B 63 Forslag til folketingsbeslutning om, at elever på ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) får adgang til at købe ungdomskort.

Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-02-2017
1. behandlet/henvist til udvalg 04-04-2017
Ministerområde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Resumé:
Med forslaget pålægges regeringen at sikre, at elever på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (STU) fra august 2018 får adgang til at købe ungdomskort, som de frit kan bruge til transport – ligesom elever på andre ungdomsuddannelser og en række andre uddannelsestilbud har. Ungdomskortet kan i forvejen erhverves af elever på ungdomsuddannelser og på en række andre uddannelsestilbud som f.eks. produktionsskoler, og adgangen til ungdomskortet er derfor ikke betinget af, at uddannelsen er SU-berettiget. STU er ikke SU-berettiget, og eleverne er typisk på kontanthjælp, revalidering eller førtidspension.

Beslutningsforslaget sikrer, at elever på STU får mulighed for at vælge et ungdomskort ligesom elever på andre ungdomsuddannelser m.v. frem for at få refunderet deres udgifter til offentlig transport mellem hjem og uddannelsessted.

Udvalget afgav den 21. juni 2017 en beretning over beslutningsforslaget, hvori udvalget opfordrer forligspartierne bag aftalen om bedre og billigere kollektiv transport til at drøfte muligeden for at udvide målgruppen for ungdomskortet til også at omfatte stu-elever og søge at finde finansiering for dette forslag.