Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 126:

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af ansatte i kriminalforsorgens institutioner.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og jeg indleder med at give ordet til justitsministeren.

Tak for det. Beslutningsforslaget, som Dansk Folkeparti har fremsat, har til formål at opretholde en effektiv indberetningsordning og samtidig beskytte kriminalforsorgens personale mod repressalier fra de personer, der bliver indberettet. Regeringen kan fuldt ud tilslutte sig de målsætninger. Der er heller ingen tvivl om, at anonymisering af indberetninger i forbindelse med aktindsigt kan være med til at beskytte personalet og dermed også sikre, at personalet ikke undlader at foretage indberetninger af frygt for repressalier.

Realiteten er imidlertid, at Kriminalforsorgen allerede i dag har mulighed for at anonymisere indberetninger, når der er behov for det, bl.a. når det er nødvendigt for at forebygge kriminalitet. Det betyder i praksis, at der er vid adgang til at anonymisere bekymringsindberetninger af hensyn til fængselsbetjentenes sikkerhed. Der vil dog også være situationer, hvor der ikke er nogen risiko forbundet med at oplyse anmelderens identitet. I så fald er der heller ingen grund til at anonymisere indberetningen.

Det er et grundlæggende princip i Danmark, at man som borger kan få oplysninger om de sager, som myndighederne behandler om en. Det gælder også oplysninger om, hvem der har været involveret i sagsbehandlingen. Adgangen til den type oplysninger kan være afgørende for borgerens muligheder for at varetage sine interesser. Det kan f.eks. give mulighed for at udrede misforståelser eller afdække inhabilitet hos sagsbehandlerne, og derfor bør der ikke foretages anonymisering uden nogen grund. Eftersom Kriminalforsorgen allerede i dag har mulighed for at anonymisere indberetninger, når det er nødvendigt, er der ikke behov for at ændre reglerne.

Hertil kommer, at det beslutningsforslag, vi har i dag, ikke vil løse de udfordringer ved utilstrækkelig anonymisering, som kan opstå i praksis. Her tænker jeg f.eks. på den situation, der tidligere har været omtalt. Her blev en lærers navn anonymiseret, men ikke titlen, og da den indsatte kun havde en lærer, var det jo nemt at regne ud, hvem anmelderen var. Her var der tale om en klar fejl, og den slags fejl vil beslutningsforslaget ikke kunne forebygge. Det var en menneskelig fejl.

Muligheden for at anonymisere indberetninger omfatter allerede i dag alle identificerbare oplysninger. Jeg tror ikke, at en generel regel om anonymisering vil være nogen garanti for, at anonymiseringen faktisk er effektiv. På den baggrund finder regeringen ikke, at en generel regel om anonymisering af bekymringsindberetninger er den rette vej at gå.

I forhold til en indberetningsordning er det selvfølgelig vigtigt, at kriminalforsorgens personale er trygge ved at foretage indberetninger. Vi skal derfor sikre, at de faktisk benytter sig af muligheden for anonymisering, når der er behov for det, og naturligvis sørge for, at anonymiseringen er effektiv og faktisk skjuler anmelderens identitet.

Justitsministeriet har derfor i januar i år sendt et brev til Kriminalforsorgen med en orientering om mulighederne for anonymisering. Justitsministeriet arbejder desuden på en vejledning om offentlige myndigheders udveksling af oplysninger om radikalisering. Deri vil vi også gøre opmærksom på mulighederne for at anonymisere indberetninger.

Det ligger mig meget på sinde at sikre ordentlige arbejdsforhold for fængselsbetjentene. De skal selvfølgelig kunne passe deres arbejde uden at blive udsat for vold, trusler eller chikane fra de indsattes side. Siden sidste sommer er der da også iværksat en række initiativer for at forbedre sikkerheden for fængselsbetjentene mere generelt. Samtidig er regeringen optaget af, at vi ikke fraviger almindelige retssikkerhedsgarantier, når der ikke er grund til det. Selv om regeringen fuldt ud kan tilslutte sig målsætningerne om, at vi skal have en effektiv indberetningsordning og samtidig beskytte kriminalforsorgens personale, kan vi ikke støtte det foreliggende forslag.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til Socialdemokratiets ordfører, fru Trine Bramsen.

Med forslaget her pålægger Folketinget regeringen at tage de nødvendige initiativer, der gør, at navn og titel eller andre identificerbare oplysninger på ansatte i kriminalforsorgens institutioner ikke videregives i forbindelse med aktindsigt i indberetninger om radikalisering i kriminalforsorgens institutioner. Jeg skal meddele, at det er et forslag, som vi i Socialdemokratiet kan støtte.

Det er jo rent faktisk et forslag, som oprindelig var en del af kravene til antiradikaliseringsindsatsen, men som på besynderlig vis blev glemt i den tidligere ministers kamp for at komme i medierne, inden aftalen var nikket af fra de relevante parters side. Derfor vil jeg sådan set også rose DF for at fremsætte forslaget her. For det er et vigtigt forlag. Selvfølgelig skal fængselsbetjente og andre ansatte i kriminalforsorgens institutioner kunne indberette tegn på radikalisering uden efterfølgende at kunne genkendes.

Som vi klart hørte til vores høring om radikalisering i fængslerne i efteråret, er der personale – der er personale – som oplever, at de eksisterende forhold er et problem, som får dem til at afholde sig fra at indberette. Vi mener i Socialdemokratiet, at det er vores pligt; det er vores pligt at lytte, når ansatte i kriminalforsorgen udtrykker en sådan bekymring. For i sidste ende kan jo føre til, at de ikke indberetter, hvis de føler sig utrygge i forhold til anonymiteten.

Antallet af indberetninger vedrørende radikalisering er steget markant de seneste år, og det er godt – hellere 100 indberetninger for meget end 1 for lidt. Derfor er det altså vores pligt at sikre beskyttelse af det fængselspersonale, som er så afgørende, faktisk altafgørende, i forhold til at hindre videreudviklingen af radikaliserede tendenser og i værste fald, at de udvikler sig til egentlig terror.

Med de ord skal jeg meddele, at vi i Socialdemokratiet undrer os over, at justitsministeren ikke bakker op om forslaget her. Vi mener, at det er vigtigt at sende det her meget klare signal til fængselspersonalet om, at de kan føle trygge, og vi støtter forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak. Indledningsvis skal jeg sige, at jeg tillige taler på vegne af De Konservatives ordfører, Naser Khader. Et lille parti har jo sjældent mulighed for at være til stede ved alle møder her på Christiansborg.

Situationen for de danske fængselsbetjente er ganske enkelt ikke optimal for øjeblikket. Der finder mange fysiske angreb sted på fængselsbetjente, mange verbale angreb, og i det hele taget er det en vanskelig position, som fængselsbetjentene befinder sig i. Herudover pålægger vi fængselspersonale mange pligter. En af pligterne er bl.a. indberetninger, såkaldte bekymringsindberetninger, om de forhold, der nu skal meddeles der, i relation til radikalisering m.v.

Lad mig sige med det samme, at det generelt må være sådan, at indberetninger som udgangspunkt, også i henhold til gældende forvaltningslov, må være offentlige. Det er udgangspunktet. Så kan borgeren vurdere egen sag, han kan vurdere egen sagsbehandling, han kan vurdere inhabilitet og øvrige indsigelser, der kan gøres gældende i henhold til forvaltningsloven. Det kan han ikke gøre, hvis indberetningen ikke er offentligt tilgængelig. Men der er undtagelser. Der er nødvendige undtagelser, og et af områderne, hvor det er nødvendigt at gøre en undtagelse, er det område, vi taler om her. Forholdet er så heldigvis det, at vi ikke behøver at foretage os særdeles meget for at lede efter undtagelserne. De står faktisk i forvaltningslovens § 9, i persondatalovens § 31 og i offentlighedsloven § 8. Der er rigeligt med undtagelser, som kan anvendes i relation til de såkaldte bekymringsindberetninger, som vi taler om her, alt sammen begrundet i fængselsbetjentenes sikkerhed.

Så på det grundlag må jeg sige, at jeg fuldt ud har forståelse for beslutningsforslaget her og beslutningsforslagets intentioner, men vi har i dag de redskaber, der skal til, så derfor kan vi ikke stemme for beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til hr. Rune Lund fra Enhedslisten.

Tak. Det her forslag udspringer muligvis af en konkret sag, som Fængselsforbundet omtalte under en høring i Retsudvalget den 5. oktober 2016. Det drejede sig om, at man havde anonymiseret en lærers navn, men ved en fejl ikke titlen, og deraf kunne det udledes, hvem anmelderen var, og det skyldtes, at den indsatte kun havde en lærer. Men at titlen ikke blev anonymiseret, var jo en fejl, og selv hvis der skulle være et flertal for det her beslutningsforslag i salen i dag, vil det jo ikke nødvendigvis føre til, at man kan undgå fejl i fremtiden.

Det er ikke så tit, at jeg på Enhedslistens vegne kan sige, at vi er meget enige i de argumenter, som justitsministeren fremfører fra Folketingets talerstol, men jeg må sige, at det kan jeg i det her tilfælde, og det viser sig – og det vil jeg rette en tak til justitsministeren for – at justitsministeren også kan gå op i retssikkerheden for de indsatte en gang imellem. Vi har jo ellers hørt meget markante udmeldinger fra justitsministeren om, at det ikke skal være rart at sidde i fængsel, men visse grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper gælder åbenbart stadig for indsatte, også ifølge justitsministeren, og vi er selvfølgelig glade for, at det er den position, regeringen indtager.

I dag kan man allerede i vid udstrækning foretage anonymisering og naturligvis også en effektiv anonymisering, så f.eks. en titel også kan undtages, hvis den kan afsløre anmelderens identitet. Jeg kan forstå, at der tilsyneladende kan have været en usikkerhed om adgangen til brug af anonymisering i kriminalforsorgen, og jeg har også hørt – og sådan har jeg også forstået det før debatten her i dag – at Justitsministeriet i januar i år har præciseret reglerne over for kriminalforsorgen for at sikre, at der også i praksis sker et anonymisering i de tilfælde, hvor det er relevant.

Hvis det her beslutningsforslag skulle blive vedtaget, vil det betyde, at der helt generelt skal ske anonymisering af alle identificerbare oplysninger, når der gives aktindsigt i bekymringsindberetninger. Det vil have som konsekvens, at der også anonymiseres i tilfælde, hvor der tilsyneladende ikke er nogen risiko ved at udlevere oplysningerne, men det vil ikke nødvendigvis udelukke fejl som den, jeg nævnte tidligere i min ordførertale, hvor lærerens navn var undtaget, men ikke titlen.

Til sidst vil jeg med hensyn til retssikkerheden sige, at en fuldstændig anonymisering vil begrænse indsattes muligheder for f.eks. at udrede eventuelle misforståelser eller kunne forsvare sig f.eks. i forbindelse med klagesager, så Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag.

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Rune Lund og går videre til fru Christina Egelund fra Liberal Alliance.

Tak. Jeg synes, at Dansk Folkeparti med det her beslutningsforslag sætter fingeren på en mekanisme, som skal fungere, nemlig indberetning af radikaliserede indsatte i vores fængsler. Konsekvensen af manglende indberetning kan være fatal, og derfor skal indsatsen og kompetencen på området være god. Det er jo sådan, at man med de eksisterende regler kan anonymisere indberetteren, hvor det vurderes relevant, og det mener jeg man skal gøre i det omfang, hvor det er relevant for at sikre de enkelte fængselsfunktionærers tryghed.

På den anden side er det altså et grundlæggende princip, at man som borger, der bliver rejst en sag om i et eller andet regi, har adgang til at vide, hvad der er af oplysninger i ens sag. Hensynet til det princip er så vigtigt, at når nu vi har regler på området, som er rimelige og fornuftige, så kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Vi er i Alternativet også optaget af, at fængselsfunktionærerne kan foretage indberetninger uden at skulle frygte for deres sikkerhed. Det virker dog, som om Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslaget her uden at have helt styr på den gældende lovgivning, da det allerede er sådan, at den gældende lovgivning i vid udstrækning giver kriminalforsorgen mulighed for at anonymisere indberetninger om tegn på radikalisering hos indsatte i landets fængsler. Dette fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Retsudvalget i januar 2017. Her skriver ministeriet bl.a. :

Indsigtsretten efter persondatalovens § 31 kan bl.a. begrænses, hvis en registrerets interesse i at få kendskab til oplysninger findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser eller offentlige interesser, herunder af hensyn til statens sikkerhed eller for at forebygge kriminalitet.

Som ministeriet skriver i samme brev, sikrer lovgivningen i praksis, at kriminalforsorgen i vid udstrækning vil have adgang til at undlade at give oplysninger om bekymringsindberetninger eller til at anonymisere indberetningerne. Derfor finder vi i Alternativet dette beslutningsforslag overflødigt og kan derfor ikke stemme for det. Vi er med på, at der har været den her konkrete episode, som flere har omtalt, men vi hører jo også, at det har været en fejl, en meget beklagelig fejl, i den her konkrete sag.

Det, som man jo vil med forslaget, er den her automatiske anonymisering af det hele, og det mener vi ikke er den rigtige vej at gå. Vi mener, det er vigtigt, at man selvfølgelig kan anonymisere, når det er nødvendigt, men samtidig er det også et vigtigt princip for os, at vi har et åbent og gennemsigtigt retssystem, hvor man kun anvender anonymisering, når det vurderes helt nødvendigt.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi siger tak til Rasmus Nordqvist og går videre til den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Nok en gang skal jeg meddele, at hr. Kristian Hegaard er den radikale ordfører, når det kommer i udvalg, og at jeg er her som afløser for ham og skal læse vores stillingtagen til beslutningsforslaget op.

I dag kan man søge aktindsigt i sin egen sag i det offentlige i tilfælde af indberetning, således at afgiver af indberetnings navn og titel oplyses. Med det her beslutningsforslag ønskes indberetninger om radikalisering af personer anonymiseret af hensyn til de ansatte. Dette udgør et element af retssikkerhed og findes overalt i det offentlige, eksempelvis når det kommer til indberetninger i sager i det offentlige om anbringelse. Derfor er det ikke så enkelt, som forslagsstillerne gør det til.

Det er en del af det offentlige, at der er den åbenhed, der er. Det skaber retssikkerhed og gennemsigtighed for den, der måtte skulle forsvare en person. Der kan derudover også være et beskyttelseshensyn til en ansat i kriminalforsorgen, så den person ikke bliver unødigt mistænkeliggjort. Hvis der ikke kan søges aktindsigt på samme måde som i den øvrige offentlige forvaltning, altså hvis det skal ske anonymt, kan enkelte medarbejdere blive unødigt mistænkt for at have afgivet den pågældende indberetning, fordi den er anonym. Og der kan opstå uhensigtsmæssige situationer som følge af denne lukkethed.

I særlige tilfælde, som både justitsministeren og hr. Preben Bang Henriksen var inde på, kan man efter en konkret vurdering undtage fra den her offentlighed. Det kan være i anbringelsessager, hvor underretter eksempelvis er i nær familie med den, der underrettes om. Der vil man kunne tale for, at det vil være en god idé med tilbageholdenhed med åbenhed, fordi det simpelt hen er nødvendigt i den konkrete sag.

Der foreligger ikke oplysninger, som indikerer, at der her eller i den øvrige del af den offentlige forvaltning synes at foreligge en særlig tilbageholdenhed med indberetninger som følge af regler om åbenhed og af hensyn til retssikkerhed. I deres evaluering af radikaliseringsforebyggelsen anfører Direktoratet for Kriminalforsorgen heller ikke, at det her skulle være et problem. På den baggrund kan Radikale Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører i ordførerrækken er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Jeg synes egentlig, justitsministeren gennemgik sagen så glimrende og netop også påpegede, at den sag, der formentlig har været afsæt for det her beslutningsforslag, er en sag, vi hørte om for ca. 1½ år siden, hvor der var sket en fejl – hvor der skulle have været anonymiseret, også effektivt anonymiseret, så hverken titel, altså hvad man har af funktion, eller selvfølgelig navn skulle fremgå.

Vi mener også, at det er et grundlæggende princip, at man som udgangspunkt kan få aktindsigt i sager, der vedrører en selv, men at der selvfølgelig også i særlige tilfælde skal være mulighed for anonymisering. Det mener vi også at der er i dag, og det bliver også brugt i vid udstrækning. Der er mulighed for effektiv anonymisering, så man ikke f.eks. kan udelade et navn, men stadig væk beholde en titel. Det var jo det, det her enkelttilfælde gik ud på. Det var en fejl, og den tror jeg også de selv i meget høj grad beklager. Men vi skal jo ikke ændre lovgivningen, når lovgivningen ikke bliver fulgt – altså når der sker en fejl.

Så fra SF's side kan vi ikke støtte det her forslag. Vi synes som udgangspunkt, at enhver borger, også indsatte, har ret til aktindsigt i egne sager, men at der selvfølgelig også ud fra en konkret vurdering skal være mulighed for anonymisering. Så vi støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere i ordførerrækken, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Tak til ministeren, og tak til ordførerne for bemærkningerne. Særlig tak til den socialdemokratiske ordfører, der jo har valgt at støtte vores forslag. Det er vi glade for.

Vores fængselsbetjente og øvrige ansatte i kriminalforsorgen gør hver dag et meget stort og vigtigt arbejde i vores fængsler og arresthuse, og de er samtidig under et gevaldigt pres for tiden. En af de mange opgaver, som vores medarbejdere har, er at indberette adfærd, der kan tyde på, at en indsat er i færd med at blive radikaliseret. Disse indberetninger er af meget stor vigtighed, for det er vigtigt for de myndigheder, der skal holde os alle sammen sikre, at der selvfølgelig indsendes information om folk, der er på et helt galt spor.

Men det er ikke omkostningsfrit at indberette. Nogle indsatte vil sikkert være vrede over, at de bliver indberettet, og hvis man som person kan finde frem til, hvem det er, der har indberettet en, ja, så kan det jo medføre fare for netop personen, der har indberettet. Det kan få klare konsekvenser, f.eks. de klare konsekvenser, at vores ansatte måske stopper med at komme med de her indberetninger. Jeg vil være utrolig ked af, hvis det sker. For det kan jo få følger for os alle sammen, hvis folk, der er radikaliserede, ikke spottes i tide af de myndigheder, der er ansvarlige.

Jeg synes, vi har en fælles forpligtelse til at sørge for, at det bliver sværere og gerne helt umuligt at finde frem til netop den person, der har indberettet. Med beslutningsforslaget her foreslår Dansk Folkeparti, at man som indsat alene skal kunne få viden om, hvilken institution man er indberettet af, men altså ikke så meget som et eneste halmstrå at holde fast i, hvis man vil finde frem til personen, der har indberettet. Forslaget har til hensigt at passe bedre på vores ansatte, men også at sende et meget klart signal til vores ansatte om, at vi er taknemlige over, at de har lyst til at indberette tilfælde af radikalisering i kriminalforsorgens institutioner.

Men det er også vigtigt for mig at understrege, at der helt generelt er brug for et løft til kriminalforsorgen. Jeg vil ikke stå her og påstå over for nogen, at det her forslag kan løse alle de problemer, man står med i kriminalforsorgen. Derfor vil jeg egentlig bruge den sidste del af min taletid på bare at sige, at vi i Dansk Folkeparti glæder os over, at vi snart skal i gang med at forhandle en ny flerårsaftale på plads for Kriminalforsorgen. Vi var ikke med i den sidste flerårsaftale, men det er min forhåbning, at vi kommer med i den næste.

Det, vi helt klart vil have gjort noget ved, er bemandingen i vores fængsler og arresthuse, altså at der skal være fængselsbetjente nok – et betydeligt løft. Vi er nødt til at sikre, at vores ansatte altid har hjælp og en kollega tæt på, både på grund af sikkerhed, men også på grund af muligheden for faglig sparring. Vi er nødt til at gøre noget drastisk ved sygefraværet. Så der er nogle oplagte ressourcespørgsmål, vi skal have kigget på snarest. Det glæder vi os til. For det siger sig selv, at vi selvfølgelig skal have givet det her område et væsentligt løft. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse mod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.