Europaudvalget 2016-17
KOM (2017) 0335 Bilag 1
Offentligt
1775302_0001.png
Notat
30. juni 2017
J.nr. 2017-3947
Kontor: Proces og
Administration
Foreløbigt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Eu-
ropaudvalg
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligato-
risk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med ind-
beretningspligtige grænseoverskridende ordninger, KOM(2017) 335.
1. Resumé
Kommissionen har den 21. juni 2017 fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC).
Med forslaget foreslås indført en obligatorisk automatisk indberetningspligt af oplysninger om skattefor-
hold i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner. Kommissionens forslag vil medføre, at medlems-
staterne skal indføre regler, der forpligter rådgivere til at indberette oplysninger til de relevante nationale
skattemyndigheder om bestemte forretningsmodeller og grænseoverskridende transaktioner, der på bag-
grund af en række foruddefinerede kendetegn (såkaldte ”hallmarks”), vurderes at have til formål at
facilitere skatteundgåelse. Det foreslås i den forbindelse, at de nationale skattemyndigheder udveksler de
modtagne oplysninger indbyrdes.
Af Kommissionens forslag fremgår endvidere, at medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner ved manglende
eller mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af nærværende oplysningspligt.
Forslaget er på linje med regeringens politiske aftale om skattely, hvor der bl.a. bliver sat fokus på skatte-
rådgiveres ansvar. Aftalen er indgået med alle Folketingets partier. Regeringen ser derfor positivt på
forslaget.
2. Baggrund
Direktivforslaget har sit udgangspunkt i lækagesager, som fx Panama-papers-sagen, som i
særlig grad har understreget behovet for mere gennemsigtighed i forhold til, hvorledes
rådgivere faciliterer forretningsmodeller og skattekonstruktioner til klienter med det for-
mål at fremme skatteundgåelse.
Kommissionens forslag er inspireret
af OECD/G20’s
BEPS
1
Action 12, der nærmere
beskriver en rammemodel for en tidlig oplysningspligt (Mandatory Disclosure).
Forslaget er fremsat den 21. juni 2017. Den danske sprogversion forelå den 27. juni 2017.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115 og skal behandles efter den særlige
lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af Europa-
1
Initialer: DB ABL
Base Erosion and Profit Shifting
kom (2017) 0335 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
1775302_0002.png
Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. De foreslåede ændringer
falder ind under det samme retsgrundlag som direktiv 2011/16/EU.
3. Formål og indhold
Målet med Kommissionens forslag er at sikre, at der gennem en oplysningspligt på et
tidligt tidspunkt kan identificeres og kastes lys over grænseoverskridende omgåelseskon-
struktioner. Formålet er endvidere at give medlemsstaterne et oplysningsgrundlag, som
kan danne grundlag for nye lovgivningstiltag med henblik på fremadrettet at lukke smut-
huller i lovgivningen for sådanne omgåelseskonstruktioner.
Forslaget indebærer konkret, at medlemsstaterne skal indføre regler, der forpligter rådgi-
vere
2
til at indberette oplysninger om bestemte grænseoverskridende transaktioner eller
om forretningsmodeller til de relevante skattemyndigheder i den medlemsstat, hvor råd-
giveren er beliggende. Oplysningspligten vil omfatte fysiske og juridiske personer, som
faciliterer bestemte forretningsmodeller og rådgivning om konstruktioner. Indberetnings-
pligten vil omfatte forretningsmodeller og grænseoverskridende transaktioner, der på
baggrund af en række
foruddefinerede kendetegn (såkaldte ”hallmarks”),
vurderes at have
til formål at facilitere skatteundgåelse.
De foruddefinerede kendetegn følger af forslagets annex I og består overordnet af en
hovedkategori af generelle
kendetegn (”generic hallmarks”),
samt af tre supplerende kate-
gorier af særlige
kendetegn (”specific hallmarks”).
De generelle kendetegn har til formål at
identificere skatteundgående forretningsmodeller og transaktioner ved at fokusere på, om
der er oplysninger i den underliggende rådgivningsaftale mellem klienten og rådgiveren,
som kan indikere skatteundgående adfærd. Som et eksempel på et sådan generelt kende-
tegn kan nævnes, at rådgiverens aflønning helt eller delvist bliver fastsat ud fra størrelsen
af den skattemæssige fordel, som klienten forventes at opnå på baggrund af den konkrete
rådgivningsydelse eller forretningsmodel, som rådgivningsaftalen vedrører.
For så vidt angår tre supplerende kategorier med særlige kendetegn, er disse - i modsæt-
ning til de generelle kendetegn
mere knyttet op på arten af en konkret transaktion. Det
kan fx være, om den konkrete forretningsmodel består i et grænseoverskridende element,
om modellen har til formål at omgå regler om indberetning og udveksling af oplysninger
på tværs af EU's medlemsstater, om transaktionen vedrører transfer pricing, eller om den
har til formål at skabe kunstige tab med henblik på at reducere skatteyderens skattepligti-
ge indkomst.
Det fremgår af forslaget, at oplysningspligten omfatter oplysninger om rådgiverens og
skatteyderens (klientens) identitet, samt nærmere oplysninger om indholdet af den kon-
krete rådgivning eller forretningsmodel, som vedrører den grænseoverskridende transak-
tion, herunder hvilke medlemsstater transaktionen vedrører.
2
Ifølge direktivudkastet er en rådgiver enhver fysisk eller juridisk person, der udvikler, markedsfører, organiserer eller
gennemfører implementeringen af de skattemæssige elementer i en grænseoverskridende forretningsmodel eller transakti-
on.
Side 2 af 6
kom (2017) 0335 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
1775302_0003.png
For så tidligt som muligt at kunne opdage og derved sætte lovgivningsmæssigt ind over
for forretningsmodeller og rådgivning som har til formål at facilitere skatteundgåelse
foreslås det, at oplysningspligten indtræder inden tidspunktet for den pågældende forret-
ningsmodels implementering, henholdsvis den konkrete rådgivnings udmøntning. Kom-
missionen foreslår på den baggrund, at rådgiverens oplysningspligt forfalder 5 dage efter,
at rådgivningen er blevet formidlet eller forretningsmodellen er blevet gjort tilgængelig for
skatteyderen.
I de tilfælde hvor rådgiveren ikke kan afgive oplysningerne som følge af tavshedspligt
eller som følge af, at rådgiveren ikke er til stede i EU, vil oplysningspligten påhvile skatte-
yderen. Det gælder også i de tilfælde, hvor skatteyderen fx er en virksomhed, som gen-
nem sine egne, interne rådgivningsafdeling har designet den pågældende forretningsmo-
del. Oplysningsfristen er da 5 dage fra det tidspunkt, forretningsmodellen eller konstruk-
tionen tages i brug. Forskellen i tidspunktet for indberetningspligtens indtræden er ikke
nærmere uddybet i forslaget.
Med henblik på at sikre størst mulig vidensdeling omkring de indberettede oplysninger
om de anmeldte grænseoverskridende skattekonstruktioner og forretningsmodeller fore-
slår Kommissionen, at oplysningerne bliver genstand for automatisk udveksling mellem
medlemsstaters nationale skattemyndigheder. Kommissionen foreslår, at dette sker ved, at
de enkelte medlemsstater i forbindelse med modtagelsen af oplysningerne sender disse
ind til en central database, hvorfra de andre medlemsstaters nationale skattemyndigheder
kan få adgang til disse.
Endelig foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne fastsætter de nødvendige bestem-
melser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i
medfør af direktivforslaget.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 115.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen udtaler, at regulering mod skatteundgåelse ikke kan blive effektiv, hvis
denne alene finder anvendelse på et rent nationalt niveau. Dette skyldes, at en væsentlig
del af de forretningsmodeller og strukturer, som har til hensigt at facilitere skatteundgåel-
se består af et grænseoverskridende element. Behovet for en samlet indsats på fælles-
skabsniveau med henblik på at styrke kampen mod skatteundgåelse kan derfor ifølge
Kommissionen med fordel supplere de eksisterende initiativer på området, herunder især
inden for rammerne af DAC. Behovet for en samlet indsats på fællesskabsniveau bestyr-
kes ifølge Kommissionen yderligere af, at de initiativer, der indtil videre er blevet taget på
nationalt niveau, kun i begrænset omfang har vist sig at være effektive.
I lyset heraf har det indre marked brug for en robust mekanisme til på en konsistent og
ensartet måde at imødegå smuthullerne og afhjælpe eksisterende fordrejninger ved at
sikre, at skattemyndighederne modtager passende oplysninger i tide om potentielt aggres-
siv skatteplanlægning med grænseoverskridende konsekvenser.
Side 3 af 6
kom (2017) 0335 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
1775302_0004.png
Henset til at obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger har til formål at oplyse
skattemyndighederne om grænseoverskridende forretningsmodeller, der således vedrører
mere end blot én medlemsstats jurisdiktion, er det nødvendigt at udmønte initiativet på
EU-niveau for dermed at sikre en ensartet tilgang til bekæmpelsen af skatteundgåelse.
Såfremt en sådan indsats alene gennemføres isoleret hos de enkelte medlemsstater, vil
dette kunne skabe et kludetæppe af usammenhængende indberetningsordninger og der-
med også en skævvridning i regelgrundlaget på tværs af EU.
Selv i de tilfælde, hvor det alene er en enkeltstående medlemsstat, der bliver udsat for
skatteundgåelse, og hvor forretningsmodellens grænseoverskridende element vedrører
den pågældende medlemsstat og et tredjeland, vil et sådan arrangement potentielt kunne
fordreje det indre markeds funktion, idet de strukturelle forudsætninger for det indre
marked kan få en afsmittende effekt på de øvrige medlemsstaters forhold. Et grænseover-
skridende, potentielt skatteundgående arrangement, der vedrører én medlemsstat, påvir-
ker således ifølge Kommissionen reelt alle medlemsstater i fællesskabet.
At overlade reguleringen af bekæmpelse af skatteundgåelse til individuelle nationale initia-
tiver ville betyde en differentieret tilgang til indsatsen på området. Dilemmaet bestyrkes
ifølge Kommissionen yderligere af, at OECD/G20’s rammemodel for oplysningspligt i
BEPS Action 12 ikke er en egentlig mindstestandard for en indberetningsordning. Hvis
de enkelte medlemsstater dermed konsekvent og alene etablerer en national model for
oplysningspligt der følger forudsætningerne for denne rammemodel, vil dette kunne in-
debære væsentligt forskellige ordninger for oplysningspligt på tværs af EU. Af samme
årsag, vil ét samlet regelsæt og én fælles standard igennem EU-regulering ifølge Kommis-
sionen skabe den bedste og mest konsekvente platform til at adressere nærværende pro-
blemstilling om skatteundgåelse på en ensartet måde.
Ifølge Kommissionen vil et initiativ om oplysningspligt på EU-niveau således alt andet
lige give et større potentiale sammenlignet med evt. enkeltstående initiativer, som alene
gennemføres af enkelte medlemsstater. Dette skyldes, at en fælles indberetningsmodel i
videre omfang vil kunne facilitere, at der på tværs af
EU’s medlemsstater vil kunne
ud-
veksles oplysninger om potentielle forretningsmodeller og koncepter, der har til formål at
facilitere skatteundgåelse. De enkelte medlemsstaters nationale skattemyndigheder vil
dermed i videre omfang kunne få et fuldt overblik over virkningen af
grænseoverskridende transaktioner. Ifølge Kommissionen er fællesskabsretten således en
bedre platform til at sikre effektiviteten og fuldstændigheden i et system for oplysnings-
pligt.
Den danske regering er enig i ovennævnte betragtninger, og regeringen vurderes således,
at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen vurderer således,
at skatteundgåelse bekæmpes bedst på EU-niveau. Gennem fælles regler for oplysnings-
pligtvil der kunne opnås en ensartethed, og man vil kunne forhindre en skævvridning
gennem etablering af forskellige modeller i de enkelte medlemsstater. Endvidere vil der
gennem regler om udveksling af de modtagne oplysninger mellem medlemsstaterne kun-
ne opnås et større vidensniveau i de enkelte medlemsstater end der kan opnås gennem
nationale regler, hvormed en fælles ordning vil være mere effektiv til at bekæmpeskatte-
undgåelse end nationalt baserede ordninger.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører regelområder, som i dag ikke er reguleret ved national lovgivning.
Side 4 af 6
kom (2017) 0335 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
1775302_0005.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget gennemføres, vil de standarder, der fremgår af nærværende forslag,
skulle implementeres i dansk ret. En nærmere vurdering af de lovgivningsmæssige konse-
kvenser vil blive foretaget i et revideret grund- og nærhedsnotat.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det er ikke umiddelbart muligt at lave et nærmere skøn over de statsfinansielle konse-
kvenser af forslaget om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om skattefor-
hold i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.
En eventuel øget regelefterlevelse vil kunne medføre et merprovenu.
Såfremt forslaget medfører indsigt i specifikke omgåelseskonstruktioner, der derefter
giver anledning til indførelse af fx nye værnsregler, vil de økonomiske konsekvenser her-
ved blive vurderet separat i forbindelse med fremlæggelsen af eventuelle forslag herom.
En nærmere vurdering af de administrative omkostninger vil blive foretaget i et revideret
grund- og nærhedsnotat. Ifølge Kommissionens forslag ventes der ikke betydelige om-
kostninger forbundet med udvekslingen af information medlemslandene imellem, da der i
høj grad vil kunne gøres brug af allerede etablerede it-løsninger, der bruges til udveksling
af skatterelateret information.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Afhængigt af det endelige forslags indhold kan initiativet indebære administrative byrder
for erhvervslivet, idet reglerne i videre omfang vil forpligte rådgivere til at indberette be-
stemte typer af oplysninger til medlemsstaternes nationale skattemyndigheder. En nærme-
re vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blive foretaget i et revideret
grund- og nærhedsnotat.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser ved forslaget vil være positive, i det omfang for-
slaget kan mindske grænseoverskridende skatteundgåelse. Konsekvenserne vil blive vur-
deret nærmere i et revideret grund- og nærhedsnotat.
8. Høring
Direktivforslaget blev de 30. juni 2017 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Dan-
marks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Dansk Aktio-
nærforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Datatilsynet, DI, Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Foreningen Danske revisorer, Forsikring &
Pension,FSR
danske revisorer, InvesteringsFondsBranchen, Justitia, Kraka, Landsskat-
teretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig forening. Der
blev anmodet om bemærkninger senest den 14. august 2017.
Side 5 af 6
kom (2017) 0335 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet
1775302_0006.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har endnu ikke været afholdt møder i rådsregi, og medlemsstaternes holdning til
forslaget kendes endnu ikke.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, som giver medlemsstaternes skattemyn-
digheder endnu et instrument mod grænseoverskridende skatteundgåelse og mod udhu-
ling af medlemsstaternes skattegrundlag.
Forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til forretningsmodeller og
grænseoverskridende transaktioner, som har til formål at facilitere skatteundgåelse. Med
forslaget øges medlemsstaternes mulighed for på et tidligt tidspunkt at opdage skatteund-
gående adfærd og dermed også et bedre grundlag for at vurdere, om der er behov for
ændringer af lovgivningen med henblik på at udforme passende nationale værnsregler.
Forslaget kan i øvrigt have en præventiv effektiv, idet den foreslåede oplysningspligt kan
virke afskrækkende for dem, der overvejer at etablere forretningsmodeller eller gennem-
føre grænseoverskridende transaktioner med henblik på skatteundgående adfærd.
Direktivforslaget ligger derudover i naturlig forlængelse af regeringens politiske aftale om
skattely fra den 17. maj 2017. Aftalen er indgået med alle Folketingets partier og skal bi-
drage til at styrke indsatsen mod international skatteunddragelse. Det fremgår af aftalen,
at der bl.a. vil blive sat fokus på skatterådgiveres ansvar, når de rådgiver om forretnings-
modeller ved brug af skattely i udlandet. Der skal i den forbindelse ses på muligheden for
at indføre en oplysningspligt, så opdagelsesrisikoen øges gennem en højere grad af åben-
hed.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 6 af 6