B 83 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/3-17 fra LGBT Danmark, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
B 83
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

www.sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato 16. maj 2016

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPENS

Sagsnr.: 1702636

Dok. nr.: 357558

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. marts 2017 stillet følgende

spørgsmål B 83 nr. 1 til sundhedsministeren i forbindelse med B 83, som hermed be-

svares.

SUU B 83

–

spørgsmål 1

”Ministeren

bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2017 fra LGBT”

Svar:

LGBT Danmark i deres henvendelse af 29. marts 2017 stillet otte ændringsforslag til

beslutningsforslag B 83 om sundhedsvæsnets behandlingstilbud til transkønnede.

Disse gennemgås nedenfor.

Spørgsmål 1: At sundhedsfaglig hjælp ved kønsmodificerende behandling reelt flyttes

fra sexologien og psykiatrien til specialer for det konkrete behandlingsønske som

f.eks. endokrinologi, gynækologi og plastikkirurgi.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at det væsentligste ifm med udredning og kønsmodifi-

cerende behandling, både medicinsk og kirurgisk, er, at indsatsen forankres i et tvær-

fagligt team med de nødvendige faglige kompetencer, som inddrager både fysiske og

psykosociale aspekter. Det betyder bl.a., at der i teamet bør indgå speciallæger i gy-

nækologi og psykiatri, psykologer m.v., og at teamet

–

ved kirurgisk behandling

–

sup-

pleres med speciallæge i plastikkirurgi.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens faglige vurdering.

Spørgsmål 2: At udredningen alene vedrører det konkrete behandlingsønske og dermed

ikke skal være af psykiatrisk karakter.

Sundhedsstyrelsen forventer, at det i den nye faglige vejledning vil blive præciseret,

at omfanget af udredningen skal tilpasses den enkeltes situation. Den psykosociale

del af udredningen skal således stå i rimeligt forhold til formålet og omfanget af den

behandling, som den pågældende ønsker.

Ved kønsmodificerende behandling finder Sundhedsstyrelsen dog, at der må foregå

en indledende faglig vurdering af såvel somatiske som psykiske og sociale forhold for

at sikre, at det behandlingstilbud, der gives, er sundhedsfagligt forsvarligt. Dette med

henvisning til, at kønsmodificerende behandlinger er irreversible, og at kønsskifte må

betragtes som en meget indgribende behandling.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste, idet jeg forventer, at indi-

viduel tilpasset udredning vil erstatte det psykiatriske udredningsforløb, som nogle

har oplevet meget omfattende og som har føltes diskriminerende. Denne tilgang til

også stemme overens med den danske flytning af diagnosekoden på området.

B 83 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/3-17 fra LGBT Danmark, til sundhedsministeren

Spørgsmål 3: At den behandlingsansvarlige skal være en speciallæge inden for det

speciale, som behandlingsønsket vedrører.

Sundhedsstyrelsen finder, at der i det tværfaglige team konkret fra sag til må aftales,

hvilke fagpersoner der skal være ansvarlige for forløbet med udgangspunkt i en faglig

vurdering af den enkelte persons situation, ønsker og behandlingsbehov. I den nye

vejledning på området forventer Sundhedsstyrelsen således ikke at stille krav om, at

den behandlingsansvarlige læge i alle tilfælde skal være en speciallæge i psykiatri,

men styrelsen vil omvendt heller ikke kræve, at det ikke må være en psykiater, hvis

det ud fra en konkret faglig vurdering findes mest hensigtsmæssigt.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste.

Spørgsmål 4: At speciallæger, der udfører nedre kirurgi har den fornødne faglige kom-

petence gennem et samarbejde med udenlandske klinikker/hospitaler.

Ved godkendelse af højtspecialiserede funktioner stiller Sundhedsstyrelsen en række

krav, so er eskrevet i ”Spe ialepla læg i g – egre er, pri ipper og krav”, so

ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kravene omhandler blandt andet tilstræk-

keligt patientvolumen, at de nødvendige særlige ressourcer er tilgængelige, herunder

fx speciallæger med relevante kompetencer og et tæt samarbejde med andre specia-

ler på højt specialiseret niveau, samt at der foregår faglig udvikling, forskning og ud-

dannelse på området.

I den nye specialeplan, som Sundhedsstyrelsen netop har udsendt, og som skal imple-

menteres frem til den 1. juni 2017, godkendes Rigshospitalets plastikkirurgiske afde-

ling til at varetage kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer.

Sundhedsstyrelsen finder, at antallet af personer, som ønsker nedre kønsmodifice-

rende kirurgi, og kompleksiteten af indgrebene tilsiger, at funktionen kun skal vareta-

ges på et sygehus i Danmark, men finder samtidigt, at antallet af operationer er til-

strækkeligt til at fastholde de nødvendige kompetencer, således at disse operationer

som udgangspunkt kan foretages i Danmark.

Sundhedsstyrelsen har i dialogen med Rigshospitalet specifikt ift. varetagelse af funk-

tionen vedr. fallosplastik (operation med tildannelse af mandligt lem) bedt om en ud-

dybende beskrivelse af Rigshospitalets varetagelse af funktionen, herunder vareta-

gelse på niveau med udenlandske centre, sikring af håndtering af komplikationer, til-

strækkelige kompetencer og sikring af kompetenceudvikling, acceptable ventetider

samt sikring af tilstrækkeligt volumen.

Rigshospitalet har i den forbindelse bl.a. oplyst, at udviklingen i antallet af patienter,

der ønsker behandling vedrørende kønsidentitetsforhold, gør, at man forventer at få

henvist flere patienter til kønsmodificerende kirurgi. Man har samtidig oplyst, at

funktionen varetages i et multidisciplinært team samarbejde (MDT-team). Den nedre

kirurgi varetages i samarbejde med gynækologer og urologer pga. kompleksiteten.

Operationerne er komplicerede og med store risici for komplikationer, og afdelingen

har et formalisereret vagtberedskab til varetagelse af evt. opståede komplikationer.

Operationerne kræver ekspertise inden for mikrokirurgi. Afdelingen har en mikroki-

rurgisk sektion med et mikrokirurgisk team med ekspertise og erfaring inden for fri

vævsforflytninger ved mikrokirurgi. Teamet har daglig erfaring med mikrokirurgi in-

den for andre typer indgreb. Rigshospitalet har oplyst, at der aktuelt pågår udvikling

af en kvalitetsdatabase på området.

Side 2

B 83 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/3-17 fra LGBT Danmark, til sundhedsministeren

Rigshospitalet har desuden oplyst, at der er taget initiativ til dannelse af en nordisk

gruppe NPATH (Nordic Professional Association for Transgender Health) og vurderer

det hensigtsmæssigt, at der på nordisk plan fremadrettet udvikles et tættere samar-

bejde vedr. patientgruppen.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af ovenstående vurderet, at Rigshospitalet kan

varetage fallosplastikker uden inddragelse af udenlandsk center. I konkrete tilfælde,

og ud fra en individuel vurdering, vil hospitalet kunne henvise patienten til behand-

ling i udlandet jfr. bestemmelserne i sygehusbekendtgørelsen §25 og §26.

Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsstyrelsen oplyste ovenfor.

Spørgsmål 5: At personer, der er usikre på deres kønsidentitet, tilbydes hjælp til afkla-

ring om, hvorvidt de ønsker kønsmodificerende behandling eller ej.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at transkønnede kan henvises til sundhedsfaglig hjælp til

afklaring af kønsidentitet, herunder rådgivning om behandlingsmuligheder og samta-

ler til understøttelse af udvikling af egen kønsidentitet. Den sundhedsfaglige hjælp

kan varetages i det tværfaglige team på relevant specialiseringsniveau. Det kan f.eks.

ske ved psykolog, sygeplejerske, læge eller speciallæge.

Spørgsmål 6: At behandling og rådgivning alene sker med baggrund i og efter reglerne

om informeret samtykke.

Det følger af sundhedsloven, at enhver form for behandling som udgangspunkt kun må

foretages på baggrund af et informeret samtykke fra patienten. Et informeret sam-

tykke er på denne måde et fundamentalt grundlag for forholdet mellem lægen og pa-

tienten.

Et informeret samtykke skal gives på baggrund af fyldestgørende information fra en

sundhedsperson, og samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Sundhedsloven beskri-

ver hvordan og om hvad, sundhedspersonen skal informere.

Et informeret samtykke er dog ikke ensbetydende med, at patienten har valgfrihed

mellem behandlinger i sundhedsvæsenet. Det er lægen, der altid vurderer, om der er

indikation for behandling eller behov for yderligere udredning.

Ift. kastration kræves der ud over et informeret samtykke til behandlingen også en til-

ladelse fra Sundhedsstyrelsen til at foretage indgrebet. Det overvejes på nuværende

tidspunkt, hvorvidt reglerne vedr. kastration bør justeres, bl.a. således at det ikke frem-

går, at personen skal have stillet diagnosen transseksualitet, men at personen skal

være transkønnet.

Spørgsmål 7: At rådgivning, støtte og behandling bliver omfattet af udrednings- og be-

handlingsgarantierne og regler om frit sygehusvalg.

Transkønnedes udredning og behandling er omfattet af reglerne om frit sygehusvalg i

medfør at sundhedslovens § 86. Transkønnede henvist til udredning er også omfattet

af sundhedslovens bestemmelse i § 82 b om udredning inden for 30 dage, såfremt

dette er fagligt muligt. Det fremgår af bemærkningerne til sundhedslovens § 82 b, at

”situatio er, hvor det ikke er fagligt uligt at udrede i

den for 30 dage, kan fx være,

at der som led i udredningen skal udføres en række undersøgelser i forlængelse af

hinanden, eller at den behandlingsansvarlige læge har behov for en observationsperi-

ode for at ku e vurdere, o patie te s tilsta d er sta il.”

I det omfang dette er til-

fældet for den aktuelle udredning, vil det ikke være fagligt muligt at udrede patienten

Side 3

B 83 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/3-17 fra LGBT Danmark, til sundhedsministeren

inden for 30 dage. Patienten skal i den situation modtage en plan for det videre for-

løb.

I forhold til reglerne om udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med udredning og be-

handling, jf. sundhedslovens § 87, er bl.a. kønsskifteoperation undtaget. Begrænsnin-

gen i forhold til behandlingstilbud omfattet af det udvidede frie sygehusvalg blev fast-

sat ved det udvidede frie sygehusvalgs indførelse i 2002, jf. L 2002 143. Det fremgår

af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen bl.a. ikke omfatter en række be-

handlingsformer, hvor en ventetid på over 2 måneder i almindelighed ikke kan anses

for et problem, der bør prioriteres. Formålet med at lovændringen i 2016 om reel ret

til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg ved 30 dages ventetid på behandling

var ikke at udvide i forhold til, hvilke behandlingsområder det udvidede frie sygehus-

valg omfatter.

På baggrund af spørgsmålet, er Sundheds- og Ældreministeriet blevet opmærksom på,

at det fejlagtigt i § 21 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. fremstår, som

om de anførte undtagelser i forhold til det udvidede frie sygehusvalg også gælder i

forhold til udredning i medfør af sundhedslovens § 82 b. Dette vil snarest blive rettet

med en ændringsbekendtgørelse.

Afslutningsvis kan jeg informere, at jeg er i dialog med regionerne om, hvordan ven-

tetiderne for udredning og behandling af transkønnede kan nedbringes.

Spørgsmål 8: At det sikres, at kønsmodificerende behandling fortsat betales af det of-

fentlige.

Regeringen har aktuelt ingen planer om at indføre egenbetaling på området.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Emilie Norré Sørensen

Side 4