Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 120:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til seniorførtidspension for nedslidte på arbejdsmarkedet.

Af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF).

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Med det beslutningsforslag, nr. B 120, som vi skal behandle her i dag, vil SF indføre en ret til seniorførtidspension, hvis man ikke kan arbejde mindst 7½ timer om ugen. Helt grundlæggende vil jeg gerne understrege, at jeg er modstander af centralt fastsatte grænser for, hvornår man er i stand til at arbejde, og hvornår man ikke er det. Jeg mener, det er afgørende, at vi holder fast i, at tilkendelse af seniorførtidspension skal bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes samlede situation, præcis som det også er tilfældet ved tilkendelse af almindelig førtidspension.

Samtidig vil jeg gerne understrege, at regeringens mål er, at flest muligt skal bidrage på arbejdsmarkedet med de ressourcer, de nu engang har. Der er en række forskellige ordninger, der kan hjælpe seniorer, som nærmer sig folkepensionsalderen, og som ikke længere kan klare et fuldtidsarbejde. Det er den retning, vi skal fortsætte i, bl.a. ved at sikre fleksible arbejdsvilkår for seniorer, som godt kan arbejde, også selv om det ikke er for fuld kraft.

Inden jeg tillader mig at gå videre i det spor, vil jeg gerne præcisere, hvad formålet er med seniorførtidspension og dermed også, hvad formålet ikke er. Ordningen blev indført med tilbagetrækningsaftalen i 2011 for at sikre en hurtigere og enklere adgang til førtidspension for nedslidte personer, der er tæt på pensionsalderen. Seniorførtidspension er alene en mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Seniorførtidspension er ikke tænkt som en udvidelse af retten til førtidspension. Seniorførtidspension er målrettet personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, og som har op til 5 år til folkepensionsalderen.

Arbejdsevnen skal være nedsat i et sådant omfang, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved et almindeligt arbejde eller et fleksjob, præcis som det også gælder efter de almindelige regler om førtidspension. Samtidig har borgeren krav på, at kommunen træffer en afgørelse inden for 6 måneder. Det synes jeg er en fornuftig og rigtig ordning, for vi skal ikke bare sende mennesker på førtidspension, fordi de har nået en bestemt alder. Med seniorførtidspension sikrer vi en mere smidig sagsbehandling for de mennesker, der er tæt på folkepensionsalderen. Modsat de almindelige regler for førtidspension skal kommunen alene tage stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de job og jobfunktioner, som borgeren vil kunne varetage her og nu. Kommunen skal altså ikke se på, om borgeren vil kunne udvikle sin arbejdsevne f.eks. i ressourceforløb eller virksomhedspraktik. Det er ellers et krav i sager om almindelig førtidspension.

Det, at der ikke skal ses på eller iværksættes udviklingstiltag, betyder også, at målgruppen for seniorførtidspension adskiller sig fra målgruppen for fleksjob med de meget få timer om ugen. Det er rigtigt, som SF fremhæver i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at vi i dag kan tilbyde fleksjob til mennesker, der aktuelt har en så begrænset arbejdsevne, at de kun kan arbejde meget få timer til at starte med. Men her er det også vigtigt at holde fast i, at de få timer skal blive til flere inden for en rimelig periode. Der lægges også her vægt på udviklingsperspektivet. Det står klart i lovgivningen, at borgere med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne kun kan tilkendes et fleksjob i meget få timer, hvis de har et udviklingspotentiale. SF henviser til denne helt særlige mulighed som begrundelse for at indføre en lempet adgang til førtidspension via reglerne om seniorførtidspension.

SF skriver også direkte i bemærkningerne, at man i dag kan få afslag på seniorførtidspension, når der er en hypotetisk mulighed for, at man kan klare et fleksjob. Det gælder, uanset hvor få timer eller minutter personen kan arbejde i fleksjob. Men det er forkert. For når en borger søger om seniorførtidspension, skal kommunen udelukkende se på borgerens aktuelle arbejdsevne og ikke på, om borgerne kan udvikle arbejdsevne i et fleksjob. Det betyder kort og godt, at man ikke kan få afslag på seniorførtidspension med den begrundelse, at man til en start kan varetage et fleksjob på meget få timer.

Lad mig dernæst også minde om, at der i 2016 blev tilkendt ca. 8.400 nye førtidspensioner. Omkring 1.500 blev tilkendt til personer på over 60 år. Det er faktisk nogenlunde det samme antal, som blev tilkendt før reformen af førtidspension og fleksjob. Der bliver altså fortsat tilkendt mange førtidspensioner til personer på over 60 år, også selv om udviklingen i brugen af seniorførtidspension ikke giver det indtryk. Udviklingen i brugen af seniorførtidspension skal ses i lyset af reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft den 1. januar 2013, og som dermed også forandrede behovet og grundlaget for seniorførtidspensionsordningen. Formålet med reformen var netop, at flest muligt skulle have mulighed for at kunne bidrage på arbejdsmarkedet med de ressourcer, som den enkelte har. Der blev fleksjobordningen i højere grad målrettet personer med en begrænset arbejdsevne, som jeg allerede været inde på.

Det er en attraktiv ordning sammenlignet med førtidspension. Er man f.eks. i fleksjob i 5 timer om ugen til 150 kr. i timen, vil man modtage en månedlig indkomst på omkring 20.000 kr. før skat, hvoraf de 16.700 kr. vil bestå af tilskuddet. Det er højere end den maksimale førtidspension for enlige på ca. 18.000 kr. og højere end førtidspensionen for gifte eller samlevende, som modtager ca. 15.500 kr. om måneden i førtidspension.

De nye regler for fleksjob betyder, at f.eks. nedslidte seniorer med en væsentlig nedsat arbejdsevne nu kan få et fleksjob og fortsætte med at være en del af arbejdsmarkedet og dermed også af det arbejdende fællesskab. Og det har altså stor betydning for rigtig mange mennesker, at de kan fortsætte med at være en del af arbejdsmarkedet, en del af et fællesskab og have arbejdskolleger i stedet for at skulle forlade arbejdsmarkedet før tid. Tidligere var det i realiteten ikke muligt at få et fleksjob, medmindre man kunne arbejde mindst 12 timer om ugen. Lige nu kan vi glæde os over, at ca. 20.000 mennesker i et fleksjob er beskæftiget i op til 10 timer om ugen, og at knap 2.500 af dem er over 60 år. Og vi kan se, at stadig flere personer over 60 år bliver visiteret til at begynde i et fleksjob. I 2011 påbegyndte ca. 600 personer over 60 år et fleksjob. I 2016 var det mere end fordoblet til ca. 1.500 personer.

Jeg synes faktisk, det er positivt, at flere har fået muligheden for langsomt at nedtrappe arbejdslivet, inden de endegyldigt går på pension. Og det vidner jo om, at vi nu i højere grad end tidligere formår også at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet. Derfor er det heller ikke overraskende, at tilgangen til seniorførtidspensionsordningen har været mindre, end man beregningsteknisk forudsatte tilbage i 2011, hvor man jo ikke kunne tage højde for de nye regler om fleksjob. I forlængelse af det har jeg også tidligere i dag gjort opmærksom på, at ni ud af ti borgere, der har ansøgt om seniorførtidspension, rent faktisk har fået den tilkendt. Der er altså ikke noget, der tyder på, at det lave antal tilkendte seniorførtidspensioner skyldes en restriktiv eller problematisk administrativ praksis ude i kommunerne, eller at regelsættet ikke virker.

Men når det er sagt, sendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, også kaldet STAR, sidste sommer en ny guide ud til både kommuner og borgere om seniorførtidspension for at øge kendskabet til ordningen. Manglende kendskab skal i hvert fald ikke være årsagen til, at ordningen ikke bliver brugt. Derfor vil jeg også snarest sende et opfølgende brev til kommunerne – for at fastholde fokus på ordningen – og også tage nogle af de bemærkninger med, der har været under debatten her i Folketingssalen. Og der er det værd at sige, at en af dem, der har nævnt det, bl.a. i dag, er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Bent Bøgsted, som jo har sagt, at han mener, at der er behov for at gøre noget yderligere for at gøre opmærksom på, hvordan reglerne for det her tilbud er.

Men tilbage til SF's forslag, hvor SF helt konkret ønsker at dømme mennesker ud af arbejdsmarkedet, hvis deres arbejdsevne lige nøjagtig falder under en timegrænse. Jeg er enig med SF i, at mennesker, som er nedslidte efter et langt liv på arbejdsmarkedet, skal have mulighed for en værdig tilbagetrækning, men det mener jeg nu også de har. Vi har en række gode ordninger, og fleksjobordningen er en af dem. Jeg anerkender også, at arbejdet i nogle brancher kan være fysisk hårdere og medføre risiko for nedslidning i en tidlig alder. Jeg anerkender også, at det går den forkerte vej for dele af vores arbejdsmiljø, og det er vigtigt, at vi ikke glemmer selve årsagen til nedslidningen.

For en del af løsningen er, at der sker en effektiv forebyggelse på arbejdspladserne, og at arbejdsgiverne også lever op til deres ansvar. Det er bl.a. også derfor, at vi i øjeblikket diskuterer nedsættelse af et ekspertudvalg, som skal være med til at gentænke hele arbejdsmiljøindsatsen og jo faktisk også prøve at tænke på nogle andre måder at sikre at vi værner om vores arbejdsmiljø på. Til det kan jeg så også sige, at jeg i går havde fornøjelsen af at mødes med Arbejdsmiljørådet for første gang, og at der også der faktisk blev kvitteret for, at vi nu tillader os at tænke frit i forhold til en langt bedre arbejdsmiljøindsats – og også virkelig blev kvitteret for, at de nu også bliver en del af arbejdet.

Lad mig afsluttende sige, at jeg på vegne af regeringen ikke kan støtte det forslag, som SF har præsenteret her i dag, men jeg kan så faktisk kvittere for den her debat. Det er jo sjældent, at jeg har mulighed for det, men det skal også gøres, når man kan. Jeg synes faktisk, at det er meget, meget vigtigt – uanset hvad man mener om nogen af de her aktuelle problemstillinger – at vi løbende har fokus på den del, der handler om seniorerne på arbejdsmarkedet, som jeg også må erkende har nogle vanskeligere vilkår med hensyn til at blive fastholdt på arbejdsmarkedet, og som har mange udfordringer. Og uagtet hvad der tidligere måtte være besluttet i forhold til nedlægning eller ej af tænketanke, har jeg også noteret mig det budskab, som politikere i dag har sendt, om vigtigheden af at have en aktiv seniorpolitik. Jeg vil sådan set gerne i dag sende et signal om, at det også er en af de ting, jeg selv har fokus på, altså hvordan man måske i højere grad kan tænke politikområderne på tværs, ikke mindst for at styrke seniorernes mulighed for at være en del af det arbejdende fællesskab.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Jeg er opmærksom på den henvendelse, som STAR lavede sidste år, og nu kan jeg så forstå på ministeren, at man vil lave yderligere en henvendelse, og det synes jeg er en god idé. Det er fint, for jeg er sikker på, at noget af årsagen til, at der er så få, der søger ind i ordningen, også er helt banalt ukendskab. Så det var et godt initiativ sidste år, og det er godt, at ministeren gør det igen.

Men kan ministeren nærme sig et eller andet skøn over, hvad målsætningen er? Jeg ved godt, at det jo ikke er en målsætning i sig selv at få folk til at gå på seniorførtidspension, men man forsøgte dog i 2011 at skønne, hvor mange der ville blive omfattet af det. Er man kommet lidt tættere på, hvornår man tror man har nået potentialet i den her ordning?

Ministeren.

Det tror jeg er svært at sige, fordi der har været flere ting, der har forandret sig siden aftalen fra 2011: først at man har lavet nogle andre reformer, som jo har, kan man sige, fjernet baggrunden for det skøn, der var i 2011, men så tror jeg også, at den diskussion, vi har haft i dag, som hr. Karsten Hønge jo også meget rigtigt tager op, om kendskab og om, hvordan kommunerne arbejder med hele spørgsmålet, som hr. Bent Bøgsted jo gennem flere debatter her i Folketingssalen også har sat fokus på, kan dække over, at man faktisk har en mulighed for at give et tilbud om en ordning, som man i dag måske ikke er god nok til at have viden om.

Så det er ikke, fordi jeg ikke vil svare hr. Karsten Hønge. Jeg mener bare, det er svært at give et rigtigt svar på det spørgsmål, men jeg tror, at en del af det, vi står over for, er en langt mere fokuseret politisk indsats på det her område i forhold til, hvordan regelsættet er i dag. Der tror jeg man må sige at det ikke har været godt nok kommunikeret – for nu at sige det, som det er.

Hr. Karsten Hønge.

Men tror ministeren ikke, at en del af det, der kunne være med til at gøre den lettere forståelig, mere tilgængelig og også mere anvendelig, er, at vi sætter et timetal ind? Jeg skal ikke stå fast på, at det skal være 7½ – det er bare, fordi det svarer til 1 dag om ugen – men hvis ministeren synes, at det kun skal være 5 timer, så kan vi snakke om det, og det kan for så vidt også være højere end de 7½ time. Det er mere det her med, at man kan argumentere for, hvorfor man i førtidspensionssammenhænge ikke har en nedre grænse. Der synes jeg også man skal have det, men man kan dog godt lave en sammenhængende argumentation for, hvorfor man ikke synes, at man skal have det. Det har jeg bare meget svært ved at se i forhold til seniorførtidspension.

Ministeren.

Jeg tror ikke, at jeg skal forlænge debatten yderligere. Nu har jeg brugt ret meget tid på at gennemgå forskellen på førtidspension og seniorførtidspension, og jeg er altså ikke af den opfattelse, som jeg også startede med at sige, at man skal lave et eller andet centralt fastsat timetal. Det mener jeg er forkert.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går i gang med ordførerrækken, og først er det hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Jeg synes, vi har haft nogle rigtig gode debatter i dag. Vi er kommet rigtig godt rundt omkring seniorer. Vi er blevet noget klogere på de ordninger, der er. Vi er også blevet klogere på, at der er nogle af dem, der godt kan blive snakket lidt mere om og blive orienteret lidt mere om. Jeg synes, at vi har haft en rigtig, rigtig god debat.

Nu drejer det sig så om seniorførtidspensionen. Vi er sådan set helt enige i, at seniorførtidspensionsordningen ikke har løst problemerne for vores nedslidte, og også at den seniorfleksjobordning, som Venstreregeringen foreslog, og som ville omfatte 100 seniorer, faktisk ikke kan kaldes en løsning. Når det så er sagt, mener vi heller ikke, at løsningen blot er at tildele fremtidens seniorer førtidspension, og derfor har vi jo netop været med til at lave førtidspensionsreformen og ikke mindst fleksjobreformen, som har fået færre på førtidspension, og som har fået flere i fleksjob og medført færre fleksjobbere i arbejdsløshed. Er vi så i mål? Nej, overhovedet ikke, men det håber jeg på at vi kommer, og derfor glæder jeg mig også rigtig meget til, når vi i forligskredsen ovre ved ministeren skal til at evaluere de her reformer og kigge på eventuelle forbedringer.

Men jeg synes, det er vigtigt at tage denne debat, og det vil jeg da godt rose SF for at gøre. For hvad er egentlig vores svar til dem, der har et hårdt job, altså dem, som er nedslidte? Det er også dem, som især venstrefløjen haft meget fokus på i dag. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre, at mennesker, som er nedslidte og ikke kan arbejde, har et forsørgelsesgrundlag, men fremtidens seniorpolitik skal have det udgangspunkt, at flest mulige bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet så længe som muligt. Vi mener, at det er bedre at arbejde f.eks. 1-2 dage om ugen i et fleksjob end at være på førtidspension, og derfor går vores seniorpolitik også på tre ben, som er afhængige af hinanden. Vi skal både forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet og øge rummeligheden på arbejdsmarkedet, så flest mulige kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, og samtidig skal vi også tage hånd om de seniorer, som ikke kan arbejde. Derfor bør regeringen indrømme – og det siger jeg så igen, for det er vigtigt for mig – at den begik en fejl, da den lukkede SR-regeringens seniortænketank, og den skulle se at få den åbnet igen i en fart.

Men nu handler det så om at få evalueret førtidspensionsreformen og fleksjobreformen og kigge på problemerne og få dem landet rigtig godt, og så handler det om at få stoppet regeringens planer om at tvinge de nedslidte til at arbejde endnu længere. Jeg er dog ikke så sikker på, at det, SF foreslår, er den rigtige løsning – det er jeg faktisk ikke. Da jeg afventer en evaluering af de her reformer, som jeg også mener er vigtig, og da det hele jo et eller andet sted spiller sammen, og da jeg faktisk et eller andet sted også er i tvivl om, hvorvidt finansieringen holder – jeg kan ikke rigtig overskue den del i forhold til det, der står – så kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget. Men det er vigtigt for mig at sige, at det er en vigtig debat, vi har, og vi kommer også til at diskutere det endnu mere, når vi skal til at evaluere tingene, og temmelig sikkert også her i salen flere gange fremover.

Der er en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Først og fremmest vil jeg sige tak for den positive, men selvfølgelig også kritiske modtagelse, som hr. Leif Lahn Jensen gav vores forslag. Altså, vi kender jo debatten om fordele og ulemper ved at lave et minimumstimegrænse for førtidspension, men de argumenter, som man bruger mod det – som jeg godt nok ikke synes er særlig stærke, men jeg anerkender, at argumenterne er der – kan vel ikke bruges i forhold til seniorførtidspension. Så kunne hr. Leif Lahn Jensen tilkendegive, om man fra Socialdemokratiets side ser det som en af mulighederne? Og det er ikke de 7,5 timer, det skal komme an på, men det, at man lægger et timetal ind, så det gør det meget lettere tilgængeligt for a-kasser, jobcentre og fagforeninger at kunne forholde sig til den her seniorførtidspension.

Ordføreren.

Jamen det, der er utrolig vigtigt for mig, når man vurderer, om folk er syge, og om de har arbejdsevne, er sådan set ikke at kigge på, hvor mange timer de kan arbejde – det er at kigge på, om der er nogle muligheder for at udvikle dem. Der står også hele tiden, at man skal kigge på muligheden for at udvikle dem, og om de kan bide sig fast på arbejdsmarkedet og komme ud nogle timer. Hvis der er nogle, der kan det, så tror jeg faktisk, at de har bedst af at være på arbejdsmarkedet.

Derfor synes jeg da, vi skal tage den diskussion, og jeg ved jo, at både hr. Karsten Hønge og jeg sidder i forligskredsen, og jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at vi kommer til at diskutere det igen i dag. Og den diskussion skal vi da tage, men jeg er bare ikke så sikker på, at det er den rigtige løsning, for der er også rigtig mange mennesker, som vi også har snakket med, som er startet med færre timer, og som faktisk har fået flere timer i dag, og for dem ville det jo måske have været rimelig skidt, hvis vi havde sat et eller andet minimumstimetal. Men jeg er selvfølgelig altid klar til at diskutere den del, og det kommer vi jo også til igen.

Hr. Karsten Hønge.

Det er lige der, jeg synes at hr. Leif Lahn Jensen blander det sammen, for det, hr. Leif Lahn Jensen gør, er jo at bruge argumenterne mod et timetal i en førtidspensionssammenhæng. Jeg synes ikke, at ordførerens argumenter er stærke nok, men jeg anerkender, at man kan argumentere på den måde, som hr. Leif Lahn Jensen gør, i forhold til førtidspension, hvor man jo kan bruge argumentet om at udvikle en arbejdsevne. Men her taler vi om seniorførtidspensionister, og de skal ikke udvikle noget som helst – de skal have nogle gode år som seniorer.

Derfor er det, at jeg igen prøver at spørge, om ikke Socialdemokratiet kunne komme os i møde i forhold til seniorførtidspensionisterne, altså at man på det område lægger et timetal ind, så det gør det meget lettere tilgængeligt for alle parter at kunne håndtere ordningen.

Ordføreren.

Hvis jeg husker rigtigt, er det sådan, at når man skal vurdere, om en person skal på seniorførtidspension, skal man i hvert fald se på, om det giver mening, og vedkommende bliver ikke sat på ressourceforløb, i praktik og sådan nogle ting. Så det siger jo sig selv, at hvis der er tale om meget få timer, og der ikke er nogen udvikling i det, giver det jo ingen mening at sende en person i job – så skal vedkommende have en seniorførtidspension. Det er jo det, jeg mener at medarbejderne på jobcentrene skal vurdere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her forslag fra SF synes vi i Dansk Folkeparti er et sympatisk forslag. Vi er enige i, at vi skal se på det og i hvert fald gøre, hvad vi kan, for at sikre, at de, der er nedslidte på arbejdsmarkedet, kan trække sig tilbage i god ro og orden. Det var det, der lå til grund for, at seniorførtidspensionen blev aftalt. Man skulle kunne forlade arbejdsmarkedet, når man kunne godtgøre, at man var nedslidt i det arbejde, man havde. Det skulle selvfølgelig være med lægeerklæring og det hele. Så skulle man i løbet af meget kort tid have en afklaring på en seniorførtidspension.

Det blev så lidt udvandet, dengang den store aftale om førtidspension- og fleksjobreformen blev lavet. Der tog forligspartierne seniorførtidspensionen ind under paraplyen, og så blev det lidt de samme regler. Jeg tror, det er det, der har skadet det, og at det er derfor, at det i dag er svært at få gang i det her. Kommunerne betragter det, som om det er den samme omgang, man skal igennem, og at man skal igennem den samme behandling, og at man skal være meget, meget nedslidt for i det hele taget at komme i betragtning til at få en seniorførtidspension. Men nok om det.

I forslaget her foreslår SF, at man skal have ret til en seniorførtidspension. Hvis man har en arbejdsevne til at arbejde i 7½ timer eller derunder om ugen, skal man have ret til den. Det har vi fuld forståelse for. Jeg er bare ikke sikker på, at vi skal låse os fast på et timetal. Vi skal også tage hensyn til dem, der gerne vil have et fleksjob og blive på arbejdsmarkedet. Der skal selvfølgelig også være mulighed for det. Så jeg tror, at man skal se det som en kombination af seniorførtidspension og seniorfleksjob. Vi mener, det skal udbygges noget mere og gøres mere tilgængeligt for dem, der er nedslidte. De skal ikke stå med hatten i hånden og bede om at få lov til komme ind under den ordning. Det skal være mere håndfast ved at sige, at hvis de kommer og er nedslidte, skal de altså ind under den ordning. Det skal så afklares, om de skal have seniorførtidspension eller seniorfleksjob, og jeg tror egentlig også, at hr. Karsten Hønge er indstillet på, at det er den vej, man skal se på. Jeg har nemlig ikke fået en opfattelse af, at Karsten Hønge har noget imod, at folk, hvis de hellere vil have et seniorfleksjob, kan få det i stedet for en seniorførtidspension. Det er ikke sådan, jeg har opfattet det.

Vi har det lidt svært med den finansiering, der er, for den er bundet op på tilbagetrækningsreformen, står der. Og den finansiering er nok lidt mere tricky. Det er nok noget, hvor man skal ind og sige, at man skal igennem en finanslov, hvis man skal se de penge. Jeg vil ikke garantere for, at regeringen ikke har brugt de penge, som hr. Karsten Hønge mener at der er i overskud, til noget andet. Det skal jeg ikke kunne sige noget om. Det er trods alt lang tid siden. Jeg er ikke sikker på, at der står en kasse med overskydende penge fra seniorførtidspensionen, som vi bare kan tage af.

I Dansk Folkeparti er vi i hvert fald positivt stemt over for det, men vi kan så ikke lige stemme for forslaget. Det ender nok med, at vi stemmer gult til det. Og vi synes også, at det er noget, der skal arbejdes videre med. Det er også det, som jeg synes fremgår af debatten i dag, så der burde være et kæmpestort flertal, der synes, at vi skal have en god seniorførtidspensionsordning og seniorfleksjobordning. Vi må håbe og tro på, at det kan lade sig gøre, at der kommer en aftale. Men jeg kan også godt høre, at det er noget, der skal ordnes i den forligskreds, der har med seniorførtidspension og fleksjob at gøre. Den har hr. Karsten Hønge større adgang til, end jeg og Dansk Folkeparti har, da vi ikke er med, og Enhedslisten er heller ikke med. Så jeg går jo ud fra, at hr. Karsten Hønge også dér fremfører sit ønske om det her. Men SF må jo selv om, hvordan de gør det i den forligskreds.

I hvert fald er Dansk Folkeparti positiv over for forslaget, men vi kan ikke lide det med økonomien. Vi kan ikke rigtig gennemskue, hvordan og hvorledes det er med pengene. Som sagt synes vi heller ikke om det med et bestemt timeantal. Men jeg har forstået på hr. Karsten Hønge, at det også er til debat, og at man ikke behøver at låse sig fast på et bestemt timeantal, og hvis folk hellere vil have et fleksjob, skal de selvfølgelig også have mulighed for det.

Der er par korte bemærkninger. Først hr. Karsten Hønge.

Først og fremmest tak for den konstruktive og venlige måde, Dansk Folkeparti har taget imod beslutningsforslaget på. Det lyder jo også, som om vi nok kunne få masseret et forslag på plads, hvis vi brugte lidt tid, fordi det simpelt hen ikke er afgørende for SF, om det for så vidt er 5 timer eller 7½ time eller 10 timer. Vi leder simpelt hen efter måder, hvorpå vi kan blive bedre til at få det her tilbud til at passe til de mennesker, der er derude.

Derfor vil jeg sådan set også lige spørge hr. Bent Bøgsted: Når der nu i dag er 650 mennesker, der har taget imod ordningen – da man indførte ordningen, skønnede man, at man i 2020 ville have 8.500 omfattet af den – har Dansk Folkeparti så nogle bud på, hvordan vi får udbredt ordningen?

Ordføreren.

Jamen, altså, det, der kan gøres, er jo, at Beskæftigelsesministeriet tager fat i kommunerne og sørger for, at de får en ordentlig vejledning om det her. Men jeg har forstået det sådan, at vejledningen omkring seniorførtidspension er noget, der skal aftales i forligskredsen om førtidspension, og der vil det være oplagt at tage det med. Jeg synes jo, at der skal være direkte besked til kommunerne om, at hvis folk, der kommer, er nedslidte af det arbejde, de har, og ikke kan klare det arbejde mere, så skal de i betragtning til en seniorførtidspension eller til et fleksjob. Det var det, der var vores indgang til det, dengang reformen blev lavet, og det er stadig væk gældende.

Det kunne forligskredsen jo sende ud til kommunerne og sige, at det er sådan, reglerne er, men det er desværre ikke det, der bliver sendt ud til kommunerne. Så jeg vil råde hr. Karsten Hønge til at tage det op i forligskredsen og se, om man ikke lige kunne se på, hvordan det står i den her vejledning, der bliver sendt ud til kommunerne, for der trænges til at blive ændret noget.

Hr. Karsten Hønge.

Hvis jeg bare troede på, at en vejledning og en kampagne for det her ville være nok, men det er der bare ikke noget, der tyder på, det er. Det, som jeg oftest tror vi støder på, når vi præsenterer ordningen for folk – det kan være i a-kasser eller andre steder, hvor man er til møde – er, at man ikke forventer, at man kan leve op til kriterierne i ordningen. Man kan så i en anden sammenhæng diskutere, hvordan kriterierne skal være i forhold til at få den almindelige førtidspension.

Men synes hr. Bent Bøgsted ikke, at der med den her ordning, som jo er specifikt rettet mod en helt særlig gruppe mennesker, simpelt hen er brug for at gøre nogle rettigheder lidt klarere?

Ordføreren.

Jo, helt sikkert. Altså, mit problem er jo bare, at dengang, hvor aftalen om førtidspension og fleksjob blev lavet, blev seniorførtidspension løftet ind i den store aftale om førtidspension og fleksjob, og derfor er seniorførtidspension inde under den paraply og omfattet af det forlig, som ligger der. Det er sådan set det store problem. Og det er måske også derfor, at der er så meget modvilje i forligskredsen over for lige at lave nogle aftaler på det her område her og nu.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Tak til hr. Bent Bøgsted. Nu er jeg sympatisk indstillet over for det her forslag, og så er det jo rart at møde nogle, der også er det. Men derfor behøver vi jo ikke at blive hellige.

Men jeg forstår ikke, at ordføreren bliver ved med at sige, at seniorførtidspension er rykket ind i forligskredsen om førtidspension. Mig bekendt blev der ikke foretaget nogen ændringer i lov om social pension, når det drejer sig om seniorførtidspension. Det er jo hr. Bent Bøgsted, der er en del af det forlig, for det var Dansk Folkepartis figenblad skråstreg undskyldning for at forringe efterlønsordningen.

Så hr. Bent Bøgsted er med min bedste overbevisning forligspart i spørgsmålet om seniorførtidspension. Det er Enhedslisten og SF ikke.

Ordføreren.

Problemet med det, vil jeg sige til hr. Finn Sørensen, er jo, at det var en del af velfærdsforliget, men det blev løftet ind i førtidspensions- og fleksjobreformen. Det er vel også derfor, at Socialdemokratiet har så meget imod det, at de ikke vil være med til at lave noget nu her – det er, fordi det ligger derinde i aftalen. Det kan jeg godt huske fra dengang, hvor forhandlingerne var der, nemlig at det blev løftet ind der. Og det ligger ikke, så det er til frit spil i velfærdsforliget.

Men det kan vi jo spørge ind til, det kan vi få ministeren til at afklare en gang for alle. Er det en del af forliget, eller er det ikke? Og hvis ikke det er det, synes jeg da vi i fællesskab skal fremsætte et forslag om, hvordan man sikrer seniorførtidspension. Det er da helt klart. Men det er vores opfattelse, at det ligger derinde i det forlig. Men lad os få det afklaret af ministeren en gang for alle.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Det bliver vi jo så nødt til. Det er sikkert noget være folketingssnak for alle dem, der sidder og lytter med, men det er jo vigtigt at finde ud af, hvem der har magten, om man så må sige. Hvad er det for nogle forligspartier, der har magten over den ordning, der hedder seniorførtidspension? Det skal vi da have afklaret, så vi kan finde ud af, hvem det er, vi skal trykke på maven for at få en ordentlig ordning. Så det må vi bare i fællesskab bede ministeren om at afklare.

Ordføreren.

Det er jeg enig i.

Så siger vi tak til hr. Bent Bøgsted, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Klaus Markussen, Venstre.

Tak for det, hr. formand. SF ønsker nu at lempe reglerne for tildeling af seniorførtidspension, så man, selv om man kan arbejde få timer om ugen, alligevel kan få tildelt en seniorførtidspension. I bemærkningerne til beslutningsforslaget skriver SF meget om værdighed – en værdig tilbagetrækning. Det kan ingen jo være uenig i at vi skal sikre. Og netop derfor indførte vi i forbindelse med tilbagetrækningsaftalen i 2011 seniorførtidspensionen, som netop har det klare formål at sikre, at personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, får en hurtigere og en enklere adgang til førtidspension.

Seniorførtidspension er alene en mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Det er altså ikke tænkt som en udvidelse af retten til førtidspension, og det er derfor heller ikke en ny efterlønsordning. Seniorførtidspensionen er målrettet personer, der er nedslidte eller har væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, og som har op til 5 år til folkepensionsalderen.

Arbejdsevnen skal, fordi der her er tale om førtidspension, være nedsat i et sådan omfang, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved et almindeligt arbejde eller et fleksjob, præcis som det også gælder efter de almindelige regler om førtidspension. Men modsat de almindelige regler skal kommunen ved seniorførtidspension alene tage stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til job, som borgeren umiddelbart vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Kommunen skal altså ikke til at rode rundt i værktøjskassen og sende borgeren i praktik eller ressourceforløb, som jo er kravet i almindelige sager om førtidspension.

Så når vi taler om værdighed, synes jeg faktisk, at lige præcis den her ordning er udtryk for værdighed. Vi skal jo ikke bare sende mennesker på førtidspension, fordi de har opnået en bestemt alder. Vores seniorer skal have lov til at bidrage med det, de kan. De skal have lov til at være en del af arbejdsfællesskabet.

Derfor nytter det heller ikke noget, at vi fastsætter grænser for, hvornår man kan arbejde, og hvornår man ikke kan. Og når SF meget eksplicit skriver, at ordningen ikke virker, fordi alt for få får gavn af den, så er jeg simpelt hen ikke enig. For lad mig lige minde om, at et år efter at seniorførtidspensionen blev oprettet, blev reformen af førtidspensionen og fleksjob indført.

Derfor giver udviklingen i seniorførtidspension ikke det fulde billede af virkeligheden. De to ting skal ses i en sammenhæng. For formålet med reformen af førtidspension og fleksjob er jo, at flest mulige skal have mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet med de ressourcer, som den enkelte har. Derfor blev fleksjobordningen i højere grad målrettet personer med en meget begrænset arbejdsevne.

Vi kan så se, at stadig flere seniorer bliver visiteret til og begynder i fleksjob. Det synes jeg vi skal glæde os over. Det er jo netop et tegn på, at vi ikke opgiver nogen, bare fordi de kun kan arbejde få timer om ugen. Derfor er det heller ikke overraskende, at tilgangen til seniorførtidspensionen har været mindre, end hvad man beregningsteknisk nok har forudsat i 2011 før vedtagelsen af reformen af førtidspension og fleksjob.

Så synes jeg, at SF glemmer den pointe, som jeg også havde ved den tidligere debat her i salen, nemlig at ca. 9 ud af 10 borgere, der ansøger om seniorførtidspension, faktisk har fået den tilkendt. Der er altså intet, der tyder på, at det lave antal tilkendte seniorførtidspensioner skulle skyldes en restriktiv praksis ude i kommunerne, eller at regelsættet ikke virker, sådan som man kan læse der bliver forsøgt tegnet et billede af.

Men som jeg tidligere har været inde på, handler det nu om, at vi skal have udbredt kendskabet til ordningen, så endnu flere kan få glæde af den. For Venstre er det helt afgørende, at flere danskere bliver en del af arbejdsfællesskabet, og vi ønsker, at færre er afhængige af de offentlige kasser. Vi skal ikke opgive mennesker ved at parkere dem på offentlig forsørgelse. Alle skal have mulighed for at være en del af arbejdsfællesskabet, for der er brug for alle, uanset om du 30 eller 60, om du kan arbejde 37 eller blot få timer om ugen.

På den baggrund kan Venstre ikke støtte op om beslutningsforslaget. Og så skal jeg hilse fra den konservative ordfører og meddele, at Det Konservative Folkeparti heller ikke kan støtte op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jeg blev lige en anelse forvirret, men den forvirring kan hr. Klaus Markussen sikkert fjerne ved at opklare noget for mig. På den ene side kan jeg høre, at Venstre mener, at det antal, der søger, øjensynlig er rigtig okay, eller er det? Hvis det er det, hvorfor kan man så ikke igangsætte kampagner for at få flere til at søge?

Ordføreren.

Det, jeg sagde, var, at jeg glæder mig over, at mange af dem, der ansøger, rent faktisk får det tildelt, men jeg var netop også inde på, at det godt kan være, at vi skal udbrede kendskabet til ordningen, og jeg glæder mig også over, at den pointe var med i ministerens oplæg tidligere i dag.

Spørgeren.

Jo, men sagen er bare, de to typer pensioner minder om hinanden på nogle punkter, mens de på andre punkter er helt forskellige – målgrupperne er jo helt forskellige, helt forskellige. Her taler vi jo om de mennesker, der er 5 år før pensionsalderen, og derfor har man jo også sagt, at her skal man behandle dem på en anden måde, ved at de har en anden måde, de skal visiteres på, og man undersøger deres potentiale på en helt anden måde. Derfor vil jeg bare spørge Venstres ordfører, om en af de ting, der kunne gøre ordningen mere attraktiv og let forståelig og let tilgængelig og håndterbar for både a-kasse og jobcenter, ville være, at man sagde: Fordi de er en helt særlig målgruppe, der netop ikke skal udvikle en arbejdsevne, fordi de er på vej mod pensionsalderen, kunne der for den her gruppes vedkommende indlægges et minimumstimetal.

Ordføreren.

En af mine pointer i min ordførertale var netop, at de to ordninger skal ses i en sammenhæng. Så på det punkt vil jeg tillade mig at glæde mig over, at vi måske ser ens på tingene. For mig er det vigtigt, at man altid tager udgangspunkt i den enkelte på baggrund af en konkret og individuel og saglig vurdering og ikke alene på baggrund af time og alder.

Så kan vi sige tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til SF for at fremsætte det her forslag, som Enhedslisten støtter, for hvis vi kunne samle flertal for det, ville det være en klar forbedring af mulighederne for at få en seniorførtidspension. Mere indviklet er det sådan set ikke. Selv om Enhedslisten godt kunne tænke sig, at der blev fremsat et andet forslag, er det altså ikke det, vi snakker om her. Så tak til SF for at fremsætte forslaget.

Dansk Folkeparti har jo desværre ret. Den seniorførtidspensionsordning, som Dansk Folkeparti var med til at indføre, dengang man skulle ødelægge efterlønsordningen, er blevet udhulet af den senere reform af førtidspension, og jeg må sige, at jeg ikke deler opfattelsen af, at det er to forskellige ordninger, for hvis man kigger rent indholdsmæssigt på loven, vil man se, at de behandles i de samme paragraffer. En ansøgning om seniorførtidspension er klart beskrevet en ansøgning om førtidspension, der dog er betinget af et antal år på arbejdsmarkedet, og at man er 5 år fra folkepensionsalderen. Det er den eneste forskel. Det gør så, at man, hvis man opfylder de to krav, ikke skal gennemgå arbejdsprøvninger, men så skal kommunen foretage en umiddelbar vurdering. Men det, kommunen skal vurdere, er ud fra nøjagtig de samme kriterier, som man vurderer arbejdsevnen ud fra, når vi taler førtidspension, og det er derfor, jeg må sige, at ministeren desværre har ret i, at seniorførtidspensionsordningen, som den blev formuleret i sin tid, og som den stadig væk er, ikke er nogen udvidelse af retten til førtidspension. Det var lige nøjagtig derfor, Enhedslisten kritiserede den og sagde, at det her enten fører til en hurtigere tilkendelse af en førtidspension, man ville have fået alligevel, eller til et hurtigere afslag.

Det sidste, afslagene, har der så ikke været så mange af, og det kan skyldes to ting. Den ene er selvfølgelig, at der er mange, der ikke kender ordningen, og den anden årsag kan være, at kommunerne siger til folk, der kommer og gerne vil have en seniorførtidspension: Det kan du godt glemme, for din arbejdsevne er slet ikke reduceret i et omfang, så du overhovedet kan komme i nærheden af en førtidspension. Det er jo det grundlæggende problem i det her spørgsmål, nemlig de alt, alt for stramme kriterier, der skal til for at få en førtidspension, og det er nøjagtig de samme kriterier, man skal vurdere seniorførtidspensionistkandidater efter.

Det er derfor, jeg synes, at SF's forslag er godt, for det går i den rigtige retning, fordi det sætter et timetal ind, og det tror jeg man er nødt til, hvis man skal have gjort op med det princip, at kommunen skal vurdere borgerens arbejdsevne, og det skal være helt åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, før man kan få en førtidspension, for det har jo vist sig, at kommunerne nærer en grænseløs optimisme på borgernes vegne, og det er også det, der med hensyn til at udvikle arbejdsevne rammer dem, der gerne vil have seniorførtidspension. Så rigtig godt at komme ind på det. Så kan vi diskutere, om det lige skal være 7 timer. Derudover er der en anden mangel ved det, og det er, at det er bundet op på folkepensionsalderen, for det har vi jo lige diskuteret i ret lang tid, altså at den bliver sat i vejret hele tiden. Det vil sige, at den forbedring, man så kunne få ved SF's forslag, vil være til nytte for færre og færre personer, efterhånden som folkepensionsalderen bliver sat i vejret.

Det var derfor, Enhedslisten sidste år fremsatte et forslag om, at det ikke skulle hægtes op på folkepensionsalderen, men at man satte en aldersgrænse ved 55 år, og at man rykkede ret kraftigt på det timetal, som SF foreslår, og sagde, at hvis arbejdsevnen er reduceret til halvdelen, for så må man sige, at så kan folk da allerhøjst bestride et deltidsjob, kan de komme i betragtning til en seniorførtidspension. Desværre blev det forslag stemt ned, og desværre stemte SF også imod det, måske fordi man mente, det var overbudspolitik, hvad ved jeg om det. Men sådan er vi ikke i Enhedslisten; der kommer et forslag her, som trækker i den rigtige retning, og det støtter vi selvfølgelig også uden yderligere betingelser og ændringsforslag og alting.

Finansieringen kan diskuteres, men som udgangspunkt mener jeg, at forslagsstillerne har ret, for der bør jo være budgetteret med det beløb, der lå i seniorførtidspensionsordningen, da den blev vedtaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så den næste er fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance. Værsgo.

Som tidligere ordførere har sagt, skal forslaget her sikre, at nedslidte borgere, som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som maksimalt har 5 år til folkepensionsalderen, får ret til en seniorførtidspension, hvis de ikke kan arbejde minimum 7½ timer om ugen. Det er jo et forslag, som lemper adgangen til førtidspension, idet adgangen til pension vil basere sig på et fra centralt hold fastsat timeantal frem for som i dag på en individuel, konkret vurdering.

Liberal Alliance støtter ikke forslaget, og det gør vi ikke, fordi vi mener, at det trækker i den forkerte retning, når man dropper den konkrete, individuelle vurdering for i stedet for at fastsætte konkrete grænser for, hvornår folk kan komme på en passiv offentlig forsørgelse. Jeg synes jo, det er rigtig positivt, at vi har gjort det sværere for kommunen at parkere folk på førtidspension, og der er nok ikke så meget nyt eller overraskende i, at når Enhedslisten synes, at det trækker i den helt rigtige retning, så synes Liberal Alliance det modsatte. Sådan er det i hvert fald ofte.

Det gav anledning til et spørgsmål fra hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Vil ordføreren være så venlig at gentage det allersidste. Mener fru Laura Lindahl virkelig, at man med rimelighed kan sige om folk, der har knoklet hele livet, og som er 5 år fra, at de kan gå på folkepension, og som er så nedslidte, at de kun kan arbejde til det, der svarer til 1 dag om ugen, at de er parkeret på passiv offentlig forsørgelse? Kunne vi måske prøve at omtale vores nedslidte ældre seniorer med lidt mere værdighed?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det er at behandle vores seniorer med respekt, når man har tiltro til, at de godt kan arbejde, og når man ikke mener, at det bedste for dem bare er at blive sat uden for fællesskabet, uden for alt det, som foregår på et arbejdsmarked, også selv om de kun kan arbejde 7½ timer om ugen. Vi ved, at det skaber øget livskvalitet, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi herfra skal fastsætte en grænse og sige: Hvis du ikke kan arbejde mere end det, kan vi slet ikke bruge dig på arbejdsmarkedet. Det er det, SF vil sige til dem, og det synspunkt deler vi simpelt hen ikke.

Spørgeren.

Jamen så kan fru Laura Lindahl, da hun nu valgte ikke at svare på spørgsmålet, måske svare på det næste spørgsmål. Er der nogen, der vil blive tvunget til det? Det gælder for rigtig mange mennesker, at det giver meget indhold i livet at have et arbejde. I det omfang har fru Laura Lindahl ret, men her taler vi altså om seniorer, der har knoklet hele livet, som er 5 år fra folkepensionsalderen, og som højst kan arbejde 1 dag om ugen. Bruger fru Laura Lindahl ikke bare sin egen værdimålestok på dem til det, der passer ind i fru Laura Lindahls eget liv?

Ordføreren.

Jeg ved godt, at det ikke er en tvungen ordning, men man sender jo stadig væk et signal om, at hvis en person kun kan bidrage 7½ timer om ugen, behøver vedkommende slet ikke at bidrage. Det er det signal, jeg synes at man sender med det her, og det synes jeg er et forkert signal. For samfundet har også brug for 7 timers arbejdskraft om ugen. Og det, man som senior kan få ud af at være en del af arbejdsfællesskabet og gå på arbejde – arbejdet kan være fordelt over 2 dage, og det kan være 1 time om dagen – og have noget at stå op til, selv om det måske kun er at gå på arbejde 1 time, kan faktisk gøre en til et gladere menneske. Og der synes jeg at det er skævt at sende det signal herfra: Hvis du ikke kan bidrage med mere, kan vi slet ikke bruge dig.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

For Alternativet handler det her ikke om at parkere folk uden for fællesskabet. Det handler om at give syge og nedslidte borgere muligheden for at kunne trække sig tilbage, mens der stadig væk er en lille smule arbejdsevne i behold, der kan veksles til en lille smule god alderdom. Så lad os nu få den seniorførtidspension til at fungere.

Da ordningen blev lavet i 2011 blev det skønnet, at op mod 8.500 mennesker i 2020 ville have fået gavn af den. Nu viser det sig, at det kun er 650 personer, der har fået gavn af ordningen fra 2014 til 2016. Det betyder efter vores mening, at ordningen skal have lidt hjælp. Derfor er det fint, at en person, der kun kan arbejde 7½ time om ugen får mulighed for at få sin seniorførtidspension. Det manglede jo bare. Hvis man forestiller sig, at der skal være en lille smule kræfter tilbage for at få noget ud af sit otium, og hvis man i forvejen kun har 7½ times arbejdsevne tilbage om ugen, er man altså på den, og man skal have en pensionstid på 30 år eller en alderdom på 30 år, er det altså meget lidt, et menneske kan yde – passe børnebørn eller gå til ting – og hvis det bliver endnu lavere, får vi jo folk siddende i alderdommen, der er fuldstændig udtjente og ikke kan få noget som helst ud af deres otium. Vi må simpelt hen levne mennesker muligheden for efter et langt, hårdt arbejdsliv, og jeg synes, at værdighed er det rigtige ord at bruge, at få en værdig alderdom.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre har vi, som jeg tror at forslagsstillerne er helt klar over, ret stor sympati for det her forslag, fordi det jo på nogle måder ligner det radikale udspil, som handler om en bedre seniorførtidspension. Vi har som en del af vores forslag om at fremrykke aftalen om en højere pensionsalder foreslået, at vi med det fulgte en aftale om at udvide seniorførtidspensionsordningen, sådan at mennesker, der ikke kan arbejde på fuld tid og har under 5 år tilbage til pensionering, får direkte adgang til seniorførtidspension. Så på nogle måder er det jo en ordning, der går længere end det forslag, som SF har her. Altså, et ressourceforløb eller et fleksjob skal være en mulighed, hvis man ønsker det, men man skal have den ret.

Så det har vi sådan set foreslået i Radikale Venstre. Til gengæld synes vi, at tingene hænger sammen, bl.a. fordi der jo ikke med det her beslutningsforslag følger penge med: Hvordan er det, at vi investerer i de her mennesker? Jeg synes sådan set, det giver ret god mening. Vi har sammen i en bred forligskreds etableret den seniorførtidspensionsordning, der findes nu. Jeg tror så, at der er nogle ordførere, det ikke er kommet bag på, men for os har det måske nok været lidt overraskende, at det er så få, der har fået tilkendt seniorførtidspension efter de eksisterende ordninger.

Vi er også villige til at diskutere andre ordninger – det er jo også noget af det, vi gør her – og måske også til at kalde det noget andet, for jeg synes nogle gange, at det er sådan en lidt tung betegnelse. Men det er jo ikke det, der er vigtigt lige nu; det vigtige er, om der er behov for, at nogle, der har brug for at gå lidt før fra på pension, fordi de er i risiko for nedslidning eller i hvert fald ikke kan bidrage fuld tid, får mulighed for at vælge at trække sig tilbage lidt tidligere. Det er det, vi foreslår med vores forslag til en seniorførtidspensionsordning. Det ser jeg nu som en oplagt diskussion at tage, samtidig med at man diskuterer at fremrykke pensionsalderen, fordi det er der, at det vil være muligt at få i spil, og også af gode grunde finder finansiering til det.

Derfor støtter vi op om mange af intentionerne her, men kommer altså ikke til at stemme for beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Tak til ministeren og til ordførerne for at have forholdt sig til forslaget fra SF. En større tak til nogle ordførere end til andre.

Men under alle omstændigheder har det været en del af en debat om, hvordan vi tager hånd om seniorerne, og i den forstand har det da spillet en selvstændig rolle. For vi har jo helt åbenlyst et problem med den nuværende seniorførtidspension. Da den blev indført i 2011 for ligesom at samle op efter ødelæggelsen af efterlønnen, blev det skønnet, at ca. 8.500 personer ville blive omfattet i 2020. Og der er jo sket andre ting siden, bl.a. at der er kommet flere i fleksjob, men de nuværende cirka 650 personer er så langt fra målet, at vi bør gøre noget.

De fleste, der søger, får jo pensionen tilkendt, men meget få søger, og det kan der være flere grunde til. Jeg har snakket med en række a-kasser og jobcentre om det her, og i nogle tilfælde skyldes det rent faktisk ukendskab til ordningen. Det vil en kampagne eller nye vejledninger måske kunne rette op på, og der har vi også hørt at ministeren vil tage et initiativ. Så forhåbentlig kan det rette op på noget af det.

Men for det meste hører jeg faktisk i højere grad, at der er en resignation derude i landskabet over for hele konstruktionen. Jeg er rigtig tit stødt på bemærkningen om, at seniorførtidspension kun adskiller sig fra den almindelige førtidspension, ved at man kan få afslaget lidt hurtigere. Og hvis det er den måde, man går til ordningen på, ja, så motiverer man jo heller ikke medlemmerne af en a-kasse eller borgere, der kommer på jobcenteret, til at søge den. I dag kan man få afslag på seniorførtidspension, hvis der bare er en mulighed for at kunne klare et arbejde, uanset om det kun drejer sig om nogle få timer eller ja, faktisk nogle få minutter. Det er uværdigt, og samtidig lægger det gift for ordningen.

Til gengæld er vi i SF helt åbne for, hvad timetallet skal være. Grunden til, at vi valgte de 7½ time, er, at det svarer til 1 dag. Der er måske ikke nogen grund til – specifikt for den her gruppe, der har 5 år til, at de skal på folkepension – at jagte dem med et lavere timetal, men vi er da åbne for at diskutere det. Det er det, der er baggrunden for, at vi foreslår at sætte det til 1 dag, men vi er meget åbne for, at det kan være, arbejdsevnen kan vurderes på et mindre timetal, så man stadig væk skulle kunne få ret til en seniorførtidspension. Men tak for behandlingen.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.