Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1805951_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017-5246
Doknr.
507004
Dato
23-10-2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 26. september 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 1177 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen(RV).
Spørgsmål nr. 1177:
”Vil ministeren oplyse,
på baggrund af Socialstyrelsens rapport fra september 2017
”Efterværn og den gode overgang til voksenlivet”, hvordan det står til for gruppen af
unge uledsagede flygtningebørn med ophold i en kommune, og om rapportens gene-
relle konklusioner også er gældende for denne gruppe, eller om der er særlige forhold,
der gør sig gældende?”
Svar:
Socialstyrelsens rapport om ”Efterværn og den gode overgang til voksenlivet”
fra sep-
tember 2017 er primært baseret på registerdataoplysninger for hele populationen af
unge i målgruppen for efterværn i perioden 2011-2014. Målgruppen for efterværn er
afgrænset til unge, der i en alder af 17 �½ år var anbragt eller havde en kontaktperson.
Unge, der er kommet til Danmark som uledsagede mindreårige asylansøgere og har
fået opholdstilladelser som flygtninge, samt er blevet visiteret til en kommune, er såle-
des også omfattet af rapporten, i det omfang de i den pågældende periode var an-
bragt eller havde en kontaktperson, mens de var 17 1/2 år.
Rapporten har ikke særskilt fokus på, om der er særlige forhold, der gør sig gældende
for denne gruppe af unge. Det fremgår af rapporten, at 14 pct. af de unge, der modta-
ger efterværn, er af anden oprindelse end etnisk dansk (efterkommere/indvandrere),
mens det samme gælder for 13 pct. af de unge, der ikke modtager efterværn. Der er
således ikke klare forskelle mellem gruppen af unge, der modtager efterværn, og de
unge, der ikke får, når der ses på etnicitet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado