Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1789581_0001.png
Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 168
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2017
Forebyggelseskontoret
Casper Skibdal Vistrup
2017-0032/21-0020
2310732
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 168 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. maj 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Katrin Thorsvig Hansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om om det danske rederi H. Folmer & Co’s transport af våben, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”For
nylig har M/V Marianne Danica fra det danske rederi H.
Folmer & Co gennemført adskillige sejladser fra Burgas i Bul-
garien til Jeddah i Saudi Arabien med gods, som er klassifice-
ret IMO klasse 1. Det betyder, at der er tale om våben og am-
munition. Det er uklart, hvor våbnene skal bruges, men bulgar-
ske våben er normalt ikke kompatible med de standarder, som
Saudi Arabien gør brug af. Kilder i området nævner El Nusra i
Syrien eller Yemen som slutdestination.
Vil ministeren i den anledning besvare følgende spørgsmål:
1. Hvilken kontrol er der med danske skibes transport af vå-
ben?
2. Hvem er den kontrollerende myndighed?
3. Hvilken garanti er der for, at danske skibe ikke transporterer
våben til f.eks. El Nusra eller ISIL?
4. Kan ministeren bekræfte ovenstående oplysninger om rede-
riet H. Folmer & Co?
5. Hvis ikke, vil ministeren undersøge, om oplysningerne er
rigtige, og hvem der har modtaget omtalte våbenlast?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at hvis et dansk rederi ønsker at transporte-
re våben mv. fra Danmark til et andet land, kræver det en tilladelse fra
Justitsministeriet i medfør af våbenlovens § 6, stk. 1.
Efter våbenlovens § 7 a, stk. 1, kan justitsministeren efter forhandling med
udenrigsministeren fastsætte bestemmelser om forbud mod transport af
våben mv. mellem andre lande end Danmark, når der er tale om nærmere
bestemte modtagerlande eller afsenderlande.
Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der skal udstedes for-
bud mod transport af våben mv. til og fra lande, når Danmarks internatio-
nale forpligtelser tilsiger dette. Derudover kan forbuddet eventuelt ud fra
hensynet til Danmarks aftaler eller samarbejde med udlandet udstrækkes
til enkelte andre lande, uanset om Danmark i medfør af internationale for-
pligtelser er forpligtet til at gennemføre et sådan forbud.
Efter våbenlovens § 7 a, stk. 2, er det derudover forbudt bl.a. at transporte-
re våben mv. mellem andre lande end Danmark, hvis der ikke fra de kom-
petente myndigheder i afsender- og modtagerlandet og eventuelle transit-
lande foreligger de nødvendige tilladelser til henholdsvis udførsel, indfør-
sel og transit.
2
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om om det danske rederi H. Folmer & Co’s transport af våben, til justitsministeren
Med hjemmel i våbenlovens § 7 a, stk. 1 og 4, udstedes våbentransportbe-
kendtgørelsen, der indeholder forbud mod at transportere våben mv. mel-
lem visse andre lande end Danmark.
Bekendtgørelsen revideres løbende. Det bemærkes, at hverken Bulgarien
eller Saudi Arabien er omfattet af forbuddet i bekendtgørelsen.
2.
Udførsel af våben mv. fra Danmark uden tilladelse kan straffes med
bøde eller fængsel op til 2 år. Er der tale om forsætlig udførsel af våben
mv. under særlig skærpende omstændigheder kan forholdet henføres under
straffelovens § 192 a, stk. 1, hvor strafferammen er fængsel fra 2 år indtil 8
år.
Den der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder våbenlovgivnin-
gens bestemmelser om transport af våben mellem andre lande end Dan-
mark straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder fængsel indtil 2 år.
Overtrædelse af våbenlovgivningen er undergivet offentlig påtale og påta-
les således af politidirektøren, jf. retsplejelovens § 719.
3.
Efter straffelovens § 114, stk. 2, jf. stk. 1, straffes den, som med terror-
forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer, med fængsel indtil på
livstid.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at bestemmelsen bl.a. særskilt
kriminaliserer transport mellem tredjelande af våben og krigsmateriel til
personer eller en gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hen-
sigt at begå terrorhandlinger. Der henvises i den forbindelse til afsnit
2.3.3.1. i lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001 om ændring af straffe-
loven mv. (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansie-
ring af terrorisme, gennemførelse af FN s Sikkerhedsråds resolution nr.
1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.)
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har bl.a. til opgave at forebygge, ef-
terforske og modvirke forbrydelser omfattet af straffelovens bestemmelser
om terrorisme.
Justitsministeriet har ikke mulighed for inden for rammerne af en folke-
tingsbesvarelse at afgive
nærmere oplysninger om PET’s
arbejdsmetoder,
om tilrettelæggelsen af konkrete efterretningsindsatser eller om, hvilke
oplysninger PET måtte være i besiddelse af.
3