Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1766739_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2017-2574
Doknr.
469696
Dato
07-06-2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 15. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 754 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 754:
”Kan ministeren oplyse, hvor mange
udenlandske statsborgere der kan stemme ved
kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag den 21 november 2017, gerne opgjort på EU-
borgere, andre vestlige udlændinge og ikke-vestlige
udlændinge?”
Svar:
Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt
18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og som herudover enten
1) har dansk indfødsret,
2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union,
3) er statsborger i Island eller Norge eller
4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen.
Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har endvidere enhver, der på valg-
dagen er fyldt 18 år, er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol.
De nævnte valgretsbetingelser er fastsat i § 1, stk. 1 og 2, i lov om kommunale og
regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 26. april 2017.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger fra Danmarks
Statistik og kan på baggrund heraf oplyse følgende:
Beregnet på baggrund af oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) om befolk-
ningen i Danmark pr. 1. april 2017 vil der være 4.572.215 stemmeberettigede ved de
kommunale og regionale valg den 21. november 2017. Heraf er 4.222.726 danske
statsborgere og 349.489 udenlandske statsborgere. De nævnte udenlandske stats-
borgere fordeler sig på 180.121 statsborgere fra EU-landene, 31.056 andre vestlige
statsborgere og 138.312 ikke-vestlige statsborgere.
Andre vestlige statsborgere omfatter statsborgere fra Andorra, Australien, Canada,
Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og
Vatikanstaten. Ikke-vestlige statsborgere omfatter alle andre landes statsborgere.
Som ikke-vestlige statsborgere er desuden medtaget personer med uoplyst statsbor-
gerskab eller statsløse
i alt 3.801 personer.
De nævnte tal omfatter de 17-årige, der på valgdagen vil være fyldt 18 år, og uden-
landske statsborgere (udover statsborgere fra EU-landene samt Island og Norge), der
på valgdagen vil opfylde betingelsen om 3 års uafbrudt fast bopæl i riget på baggrund
af deres nuværende bopælsforhold.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 754: Spm. om, hvor mange udenlandske statsborgere der kan stemme ved kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag den 21 november 2017 m.v., til økonomi- og indenrigsministeren
1766739_0002.png
Tallene kan ændre sig frem mod valgdagen som følge af dødsfald, til- og fraflytninger
af personer med dansk indfødsret, til- og fraflytninger af statsborgere fra EU-landene
samt Island og Norge samt fraflytninger af andre udenlandske statsborgere, der på
valgdagen ville opfylde betingelsen om 3 års uafbrudt fast bopæl i riget på baggrund
af deres nuværende bopælsforhold.
Det bemærkes, at der ikke er taget højde for konsekvenserne af Folketingets vedta-
gelse den 1. juni 2017 af lovforslag nr. L 199 (2016-17), der har til formål at afskaffe
valgretten til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg for udlæn-
dinge på tålt ophold, udlændinge udvist ved dom og udlændinge udvist ved admini-
strativ afgørelse m.v. Ifølge lovforslagets § 3, stk. 1, træder loven i kraft den 1. juli
2017, og ifølge lovforslagets § 3, stk. 2, finder loven anvendelse på registreringer i Det
Centrale Personregister (CPR) og hos Udlændingestyrelsen og politiet, der er foreta-
get på tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller som foretages efter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
2