Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 10:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger. (Effektivisering af den almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingerne er åbnet, og den første ordfører, der får muligheden, er hr. Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet.

Tak. Socialdemokratiets vision er, at vi også i fremtiden i Danmark har mulighed for at bo i blandede boligområder, at de store byer ikke bliver reservater for de rigeste, og at alle befolkningsgrupper har adgang til en bolig, de kan betale. Derfor mener vi også, at vi skal effektivisere driften i de almene boligorganisationer, ikke for at effektivisere for effektiviseringens skyld, men fordi det er en måde at sikre på, at huslejerne kan holdes nede eller måske endda sænkes. Det vil give bedre vilkår for lejerne generelt og i særdeleshed for dem, der har den dårligste økonomi. Det er også derfor, vi var med i aftalen fra 2014, hvor vi aftalte, at man skulle effektivisere de almene boligselskaber.

Regeringen er nu kommet med et konkret forslag til, hvordan de opstillede mål skal opfyldes, og det betyder, at der skal spares ca. 1,5 mia. kr. ud af de her 18,6 mia. kr., der bruges – omkring 8 pct. af det samlede beløb.

Der er gode takter i lovforslaget. Det drejer sig ikke mindst om, hvordan man tilpasser driften til den løbende udvikling, der sker i samfundet. Som eksempel kunne man nævne forenklingen af sagsgangen i forbindelse med godkendelse af pantsætning.

Fra Socialdemokratiets side er vi dog optaget af, at man ikke kommer til at indføre for meget detailstyring med lovforslaget. Vi er ikke interesseret i at styre boligselskaberne og de enkelte afdelinger mere end det absolut nødvendige. Vi ser en risiko for, at nogle af de tiltag, som er i lovforslaget, vil skabe øget bureaukrati og vil medføre nye konsulenter på boligkontoret, mens der samtidig bliver færre til at stå for driften ude i afdelingerne.

Derfor synes vi, man skal kigge på nogle af de høringssvar, der bl.a. er kommet fra Boligselskabernes Landsforening, som advarer om, at nogle tiltag kan være unødige og fordyrende. Det drejer sig eksempelvis om de foreslåede effektivitetstal, om ydelsesbeskrivelsen og om granskningen af vedligeholdelsesplanerne. Vi opfordrer til, at man lytter mere til boligselskabernes indvendinger, da det jo er dem, der i dagligdagen skal udføre de planlagte effektiviseringer og dermed sikre huslejenedsættelser. Det hjælper ikke noget, hvis vi med den ene hånd sparer 1,5 mia. kr. på driftsudgifterne, men i stedet opbygger andre udgifter for at forestå kontrollen.

For Socialdemokratiet er det også væsentligt, at vi får slået fast, at beboerdemokratiet med forslaget ikke begrænses, men at der alene er tale om en præcisering af de eksisterende regler. Det er en bekymring, som jeg har mødt flere steder, og jeg vil gerne understrege, at der ikke ændres i de eksisterende rettigheder, der er i beboerdemokratiet.

Sluttelig vil vi også gerne have gravet yderligere i, hvad ændringen om hårde hvidevarer reelt indeholder. Som vi læser det, er det en begrænsning af boligselskabernes muligheder for at indkøbe hvidevarer gennem store indkøbsaftaler, og det vil måske give en risiko for, at man betaler flere penge for hvidevarer, når man ikke kan indkøbe dem gennem store indkøbsaftaler. Det ser vi frem til at få uddybet.

Når det er sagt, vil vi gå konstruktivt ind i det videre arbejde. Vi vil se, om der er mulighed for at begrænse de tiltag, som fører til yderligere administration og kontrol. Vi vil også se på, hvordan vi får gennemført de planlagte effektiviseringer og dermed også får lavere huslejer til gavn for lejerne og dermed til gavn for sammenhængskraften i vores samfund som helhed.

Med de ord ser vi frem til det videre arbejde i udvalget.

Jeg siger tak til hr. Kaare Dybvad. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi over til den næste ordfører, og det er fru Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti stiller sig rigtig positivt over for at effektivisere driften af de almene boliger. Vi mener, det er en fordel, at det faktisk sker via branchemål. Det vil sige, at dem, der sidder med økonomien og driften til daglig, også får indflydelse på, hvordan man bedst effektiviserer.

Vi bemærker dog, at der ikke er nogen konsekvens indregnet. Det er ikke, fordi vi mener, at der nødvendigvis skal være en pisk, men vi mener, at det er hensigtsmæssigt, at der om ikke andet er en form for midtvejsstatus, så vi kan se, om de her besparelser rent faktisk bliver realiseret, og hvorvidt de forskellige boligselskaber lever op til deres del af effektiviseringerne. Kun med en midtvejsstatus får vi mulighed for at rette op undervejs, hvis ikke det lykkes med en effektivisering og den deraf lavere husleje, som lejerne gerne skulle opleve.

Det andet store element i lovforslaget er et forsøg med indeklimamåling som beregningsfaktor i stedet for varmeforbrug. Her bemærker vi, at det er beboerne, der skal træffe beslutning om, hvorvidt en afdeling skal indsende den her ansøgning om deltagelse, og det mener vi er et rigtig vigtigt element for at sikre og bevare beboerdemokratiet. Det er dog mit håb, at rigtig mange vil sende den her ansøgning ind, da vi mener, det vil give god mening, både for indeklimaet, men også for forebyggelsen af f.eks. skimmelsvamp, som kan have rigtig mange sundhedsskadelige konsekvenser.

Så vi håber, der vil blive set positivt på en midtvejsstatus, og sender trygt forslaget direkte til de videre forhandlinger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kaare Dybvad. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren, om Dansk Folkeparti er enig i, at vi så vidt muligt ikke skal detailregulere de enkelte boligselskaber, men sørge for, at det medfører så lidt bureaukrati som muligt på det centrale plan. Jeg hørte det sådan, men nu må ordføreren uddybe, hvis jeg tager fejl.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med Socialdemokraternes ordfører på det her område. Men det er så heller ikke helt sådan, jeg læser forslaget – at der vil ske en yderligere bureaukratisering. Tværtimod. Men det er jo selvfølgelig forskellige øjne, der læser. Det håber jeg vi får afklaret nærmere i de videre forhandlinger.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Merete Dea Larsen. Næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Som bekendt er det lovforslag, vi behandler nu, en opfølgning på aftale, der er indgået mellem regeringen, BL - Danmarks Almene Boliger og KL tilbage i juni måned. Her blev de tre parter enige om at effektivisere den almene boligsektor for 1,5 mia. kr. frem mod 2020.

Den eneste fordel ved ikke længere at være Danmarks største parti er, at så har der jo været hele to ordførere her på talerstolen, der allerede har redegjort grundigt for lovforslagets konkrete indhold, så det behøver jeg ikke.

Jeg vil dog godt helt overordnet understrege følgende: For Venstre er det afgørende, at den almene boligsektor bliver drevet så effektivt som muligt. Det er til gavn for boligorganisationerne, kommunerne, staten, men jo altså først og fremmest for beboerne. Og når jeg siger »først og fremmest for beboerne«, skyldes det, at en effektivisering jo giver mulighed for at sænke huslejerne i de almene boliger, uden at kvaliteten eller serviceniveauet forringes.

Venstre er selvfølgelig klar over, at en effektivisering af den almene boligsektor ikke finder sted fra den ene dag til den anden, men dette lovforslag er absolut et skridt på vejen mod målet, og på den baggrund støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Vi siger tak til hr. Jan E. Jørgensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg vil da gerne starte med at takke Venstre for det løftebrud, de har leveret, i og med at den ændring af planloven, som der ellers var lagt op til, hvor Venstre under valgkampen sagde, at man ville afskaffe 25 pct. af de almene boliger, jo heldigvis blev afskaffet. Derfor har lovforslaget i dag jo sådan set større betydning, fordi vi har udsigt til, at der er en række større kommuner, der bygger pænt, bl.a. her i København og i Aarhus. Så det er rigtig godt, at der er lagt op til, at der kan bygges flere almene boliger.

Med hensyn til lovforslaget synes jeg, det er utrolig vigtigt, at det er boligforeningsafdelingerne, som er drivkraften i udviklingen af de almene boliger. I lovforslaget foreslås det at give mere kompetence til boligorganisationen i forhold til afdelingerne. Jeg synes ikke, at lovforslaget, sådan som det er formuleret nu, er særlig præcist. Jeg tror godt, at det kan medføre, at man bliver lidt i tvivl om, hvor meget boligorganisationen skal gå ind og overrule det, som afdelingerne gør, eller det, som afdelingerne vælger ikke at gøre. Så der er sådan set grund til i en udvalgsbehandling at få præciseret, om det kan skrives bedre i de lovparagraffer. For det vil være rigtig uheldigt, hvis en uklar lov medfører, at der bliver flere konflikter mellem boligorganisationen og boligforeningens afdelinger.

Grunden til, at det er farligt, er jo, at det undergraver det beboerdemokrati, som er nøglen i afdelingerne. Det er jo det beboerdemokrati, som gerne skal medføre, at man kan udvikle den almene sektor. Jeg synes, det er væsentligt, som det også er intentionen i lovforslaget her, at give afdelingerne lidt bedre redskaber til at kunne gennemskue egne driftsbudgetter og dermed have bedre muligheder for at se på, om der er et budgetforslag for afdelingen, der skal ændres.

Jeg er sådan set sikker på, at der er et sparepotentiale derude. Der er nogle boligforeninger, som i stort omfang har valgt løsninger, hvor man i stor udstrækning bestiller håndværkere til at udføre opgaverne, og jeg tror sådan set, der kan spares penge ved, at man i højere grad indliciterer opgaver, sådan at det er boligforeningens egne medarbejdere, som vedligeholder grønne områder og laver småreparationer som ansatte i boligorganisationen.

Så har vi en særlig situation lige nu, hvor der er en række beboere i det almennyttige system, som bliver ramt af lavere indtægter som følge af blå bloks indførelse af kontanthjælpsloft, 225-timersreglen og lavere integrationsydelse. Der er der altså en række boligforeninger, som lige nu arbejder hårdt og meget målrettet på at oprette job til de beboere, som bliver ramt af 225-timersreglen. Der er boligforeninger, som vælger at hjemtage udliciteret trappevask og tilbyde beboere at blive trappevaskere i 225 timer med almindelig løn. Der er også nogle boligforeninger, der begynder at kigge på, om der er noget i den planlagte vedligeholdelse, som er opgaver, som kan udføres af beboere med løn, og så ansætter nogle af beboerne.

En af de lovlige sideaktiviteter for en boligforening er at lave socialøkonomiske virksomheder eller at give plads til, at socialøkonomiske virksomheder kan etablere sig i boligforeningen. Det ville skabe mere liv i afdelingerne. Det kunne være med til at løse nogle vedligeholdelsesopgaver. Det kunne styrke fællesskabet i en afdeling, og det kunne også i nogle tilfælde bidrage til at reducere udgifterne, som det her lovforslag har fokus på. Jeg håber, at de løsninger med socialøkonomiske virksomheder bliver mere udbredt i årene fremover.

Hensigten med lovforslaget er jo at komme frem til at spare 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til en udvalgt udgift på 18,4 mia. kr. Det er jo egentlig et temmelig stort beløb. Det gode ved lovforslaget her er, at der jo ikke er indlagt en sanktionsmulighed, hvis det er sådan, at man ikke når målet i 2020. Det kan også være lidt svært at vide, om potentialet virkelig er så stort.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at boligforeningerne har en stabilitet omkring den planlagte vedligeholdelse, og at der spares op i budgetterne i tide, sådan at der ikke kommer voldsomme huslejestigninger lige pludselig. Et af de potentialer, der er for afdelingerne, er sådan set at kigge nøje på det grønne område – hvordan det indrettes og vedligeholdes, hvilken affaldshåndtering der etableres, hvordan man indretter legepladser, driver fælleshuse, og hvilke energibesparelser der kan være i belysning og drift. Så der er sådan set steder, hvor man via beboerdemokratiet og ved at give beboerne mere oplysning kan komme frem til at spare penge og nedsætte huslejen.

Jeg synes, der er nogle ting, der ikke er belyst ordentligt – bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt konvertering af lån kunne være en del af det her med at nå sparemålet på 1,5 mia. kr. Så det er egentlig væsentligt at få afklaret, hvad det er for nogle muligheder, en boligorganisation har for at omlægge sine lån for at nedsætte sine driftsudgifter.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Jeg vil gerne starte med at tilslutte mig ordene fra Socialdemokraternes ordfører om, at vi ikke skal have for mange regler på området, og ordene fra Enhedslistens ordfører om, at boligafdelingerne burde bestemme alting selv. Det er også Liberal Alliances politik under den forudsætning, at de begynder at leve af deres egne penge i stedet for at leve af offentlige penge.

Det er jo sådan, at der er store offentlige tilskud til etablering af almennyttige boligorganisationer, og at der også er et løbende tilskud, i forbindelse med at de ikke er underlagt de samme skatteregler, som en privat udlejer eller en ejerforening er, hverken i form af beskatning af overskud eller i form af ejendomsværdiskat. Så der er et ret stort årligt tilskud og i begyndelsen etableringsstøtte til boligselskaber, og det er derfor, at vi som folkets repræsentanter og som skatteydernes repræsentanter bliver nødt til at gå op i, om de offentlige midler, som ender ude i boligorganisationerne, forvaltes godt nok. Og der kan vi jo konstatere, at selv boligorganisationerne mener, at de ikke driver sig selv effektivt derude. De driver sig selv ineffektivt og opkræver for høj husleje, som fører til for høj huslejestøtte til borgerne. De kunne have haft en lavere husleje, og huslejestøtten kunne have været mindre, hvis de var blevet drevet effektivt, og derfor har boligselskaberne selv i en aftale med regeringen erkendt, at der er et besparelsespotentiale, et effektiviseringspotentiale på i hvert fald 1,5 mia. kr., og det er det, som det her lovforslag skal hjælpe dem med at udmønte og anspore dem til at finde.

Derfor bakker vi op om lovgivningen indtil den dag, hvor der ikke behøver at være nogen boligstøtte, og hvor boligselskaberne til gengæld kan få lov til at beholde deres overskud og ikke skal sende det ind i Landsbyggefonden – den dag, hvor boligforeningerne er private boligforeninger på lige fod med så mange andre boligformer og ikke får nogen særbehandling af staten. Indtil den dag bliver vi nødt til at have sådan et lille overformynderi for staten, som sørger for, at de offentlige midler, som ryger ud til boligorganisationerne, forvaltes på forsvarlig vis.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Ole Birk Olesen fra hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak. Man må tage den ros, man kan få, så jeg skal gerne sige tak for det. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvad ordføreren mener om det spørgsmål, jeg stillede til Dansk Folkeparti: Hvad mener ordføreren om den kritik, der kommer fra Boligselskabernes Landsforening om, at indførelse af effektivitetstal og ydelsesbeskrivelse og granskning af vedligeholdelsesplaner vil være for meget bureaukrati i forhold til, hvad effekten vil være af de tiltag? Hvad er Liberal Alliances holdning til det?

Ordføreren.

Vi har noteret os det i høringssvarene. Men vi synes, vi har behov for at se nærmere på den kritik, før vi kan erklære os enige eller uenige. Vi har set det, og nu kigger vi på det og finder ud af, om vi kan tilslutte os.

Spørgeren? Så siger vi tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pernille Schnoor fra Alternativet.

Alternativet er tilhænger af en stærk demokratisk styret almen boligsektor i Danmark. Den almene boligsektor har tilført Danmark og vores borgere et godt og nødvendigt boligtilbud. Det er en stor fordel, at vi som samfund har gode udlejningsboliger, der understøtter mobiliteten i vores samfund og sikrer, at vi har boliger til også den brede del af befolkningen og de borgere, der midlertidigt eller permanent oplever udfordringer i deres tilværelse og på arbejdsmarkedet.

L 10 sigter mod effektivisering af den almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v. Der er elementer i L 10, som vi ser positivt på, såsom samdrift og sammenlægning af boligafdelinger med hensyn til administrative ydelser og driftsydelser generelt. Men der er også andre elementer som den yderligere rapportering og benchmarking, som kan være fordyrende og føre til et bureaukratisk kontrolregime. Så vi læner os op ad flere af høringssvarene, som udtrykker tvivl om, hvorvidt disse elementer vil forstærke dialogen mellem beboere og kommunen, altså være til gavn for beboerdemokratiet. Vi ønsker ikke, at beboerdemokratiet begrænses.

I Alternativet er vi altså positivt stemt over for det overordnede formål med L 10 om at sikre en lav huslejeudvikling og en bedre gennemsigtighed af huslejekonsekvenserne, men vi er bekymrede for, om alle elementer i lovforslaget lever op til det formål. Vi ser derfor frem til udvalgsbehandlingen for at få lovforslaget og dets elementer foldet mere ud.

Tak til fru Pernille Schnoor. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Lotte Rod for Radikale Venstre.

Tak for det. Noget af det, jeg holder allermest af i Danmark, er, at vi er et samfund med stor tillid til hinanden. Vi bor sammen, går i skole sammen, lærer hinanden at kende, og dermed kan vi have tillid til hinanden på kryds og tværs. Her spiller det jo en vigtig rolle, at vi har almene boliger, og at de er drevet på en effektiv måde. Derfor støtter vi i Radikale Venstre også regeringens idé med det her forslag.

Når jeg har læst høringssvarene, har jeg lagt mærke til to ting, jeg vil spørge ministeren om. For det første skriver BL, at de regler, der nu bliver lavet om vedligeholdelsesplanerne, er unødvendige og fordyrende. Derfor kunne jeg godt tænke mig at bruge førstebehandlingen til at bede ministeren om at fortælle, hvorfor regeringen har lagt snittet lige præcis der, hvor man har gjort det.

For det andet er der udtrykt bekymring for beboerdemokratiet. BL siger igen, at man er bekymret for, at nogle af de velfungerende løsninger, der er rundtomkring, skulle blive ændret. Sådan læser jeg det ikke umiddelbart, og derfor tænker jeg også, at det vil være nyttigt, hvis ministeren vil sige bare to ord om, hvordan hun ser på det, og hvordan hun forholder sig til BL's bekymring. Men Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til fru Lotte Rod. Der var et spørgsmål til ministeren. Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak skal De have. I SF mener vi, at der er et akut behov for billige boliger. Regeringens kontanthjælpsloft har jo desværre øget det behov. Men uanset om der er kontanthjælpsloft eller ej, mener vi, at alle borgere skal have mulighed for at bo i en sund og god bolig. Vi vil derfor gerne takke regeringen for at fremsætte lovforslaget, der kan fremme udbuddet af billige boliger.

I SF mener vi naturligvis, at den almene boligsektor skal drives så effektivt og billigt som muligt dog uden at gå på kompromis med kvaliteten og til gavn for beboerne. Netop det synspunkt må gerne følges op med tydeliggørelse af, at effektiviseringer skal komme beboerne til gode i form af lavere husleje. Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, at behovet for gode og billige boliger faktisk understreges rigtig godt af socialrådmanden i Aarhus. Ved hjælp af frikommuneforsøg i Aarhus har man besluttet at give ekstra boligstøtte til udsatte borgere, for som rådmanden siger, er det rigtig dyrt for kommunerne, når udsatte borgere ikke har råd til at blive i deres bolig. Det er derfor en samfundsøkonomisk win-win-situation at løse en del af problemet der, hvor det reelle problem er opstået. Og problemet er alt for dyre almene boliger.

Vi vil foreslå, at lovforslaget styrkes, hvad angår beboernes mulighed for at klage til kommunalbestyrelsen. Vi foreslår også, at forslaget forholder sig til, hvordan boligforeningerne beregner henlæggelser til vedligeholdelse, jævnfør det høringssvar, der er fra BOSAM, som gør gældende, at faste stigningstakter i huslejen ikke stemmer overens med henlæggelser til vedligeholdelse, hvorved en del af boligforeningerne akkumulerer et uhensigtsmæssigt stort overskud. Vi foreslår derfor også, at lovforslaget giver kommunerne en øget tilsynsbeføjelse med henblik på at styrke formålet med loven.

Ifølge lovforslaget lægges der op til målinger af indeklimaet. Et øget fokus på indeklimaet og fugt i almene boliger er naturligvis fornuftigt. I SF tror vi dog mere på oplysning som metode til eventuel adfærdsændring. Vi er ikke overbeviste om, at den del af lovforslaget vil resultere i en retfærdig afregning af det faktiske forbrug og udgifter. Tværtimod frygter vi, at forslaget kan resultere i en for den enkelte beboer uoverskuelig afregning og eventuelt uventet store ekstraudgifter. Det er en bekymring, som ista i øvrigt deler, jævnfør deres høringssvar.

Afslutningsvis vil jeg blot sige, at det virker noget besynderligt at inddrage ændringer af friplejeboligområdet i det her lovforslag. I SF er vi skeptiske over for, hvordan den nuværende friplejeboligordning virker. Hovedfokus i lovforslaget er dog tilpasninger af lovgivningen på det almene område og de ændringer, der er vedrørende friplejehjem af begrænset karakter. Derfor støtter vi også den del af forslaget.

Med de nævnte bemærkninger foreslår vi, at forslaget kvalificeres i udvalgsbehandlingen, og vi ser gerne, at det får større fokus på beboerdemokrati og større inddragelse af beboerne i deres lokale boligmiljø. Tak for ordet.

Vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen, og jeg kan sige, at det her er en helt særlig tale. Det er nemlig fru Kirsten Normann Andersens første tale, jomfrutalen, og tusind tak for den. Vi håber, der kommer mange flere fra den kant.

Den næste ordfører er hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det centrale i lovforslaget er, at almene boliger fremover skal drives mere effektivt. Det er en følge af den aftale, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening aftalte i juni i år. Aftalen indeholder en målsætning om at gøre driften af den almene sektor mere effektiv, nemlig med 1,5 mia. kr. i 2020 set i forhold til regnskaberne i 2014. Målet ses som et samlet mål for hele den almene boligsektor, men det er op til den enkelte boligorganisation og -afdeling at finde ud af, hvordan man når målet. Målet tvinger med andre ord ikke den enkelte boligafdeling eller -organisation til at nå et bestemt delmål. Der er nemlig stor forskel på potentialet i de enkelte afdelinger. Afdelingerne bestemmer selv budgetterne, men regeringen og kommunerne vil gerne hjælpe sektoren med at skabe de mest fordelagtige besparelser og investeringer.

Den almene boligsektor har selv i mange år haft et mål om at gøre den almene boligsektor mere effektiv. Den gav også udtryk for optimisme, da aftalen blev indgået. På den måde kan man også være med til at få en afdæmpet huslejeudvikling i den almennyttige boligsektor. Det synes vi er meget fornuftigt, og derfor støtter vi fra konservativ side lovforslaget.

Så siger vi tak til hr. Naser Khader. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og dermed er det udlændinge-, integrations- og boligministerens tur.

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Jeg kunne jo godt høre, at det ikke er alt, der er fuldstændig enighed om endnu, så der er også lidt til udvalgsbehandlingen, og det er sådan set udmærket.

Men lovforslaget er et led i regeringens ambition om at skabe flere billige almene boliger og også at gøre de eksisterende almene boliger billigere. Det helt overordnede formål med lovforslaget er at effektivisere den almene boligsektor, således at der kan skabes rum til huslejereduktioner. Det er i øvrigt noget, der er meget bred enighed om. Forslaget følger op på en aftale imellem regeringen, BL og KL om frem mod 2020 at realisere en effektiviseringsgevinst på 1,5 mia. kr. samlet set for hele den almene boligsektor.

Jeg vil her gerne kvittere både over for BL og KL for at indgå aftalen. Det er efter regeringens opfattelse væsentligt med et så konkret mål som overhovedet muligt. Det giver både retning og også det nødvendige fokus på arbejdet med effektiviseringen. Jeg vil også gerne kvittere for det engagement, som aftalen er udtryk for. Der er givet håndslag på, at alle parter gør, hvad der er muligt, for at understøtte arbejdet med effektiviseringen, og det er altså helt afgørende, hvis målet skal nås.

Regeringens rolle er jo så at skabe forbedrede rammer for arbejdet. Vi har videreført den effektiviseringsenhed, som er etableret i ministeriet, og lovforslaget her er også lige præcis et udtryk herfor. Det er understreget, at kommunerne i styringsdialogen skal have fokus på effektiviseringsudviklingen, men frem for alt er det jo beboerne rundtomkring i afdelingerne og boligorganisationens ledelse, som har en opgave med at føre de her ting ud i livet. Egenkontrol, økonomistyring, ledelsens fokus på drift og effektivisering samt beboernes interesse i netop at få lavere husleje er fuldstændig afgørende.

Som jeg ser det, er det en kerneopgave for boligorganisationerne. Enhver effektiviseringsgevinst vil alt andet lige omsætte sig i en lavere husleje, og en billigere husleje er jo en væsentlig del af den almene boligsektors dna.

1,5 mia. kr. lyder som rigtig mange penge, og det er også rigtig mange penge, men det er faktisk også et realistisk mål. Undersøgelser har vist, at der er et stort effektiviseringspotentiale i sektoren. Som det fremgår af forslaget, er arbejdet med effektivisering og dermed at få billigere boliger en vedvarende proces. Det er en bestræbelse fra boligorganisationernes, men også fra regeringens side. Vi har allerede afsat 640 mio. kr. til tilskud til kommunerne med henblik på etablering af almene familieboliger. Mindst halvdelen af de boliger, der får tilskud, skal være under 55 m² og dermed være billige. Hvis alle kommunale ansøgninger til puljen bliver realiseret, vil der de næste par år blive opført omkring 8.000 boliger, hvoraf mindst 4.000 må forventes at være billige boliger.

I kommuneaftalen for 2017 er det aftalt med Kommunernes Landsforening, at vi skal drøfte de barrierer, der er i forbindelse med billige boliger, og sammenhængen mellem finansieringsansvar og beslutningskompetence i forhold til byggeriet af almene boliger. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. ser på yderligere forslag til forenklinger og effektiviseringer og på, om støttesystemet kan give et større incitament til at bygge billigere boliger, og det er aftalt, at vi til foråret sætter os sammen med Kommunernes Landsforening og drøfter hele dette problemfelt.

Undervejs i debatten her er der kommet en række bemærkninger til forslaget, og jeg ser meget frem til, at vi i samarbejde i udvalget kan arbejde videre med det. For jeg tror sådan set ikke, der er et hak uenighed om, hvor det er, vi skal hen, og det er derhen, at vi skal have så mange billige boliger som overhovedet muligt.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg ser også frem til den udvalgsbehandling. Jeg vil høre ministeren, om ministeren har nogle overvejelser om, om vi kunne udvide de emner, hvor man kan jagte de her besparelser, fordi et emne kunne jo være at give boligforeningerne bedre muligheder for at omlægge deres lån. Der er bl.a. nogle boligforeninger, som har nogle gamle indekslån, som er meget dyre, og hvor det ville være en billiggørelse, hvis det var sådan, at man åbnede op for, at de kunne omlægge de lån.

Så er der i besvarelsen på de høringssvar, der er, en afvisning BL's høringssvar, hvor BL gør opmærksom på, at med hensyn til hårde hvidevarer vil det være rimeligt, at der er et vist minimum – at man i en nyopført bolig har emhætte, komfur og køleskab. Det synes jeg sådan set giver mening, også fordi der, hvis man bygger 100 boliger og skal købe stort ind, sådan set er mulighed for, at man får det etableret billigere, end hvis beboerne skal ud at købe det i forbindelse med indflytning.

Ministeren.

Med hensyn til lånedelen ser jeg faktisk ikke for mig, at det lige præcis hører til her, men alt kan diskuteres, og det vil jeg selvfølgelig gøre i forhold til begge de forslag, som Enhedslisten nu rejser her. Så lad os kigge på det, og så må vi prøve at se, om vi kan nærme os hinanden på en eller anden måde.

Spørgeren.

Jeg synes ikke, at jeg hørte så meget svar på det med de hårde hvidevarer. Jeg synes egentlig, at når man opfører en ny bolig, er det jo sådan set rimeligt nok, at man sætter en emhætte op og sikrer, at den bolig har en vis effektiv udluftning, som lever op til en moderne standard. Så jeg vil godt høre, om det ikke er et rimeligt høringssvar, BL har afgivet, om, at der er et vist minimum af hårde hvidevarer i en nyopført bolig, så der ved indflytning sådan set både er et køleskab, et komfur og en emhætte, så man er klar til at lave mad på dag et i den nye bolig.

Ministeren.

Jeg tror sådan set altid, at man kan argumentere både for og imod, men lad os kigge på det.

Tak til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.