Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1807980_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1186 (Alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1186:
Reglerne for permanent ophold gør det i praksis umuligt at leve op til dele af
reglerne for dansk statsborgerskab.
Ansøgere om dansk statsborgerskab, der har fået en væsentlig del af deres
almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse efter 5 års uafbrudt ophold her i landet. Normalt er
opholdskravet ellers 9 år (jf. § 11 i cirkulæreskrivelse om naturalisation).
Ansøgeren skal samtidig leve op til kravet i § 5 om tidsubegrænset ophold i
Danmark. Regeringen har imidlertid fjernet uddannelse fra beskæftigelseskravet i
reglerne for permanent ophold. Det betyder, at det ikke er muligt at leve op til
reglerne for at opnå permanent ophold og samtidig have gennemført en
uddannelse i Danmark, med mindre man har EU-opholdsret. Mener ministeren,
det er hensigtsmæssigt, at reglerne for permanent ophold og dansk
statsborgerskab dermed modarbejder hinanden?
Svar:
1.
For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark skal man som
udgangspunkt have boet lovligt i Danmark i mindst 8 år, jf. udlændingeloven § 11,
stk. 3, nr. 1.
Beskæftigelseskravet, der stilles i forbindelse med ansøgninger om
tidsubegrænset opholdstilladelse, blev skærpet ved lov nr. 102 af 3. februar 2016
om ændring af udlændingeloven, således at uddannelse ikke længere tæller med i
beregningen. Ændringen er begrundet i, at tidsubegrænset opholdstilladelse efter
regeringens opfattelse er et privilegium. Der skal derfor stilles høje krav til
udlændingens evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund.
25. oktober 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 14014
295595
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1186: Spm. om ministeren mener, det er hensigtsmæssigt, at reglerne for permanent ophold og dansk statsborgerskab modarbejder hinanden m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, at udlændinge, som studerer og
derefter kommer i beskæftigelse, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, når
de har været i beskæftigelse i 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år, hvis de
øvrige betingelser herfor er opfyldt.
For unge mellem 18 og 19 år, som har været i uafbrudt uddannelse eller
fuldtidsarbejde siden afslutningen af folkeskolen, gælder det, at de er undtaget
fra bl.a. betingelsen om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder
inden for de sidste 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 12.
Uddannelse har således fortsat betydning i forhold til opnåelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse.
2.
Ansøgere om indfødsret, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller
faglige uddannelse i Danmark, kan efter § 11 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13.
oktober 2015 om naturalisation optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse efter 5 års uafbrudt ophold her i landet. Det er en betingelse, at
uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den
forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
2/2