaterer sig til husdyrbrug eller nødvendigvis stammer fra husdyrgødning.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0102.png
Side 37 af 45
Vi finder tillige, at ideen går væsentlig længere end den politiske aftale.
Det er derfor vores opfattelse, at bioaske skal fjernes fra hele lovforslaget, og såfremt det politisk
vurderes, at bioaske skal reguleres anderledes end i dag, skal det ske i gødskningsloven.
§ 1, nr. 12 til § 5h, stk. 7 (Afbrænding af gødning (s. 160))
Landbrug & Fødevarer mener ikke, at husdyrgødning, der forbrændes, skal betragtes som affald,
men som biomasse. Bestemmelen om at, fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning kun
kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor, hvis der afsættes til godkendte
affaldsforbrændingsanlæg, er en del af et regelkompleks, som fastholder husdyrgødning som
affald, hvis det anvendes som brændsel. Vi skal her pege på EU forordning nr. 592/2014 som
omhandler fjerkrægødning, der anvendes som brændsel. Central er forordningens betragtning (3),
hvorefter fjerkrægødning efter affaldsreglerne kan betragtes som et biprodukt. Denne betragtning
kan umiddelbart overføres på alle gødningstyper. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at ”affalds-
biprodukt betragtningen” kan udstrækkes til alle gødningstyper. Der vil i alle tilfælde blive stillet
vilkår om emissioner og anvendelse af restprodukter fra forbrændingen, så hensynet til
miljøbeskyttelsen vil ikke blive tilsidesat.
Bestemmelsen i det nye kapitel 1 a § 5 h, stk. 7 i forslag til husdyrbrugslov bør derfor
omformuleres, så der ved levering til f.eks. biomasseværker eller termisk forgasning vil være den
samme mulighed for at fratrække fosfor i husdyrgødning som ved levering til
affaldsforbrændingsanlæg. Det kræver ændring af anden lovgivning, men husdyrbrugsloven bør
ikke være en hindring for anvendelse af husdyrgødning som brændsel, hvis anden lovgivning åbner
op for muligheden.
§ 1, nr. 14 til § 6, stk. 1 (Etablering af anlæg s. 163 nederst)
Det anføres bl.a. nederst på s. 163, at renovering af et anlæg, som hidtil, anses for en etablering af
et anlæg. Denne antagelse går igen flere steder i lovbemærkningerne.
Landbrug & Fødevarer er uenig i denne tolkning af gældende regler, idet der i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 anføres, at begrebet renovering er identisk med
godkendelsespligtige ændringer af staldanlægget.
Landbrug & Fødevarer er af den forståelse, at renovering i almindelig ikke kan betragtes som en
etablering. Der kan dog være tale om, at en ændring er så gennemgribende, at det medfører
godkendelsespligt.
Da der er tale om centrale begreber, hvor tolkningen kan indsnævre fleksibiliteten for et husdyrbrug
skal Landbrug & Fødevarer anmode om en nærmere uddybning af den reelle betydning af dette -
herunder sammenhængen til direktiverne.
§ 1, nr. 15 til § 6, stk. 2 (afstandskrav s. 165)
Ministeren får efter bemyndigelsesbestemmelsen mulighed for at kunne fastsætte længere
afstandskrav for husdyrbrug over en vis størrelse.
Landbrug & Fødevarer finder at bemærkningerne ikke er begrundede, og at der er risiko for en
unødvendig dobbeltregulering. Alle husdyrbrug over 100 m2 skal have en tilladelse eller
godkendelse, hvor de nødvendige vilkår både i forhold til lugt, støj, ammoniak mv. fastsættes,
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0103.png
Side 38 af 45
således at husdyrbruget kan drives uden væsentlige gener. Kommunen fører efterfølgende tilsyn
med at vilkårene i tilladelse eller godkendelse overholdes.
§ 1, nr. 20 til § 8 stk. 1, nr. 3 (bilag IV-arter)
Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at søer under 100 m2 skal indgå i vurderingen i forbindelse
med en miljøgodkendelse eller tilladelse af hensyn til bilag IV arter.
Med henvisning til Kommissionens vejledning om habitatdirektivets artikel 12 fra februar 2007 vil
der næppe kunne foreligge en ødelæggelse i habitatdirektivets artikel 12 og 13’s forstand i det
omfang, der alene foreligger mere eller mindre diffuse påvirkninger af de pågældende arters
levesteder – og det gælder særligt, hvor den pågældende forurening begrænses af andre regler,
såsom IE-direktivet og nitratdirektivet.
§ 1, nr. 21 til § 8, stk. 2 (Afstandskrav s. 168)
For gyllebeholdere fastsættes der et generelt afstandskrav til åbne vandløb og visse søer svarende
til husdyrgødningsbekendtgørelsens § 19 om gyllealarmer.
For § 8, stk. 2 i den nye husdyrlov bør bestemmelsen ændres, så den på linje med kravet om
gyllealarmer ikke gælder i de tilfælde, hvor vandområdet er beliggende højere end gyllebeholderen.
Der henvises til undtagelsen for gyllealarmer i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
§ 1, nr. 31 (s. 174, 4. afsnit)
Beskrivelsen svarer ikke til forslaget til lovtekst.
§ 1, nr. 31 til stk. 4 (s. 177 2., 6. og 7. afsnit)
Her sidestilles renovering med etablering. Dette imødegås, se ovenstående.
§ 1, nr. 31 til stk. 4 (s. 177 4. afsnit)
Landbrug & Fødevarer finder det dybt betænkeligt, at der lægges op til at fastholde væsentlige
tolkninger fra Natur- og Miljøklagenævnet, der reelt modvirker et paradigmeskift mod en mere
emissionsbaseret anlægsregulering.
I tråd med den politiske aftale er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at en ny husdyrregulering
skal rumme mulighed for ændringer og tilpasninger i produktionen, så længe der ikke sker en
væsentlig merpåvirkning af miljøet.
Landbrug & Fødevarer finder det derfor essentielt, at teksten justeres i overensstemmelse med den
politiske aftale.
§ 1, nr. 31 til stk. 4 (s. 178 2. afsnit)
Beskrivelsen svarer ikke til forslaget til lovtekst.
§ 1, nr. 31 til stk. 4 (s. 178 3. afsnit)
Det anføres her, at vurderingen ved udvidelser og ændringer efter § 16 a, stk. 4 skal omfatte andet
end selve udvidelsen eller ændringen. Det bestrides, idet det er vores opfattelse, at det alene er
ændringen eller udvidelsen, der skal godkendes. BAT indebærer en proportionalitetsvurdering i
forhold til eksisterende anlæg, hvilket bevirker, at der må ses på det ansøgte for sig. Den
progressivitet, der ligger i de nationale BAT-krav i forhold til størrelse, skal derfor ikke inddrages i
forbindelse med en udvidelse.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0104.png
Side 39 af 45
§ 1, nr. 31 til § 16b, stk. 1 (s. 178 7. afsnit)
Beskrivelsen svarer ikke til forslaget til lovtekst.
§ 1, nr. 32 til § 17 (s. 180 8. afsnit)
Jf. kommentarer til § 1, nr. 31 finder Landbrug & Fødevarer det meget betænkeligt, at lovforslaget
vil fastholde den praksis fra Natur- og Miljøklagenævnet, at enhver ændring, der har betydning for
forureningsforholdene, udløser krav om ny tilladelse eller godkendelse. Det bør kun være ved
forøget forurening, at der er krav om ny tilladelse/godkendelse.
§ 1, nr. 32 til § 17 (s. 181 1. afsnit)
Landbrug & Fødevarer er enig i behovet for at fastsætte bagatelgrænser.
§ 1, nr. 32 til § 17 (s. 181 4. afsnit)
Landbrug & Fødevarer finder, det særdeles fornuftigt, at ministeren bemyndiges til at fastlægge
bagatelgrænser for visse ekstensive produktionsformer (eksempelvis ammekvæg) ved at give
mulighed for, at tilladelsesgrænsen bliver højere end 100 m
§ 1, nr. 33 (s. 183 4. afsnit)
Vurderingskravene i den gældende lovs §§ 19-23 foreslås ophævet, og det anføres, at ministeren
med hjemmel i lovens nye § 34, stk. 1 og 4 og § 34a i fornødent omfang fastsætter regler om
kommunalbestyrelsens vurdering i forbindelse med godkendelser og tilladelser. Det skal i den
forbindelse påpeges, at hvis der her gennemføres en videreførelse af indholdet i den gældende
lovs § 22, skal der ske en justering af indholdet, så den erhvervsmæssige nødvendighed ændres
fra at ses i forhold til ejendommen til at ses i forhold til bedriften, så der bliver overensstemmelse
med forslaget til ændring af planlovens landzonebestemmelser.
§ 1, nr. 34 Til § 27 (s. 185 1. og 2. afsnit)
I første afsnit omtales fleksibilitet, der kan opnås på afgørelsestidspunktet, mens der i afsnit 2
omtales mulig efterfølgende fleksibilitet, eventuelt efter anmeldelse. Det ønskes indføjet i teksten, at
denne efterfølgende fleksibilitet ikke alene angår virkemidler og teknologi, som anført i afsnittet,
men også staldanlæg og dyretyper.
Det bør endvidere anføres, at det er tanken at indføre en mere udbredt anvendelse af
emissionsbaseret eller udledningsbaseret regulering, så et husdyrbrug i højere grad kan øge eller
omlægge produktionen uden nye godkendelser.
§ 1, nr. 34 Til § 27 (s. 186 1.afsnit)
Sidste punktum er meget problematisk, og teksten bør slettes. Der er ikke tvivl om, at loven
indeholder hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår, jf. § 27, mens det ikke fremgår
af loven, at det kun kan ske, hvis det allerede er indeholdt i ansøgningen. Ifølge klagenævnets
praksis vil nævnet ikke behandle klager over vilkår, der alene er fastsat for at fastholde indholdet i
en ansøgning. ”I så fald har ansøger jo fået, hvad ansøger har anmodet om.” Realiteten vil ofte
være, at det er efter krav fra kommunalbestyrelsen, at der er sket en tilpasning af projektet for at
undgå en kraftig forlængelse af sagsforløbet med klage over et samlet afslag. I en sådan situation
er ansøger berettiget til at fastholde sit projekt, og kommunalbestyrelsen er forpligtet til at meddele
en tilladelse eller godkendelse, hvis det kan ske på vilkår. Kommunalbestyrelsen kan således ikke
meddele et afslag på en ansøgning, hvis det er muligt at imødekomme ansøgningen ved
fastsættelse af vilkår. Hvis der ikke er reelle muligheder for vilkår, må kommunalbestyrelsen
meddele afslag, men først i den situation.
2.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0105.png
Side 40 af 45
§ 1, nr. 34 Til § 27, stk. 2 (s. 186 8.afsnit)
Der omtales, at emission fra fast gødning opgøres ved at multiplicere lagerets pladsareal med
ammoniakemissionsfaktoren for fast gødning af den pågældende dyretype. Landbrug & Fødevarer
skal påpege, at der er en række udfordringer med denne beregningsmetode, som ikke er afklarede.
Landbrug & Fødevarer har ikke set de endelige rapporter, og dermed de forudsætninger der ligger
bag dette forslag, men kan allerede nu forudse en lang række praktiske udfordringer.
I stedet for den meget detaljerede beskrivelse af modellen for beregningen af lageremissionen bør
bemærkningerne være åbne for andre måder, at fastlægge emissionen på.
§ 1, nr. 36 til § 34, stk. 1 (s. 189 1.afsnit)
Ministerens bemyndigelse til at fastsætte særlige krav er formuleret meget bredt og bør
tydeliggøres yderligere i bemærkningerne.
§ 1, nr. 36 til § 34, stk. 1 (s. 190 3.afsnit)
For at undgå overimplementering af VVM-direktivet bør det fremgå tydeligt, at miljø- og
fødevareministeren kun bemyndiges til at fastsætte de nødvendige regler for at opfylde
internationale forpligtigelser.
§ 1, nr. 36 til § 34, stk. 1 (s. 190 6.afsnit.- kumulation)
Det beskrives, at det er hensigten, at der ved udvidelse eller ændring af et husdyrbrug vil skulle
vurderes kumulation også i forhold til landskabspåvirkning og merdeposition af ammoniak til
kategori 3-natur.
Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at der er tale om en væsentlig skærpelse i forhold til i
dag, idet kumulation udelukkende beregnes i forhold til kategori 1 natur. Derfor skal denne tekst
slettes.
§ 1, nr. 36 til § 34, stk. 1 (s. 192 2. afsnit)
Der bør redegøres nærmere for, hvilke afslagsmuligheder i direktiverne der henvises til i omtalen af
beskyttelsesniveauer for lugt og ammoniak. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en
væsentlig del af den danske regulering er baseret på danske særregler.
§ 1, nr. 36 til § 34, stk. 1 (s. 192 4.afsnit)
I forbindelse med omtalen af BAT bør det tilføjes, at fastlæggelse af BAT-niveauet i en specifik sag
bør kunne ske ved en konkret vurdering.
Endvidere henledes opmærksomheden på, at klagenævnet har en praksis med en bagatelgrænse
på 100 kg N pr. år, som bør opretholdes.
§ 1, nr. 37 til § 34, stk. 4 (s. 197 5.afsnit.,lugt)
Landbrug & Fødevarer er positive over, at Miljø- og Fødevareministeriet vil udrede, om der i
beregningsgrundlaget for lugtemission fortsat er behov for at vurdere og videreføre den såkaldte
FMK-beregningsmodel for lugt. Det vi være med til at undgå den dobbeltadministration, der er i
dag.
I dag beregnes genegrænser for lugt både efter lugtvejledningen fra 2007 og efter den vejledende
FMK metode fra før 2007. Der skal undgås unødig dobbeltregulering efter to forskellige modeller.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0106.png
Side 41 af 45
Landbrug & Fødevarer bidrager gerne til det påtænkte udredningsarbejde.
§ 1, nr. 38 til § 34, stk. 5 (s. 198)
Med forslaget til den nye § 34, stk. 5 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om datagrundlag
og faktorer for beregning og vurdering af emissioner og øvrige miljøpåvirkninger.
Transparens og gennemsigtighed i modeller og beregninger er efter Landbrug & Fødevarers
opfattelse særdeles vigtigt. I forhold til stipladsmodellen er det derfor helt centralt, at det fremgår af
bemærkningerne, at det er hensigten, at der fastlægges klare rammer for kvalitetssikring og
dokumentation for, hvordan data er fremskaffet og brugt i den efterfølgende beregningsmodel
(stipladsmodellen).
Det bør også fremgå, at eventuelle krav, som følger af IE-direktivet i forbindelse med BREF-
arbejdet inddrages, så dobbeltregulering og dobbeltdokumentation undgås.
Endelig bør det fremgå, at anden dokumentation end stipladsmodellen kan anvendes til at vurdere
emissionerne. Det kan eksempelvis være med baggrund i målinger eller med baggrund i særlige
produktionsforhold.
§ 1, nr. 39 til § 34a (s. 199)
Med denne bestemmelse bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om bl.a. krav til teknologi. I
følge IE-direktivets bestemmelse om BAT er der mulighed for at stille krav til emissionsniveauer,
men ikke bestemte teknologier. Der bør derfor i bemærkningerne nærmere redegøres for hvilke
krav til teknologier, der kan stilles, samt hvordan bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med IE-
direktivets bestemmelser om BAT.
§ 1, nr. 44 til § 39, stk. 1 (s. 202 4.- 9. afsnit)
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring af § 39 vil påbuds- og forbudsbestemmelsen for de
husdyrbrug, der ligger på niveauet for § 10 tilladelser, flytte fra § 42 til § 39, når disse husdyrbrug
får en tilladelse i medfør af den foreslåede § 16 b. Konsekvenserne for disse brug bør beskrives i
bemærkningerne.
§ 1, nr. 48 til § 41, stk. 1 (s. 203)
Det anføres i sidste punktum, at godkendelser i medfør af § 33 i miljøbeskyttelsesloven fortsat skal
revurderes med mellemrum. Det er korrekt i forhold til forslaget til lovtekst, og det er fagligt korrekt i
forhold til den del af disse husdyrbrug, der er omfattet af beskrivelsen i forslagets § 16 a, stk. 2,
men for øvrige husdyrbrug bør der ikke opretholdes et krav om revurdering, medmindre der består
en totaldepositions-situation.
§ 1, nr. 50 til § 41, stk. 3 (s. 204 4. afsnit.)
Det foreslås i udkastet, at fastholde krav om revurdering af de husdyrbrug, der i dag har en § 11, §
12 eller § 33 godkendelse af hensyn til den implementering af habitatdirektivet (den såkaldte L 12
lovændring).
Landbrug & Fødevarer mener som udgangspunkt at totaldepositionskrav ved revurdering bør
afskaffes, jf overordnede bemærkninger.
Det skal understreges, at der er tale om en overimplementering, da kravet går videre end
direktivets krav efter artikel 6, stk. 3, der gælder for planer og projekter. Dernæst er det helt
uforståeligt og urimeligt, at disse husdyrbrug fortsat skal være omfattet af revurderingspligten af
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0107.png
Side 42 af 45
hensyn til totaldepositionskravet. Det skal i givet fald kun gælde for den førstkommende
revurdering, hvor det først skal konstateres- om der foreligger en totaldepositions-situation. Hvis
ikke dette er tilfældet, skal revurderingssagen afbrydes. Hvis der foreligger en totaldepositions-
situation, er det alene denne, der skal håndteres i revurderingssagen.
§ 1, nr. 50 til § 41, stk. 3 (s. 204 6.-8. afsnit.)
Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, som det fremgår af bemærkningerne, at der i praksis er tale
om en misforståelse af reglerne, som de gælder i dag.
I sidste punktum i 8. afsnit omtales gældende BAT-ammoniakreduktionskrav. Landbrug &
Fødevarer er uenige i formuleringen, da der alene skal gælde vejledende BAT-krav, eller udtrykt på
en anden måde; der skal være en konkret vurderingsmulighed. Denne indsigelse gælder også for
flere af de følgende afsnit.
§ 1, nr. 52 til § 43 a (s. 206 2. afsnit.)
Det anføres, at et husdyrbrug, der skal revurderes, skal revurderes efter den foreslåede
stipladsmodel. Herved sker der reelt en ”oversættelse” til emissioner via stipladsmodellen.
Landbrug & Fødevarer er enige i, at der ikke skal meddeles en ny godkendelse, da forholdet til
omgivelserne ikke skal nyvurderes, herunder skal der ikke foretages habitatvurdering. Omfanget af
produktionsarealer vil blive fastlagt, og så vidt det forstås, vil emissionen blive vurderet på det
grundlag. Det vil vel sige, at revurderingssagen vurderes, som om staldene udnyttes maksimalt i
forhold til dyrevelfærdsreglerne, selv om det ikke altid vil være tilfældet. Det skal revurderingssagen
tage højde for, så eventuelle påbud ikke bliver mere restriktive, end den lovlige udnyttelse giver
grundlag for. I forbindelse med revurderingssagen bør husdyrbruget tildeles den fleksibilitet, som
nye godkendelser giver adgang til.
§ 1, nr. 52 til § 43 a (s. 206 4. afsnit.)
Her skal stk. 2 og stk. 3 ændres til stk. 3 og stk. 4
§ 1, nr. 52 til § 43 a (s. 206 5. afsnit.)
Her skal det indledende stk. 2 ændres til stk. 3
§ 1, nr. 52 til § 43 a (s. 206 6. afsnit.)
Her skal det indledende stk. 3 ændres til stk. 4
§ 1, nr. 66 til § 59 a (s. 214 2.og 4. afsnit.)
Det anføres, at overholdelse af fristen for ibrugtagning vurderes i forhold til byggesagens afslutning.
Det ønskes ændret til, at det vurderes i forhold til byggeriets afslutning, da en mangelfuld
papirhåndtering ikke må kunne få den konsekvens, at en godkendelse ikke anses for udnyttet inden
for fristen. Alternativt må der kunne dispenseres fra overskridelse af fristen, hvis der foreligger
undskyldelige årsager, eller det kan konstateres, at byggeriet er gennemført inden for fristen.
Der bør indføres en overgangsbestemmelse, så ibrugtagningsbestemmelsen også får virkning for
de afgørelser, der har en udnyttelsesfrist, der ikke er udløbet på tidspunktet for den nye
bestemmelses ikrafttræden. Se også vores kommentarer til § 1, nr. 66, side 215, 4. afsnit.
§ 1, nr. 66 til § 59 a (s. 214 3. afsnit.)
Det anføres her, at udnyttelsesfristen regnes fra afgørelsens meddelelse, og i fald afgørelsen
påklages, da fra tidspunktet for meddelelse af klagenævnets afgørelse. Der foreligger imidlertid
også situationer, hvor en godkendelse eller tilladelse er påklaget, men hvor klagenævnet afviser
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0108.png
Side 43 af 45
klagen, eller hvor klager trækker klagen tilbage. Det ønskes anført, at udnyttelsesfristen i disse
tilfælde gælder fra tidspunktet, hvor det meddeles, at klagen afvises eller at klagen trækkes tilbage.
§ 1, nr. 66 til § 59 a (s. 214 5. afsnit.)
Fristen på 3 år ønske hævet til 5 år, så der bliver overensstemmelse med forslaget til ændring af
planloven.
§ 1, nr. 66 til § 59 a (s. 215 4. afsnit.)
Det bør eksplicit anføres, at de nye kontinuitetsbrudsregler også får virkning for alle andre lovligt
bestående husdyrbrug, også dem, der ikke er omfattet af afgørelser efter lovens §§ 10 – 12 og
miljøbeskyttelseslovens § 33. Når en regel lempes, er det helt almindeligt, at den også får virkning
for andre sammenlignelige forhold. Det følger af den almindelige lighedsgrundsætning.
§ 1, nr. 67 til § 60 (s. 215 5. afsnit.)
Første punktum i afsnittet er en ufuldstændig sætning.
§ 1, nr. 75 til § 81, stk. 3 (s. 221 4. afsnit.)
Det anføres her, at hvis der er mindre end 20 meter mellem den eksisterende og den nye
bebyggelse, vil der som altovervejende hovedregel være tale om byggeri i tilknytning til de hidtidige
bebyggelsesarealer. Denne formulering er for snæver og bygger muligvis på en misforståelse.
Beskrivelsen ”i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer” stammer fra landzonereglerne i
planloven. Her har de 20 meter været retningsgivende for afstand til nye boliger, men ikke for andre
bygningstyper som eksempelvis driftsbygninger, hvor også bebyggelse med større afstand har
været anset for ”i tilknytning til”. Det bør fremgå af teksten, at større afstande end 20 meter normalt
også vil opfylde kravet om ”i tilknytning til”, hvis bygningerne ligger i normal forbindelse med
hinanden. Jo større bygninger, jo større afstand vil fremtræde naturligt.
Det anføres videre i teksten, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere kriterier for vurderingen af
landskabspåvirkning. Det bestrides ikke, men det ses ikke at være relevant i denne sammenhæng.
Her skal alene tages stilling til, om den nye bebyggelse sker i tilknytning til ejendommens hidtidige
bebyggelsesarealer.
§ 1, nr. 78 til § 91, stk. 1 nr. 1 (s. 222 3. afsnit.)
Indholdet i den anførte tekst er problematisk, da straffebestemmelsen er problematisk, idet loven i
øvrigt for en del husdyrbrug ikke indeholder krav om forudgående tilladelse eller godkendelse, se
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til nr. 81 og § 5, stk. 12.
§ 1, nr. 81 til § 103, stk. 1(s. 224 4. afsnit.)
Den foreslåede nye bestemmelse i § 103, stk. 1 indebærer, at ændringer og udvidelser af
husdyrbrug, der ikke er omfattet af afgørelser i medfør af §§ 10-12, vil blive omfattet af krav om
godkendelse eller tilladelse efter de nye § 16 a, stk. 1 eller 2 eller § 16 b, stk. 1. Der er ikke tvivl om,
at det må være meningen, men det synes ikke at følge af de foreslåede lovbestemmelser.
§ 103, stk. 1 bestemmer, at lovens regler om godkendelse eller tilladelse får virkning for disse
husdyrbrug fra det tidspunkt, hvor de foretager ændringer eller udvidelser. Det vil betyde, at for
disse bestående husdyrbrug gælder § 16 a, stk. 1 og 2 og § 16 b, stk. 1. Problemet er, at disse
bestemmelser kun gælder for etablering, og de stiller derfor ikke krav til udvidelse eller ændring.
Selv om man supplerede § 103, stk. 1 med § 16 a, stk. 3 og 4 og § 16 b, stk. 2, ville det ikke løse
problemet, da disse bestemmelser kun gælder for husdyrbrug, der i forvejen har en afgørelse i
medfør af § 16 a eller § 16 b - og det har de her omhandlede husdyrbrug ikke.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0109.png
Side 44 af 45
§ 1, nr. 81 til § 103, stk. 1(s. 225 1. afsnit.)
I første punktum anføres, at hvis kommunen vurderer, at et husdyrbrug er omfattet af § 103, stk. 1,
vil kommunen skulle vurdere det ansøgte og de evt. allerede godkendte dele samlet. Det synes
ikke at fremgå af den foreslåede lovtekst, jf. ovenstående bemærkninger. Det er i øvrigt heller ikke
rimeligt, at fordi godkendelsesordningen omlægges skal alle bestående lovlige husdyrbrug
godkendes eller tillades forfra. Som ordningen er i dag, vil skift fra § 10 til § 11 og skift fra § 11 til §
12 medføre krav om en ny samlet godkendelse, men udvidelse eller ændring inden for den enkelte
klasse kræver kun tilladelse eller godkendelse af ændringen eller udvidelsen. Det bør også gælde
ved skift til den nye ordning, dog under iagttagelse af den nye klassedeling, således at § 12 svarer
til § 16 a og §§ 10 og 11 svarer til § 16 b. På grund af overgangen til den nye emissionsbaserede
regulering bør der ske en konvertering af det bestående husdyrbrug, men i øvrigt må sagen
behandles som et tillæg til en tilladelse eller godkendelse.
§ 1, nr. 81 til § 103, stk. 1(s. 225 5. afsnit.)
Her omtales krav om revurdering. Se vores tidligere bemærkninger herom.
§ 5, stk. 1 (s. 230 5. afsnit.)
Bestemmelsen i stk. 1 medtages for at undgå tvivl om, at afgørelser om husdyrbrug i medfør af
husdyrbrugloven bevarer deres gyldighed indtil der træffes en ny afgørelse efter de nye
bestemmelser. En modsætningsslutning medfører, at de afgørelser, der udgør retsgrundlaget for
alle de husdyrbrug, hvis retsgrundlag er fra før 1. januar 2007, falder bort. Dette må være en
misforståelse og bemærkningerne bør justeres, så der ikke opstår tvivl.
§ 5, stk. 12 (s. 234 3. - 5. afsnit.)
Der henvises her til ovenstående bemærkninger til s. 224, 4. afsnit og s. 225, 1. afsnit analogt.
§ 5, stk. 12 (s. 234 7. afsnit.)
Det anføres i sidste punktum, at en ansøgning om udvidelse eller ændring af et allerede tilladt eller
godkendt husdyrbrug efter den gældende lovs §§ 10-12 ikke vil kunne vurderes og godkendes eller
tillades i forhold til en gældende tilladelse eller godkendelse. Landbrug & Fødevarer antager, at der
er tale om en fejl, idet der bør kunne foretages en konvertering af den bestående afgørelse til den
nye regulering, hvorefter der kan meddeles et tillæg til den.
§ 5, stk. 12 (s. 235 3. afsnit.)
Det anføres, at hvis et husdyrbrug omfattes af § 5, stk. 12, skal kommunen behandle en ansøgning
om ændring eller udvidelse af et husdyrbrug som en etablering. Det fremgår bestemt ikke af
lovteksten, der helt præcist bruger betegnelsen ”etablering”, der klart adskiller sig fra ændring og
udvidelse.
§ 5, stk. 12 (s. 235 4. afsnit.)
Det anføres, at det ikke er muligt at foretage en konvertering af en meddelt tilladelse eller
godkendelse. Det bestrides på det kraftigste. For ethvert lovligt husdyrbrug kan det fastlægges
hvilke produktionsarealer, der er lovlige, hvilke staldteknologier, der er tale om, og hvilke
teknologier der i øvrigt er krav om. På det grundlag kan det lovlige husdyrbrug beskrives i det nye
system.
§ 5, stk. 12 (s. 235 5. afsnit.)
Her beskrives krav om samlet godkendelse, og at godkendelse må afslås, hvis det nye
beskyttelsesniveau ikke kan overholdes. Der henvises til ovenstående bemærkninger om, at der i
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0110.png
Side 45 af 45
en række tilfælde alene skal være tale om tillægsafgørelser (hvor der ikke sker skift af
husdyrbrugskategori). I disse tilfælde skal der ikke kunne meddeles afslag, hvis der ikke er nogen
meremission og BAT-kravene overholdes.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for uddybning af vores kommentarer.
Med venlig hilsen
Ida ML Drejer Storm
Seniorkonsulent
D +45 3339 4228
M +45 51671558
E [email protected]
Anette Christiansen
Miljøchef
D +45 3339 4294
M +45 2724 5765
E [email protected]
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0111.png
HØRINGSSVAR
Att:
Miljøstyrelsen
[email protected]
Høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om mil-
jøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Finansrådet (i det følgende orga-
nisationerne) har modtaget udkast til forslag til Lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i høring. Organisa-
tionerne takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkastet.
Generelle bemærkninger
Ændringerne i lovudkastet er en udmøntning af den politiske aftale mellem
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om en
fødevare- og landbrugspakke, som har til hensigt at skabe konkurrencedyg-
tige rammevilkår for sektoren, herunder rimelige miljø- og produktionsvil-
kår. Organisationerne bakker op om denne hensigt.
Overordnet synes formålet og hovedændringen i forslaget til ny husdyrre-
gulering at være til fordel for landbruget, hvilket organisationerne finder
positivt. Det er:
1. At skabe større produktionsmæssig fleksibilitet og administra-
tive forenklinger
2. At lette den kommunale sagsbehandling med henblik på korte-
re sagsbehandlingstider for godkendelser og tilladelser
3. At hæve harmonikravet for slagtesvin til EU-niveau
Den finansielle sektor yder langfristede lån, og derfor er det afgørende for
tilliden, at produktionstilladelser givet på opførelsestidspunktet ikke forrin-
ges væsentligt over tid. Belåning i realkredit er med pant i jord og stalde, og
lånene er typisk af 30-års varighed.
Organisationerne finder det vigtigt, at der ikke i lovudkastet er punkter,
som væsentligt forringer landmandens eksisterende produktionsvilkår og
godkendelser. Organisationerne finder det imidlertid vanskeligt at forholde
sig til den omfattende reform af husdyrreguleringen, som vil kræve helt
særlig viden og erfaring med problemstillingerne i miljøbeskyttelsesloven,
gødskningsloven og husdyrgodkendelsesloven. Vores bemærkninger er
derfor holdt på et mere generelt niveau.
Organisationerne finder det positivt, at regulering af anlæg til husdyrpro-
duktion og anvendelse af husdyrgødningen på arealerne adskilles, og at der
26. oktober 2016
Finanssektorens Hus
Amaliegade 7
1256 København K
Realkreditforeningen
Telefon 3336 1311
Fax
3393 0260
[email protected]
www.realkreditforeningen.dk
Finansrådet
Telefon 3370 1000
Fax
3393 0260
[email protected]
www.finansraadet.dk
Realkreditrådet
Telefon 3312 4811
Fax
3332 9017
[email protected]
www.rkr.dk
Journalnr. 115/81
Dok. nr. 560201-v2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
gøres størst mulig brug af generelle regler med miljøkrav i stedet for kon-
krete vilkår i miljøgodkendelserne. Det vil give lettelser for landbruget og
færre bindinger i forhold til at kunne udsprede husdyrgødningen på mar-
kerne.
Behovet for at sikre at erhvervet er både miljømæssigt og økonomisk kon-
kurrencedygtigt kræver en egentlig industrimetode, så den miljømæssigt
dygtige landmand kan udvikle sin bedrift yderligere og fx få gavn af en
fodring, opbevaringsmetode mv. med lavere udledning. I lovforslaget står
der, at produktionsarealer og standardværdier for ammoniakemission pr.
arealenhed skal anvendes i stedet for den nuværende dyreenhedsmodel.
Landmænd, som fx af dyrevelfærdsmæssige grunde har valgt at have rela-
tivt store arealer pr. dyr, kan få problemer i forhold til størrelsen af de nu-
værende tilladelser. Derfor er det vigtigt, at overgangsbestemmelser sikrer,
at det nuværende tilladte niveau af dyrehold kan fastholdes og ikke alene
begrænses til den nuværende godkendelsesperiode. Dertil kommer, at det
bør sikres, at miljømæssigt dygtige landmænd også kan udvikle deres be-
drifter mest muligt, uden at det – alt andet lige – går ud over dyrevelfær-
den.
Med lovforslaget moderniseres og forenkles husdyrlovgivningen, idet der
er tale om en omfattende teknisk, administrativ og juridisk reform af hus-
dyrreguleringen. Selvom et mere fleksibelt system generelt er positivt for
hele sektoren, er det vigtigt at være opmærksom på, at panthavere har ydet
lån til landmændene efter gældende regler. Det er derfor vigtigt med over-
gangsordninger, som ikke er ubetydelige for pantets værdi. Bagatelgrænsen
på 100 kvm. på produktionsareal betyder, at flere bedrifter skal have en
tilladelse. Det er vigtigt, at et krav alene kan udløses, hvis bygningsarealet
de facto skal anvendes til produktion. Samtidig bør hobbypræget dyrehold
ikke kunne udløse godkendelseskrav.
En landmand skal leve op til mange forskellige regelsæt, og i en finansie-
ringssituation er det bl.a. vigtigt at være i stand til at vurdere, om miljøreg-
lerne kan overholdes, eller om de vil sætte begrænsninger for produktionen
i fremtiden. Enkle og entydige regler, som er lette at finde rundt i, er der-
for vigtige. Særligt reglerne for udspredning af gødning er komplekse, og
organisationerne noterer sig, at reglerne for udspredning af gødning flyttes
fra Miljøbeskyttelsesloven til Husdyrloven, selvom der i forvejen findes en
egentlig Gødskningslov. Det kan være vanskeligere at finde ud af, hvilke
love der regulerer de forskellige forhold.
Organisationerne finder derudover, at lovgiver skal være særlig opmærk-
som på, at:
· det nuværende tilladte niveau af dyrehold kan fastholdes, og at det
ikke alene begrænses til nuværende godkendelsesperiode
· nye krav fx. BAT-krav alene vedrører tilladelser til nye anlæg og ik-
ke forringer anvendelsen af eksisterende anlæg, der var lovlige ved
opførelsen. Det gælder også, når eksisterende anlæg ønskes udvi-
det, og der ikke stilles omkostningsfulde krav i forbindelse hermed.
Side 2
Journalnr. 115/81
Dok. nr. 560201-v2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0113.png
Side 3
Rigtigt mange husdyrbrug er godkendt i dag. Der bør findes en passende
overgangsordning, så de kan udnytte mulighederne i de nye regler uden, at
det kræver nye godkendelser eller indskrænker deres muligheder. Der tæn-
kes særligt på muligheden for at udnytte de mere fleksible rammer samt
undgå produktionslofter. Det vil give en større rentabilitet på den enkelte
bedrift.
Endelig skal vi nævne, at for eksisterende husdyrbrug, der ligger tæt på
særlig følsom natur, er der en særlig problematik, som skaber usikkerhed i
forhold til investeringerne. Det skyldes kravet til landmanden om at redu-
cere udledningen af ammoniak inden for en bestemt tidshorisont. Det kan
betyde, at han er nødt til at investere i dyr miljøteknologi uden at kunne
udvide sin produktion eller, at han må reducere antallet af dyr. Der opfor-
dres til at få taget hånd om denne problemstilling i forbindelse med lov-
ændringen.
Med venlig hilsen
Flemming Dengsø Nielsen
Kontorchef
[email protected]
Direkte +45 3370 1113
og
Niels Arne Dam
Underdirektør, cheføkonom
[email protected]
Direkte +45 3370 1122
Jakob Kongsgaard Olsson
Kontorchef
[email protected]
Direkte +45 33 73 01 82
Journalnr. 115/81
Dok. nr. 560201-v2
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0114.png
Returadresse
Land, By og Kultur – Land og Vand
Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing
Sagsbehandler
Ivan Thesbjerg
Direkte telefon
99741403
E-post
Dato
[email protected]
25. oktober 2016
Sagsnummer
16-034847
Høringssvar til ny regulering af husdurområdet. Deres j.nr. MST-1249-00119
Ringkøbing-Skjern Kommune fremsender hermed høringssvar.
Miljøstyrelsen har sendt forslag om ny husdyrregulering i høring med frist for høringssvar den 24.
oktober 2016. På grund af Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommunes
mødekalender har det ikke været muligt at fremsende høringssvar før behandlingen i udvalgets
møde den 25. oktober 2016.
Ringkøbing-Skjern Kommune finder den grundlæggende tanke om reguleringen af husdyrbrugene
på udledning i stedet for på antal dyreenheder meget relevant.
Ud fra den foreslåede lovtekst er det dog særdeles svært at vurdere, om formålet med en større
produktionsmæssig fleksibilitet, administrative forenklinger og kortere sagsbehandlingstider bliver
en realitet. Herunder kan efterfølgende punkter nævnes.
Adskillelsen af gårdanlæg og markarealer samt erstatning af konkrete vilkår med generel regulering
Arealdelen fra miljøgodkendelserne overgår delvist til staten eller udgår helt. Da kommunen stadig
er myndighed på områder som nitratfølsomme indvindingsområder, beskyttet natur, bilag IV arter
og natura 2000, må det forventes, at staten i flere tilfælde må sende sager i høring hos kommunen,
eller at landmanden selv må sende sagen til behandling hos kommunen. På den måde kan en
tidsbesparelse på landbrugsgodkendelserne risikeres at blive delvist opslugt af mere sagsbehandling
på naturområdet. Det er uklart, hvordan forhold omkring ovennævnte myndighedsområder skal
håndteres i den ny regulering. F.eks. er det uklart, hvordan det øgede dokumentationskrav, som
landmanden får som følge at overgangen til den generelle regulering, får indflydelse på
kommunernes tilsynsforpligtelse. Det drejer sig om kravene til driftsmetoder, ammoniak, fosfor-
erosion og zink.
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0115.png
Kommunens erfaringerne med standard vilkår på virksomhedsområdet viser en meget begrænset
besparelse, da der jo ikke findes en "standardvirksomhed" og alle vilkårene således skal tilpasses
den konkrete virksomhed. Det samme må forventes at blive tilfældet på landbrugsområdet.
Brugerbetaling
Endelig giver lovforslaget ingen afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt tilladelserne er omfattet af
brugerbetaling.
Venlig hilsen
Ivan Thesbjerg
Land, By og Kultur – Land og Vand
Ringkøbing-Skjern Kommune
I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver
personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen,
blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at
berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0116.png
MILJØSTYRELSEN
Strandgade 29
1401 København K
Høringssvar i forbindelse med høring af ny
husdyrgodkendelseslov
Skanderborg Kommune ønsker hermed at indgive bemærkninger i
forbindelse med forslag til ny husdyrgodkendelseslov.
Overordnet set er vi enige i, at det kan være en fordel for alle, at
opdele reglerne i et sæt for anlæg og et sæt for arealer.
Vi har følgende overordnede bemærkninger, med udgangspunkt i
at en husdyrbrugsansøgning i VVM-sammenhæng er et projekt som
omfatter både anlæg og arealer. Derudover mangler økonomisk
vurdering af forslaget i forhold til grundvand.
Arealer
Beskyttelse af grundvand
Af forslaget mangler redegørelse for, hvordan grundvand inden for
de nitratfølsomme områder sikres samme beskyttelse eller bedre,
end ved den nuværende lovgivning.
Det beskrives følgende side 53 i almindelig bemærkninger:
”Da den nuværende målretning ikke kan overføres til generelle
regler, vil det kræve et langt større antal stedfaste efterafgrøder
end i dag, hvis det eksisterende beskyttelsesniveau i forhold til
nitratfølsomme indvindingsområder skal fastholdes gennem
husdyrreguleringen. Det vurderes derfor, at beskyttelsen af
nitratfølsomme indvindingsområder mere hensigtsmæssigt løftes
af kommunerne i forbindelse med deres indsatsplaner i medfør af
vandforsyningsloven, hvor der kan foretages en konkret
vurdering, og at der således ikke er behov for en bemyndigelse til
at fastsætte regler om stedfasthed.”
For at mindske udvaskningen af kvælstof til grundvandet via
indsatsplanerne skal lodsejerne betales for at mindske
udvaskningen. Dette betyder, at den nye regulering vil påføre
vandforbrugerne og eventuelt kommunerne en betydelig merudgift.
I de dele af de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke
er en vandforsyning, der har gavn af beskyttelse er det
kommunalbestyrelsen, der skal betale for grundvandsbeskyttelsen i
form af erstatning til lodsejeren for den rådighedsindskrænkning,
der påføres ved at skulle sænke kvælstofudvaskningen.
Dato
14. oktober 2016
Sagsnr.: 09.17.00-K04-1-16
Din reference
Irene Paulsen
Tlf.: +4587947739
Mobil: 30500988
Telefontider
Man – tir: 09.00 – 14.00
Tor – fre: 09.00 – 14.00
Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Knudsvej 34
8680 Ry
www.skanderborg.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0117.png
Denne merudgift til vandforbrugerne og kommunerne i form af grundvandsbeskyttelse er ikke
medtaget i lovforslaget under økonomiske konsekvenser.
I Skanderborg Kommune er 30 % af kommunen udpeget til nitratfølsomme områder (50 % af
kommunen er udpeget til områder med særlig drikkevandsinteresse). Såfremt det er
nødvendigt med en målrettet kvælstof indsats på blot 1/5 af de nitratfølsomme områder vil
dette give en merudgift på ca. 270 mio. kr. for borgerne i Skanderborg Kommune.
Skanderborg Kommune anbefaler derfor, at der på samme måde som for overfladevand
gennemføres en målrettet stedfast regulering den nye husdyrgodkendelses lov inden for de
nitratfølsomme indvindingsområder til beskyttelse af grundvandet.
Fosfor
I den nuværende lovgivning indgår konkrete analyser af Pt (fosfor-tal) på konkrete marker i
vurdering af risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.
Arealer med Pt over 6 og lavbundsarealer vurderes risikoen for udvaskning af fosfor fra
arealerne, at være så stor, at der ikke bør til føres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne.
Af det fremsatte forslag, er et fosfor-loft, som er betydeligt over den mængde, der fjernes med
afgrøderne. På arealer med høje Pt og på lavbundsjorde vil der derfor opstå en betydelig risiko
for udvaskning af fosfor fra disse marker.
Det bør indgå i den fremtidige regulering, at fosfor-loftet på jorde med stor risiko for
udvaskning af fosfor begrænses til den mængde der høstes.
Et forslag kunne være, at fosfor-loftet, inden for oplande til vandområder følsomme over for
fosfor-tilførsel, som udgangspunkt sættes til den mængde der forventes fjernet med
afgrøderne. Loftet kan så hæves, hvis det dokumenteres, at Pt er under 4 /2, evt. i flere trin. I
denne sammenhæng bør sø-oplande inddrages, i det omfang søerne ikke lever op til kravene
til fosfor, jf. vandplanerne.
Bilag IV arter
Leve- og ynglesteder for bilag IV-arter som lever i vandhuller, skal sikres.
I forhold til vandhuller i marker, hvor der udbringes gylle, vil en overfladisk afstrømning af
gylle til vandhullet, have en akut giftvirkning på livet i vandhullet.
Risikoen for at dette sker, kan begrænses betydeligt, ved at der udlægges en dyrkningsfri,
bevokset bræmme omkring vandhullerne.
I de tilfælde, hvor kommunerne har konkret kendskab til bilag-IV arter i konkrete vandhuller,
bør der være mulighed for at stille vilkår om en sådan bræmme.
Anlæg
Det fremgår af bemærkningerne, at afskæringskriterier for ammoniak og lugt forbliver
uændret. Dog må beregningerne ændres, når reguleringen overgå til ’sti-plads modellen’.
Vi håber meget, at det antal dyr, som et givet areal giver mulighed for, jf. dyrevelfærds
reglerne, vil fremgå af ansøgningssystemet, idet det er eneste mulighed for kommunerne vil
tilsyn at kontrollere om der sker en overproduktion på anlægget, i
forhold til de beregninger som er foretaget ansøgningssystemet.
I de tilfælde, hvor lugtgenekriterierne eller ammoniak-kravene kun
lige er overholdt, vil det blive relevant at kunne kontrollere om
forudsætningerne for fx en lugtgeneafstandsberegning er overholdt.
Side 2 af 8
Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Knudsvej 34
8680 Ry
www.skanderborg.dk
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0118.png
Skanderborg Kommunes kommentarer til ”Bemærkninger til lovforslaget, Almindelige
bemærkninger” er vedlagt som bilag.
Sagsbehandlingstid
Krav til sagsbehandlingstid er nævnt flere gang i det fremsendte materiale. Visse steder er det
uklart om krav om 90 dages sagsbehandlingstid gælder alle afgørelser, eller kun VVM-
screeninger (§ 16b tilladelser).
Vi forventer, at kravet om en afgørelse inden for 90 dage efter ansøgningen er fuldt oplyst,
alene gælder VVM-screeninger, dvs. tilladelser efter § 16b.
(Hvis det var alle afgørelser, ville der være mindre tid til konkret sagsbehandling i de største
sager, fordi er der krav om længere nabohøringsfrister – det giver ikke mening).
Med venlig hilsen
Irene Paulsen og Lone Kildal Møller
Miljømedarbejdere
Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Knudsvej 34
8680 Ry
www.skanderborg.dk
Side 3 af 8
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0119.png
Side
23
27
41
52, afsnit 2
52, afsnit 5
53, afsnit
3+4
57, afsnit 3
59, afsnit 2
59
Kommentarer til
Almindelige bemærkninger
Relation til VVM-direktivet; hvordan sikres grundvandet (NFI) via de generelle
regler, i sådan en grad, at screening af undlades ?
Screeningsafgørelsen inden for 90, dvs. afgørelser efter den nye § 16b, OK, men
som den nye lov tekst (§54) står nu, er det både afgørelser efter § 16a og § 16b
der skal klares inden for 90 dage, inkl. minimum 30 dages høring af udkast til §
16a afgørelser. Det må være en fejl.
Mange mindre hestehold med f.eks. to heste kan godt overskride
produktionsareal på 100m
2
. Der bør derfor sættes et minimum for antallet af
dyr for at en ejendom er omfattet.
”øget
udvaskning inden for NFI-områderne” kan håndteres i de kommunale
indsatsplaner.
Det er vel ikke en generel regel, som kan fritage for screening ?
”konkrete
vilkår om N-reduktion i godkendelser og…..” generelle regler vil
fuldt ud afløse konkrete vilkår
-…… bort set fra de vilkår om er målrettet
beskyttelse af grundvandet i de nitratfølsomme områder.
Der mangler en vurdering af kravet om konkret vurdering af påvirkning af
drikkevandet i de nitratfølsomme områder i VVM-reglerne imødekommes, da
der ikke er foreslået generelle regler.
31 kg P/ha virker umiddelbart som et højt tal. Der er ikke forklaret, hvordan det
er fremkommet.
Hvordan kan det være en fordel for miljøet, selv på lang sigt, at der først i
perioden sker en lempelse ??
Hvis fosfor-loftet blev sat ud fra en miljømæssig vurdering, kunne man tage
udgangspunkt i hvor meget fosfor afgrøderne i gennemsnit fjerner, og sætte det
som loft. Dokumentation for øget udbytte og /eller Pt tal under 6 kunne
berettige en forøgelse af loftet. I hvertfald i oplande til P-følsomme områder.
Det er uklart hvorfor sø-oplande ikke er med. Måske oplande til de store søer
kommer med nu, og oplande til mindre søer senere ??
Man kunne også arbejde med et P-kvotesystem parallelt til N-kvotesystemet,
begge dele styret i markplanen og gødningsregnskabet.
Det er vanskeligt at se, hvordan de foreslåede lempelser sikre, at der ikke sker
forringelser i Natura2000 områderne, både kyst området og søer. Det er
ligeledes vanskeligt at forstår, hvordan lempede, generelle regler kan erstatte
konkrete vurderinger.
I husdyrgodkendelser efter de nuværende regler, stilles ofte vilkår som
begrænser fosfor overskuddet, særlig når markerne har Pt over 6 eller er
lavbundsarealer. Det bør indarbejdes i den nye lov, at der tages hensyn til den
øgede risiko for udvaskning af fosfor ved Pt over 6. Da markarealer til høns og
mink kun udgør en lille del af det samlede markareal, vil en skærpelse af
fosforloftet for disse to dyregrupper formentlig kun have en mindre betydning
overordnet set.
Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Knudsvej 34
8680 Ry
www.skanderborg.dk
Side 4 af 8
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0120.png
64-65
Påbud i forbindelse med konstaterede tilfælde af jorderosion til vandmiljøet –
det ulykken skal være sket, før man gør noget? Ordlyden kunne suppleres med
’eller begrundet risiko for’.
Derudover bør der ikke skelnes mellem om markerne får husdyrgødning eller
ej, fordi dette ikke umiddelbart er noget man kan se på marken.
Af teksten fremgår det, at man kan fastsætte regler for arealer der eroderer
under normale vejrforhold. Særlige lokale forhold bør også inkluderes.
Det bør også være muligt at sætte krav om bræmmer på arealer som udlægges
til afgræsning, i de tilfælde, hvor kvæg træder brinken op, og dermed udgør en
risiko for erosion til søer, vandhuller og vandløb.
Igen- sagsbehandlingstid på 90 dage antages kun at gælde § 16b tilladelser.
Dyrevelfærdsreglerne vil dermed sætte en begrænsning for hvor mange dyr er
kan være på et givet areal => et produktionsloft.
3.500 kg N- ammoniak emission som grænse mellem godkendelser og
tilladelser. Hvorfor lidt over det højeste i forhold til de viste beregninger.
Hvorfor ikke et gennemsnit, eller den laveste, for at sikre, at alle projekter, som
ville været blevet vurderet VVM-pligtige i en screening. At vælge den højeste
sikre ikke dette.
Hvordan afgøres, hvor meget plads 2.000 stipladser til slagtesvin fylder i m2?
(tilsvarende for søer og fjerkræ)
BAT-krav vedr. fosfor forsvinder. Der er der ingen incitament for landmændene
til at begrænse brugen af fosfor, hverken i stalden eller på marken.
Hvis BAT-kravet for anlægget forsvinder, bør det indarbejdes i areal-
reguleringen, fx at der ikke tilføres mere fosfor end der høstes. Det mangler i
det fremlagte forslag.
Hvis BAT-krav i forhold til fosfor på anlægget forsvinder, er det en væsentlig
lempelse af BAT-vurderingen-
BAT gælder i bred forstand – men nu fjernes fosfor ???????
Direkte afstrømning af gylle til et vandhul vil bevirke en akut forgiftning af
vandet. Derfor er der ofte i de nuværende godkendelser og tilladelser stillet
vilkår om dyrkningsfri bræmmer, omkring vandhuller med kendte forekomster
af bilag IV-arter.
Mulighed for dette bør indarbejdes i det fremlagte forslag, fx på samme med
som mulighed for påbud i forbindelse med jorderosion.
VVM-pligtige anlæg skal udfærdige en miljøkonsekvensrapport – men er den
ikke en del af ansøgningen, som indsendes via ansøgningssystemet?
Forudsætninger for beregningerne i ansøgningssystemet, skal vel stilles som
vilkår i en tilladelse/godkendelse.
’Generelle regler skal sikre, at væsentlig indvirkning på miljøet er udelukket’
–
med det der er lagt op til i forhold til fosfor-lofter, som er foreslået meget høje,
og BAT-krav vedr. fosfor bortfalder, og konkrete vurderinger af lavbundsjorde
og jorde med Pt over 6 også er forsvundet, kan en væsentlig påvirkning med
fosfor ikke udelukkes.
Ligeledes for nitratudvaskning til drikkevandsvandet i de nitratfølsomme
områder – her er ingen generelle regler, som erstatter den konkrete vurdering.
En generel frist på 6 år for at udnytte tilladelsen eller godkendelsen er for lang
tid. Meget kan nå at ændre sig på 6 år.
68
74
76-77
78
80
82
89
92
95
Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Knudsvej 34
8680 Ry
www.skanderborg.dk
Side 5 af 8
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0121.png
96
101
103
105
116, afsnit 5
118, nederst
119,
122,
næstsidste
afsnit
127, afsnit 1
Frist på 6 år til at udnytte godkendelse/tilladelse – dvs. efter 6 år skal
byggesagen være afsluttet. Dvs. færdigmeldt og registreret i BBR ?
Når en gang der kommer nye BAT-konklusioner fra EU, skal alle IE-brug vel
revurderes, retsbeskyttelse eller ej?
Frist for afgørelse: 90 dage for screeninger bør kun gælde §16b tilladelse.
Hvis fristen på 90 dage gælder både tilladelser og godkendelser, vil det give
længere reel sagsbehandlingstid til de mindste sager, idet det er foreslået 14
dages høring ved tilladelser og mindst 30 dags høring ved godkendelser. Det
virker ulogisk at de største sager og dermed antageligt de mest komplicerede
har kortest reel sagsbehandlingstid.
Det er uklart, om der fortsat er for-offentlighedsfase for godkendelser (§16a),
men hvis VVM-reglerne skal opfyldes, så skal der vel være det?
Dyrevelfærdsreglerne sætter grænser for det maksimale antal dyr. Det vil være
hensigtsmæssigt, hvis dette kommer til at fremgå i ansøgningssystemet og
skrives ind i tilladelser og godkendelser, således både kommune og landmand
kender denne grænse.
Fint med en tabel fra MST med max antal dyr/m2. Et BAT-krav til fosfor kunne
fastsættes på denne baggrund.
Bort set fra, at der i forhold til fosfor ikke vurderes ud fra det omgivende miljøs
følsomhed eller risikoen for udvaskning ved høje Pt eller lavbundsområder.
Nitratfølsomme indvindingsområder vurderes heller ikke.
Beskyttelsesniveauet forringes når vilkår i eksisterende godkendelser og
tilladelser, som har til formål at mindske overskud af fosfor på risikoområder
eller begrænse nitratudvaskningen i NFI, fjernes, fordi disse forhold ikke sikres
på tilsvarende niveau i de foreslåede, generelle regler for arealdelen.
Vedr. håndtering af slam, så bortfalder administrationen kun delvist, idet
kommunerne fortsat skal kontrollere om krav til tungmetaller og
miljøfremmede stoffer overholder kravene i bekendtgørelsen og kommunerne
skal vurderer om udbringning af slammet på det oplyste areal kan udgøre en
miljørisiko.
(Vi har skrevet dette før, men gentager fordi det gentages i bemærkningerne).
Der mangler en begrundelse for, hvorfor fosfor-loftet ikke indføres fra 2017, der
hvor der allerede nu er viden om at der er et behov, fx kystvande og visse søer.
Desuden bør P-loftet sættes efter indsatsbehovet og risikoen for tab (Pt og
lavbundsjorde), ellers kan en miljøpåvirkning ikke udelukkes.
Fjerkræ og pelsdyrbrug, som er de eneste brugstyper, hvor tilførslen reduceres
som følge af de foreslåede P-lofter, udgør en meget lille del af den samlede
husdyrproduktion i DK.
Hvis udgangspunktet i stedet var miljøbeskyttelse, kunne man tage
udgangspunkt i, hvor meget der fjernes ved høst, således loftet svarer til hvad
der høstes. Dette loft kunne så forhøjes ved dokumentation for Pt under 6/4
eller P/FE forholdet på lavbundsjord.
Påbud, som skal sikre mod jorderosion bør også kunne gives, hvis der
konstateres en risiko for erosion.
Kommunerne ved som udgangspunkt ikke hvilke marker der udbringes
husdyrgødning på, erosion til vandløbene fylder desuden vandløbene op med
materiale. Derfor bør kommunerne kunne give påbud, alle steder der er, eller er
dokumenteret risiko for jorderosion til vandmiljøet.
128, afsnit 2
Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Knudsvej 34
8680 Ry
www.skanderborg.dk
Side 6 af 8
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0122.png
128 sidste
afsnit + 129
129, sidste
afsnit
130 nederst
+133 afsnit 2
133 sidste
linje
134 afsnit 1
Der bør indarbejdes en mulighed for at kommunerne kan påbyde bræmmer
omkring vandhuller, hvor der er kendskab til beskyttede bilag-IV arter, for at
sikre på overfladisk afstrømning af gylle til vandhullerne.
En overfladisk afstrømning af gylle til et vandhul vil have en akut giftvirkning i
vandhuller og slå alt levende ihjel.
Igen – de foreslåede, generelle regler sikre IKKE nødvendigvis mod udvaskning
af fosfor, i mod væsentlig udvaskning af nitrat i følsomme områder eller
vandhuller, som yngle/rastesteder for bilag IV-arter.
Et P-loft på 30-40 kg P/ha/år kan ikke imødegå en risiko for tab af fosfor alle
steder. Dette P-loft vil betyde et betydeligt overskud af fosfor, hvert år, hvilket
kan betyde en udvaskning af fosfor fra jorde med Pt over 6 eller lavbundsjorde.
P-lofterne er så høje i forslaget, at de IKKE vil beskytte Natura2000 områderne.
Ammoniak-emissions tærsklen for hvornår anlæg er VVM-pligtige er ikke sat på
’samme niveau’, men er i forslaget sat så højt som muligt.
Lovteksten rettes, så det kun er tilladelser efter § 16b, der er omfattet af krav om
afgørelse efter 90 dage.
Kommentarerer til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Der er meget fokus på overfladevand. Med en lidt mere målrettet indsats, kunne
grundvandet i NFI-områderne måske sikres med de samme efterafgrøder??
Ensilagepladserne indregnes som anlæg der er omfattet af forbuds
afstandskravene. I stedet for straks efter af undtage dem, så kunne man give
udvidet mulighed for at kommunerne kunne dispensere til netop
ensilagepladser.
Der forventes langt færre vilkår i fremtidige tilladelser, men forudsætninger for
beregningerne af lugt eller ammoniakemission i ansøgningen, skal vel stadig
fastholdes som vilkår.
Der kunne komme et ’vrinsk’ fra heste-branchen……
Vurderingskrav ophæves og erstattes af…..regler om vurderinger i form af
afskæringskriterier og tærskeler. Det antages, at resultatet af
emissionsberegningerne ikke ændres væsentligt, både lugt og ammoniak.
Metoden til beregning af lugt bør fremgå tydeligt af ansøgningssystemet,
således det er tydeligt hvilke parametre der indgår i beregningen.
At det samlede projekt i VVM-sammenhæng, kræver at også er taget højde tab
af nitrat til grundvand/drikkevand og risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.
Dette er ikke med i det nuværende forslag.
På baggrund af ansøger oplysninger vil forudsætninger for beregningerne blive
lagt fast i afgørelsen (vilkår).
Det er derfor afgørende vigtigt, at det fremgår tydeligt af
husdyrgodkendelse.dk, hvilke parametre der indgår i beregningerne, fx
beregninger af ammoniakemission og lugtgenegrænser.
’Ministeren kan afskære kommunerne fra at stille konkrete vilkår’; her ville det
være godt med en lille åbning, så kommunerne i ganske særlige tilfælde, med
konkret viden om en konkrete miljøpåvirkning, alligevel kan stille skærpede
vilkår.
156-157
168-169
173, afsnit 2
179, afsnit 1
183, afsnit 4-
5
184
189, afsnit 6
Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Knudsvej 34
8680 Ry
www.skanderborg.dk
Side 7 af 8
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0123.png
192, afsnit 7
193, afsnit 5
193, afsnit 6
194
226
Om fodring som virkemiddel:
Nedsættelse af indhold af råprotein og/eller fosfor i foderet, har været et meget
brugt virkemiddel, som fjerner forureningen ved kilden.
Derudover er det nemt for landmændene at implementere og dokumenterer at
vilkårene overholdes.
At det ikke umiddelbart harmonere med MST’s stipladsmodel må være et
teknisk problem, som MST bør løse inden loven træder i kraft.
Det vil være rigtig uheldigt, hvis landbrug tæt på N-følsom natur, fratages
denne mulighed for projekt tilpasning.
Det antages, at kravet om sagsbehandlingstid på 90 dage udelukkende gælder
VVM-screeninger (afgørelser efter § 16 b).
I forhold til at vurderer habitatnatur, kunne det være en fordel, at
Naturstyrelsens kort med habitatnaturtyper indgår som baggrundskort, således
både ansøger og kommuner kan få lidt mere konkret viden om et givet kategori
1 natur område.
Krav til ansøgere – I VVM-sammenhæng omfatter et projekt både anlæg og
arealer.
Hvis det viser sig, at grundvandsbeskyttelsen ikke efter hensigten kan varetages
via indsatsplanerne bør, der fortsat være hjemmel til at ministeren kan udstede
regler der sikre en særlig beskyttelse af grundvandet.
Teknik og Miljø
Miljøbeskyttelse
Knudsvej 34
8680 Ry
www.skanderborg.dk
Side 8 af 8
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0124.png
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
Sendt til [email protected]
Miljøstyrelsens journalnummer MST-1249-00119.
18. oktober 2016
HØRINGSSVAR VEDR. NY HUSDYRLOV
Side: 1/7
Miljøstyrelsen har den 22. september 2016 udstedt Udkast til Forslag til Lov om
ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt to andre love.
Udkastet er i høring indtil den 24. oktober 2016, og styrelsen har ønsket
bemærkninger til udkastet. Dette er Vejle Kommunes bemærkninger.
Sagsnr.:
LAN-2016-00343.
Omlægning til produktionsareal:
1. Med omlægningen af tilladelser og godkendelser fra at være baseret på antal
dyr eller årsdyr til at være baseret på produktionsareal vil overproduktion
fremover kunne ske enten ved at øge produktionsarealet uden tilladelse eller
ved at overskride dyrevelfærdsreglernes krav til plads pr dyr. For at de
kommunale myndigheder fortsat skal kunne kontrollere, om en
overproduktion finder sted, skal vi altså indhente oplysninger om disse to
forhold.
a. For så vidt angår dyretætheden på produktionsarealet vil det være
meget svært for kommunen at kontrollere dette effektivt ved de
lovfastsatte miljøtilsyn (samlede og prioriterede tilsyn), dels fordi en
enkelt tilsynsdag med flere års mellemrum kun giver et dagsbillede af
produktionen lige denne dag, dels fordi tilsynene er varslede med 14
dage. Er der for mange dyr i en stald, har husdyrholderen altså 14
dage til at flytte dyr et andet sted hen (på en anden ejendom), hvis
han skulle ønske at snyde kontrollanten. Muligvis overvejer I at
inddrage veterinærmyndighederne i opgaven på en eller anden måde
– dyrevelfærdsregler hører jo i forvejen under dem. Det kunne måske
overvejes, om de blev pålagt en tilsynsforpligtelse ang. tilsyn på
husdyrbrug vedr. dyretæthed og efterfølgende afrapportering til
Kontaktperson:
Lars Kildested
Lokaltlf.: 76 81 24 21
E-post: [email protected]
Her bor vi:
Kirketorvet 22
7100 Vejle
Vejle Kommune - Landbrug & Vand
Kirketorvet 22 · 7100 Vejle · Tlf.: 76 81 22 30
[email protected] · www.vejle.dk
Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-14
Telefonåbningstider: Mandag-onsdag kl. 8-15, torsdag kl. 8-17, fredag kl. 8-14
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0125.png
Side: 2/7
kommunen. I givet fald vil det kræve, at de nødvendige ressourcer blev afsat til at sikre
en troværdig og uafhængig kontrol med pladsreglerne. Under alle omstændigheder vil
det være nødvendigt med uvarslede tilsyn, hvis tilsynene skal være af tilfredsstillende
kvalitet mht. pladsregler.
b. Hvordan vi kontrollerer produktionsarealet er så den anden del. Spørgsmålet vil på en
malkekvægbesætning nok kun være relevant ved første tilsyn efter udstedelsen af en
miljøtilladelse/godkendelse. Det vil høre til sjældenhederne, at en malkebonde udvider
sit spalteareal – og det vil være let at se, idet man jo på malkekvægbesætninger netop
kommer ind i staldene. Ved svinebesætninger er det derimod lettere at udvide
produktionsarealet ved for eksempel at inddrage diverse rum til stier med fast gulv – og
samtidig kommer tilsynet jo normalt IKKE ind i staldene, og derfor vil det være svært at
opdage denne slags udvidelse af produktionsarealet.
c.
Miljøstyrelsen har nævnt en ide om, at det skulle blive ret nemt at gennemskue
dyretætheden ud fra årets produktion på husdyrbruget. Så vidt forstået vil man skulle
lave en slags tommelfingerregler om, at der skulle gå x antal m
2
til produktion af y
antal dyr af hver type, og så var det bare om at gange op. Hertil skal sige, at for så vidt
angår malkekøer og søer vil det ikke være svært at fastlægge dyreholdet – CHR-
registeret fungerer udmærket for kvæg, og for at man kan have en so, skal der jo fx
være en faresti til hende. Når antallet af farestier er uændrede, vil der jo så vanskeligt
kunne være en overproduktion på en sobesætning (men om antal farestier er
uændrede, skal jo så checkes). Tilsvarende kommer slagtekyllinger i hold af bestemte
antal, og det må vurderes at kunne checkes rimeligt nøjagtigt. Men for så vidt angår
slagtesvin, er det mere usikkert. Producerer en landmand efter systemet ALT-IND-
ALT-UD, vil han kunne producere færrest mulige grise. Men hvis han flytter grise
rundt efter alder, vil han kunne producere flere – men med mere arbejde. Hvis han
ændrer på disse metoder eller blander mellem flere metoder på samme tid, vil det være
særdeles svært at fastslå, om dyretætheden er for høj indimellem, hvis man kun går ud
fra produktionsarealet og årsproduktionen. Det er jo ikke bare dyretætheden som
gennemsnit hen over året, der skal overholdes. Den skal holdes hver dag. (Man kan
også vende dette spørgsmål på en anden måde og så definere meget præcist i
husdyrloven, HVAD der forstås ved en stiplads – især i lyset af, at denne altså ikke er
entydigt fastlagt ved et antal kvadratmeter).
d. Summen af disse overvejelser er, at lige netop for slagtesvin vil det blive svært at
kontrollere overproduktion – og at for alle produktioner skal der laves et system, som
kontrollerer pladskrav ved uvarslede tilsyn, og den pågældende tilsynsmyndighed skal
have tilstrækkelige ressourcer til at varetage opgaven.
2. Så vidt vi har forstået Miljøstyrelsen, skal et produktionsareal være ”fast” i modsætning til
”mobilt” for at kunne tælle med som produktionsareal. I forhold til kalvehytter, som jo er
mobile, ønsker man åbenbart at lave en undtagelse fra reglen, og i så fald ønsker vi denne
skrevet ind i reglerne tydeligt fra starten af.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0126.png
Side: 3/7
a. I forhold til læskure kan vi forestå, at reglen skal forstås sådan, at faste læskure tæller
med, hvorimod mobile læskure ikke gør det. Det kan være svært at se begrundelsen for
denne skelnen, når den faglige problematik – at der opsamles gødning i læskuret – er ens
for de to typer læskure. Det burde overvejes, om ikke mobile læskure skulle indgå på
lige fod med faste læskure, men med en mulighed for at tillade, at læskurene flyttes.
b. En anden vej at gå kunne være at fritage læskure, som kun har til formål at give læ og ly,
fra produktionsarealet – eller at fritage dem, såfremt det tilhørende kvæghold udgøres af
britiske racer, som er meget vinterhårdføre (Skotsk højland, Galloway osv) ud fra en
betragtning om, at der afsættes meget lidt husdyrgødning i disse læskure. Reglen kan
evt. suppleres med en regel om, at der ikke må fodres i læskurene, da fodringen typisk
medvirker til, at dyrene opholder sig i læskurene.
3. Det må kraftigt anbefales, at definitionen af produktionsareal i husdyrloven ensrettes med den
definition af plads, som dyrevelfærdsreglerne anvender. Hvis for eksempel sti-adskillelser skal
regnes fra i det ene regelsæt, skal det det også i det andet. I det hele taget er det vigtigt med
udtømmende definitioner af, hvad er anses for produktionsareal, for eksempel også vedrørende
de mobile stalde, som er under udvikling.
4. Det bør præciseres, om sengearealet i en sengestald indgår som produktionsareal?
De nye §§ 16 a og b:
5. Vi læser bemærkningerne til lovforslaget afsnit 5.3.1.2.1.1 således, at godkendelsesgrænsen for
de nye §§16a og b skal omfatte etableringer, udvidelser og ændringer af husdyrbrug i bestemte
størrelser. Men lovforslagets tekst i §§16a og b vedrører kun (1) etableringer og (2) udvidelser
af husdyrbrug, som allerede ER miljøtilladt/godkendt efter §16a og b. Men langt hovedparten af
de ansøgninger, som vil indkomme, vil jo vedrøre husdyrbrug, som udvider enten (3) uden at
være tilladt/godkendt tidligere, eller (4) som er tilladt/godkendt efter de nuværende §§ 10, 11
eller 12 eller efter miljøbeskyttelseslovens §33. Der er tilsyneladende en uoverensstemmelse
mellem lovteksten og bemærkningerne, og vi forestiller os, at det er loven, der er formuleret
upræcist. Dette bør rettes til.
6. Hvis et husdyrbrug overskrider grænserne i §16a stk 2, vil det ofte også overskride grænserne i
§16a, stk 1. Hvilken paragraf godkendes husdyrbruget så efter? Muligvis er det intentionen, at
§16a, stk 1 kun skal anvendes for husdyrbrug, som er omfattet af §16a, stk 1, men
ikke
samtidig
er omfattet af stk 2. Men det er ikke det, der står i lovforslaget. Hvis det er sådan, det skal
forstås, bør dette skrives tydeligt i stk 1.
7. Skriv gerne tydeligt, om der ved ændringer af husdyrbrug kan udstedes tillæg til
miljøtilladelser/godkendelser, som allerede er udstedt efter §§16 a eller b, eller om der skal
udstedes nye miljøtilladelser/godkendelser ved hver efterfølgende ændring af husdyrbruget.
8. Inkluder meget gerne regler for, hvordan en driftsherre selv kan få sin miljøgodkendelse
ophævet, og lad den gælde for gamle miljøgodkendelser/tilladelser også (§33, §10, §11 og §12).
Det er et ønske, vi engang imellem løber ind i.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0127.png
Side: 4/7
9. I den nuværende lov vil man ved konstateret overproduktion pålægge landmanden at nedbringe
antallet af dyr. Ved de nye regler skal man, hvis produktionsarealet er for stort, pålægge ham at
nedbringe produktionsarealet. Det bør præciseres, om der er mulighed for at ”unyttiggøre”
gulvareal, så det ikke længere indgår som produktionsareal, eller hvordan man forestiller sig, at
en sådan nedbringning af produktionsareal skal foregå.
10. Vi er spændt på at se, hvordan Miljøstyrelsen forventer, at de nye regler vil påvirke
arbejdsbyrden hos kommunerne, og hvordan tildeling af DUT-midler derfor ændres. I særdeles
er vi spændte på, om der vil være brugerbetaling på miljøgodkendelser efter §16a, men ikke
efter §16b, i overensstemmelse med den måde, begreberne ”tilladelse” og ”godkendelse” bruges
i dag. Hvis dette er tilfældet, vil kommunens indtægter fra brugerbetaling falde fra de brug, som
ligger i den største ende af §16b-brugene. Vil vi gerne opfordre Miljøstyrelsen til at fremlægge
sine forventninger (i detaljeret niveau) til, hvordan de forskellige dele af lovforslaget vil påvirke
kommunernes arbejdsbyrde.
Revurderinger:
11. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget afsnit 5.3.6.2 og 5.3.6.3 er det intentionen, at
revurderingspligten fremover skal gælde for brug godkendt efter §16 a, stk 2, samt af tidligere
§11-, §12- og §33-miljøgodkendte brug. I lovforslaget er dette udmøntet i §41, stk 3 samt i den
nye §43a.
a. Her undrer vi os over, at revurderingspligten ikke omfatter godkendelser efter §16a, stk
4.
b. Vi bemærker, at lovforslaget medfører, at alle §33-miljøgodkendte brug skal revurderes.
Vi foreslår, at husdyrbrug, som ikke overstiger IE-grænserne, undtages.
c. Det bør fastlægges, hvor tit revurdering skal finde sted (men det kommer måske i
bekendtgørelse?)
Udnyttelse og kontinuitet:
12. Vi konstaterer, at de foreslåede kontinuitetsregler (6 år med 50% i 25%) er meget lempeligere
end de hidtil gældende. Vi ønsker derfor en præcisering af, om de hidtil gældende
kontinuitetsregler fortsat skal gælde for husdyrbrug, som er miljøtilladt/godkendt efter de
tidligere §11, §12 og §33. Det vil give en situation, hvor der skal administreres efter to meget
forskellige regelsæt for kontinuitet.
a. Det ønskes præciseret hvorledes kontinuitetsreglerne gælder for forskellige husdyrbrug,
afhængigt af hvilken lovgivning de har opnået accept/tilladelse/godkendelse efter jf.
MST vejledning ”skema over reglerne om kontinuitetsbrud for forskellige afgørelser på
husdyrområdet”. Det foreslås, at der med indførelse af nye regler – sikres en ensartet
regulering, så vidt muligt, for forskellige afgørelser på husdyrområdet.
b. Kommunen er usikker på om den nye regel er lavet i overensstemmelse med
ombudsmandens udtalelser om emnet, og om det vil sikre de omkringboende
tilstrækkelig retssikkerhed for aktiviteter i deres nærområde.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0128.png
Side: 5/7
c. For øvrigt er der et hul mellem §59a’s udnyttelses- og kontinuitetsregler. Hvis man efter
6 år blot har fået byggesagen afsluttet, så har man udnyttet godkendelsen – og hvis man
så efterfølgende kun bygger ¼ af det tilladte og udnytter dette 50 %, så overholder man
kontinuitet og kan efterfølgende udvide i det tempo, man måtte ønske.
Fosfor-regler:
13. Vi må opfordre Miljøstyrelsen til at genoverveje muligheden for, at tilførslen af fosfor med
handelsgødning indgår i det nye fosfor-gødningsregnskab. Det virker ikke formålstjenligt, at det
reguleres, hvor meget fosfor der må tilføres med organisk gødning, når der herefter må tilføres
fosfor helt frit med handelsgødning.
14. Der foreslås en ny §5c til loven, hvorefter tilsynsmyndigheden skal kunne udstede påbud om
foranstaltninger mod erosion langs vandområder. Foranstaltningerne kan være forbud mod
efterårspløjning eller efterafgrøder/permanent græs langs vandmiljøet. Vi vil gerne foreslå en
yderligere foranstaltning baseret på det normale princip for erosionsforebyggelse – at man skal
”stoppe vandet så langt oppe, at det ikke når at begynde at løbe”,
i stedet for at gøre noget så
langt nede, at erosionen ER begyndt. Forslaget er, at der oprettes konturvolde som et fjerde
muligt tiltag ifm §5c.
Eksempel: I dette eksempel er der etableret permanent græs 10 m på hver side af åen i venstre side
af billedet. Men som det er illustreret med de blå pile, opstår der erosion langt oppe på den store,
skrånende mark, og når vandet fra 5 ha samler sig, bliver det til en mindre flod, som en bræmme på
10 m langs åen overhovedet ikke kan stoppe. Den rigtige måde at stoppe vandet på, er ved at lave
små volde (4-5 m i bredden og �½ m høj og beklædt med græs/små buske) OPPE i terrænet – her
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0129.png
Side: 6/7
illustreret ved de grønne firkanter. Voldene kan laves, så de hæmmer færdslen i marken mindst
muligt – dvs. at de ikke nødvendigvis skal følge konturen fuldstændigt, men kan laves lige og
parallelle. I det viste eksempel vil landmanden dog være nødt til at vende færdselsretningen i
marken, hvilket jo så også vil modvirke erosionen en smule. Følgende billede er taget i denne mark:
Overflytning af kompetence til ministeren:
15. Det er fornuftigt, at den gamle lovs §§19-29 forsimples og samles i den nye §34, idet
paragrafferne var rodede og fulde af gentagelser. Men paragraffen bør fastlægge, hvilke hensyn
kommunen skal varetage ved vilkårsstillelsen, og disse skal naturligvis være i overensstemmelse
med lovens formålsparagraf. I det nuværende forslag tildeles det ministeren at fastlægge disse
hensyn, hvorved de pågældende hensyn kan ændres i bekendtgørelse. I betragtning af, at
fastlæggelsen af disse hensyn er et meget overordnet område for en lov, bør disse fortsat være
fastlagt i lov – men som sagt gerne samlet i én paragraf.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0130.png
Side: 7/7
§103:
16. Formuleringen i §103 er dobbelt-konfekt. Der står for ikke-tidligere-godkendte husdyrbrug, at
”man har først pligt til at få godkendt sine ændringer, når man laver ændringer” – ja, man kan
vel ikke have pligt til at få godkendt noget, man ikke laver …. Desuden må følgen være, at for
alle andre (dvs. dem der fx er §12-godkendt i dag), gælder godkendelsespligten ved lovens
ikrafttræden – men da de jo også først skal godkendes, hvis de rører på sig, bliver resultatet jo
det samme. Der er noget logik her, som vender helt forkert.
Diverse:
17. Lovforslagets §1 nr 53 ser ud til fejlagtigt at være kaldt 56
18. Lovforslagets §1 nr 54 har en fejl i nummereringen. §54a findes allerede i forvejen, og passer
ikke ind i kapitel 6. Det skal gerne præciseres, om der er tale om 90 arbejdsdage eller 90
kalenderdage. I øvrigt bør det afklares, om der bruges samme dag-tælleværk, som i dag bruges
til de såkaldte ”servicemål”. Det må anbefales, at der i så fald introduceres en ”fortrydelses-
knap” ved siden af knappen, der angiver, at en ansøgning er fuldt oplyst. Det er ikke ualminde-
ligt, at det viser sig, at der mangler oplysninger på en sag, som sagsbehandleren tidligere har
vurderet som fuldt oplyst. Derfor behovet for at kunne returnere til status ”Ikke fuldt oplyst”,
således at tælleværket ikke tæller fra en forkert dato. Alternativet kan være, at sagsbehandleren
– når der viser sig nye oplysninger i en sag – er nødt til at give afslag på sagen for at overholde
90-dages reglen – og dette kan bestemt ikke siges at være udtryk for god service.
19. I øvrigt er sidste ord i §34 ”husdyrbrug”. Mon ikke der skulle stå ”husdyrbrugstyper”?
20. I udkast til forslag til ændringsloven fremgår det af §1, nr 7, at definitionen af husdyrbrug
ændres. Blandt andet udgår markerne og dyreholdet af definitionen. Det er klart, at markerne
skal udgå, men hvorfor et husdyrbrug ikke længere omfatter et dyrehold, forstår vi ikke.
21. Tilsynsbekendtgørelsen opererer i dag med husdyrbrug i kategori 1a, 1b og 2. Det vil være
nødvendigt at ændre bekendtgørelsen, så de nye typer §16a og §16b kommer med. Det foreslås,
at ændringen af bekendtgørelsen træder i kraft ved et årsskifte, så der ikke opstår rod i
sammentællingen af antal tilsyn.
22. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at kommunens praktiske kendskab til arealer inden for
kommunens grænser har i 2007-2016 været stort, fordi vi har haft til opgave at miljøgodkende
arealer på husdyrbrug. Det betyder, at vi har haft en god fornemmelse for detaljer i landskabet –
små vandhuller, for eksempel – og har kunnet varetage beskyttelsen af disse bedre. Dette
praktiske kendskab forringes nu, hvor vi ikke længere vil have opgaven med at miljøgodkende
arealerne.
Med venlig hilsen
Lars Kildested
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0131.png
Miljø- og fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
24. oktober 2016
Høringssvar til
UDKAST TIL Forslag til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse og lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække
Økologisk Landsforening har set på udkast til forslag til ny miljøregulering i landbruget og de tilknyttede
bemærkninger.
Som udgangspunkt er det positivt, at der tilvejebringes en regulering, som er mere enkel, fleksibel og
forudsigelig for landmanden. Det gør det nemmere og mere enkelt for landmanden at overskue
produktionspotentialet med det givne produktionsapparat.
Én af de grundlæggende forandringer i det nye forslag er, at anlægsgodkendelsen og arealreguleringen
adskilles fra hinanden. Det giver god mening i en produktion, hvor der ikke er en indbyrdes sammenhæng
mellem husdyrproduktion og markbruget.
På et økologisk landbrug giver det ikke i samme grad mening at adskille anlæg og stald. Jævnfør
økologiforordningen, hvor der er en nøje sammenhæng mellem husdyrproduktion og arealerne jf.
betragtning 14), 15) og 16) i RFO 834/2007. Husdyrgødningen er afgørende for næringsstofforsyningen,
foderet skal komme fra den samme bedrift eller nærliggende bedrifter, dyrene skal have adgang til
udearealer, og disse må ikke optrampes eller overgræsses. Det vil sige, det tilknyttede jordtilliggende er
styrende for, hvor stor husdyrproduktionen kan blive.
I praksis har det økologiske landbrug i Danmark dog udviklet sig længere og længere væk fra de principper,
der henvises til i betragtningerne. Der er stor variation mellem bedrifterne for så vidt angår, hvor stor en
del af foderet, de selv producerer.
Denne variation er vi i Danmark nødsaget til at forholde os til. Økologisk Landsforening ser gerne, at der
tilvejebringes en løsning, så reglerne både håndterer de mere intensivt drevne økologiske systemer og de
økologiske systemer, som lægger sig tættere op ad de økologiske principper.
Økologisk Landsforening foreslår derfor, at reglerne forudser begge situationer, og at den it-platform der
udvikles i tilknytning til denne lovgivning rummer denne variation ved at tilbyde et frivilligt særligt spor
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0132.png
gennem systemet til de økologer, der forsøger at indrette sig meget bogstavnært efter de økologiske
principper. Det er væsentlig for det danske miljø, udviklingen af dansk fødevareproduktion og udviklingen
af økologien.
Nedenfor er et forslag til elementer i et frivilligt spor på it-platformen, der tager afsæt i økologireglerne og
betragtningerne i økologiforordningen RF0 834/2007 suppleret med krav vedrørende ammoniakfølsomme
områder og P belastning, som ikke er direkte håndteret i økologiforordningen. Det frivillige spor skal
fungere som et alternativ til stipladsmodellen. Det er også frivilligt for økologer.
Forslag til økologispor på it-platformen
En landmand med en certificeret økologisk bedrift skal som alternativ til stipladsmodellen kunne vælge et
økologispor, hvor vedkommende forpligtiger sig på følgende krav:
1. har en selvforsyningsgrad på foder med 90 %, hvis der er tale om drøvtyggere og 70%, hvis
der er tale om enmavede dyr. Se fodnote for uddybning af, hvad der betragtes som
selvforsyning.
1
Procenten er beregnet på den samlede foderblanding.
2. overholder standardafstandskrav mellem anlæg og ammoniakfølsomme habitater, som
tager højde for den tunge ammoniak, der vil komme fra et økologisk husdyrbrug af en
given type.
3. overholder standardafstandskrav til områder med beboelse.
4. Der kan evt. listes nogle BAT elementer, der er forenelige med det økologiske regelsæt,
som gøres obligatoriske.
2
Dertil fordi der netop er en sammenhæng mellem husdyrproduktion og areal, så burde det
samme spor føre landmanden direkte ind i arealreguleringen, hvor vedkommende
samtidigt forpligter sig på følgende:
5. overholder et N loft på 100 kg udnyttet N/ha i gennemsnit - omfattende alle
kvælstofgødninger
3
,
Der skal være plads til at indkøbe foderbestanddele, der afbalancerer foderet, og som kun i begrænset omfang
dyrkes i Danmark. Der er tale om selvforsyning, når det er foder, der stammer fra samme bedrift eller en bedrift med
hvilken, der er indgået aftale om samarbejde om drift herunder f.eks. udveksling af foder og gødning. Hvis der er tale
om produktioner som fjerkræ og svin, hvor der mest hyppigt anvendes færdigfoder, er kravet overholdt ved, at
bedriften på samme måde har indgået aftale med en eller flere bedrifter, der har et foderproducerende areal
svarende til den indkøbte mængde foder. Det vil sige, der er ikke krav om, at det i bogstavelig forstand er foder fra
egne arealer. Det er en model, der kendes fra f.eks. Frankrig.
2
1
Hvis der udvikles BAT-teknologier, som er forenelige med det økologiske landbrug er det relevant at introducere krav
om disse på landbrug. Proportionalitetsprincippet skal tages i betragtning inden der stilles krav.
Der er tale om en kvælstofgødning, hvis produktet indeholder mere end 3 kg N/ton
3
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0133.png
6. har en beregnet C binding i sædskiftet på 100 kg C/ha/år
4
,
7. at alle afgrøder efter kløvergræs efterfølges af en efterafgrøde
5
,
8. undlader ompløjning af fodergræs forud for etablering af vintersæd med én undtagelse,
det er tilladt at ompløje fodergræs forud for etablering af vinterraps, som etableres i
august.
9. overholder standardregler om max. P-overskud via udbragt gødning på bedriftsniveau.
Økologisporet er formuleret for at tilvejebringe et spor, der tager direkte afsæt i økologireglerne
med det formål at kunne formulere nogle regler, der forekommer relevante og logiske på en
økologisk bedrift, idet de retter sig mod en god økologisk praksis.
Hvis reglerne er logiske og gennemskuelige, er det lettere at forlige sig med, og det er lettere at
tænke med reglerne. Formålet er også at skabe oplevelsen af, at man ved at lægge om til økologi
skifter et sæt regler ud med et andet fremfor at underlægge sig endnu et sæt regler. Det vil have
en væsentlig psykologisk værdi for interessen for at lægge om til økologi.
Således vil dette forslag modvirke dobbeltregulering af økologer og skabe en form for ligestilling
mellem økologi og konventionelt landbrug. Der er ikke ligestilling mellem de to systemer, hvis
økologien reguleres med udgangspunkt i, hvordan den konventionelle produktion er indrettet, og
hvad der giver forenkling og fleksibilitet på en konventionel bedrift. Ligestilling kræver, at vi finder
løsninger, hvor økologien opnår forenkling og fleksibilitet, når den drives efter de økologiske mål
og principper, ligesom modellen i lovforsaget skal sikre fleksibilitet og forenkling for en
konventionelt drevet bedrift uden sammenhæng mellem anlæg og jordtilliggende.
Stald og tilhørende areal med dyrkning af foder og udearealer til økologiske husdyr er et samlet
anlæg i økologien. I konventionel produktion kan anlægget begrænses til at bestå af stald og
bygninger. Hvis det pågældende økologiske landbrug vokser følger direkte, at der tilvejebringes et
større økologisk drevet jordtilliggende. Det vil have en positiv betydning for miljøet i forhold til
udeladelse af anvendelse af pesticider, laver gødskningstilførsel, opbygning af jordens
frugtbarhed, jordens N- og vandholdende evne, biodiversitet over og under jorden, udbuddet af
fødevarer uden pesticidrester ud over, at det også reducerer anvendelsen af medicin i den danske
eller mere end 20 kg N/ton tørstof, selvom indholdet af N er mindre end 3 kg N per ton produkt. Rent have- og
parkaffald betragtes som jordforbedringsmiddel uanset N-indhold, jf. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion
Landbrug- &g Fødevarer og Økologisk Landsforening har i fællesskab den 10. april 2015 fremsat ønske til
NaturErhverv om, at der indarbejdes et C bindingskrav i den danske økologibekendtgørelse. Kravet bygger på en it
beregnet C bindingsværdi, som fremkommer i markplanen, når afgrøderne vælges. Økologisk Landsforening har
vejledt af Århus Universitet stillet forslag om, at værdien hedder 100 kg C/ha/år
Det skal være tilladt at etablere en mellemafgrøde uden bælgplanter i forbindelse med dyrkning af vintersæd. Såning
af en mellemafgrøde i vårsæden, der vokser sig til en vintersæd opfylder kravet om efterafgrøder.
5
4
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0134.png
husdyrproduktion. I den sammenhæng giver det god mening at gøre det attraktivt og nemt at
udvide en produktion, der underlægger sig en række generelle begrænsninger, der flugter med
økologien. Det økologiske regelsæt er skrevet i et forsøg på at forene fødevareproduktion med
miljøregulering. Med reformen af dansk landbrugs miljøreguleringen er tiden inde til at
imødekomme dette forsøg ved at håndtere det direkte i modellen.
Kort sagt den nye miljøregulering lægger op til, at det er op til landmanden at udnytte sin
anlægskapacitet. Landmanden kan på en nem og fleksibel måde udvide produktionen, hvis det kan
ske inden for den tilladte emissionsgrænse. På samme måde skal der være plads til, at det
økologiske jordbrug, der har en høj selvforsyningsgrad med foder på en nem og fleksibel måde kan
udvide sin produktion med henvisning til de positive afledte effekter, det har for driften af jorden
Det er et grundlæggende problem i den generelle miljøregulering, at der ikke foretages en
tværgående vurdering af effekten af de forskellige reguleringer. Det fremlagte forslag til ny
miljøregulering udstiller meget tydeligt dette forhold. I bemærkninger står der, at anvendelsen af
husdyrgødning er forbundet med merudvaskning sammenholdt med handelsgødning.
Efter
Økologisk Landsforenings opfattelse, så er dette en meget snæver betragtning, hvor der alene måles på én
parameter uden hensyntagen til økosystemets kompleksitet og tidsperspektivet, idet øget brug af
handelsgødning på bekostning af husdyrgødning eller ensidig brug af handelsgødning også har følgende
konsekvenser:
-
-
-
Jordens kulstofindhold nedbrydes og dermed reduceres jordens evne til at hold på N og vand
Afbrænding af jordens kulstof og det energiforbrug der medgår til fremstilling af handelsgødning
bidrager negativt til klimaforandringerne
Jordens biodiversitet vil falde som følge af mindre mængder organisk materiale og den vil derfor på
sigt blive ufrugtbar
Samlet set bidrager husdyrgødning derfor mere positivt end negativt til miljøet, hvorfor det ikke er en god
idé at opstille regler, som vil medføre en begrænsning i produktionen/anvendelsen af husdyrgødning i
landbruget.
For så vidt angår øvrige konkrete elementer i forslaget, så vil Økologisk Landsforening fremhæve følgende,
som foreningen ud over ovenstående lægger særligt vægt på:
Stipladsmodellen
Modellen må ikke gøre det mindre attraktivt at give dyrene mere plads. Stipladsmodellen kan få den
konsekvens, at en økologisk landmand, der giver sine slagtegrise 3,5 gange så meget plads som en
konventionel landmand rammes særligt hårdt. Økologisk Landsforening lægger derfor vægt på, at der
defineres en økologisk stiplads for henholdsvis økologiske slagtesvin og økologisk fjerkræ beregnet på
grundlag af arealkrav til de pågældende produktioner (stald med løbegård til slagtesvin, Stald og evt.
veranda til fjerkræ), således at godkendelsespligt ikke indtræder tidligere end for konventionel produktion.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0135.png
Det angives, at emissionen af såvel ammoniak som lugt hænger tæt sammen med overfladearealet. Det
forekommer imidlertid utilfredsstillende, at denne antagelse ikke er bedre underbygget med henblik på at
vurdere, hvilken betydning fodersammensætning herunder særlig anvendelsen af grovfoder kan have og en
overvejelse af, hvordan kurven ser ud sammenholdt med antal dyr. Der må nødvendigvis være en grænse
for den direkte sammenhæng. Af samme årsag anser Økologisk Landsforening det for vigtigt, at
landmanden kan give dyrene mere plads ud over det, som reglerne tilknyttet det pågældende system
kræver. Se mere under kommentarer til produktionsareal.
Definition på et husdyrbrug
Forslaget om at lade størrelsen på produktionsareal afgøre, om der er tale om et husdyrbrug er ikke
hensigtsmæssigt. Det betyder at produktioner, der afsætter mere plads til deres dyr som det økologiske og
øvrige ekstensive bedrifter tidligere anses for at være et husdyrbrug. Det vil være en unødvendig barriere for
mere ekstensive bedrifter og etablering af små husdyrhold med lokalt salg. Definitionen bør derfor tage
udgangspunkt i antal stipladser. Det bør overvejes at anvende antal stipladser som alternativ til
produktionsareal.
Produktionsareal
Vi finder det problematisk, at forslaget ikke giver incitament til at få produktionssystemet til at fungere
optimalt. I en økologisk svinestald afsættes der både areal til leje og aktivitet ud over arealet, hvor dyrene
skal gøde. Modellen bør honorere producenter, der lykkes med at styre systemet, så leje og
aktivitetsarealer er fri for gødning. Det samme gør sig gældende for fjerkræproducenter, der f.eks.
anvender løbende udmugning. Dette vil være nemt at se for en tilsynsmedarbejder.
Det er vigtigt at en fjerkræproducent ikke straffes for at give dyrene mere areal, end økologireglerne kræver,
f.eks. ved at bygge en veranda på stalden. Gødningsafsætningen foregår ikke ligeligt i stalden. Det er vigtigt
i økologien, at gulvet i en veranda består af tørt porøst materiale og ikke fjerkrægødning, det forekommer
derfor ikke korrekt at regne samme emission fra dette areal som fra inderstalden, hvor den største del af
gødningsafsætningen foregår. Økologisk Landsforening foreslår derfor, at det kun er det areal, der skal
afsættes til at opfylde økologireglerne, der skal regnes med.
Det samme gælder for de andre produktionstyper, hvis det ekstra areal holdes rent enten via dyrenes
anvendelse af arealet eller ved gødningsopsamling fra arealet.
Vi stiller spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at lade sygestier og bufferarealer omfatte af
produktionsareal i stipladsmodellen. Det vil betyde at der ikke er noget incitament til at etablere ekstra
sygestier og bufferarealer ud over lovkravet. Det afgørende må være i hvilket omfang, de er i anvendelse.
Udegående dyr
Udegående dyr bør fritages fra godkendelsespligt, således at de følger en simpel anmeldeprocedure
baseret på enkle generelle regler, der gør det attraktivt at give dyr adgang til udearealer.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0136.png
Afstandskrav til placering af folde og øvrigt udstyr til udegående dyr
Det er vigtigt for Økologisk Landsforening at bemyndigelsen ikke anvendes til at gøre det unødigt svært at
have mindre husdyrhold tæt på landsby- og boligområder. Det skal tages i betragtning, at der er en almen
interesse i alsidige bedrifter med mindre husdyrhold i landdistrikterne.
Efterafgrøder på bedrifter der forpligter sig på et lavere N loft
I økologien hvor der anvendes et lavere N loft er det vigtigt, at efterafgrøder kan være N fikserende. De N
fikserende efterafgrøder er vigtige for at få gode hovedafgrøder, der er konkurrencedygtige med ukrudt.
Hvis hovedafgrøderne er tynde, er det nødvendigt at sætte ind med meget mekanisk ukrudtsbekæmpelse,
hvilket fører til N tab. Der findes solid dokumentation på at efterafgrøder med N fikserende arter er
effektive efterafgrøder i økologiske systemer.
Opgørelse af N loft på ejendommen
For at tilvejebringe et incitament til at give plads til læhegn, bræmmer og naturelementer i øvrigt vil det
være en stor fordel, hvis reglerne vil give plads til, at N loftet opgøres på det samlede areal eksklusiv arealer
med bygninger, gårdspladser, lagerpladser private haver, moser og skove. Økologisk Landsforening foreslår
derfor, at der gives mulighed for at forpligte sig på et N loft på f.eks. 95 kg udnyttet N/ha, hvor landmanden
således ikke skal lave et gødningsregnskab på markniveau men alene redegøre for indkøb og
lagerbeholdning som dokumentation for overholdelse. Formålet med forslaget er som beskrevet at gøre
det mere attraktivt at give plads til naturelementer på ejendommen. Hvis de skal opmåles og tegnes ud af
ejendommen, så viger den gode vilje for det tunge bureaukrati, der følger med.
Økologisk Landsforening foreslår her et loft på 95 kg udnyttet N/ha. Det eksakte tal kan fastlægges ud fra
en gennemsnitsbetragtning af, hvor det skal ligge, for at der ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke er tale
om en mergødskning sammenholdt med loftet på 100 kg udnyttet N/ha udbringningsareal.
Forbud mod husdyrproduktion i områder med stor husdyrproduktion
Det fremgår af bemærkningerne, at det overvejes, at der kan indføres forbud mod mere husdyrproduktion i
områder med tæt husdyrproduktion. Økologisk Landsforening vil i den sammenhæng pege på behovet for
at sikre muligheder for at bedrifter, der er selvforsynende med foder kan etablere sig, og at det tages i
betragtning, hvis produktionen indeholder dyr, der afgræsser naturarealer, og hvor markdriften drives
økologisk idet, der henvises til de deraf positive afledte effekter som redegjort for i dette høringssvar.
Ammoniakreduktionskrav
I de nuværende regler er der en række undtagelser i forhold til ammoniakreduktionskravet og reduceret
reduktionskrav. Økologisk Landsforening antager, at de videreføres, som de gælder i dag, således at der
ikke indføres et reduktionskrav uden, at der forefindes egnet teknologi, der kan anvendes uden at komme i
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0137.png
konflikt med økologireglerne og målet om at give dyr adgang til udearealer og at få opfyldt
adfærdsmæssige behov.
Ligeledes er det Økologisk Landsforenings forventning, at udegående dyr fritages fra
ammoniakreduktionskrav med henvisning til, at det ikke er muligt at opsamle ammoniak fra disse, og at det
er forbundet med bedre dyrevelfærd, og det er bedre for naturen, når dyr kommer på græs.
Med venlig hilsen
Sybille Kyed
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0138.png
Aarhus Kommune, Vandmiljø og landbrug
Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
Sendt pr. e-mail til [email protected]
24. oktober 2016
Side 1 af 7
Vedr. journalnummer MST-1249-00119
TEKNIK OG MILJØ
Center for Miljø og Energi
Aarhus Kommune
Aarhus Kommunes høringssvar i forbindelse med offentlig høring af
udkast til forslag om ny husdyrregulering
Aarhus Kommune har følgende bemærkninger til høringsmaterialet:
Umiddelbart vurderet er der i lovforslaget nogle meget væsentlige problemer
i forhold til beskyttelsen af vandmiljøet og i forhold til anden lovgivning –
nogle forhold, som ikke eller kun i ringe grad er beskrevet. Det kan selvføl-
gelig være, at vi her har overset noget, men ud fra det fremsendte vil Aarhus
Kommune henlede opmærksomheden på følgende og anbefale, at disse for-
hold er beskrevne og løst, når en ny lov forelægges til godkendelse. Desu-
den vil lovforslaget overføre store værdier til en række landbrug og dette
skal betales af andre borgere via vandselskaber og kommuner – omfang og
omkostninger hertil bør redegøres for og fremlægges inden lovforslaget fær-
diggøres.
o
Forslaget fjerner den målrettede beskyttelse af grundvandet og giver
mulighed for merudledning. Den hidtidige beskyttelse erstattes kun
delvist eller muligvis af efterafgrøder mv. Det har ikke været muligt
for Miljøministeriet at opgøre beskyttelsesgraden.
Forslagets hensigt er at sikre grundvand gennem indsatsplanerne,
men indsatsplaner skal kun beskytte de almene drikkevandsinteres-
ser. De ca. 50.000 ikke-almene vandforsyninger i landområderne
beskyttes ikke. Forslaget nævner ikke dette.
Forslaget behandler ikke de sundhedsmæssige aspekter af øget for-
urening af ikke-almene vandforsyninger i landområderne.
Forslaget tager ikke hånd om grundvandsforekomster uden for om-
råder med særlige drikkevandsinteresser.
Forslaget sikrer dermed ikke nødvendigvis god tilstand i drikkevand
og grundvandsforekomster. Forslaget tillader merudledning og vil
dermed kunne forringe tilstanden i grundvandsforekomster. Det er
derfor uvist, om loven lever op til EU-ret, fx grundvandsdirektivet.
Forslaget vil medføre, at en lang række landbrug får lov til at øge
forureningen, og dette skal betales af andre borgere via vandselska-
ber og kommuner – omfang og konsekvenser er der ikke redegjort
for.
Vandmiljø og landbrug
Grøndalsvej 1C, Postboks 4049
8260 Viby J
Telefon: 89 40 22 13
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 16/047944
Sagsbehandler:
Rikke Warberg Becker
o
o
o
o
o
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
o
Forslaget vil i strid med EU’s vandrammedirektiv kunne forringe til-
standen i mange danske søer ved øget tilledning af fosfor. Det står
desuden i skærende kontrast til myndighedernes administration i
henhold til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområde-
distrikter.
24. oktober 2016
Side 2 af 7
1. Grundvandsbeskyttelsen
Beskyttelsen af grundvand i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) ophø-
rer med lovforslaget. Det gælder både fremadrettet og for de husdyrbrug,
som p.t. har en miljøgodkendelse med vilkår (arealvilkår i alle eksisterende
miljøgodkendelser ophæves).
Det er hensigten, at beskyttelsen af grundvand i stedet varetages af kommu-
nerne i indsatsplanlægning i medfør af vandforsyningsloven.
Miljøstyrelsen beskriver videre, at der vil ske en vis beskyttelse af grundvan-
det via ekstra udlagte efterafgrøder i nogle vandområder. Disse udlægges af
hensyn til Natura 2000 i kystvandsoplande med indsatsbehov i medfør af
vandområdeplaner, og målrettes altså ikke grundvandsbeskyttelsen.
Høringssvar, grundvand:
Det er næppe i overensstemmelse med lovens formålsbestemmelse at und-
lade målrettet beskyttelse af grundvandet i husdyrbrugloven. Et af lovens
formål er at forebygge og begrænse forurening af luft og vand (§ 1), og lov-
forslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte regler med henblik på at be-
skytte grundvandet mod forurening (§ 5a).
Det fremgår af lovbemærkningerne, at forslaget til ændringer af husdyrbrug-
loven overordnet set forventes at fastholde miljøbeskyttelsen på samme ni-
veau som i dag. Dette er tydeligvis ikke tilfældet, for så vidt angår grund-
vandsbeskyttelsen.
Den fremadrettede beskyttelse af grundvand vil derimod komme til at ske via
kommunernes indsatsplaner, jf. bemærkninger til lovforslaget. Det er i øvrigt
ikke beskrevet i bemærkningerne, at kommuner, vandværker, borgere i så
fald påføres store ekstraudgifter fremover i forbindelse med indsatsplaner. Vi
er opmærksomme på, at en af vores nabokommuner har opgjort det økono-
miske omfang for denne kommune til 270 millioner kr.! Det bør være en del
af lovforslaget, at de økonomiske konsekvenser fremlægges for offentlighe-
den – herunder kommunerne – så der er mulighed for kommentering og stil-
lingtagen på et oplyst grundlag.
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0140.png
Efter Aarhus Kommunes vurdering hører målrettet beskyttelse af grundvan-
det hjemme i husdyrbrugloven.
Det er helt essentielt, at den primære be-
skyttelse af grundvandet varetages i husdyrbrugloven, ligeså vel som
den primære beskyttelse af kystvande og øvrig natur og miljø vareta-
ges i husdyrbrugloven.
For eksempel med anvendelse af stedfaste krav
om ekstra efterafgrøder. Og hvis der skal mange til, som beskrevet på side
53 i bemærkninger til lovforslaget (citat indsat nedenfor), ja så skal der
mange til.
Vi kan oplyse, at Aarhus Kommune har gjort sig en række erfaringer med
hensyn til at varetage beskyttelsen af grundvandet via kommunale indsats-
planer. I bund og grund er det et tungt og ressourcekrævende arbejde, og
undertiden møder det stor modstand hos landbrugerne. Naturligvis skal ar-
bejdet gennemføres, når det er nødvendigt. Men det vil være unødigt res-
sourcekrævende, hvis Aarhus Kommune - og alle andre kommuner - skal til
at genstarte arbejdet med indsatsplaner ud fra et nulpunkt, hvor grundvandet
ganske enkelt ikke beskyttes i den generelle lovgivning for husdyrområdet.
Citat side 53:
24. oktober 2016
Side 3 af 7
EU-retligt er Danmark forpligtet til at sikre grundvands- og drikkevandsbe-
skyttelsen i medfør af vandramme-, grundvands- nitrat- og drikkevandsdirek-
tiverne. Med lovforslaget foreslås det, at disse forpligtigelser fremover vare-
tages via de kommunale indsatsplaner i medfør af vandforsyningsloven.
De kommunale indsatsplaner udarbejdes imidlertid kun for områder med
særlige drikkevandsinteresser (jf. VFL §§ 11 a og 13) og ikke for øvrige drik-
kevandsforekomster (udpeget iht. VFL § 10). De øvrige drikkevandsforekom-
ster vil dermed fremover miste den nuværende beskyttelse og dermed kan
en øget udvaskning i disse områder betyde, at lovforslaget er i strid med EU-
ret.
Endvidere skal de kommunale indsatsplaner sikre de almene vandforsy-
ningsinteresser. Ikke-almene vandforsyninger bliver ikke sikret med indsats-
planerne og dermed heller ikke med lovforslaget. Lovforslaget kan også på
dette punkt være i strid med EU-ret, fx fordi de almene indvindinger typisk er
dybe, mens de ikke-almene typisk har mere terrænnære indvindinger, som
kan blive forurenet uden at de dybere boringer er truet. Ud over problemer
ift. EU-ret er der også et sundhedsmæssigt aspekt af denne problemstilling:
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
En øget nitratpåvirkning af ikke-almene vandindvindinger udgør en trussel
for brugerne af de ca. 50.000 ikke-almene vandforsyninger, der findes i Dan-
mark, og som typisk er beliggende i landområder.
Det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at de nuværende regler ift.
husdyrbrug ikke er en del af implementeringen af drikkevands- og nitratdi-
rektivet i Danmark. På trods af dette kan en øget udvaskning af nitrat, som
medfører overskridelser af grundvands- og drikkevandskvalitetskriteriet på
50 mg/l, være medvirkende til, at Danmark ikke lever op til forpligtelserne i
disse direktiver.
I forhold til EU-ret er det især grundvandsdirektivets krav om at undgå forrin-
gelse af kvaliteten og opretholde god kemisk tilstand i samtlige drikkevands-
forekomster, der ikke opfyldes med lovforslaget, idet de nuværende målret-
tede indsatser over for grundvand ophæves og det ikke er muligt at kvantifi-
cere betydningen af andre indsatsers effekt på grundvandskvaliteten.
24. oktober 2016
Side 4 af 7
2. Fosfor
Det er i forslaget forudsat, at der efter 10 år vil kunne opnås samme beskyt-
telsesniveau som i 2015. Den øgede udbringning af husdyrgødning ledsa-
ges gradvist gennem 10-årsperioden 2017-2027 af såkaldte fosforlofter og
såkaldte skærpede fosforlofter, og med øget loft på konkrete marker. Der gi-
ves fra start mulighed for udbringe særligt meget fosfor fra bedriftstyper med
megen fosfor (mink, fjerkræ, slagtesvin).
Først i 2027 forventes samme beskyttelsesniveau som med 2015-harmoni-
krav og med beskyttelsesniveau fra nuværende husdyrbruglov.
Det kan ikke udelukkes, beskriver ministeriet på side 58 i bemærkningerne,
at der vil være behov for yderligere indsatser, som fremover skal varetages i
regi af Vand- og Natura 2000-planlægningen.
Via gødningsbekendtgørelse vil man indføre en lovhjemmel for, at tilsyns-
myndigheden på marker, der modtager organisk gødning, kan påbyde tiltag
til at mindske tab af fosfor via erosion. Dette skal erstatte kommunerne nu-
værende mulighed for at stille vilkår herom i miljøgodkendelser.
Høringssvar, fosfor:
Det fremgår som førnævnt af lovbemærkningerne, at forslaget til ændringer
af husdyrbrugloven overordnet set forventes af ministeriet at fastholde miljø-
beskyttelsen på samme niveau som i dag. Det vil åbenlyst ikke ske, når det
gælder beskyttelse af søer og indre kystvande mod tilførsel af fosfor. Dette
erkendes da også i bemærkninger til lovforslaget: ”først
i perioden sker en
lempelse i forhold til den nuværende regulering”
(side 59).
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
Fosfor vil ophobe sig i et langt højere tempo i landbrugsjorden.
Man kan forudse, at tabet af forfor vil stige fra landbrugsjord til vandmiljøet,
indtil det nuværende beskyttelsesniveau er tilbageindfaset i 2027, og måske
også herefter. Med væsentlig risiko for forværring af vandmiljøet i søer og
kystnære havområder.
Det er ikke ”forsvarligt” eller ”bæredygtigt” at accelerere ophobningen af fos-
for i jorden, som beskrevet i på side 127 i bemærkninger til lovforslaget (citat
indsat nedenfor). Mange danske søer – også i Østjylland – lider allerede un-
der for meget fosfor fra det åbne land. Desuden er der langt til konkrete løs-
ninger med statens virkemidler, som i praksis ikke kan lade sig gøre i visse
søer. Dette har Aarhus Kommune redegjort for i sit høringssvar
til forslag
til statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021. Her skrev vi
27. marts 2015 til Naturstyrelsen:
” Søer
Aarhus Kommune opfordrer til, at der snarest tilvejebringes andre virkemidler til reduktion
af fosforbelastningen af søerne, og at de i videst mulige omfang implementeres i løbet af
anden planperiode.
Erfaringerne med anlæggelse af fosforådale i oplandet til Brabrand Sø og Stilling-Solbjerg Sø
har hidtil været dårlige. I første planperiode er der således kun søgt om midler til gennemførelse
af et projekt på 6 ha i oplandet til Brabrand Sø. Projektet skønnes at kunne reducere fosfortil-
førslen med 157 kg P/år. Det samlede indsatsbehov er vurderet til 3.600 kg P/år. De øvrige fem
forundersøgte lokaliteter er blevet opgivet af forskellige årsager (manglende lodsejertilslutning
og risiko for større nettoudvaskning af fosfor).
Aarhus Kommune har flere gange påpeget problemerne med at reducere fosfortilførslen til Stil-
ling-Solbjerg Sø og Brabrand Sø ved anlæggelse af fosforådale. Senest i forbindelse med hø-
ringssvaret til den fornyede høring af statens vandplaner for planperioden 2009-2015.
Af indsatsbekendtgørelsens bilag 1 fremgår det, at reduktionen af fosfor til søer skal ske ved
anlæggelse af vådområder med en samlet reduktion på min. 80 kg P/år i Aarhus Bugt oplandet.
Denne indsats er yderst begrænset i lyset af, at indsatsbehovet i Brabrand sø, Geding Sø, Stil-
ling-Solbjerg Sø tilsammen er på i alt 1.952 kg P/år. Når hertil kommer, at fosforreduktionen i 1.
planperiode på ingen måde nås, er indsatsbehovet reelt på 5.400 kg P/år. Den foreslåede ind-
sats på 80 kg P/år svarer således kun til 1,5 % af det beregnede indsatsbehov. En uhyre margi-
nal indsats, som på ingen måde vil kunne registreres i vandmiljøet. Aarhus Kommune er klar
over, at der er mangel på egnede virkemidler, hvorfor en større indsats kan være vanskellig i
anden planperiode. Derfor er det meget vigtigt at der tilvejebringes nye virkemidler og at de så
vidt muligt implementeres i løbet af anden planperiode”.
24. oktober 2016
Side 5 af 7
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har hertil bemærket, at der ikke på
nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt med veldokumenterede
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
fosforvirkemidler til, at der kan gennemføres den omfattende reduktion af
fosfortilførslen til søerne, der er behov for (Høringsnotat, Resumé og
kommentering af høringssvar vedrørende overordnede forhold, juni 2016, s.
159).
I lyset af, at der i dag ikke findes brugbare virkemidler til den nødvendige
reduktion af fosfortilførslen til søerne, virker en ændring af lovgivningen som
kan resultere i en yderligere tilledning fra landbrugsarealer at være i strid
med vandrammedirektivets krav om at undgå forringelser af miljøtilstanden.
Det står i øvrigt i stærk kontrast til kravene til myndighedernes administration
som udmøntet i den nuværende og bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter §8, Stk. 3. ”Myndigheden kan kun træffe afgørelse,
der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et
overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er
opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af
overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke
hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i
indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Ved vurdering af, om
afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i
betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i planperioden. ”
Der er tydeligvis ikke grundlag for at antage at påvirkningen kan
neutraliseres senere i planperioden.
Efter Aarhus Kommunes vurdering bør man som minimum videreføre
den nuværende beskyttelse, med start i 2017. I stedet for at udskyde
den fulde, nuværende beskyttelse til 2027. Nye fosforlofter bør udarbej-
des i stedet for de, der fremgår af bemærkninger til lovforslaget (side
59-61).
Lovhjemlen i gødningsbekendtgørelse om fosfor erosion kan i øvrigt med
fordel udvides til alle marker, som dyrkes og modtager gødning. Det vil være
regelforenkling og give mening, da fosforophobning har fundet sted gennem
lange tider på mange marker.
24. oktober 2016
Side 6 af 7
 L 114 - 2016-17 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra miljø- og fødevareministeren
1710682_0144.png
Citat side 127:
24. oktober 2016
Side 7 af 7
Citat side 58:
Med venlig hilsen
Mogens Bjørn Nielsen
Afdelingschef, Teknik og Miljø
Rikke Warberg Becker
Biolog, Teknik og Miljø